At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer"

Transkript

1 Mette Raunkiær At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Lund Dissertations in Social Work

2

3 At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

4

5 Mette Raunkiær At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Lund Dissertations in Social Work 26

6 Mette Raunkiær Omslag: Jonas Palm Omslagsbillede: Oliemaleri af Mette Fink Tryk: Mediatryck, sociologien, 2007 Udgivet af: Lunds Universitet, Socialhögskolan Box 23, Lund Tfn: (vxl) Fax: ISSN ISBN

7 Indholdsfortegnelse DEL 1 BAGGRUND Indledning, spørgsmål og tilgange 11 Indledning og baggrund 11 Formål og spørgsmål 15 Socialkonstruktionisme og hverdagsliv Tidligere forskning og teoretiske perspektiver på døden og døende 25 Sociologiske perspektiver 25 Psykologiske perspektiver 37 Filosofisk(e) perspektiv(er) 42 Opsamling Det palliative felt i Danmark 48 Lidt historie 48 Den palliative indsats organisering og institutioner 50 Kommentarer 54 DEL II AKTØRPERSPEKTIVER Feltstudiet 55 Hvad er et case studie? 55 Studiespørgsmål og antagelser 56 Analyseenhed 57 Konkrete undersøgelsesmetoder 62 Etiske overvejelser 67 Analysestrategi 69 Metodekritik Hverdagslivet med døden 82 Familien som konstruktion 82 Det sociale rum hjemmet 94

8 At dø til tiden 96 Hverdagens rutiner og kontinuitet 100 Hverdagens brud 103 Strategier i perioder med kontinuitet og brud 106 Diskussion De vanskelige emner 117 At tale om døden 118 Den døendes opholdssteder 124 De intime situationer 131 Diskussion Hjemmesygeplejerskers opgaver og forestillinger herom 144 Om medicin og medicindoseringens funktioner 144 Andre kliniske opgaver 153 Om at tage, have og afbryde kontakt 159 Diskussion Konklusion af feltstudiet 170 Hverdagens udfordringer 170 DEL III SAMFUNDSMÆSSIGE PERSPEKTIVER Analysestrategi for diskursanalyse af den gode død 176 Om metode og udvalg 176 Begrebet den gode død 177 Ramme for analysen Sundhedspolitiske konstruktioner om den gode død fra 1985 til rapporten rapporten rapporten rapporten rapporten 202

9 2001-rapporten Diskussion og konklusion af diskursanalysen 211 Den gode døds diskurser 211 DEL IV AFSLUTNING Diskussion af resultater er fra feltstudie og diskursanalyse 222 Feltstudiet hverdagslivet hjemme 222 Diskursanalysen den gode død 224 Hvordan stemmer det sundhedspolitiske ideal om den gode død overens med de berørtes hverdag? 226 Nye forskningsområder 232 Appendiks 234 Summary 247 Referencer 255 Lund Dissertations in Social Work 269

10 Forord Jeg skylder mange mennesker tak for deres bidrag til mit arbejde med denne afhandling. Først vil jeg takke og rette varme tanker til de familier, som på et utroligt vanskeligt tidspunkt i deres liv åbnede deres hjem, og delte nogle af deres tanker samt overvejelser med mig. Dernæst en stor tak til de hjemmeplejeområder og hjemmesygeplejersker som trods en travl hverdag indvilligede i at deltage, og hjalp mig med at finde familier, som kunne deltage i projektet. Havde det ikke været for min to trofaste og kritiske vejledere Anna Meeuwisse og Helle Timm, så havde denne afhandling aldrig blevet til virkelighed. Tusinde tak for Jeres utrættelige gennemlæsninger med pertentlige kommentarer, opmuntrende bemærkninger og tro på, at det nok skulle gå. Ligeledes har jeg haft mulighed for at vende afhandlingsidéer og udkast indenfor forskeruddannelsen på Socialhögskolan ved Lunds Universitet dels ved seminarier samt formelle og uformelle netværksgrupper. I forbindelse med mit slutseminarium modtog jeg værdifulde og konstruktive kommentarer og råd af Tine Egelund og Rosmari Eliasson Lappalainen. Også mange tak til doktorandkollegaer og arbejdskollegaer for hjælp med gennemlæsninger og kommentarer til afhandlingen samt computerteknisk assistance. Havde det ikke været for min forældres hjælp med børnepasning, de gange jeg tog til Lund, så ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort en varm tak til Jer begge to. Jesper, tak for din opbakning gennem hele forløbet og for gennemlæsning af afhandlingen inden den gik i trykken. Kære børn, uden Jer er intet noget værd. Til sidst men ikke mindst tak til projektets finansielle støtter: Sygeplejerskeuddannelsen København, Dansk Sygeplejeråd, Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden. Nødebo, januar 2007 Mette Raunkiær 10

