At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer"

Transkript

1 Mette Raunkiær At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Lund Dissertations in Social Work

2

3 At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

4

5 Mette Raunkiær At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Lund Dissertations in Social Work 26

6 Mette Raunkiær Omslag: Jonas Palm Omslagsbillede: Oliemaleri af Mette Fink Tryk: Mediatryck, sociologien, 2007 Udgivet af: Lunds Universitet, Socialhögskolan Box 23, Lund Tfn: (vxl) Fax: ISSN ISBN

7 Indholdsfortegnelse DEL 1 BAGGRUND Indledning, spørgsmål og tilgange 11 Indledning og baggrund 11 Formål og spørgsmål 15 Socialkonstruktionisme og hverdagsliv Tidligere forskning og teoretiske perspektiver på døden og døende 25 Sociologiske perspektiver 25 Psykologiske perspektiver 37 Filosofisk(e) perspektiv(er) 42 Opsamling Det palliative felt i Danmark 48 Lidt historie 48 Den palliative indsats organisering og institutioner 50 Kommentarer 54 DEL II AKTØRPERSPEKTIVER Feltstudiet 55 Hvad er et case studie? 55 Studiespørgsmål og antagelser 56 Analyseenhed 57 Konkrete undersøgelsesmetoder 62 Etiske overvejelser 67 Analysestrategi 69 Metodekritik Hverdagslivet med døden 82 Familien som konstruktion 82 Det sociale rum hjemmet 94

8 At dø til tiden 96 Hverdagens rutiner og kontinuitet 100 Hverdagens brud 103 Strategier i perioder med kontinuitet og brud 106 Diskussion De vanskelige emner 117 At tale om døden 118 Den døendes opholdssteder 124 De intime situationer 131 Diskussion Hjemmesygeplejerskers opgaver og forestillinger herom 144 Om medicin og medicindoseringens funktioner 144 Andre kliniske opgaver 153 Om at tage, have og afbryde kontakt 159 Diskussion Konklusion af feltstudiet 170 Hverdagens udfordringer 170 DEL III SAMFUNDSMÆSSIGE PERSPEKTIVER Analysestrategi for diskursanalyse af den gode død 176 Om metode og udvalg 176 Begrebet den gode død 177 Ramme for analysen Sundhedspolitiske konstruktioner om den gode død fra 1985 til rapporten rapporten rapporten rapporten rapporten 202

9 2001-rapporten Diskussion og konklusion af diskursanalysen 211 Den gode døds diskurser 211 DEL IV AFSLUTNING Diskussion af resultater er fra feltstudie og diskursanalyse 222 Feltstudiet hverdagslivet hjemme 222 Diskursanalysen den gode død 224 Hvordan stemmer det sundhedspolitiske ideal om den gode død overens med de berørtes hverdag? 226 Nye forskningsområder 232 Appendiks 234 Summary 247 Referencer 255 Lund Dissertations in Social Work 269

10 Forord Jeg skylder mange mennesker tak for deres bidrag til mit arbejde med denne afhandling. Først vil jeg takke og rette varme tanker til de familier, som på et utroligt vanskeligt tidspunkt i deres liv åbnede deres hjem, og delte nogle af deres tanker samt overvejelser med mig. Dernæst en stor tak til de hjemmeplejeområder og hjemmesygeplejersker som trods en travl hverdag indvilligede i at deltage, og hjalp mig med at finde familier, som kunne deltage i projektet. Havde det ikke været for min to trofaste og kritiske vejledere Anna Meeuwisse og Helle Timm, så havde denne afhandling aldrig blevet til virkelighed. Tusinde tak for Jeres utrættelige gennemlæsninger med pertentlige kommentarer, opmuntrende bemærkninger og tro på, at det nok skulle gå. Ligeledes har jeg haft mulighed for at vende afhandlingsidéer og udkast indenfor forskeruddannelsen på Socialhögskolan ved Lunds Universitet dels ved seminarier samt formelle og uformelle netværksgrupper. I forbindelse med mit slutseminarium modtog jeg værdifulde og konstruktive kommentarer og råd af Tine Egelund og Rosmari Eliasson Lappalainen. Også mange tak til doktorandkollegaer og arbejdskollegaer for hjælp med gennemlæsninger og kommentarer til afhandlingen samt computerteknisk assistance. Havde det ikke været for min forældres hjælp med børnepasning, de gange jeg tog til Lund, så ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort en varm tak til Jer begge to. Jesper, tak for din opbakning gennem hele forløbet og for gennemlæsning af afhandlingen inden den gik i trykken. Kære børn, uden Jer er intet noget værd. Til sidst men ikke mindst tak til projektets finansielle støtter: Sygeplejerskeuddannelsen København, Dansk Sygeplejeråd, Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden. Nødebo, januar 2007 Mette Raunkiær 10

11 DEL 1 BAGGRUND 1. Indledning, spørgsmål og tilgange Indledning og baggrund Denne afhandling er skrevet med henblik på at give os mere viden om døendes hverdagsliv hjemme og de udfordringer familierne står over for, når et familiemedlem er uhelbredelig sygt og døende. Hverdagen med døden tæt på foregår ikke i et kulturelt tomrum, og derfor har afhandlingen også et andet sigte - at udforske samfundsmæssige forestillinger og idealer om døden og døende. Hverdagslivet undersøges i et feltstudie, hvor jeg ved hjælp af observationer, samtaler og interviews har fulgt ni uhelbredeligt syge døende mennesker og deres pårørende i eget hjem samt nogle af de hjemmesygeplejersker, som var tilknyttet familien. Jeg har undersøgt de forskellige aktørers erfaringer og oplevelser samt måder at handle på med henblik på at belyse hverdagslivet hjemme. De samfundsmæssige idealer om døden og døende undersøges gennem en diskursanalyse af seks danske sundhedspolitiske rapporter om og for det palliative felt. Hvad ved vi om at være døende hjemme? Flere empiriske undersøgelser fra den vestlige del af verden viser, at uhelbredeligt syge ønsker at tilbringe så meget tid så muligt hjemme og dø i eget hjem (se fx Gatrell m.fl. 2003, Davison m.fl. 2001, Åbom m.fl. 2000, Higginson m.fl. 1999, 1998, Grande 1998, Seale & Cartwright 1994). Undersøgelserne, der ofte er relateret til uhelbredeligt syge døende med kræftsygdomme, repræsenterer overvejende enten professionelles eller pårørendes erfaringer, men sjældent de døendes erfaringer. Ligesom der ikke sættes fokus på hverdagens betingelser, når et familiemedlem lider af en uhelbredeligt dødelig sygdom. Det fremgår dog, at der er mange vanskelige opgaver og udfordringer, der skal tages hånd om; at være døende hjemme er en situation, der stiller store krav til både døende, pårørende og professionelle. Dette understøttes også i en ny dansk ph.d. afhandling (Goldschmidt 2006), der er en evaluering af den palliative ude-funktion på palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Afhandlingen inddra- 11

12 ger, til forskel fra mange andre undersøgelser, perspektiver fra døende (med kræft), pårørende og professionelle. Det fremgår, at uhelbredeligt syge døende med tilknytning til ude-funktionen har en del psykosociale problemer. 1 I en evalueringsrapport af den danske plejeorlovsordning (Timm 1999) fremgår det, at det kan være vanskeligt at adskille ønsket om at være derhjemme fra betingelserne (eller manglende muligheder) for at blive på sygehuset (for beskrivelse af plejeorlovsordningen henvises til kapitel 3). For nogle har det været vigtigt at komme hjem, fordi de ikke har været særligt fysisk belastet af sygdommen, og til en vis udstrækning har kunnet fortsætte hverdagen hjemme eller, fordi de generelt eller pga. tidligere erfaringer ikke vil være på sygehus. Andre døende presses til at blive hjemme, fordi det understreges, at der ikke er mere at gøre/hente på hospitalet, eller fordi den palliative indsats opleves så mangelfuld at pårørende ikke kan bære det (ibid:91-90). Der er åbenbart en tendens til, at både døende og pårørende forbinder det at være hjemme med noget godt og hospitalsdød med noget mindre attraktivt. Men undersøgelserne viser også, at tiden hjemme indebærer mange udfordringer. Flere nordiske undersøgelser (og en hollandsk) understøtter, at pårørende oplever det vanskeligt at håndtere, at den døende er hjemme (Stoltz 2006, Brobäck og Berterö 2003, Proot m.fl. 2003, Venneman-Larsen & Tishelman 2002, Wergeland 1999, 1997, Thorén-Todoulos 1999). Undersøgelserne viser, at fra pårørendes perspektiv stiller det gode forløb særlige krav til både professionelle, døende og pårørende selv. I forhold til de professionelle kræver det åbenhed, fortrolighed og tillid mellem pårørende og professionelle; at professionelle er villige til at overskride arbejdstider, og indbyrdes evner at arbejde efter samme mål i plejen. For den døende indebærer gode forløb, ifølge pårørende, krav om, at denne vil/kan modtage psykologisk bistand; at der er mulighed for og vilje til, at døende kan indlægges med henblik på aflastning; samt at den døende har et stærkt ønske om at dø. For pårørende drejer kravene sig om tid og vilje til at håndtere nye områder (fx husholdning eller økonomiske færdigheder) samt mulighed for psykologisk bistand. Men også mulighed for at fortsætte tidlige 1 Palliativ medicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital åbnede som den første af sin slags i Danmark i Afdelingen har 12 sengepladser og modtager mennesker med uhelbredelig og avancerede kræftsygdomme. Ude-funktionen etableredes i 1999, og er en specialiseret indsats, som tilbydes døende, som opholder sig hjemme (Goldschmidt 2006). 12

13 aktiviteter samt at have kontrol over hverdagens udfordringer nedsætter pårørendes sårbarhed, og kan beskytte mod udmattelse og udbrændthed. Forhold som nævnes med direkte negativ indvirkning er fx pårørendes følelse af utilstrækkelighed og usikkerhed i forhold til tilpasning af den nye situation, frygt, stor plejebyrde samt mangel på følelsesmæssig og praktisk hjælp. Men mere specifikt om hvordan hverdagslivet leves og opfattes af både uhelbredeligt syge døende og pårørende er der ikke megen viden om. En dansk mikrosociologisk undersøgelse af Karen Marie Dalgaard (2004) har dog dette afsæt. Det fremgår, at pårørende oplever en hverdag præget af mange forandringer, som skal håndteres, og de anvender forskellige strategier for at klare det. Undersøgelsen formidler interessante erfaringer om hverdagen med en uhelbredelig dødelig sygdom men det er hverdagslivet fra de pårørendes perspektiv, som beskrives. Der er umuligt, at adskille oplevelsen af at være hjemme med en uhelbredelig dødelig sygdom fra betingelserne, det foregår under. Og det er indlysende at hverdagen og de samme situation vil opleves forskelligt afhængig af, om man er døende, pårørende eller for den sags skyld er professionel. Men hvordan det opleves forskelligt, og i sidste instans hvilke konsekvenser det har for døende og pårørendes hverdag, er forhold, vi generelt ved lidt om. Sundhedsprofessionelle og samfundsmæssige forestillinger om den gode død Ifølge Helle Timm (2005) er der i Danmark tæt sammenhæng mellem diskursen om en god død og hospicefilosofiens fokus på lindring og en meningsfuld død i betydningen autonomi for både den døende og pårørende. De sundhedsprofessionelles rolle betones gennem tilknytning til en sundhedspolitiske diskurs, der er domineret af begreber som kvalitetsudvikling, standardisering, uddannelse, tværfaglighed, ledelse og organisering. Ifølge Timm kan der være/er der gab mellem det hun kalder diskursen om den gode død (se oversigt kapitel 2) og uhelbredeligt syge døendes hverdagsliv. Den empiriske virkelighed kan se helt anderledes ud for de uhelbredeligt syge og deres pårørende. I den sammenhæng er det væsentligt at reflektere over, at selvom de fleste mennesker dør uden tilknytning til det palliative felts specialister og specialinstitutioner, er det her størsteparten af forskning og udvikling fo- 13

14 regår. 2 Yderligere er specialinstitutionerne især tiltænkt og reelt aftagere for uhelbredeligt syge døende mennesker med kræftsygdomme (se fx Socialministeriet 2001, Kamilianer Gaarden 2001, Hee & Henriksen 1995), men vi dør af meget andet. 3 Det er en overvejelse værd, hvorvidt konstruktioner om den gode død overvejende udviklet af det medicinske og/eller psykologiske felts specialister og hovedsageligt med kræftdøden som omdrejningspunkt, bliver den tilgang uhelbredeligt syge døende og pårørendes mødes med - uanset alder, sygdom, køn etc. Det kan tænkes, at behov, reaktioner og handlinger tolkes og udføres indenfor en særlig ramme, som måske ikke passer alle. Det er muligt, at (nogle) døende og pårørende, lever et hverdagsliv, som kalder på andre udfordringer end dem, som skitseres af feltets specialister. Der findes også mere overordnede samfundsmæssige konstruktioner om den gode død. Disse udtrykkes eksempelvis gennem lovgivning, sundhedspolitiske rapporter, interesseorganisationer, medier etc. I den mere generelle lovgivning om social- og sundhedsmæssige ydelser betones eksempelvis, at brugerne er i fokus (se fx Lov om social service). Det er en tendens, som også ses indenfor det palliative felt. I Danmark er der udgivet flere sundhedspolitiske rapporter om indsatsen i (og for) det palliative felt (Socialministeriet 2001, Sundhedsstyrelsen 1999, 1996,1986, 1985, Busch m.fl. 1997). Især de seneste rapporter (Socialministeriet 2001, Sundhedsstyrelsen 1999, Busch m.fl. 1997) sætter brugerperspektiver på den sundhedspolitiske dagsorden. Det fremhæves fx, at døende har ret til at vælge dødssted: på hospice, palliative enheder, sygehus eller hjemme; at pårørende og døende har ret til viden om eksisterende muligheder for at træffe disse valg: at brugerne har ret til et fagligt professionelt niveau, der lever op til de af Sundhedsstyrelsens angivne retningslinier. Selvom rapporterne ikke er lovgivning, men anbefalinger til amter, kommuner og professionelle, kan disse opfattes som et politisk signal, der angiver konstruktioner om den gode død for og i det palliative felt gennem en årræk- 2 3 I Danmark foregår cirka halvdelen af alle dødsfald på sygehus, knapt en fjerdedel i eget hjem og en fjerdedel på plejehjem/anden institution (Socialministeriet 2001). Undersøgelser fra andre lande peger i samme retning (se fx Gatrell 2003, Weitzen m.fl. 2003, Davison m.fl. 2001, Higginson m.fl.1998, Axelsson & Christensen 1996). Dødsfald registreret med en ikke kræftrelateret kræftdiagnose udgjorde knapt trefjerdedele af samtlige (54549) dødsfald i Danmark i 2005 (Sundhedsstyrelsen 2006). 14

15 ke. Og det har betydning hvilke forståelseshorisonter, der præsenteres, da disse i større eller mindre omfang opfattes som retningsanvisende for det palliative felts udvikling, og i sidste instans for den ydelse uhelbredeligt syge døende og deres pårørende kan forvente at modtage både i forbindelse med indlæggelse på forskellige institutioner, men også når den døende er hjemme. Formål og spørgsmål Min ene forskningsinteresse retter sig mod døende og pårørendes hverdag, og er hovedfokus i afhandlingen. Hverdagslivet belyses i et feltstudie (del II), og formålet er at karakterisere, tolke og forstå uhelbredelig sygdom og døden som konkrete erfaringer på aktørniveau. Jeg vil undersøge, hvordan uhelbredeligt syge døende, deres pårørende og professionelle oplever, erfarer samt håndterer hverdagslivet hjemme, og stiller følgende spørgsmål: Hvilke ønsker og behov gives der udtryk for? Hvilke ligheder og modsætninger kan der være mellem døendes, pårørendes, og professionelles erfaringer, oplevelser samt håndteringer af hverdagens betingelser? Min anden forskningsinteresse, der ikke har samme vægt som hverdagslivsstudiet, retter sig mod samfundsmæssige konstruktioner om den gode død. 4 Dette udforskes gennem en diskursanalyse (del III) af seks sundhedspolitiske rapporter om og for det palliative felt. Formålet for diskursanalysen er, at belyse samfundsmæssige konstruktioner/idealer om den gode død, og følgende spørgsmål styrer analysen: Hvilke diskurser er det muligt at udlede? Hvad karakteriserer de forskellige diskurser, og hvordan er der sammenhænge mellem dem? Til sidst redegøres for, hvordan dette kan forstås i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Afslutningsvis i afhandlingens del IV diskuteres de samfundsmæssige konstruktioner om den gode død i forhold til feltstudiet - dvs. døende og pårørendes konkrete hverdag. Her er jeg interesseret i, hvordan døendes og pårørendes hverdagsliv kan relateres til de samfundsmæssige konstruktioner. 4 For præcisering af begrebet den gode død henvises til kapitel 9 15

16 Socialkonstruktionisme og hverdagsliv Afhandlingens empiriske dele består som sagt af et feltstudie af døendes og pårørendes hverdagsliv hjemme samt en diskursanalyse af seks sundhedspolitiske rapporter, hvorfra jeg søger at udlede samfundsmæssige konstruktioner om den gode død. I følgende afsnit diskuteres mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, som er socialkonstruktionistisk, og dels går jeg et skridt videre i min teoretiske afklaring af begrebet hverdagsliv. 5 De mere nuancerede metodiske refleksioner i forhold til henholdsvis feltstudiet og diskursanalysen uddybes i kapitel 4 og 9. Socialkonstruktionisme Mine forskningsinteresser retter sig både mod døende og pårørendes hverdag samt samfundsmæssige konstruktioner og idealer om den gode død. For sidstnævnte forskningsinteresse er det nærliggende at anvende en socialkonstruktionistisk tilgang som videnskabsteoretisk afsæt. Mere tvivlsomt kan det måske forekomme, at anvende socialkonstruktionismen i forhold til udforskning af døende og pårørendes hverdagsliv. Hverdagslivet med døden tæt på indebærer ofte en sådan grad af realisme i det fysiske miljø, at det kan synes urimeligt at tale om sociale konstruktioner. Realiteter som døendes kropsforfald, kropsafsondringer, stomiposer som lækker, træthed, smerter, kvalme, store kontante fysiske krav til pårørende samt krav om at håndtere mange forskellige og modsatrettede følelser for begge parter, vidner om barske reelle vilkår, når et menneske skal dø. Diskussionen om realisme versus konstruktionisme er ikke ny, men udfordres måske særligt, når vi når livets yderpunkter. I bogen Socialkonstruktivisme. Bidrag til en kritisk diskussion (Järvinen & Bertilsson 1998), føres diskussionen om realisme versus konstruktionisme som et spørgsmål om en klassisk erkendelseshistorisk strid mellem distinktionen - natur og kultur. Ifølge Margareta Bertilsson (1998) har dette spørgsmål været genstand for konstante diskussioner indenfor samfundsvidenskaberne i særdeleshed indenfor sociologien. Den sociale vir- 5 Ifølge Sahlin (2002) er stavemåden konstruktionisme en mere direkte oversættelse af det det engelske ord constructionism end konstruktivisme. (ibid:111). Jeg vælger, at anvende begrebet konstruktionisme, og skelner i øvrigt ikke mellem betydningerne af disse to stavemåder. 16

17 kelighed har karakter af at være ekstern og intern eller natur og kultur. I min tolkning betyder det eksempelvis at en genstand - fx et bord - er en fysisk virkelig genstand, som kan iagttages udefra. Men den betydning bordet tillægges er kulturelt bestemt. Denne dobbelthed har været fokus for erkendelsessociologiske traditioner, og er bl.a. et centralt tema i Peter L. Bergers og Thomas Luckmans bog Den samfundsskabte virkelighed (1996). Mere moderne konstrutionistisk sociologi bygger som regel på et radikal erkendelsessociologisk udgangspunkt, hvor alt, som er natur, kan blive kultur. Bertilsson rejser spørgsmålet om, hvorvidt man dermed risikerer, at se bort fra den sociale virkeligheds dobbelte karakter af både tvang og frihed, samt natur og kultur (Bertilsson 1998:18-19). Måske bliver denne diskussion særlig vedkommende, når naturen påtvinger sin rå realisme i forbindelse med uhelbredelig sygdom og død? Eva Jeppsson Grassmann (2005) rejser lignende diskussion i forbindelse med forskning om krop og kroniske sygdomme, hvor det fremføres at handicap på den ene side ikke bare er sociale konstruktioner, som opstår i mødet mellem individ og miljø, men derimod opleves gennem individernes krop og i kroppen. Dvs. kroppen er ikke bare en social konstruktion eller et biomedicinsk fænomen, men der er tale om mere komplekse sammenspil mellem kroppen, jeget og omgivelserne (ibid:34). Når jeg derfor i feltstudiet vælger at arbejde med inspiration fra socialkonstruktionismen, er det hverken fordi, jeg negligerer eller underkender det fysiske miljø - det er der som en realitet. Derimod er min argumentation for at anvende en modificeret socialkonstruktionisme, at tilgangen på trods af dødens realisme anerkender, at aktører er medkonstruktører af hverdagens virkelighed eller i Berger og Luckmans termer (1996) den sociale orden - som fx konstrueres i hjemmet. Dvs. trods dødens barske vilkår, så kan socialkonstruktionismen tilføre praksis en ny måde at forstå dét, som tages for givet, eller synes selvfølgeligt. Min kundskabsteoretiske position kan betegnes som en modificeret variant af (social)realisme og social konstruktionisme. 6 6 Ifølge Eliasson (1995) udgår realisme fra at der findes en virkelighed som eksisterer uafhængig af, hvad vi ved eller, hvad vi kan få at vide om den. Samtidig erkender den også at virkelighedsbilleder, og forklaringer kan variere i tid og rum og fra kultur til kultur. Kundskab er således ikke uafhængig af det kundskabssøgende subjekt. Realismen indebærer altså en moderatform af relativisme, men afviser ontologisk relativisme og idealisme (ibid:35). 17

18 I bogen Forskningsetik och perspektivval af Rosmari Eliasson (1995) diskuteres forskellige perspektivvalg. Ifølge Elliasson behøver der nødvendigvis ikke at være en konflikt mellem at have et realistisk grundsyn, der udgår fra, at de fænomener og problemer det handler om eksisterer, og samtidig at anerkende at sociale konstruktionsprocesser også hjælper med til at forme dem (ibid:49). Jeg vil prøve at illustrere med et par eksempler. Flere sociologer (se fx Jacobsen 2001,Walter 1994, Elias 1983) fremfører at døden er tabubelagt og vanskelig at tale om. Vi kender det sandsynligvis også fra vores hverdag - fx når vi møder nogen, som lige har mistet sin mor, far, ægtefælle, søn eller datter. Hvad skal man sige/ikke sige? Hvordan skal man give udtryk for sin medfølelse? Hvor længe og hvor meget? Situationen rejser for de fleste mennesker uvante spørgsmål og handlinger. Mit feltstudie viser også, at tale om døden er vanskelig for aktørerne, hvilket der for så vidt ikke er noget nyt i. Men der, hvor socialkonstruktionismen, som jeg ser det, kan tilføre noget særligt, er, at tilgangen også illustrer, hvad forskellige aktører forstår ved at tale om døden, hvordan det gøres med hvem og hvornår. Disse enkle spørgsmål kan være med til at løfte sløret for at tale om døden kan tillægges vidt forskellige betydninger afhængig af aktørpositionen. Dvs. at hverdagsvendingen at tale om døden indebærer forskellige forestillinger om indhold, hvilket får konsekvenser for hverdagens praksis. I mit studie oplever eksempelvis nogle aktører at de har talt om døden, mens andre oplever, at det ikke er sket. Det andet eksempel drejer sig om smertebehandling. Smertelindring / smertekontrol prioriteres højt indenfor det palliative felt (se fx Sjøgren 2002, Socialministeriet 2001, Madsen 2001, Sundhedsstyrelsen 1999, Saunders 1997). Smertelindring vil i en professionel tolkning i Danmark ikke kunne forbindes med eutanasi på trods af at store mængder morfin virker respirationssupprimerende, og kan medføre døden. Eutanasi tilbydes til døende i Holland og Schweiz under særlige restriktioner og kontrolforanstaltninger, men er forbudt og strafbart i Danmark. At definere og diskutere smertebehandling som eutanasi i en dansk kontekst er tabubelagt, og den etablerede lægevidenskab vil altid argumentere mod denne sammenhæng. I mit feltstudie blev jeg af nogle pårørende konfronteret med en tolkning der forbandt eutanasi og smertelindring. Det drejede sig særligt om de(t) sidste døgn af den døendes liv, hvor de pårørende eksplicit tolkede smertebehandlingen som eutanasi. Konstruktionismen kan sætte spørgsmålstegn ved det selvfølgelige gennem identifikation af for givet 18

19 tagne sandheder, eller i Bergers og Luckman s (1996) termer kan medvirke til udfordring af den institutionelle sociale orden. Dette er ikke et mål i sig selv, men tilgangen kan medvirke til at italesætte samfundsmæssige og faglige idealer og tabuer. Jeg vender tilbage til en teoretisk præcisering af min tilgang. Ian Hacking (2000) skriver i bogen Social konstruktion av vad?: Idén om sociala konstruktioner har varit fantastiskt frigörande. Den påminner oss om att till exempel moderskapet och dess innehåll inte är fixt och ofrånkomligt, inte en följd av barnafödande och barnuppfostran. Det är i stället en produkt av historiska händelser, sociala krafter och ideologi (ibid:14). I min tolkning betyder det, at såvel samfundsskabte konstruktioner om en god død, men også den konkret levede hverdag er produkter af historien formet og præget af sociale kræfter. Eksempler på stærke sociale kræfter kan fx være magtfulde patient- og brugerforeninger, stærke professioner, men også politiske og økonomiske interesser. Dvs. at virkeligheden og den herskende sociale orden, ikke er given og absolut, men til stadighed formes og påvirkes af interesser og interessemodsætninger, samt historiske begivenheder etc., men også (vil jeg tilføje) naturens kræfter. Som tidligere nævnt kan konstruktionismen indebære den fare, at alt opfattes som konstruktioner. Denne yderlighed kan betegnes som universel konstruktionisme (Hacking 2000:40-42) eller strikt konstruktionisme (Sarbin & Kitsuse 1994). Indenfor denne retning, er man optaget af, hvordan problemdefinitioner formes, og er formet, men afstår fra at tage stilling til, om det stemmer overens med virkeligheden. Strikt konstruktionisme er almindelig i studier af afgrænsede, deskriptive analyser af, hvordan individuelle problemer konstrueres (Sahlin 2002:118, Sarbin & Kitsuse 1994). Som argumenteret for indledningsvis er det misvisende at opfatte døendes og pårørendes hverdagsliv udelukkende som sociale konstruktioner. Den konkrete fysiske dødsproces med kropslige gener og problemer som smerter, kvalme, vægttab, træthed etc. er en materiel kontekstuel virkelighed. Dvs. i udgangspunktet anerkendes naturen, men samtidig lægger jeg mig tæt op af kontekstuel konstruktionisme, hvor konstruktioner og definitionsprocesser relateres til historiske og sociale kontekster (Sahlin 2002: , Best 1995, 1989). Hverdagslivet Min forståelse af hverdagslivet er især inspireret af Alfred Schutz (2005, 1975), Berger og Luckman (1996) samt kultursociologen Birte Bech- 19

20 Jørgensens (2001, 1994). Disse bidrag har mange ligheder og trækker i større eller mindre grad på samme begrebsramme. En grundlæggende forudsætning inden for denne konstruktionistiske tradition er bl.a., at et væsentligt træk ved hverdagslivets verden, er, at den i høj grad betragtes som given og i lille udstrækning problematiseres. Schutz har dannet baggrund for humanistisk sociologi, hverdagslivssociolog og etnometodologi (Swane 1996, Holstein og Gubrium 1994, Ulff-Møller 1975). Endvidere har hans beskrivelse af strukturen i hverdagslivets viden udgjort dele af det grundlag fx Berger og Luckmann har videreudviklet videnssociologien udfra i form af teori om den sociale konstruktion af virkeligheden (Bech-Jørgensen 2005, Berger & Luckmann 1996, Swane 1996). Hverdagens betingelser I følge Bech-Jørgensen (2001, 1994) er hverdagslivet en sociologisk metafor for livet - for det daglige liv i sin helhed, hvilket har to grundlæggende konsekvenser. For det første betyder det, at hverdagslivet ikke kan defineres, men er et vildt begreb i betydningen, at alle ved, hvad hverdagslivet er, men ingen kan afgrænse det og indfange det analytisk. For det andet handler hverdagslivet om hele det daglige liv om arbejdet, familien og lokalområdet. At hverdagslivet er et vildt begreb, betyder ifølge Bech- Jørgensen ikke, at det ikke kan analyseres. Hverdagslivet skabes, idet mennesker håndterer dets betingelser, og netop dette implicerer at betingelser og håndteringer (handlinger) kan analyseres uafhængigt af hverdagslivet. Hverdagslivet er analytisk adskilt både fra dets betingelser, og de socialt og kulturelt forskellige måder disse håndteres på. Når vi befinder os midt i hverdagslivet opleves betingelser og håndteringer (handlinger) ikke som adskilte men som en helhed, som en måde at leve på. Mennesker håndterer hverdagslivets betingelser på forskellige måder men altid i en særlig social og kulturel kontekst (Bech-Jørgensen 2001:12). Nogle betingelserne er samfundsskabte andre er frembragt i mellemmenneskelige forhold. Nogle er globale, andre er lokale. Fx er samfundsskabte institutioner en betingelse for hverdagslivet. Disse institutioner har mennesket umiddelbart ikke indflydelse på, men over tid er mennesker gennem sociale og kulturelle processer med til at vedligeholde og ændre disse. Hverdagslivet præges af fragmentering og opdeling i sektorer, fordi forskellige aktiviteter er blevet specialiseret og adskilt i tid og rum (Bech-Jørgensen 1994: ). I den forståelse er det i princippet umuligt at indfange døendes og pårørendes hverdag i sin helhed. Derimod kan man analysere familiernes be- 20

21 tingelser i hverdagen eksempelvis tilknytning til en institution som hjemmeplejen og dens professionelle (hjemmesygeplejersker). Og fokus for analyse af døendes og pårørendes hverdagsliv omfatter både kropslige og sproglige handlinger (håndteringer). Hverdagens selvfølgelighed Ifølge Schutz (2005, 1975) befinder mennesker sig i en intersubjektiv kulturverden. Det er en kulturverden, fordi dagliglivets verden fra begyndelsen er et betydningsunivers for os en meningsstruktur, som vi må tolke for at kunne orientere os i og tilpasse os. Meningsstruktur opstår i og institueres gennem menneskers handlinger. 7 Vores tolkning af verden er baseret på et lager af tidligere erfaringer af den, vore egne eller de, der er overleveret os af forældre eller lærere. Disse erfaringer i form af forhåndværende viden fungerer som et referenceskema. Begrebet biografisk bestemt situation, dækker over at mennesket på et hvilket som helst tidspunkt i dagliglivet befinder sig i en biografisk bestemt situation. Dvs. i en fysisk og sociokulturel omverden, indenfor hvilken det har sin position, både hvad angår rum, tid og status i det sociale system samt moralsk og ideologisk position. At situationen er biografisk bestemt betyder, at den har sin historie; er en aflejring af menneskers tidligere erfaringer; organiseret i vanemæssige besiddelser af det forhåndværende videnslager dvs. hverdagslivet i en eller anden udstrækning er givet og forudsigeligt (Schutz 1975:21-27). Forudsigelighed og oplevelsen af det socialt konstruerede som virkelighed er med til at skabe struktur i hverdagslivet, der af den enkelte opleves som hverdagslivets selvfølgelighed (Swane 1996:52, Bech-Jørgensen 1994: , , Schutz 1982, 1962:74-76), eller i Berger og Luckmanns terminologi hersker en symbolske orden (Berger og Luckmann 1996). Berger og Luckmann (1996) definerer virkeligheden som en kvalitet knyttet til fænomener, som vi erkender som eksisterende uafhængigt af vor egen vilje (de kan ikke ønskes bort). De skriver: 7 Schutz (1975) foretager distinktion mellem handling og akt. Handling betegner menneskers opførsel, udformet på forhånd af aktøren, dvs. opførsel, der er baseret på et forudfattet projekt. Akt betegner resultat af denne igangværende proces, dvs. den fuldførte handling. Handlinger kan være skjulte - fx forsøg på at løse et problem i hovedet eller åbent gribende ind i den ydre verden. Åbne handlinger kan foregå ved udøvelse eller undladelse, idet overlagt afholden sig fra handling er handling i sig selv (ibid:35). 21

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Projektet er støttet af: Dansk Sygepleje Råd H:S Sygeplejerskeuddannelsen Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Formål Feltstudiet: at karakterisere, tolke og

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

7. Nordiske hospicekonference 2017 Ole Raakjær, præst på KamillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Aalborg tlf.

7. Nordiske hospicekonference 2017 Ole Raakjær, præst på KamillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Aalborg tlf. Patientens autonomi er flyttet på hospice - Hvis hospice handler om selvbestemmelse og respekt for individuelle ønsker og behov, hvorfor må patienten så ikke bestemme? 7. Nordiske hospicekonference 2017

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke. Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007

Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke. Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007 Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007 Indfaldsvinkler Hvad ved vi om gamle mænds aften og natteliv Hvad ved vi om gamle mænds aften

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Kirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer

Kirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer Kirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer Michael Hviid Jacobsen Professor i sociologi Aalborg Universitet Kirkegården som metafor Selvom kirkegården i udgangspunktet er et

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Hvad sker der efter døden?

Hvad sker der efter døden? Lektion 10 Hvad sker der efter døden? Teorien om alles frelse bliver af modstandere skudt i skoene, at den har et svagt bibelsk belæg, og det er sandt, at skriftstederne, der taler for alles frelse, er

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme

Præsentation af ph.d.-projektet. Empiriske eksempler. Døden som realitet. Døden som tabu. Dødsangst og professionalisme Præsentation af ph.d.-projektet Empiriske eksempler Døden som realitet Døden som tabu Dødsangst og professionalisme Afdække hvordan kristne og muslimske kræftpatienter anvender trosrelaterede erfaringer

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Ph.d. projektet ( )

Ph.d. projektet ( ) Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere