Kloderi. En slags roman af Erik Søndergaard

Transkript

1 Kloderi En slags roman af Erik Erik Søndergaard, Gärsnäs Slott 2003

2 FORFATTERENS FORORD MARTS 2007: I 2002 faldt en tanke mig ind. Hvordan vil menneskeheden reagere hvis den står over for en uafvendelig katastrofe? Jeg måtte nødvendigvis opfinde en sådan katastrofe - og det er den romanen drejer rundt om. Senere har jeg funderet på om mine opfindelser af katastrofer kan ligestilles med hvad den globale opvarmning måske vil medføre. God fornøjelse. Egentligt forord I en verden hvor overskud, overflod, velstand og fredelige tilstande hersker, er det nemt at udvise medmenneskelige hensyn. Hvad sker der når grundlaget for et sådant samfund pludselig fjernes? Hvor længe kan de rigtige meninger holde stand? Kan selv det mest næstekærlige menneske blive kynisk? Kan anstændige mennesker blive tvunget til at antage dyriske egenskaber? Hvor meget skal der til før kultiveringens barriere brister? Kan anstændige mennesker tåle at handle mod deres inderste samvittighed?

3 1 Anne Bang var glad for at have taget sig sammen til at besøge sin mor. Det var alt for længe siden hun havde gjort det, men lige som alle andre var også hun påvirket af den ændrede døgnlængde som gav søvnforstyrrelser og dermed træthed. Oven i var der så det al-tid-slugende-job som leder af den videnskabelige kommission i Prag. I fire måneder havde de alle arbejdet i døgndrift uden at være kommet videre. 11 videnskabsfolk fra de bedste institutter i EURUS var samlet under hendes ledelse både for at finde en forklaring og en løsning, men hidtil uden held. Alle teorier endte i et blindspor, og situationen blev mere og mere kritisk. Dels for at friske hjernerne op, dels fordi de trængte til at være borte fra hinanden, havde hun deklareret fire tvungne fridage for komiteens medlemmer. Alle var påvirket af situationen, både fysisk og psykisk, og vrisseriet over for andre havde nået et kritisk punkt. Datoen den 18. november 2015 stod mejslet i hendes hukommelse. Ved morgenmødet på universitetet blev det diskuteret hvorfor der var registreret en ændret omløbshastighed for Jorden. De slog det hen med at måleudstyret formentligt var i uorden, fordi ændringen var så ubetydelig. Men i løbet af dagen meldte korresponderende institutter over hele verden om samme observation. Ugen efter var afvigelsen så høj at almindelige mennesker kunne forstå det, nemlig 1 sekund, og aviser og TV over hele verden begyndte at fremkomme med de værst tænkelige teorier. Anne tænkte med gru tilbage på de fire måneder der siden var gået, og hvor situationen var blevet forværret dag for dag. Hastigheden for Jordens rotation faldt stadig, men ulykkeligvis ikke med en fast faktor. Nu efter fire måneder var et døgn blevet næsten 1 time længere. Allerede 14 dage efter den første, sikre konstatering, greb EURUS parlamentet ind og etablerede den videnskabelige kommission som Anne var blevet formand for. Parlamentet besluttede samtidigt at det var en unionssag at følge udviklingen og tage det overordnede ansvar for mulige indgreb. Da Rusland og de resterende republikker i Østeuropa var blevet medlemmer af EU, blev navnet ændret til EURUS, og samtidig blev det vedtaget at Prag fremover skulle være det administrative midtpunkt for hele EURUS. Hun havde altid elsket Prag, men denne gang var det svært at nyde byens skønheder. Sammen med kolleger fra forskellige delstater i EURUS var det hendes opgave at koordinere al viden og vurdere den uoverskuelige mængde af mere eller mindre fantasifulde forslag der dukkede op over hele verden. Find ud af hvorfor det sker, og hvad vi kan gøre for at forhindre det. Så enkelt lød hendes arbejdsbeskrivelse. Hun glædede sig til den dag hvor hun kunne tage fat på anden del af arbejdsbeskrivelsen, men hidtil var alle teorier løbet ud i sandet, om end en række forsøg var sat i gang, men alle med lange horisonter til endelige resultater. En af årsagerne til at det var så svært, var naturligvis at Jordens indre stadig var gådefuld. Hvad der skete derinde og hvorfor var næsten rent gætværk. Ikke helt, for ved hjælp forskellige målinger havde videnskaben et ret præcist billede af hvordan man forestillede sig at Jordens indre var opbygget. Men det var stadig forestillede sig. Målinger i atmosfæren påviste ingen ændringer, så alle var enige om at svaret måtte findes inde i Jorden. Annes karriere inden for geofysik og geologi blev beseglet da hun som 12-årig faldt over et gammelt tegneseriehæfte med Jules Vernes fortælling om Rejsen til Jordens Indre. Fra den dag var hun solgt, også selv om hun nogle år senere måtte erkende at Jordens indre nok var anderledes end den gode Jules beskrev den, men for Anne var det blot endnu mere fascinerende ikke at vide præcist hvad der skjuler sig under vore fødder. Hendes hidtil største triumf var da hun for tre år siden fik EURUS til at bevilge penge til at fortsætte den store boring vest for Uralbjergene. Den havde ligget stille i næsten 8 år efter at være nået 16 km ned. Den fortsatte boring gav værdifulde oplysninger, men desværre ikke noget der kunne bruges i denne sammenhæng. Med km ind til Jordens centrum var sølle 16 km bare et nålestik. Et nålestik var også fire måneder i geologisk forståelse. Derfor undrede det alle geologer

4 at en så stor ændring kunne finde sted på så kort tid. Det stemte ingenlunde med god, geologisk teori. Efter besøget hos sin mor besluttede Anne sig til at køre til Hvide Sande, hendes barndomsby, som hun ikke havde besøgt i flere år. Det lille fiskerleje ligger lige midt på Jyllands vestkyst, direkte ud til det frådende Vesterhav. Den smukke martsdag gjorde turen derop til en lise for sjælen, og for første gang i lang tid oplevede hun en indre ro. Da hun steg ud af bilen ved havnen, omfavnede lugten af fisk og hav hende, og hun var straks tilbage i barndomsårene. Nede på stranden frydede det hende at se at nutidens børn brugte vestenvinden som legetøj, præcis som hun selv havde gjort det i sin tid. På toppen af en klit stod en flok børn og legede. Som hun også så tit havde gjort, tog de fat i snipperne på deres vindjakker og løftede snipperne højt op i luften med strakte arme, bag om ryggen. Nu var vindjakken som et sejl, og vinden fangede den straks. I hård storm var det ganske umuligt at gøre den slags uden straks at blive blæst omkuld, men i dag hvor vinden var moderat, gav den de bedste betingelser for den leg. Børnene lænede sig fremad, hængte i en 45 graders vinkel ud over klittens kant, og undgik kun faldet fordi vinden bød på modstand. Men ind imellem snød vinden dem ved uvarslet at løje af, og hovsa! så faldt de ned i det bløde sand til stor moro for kammeraterne. Hun besluttede sig til at gå op på klitten for at høre deres glade stemmer og nyde den dialekt hun i sin tid selv havde talt. Den dag i dag var hun ikke sikker på om hun havde taget den rigtige beslutning da hun fravalgte børn, og nu var det definitivt blevet for sent. Teknisk kunne man som 45-årig nok godt klare det, men tidspunktet var efter hendes mening forpasset. Hun havde valgt karrieren, ikke bare for karrierens skyld, men lige så meget fordi verdenssituationen, medens hun var i trediverne, efter hendes mening ikke opmuntrede til at sætte børn i verden. Lige siden FN stort set kollapsede nu kun eksisterede rent formelt, var den gamle tillid mellem nationer og folk forsvundet. Ikke fordi der havde været store krige, kun de sædvanlige rundt om i lokalregioner. Men det var som om der var opstået kulde mellem tidligere venner. Kulde og mistro som gjorde at nationer, eller rettere sammenslutninger af nationer som EURUS, lukkede sig inde og havde nok i sig selv. Ironisk nok, for samtidig med at den teknologiske globalisering aldrig havde været større, var afstanden mellem mennesker vokset. Verdenshandelen var sunket drastisk, og hver af unionerne beskyttede sig selv med høje toldmure. Man havde nok i sig selv og ønskede ikke at blive afhængig af andre. Der var sådan set heller ikke fjendskab at mærke når man rejste rundt i verden. Anne oplevede det nærmere som ligegyldighed overfor fremmede eller i bedste fald en kølig interesse. Derfor var det så livsbekræftende for hende at komme op til børnene og høre deres ubekymrede stemmer. Fra den høje klit havde hun et stort stykke Vesterhav og kyst under fødderne og sugede begærligt indtrykkene til sig. Når hun vendte ryggen til havet, så hun konturerne af Ringkøbing på den anden side af indsøen som var forbundet med havet via den store sluse midt i Hvide Sandes centrum. Hun lod blikket glide rundt og sukkede uvilkårligt da hun så de uendelige rækker af mega-vindmøller der stod syd for Ringkøbing. De havde ikke været der i hendes barndom. Tænk sig at det bare for en generation side nærmest var en attraktion at se en stor mølle. Hun brød sig bestemt ikke om synet af dem, men brød sig til gengæld meget om den miljørigtige energi der kom fra møllerne. Da hun vendte sig om for atter at nyde Vesterhavet, mærkede hun en isnende fornemmelse der startede i tæerne, løb op ad benene, ryggen, nakken og fordelte sig i hovedbunden. De små hår på armene rejste sig så godt de kunne. En forfærdende tanke var slået ned i hende. Vindmøller. Millioner af vindmøller over hele verden. Er det dem der er skyld i miseren? Er det dem der har bragt forstyrrelse i Jordens rotation? Hun sprang ned fra klitten og begav sig småløbende tilbage mod havnen. Hun huskede tilbage til dengang hun legede med vindjakken. I en god vind skulle man bruge mange kræfter for ikke at blive kastet bort af vinden. At bruge kræfter er det samme som at bruge energi. En vindmølle skaber selvføl- 2

5 gelig energi ved at vingerne drejer rundt, men er det egentlig vinden der er energipunktet? tænkte hun og følte en ubehagelig panik brede sig i maven. Hvad nu hvis energipunktet er det sted hvor vindmøllen er forankret i jorden. Hvis møllen ikke er forankret, vil den bare blæse omkuld. Den kan kun lave energi fordi den står godt fast, og ligesom jeg brugte energi som barn for at modstå vindens pres, må Jorden bruge energi for at møllen kan udnytte vinden. Men hvis det nu er rigtig, betyder det jo at vindenergi ikke er gratis. Den byttes bare med en anden energiform, nemlig den der skal til for at holde møllen fast. Så er vindenergi ikke gratis, men bare en omformning af en anden energi. Det vingerne skaber, tabes i energiforbrug for at holde møllen fast. Hun følte større og større uro i kroppen. Og solenergi er måske det samme. Den har vi også kaldt gratis, men det er måske også sådan at vi bare har stjålet den fra den plet jord der ellers skulle have nydt godt af solens varme. I hvert fald ved enhver jo at man ikke kan dyrke noget i jorden under en solfanger. Og at planter vokser dårligt der hvor en jordvarmeslange ligger. Måske gælder det også for den geotermiske varme. Her henter vi varmt vand op fra dybe boringer, men Jordens indre må så bruge energi på at bringe temperaturen op på det normale. Hun kom også til at tænke på den diskussion der ophidsede mange videnskabsfolk i 1990 erne. Allerede dengang konstateredes afvigelser i rotationshastigheden, men det drejede sig kun om tab der måltes i nanosekunder, og det blev derfor ikke taget alvorligt. Ledende videnskabsmænd blev enige om at fænomenet skyldtes El Niño, og diskussionen ebbede langsomt ud. På tilsvarende måde reagerede den videnskabelige verden overfladisk da de nye atomure kunne fastslå at Jorden med mellemrum forlængede sin rotation uventet, uregelmæssigt og uforudsigeligt. Fordi det typisk bare drejede sig om en tohundrededel af et sekund på et døgn, tog man bare den kendsgerning til resigneret efterretning. Hun satte tempoet op for at komme hen til bilen. Der lå hendes mobil. Hun måtte straks have fat i Bruno og bede ham starte forsøg nede i Prag. Hun bandede indvendigt. Hvorfor har ingen tænkt på det før? Vi ved jo at perpetuum mobile er en umulighed, men alligevel har vi alle bildt os ind at de energiformer både er gratis og uforgængelige. Men energi er bare et bytte, fra den ene energiform til den anden. Gad vide hvad ham den ivrige miljøminister siger, hvis min teori er rigtig? Var det Keld Alken han hed? Hans korstog i slutningen af det 1900 århundrede for vindkraften som den nye, miljørigtige energi førte han på verdensplan. Han fik placeret Danmark som verdens førende leverandør, og landet har i årenes løb tjent formuer på at levere vindmøller til alverdens lande. Hun kunne ikke huske om han stadig var i live, men håbede at han var død så han undgik at se sin vision blive til verdens største miljøkatastrofe. Hvis jeg da har ret, føjede hun til i tankerne. En mølle betyder ingenting måske heller ikke. Men med millioner af møller er den kritiske grænse måske overskredet? Bruno svarede straks telefonen. Han var den eneste der var blevet i Prag fordi han selv boede der. Han lyttede mistroisk til Anne, men accepterede at alle muligheder skulle undersøges. Find ud af hvordan vi kan undersøge min teori. Jeg kan være i København om fire timer og dropper de sidste par fridage, så jeg er på kontoret i morgen tidlig. Få fat i de andre, og bed dem komme så snart de kan. Mens Anne kørte sydpå fra Hvide Sande, betragtede hun eftertænksomt de høje møller der rejste sig på den anden side af søen. Umiddelbart skulle man jo tro at en mølle skulle få Jorden til at dreje hurtigere, tænkte hun. Ligesom da jeg legede med vindjakken. Når jeg holdt den op med ryggen til vinden, blev jeg næsten båret frem af vinden. Men det må være lige modsat. At det kræver energi at stå fast. Men vinden kommer jo fra forskellige retninger overalt på Jorden, så skubbe-effekten udlignes måske? Men under alle omstændigheder må de alle suge energi ud af Jordens indre for at blive stående. Måske den energi som ellers anvendes til at sikre rotationen? Måske. Måske, måske. Annes tanker var ikke ligefrem videnskabelige, men søgende, undrende og springende. 3

6 2 Den videnskabelige kommission var blevet tildelt lokaler i en af de smukke, gamle bygninger på torvet foran det gamle kongeslot i Prag. Udsigten fra Annes kontor var mageløs. Byen lå næsten under hendes fødder, og floden snoede sig virilt gennem byen. Den var godt fyldt med vand på denne årstid, og selv fra denne afstand kunne hun se skumhvirvler hist og her hvor strømmen var stærkest. Bortset fra at nyde udsigten fra sit kontor, var det sjældent Anne havde tid til at nyde Prag. Da hun blev ansat havde hun ikke tænkt på det der blev sagt til hende: Når De overtager denne ansvarsfulde stilling, bliver De som en general i felten. Privatliv eksisterer ikke mere. Frihed bliver kun en pause mellem opgaver. Det skulle vise sig at blive mere end sandt. Det var lykkedes Bruno at få fat i de andre, og alle 12 sad nu rundt om mødebordet. Anne fortalte om sin mistanke. Hun havde brugt den mellemliggende tid til at finpudse sine tanker, men gjorde ingen forsøg på at pynte sit indfald med videnskabelig dokumentation. For den fandtes ikke. Bruno havde brugt natten og formiddagen til at afsøge alle korresponderende institutter og universiteter over hele verden, men ingen kunne bidrage med undersøgelser der nogen sinde havde beskæftiget sig med hendes teori. Hun fornemmede ikke uventet en stor skepsis fra sine kolleger, men i mangel af brugbare teorier af videnskabelig karakter, indså de efterhånden at selv de skøreste påfund havde krav på seriøs overvejelse. Fire måneder uden mulige forklaringer betød at end ikke det mest utænkelige måtte ignoreres. De tilbragte resten af eftermiddagen med at diskutere hvordan der kunne anstilles videnskabeligt forsvarlige undersøgelser, uden dog at finde nogen løsninger som kunne bruges inden for en acceptabel tidshorisont. Det ville være illusorisk at foreslå forsøg der nødvendigvis måtte strække sig over et år eller længere. Bruno slog opgivende ud med armene: Kan vi ikke bare foreslå den politiske kommission at alle vindmøller standses i en periode, så vi kan måle reaktionen? Den politiske kommission var nedsat samtidig med den videnskabelige og havde som formål at træffe alle afgørelser efter råd fra den videnskabelige komite. For at undgå panik i befolkningen var medlemmerne af den videnskabelige komite blevet iført mundkurv. De måtte intet offentliggøre, ikke berette noget til pressen eller på nogen måde lade offentligheden høre om deres mistanker eller anbefalinger. Anne rapporterede hver dag sin komites fremskridt - eller rettere mangelen på samme - til formanden for den politiske komite, hollænderen Sip van Hoek, hvorefter den politiske komite afgjorde hvad offentligheden skulle have at vide. Han var repræsentant for det største parti i parlamentet, og de øvrige medlemmer af den politiske komite repræsenterede hver sit parti i parlamentet. Inget vil tage vi alvorlige hvis vi som videnskabsmænd bare fremlagger en særdeles uvidenskabelie tese, indvendte Michel Dupont. Forslaget her kunne jo lige så gudt være kummet fra en skoleklassé i Montpellier! Ja, undskyld, Anne. De er ikke for at tradde på dig, men her sitter EURUS s bedste erner, og vi må da kynne præstere nogle mere videnskabeligt. Så gør det, bed Anne fra sig. Hun brød sig ikke om den arrogante franskmand som havde svært ved at skjule sin mistro til kolleger der ikke var udgået fra Paris, til nød Grenoble. I starten havde hun moret sig over hans dårlige udtale af deres fællessprog, italiensk, men nu var den efterhånden begyndt at irritere hende. Hun var heller ikke i tvivl om at han bar stort nag til hende fordi hans første teori om polvendingen som skurken ikke havde vist sig bæredygtig, og at det var hende der definitivt havde afvist at komiteen skulle bruge mere tid på polvendingen som en mulig forklaring. De sluttede mødet med at se på resultaterne af noget konkret. Nemlig forsøg med en ændring af tyngdekraften og hvad ændringen i rotationshastighed betød for flod og ebbe. Det var helt afslappende at forholde sig til konkrete forsøg frem for de evige gisninger om problemets egentlige årsag. Tyngdekraften var et stort videnskabeligt problem, da den hidtil ikke havde ændret sig, og det var i klar modsætning til den naturlov der fastslog at tyngdekraften var en funktion af afstand til massen, altså jordkernen, og rotationshastigheden. Derfor var tyngdekraften en anel- 4

7 se svagere ved ækvator end ved polerne da kloden jo er en smule fladtrykt ved polerne. Men nu tydede alt på at en ellers fast forankret naturlov måtte laves om. Sip van Hoek havde ikke tid til at møde Anne før om aftenen, så først klokken 9 mødtes de på en restaurant med udsigt over floden. Lige fra sit første møde med den jævnaldrende hollænder, havde hun syntes godt om ham. Godt nok var han en rendyrket bureaukrat, men blottet for den arrogance der kendetegnede de franske bureaukrater og uden den forkærlighed til papirer og stempler der var så typiske for bureaukraterne fra Rusland og dets tidligere republikker. Fra en karriere som cand.polit. var det naturligt for ham at tage springet ind i det politiske liv, først i den hollandske delstat, senere i selve EURUS parlamentet. Han gav hende et venskabeligt kindkys da de mødtes og spurgte interesseret til hendes korte ophold hjemme i Danmark. Først da de nåede til hovedretten, ville han høre sidste nyt fra den videnskabelige komite. Han lyttede med stigende forundring til Annes forklaring. Hun følte sig heller ikke selv overbevist da hun nu sad og fortalte om sin mistanke. Hun vidste hun lød som en skolepige der til eksamen forsøger at redde sig igennem et emne hun ikke ved noget om. Hun var vant til at fremlægge underbyggende dokumentation for sine teser, men her var intet at henvise til. Bare fornemmelser, mistanker, anelser. Jeg er glad for at have kendt dig i fire måneder, Anne, sagde Sip da hun tilkendegav at mere havde hun ikke. Glad for at have lært at respektere dig, for ellers ville jeg nok have tænkt mit om din videnskabelige baggrund. Men om den politiske komite vil gå med til at anbefale parlamentet et lovforslag om at alle vindmøller skal stoppes i en måned, tvivler jeg stærkt på. Og det er ikke en gang nok med vindmøllerne her i EURUS. Du må overtale de andre unioner i verden til at gøre det samme. Samtidig. Ellers kan vi ikke lave pålidelige målinger, fortsatte Anne og indså det håbløse i sit forslag. Hvorfor skulle hele verden dog godtage hendes gætværk? Kan du ikke fremskaffe en form for dokumentation. Forsøg der underbygger din teori? Vi har diskuteret det. Men det kræver alt for lang tid at gennemføre noget dokumenterbart, og tid har vi jo alt for lidt af. Sip koncentrerede sig om sin mad, og hovedretten blev spist færdig før han sagde: Kan du muligvis konstruere et forsøg, eller bedre: konstruere et resultat der bare en smule viser at din teori måske er bæredygtig? Han så ikke på hende da han sagde det. Hun så vantro på ham: Det er muligt I gør sådan i politik, men i videnskab er det døden at lave fusk. Desuden vil mine kolleger i komiteen aldrig gå med til det. Vi alle har en faglig stolthed at vogte over. Sip ventede til tjeneren havde sat ostene på bordet og atter forladt dem. Så lav en rapport alene. Find ud af et tænkt forsøg og skab et resultat der underbygger din teori, og giv rapporten til mig. Dine kolleger behøver aldrig få sandheden at vide. Alt i denne sag holdes tæt til kroppen. Jeg tror inderst inde jeg har ret, sagde Anne. Hun trak tiden for ikke straks at svare på Sips forslag. Men jeg ved også det er aldeles uvidenskabeligt at stole på intuitionen, men fornemmelsen af at have ret sidder dybt i mig. Jamen hvad er så problemet med at lave en rapport til mig? Det er muligt du kan holde den hemmelig i EURUS, men når I skal overtale de andre unioner, vil den nødvendigvis komme frem, og så har jeg balladen. Så vil videnskabsmænd fra hele verden overfalde mig og anklage mig for fusk, og teorien vil ikke blive taget alvorlig. Så fuskeriet kan nemt komme til at virke stik mod hensigten. Sip tænkte længe over spørgsmålet. Det er mulig du har ret. Hvor stor del af verdens vindmøller befinder sig i EURUS, altså kapacitetsmæssigt? Hvis jeg husker ret har vi godt 30 % af møllerne. Nordamerika har nogenlunde det samme. Kina omkring 20, og de sidste er spredt over resten af verden. 5

8 Kan du lave måling på vores 30 %? For hvis det bare viser et målbart resultat, vil det sikkert være ganske let at tale med resten af verden. Altså hvis der bliver tale om et positivt resultat. Men det er jo kostbar tid der går tabt, indvendte Anne. Ikke hvis alternativet er at din teori bliver latterliggjort og derfor aldrig prøvet. Anne så længe på ham og nikkede langsomt. Du får min rapport i morgen aften. Sip rakte sin hånd over til hende og gav hende et varmt tryk på hendes hånd der hvilede på bordet. Han sprang til et andet emne: Hvordan går det med konsekvens-undersøgelserne? Hvornår tror du vi har noget brugbart? Der blev brugt mange kræfter på at finde ud af hvad den forøgede rotationstid ville betyde for planter og dyr, og også her var Annes komite stedet hvor al information blev samlet og vurderet. Der kommer et stigende antal rapporter om uro hos husdyr. På planteavlssiden har vi det samme problem som inden for geologien. Forsøg med planter der udsættes for en ny døgnlængde tager lang tid. Det tager år at få pålidelige resultater, så også her er der tale om rene teorier, og verdens eksperter er bestemt ikke enige; alle advokerer for deres egne teorier. Heldigvis er der endnu ingen rapporter om misvækst, men vi er jo også i en situation hvor avlen på den sydlige globe var i god vækst da problemet så småt begyndte, og her på den nordlige er det først nu vækstsæsonen skal til at begynde. Så det er det rene gætværk der kommer frem. Hmmmm, brummede Sip. Det er et stærkt politisk ønske at vi skal tage nogle initiativer for ikke at blive beskyldt for bare at sidde med hænderne i skødet. Din kommission må komme op med noget vi kan bruge til politiske beslutninger. Skal vi give jer en uge før vi skal have jeres anbefalinger. Det var ikke et spørgsmål, men hans sædvanlige, venlige måde at give en ordre på. Da de spadserede fra restauranten, spurgte Anne: Er der noget nyt om forespørgslen fra Schweiz? I sidste uge havde hun fået en mail fra en kollega som var professor ved universitetet i Bern. Mailen var formuleret meget formelt, og det fremgik indirekte at det var den schweiziske regering der havde bedt ham sende mailen og anmode om at Schweiz fik adgang til den viden som Annes komite indsamlede. Loyalt havde hun givet mailen videre til Sip for at den kunne blive forelagt i de rigtige kredse. Det var nu ikke bare loyalitet, for faktisk var det strengt forbudt for enhver i EURUS at kommunikere med Schweiz. Sådan havde det været i et års tid. Efter flere års forhandlinger skruede EURUS til sidst bissen på for at få løftet den schweiziske bankhemmelighed, men regeringen i Schweiz havde ikke troet at EURUS ville gøre alvor af truslerne. Derfor kom det som et chok for Schweiz og den øvrige verden da EURUS lukkede alle grænser til Schweiz, lukkede lufthavne for fly til eller fra Schweiz, afbrød alle telefonforbindelser til og fra landet, lukkede EURUS ambassaden, udviste alle schweiziske diplomater i EU- RUS og med øjeblikkelig virkning etablerede en høj toldmur for schweiziske varer. Siden da var eneste vej ud af eller ind i Schweiz med fly fra nærmeste lufthavn uden for EURUS. Også varer måtte sendes med den dyre lufttransport, men selv om det gjorde meget ondt på Schweiz, var befolkningen dér blevet ramt af stædighed og læderet stolthed, så indtil videre var forhandlingerne gået i hårknude. Til gengæld resulterede EURUS s resolutte holdning i at Luxembourg, de øvrige små fyrstedømmer og Kanaløerne straks åbnede deres banker for skattemyndighederne fra EURUS. USA indså hurtigt at Schweiz s mulighed for at klare isolationen på længere sigt var lig nul, så derfor tildelte man Hawai en ny status som hjemland for anonyme, oversøiske bankkonti. Verden havde altid haft behov for den slags diskrete steder for store formuer, og der var jo ingen grund til at andre skulle løbe med den forretning. Hawai-løsningen blev hurtigt en succes, for internationale pengefolk indså at ingen lande eller unioner ville være i stand til at true USA til at fjerne bankhemmelighedsloven. 6

9 Dog beholdt hovedparten af de arabiske rigmænd Schweiz som vigtigste bankland da flere af dem i tidernes løb havde fået indefrosset formuer i USA. Det bliver afgjort i morgen, og min fornemmelse er at svaret bliver negativt. Ingen i parlamentet tror at Schweiz kan bidrage med noget, så derfor er der ikke den store lyst til at ændre på den kolde skulders politik, svarede Sip. Anne trak resigneret på skuldrene. Hun havde for længst opgivet at hidse sig op over den kedelige udvikling hvor sig selv nok var det eneste der talte. Sip gav hende et venskabeligt kindkys til farvel og sagde Arrivederci. Som alle andre ansatte i EURUS talte de italiensk sammen. Allerede før EU s store udvidelse og forandring til EURUS stod det klart at det ville være håbløst at operere med alle delstaters sprog. Simultan-tolkninger ved møder og idelige oversættelser af uoverskuelige papirmængder ville ganske enkelt ikke fungere. Efter en indædt diskussion blev italiensk valgt som fællessprog, og intensive kurser blev straks sat i gang i alle delstater. Engelsk var med et overraskende stort flertal blevet forkastet ret hurtigt, da der stort set var enighed om at ved at fravælge engelsk, kunne man måske på sigt dæmme op for den uheldige amerikanisering af kulturlivet i EURUS. Franskmændene var tæt på at begå kollektivt selvmord da de langt om længe måtte erkende at der ikke kunne skabes et flertal for fransk som fællessprog. Til sidst stod valget mellem spansk eller italiensk. Sprogforskere pegede på begge sprog som de nemmeste at lære for ikke-indfødte, både grammatisk og i det talte sprog. Det vejede tungt at spansk allerede blev talt i store dele af verden, men alligevel blev det italiensk der vandt på hovedargumentet om at det, med base i latin, var det ældste kultursprog i Europa. Det synspunkt var grækerne ikke enige i, men erkendte dog at deres eget sprog ikke havde nogen chancer. Ligesom landene med kyrilliske tegn straks havde kastet håndklædet i ringen, måtte grækerne realistisk erkende at græske tegn var en unødig komplikation. Derfor var italiensk fællessproget og det første fremmedsprog i alle skoler i EURUS Anne tilbragte hele dagen med at konstruere et resumé af en opdigtet forsøgsrække. Hun gjorde sig stor umage med at være upræcis for i det mindste at have en lille chance for at slippe af krogen hvis hendes teori var forkert. Ved morgenmødet meddelte hun sine komite at Sip havde lyttet interesseret til hendes teori og ville diskutere den med sine kolleger i den politiske komite. Hun fortalte ikke om den rapport hun skulle aflevere til ham. Heller ikke at hun skulle møde ham til middag i den lille italienske restaurant over for Kunstmuseet. Det er en af de grimme dage i dag, sagde Anne så snart tjeneren havde fjernet sig fra deres bord. Indtil nu 2,4 minutter. Sip sukkede dybt: Så bliver det sikkert i morgen vi overskrider en hel time. Hun nikkede og rakte rapporten over til ham. Men han gav den tilbage til hende uden at se på den. Jeg har tænkt over din teori hele natten og dagen. Og luftet den for medlemmerne i min komite. Jeg har valgt ikke at henvise til en rapport fra dig, men fortalt at det drejer sig om en teori der ikke kan skaffes videnskabeligt underlag for. Hvis det hele viser sig at være en fuser, vil jeg ikke at du skal risikere din karriere på en falsk rapport. Men tror du det kan komme igennem uden? Som jeg sagde i går, presser parlamentet min komite hårdt for at få et eller andet på bordet. Det er også mine kollegers fornemmelse at der vil blive lyttet til selv den mest søgte teori, hvis den bare har en rimelig jordforbindelse. De har så forbandet brug for at vise at de gør noget. Kan du muligvis skaffe nogle tal for blæst eller storm dag for dag sammenholdt med samme dags rotationstab? Det diskuterede vi allerede i går i min komite. Men sådan fungerer jordkloden ikke. Forestil dig den indre jord som en megastor olietanker. Den reagerer ikke straks på små 7

10 ændringer, men når en ændring først er begyndt, tager det lige så lang tid at vende tilbage til den tidligere tilstand som det tog at gennemføre ændringen. Det er ufattelige kræfter der er i gang dernede. Hun vendte sin tommelfinger nedad. Sip brummede og sagde så: Hvor lang tids varsel skal I bruge til at forberede forsøget? Det kræver ikke megen tid, vi er jo allerede på fuld overvågning. Så forsinkelsen bliver kun den tid det vil tage at få vedtaget en undtagelseslov og nogle få dages varsel til mølleejerne. Måske i alt en 10 dage. Sip smaskede højlydt. Det er dog en betagende bresaola de har her. Næste gang vil jeg bare have en dobbeltportion og så ingen hovedret. De spiste den skønne bresaola færdig i stilhed. Hvordan med at få hele verden med? spurgte Anne. Det vil jo give størst sikkerhed for resultatet. Sip nikkede: Ingen tvivl om det, men jeg kender trægheden i internationalt samarbejde. Selv da FN fungerede, var det tungt. Nej, jeg tror jeg vil arbejde på at få loven gennemført i EURUS, og straks advisere resten af verden om vores plan. Så kan resten af verden frivilligt melde sig til. På den måde undgår vi at spilde uger på forhandlinger og når du mener, at EURUS alene kan give dig målbare reaktioner, er det bedre end at lade tiden gå. Resten af aftenen brugte de på at finpudse planen. Som næsten altid fulgte Sip Anne hen til hendes hotel inden han gik til sin egen lejlighed. Jeg tror parlamentet æder den, sagde han. Vi mærker alle presset fra aviser og TV. De er på nakken af os hele tiden, så det vil være en befrielse at kunne holde en lille gulerod op foran journalisterne. Vi er alle trætte af hver dag at læse eller høre om at vi er handlingslammede i parlamentet. Da jeg skulle starte i komiteen var jeg pikeret over at vi skulle underskrive en tavshedspligt, men jeg må nok indrømme at det er ganske dejligt at være fri for pressen. Da den endelig indså at vi ikke må udtale os, fik vi da fred. Lidt efter spurgte han: Er du sikker på at en hel måned er nødvendig for at spore eventuelle ændringer? Hun nikkede: Hvis vi er heldige, og hvis teorien holder stik, kan vi allertidligst håbe på ændringer efter 2 uger. Det er endda optimistisk. Så en måned er ubetinget det mindste. Lidt efter spurgte han med et skævt smil: En af mine venner spurgte mig til råds om aktieinvestering. Tror du det er en god idé at investere i urfabrikker nu? Ak ja, de må have det ligesom globusproducenterne havde det de første år efter at Jerntæppet blev rullet sammen. Men fortæl din ven at der er større problemer end investeringer lige for tiden. Jeg må dog indrømme at jeg for en sikkerheds skyld allerede i går solgte de få vindmølleaktier jeg havde, føjede hun til. Næste morgen meddelte Anne sin komite at hun havde fortalt Sip om sin teori, og at han til hendes store overraskelse havde taget imod den med kyshånd. Hvis disse betyde at vi skal hænges ud som ansvarligsomme for sådan en omgang fysk, nedløgger jeg straks embedet, snerrede Michel Dupont. Det er ganske uantagerligt at vi som den ypperste videnskabsmand skal putte navn til noget sådant! Man skulle lytte godt efter når han talte med sin demonstrative forvrængning af italiensk. Denne lille, private protest mod at fransk ikke var blevet hovedsproget i EURUS gennemførte han konsekvent. Tag det roligt, Michel. Jeg gjorde klart for Sip at det var min private teori, og at den ikke er videnskabeligt baseret. Får nogen ørerne i maskinen, er det mig. Næste punkt: rapporterne fra Portugal. Anne ønskede ikke at kaste sig ud i dybere diskussioner. Sagen var afgjort, basta! Fra Landbrugsministeriet i Portugal var sent i går indløbet en rapport om sporing af mis- 8

11 vækst på korn. De diskuterede den grundigt igennem og afgjorde hvilke spørgsmål der skulle sendes tilbage til Portugal, for umiddelbart virkede det ikke alarmerende. Senere på dagen blev problemet taget mere alvorligt. Fra Grækenland og Spanien indløb tilsvarende observationer. Næsten samtidig blev den magiske grænse på en times forskydning overskredet. Den aften brød hun sin tavshedspligt ved at ringe til sin bror i Danmark som havde en stor gård i marsklandet i Sønderjylland. Hun fortalte ham kort om de første rapporter og om sin frygt for at hvis problemet voksede, ville verden snart gå amok og hamstre mad i store mængder. De aftalte at hun skulle overføre til ham straks i morgen. Til gengæld ville han så køre rundt i hele Sønderjylland og købe langtidsholdbare madvarer, som pasta i mange variationer og kødkonserves. Salt, sukker, mel. Alt hvad der var lang, i princippet uendelig holdbarhed på. Og sprede indkøbene over mange butikker så ingen enkelte ville undre sig eller huske ham, og frem for alt holde sin viden for sig selv Det var en bekymret Sip der næste morgen hørte om de første mistanker om misvækst. Anne berettede alt hvad hun vidste over telefonen. Vi har ikke noget valg. Vi må offentliggøre rapporterne. Det vil alligevel hurtigt komme frem fra delstaternes landbrugsministerier og på nettet. Kan du kalde dine medlemmer sammen til et møde om en time, så kommer jeg derover for at høre jeres samlede bedømmelse og forslag til hvad vi kan stille op. Hvis det overhovedet er muligt, vil jeg holde pressemøde om det sidst på dagen. Anne lovede at ordne det. Hvordan med vindmølleloven? Dem der har tvivlet, vil sikkert forandre mening nu. For når aviserne tager fat i mistanken om misvækst, bliver der for alvor brug for at kunne fortælle noget positivt. Men vi er enige om ikke at diskutere forslaget i salen, men tage det i grupperne. Det skal helst være sådan at når lovforslaget præsenteres, står alle bag det uden lange, offentlige diskussioner. Senest i overmorgen ved jeg om den kan blive vedtaget. De arrivederciede og lagde på. Da mødet med Sips komite var overstået, trak han Anne til side og sagde: Du ikke kan gætté hvem jeg have haft besych af i dag Anne smilede og trak opgivende på skuldrene. Hun behøvede ikke en gang at gætte. Sip fortsatte: Han kom med meget alvorlige anklager mod dig. Videnskabelig fusk, opportunisme og så videre. Han gik så vidt at true med at kontakte parlamentet hvis jeg ikke fyrer dig som formand. Han foreslog måske ligefrem en vis monsieur Michel Dupont som ny formand? koketterede Anne. Han lod mig i hvert fald forstå at han ikke var uimodtagelig over for et tilbud om posten. Men bare rolig, han har ikke en chance for at vælte dig af pinden. Det er nok ellers hans højeste drøm. Han har aldrig brudt sig om mig. Nej, det er vist ikke sandt. Jeg tror nærmere han opfatter det som en fornærmelse at en repræsentant fra en så lille delstat skal have formandsposten. Og så oven i købet en kvinde. Men hvis min idé viser sig helt skør, har han måske en chance. Så vil han sikkert genoplive sin egen kæphest om at det er polvendingen der er synderen. Ja, ja. Lad os nu se. Han virker ikke ligefrem tillidsvækkende eller venneskabende på ret mange. Franske teknokrater har det svært i EURUS. Men sig mig lige hvad det der med polvendingen egentlig drejer sig om. Det er jo en kendt sag at de første observationer blev gjort i slutningen af 1980 erne. Ganske langsomt glider den magnetiske nordpol hen mod den geografiske og har fortsat sin glidning så den nu er på den anden side, altså den sibiriske side af den geografiske nordpol. Vendingen sker med stigende hastighed, og Men hvad betyder det? Afbrød Sip. 9

12 Tilsyneladende ingenting. Jo, naturligvis justeringer af kompasser, men det spiller ikke længere en væsentlig rolle da al navigation jo nu sker med GPS en. Vi ved det er sket før; ja, endda flere gange i Jordens liv, men videnskaben har aldrig kunnet spore nogen praktisk effekt af polvendingen. Men han mente altså at polvendingen kunne være årsagen? Det var og er han overbevist om. Jeg tror også der er en forbindelse, men nærmere modsat. At det er rotationsændringen der giver en kraftig forøgelse af den hastighed som polen flytter sig med. Videnskaben mener at vide at magnetismen skyldes dels påvirkning fra selve kernen inde i Jorden samt flydende metal i de øvre lag. Og så en lille smule fra universet. Derfor er det nærliggende at antage at uro i maven kan påvirke de magnetiske poler Sip gjorde meget for at bagatellisere rapporterne om misvækst da han var på EURUS s fælles-tv. Og med god grund, for Annes komite havde fundet materiale i arkiverne som dokumenterede at tilsvarende misvækst var set 7 gange de sidste 30 år. Derfor var der ingen grund til endnu at tage disse tegn for ildevarslende. Men alligevel var der mange der allerede samme dag købte ekstra ind. Og da CNN om aftenen bragte billeder fra et hysterisk USA, ramte panikken EU- RUS og resten af verden. Næste dag blev butikkerne ribbet for alle madvarer med lang holdbarhed. To dage senere vedtog parlamentet i EU- RUS ikke alene særloven om vindmøllerne, men også en lov der midlertidig forbød eksport af fødevarer. Det sidste var der egentlig ikke noget fornuftigt grundlag for; det var et rent politisk træk for at berolige borgerne. Selv om næsten halvdelen af EURUS s landbrugsproduktion gik til eksport, ville der være rigeligt at tage af hvis høsten skulle blive noget under middel, da der var regulære bjerge af overskudsproduktion som hobede sig op på EURUS-lagre. Så rent logisk var der ingen mening i at indføre et totalt eksportforbud, men forslag om et delvist forbud blev afvist af et flertal i parlamentet. Man ønskede at sende et signal om at unionens befolkning kunne føle sig trygge. Da USA umiddelbart efter vedtog en tilsvarende lov, blev situationen alvorlig for store dele af Afrika og Arabien hvor den lokale produktion var langt under befolkningernes behov. Der blev afmagt afløst af vrede som igen blev afløst af trusler. Mens den krise rasede, var Sip på rundtur. Først til Kina, så USA. Videre til Australien. Alle steder forklarede han grundigt baggrunden for særloven der betød stop for alle vindmøller i EURUS fra den 15. april til den 15. maj. Kina gav straks tilsagn hvorimod USA kun gav et delvist tilsagn. I USA var vindkraften blevet en væsentlig energikilde og som indenrigsministeren havde anført, var EURUS egne oplysninger at man bare ved at stoppe møllerne i EURUS kunne se om stoppet havde en positiv effekt. Derfor var der jo ingen grund til at stoppe møllerne i USA hvis teorien viste sig forkert, især ikke når Kina også ville stoppe sine møller. Sip måtte modstræbende indrømme at det var der en form for logik i. Skulle det vise sig at der kunne rejses en dokumenteret mistanke mod vindmøllerne, var den amerikanske minister parat til at hastebehandle et lovforslag så de amerikanske møller også kunne stå stille den sidste del af forsøgsperioden. Australien valgte at følge USA's beslutning. På avisernes forsider konkurrerede møllestoppet med tegnene på misvækst, men for begge deles vedkommende var der mangel på nye, konkrete oplysninger, så pressen måtte dag efter dag koge suppe på mere og mere fantasifulde scenarier og konkurrerede hver dag om at servere den mest skrækindjagende overskrift og spiseseddel. Krisens første offer var vindmølleindustrien. Aktierne styrtdykkede, og tre dage efter særloven blev fremlagt, var 70 % af værdien tabt. Industriens forsøg på at latterliggøre teorien blev totalt ignoreret af pressen. Der var langt mere sensation i muligheden for at den var rigtig Som Anne havde fortalt Sip, var alt måleudstyr allerede i højeste beredskab, så det var bare at vente på den 15. april hvor alle møllevinger ifølge loven skulle låses. Over EU- RUS hang permanent to bemandede rumsta- 10

13 tioner, den ene blev anvendt rent militært, den anden kun til videnskabelige formål. Herfra blev konstant lavet mange vidt forskellige forsøg og undersøgelser, men naturligvis var næsten alle kræfter nu koncentreret om den faldende rotationshastighed. Både herfra og fra den militære blev meldt alt klart, da Anne dagen før STOP-dagen forlod kontoret. Den militære rumstations opgave var straks om morgenen at lade de tilhørende, ubemandede satellitter afsøge hele EURUS området for at sikre at ingen møller overtrådte særloven. Den nuværende rumstation var nummer 3 i rækken af militære rumstationer hvoraf den første blev sendt op allerede året efter at NATO var brudt sammen. Dengang var bølgerne gået højt, og den store udvidelse af EU stod på vippen. USA gjorde det klart at en udvidelse af EU ikke kunne kombineres med at opretholde NATO. Det blev aldrig nævnt, men en anden væsentlig årsag til uenigheden mellem EU og USA var at EU insisterede på at Israel skulle overholde internationale love, og at USA skulle stoppe enhver hjælp til Israel, hvis landet ikke rettede sig efter disse love. Men der var flere andre uoverensstemmelser. Uoverensstemmelser der nødtvungent var blevet tolereret under den gamle verdensorden med en øst- og vestblok. Dengang var enighed en nødvendighed, men da den fælles fjende forsvandt, blev uenighederne gradvist mere og mere synlige, og tonen mellem de gamle venner skarpere og skarpere. Dengang blev grundlaget skabt for om ikke direkte uvenskab, så dog mistro og afstandtagen mellem USA og det daværende EU. Ikke alene blandt lederne, men også blandt borgerne i hver union. Hårde og uforsonlige ord var føget frem og tilbage, og mange fremtrædende politikere måtte lægge bånd på sig selv for at være i stue sammen med gamle politiske kolleger og venner. Til sidst vandt tilhængerne for at udvide EU, og EU- RUS blev en realitet. Det militære samarbejde med USA blev afbrudt, og derfor fik en militær rumstation høj prioritet. Den skulle blive EURUS s svar på USA s missilskjold som ikke længere dækkede EURUS området, nu da NATO var en saga blot. Det var også rumstationen der var ansvarlig for at særloven blev efterlevet. Parlamentet havde valgt at kombinere særloven med kontante konsekvenser. Hvis en mølle blev observeret i brug mens særloven var gældende, ville den ganske enkelt blive skudt i grus af en laser-kanon fra den militære rumstations satellitter. Det var dog kun ganske få møller der måtte aflives på den måde, og klokken fire om eftermiddagen meldte rumstationen at alt var clearet. Anne og hendes kolleger i komiteen gentog adskillige gange overfor hinanden at der ikke var nogen grund til at være spændt på de første dages målinger; med lidt held måske omkring dag 14, men alligevel var der en nervøs stemning da de mødtes til dagens sidste møde. Ikke alene fra institutter og universiteter i EURUS indløb hver dag måleresultater, men fra stort set hele verden som man udvekslede viden med. Rotationstiden var nu oppe på 25,988 timer, og møllestoppet gav da heller ingen forandring i den triste udvikling. Trediedagen var en direkte skuffelse, det største tab der nogen sinde var registret på et døgn, nemlig 4,88 minutter. På 14.-dagen var det en desillusioneret Anne der mødtes med Sip foran den italienske restaurant med den mageløse bresaola. Sips kone var kommet på week-end besøg fra Holland, og Sip insisterede på at hun skulle opleve bresaolaen. Sip var selvfølgelig fuldt orienteret om den manglende effekt af de stoppede møller, og de mørke rande under hans øjne bevidnede at han var under et stærkt pres. Både fra politiske kolleger i parlamentet og fra journalister der ideligt afkrævede ham svar på hvornår et resultat kunne forventes. Hverken Sip eller Anne var i tvivl om hvem der fodrede pressen med oplysninger om at vindmøllestoppet var en skør idé uden videnskabelig fundament, men de var enige om ikke at gå til modangreb for at undgå endnu mere polemik om baggrunden for stoppet. Doren, Sips kone, berettede om det tragiske syn det var at se vindmøllerne i Holland stå som vingeskudte fugle. De havde et herligt hus med udsigt over havet ved den Haag. Sip havde tidligere vist Anne billeder af det smukke hus, Doren og deres tre børn. På 11

14 vestsiden af huset lå vandet, på østsiden anedes lyset over den Haag. Både mod nord og syd snurrede vindmøllerne sædvanligvis lystigt rundt og gav masser af energi. Doren fortalte også om mismodet blandt menigmand i Holland. Ikke alene fordi de stækkede møller betød rationering af elektriciteten, men nok mest fordi der ikke var noget lys forude. Heldigvis var dagene i fuld gang med at blive længere, men det virkede alligevel mærkeligt at køre gennem den Haag om natten uden at se gadelys eller lys i butiksvinduerne. Frygten for misvækst var efterhånden ebbet ud da der ikke var dukket nye oplysninger op, og Doren kunne da også fortælle at venner og kolleger hjemme i Holland ikke længere tog det så alvorligt. Den afslappede holdning skyldtes også at eksportforbuddet af levnedsmidler var blevet ophævet ugen før. Det er nu mærkeligt, sagde Doren. Vi ved så meget om rummet, men så lidt om hvad der sker under vore fødder. Nøjagtigt hvad jeg har sagt så mange gange her i Prag, min elskede, svarede Sip. Før det her skete, har jeg aldrig rigtigt skænket det en tanke, men nu kan jeg forstå på Anne at hun og hendes kolleger i årevis har forsøgt at råbe os politikere op, men forgæves. Jovist, vi har da bevilget en pose penge til dybdeboringen i Rusland, men i forhold til udgifterne til rumforskning får den geologiske forskning peanuts. Det er ikke bare jer politikere, kommenterede Anne. Blandt videnskabsfolk er vi ikke det mest eftertragtelsesværdige. Jeg begriber det ikke, for vores område er da utrolig fascinerende. Måske er det fordi at faktisk viden om Jordens indre synes umulig at skaffe. Det vi kalder viden, er såmænd bare teorier. OK, de er underbygget af seismologiske målinger, men når alt kommer til alt er det kun teorier. Jeg skal love dig for, Anne, at så snart roen igen har lagt sig, vil jeg kæmpe for at EU- RUS bevilliger store summer til den geologiske og geofysiske forskning. Nej, nu sidder vi igen og taler om det der plager os i hverdagen. Doren, fortæl lidt derhjemme fra. Selv om de alle gjorde alt for at holde samtalen på andre emner, havnede de alligevel igen og igen ved det samme. Døgnrotationen var nu på 26,755 timer. De tog tidligt afsked. Aftenen havde ikke bragt den forventede og tiltrængte afveksling. End ikke bresaolaen føltes så god som tidligere. Først på den 22. dag turde Anne håbe på et positivt resultat. I hver af de sidste tre dage var rotationstabet lige under 2 minutter. Det laveste, daglige niveau i halvanden måned. Tre dage senere var resultatet lige så opmuntrende. Stadig under 2 minutter. De fem døgn lå alle mellem 1,705 og 1,911 minutter. For Sip var det nok. Det var det de havde ventet på, og i den politiske komite besluttede man at anmode USA og Australien om straks at stoppe alle deres møller. Hele verden åndede lettet op. Enhver havde siden begyndelsen kunnet følge de daglige målinger på nettet, og nu så det endeligt ud til at videnskaben havde fundet årsagen, og straks vrimlede nettet med forslag til hvordan man kunne genoprette skaden. Men på samme tid også alvorlige bekymringer om hvordan man skulle erstatte den manglende energi fra møllerne hvis de blev nedlagt permanent. Alene i EURUS bidrog møllerne med 27 % af det samlede energiforbrug. Bekymringerne blev ikke mindre af at olieprisen rasede op i takt med at sikkerheden om Annes teori steg. 5 dage senere stoppede vindmøllerne over hele Jorden, og i EURUS besluttede parlamentet at forlænge særloven i 30 dage. Allerede 2 uger senere følte Anne sig sikker på at hendes teori var rigtig. Efter at alverdens møller var stoppet, lå rotationstabet på mellem 1,2 og 1,4 minutter pr. døgn med svagt faldende tendens. Det store spørgsmål var naturligvis om tabet ville fortsætte indtil rotationshastigheden var som oprindeligt eller ville stoppe og dermed gøre en ændret rotationshastighed permanent. USA forsøgte at overtale de andre unioner til at forsøge at kick-starte rotationen igen ved at udløse en række mindre atomsprængninger på nøjagtig samme tid. Man forestillede 12

15 sig en række bomber placeret på vestsiden af henholdsvis Uralkæden og Andesbjergene. Anne modtog også invitation til at deltage i en teoretisk forsøgsrække i USA om forslaget, men efter direkte ordre fra Sip takkede hun pænt nej. I EURUS mente man at amerikanernes forslag kunne udløse en endnu større katastrofe og afviste enhver tanke om seriøse overvejelser i den retning. I stedet foreslog EURUS at alle stater og unioner skulle forbyde vindmøller, indtil videre i 1 år. 27,192 timer var den aktuelle rotationstid. 13

16 3. Bedst som Sip begyndte at glæde sig til lidt ro og til at koncentrere sig om hvordan man kunne tackle en kendt situation, frem for ulidelige overvejelser om hvor galt det ville gå, sprang næste bombe. I løbet af næste uge indløb bekymrende rapporter om afgrøder der begyndte at svigte. Korn der stod lovende, var begyndt at hænge med hovedet, vindruerne modnede ikke som normalt, og de store majsbælter i USA rapporterede at en ellers normal vækst pludselig havde forandret sig. Kartofler havde klaret sig fint i de sydlige egne, men de senere sorter nordpå var begyndt at få gyldne toppe. Denne gang ramte hysteriet straks, og endnu en gang blev langtidsholdbare madvarer revet væk fra butikkernes hylder. I lighed med regeringer overalt i verden, greb også EURUS ind. Eksportforbudet af levnedsmidler blev genindført, og EURUS beslaglagde alle fødevarelagre for at kunne indføre en kontrolleret distribution samtidig med at rationering blev indført. Fra positive overskrifter i glæde over at have fundet årsagen til rotationstabet gik pressen over til at udbasunere en kommende, katastrofal høst. HUNGERSNØD var det mest brugte ord i aviser og TV i den uge. Pressen var atter over Sip og hans kolleger døgnet rundt for at afæske dem svar på hvad de ville gøre ved situationen og garantere befolkningen mad nok. Samtidig pressede rejse- og restaurationsbranchen hårdt på for at få ophævet rationeringen. Da rationeringskortet kun kunne anvendes hjemme i delstaten, var det kun meget få borgere der rejste uden for deres egen stat. De to tilbageblevne, store flyselskaber stod på ruinens rand. Hoteller og restauranter fyrede så mange som muligt, men undgik ikke store tab. Alle forlangte de at Prag skulle holdes ansvarlig og dække deres tab. Den såkaldte 3. verden krævede samtidig med stigende aggressivitet at blive sikret mad fra den rige verden, og pressen bragte billeder af afrikanere der gravede rødder op for at få bare lidt mad. Alle vidste at det var konstruerede fotos, men de bar ved til katastrofe-bålet og var guf for skandalepressen. Endnu mere oprørt blev befolkningen da der kom billeder af nedslagtning af elefanter i en af Tanzanias nationalparker. Sultne horder kastede sig over de vilde dyr for at få mad. Der var rigeligt med problemer, og Anne medbragte ikke meget positivt da hun skulle præsentere den politiske komite for den videnskabelige komites foreløbige konklusioner og anbefalinger. Vi vurderer at der faktisk er grund til at se meget alvorligt på situationen. Det må antages at der eksisterer en reel risiko for at planter har fået stress af den ændrede døgnrytme, og at det vil tage en ukendt tid for planterne at tilpasse sig en ny rytme. Men da vi endnu ikke ved om døgnrytmen endeligt vil stabilisere sig, kan vi heller ikke sige hvornår planterne muligvis får tilpasset sig. Hun viste en række plancher og statistikker på skærmen og brugte et par timer på at forklare mekanismen: Det er komiteens konklusion at flere tiltag er nødvendige. For det første at anvende størst mulige antal drivhuse til langsomt kunstigt at vænne planter til en ændret døgnrytme og så anvende frøene fra disse planter til ny avl. Denne proces kan meget vel strække sig over flere år. Derfor anbefaler vi at der samtidig afsættes midler til overdækning af størst mulig areal af eksisterende marker, så vi med presenninger kan forkorte antallet af lyse timer. Vi anser at det især er det stigende antal sol-timer der stresser planterne, og ved at overdække markerne med presenninger har vi måske mulighed for at redde en del af årets høst. Endelig bør der bevilges flere midler til genforskning med henblik på at kunne hurtigudvikle sædfrø der kan tilpasse sig varierende døgnrytme. Hun tog fat på en ny stak plancher. Denne gang viste de Jordens indre. Her er skitseret det vi tror vi ved i dag. De seismologiske undersøgelser viser at den ændre rotationstid har skabt en uro i Jordens indre som aldrig før er registreret. I de forskellige dele af jordkappen registreres hele tiden bevægelser vi aldrig før har set. Se her: Hun gennemgik en lang række plancher og forsøgte at gøre det så lidt videnskabeligt som muligt. 14

17 Men hvad betyder al det De fortæller? ville en vide. Som sagt så ofte før er vores viden skrækkelig fattig, men som et minimum må vi konkludere at der er en overhængende risiko for et øget antal vulkanudbrud, og de amerikanske institutter udtrykker frygt for store jordskælv. Vore målinger viser at meget varmt materiale fra kappen hist og her er trængt op i den nedre del af selve skorpen. Det ser ud til at den ændrede rotationshastighed får den varme masse fra den øvre kappe til at finde nye, skal vi kalde det huller og tomrum, at fordele sig i. Vi har en teori om at de milliarder af kubikmeter olie, der i årenes løb er pumpet op, har efterladt store tomrum i skorpen, og det måske er disse tomrum der ligesom suger massen fra den øvre kappe til sig. Men endnu er der ikke registreret indtrængen, så også her taler vi om en teori. Men hvad betyder det? ville samme stemme vide igen. Anne så lettere irriteret på ham. Det var Schwarz, tyskeren med den dårlige ånde. Den sorte Ånde = Schwarz. Det var en af hendes måder at huske mennesker og navne på. Vi ved at jordskorpen nogle steder er tyndere end andre steder. Heldigvis mest markant i de store oceaner. Her kan skorpen være en tiendedel af det normale på kontinenterne. Men rundt omkring findes også tynde skorpelag på landjorden. Her kan De se de tynde pletter i EURUS. Hun gennemgik billede for billede. Vi anbefaler at der udsendes advarsel, eventuel tvungen evakuering af steder omkring kendte vulkaner, at befolkningen på de pletter jeg viste før, evakueres, og at det tilrådes skibsfarten at holde sig fra de områder på verdenshavene hvor skorpen er tyndest. Derefter tog hun fat på energisituationen: Vores kommission ser ingen anden udvej end at genetablere atomkraftværkerne. For det første mister vi vindkraften og for det andet: hvis teorien om at materiale fra den øvre kappe leder efter huller for at opfylde tomrummene efter den oppumpede olie, kan det betyde vi må indstille olieudvinding. Hvis det ikke går så galt, så kræver de nuværende hysteriske oliepriser jo i sig selv at vi må sætte fart i atomkraften igen. Der gik en stort suk gennem dem alle. Umuligt blev udtalt i mange variationer. Hun borede i såret: Hvis teorien om de tomme oliehuller er korrekt, og sammenholdes med mølleteorien kan det muligvis også betyde at vi må revurdere den geotermiske varme. Også her fjerner vi jo energi fra jorden. Hun så rundt på sine tilhørere. Det lignede mest af alt en generalforsamling for bedemænd. Så af ren medlidenhed kom hun med en enkelt god nyhed: Til gengæld er vores vurdering at depoterne med affald fra A- værkerne er sikre. Alle prognoser siger at de vil modstå enhver form for katastrofe. Det blev et langvarigt møde hvor hun på bedste vis forsøgte at besvare alle spørgsmål, men stort set alle svar var med det forbehold at alt var teorier. Hun sluttede af med det eneste positive ved det møde: Til gengæld ser det ud til at trusselen om tidevandskatastrofer udebliver. Ingen steder er der målt over 6 % afvigelse fra normen. Nogle videnskabsmænd fremhæver fortsat den ukendte risiko for nye, voldsommere stormfloder når månens og solens tidevandsbølger falder sammen. Vi vil sørge for at der udsendes advarsler i god tid når dette vil ske. Sip sluttede formelt mødet, og alle rejste sig med mørke miner. På vej ud af mødelokalet mærkede Anne en hånd om sin ene balle. Hånden gav hendes balle et blidt klem. Hun mærkede raseriet vælde op i sig, men inden det nåede munden, sagde en stemme bag hende: Donna mia, hvilken røv. Må Herren forsikre at din mand priser hvilken lykke det er at lægge sig ved den hver aften. Det var nok den eneste person Anne kunne tilgive en sådan handling. Stemmen tilhørte Il Stefano, den store russer, stor og blød som en sibirisk vildbjørn. Med en ægte hvid professor-manke som altid uredt toppede hans korpus. Umuligt at afgøre om han var 60 15

18 eller 75 år. Hun kendte ikke hans rigtige navn, for han var overalt kun kendt som Il Stefano. Stefan var hans russiske fornavn, men efternavnet var så uudtaleligt for ikkerussere at han for mange år siden blev tildelt navnet Il Stefano. Det skyldtes at han allerede var en fremtrædende politiker og personlighed da sprogspørgsmålet skulle afgøres, og fra første øjeblik var han en varm fortaler for at fordømme amerikansk og vælge italiensk. Han var så klog aldrig at sige engelsk, men konsekvent amerikansk for ikke at genere England. Så i stedet for at aflevere et arrigt svar, smilede Anne til ham og sagde: Gift har jeg aldrig været, men det betyder dog ikke at nogle herrer ikke har haft den glæde De antyder. Tilgiv mig, signora Bang. Men jeg har beundret Deres bagdel siden jeg så den første gang. Han sendte hende et varmt og ærligt smil som hun ikke kunne lade være med at gengælde. Jeg har en lille ting jeg gerne vil fortælle Dem, så lad os gå hen på mit kontor. Har De tid? Uden at vente på hendes svar, tog han fat i hendes albue og næsten bar hende med. Hun kunne ikke lade være med at smile da hun kom ind på hans kontor. Forudsigeligt var standardmøblementet udskiftet med store, tunge møbler. Det skandinaviske design af standardmøblementet var givetvis for spinkelt til hans korpus. Signora Bang, begyndte han da de sad i de store lænestole. For mange år siden var jeg både ung og medlem af Politburauet i Sovjettiden. Et af mine ansvarsområder var kontrol med et forskningsprogram der skulle undersøge mulighederne for nye energiformer og samtidig vurdere de forsøg der dengang var i gang i CERF inden for molekyleteknologi. For at gøre det meget kort havde vi en meget hemmelig udviklingsenhed, og jeg bilder mig ind at verden som sådan aldrig har erfaret om vore forsøg. Har De? Nej, men jeg var også for ung dengang Rusland var Sovjetunionen. Men jeg har heller aldrig læst eller hørt om referencer til det. Il Stefano nikkede: En dag blev jeg opsøgt af en gammel professor som insisterede på at fortælle mig om sin opdagelse. Hans håb var at jeg kunne bruge min indflydelse på at få ham med på forskerholdet. Men dels var han for gammel og, måske af større betydning, havde han i mange år været holdt uden for det gode selskab fordi han i sin ungdom ikke udviste tilstrækkelig begejstring for det daværende styre. Jeg fortalte forskningslederen om professorens ide. Den grinte de meget af på hele holdet. Jeg skal forsøge at skitsere den for Dem. Hun nikkede, og han begyndte på en lang udredning. Anne nikkede og tav indtil han var færdig: Det overrasker mig ikke at der blev grinet af ham. Det er måske min fordel ikke at være videnskabsmand. For mig lød det plausibelt og spændende. Og den gamle professor virkede så stærkt overbevist at han i hvert fald fik mig med på ideen om at præsentere hans teori, men som sagt blev det ikke til noget, så jeg lod hans udredning arkivere og glemte alt om sagen indtil nu hvor en alvorlig energikrise står for døren. Ved De hvor disse optegnelser findes? ville Anne vide. Nej, men jeg kan sikkert finde ud af det. Problemet er bare at det skal ske meget diskret. Hvorfor det? Hvis hans teori viser sig at være rigtig, vil Gud og hver mand slå hinanden ihjel for at få fat i opdagelsen og få den patenteret. Jeg vil undgå at hans opdagelse bliver en gentagelse af oliens sorte historie. Jeg ser hellere at opdagelsen stilles gratis til rådighed for verden. Hvis De kan få fat i dokumenterne, vil jeg hellere end gerne se på dem. Eller måske bedre, jeg ved hvilke kompetente forskere der kan bedømme materialet, og som jeg stoler på vil holde mund. Nu er det ikke sådan bare at få fat i dokumenterne. Jeg kan sikkert nok finde ud af hvor de findes, kan sikkert også få adgang til dem, men de er topklassificeret. Det blev stort set alt den gang. Derfor vil det være 16

19 utænkeligt at fjerne materialet. Jeg har brug for at have Dem med til at skimme materialet og affotografere det relevante. Men jeg er næppe kvalificeret, indvendte Anne. Signora Bang, nej må jeg ikke kalde Dem Anne, spurgte han og sendte hende et stort, bredt smil som trak mundvigene helt op til ørerne, og hun nikkede automatisk tilbage med et lige så varmt smil. Jeg er ikke nogen ringe kender af mennesker, og jeg ved at jeg kan have tillid til Dem. Til at De vil sørge for at opdagelsen ikke tilfalder et privat firma, men bliver alles ejendom. Hvis det altså kan lade sig gøre, føjede han sukkende til. Hvor lang tid skal der bruges for at gennemse materialet? 2-3 dage, gætter jeg på. Det bliver svært at være væk herfra så længe. Jeg ved det, men tænk nu over det et par dage og giv mig så et ring. Eller endnu bedre: lad mig invitere Dem på en middag. Der er en fremragende, russisk restaurant inde i det jødiske kvarter. Den kender De sikkert ikke Allerede tre dage efter nød Anne en dejlig, russisk menu sammen med Il Stefano og gav ham sit tilsagn. Alt skulle forsøges, for det var klart at når den første krise var overstået, stod verden over for en lige så stor udfordring med at finde en ny energikilde til erstatning for vindkraften. Hendes eneste forbehold var tid. Hvornår hun kunne tillade sig at være borte i flere dage. Il Stefano lovede at respektere det. Han kunne alligevel ikke give et tidspunkt med det samme, for han måtte først finde ud af hvor de gamle papirer befandt sig. Tid var i det hele taget et problem. Heldigvis faldt rotationstabet stadig, var nu nede på under et halvt minut pr. døgn, men til gengæld rejste andre problemer sig. Ikke så meget for Anne, mere for Sip og hans kolleger i parlamentet. Den truende mangel på fødevarer udvirkede det forunderlige at samle den arabiske verden som var stærkt afhængig af importerede fødevarer. Det var første gang i århundreder at de lod gammel rivalisering være glemt for et stykke tid, og samlet krævede de at både EURUS og USA skulle genoptage og garantere leverancer af fødevarer. Ellers ville der blive lukket for eksporten af olie. For EURUS var denne trussel mere alvorlig end for USA. I 2010 afgjorde Grønland ved en folkeafstemning at kræve selvstændighed fra Danmark ( sæl-styre blev det nedladende kaldt i den danske presse), og de fik den året efter, men prisen var at Danmark straks stoppede den økonomiske indsprøjtning som Grønland var fuldstændig afhængig af. Det tog grønlænderne dog afslappet på da USA havde lovet at yde en langt større støtte mod at få ubegrænset og ubetinget rådighed over området omkring Thule. Men da først uafhængigheden var gennemført, viste det sig at amerikanerne alligevel ikke var parate til straks at gå ind i aftalen. I slutningen af 2011 var situationen så kritisk for grønlænderne at de igen gik til stemmeurnerne, og Grønland blev til en delstat i USA. Nu kom pengene, og Thule blev til et hjørnepunkt i missilforsvaret. Men der skete også noget andet. Amerikanske firmaer fandt rige olieforekomster i havet vest og syd for Grønland. Den avancerede teknologi gjorde at enorme mængder olie kunne udvindes, og det betød at USA's afhængighed af olie fra Mellemøsten ikke længere var så stor. Og det betød mere end alverdens protester mod ødelæggelse af en unik natur. --- Sip var blevet udpeget som menigt medlem af den komite der skulle tackle situationen med den arabiske verden. Sagen kunne ikke diskuteres i selve parlamentet hvor alt foregik i fuld offentlighed. Derfor var den særlige komite etableret for at kunne arbejde i fortrolighed. Selv om Sips tid var knap, var det nødvendigt at han var med som forbindelsen til den anden komite hvor han var formand, og hvor alt væsentlig information om krisen blev vurderet. Der var kun tre muligheder at tage stilling til: føje araberne, afvise dem eller med magt 17

20 besætte dem for derved at sikre sig olieleverancer. Men hvilken løsning der skulle vælges, stod ikke klart. Opinionsundersøgelser lod ingen i tvivl om at befolkningen i EU- RUS var ubetingede modstandere af at forringe egne lagre af fødevarer. Det var der en vis logik i, for hvis misvæksten virkelig blev så alvorlig og strakte sig over flere år som boulevardpressen elskede at mæske sig i, var det klart at der end ikke ville være mad nok til EURUS s egen befolkning. Hvorfor tvinge flere af sine egne i hungersnød, eller lide sultedøden ved at sende mad til andre? Nej, det var klart at befolkningen krævede at en eventuel kneben mængde fødevarer først og fremmest skulle fordeles inden for EURUS. Men som ved alle den slags spørgsmål var der også en lille gruppe med den stik modsatte holdning. De var meget synlige i hverdagen med demonstrationer hvor de krævede solidaritet med den sultende verden. Ikke bare med den arabiske, men især med menneskene i Afrika. Men selv om denne gruppe var meget aktiv, var den trods alt så lille at der næppe var en eneste politiker der turde gå imod det massive vælgerflertal. Det ville være en sikker vej til at forlade parlamentet ved næste valg. På den anden side set var det også et krav at der var olie nok, så der var faktisk flere aftener hvor Sip ønskede han var i pensionsalderen, for det var svært at se hvordan begge spørgsmål kunne løses samtidigt, medmindre man da valgte den væbnede løsning. Dag for dag indløb negative rapporter om misvæksten, og efterhånden stod det klart at det uundgåeligt ville blive til et reelt problem. Så snart butikkerne fik friske forsyninger, blev de revet væk. Både fra centralregeringen i Prag og fra alle delstatsregeringer udgik advarsler om at hamstre. Blandt andet betonedes risikoen for at hamstre til dybfryseren fordi meget mad ville gå tabt hvis det var nødvendigt med yderligere strømrationering. Til sidst besluttede parlamentet i Prag at stramme rationeringen, men rationerne var dog fortsat så store at ingen behøvede direkte at sulte. Det var kun for at undgå hamstring i uoverskuelige og uanstændige mængder. Trods de indtrængende opfordringer fra hoteller, restauranter og flyselskaber, blev rationeringen på delstatsniveau opretholdt. De delstater der havde en tung landbrugsproduktion afviste kategorisk at de skulle lide unødige afsavn bare fordi andre delstater havde en mindre produktion. Samtidig vedtog parlamentet at iværksætte de forslag, Annes udvalg var kommet med. Der var kun 48 aktive a-værker i EURUS, men de fysiske rammer eksisterede endnu på andre 102 værker som var taget ud af drift gennem de seneste år. Teknikere var allerede sendt rundt for at vurdere muligheder og omkostninger ved at genoptage driften på de nedlagte værker. Der blev udstedt forbud mod at anvende drivhuse til andet end produktion af levnedsmidler. I drivhusene var man i stand til at snyde planterne så de troede at døgnlængden var som altid. Samtidig blev der sat store summer af til tilskud til bygning af nye drivhuse. Centralregeringen valgte ikke at evakuere de truede områder med ekstrem tynd jordskorpe. I stedet oplyste den om risikoen på en hjemmeside og opfordrede folk til selv at beslutte om de ville blive eller flytte midlertidig. Især i Afrika var situationen ved at blive meget alvorlig, og der gik ikke en dag uden aviser og TV var fyldt med nye, triste billeder og beretninger. Den lille gruppe af EU- RUS borgere der forlangte solidaritet med de sultende i Afrika blev mere og mere militante i deres krav, men Prag bøjede ikke af. De nye rationeringskort var et elektroniske chip-kort der automatisk nedskrev rationen i takt med kortholderens køb. Derfor meddelte centralregeringen at enhver der ønskede at vise solidaritet med de sultende i Afrika, kunne aflevere de rationer de selv ville undvære via en hjemmeside. Så ville EURUS sørge for at den tilsvarende mængde fødevarer blev fordelt til afrikanske lande, og at donorens rationering automatisk blev tilsvarende nedskrevet. Det blev modtaget med murren i aktivisternes kredse da de ønskede at alle skulle deltage solidarisk, men deres protester fandt ingen grobund i den store befolkning. Sips lyspunkt var da Anne den 10. august på den russiske restaurant som hun var blevet begejstret for, fortalte at det nu var det 10. døgn uden ændring af rotationshastigheden. Hvis det holdt stik at rotationen var stabilise- 18