11 DEL 1 BAGGRUND 1. Indledning, spørgsmål og tilgange Indledning og baggrund Denne afhandling er skrevet med henblik på at give os mere viden om døendes hverdagsliv hjemme og de udfordringer familierne står over for, når et familiemedlem er uhelbredelig sygt og døende. Hverdagen med døden tæt på foregår ikke i et kulturelt tomrum, og derfor har afhandlingen også et andet sigte - at udforske samfundsmæssige forestillinger og idealer om døden og døende. Hverdagslivet undersøges i et feltstudie, hvor jeg ved hjælp af observationer, samtaler og interviews har fulgt ni uhelbredeligt syge døende mennesker og deres pårørende i eget hjem samt nogle af de hjemmesygeplejersker, som var tilknyttet familien. Jeg har undersøgt de forskellige aktørers erfaringer og oplevelser samt måder at handle på med henblik på at belyse hverdagslivet hjemme. De samfundsmæssige idealer om døden og døende undersøges gennem en diskursanalyse af seks danske sundhedspolitiske rapporter om og for det palliative felt. Hvad ved vi om at være døende hjemme? Flere empiriske undersøgelser fra den vestlige del af verden viser, at uhelbredeligt syge ønsker at tilbringe så meget tid så muligt hjemme og dø i eget hjem (se fx Gatrell m.fl. 2003, Davison m.fl. 2001, Åbom m.fl. 2000, Higginson m.fl. 1999, 1998, Grande 1998, Seale & Cartwright 1994). Undersøgelserne, der ofte er relateret til uhelbredeligt syge døende med kræftsygdomme, repræsenterer overvejende enten professionelles eller pårørendes erfaringer, men sjældent de døendes erfaringer. Ligesom der ikke sættes fokus på hverdagens betingelser, når et familiemedlem lider af en uhelbredeligt dødelig sygdom. Det fremgår dog, at der er mange vanskelige opgaver og udfordringer, der skal tages hånd om; at være døende hjemme er en situation, der stiller store krav til både døende, pårørende og professionelle. Dette understøttes også i en ny dansk ph.d. afhandling (Goldschmidt 2006), der er en evaluering af den palliative ude-funktion på palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Afhandlingen inddra- 11

12 ger, til forskel fra mange andre undersøgelser, perspektiver fra døende (med kræft), pårørende og professionelle. Det fremgår, at uhelbredeligt syge døende med tilknytning til ude-funktionen har en del psykosociale problemer. 1 I en evalueringsrapport af den danske plejeorlovsordning (Timm 1999) fremgår det, at det kan være vanskeligt at adskille ønsket om at være derhjemme fra betingelserne (eller manglende muligheder) for at blive på sygehuset (for beskrivelse af plejeorlovsordningen henvises til kapitel 3). For nogle har det været vigtigt at komme hjem, fordi de ikke har været særligt fysisk belastet af sygdommen, og til en vis udstrækning har kunnet fortsætte hverdagen hjemme eller, fordi de generelt eller pga. tidligere erfaringer ikke vil være på sygehus. Andre døende presses til at blive hjemme, fordi det understreges, at der ikke er mere at gøre/hente på hospitalet, eller fordi den palliative indsats opleves så mangelfuld at pårørende ikke kan bære det (ibid:91-90). Der er åbenbart en tendens til, at både døende og pårørende forbinder det at være hjemme med noget godt og hospitalsdød med noget mindre attraktivt. Men undersøgelserne viser også, at tiden hjemme indebærer mange udfordringer. Flere nordiske undersøgelser (og en hollandsk) understøtter, at pårørende oplever det vanskeligt at håndtere, at den døende er hjemme (Stoltz 2006, Brobäck og Berterö 2003, Proot m.fl. 2003, Venneman-Larsen & Tishelman 2002, Wergeland 1999, 1997, Thorén-Todoulos 1999). Undersøgelserne viser, at fra pårørendes perspektiv stiller det gode forløb særlige krav til både professionelle, døende og pårørende selv. I forhold til de professionelle kræver det åbenhed, fortrolighed og tillid mellem pårørende og professionelle; at professionelle er villige til at overskride arbejdstider, og indbyrdes evner at arbejde efter samme mål i plejen. For den døende indebærer gode forløb, ifølge pårørende, krav om, at denne vil/kan modtage psykologisk bistand; at der er mulighed for og vilje til, at døende kan indlægges med henblik på aflastning; samt at den døende har et stærkt ønske om at dø. For pårørende drejer kravene sig om tid og vilje til at håndtere nye områder (fx husholdning eller økonomiske færdigheder) samt mulighed for psykologisk bistand. Men også mulighed for at fortsætte tidlige 1 Palliativ medicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital åbnede som den første af sin slags i Danmark i Afdelingen har 12 sengepladser og modtager mennesker med uhelbredelig og avancerede kræftsygdomme. Ude-funktionen etableredes i 1999, og er en specialiseret indsats, som tilbydes døende, som opholder sig hjemme (Goldschmidt 2006). 12

13 aktiviteter samt at have kontrol over hverdagens udfordringer nedsætter pårørendes sårbarhed, og kan beskytte mod udmattelse og udbrændthed. Forhold som nævnes med direkte negativ indvirkning er fx pårørendes følelse af utilstrækkelighed og usikkerhed i forhold til tilpasning af den nye situation, frygt, stor plejebyrde samt mangel på følelsesmæssig og praktisk hjælp. Men mere specifikt om hvordan hverdagslivet leves og opfattes af både uhelbredeligt syge døende og pårørende er der ikke megen viden om. En dansk mikrosociologisk undersøgelse af Karen Marie Dalgaard (2004) har dog dette afsæt. Det fremgår, at pårørende oplever en hverdag præget af mange forandringer, som skal håndteres, og de anvender forskellige strategier for at klare det. Undersøgelsen formidler interessante erfaringer om hverdagen med en uhelbredelig dødelig sygdom men det er hverdagslivet fra de pårørendes perspektiv, som beskrives. Der er umuligt, at adskille oplevelsen af at være hjemme med en uhelbredelig dødelig sygdom fra betingelserne, det foregår under. Og det er indlysende at hverdagen og de samme situation vil opleves forskelligt afhængig af, om man er døende, pårørende eller for den sags skyld er professionel. Men hvordan det opleves forskelligt, og i sidste instans hvilke konsekvenser det har for døende og pårørendes hverdag, er forhold, vi generelt ved lidt om. Sundhedsprofessionelle og samfundsmæssige forestillinger om den gode død Ifølge Helle Timm (2005) er der i Danmark tæt sammenhæng mellem diskursen om en god død og hospicefilosofiens fokus på lindring og en meningsfuld død i betydningen autonomi for både den døende og pårørende. De sundhedsprofessionelles rolle betones gennem tilknytning til en sundhedspolitiske diskurs, der er domineret af begreber som kvalitetsudvikling, standardisering, uddannelse, tværfaglighed, ledelse og organisering. Ifølge Timm kan der være/er der gab mellem det hun kalder diskursen om den gode død (se oversigt kapitel 2) og uhelbredeligt syge døendes hverdagsliv. Den empiriske virkelighed kan se helt anderledes ud for de uhelbredeligt syge og deres pårørende. I den sammenhæng er det væsentligt at reflektere over, at selvom de fleste mennesker dør uden tilknytning til det palliative felts specialister og specialinstitutioner, er det her størsteparten af forskning og udvikling fo- 13

14 regår. 2 Yderligere er specialinstitutionerne især tiltænkt og reelt aftagere for uhelbredeligt syge døende mennesker med kræftsygdomme (se fx Socialministeriet 2001, Kamilianer Gaarden 2001, Hee & Henriksen 1995), men vi dør af meget andet. 3 Det er en overvejelse værd, hvorvidt konstruktioner om den gode død overvejende udviklet af det medicinske og/eller psykologiske felts specialister og hovedsageligt med kræftdøden som omdrejningspunkt, bliver den tilgang uhelbredeligt syge døende og pårørendes mødes med - uanset alder, sygdom, køn etc. Det kan tænkes, at behov, reaktioner og handlinger tolkes og udføres indenfor en særlig ramme, som måske ikke passer alle. Det er muligt, at (nogle) døende og pårørende, lever et hverdagsliv, som kalder på andre udfordringer end dem, som skitseres af feltets specialister. Der findes også mere overordnede samfundsmæssige konstruktioner om den gode død. Disse udtrykkes eksempelvis gennem lovgivning, sundhedspolitiske rapporter, interesseorganisationer, medier etc. I den mere generelle lovgivning om social- og sundhedsmæssige ydelser betones eksempelvis, at brugerne er i fokus (se fx Lov om social service). Det er en tendens, som også ses indenfor det palliative felt. I Danmark er der udgivet flere sundhedspolitiske rapporter om indsatsen i (og for) det palliative felt (Socialministeriet 2001, Sundhedsstyrelsen 1999, 1996,1986, 1985, Busch m.fl. 1997). Især de seneste rapporter (Socialministeriet 2001, Sundhedsstyrelsen 1999, Busch m.fl. 1997) sætter brugerperspektiver på den sundhedspolitiske dagsorden. Det fremhæves fx, at døende har ret til at vælge dødssted: på hospice, palliative enheder, sygehus eller hjemme; at pårørende og døende har ret til viden om eksisterende muligheder for at træffe disse valg: at brugerne har ret til et fagligt professionelt niveau, der lever op til de af Sundhedsstyrelsens angivne retningslinier. Selvom rapporterne ikke er lovgivning, men anbefalinger til amter, kommuner og professionelle, kan disse opfattes som et politisk signal, der angiver konstruktioner om den gode død for og i det palliative felt gennem en årræk- 2 3 I Danmark foregår cirka halvdelen af alle dødsfald på sygehus, knapt en fjerdedel i eget hjem og en fjerdedel på plejehjem/anden institution (Socialministeriet 2001). Undersøgelser fra andre lande peger i samme retning (se fx Gatrell 2003, Weitzen m.fl. 2003, Davison m.fl. 2001, Higginson m.fl.1998, Axelsson & Christensen 1996). Dødsfald registreret med en ikke kræftrelateret kræftdiagnose udgjorde knapt trefjerdedele af samtlige (54549) dødsfald i Danmark i 2005 (Sundhedsstyrelsen 2006). 14

15 ke. Og det har betydning hvilke forståelseshorisonter, der præsenteres, da disse i større eller mindre omfang opfattes som retningsanvisende for det palliative felts udvikling, og i sidste instans for den ydelse uhelbredeligt syge døende og deres pårørende kan forvente at modtage både i forbindelse med indlæggelse på forskellige institutioner, men også når den døende er hjemme. Formål og spørgsmål Min ene forskningsinteresse retter sig mod døende og pårørendes hverdag, og er hovedfokus i afhandlingen. Hverdagslivet belyses i et feltstudie (del II), og formålet er at karakterisere, tolke og forstå uhelbredelig sygdom og døden som konkrete erfaringer på aktørniveau. Jeg vil undersøge, hvordan uhelbredeligt syge døende, deres pårørende og professionelle oplever, erfarer samt håndterer hverdagslivet hjemme, og stiller følgende spørgsmål: Hvilke ønsker og behov gives der udtryk for? Hvilke ligheder og modsætninger kan der være mellem døendes, pårørendes, og professionelles erfaringer, oplevelser samt håndteringer af hverdagens betingelser? Min anden forskningsinteresse, der ikke har samme vægt som hverdagslivsstudiet, retter sig mod samfundsmæssige konstruktioner om den gode død. 4 Dette udforskes gennem en diskursanalyse (del III) af seks sundhedspolitiske rapporter om og for det palliative felt. Formålet for diskursanalysen er, at belyse samfundsmæssige konstruktioner/idealer om den gode død, og følgende spørgsmål styrer analysen: Hvilke diskurser er det muligt at udlede? Hvad karakteriserer de forskellige diskurser, og hvordan er der sammenhænge mellem dem? Til sidst redegøres for, hvordan dette kan forstås i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Afslutningsvis i afhandlingens del IV diskuteres de samfundsmæssige konstruktioner om den gode død i forhold til feltstudiet - dvs. døende og pårørendes konkrete hverdag. Her er jeg interesseret i, hvordan døendes og pårørendes hverdagsliv kan relateres til de samfundsmæssige konstruktioner. 4 For præcisering af begrebet den gode død henvises til kapitel 9 15

16 Socialkonstruktionisme og hverdagsliv Afhandlingens empiriske dele består som sagt af et feltstudie af døendes og pårørendes hverdagsliv hjemme samt en diskursanalyse af seks sundhedspolitiske rapporter, hvorfra jeg søger at udlede samfundsmæssige konstruktioner om den gode død. I følgende afsnit diskuteres mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, som er socialkonstruktionistisk, og dels går jeg et skridt videre i min teoretiske afklaring af begrebet hverdagsliv. 5 De mere nuancerede metodiske refleksioner i forhold til henholdsvis feltstudiet og diskursanalysen uddybes i kapitel 4 og 9. Socialkonstruktionisme Mine forskningsinteresser retter sig både mod døende og pårørendes hverdag samt samfundsmæssige konstruktioner og idealer om den gode død. For sidstnævnte forskningsinteresse er det nærliggende at anvende en socialkonstruktionistisk tilgang som videnskabsteoretisk afsæt. Mere tvivlsomt kan det måske forekomme, at anvende socialkonstruktionismen i forhold til udforskning af døende og pårørendes hverdagsliv. Hverdagslivet med døden tæt på indebærer ofte en sådan grad af realisme i det fysiske miljø, at det kan synes urimeligt at tale om sociale konstruktioner. Realiteter som døendes kropsforfald, kropsafsondringer, stomiposer som lækker, træthed, smerter, kvalme, store kontante fysiske krav til pårørende samt krav om at håndtere mange forskellige og modsatrettede følelser for begge parter, vidner om barske reelle vilkår, når et menneske skal dø. Diskussionen om realisme versus konstruktionisme er ikke ny, men udfordres måske særligt, når vi når livets yderpunkter. I bogen Socialkonstruktivisme. Bidrag til en kritisk diskussion (Järvinen & Bertilsson 1998), føres diskussionen om realisme versus konstruktionisme som et spørgsmål om en klassisk erkendelseshistorisk strid mellem distinktionen - natur og kultur. Ifølge Margareta Bertilsson (1998) har dette spørgsmål været genstand for konstante diskussioner indenfor samfundsvidenskaberne i særdeleshed indenfor sociologien. Den sociale vir- 5 Ifølge Sahlin (2002) er stavemåden konstruktionisme en mere direkte oversættelse af det det engelske ord constructionism end konstruktivisme. (ibid:111). Jeg vælger, at anvende begrebet konstruktionisme, og skelner i øvrigt ikke mellem betydningerne af disse to stavemåder. 16

17 kelighed har karakter af at være ekstern og intern eller natur og kultur. I min tolkning betyder det eksempelvis at en genstand - fx et bord - er en fysisk virkelig genstand, som kan iagttages udefra. Men den betydning bordet tillægges er kulturelt bestemt. Denne dobbelthed har været fokus for erkendelsessociologiske traditioner, og er bl.a. et centralt tema i Peter L. Bergers og Thomas Luckmans bog Den samfundsskabte virkelighed (1996). Mere moderne konstrutionistisk sociologi bygger som regel på et radikal erkendelsessociologisk udgangspunkt, hvor alt, som er natur, kan blive kultur. Bertilsson rejser spørgsmålet om, hvorvidt man dermed risikerer, at se bort fra den sociale virkeligheds dobbelte karakter af både tvang og frihed, samt natur og kultur (Bertilsson 1998:18-19). Måske bliver denne diskussion særlig vedkommende, når naturen påtvinger sin rå realisme i forbindelse med uhelbredelig sygdom og død? Eva Jeppsson Grassmann (2005) rejser lignende diskussion i forbindelse med forskning om krop og kroniske sygdomme, hvor det fremføres at handicap på den ene side ikke bare er sociale konstruktioner, som opstår i mødet mellem individ og miljø, men derimod opleves gennem individernes krop og i kroppen. Dvs. kroppen er ikke bare en social konstruktion eller et biomedicinsk fænomen, men der er tale om mere komplekse sammenspil mellem kroppen, jeget og omgivelserne (ibid:34). Når jeg derfor i feltstudiet vælger at arbejde med inspiration fra socialkonstruktionismen, er det hverken fordi, jeg negligerer eller underkender det fysiske miljø - det er der som en realitet. Derimod er min argumentation for at anvende en modificeret socialkonstruktionisme, at tilgangen på trods af dødens realisme anerkender, at aktører er medkonstruktører af hverdagens virkelighed eller i Berger og Luckmans termer (1996) den sociale orden - som fx konstrueres i hjemmet. Dvs. trods dødens barske vilkår, så kan socialkonstruktionismen tilføre praksis en ny måde at forstå dét, som tages for givet, eller synes selvfølgeligt. Min kundskabsteoretiske position kan betegnes som en modificeret variant af (social)realisme og social konstruktionisme. 6 6 Ifølge Eliasson (1995) udgår realisme fra at der findes en virkelighed som eksisterer uafhængig af, hvad vi ved eller, hvad vi kan få at vide om den. Samtidig erkender den også at virkelighedsbilleder, og forklaringer kan variere i tid og rum og fra kultur til kultur. Kundskab er således ikke uafhængig af det kundskabssøgende subjekt. Realismen indebærer altså en moderatform af relativisme, men afviser ontologisk relativisme og idealisme (ibid:35). 17

18 I bogen Forskningsetik och perspektivval af Rosmari Eliasson (1995) diskuteres forskellige perspektivvalg. Ifølge Elliasson behøver der nødvendigvis ikke at være en konflikt mellem at have et realistisk grundsyn, der udgår fra, at de fænomener og problemer det handler om eksisterer, og samtidig at anerkende at sociale konstruktionsprocesser også hjælper med til at forme dem (ibid:49). Jeg vil prøve at illustrere med et par eksempler. Flere sociologer (se fx Jacobsen 2001,Walter 1994, Elias 1983) fremfører at døden er tabubelagt og vanskelig at tale om. Vi kender det sandsynligvis også fra vores hverdag - fx når vi møder nogen, som lige har mistet sin mor, far, ægtefælle, søn eller datter. Hvad skal man sige/ikke sige? Hvordan skal man give udtryk for sin medfølelse? Hvor længe og hvor meget? Situationen rejser for de fleste mennesker uvante spørgsmål og handlinger. Mit feltstudie viser også, at tale om døden er vanskelig for aktørerne, hvilket der for så vidt ikke er noget nyt i. Men der, hvor socialkonstruktionismen, som jeg ser det, kan tilføre noget særligt, er, at tilgangen også illustrer, hvad forskellige aktører forstår ved at tale om døden, hvordan det gøres med hvem og hvornår. Disse enkle spørgsmål kan være med til at løfte sløret for at tale om døden kan tillægges vidt forskellige betydninger afhængig af aktørpositionen. Dvs. at hverdagsvendingen at tale om døden indebærer forskellige forestillinger om indhold, hvilket får konsekvenser for hverdagens praksis. I mit studie oplever eksempelvis nogle aktører at de har talt om døden, mens andre oplever, at det ikke er sket. Det andet eksempel drejer sig om smertebehandling. Smertelindring / smertekontrol prioriteres højt indenfor det palliative felt (se fx Sjøgren 2002, Socialministeriet 2001, Madsen 2001, Sundhedsstyrelsen 1999, Saunders 1997). Smertelindring vil i en professionel tolkning i Danmark ikke kunne forbindes med eutanasi på trods af at store mængder morfin virker respirationssupprimerende, og kan medføre døden. Eutanasi tilbydes til døende i Holland og Schweiz under særlige restriktioner og kontrolforanstaltninger, men er forbudt og strafbart i Danmark. At definere og diskutere smertebehandling som eutanasi i en dansk kontekst er tabubelagt, og den etablerede lægevidenskab vil altid argumentere mod denne sammenhæng. I mit feltstudie blev jeg af nogle pårørende konfronteret med en tolkning der forbandt eutanasi og smertelindring. Det drejede sig særligt om de(t) sidste døgn af den døendes liv, hvor de pårørende eksplicit tolkede smertebehandlingen som eutanasi. Konstruktionismen kan sætte spørgsmålstegn ved det selvfølgelige gennem identifikation af for givet 18

19 tagne sandheder, eller i Bergers og Luckman s (1996) termer kan medvirke til udfordring af den institutionelle sociale orden. Dette er ikke et mål i sig selv, men tilgangen kan medvirke til at italesætte samfundsmæssige og faglige idealer og tabuer. Jeg vender tilbage til en teoretisk præcisering af min tilgang. Ian Hacking (2000) skriver i bogen Social konstruktion av vad?: Idén om sociala konstruktioner har varit fantastiskt frigörande. Den påminner oss om att till exempel moderskapet och dess innehåll inte är fixt och ofrånkomligt, inte en följd av barnafödande och barnuppfostran. Det är i stället en produkt av historiska händelser, sociala krafter och ideologi (ibid:14). I min tolkning betyder det, at såvel samfundsskabte konstruktioner om en god død, men også den konkret levede hverdag er produkter af historien formet og præget af sociale kræfter. Eksempler på stærke sociale kræfter kan fx være magtfulde patient- og brugerforeninger, stærke professioner, men også politiske og økonomiske interesser. Dvs. at virkeligheden og den herskende sociale orden, ikke er given og absolut, men til stadighed formes og påvirkes af interesser og interessemodsætninger, samt historiske begivenheder etc., men også (vil jeg tilføje) naturens kræfter. Som tidligere nævnt kan konstruktionismen indebære den fare, at alt opfattes som konstruktioner. Denne yderlighed kan betegnes som universel konstruktionisme (Hacking 2000:40-42) eller strikt konstruktionisme (Sarbin & Kitsuse 1994). Indenfor denne retning, er man optaget af, hvordan problemdefinitioner formes, og er formet, men afstår fra at tage stilling til, om det stemmer overens med virkeligheden. Strikt konstruktionisme er almindelig i studier af afgrænsede, deskriptive analyser af, hvordan individuelle problemer konstrueres (Sahlin 2002:118, Sarbin & Kitsuse 1994). Som argumenteret for indledningsvis er det misvisende at opfatte døendes og pårørendes hverdagsliv udelukkende som sociale konstruktioner. Den konkrete fysiske dødsproces med kropslige gener og problemer som smerter, kvalme, vægttab, træthed etc. er en materiel kontekstuel virkelighed. Dvs. i udgangspunktet anerkendes naturen, men samtidig lægger jeg mig tæt op af kontekstuel konstruktionisme, hvor konstruktioner og definitionsprocesser relateres til historiske og sociale kontekster (Sahlin 2002: , Best 1995, 1989). Hverdagslivet Min forståelse af hverdagslivet er især inspireret af Alfred Schutz (2005, 1975), Berger og Luckman (1996) samt kultursociologen Birte Bech- 19

20 Jørgensens (2001, 1994). Disse bidrag har mange ligheder og trækker i større eller mindre grad på samme begrebsramme. En grundlæggende forudsætning inden for denne konstruktionistiske tradition er bl.a., at et væsentligt træk ved hverdagslivets verden, er, at den i høj grad betragtes som given og i lille udstrækning problematiseres. Schutz har dannet baggrund for humanistisk sociologi, hverdagslivssociolog og etnometodologi (Swane 1996, Holstein og Gubrium 1994, Ulff-Møller 1975). Endvidere har hans beskrivelse af strukturen i hverdagslivets viden udgjort dele af det grundlag fx Berger og Luckmann har videreudviklet videnssociologien udfra i form af teori om den sociale konstruktion af virkeligheden (Bech-Jørgensen 2005, Berger & Luckmann 1996, Swane 1996). Hverdagens betingelser I følge Bech-Jørgensen (2001, 1994) er hverdagslivet en sociologisk metafor for livet - for det daglige liv i sin helhed, hvilket har to grundlæggende konsekvenser. For det første betyder det, at hverdagslivet ikke kan defineres, men er et vildt begreb i betydningen, at alle ved, hvad hverdagslivet er, men ingen kan afgrænse det og indfange det analytisk. For det andet handler hverdagslivet om hele det daglige liv om arbejdet, familien og lokalområdet. At hverdagslivet er et vildt begreb, betyder ifølge Bech- Jørgensen ikke, at det ikke kan analyseres. Hverdagslivet skabes, idet mennesker håndterer dets betingelser, og netop dette implicerer at betingelser og håndteringer (handlinger) kan analyseres uafhængigt af hverdagslivet. Hverdagslivet er analytisk adskilt både fra dets betingelser, og de socialt og kulturelt forskellige måder disse håndteres på. Når vi befinder os midt i hverdagslivet opleves betingelser og håndteringer (handlinger) ikke som adskilte men som en helhed, som en måde at leve på. Mennesker håndterer hverdagslivets betingelser på forskellige måder men altid i en særlig social og kulturel kontekst (Bech-Jørgensen 2001:12). Nogle betingelserne er samfundsskabte andre er frembragt i mellemmenneskelige forhold. Nogle er globale, andre er lokale. Fx er samfundsskabte institutioner en betingelse for hverdagslivet. Disse institutioner har mennesket umiddelbart ikke indflydelse på, men over tid er mennesker gennem sociale og kulturelle processer med til at vedligeholde og ændre disse. Hverdagslivet præges af fragmentering og opdeling i sektorer, fordi forskellige aktiviteter er blevet specialiseret og adskilt i tid og rum (Bech-Jørgensen 1994: ). I den forståelse er det i princippet umuligt at indfange døendes og pårørendes hverdag i sin helhed. Derimod kan man analysere familiernes be- 20

21 tingelser i hverdagen eksempelvis tilknytning til en institution som hjemmeplejen og dens professionelle (hjemmesygeplejersker). Og fokus for analyse af døendes og pårørendes hverdagsliv omfatter både kropslige og sproglige handlinger (håndteringer). Hverdagens selvfølgelighed Ifølge Schutz (2005, 1975) befinder mennesker sig i en intersubjektiv kulturverden. Det er en kulturverden, fordi dagliglivets verden fra begyndelsen er et betydningsunivers for os en meningsstruktur, som vi må tolke for at kunne orientere os i og tilpasse os. Meningsstruktur opstår i og institueres gennem menneskers handlinger. 7 Vores tolkning af verden er baseret på et lager af tidligere erfaringer af den, vore egne eller de, der er overleveret os af forældre eller lærere. Disse erfaringer i form af forhåndværende viden fungerer som et referenceskema. Begrebet biografisk bestemt situation, dækker over at mennesket på et hvilket som helst tidspunkt i dagliglivet befinder sig i en biografisk bestemt situation. Dvs. i en fysisk og sociokulturel omverden, indenfor hvilken det har sin position, både hvad angår rum, tid og status i det sociale system samt moralsk og ideologisk position. At situationen er biografisk bestemt betyder, at den har sin historie; er en aflejring af menneskers tidligere erfaringer; organiseret i vanemæssige besiddelser af det forhåndværende videnslager dvs. hverdagslivet i en eller anden udstrækning er givet og forudsigeligt (Schutz 1975:21-27). Forudsigelighed og oplevelsen af det socialt konstruerede som virkelighed er med til at skabe struktur i hverdagslivet, der af den enkelte opleves som hverdagslivets selvfølgelighed (Swane 1996:52, Bech-Jørgensen 1994: , , Schutz 1982, 1962:74-76), eller i Berger og Luckmanns terminologi hersker en symbolske orden (Berger og Luckmann 1996). Berger og Luckmann (1996) definerer virkeligheden som en kvalitet knyttet til fænomener, som vi erkender som eksisterende uafhængigt af vor egen vilje (de kan ikke ønskes bort). De skriver: 7 Schutz (1975) foretager distinktion mellem handling og akt. Handling betegner menneskers opførsel, udformet på forhånd af aktøren, dvs. opførsel, der er baseret på et forudfattet projekt. Akt betegner resultat af denne igangværende proces, dvs. den fuldførte handling. Handlinger kan være skjulte - fx forsøg på at løse et problem i hovedet eller åbent gribende ind i den ydre verden. Åbne handlinger kan foregå ved udøvelse eller undladelse, idet overlagt afholden sig fra handling er handling i sig selv (ibid:35). 21

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere