Krudttønden Nordkaukasus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krudttønden Nordkaukasus"

Transkript

1 Krudttønden Nordkaukasus Den kaukasiske voldsspiral Tjetjenien: Overgreb og splittelse Selvskabt islamisering Barske Putin, blide Medvedev Tjerkesserne det glemte folk Britiske studehandler Mads Qvortrup Letlands økonomi: Storhed og fald Finanskrisen, euroen og Danmark Anmeldelser Bognoter

2 Verdenshavet og Frederiksholms Kanal: Et statusmøde 2 Noter i marginen: Kampen om klimaet Frede Vestergaard 4 TEMA Ingen kompromisvilje, men mere vold Aleksej Malasjenko 7 Mere ro i Tjetjenien, men flere overgreb Oleg Orlov 17 Tjetjenien: Hvordan islamismen trængte frem Ib Faurby 20 Enighed om målet, men strid om midlerne Helen Krag 27 Ruslands selvskabte islamisering Maria Lipman 32 Den barske og den blide Anna Libak 42 Det glemte folk tjerkesserne er ved at blive synligt igen Lars Funch Hansen 50 Voldsspiralen har snurret stadig hurtigere fra 2009 Vibeke Sperling 63 BAGGRUND Briterne stemte for studehandler Mads Qvortrup 70 Storhed og fald for Letlands økonomi Morten Hansen 78 Finanskrisen, euroen og Danmark Claus Vastrup 89 Danmarks stemme: Andet kvartal 2010 Brita Vibeke Andersen 102 LITTERATUR Krig giver fred Jan Jakob Floryan 105 Danmark og de fremmede, især de muslimske Vibeke Sperling 111 Vestens arvesynd Henrik Døcker 117 Bognoter 122

3 Krudttønden Nordkaukasus En af de helt store kulturelle gevinster ved kommunismens sammenbrud i Europa var alle de undertrykte og glemte folk, som myldrede frem i lyset. Og der dukker flere op. Kender du det nordkaukasiske folk tjerkesserne? De præsenteres i dette nummer. Tjekesserne er særlige blandt mange særlige folkeslag, og vi vil givet høre meget til dem op til de Olympiske Vinterlege i Sotji i Sotji var engang tjerkessernes hovedstad, hvorfra de blev fordrevet til det Osmanniske Rige for præcis 150 år siden, når vinterlegene finder sted. Tjerkesserne kæmper for anerkendelse af, at deres fordrivelse tog form af folkemord. De er et af mange nordkaukasiske folk, som lider under, at Moskva ikke vil kendes ved Ruslands blodige historie over for andre folk. Nordkaukausus er befolket af over 50 folkeslag. Det bedst kendte er tjetjenerne på grund af de to krige efter Sovjetunionens sammenbrud. Konflikten om Tjetjenien er på ingen måde løst, i stedet er hele Nordkaukasus blevet en tikkende bombe. Vi talte for måneder siden om Nordkaukasus som tema, fordi det er Ruslands værste konfliktområde, men stort set glemt af verden. Men så kom terrorbomberne i Moskvas metro 29. marts, der skabte overskrifter verden over om Nordkaukasus. Vi giver hermed et bidrag til, at opmærksomheden ikke bliver forbigående. Nordkaukasus er vigtig for verden, Europa og Danmark. For uden en løsning på denne russiske krudttøndes problemer, forbliver Rusland fanget i en voldsspiral. Det er i vidt omfang lykkedes Rusland at gøre Tjetjenien til en del af international terrorisme. Men når man taler om home grown, er terroren udgået fra Nordkaukasus verdens mest hjemmeavlede. Det er historien om statsterror, som avler terror. Moskva har fået problemet puttet i den internationale terrorskuffe, fordi hovedparten af Nordkaukasus har muslimsk flertal. Tjetjenerne og de fleste andre nordkaukasiske folk var tidligere ikke mere religiøse end danskerne. Før de tjetjenske krige havde islamisk fundamentalisme ringe indflydelse i regionen. Første krig i Tjetjenien i nyere tid fra 1994 havde ikke religion som sprængsats. Det var en tjetjensk løsrivelseskrig. Russisk statsterror og økonomisk svigt af Nordkaukasus har skabt regionens fundamentalisme. Unge i regionen tiltrækkes nu af fundamentalisterne, der tilbyder et fællesskab og indtjening, hvor der ellers ingen job eller fremtidsudsigter er for de fleste unge. God fornøjelse med den grumme historie. Redaktionen udenrigs

4 Verdenshavet og Frederiksholms Kanal Et statusmøde Kan vi tale om noget andet nu?, spurgte Politikens kulturredaktør, Anita Bay Bundegaard, den 1. maj. Hun var tydeligvis træt af den fortsatte forfølgelse af udenrigsminister Lene Espersen på grund af hendes afbud til det arktiske topmøde i Canada til fordel for en familieferie. For hvad er der mere at sige, skrive og mene om denne sag? Intet som helst. Det skulle da lige være, hvis nogen kunne dokumentere, at danske interesser har taget skade af, at udenrigsministeren ikke var til stede ved mødet. Så ville der faktisk komme lidt substans på historien. Ja, lige netop! Kulturredaktøren ydede dog ikke selv et bidrag hertil, men trak i stedet det usynlige køns - aspekt af stalden. Det bemærkelsesværdige i sagen er hvor lidt substans, der har været i to måneders debat om aflysningen. Hverken politikerne eller stør stede - len af pressen har interesseret sig for andet end sagens Christiansborg-taktiske aspekter. Det er i det hele taget karakteristisk, at jo flere spindoktorer og kommentatorer vi har fået, desto mindre indhold er der blevet i den politiske debat. Både på Christiansborg og i medierne hed det, at ministeren var udeblevet fra et møde i Arktisk Råd. Men det var hun ikke! Mødet var i det uformelle Arctic Five (A5). Det er et forum for de stater, der har kyst ud til Arktis, dvs. Canada, Danmark, Norge, Rusland og USA. Ide - en med A5 er dansk og et forsøg på at sikre kyststaterne en afgørende indflydelse på et kommende regime i Arktis. I det arbejde er der væsent - lige danske og grønlandske interes - ser på spil, som det også fremgik af tidligere udenrigsminister Per Stig Møllers oprindelige tilmelding til mødet. Arktisk Råd derimod består for - uden af de fem kyststater af Finland, Sverige og Island samt repræ - sentanter for NGO er og områdets oprindelige folk. Dertil kommer en række observatørlande (Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland, Holland, Storbritannien, Polen og sågar Kina og Sydkorea). Arktisk Råd er et væsentlig samarbejdsforum, men det siger sig selv, at den brede del - tagerkreds har forskellige interesser i forhold til et fremtidigt regime i Arktis. Det, der er på spil, er først og fremmest opdelingen af den ydre kontinentalsokkel, konsekvenserne af den globale opvarmning, mulig - 2 udenrigs

5 Et statusmøde heden for sejlads gennem Nordvestpassagen, krydstogtssejlads i de grøn landske farvande, muligheden for offshore udvinding af olie og gas og de med alle disse spørgsmål forbundne forurenings- og sikkerheds - problemer, herunder suverænitets - hævdelse og søredning. Heller ikke de fem kyststater er imidlertid enige om det fremtidige regime i Arktis. Canada har således ført sig frem med markante krav, der støder på ikke mindst ameri - kansk modstand. Allerede inden mødet i A5 var Venstres udenrigs - politiske ordfører, Michael Aastrup Jensen, ude med en rygmarvsreaktion. Han mente, at udenrigsmini - steren burde tage USA s parti i striden med Canada, da Danmark ligesom USA er en stor søfartsnation. Men selvom Canada fører sig nok så håndfast frem, så er den rene laissez faire i Arktis ikke i dansk interesse. Indledningsvis undskyldte udenrigsministeren sit fravær med, at der var tale om et statusmøde, hvor der ikke skulle træffes beslutninger. Men det er en fuldstændig misvis - ende karakteristik ikke blot af det konkrete møde, men af forhand - lings processerne i international politik. Det er i forberedelsesfasen, man får indflydelse, ikke når de formelle beslutninger skal træffes. For da er linjen allerede lagt, og elementerne på plads. Mødets vigtighed fremgik også af, at de fire øvrige udenrigsministre var i stand til at finde tid i deres udenrigs utvivlsomt tætpakkede kalendere. Mødet var derfor en oplagt mulighed for den nytiltrådte danske udenrigsminister til at etablere et personligt forhold til de øvrige del - tagere i pressens optik dog ude - lukkende i forhold til Hillary Clinton. Lene Espersen forsvarede sig med, at hun ville få mange andre lejligheder til at møde den ameri - kanske udenrigsminister, fx ved udenrigsministermøder i NATO. Men dér er den danske udenrigs - minister blot én blandt 26 andre. Når det drejer sig om at varetage danske interesser i Arktis, ville det også have været relevant at tale direkte med Sergej Lavrov, den russiske udenrigsminister. Det samme gælder den norske udenrigsminister. Norges interesser i arktiske spørgsmål er selvindlysende, af gammel dato og forfølges energisk. Endelig var der mødets vært, den cana - diske udenrigsminister. Den aggressive canadiske politik i Arktis er på den ene side et problem for Danmark og andre, men på den anden side har Danmark og Canada også fælles interesser i Arktis, bl.a. i delingen af den ydre kontinentalsokkel. Det endte med, at udenrigsministeren beklagede sit afbud til mødet i A5. Men beklagel sen var et resultat af det indenrigspolitiske spil og ikke begrundet med mødets betydning for dansk politik i Arktis. Navigator 3

6 Noter i marginen Kampen om klimaet Statsministeren og Statsministeriet bliver stadig gjort ansvarlig for, at der ikke kom en bindende aftale ud af klimatopmødet i december. Senest i forbindelse med omtalen af bogen Kampen om klimaet af Per Meilstrup. Guderne skal vide, at Lars Løkke Rasmussen kludrede i rollen på podiet. Men det var ikke statsministerens eller Danmarks fejl, at der ikke kom nogen bindende aftale ud af COP15. Det har siden præsident Clintons tid været indlysende, at man ikke får USA med i Kyoto-aftalen, uanset hvem der er præsident, fordi de store udviklingslande ikke er omfattet af begrænsninger på CO 2 -udslippet. Lige så åbenbart har det været, at uden USA får man heller ikke Kina og andre store udviklingslande med. Det gav anledning til uenighed om forhandlingsstrategien i det danske formandskab. Statsministeriets holdning var, at man måtte se fremad og skabe en ny global aftale, hvor både USA og de store nyindustrialiserede lande også fik forpligtelser, og så fra 2012 efterlade Kyoto-aftalen på bagperronen. Opdelingen af verden i industrilande og ca. 130 udviklingslande, som man efter ophøret af den kolde krig foretog i 1992 i Rio og bekræftede i Kyoto i 1997, var forældet af de mellemliggende års hastige økonomiske og industrielle udvikling i mange udviklingslande. Dette verdenssyn blev af oppositionen, af ngo erne og ofte i medierne beskrevet som dansk knæfald for USA; men realiteten er, at det var en linje, som også havde fuld opbakning i EU-landene. Men det var ikke den linje, som FN s klimasekretariat og Klima- og Energiministeriet stod for. Her var holdningen ligesom hos ngo erne at man nok kunne få den amerikanske præsident til at give indrømmelser, hvis han blev presset hårdt til det sidste. Klimaministeriet er et barn af Kyoto-protokollen ligesom også FN s klimasekretariat i Bonn. Det forklarer, hvorfor både Klimaministeriets folk og folkene i FN s klimasekretariat ligesom udviklingslandene mente, at en fornyelse og forlængelse af Kyoto-protokollen, der (kun) pålægger industrilandene forpligtelser, stadig var vejen frem, mens udviklingslandene skulle slippe med en parallel aftale uden reduktioner, men med en opbremsning i CO 2 -væksten. 4 udenrigs

7 Kampen om klimaet Den meget omtalte hemmelige danske tekst blev for nogle lande et påskud for at sabotere forhandlingerne. Kineserne og andre ønskede ikke en bindende aftale, der pålagde dem forpligtelser, og meget vigtigt fordi teksten ved ikke at omtale Kyoto-protokollen også gjorde op med den klimapolitiske verdensorden, som Kyoto var udtryk for som et politisk håndtag for u-landene til at fastholde industrilandenes ansvar og skyld for verdens ulighed, mens de selv blev friholdt for krav. Den interne danske uenighed og specielt Statsministeriets linje er siden COP15 blevet tillagt en urimelig stor betydning for forløbet af det danske formandskab. Sagen er imidlertid, at viljen til en bindende aftale og et opgør med den hidtidige klimapolitiske verdensorden ikke var til stede. Det er symptomatisk, at den nye chef for FN s klimasekretariat i Bonn, Christiana Figueres, på klimakonferencen i Bonn i juni sagde: Jeg tror ikke på, at vi nogensinde får en endelig klimaaftale, i hvert fald ikke i min levetid. Den nye klimachef er 53 år og så vidt vides sund og rask. Frede Vestergaard er cand. polit. og journalist tilknyttet Weekendavisen, Han beskæftiger sig især med de samfundsmæssige konsekvenser af den økonomiske udvikling, ofte med særlig interesse for energi og miljø. udenrigs

8 Ruslands syv republikker i Nordkaukasus Republikkerne er opkaldt efter en eller flere såkaldt titulære nationaliteter, ikke-russiske folk, som dominerer i de fleste republikker. Republikkerne er blandt de 83 såkaldte subjekter i Den Russiske Føderation. Republik - kerne har større autonomi end regionerne med ret til eget officielt sprog ud over russisk og egne forfatninger. Vladimir Putin begrænsede dog i sin tid som præsident alle føderationssubjekters magt ved at skabe syv føderationsdistrikter, der står over og overvåger føderationssubjekterne. Tjetjenien er i dag den republik med størst selvstyre, dels fordi Moskva har overladt stadig større magt til præsident Ramsan Kadyrov, dels fordi Kadyrov tilsidesætter russisk lovgivning. De fleste nordkaukasiske folk er sunnimuslimer. En undtagelse er Nordosseterne som er russisk ortodokse. De nordkaukasiske republikker fra vest mod øst: Adygeja Karatjaj- Tjerkessien Kabardinien- Balkarien Nordossetien Ingusjetien Tjetjenien Dagestan Areal, km Hoved- Grosnij Makhatsjkala stad Maykop Tjerkessk Naljtjik Vladikavkas Magas (fra 2002; tidl. Nazran) Indbygger tal, 2002 Præsident Aslan Boris Arsen Tajmuras Junus-Bek Jevkurodyrov Magomedov Ramsan Ka- Magomedsalam Tkhakusjinov Ebsejev Kanokov Mamsurov Etnisk adygere 24,2 karatjajer 38,5 kabardinere 55,3 nordossetere ingusjeter 77,3 tjetjenere 93,5 avarer, darginer, Sammen- pct., russere pct., tjerkessere pct., balkarer 11,6 62,7 pct., pct., russere pct., russere kumykker og syv sætning, 64,5 pct. 11,3 pct., russere 33,6 pct. pct. pct. hørende natio- pct., russere 25,1 russere 23,2 1,4 pct. 3.7 pct. andre hjemme naliteter 86,6 pct., russere 4,7 pct. 6 udenrigs

9 Ingen kompromisvilje, men mere vold Aleksej Malasjenko TEMA: NORDKAUKASUS Efter Vladimir Putin kom til magten, blev enhver form for forhandling en umulighed. Det sidste, mislykkede forsøg på at få Moskva til at give ind - rømmelser var gidseltagningen i 2004 i Beslan Nordkaukasus er og bliver den mest ustabile region i Den Russiske Føderation. I løbet af de sidste 20 år har der her været fire krige den første tjetjenske ( ), den anden tjetjenske ( ), den ossetiskingusjetiske konflikt (1992) og de tjetjenske separatisters indtrængen i Dagestan (1999). I fire republikker Tjetjenien, Dagestan, Ingusjetien og Kabardinien- Balkarien opererer væbnede grupper fra den islamiske opposition. Der findes ingen præcise opgørelser over antallet af militante i de enkelte republikker. Ifølge den øverstkommanderende for indenrigsministeriets styrker, armégeneral Nikolaj Rogosjkin, fører omkring 500 mili - tante for tiden krig i Nordkaukasus. Den russiske viceindenrigsminister, general Arkadij Jedelev, antager, at der alene i Tjetjenien opererer 500 udenrigs militante og i Ingusjetien 150. Ifølge oplysninger fra viceindenrigsministeren i Kabardinien-Balkarien, Naurbi Sjamborov, er der i hans republik 50 militante. Paradoksalt nok er antallet af eksplosioner, mord og terroraktioner steget, efter at de føderale myndigheder i april 2009 afsluttede anti-terroroperationen i Tjetjenien. Nu er indflydelsesrige kaukasiske politikere blevet mål for angreb, heriblandt præsidenterne for Ingusjetien Junus-Bek Jevkurov, Tjetjenien Ramsan Kadyrov, og Kabardinien- Balkarien Arsen Kanokov. I Dagestan, den folkerigeste republik i Nordkaukasus, føres der som den kendte kaukasiske politiker Gadsji Makhatjev udtrykker det en reel borgerkrig. Den ustabile situation, den konstante konfrontation med de fødera- 7

10 TEMA: NORDKAUKASUS le myndigheder og det umulige i (den gensidige uvilje mod) at nå frem til et kompromis har bidraget til en radikalisering af oppositionsbevægelsen og fået dens deltagere til at ty til terroristiske kampmetoder. Under de tjetjenske krige har terroraktionerne gidseltagninger, sprængninger af fly og eksplosioner i Moskva haft som mål at få de føderale myndigheder til at indlede forhandlinger med separatisterne. Men efter at Vladimir Putin kom til magten, blev enhver form for forhandling en umulighed. Det sidste, mislykkede forsøg på at få Moskva til at give indrømmelser var gidseltagningen i 2004 i Beslan. Efter Beslantragedien var der længe ingen terroraktioner uden for Nordkaukasus. Den første terroraktion udenfor foregik efter en lang pause i Mo s kvas metro i marts Samtidig lød der eksplosioner i Tjetjenien og Dagestan. I maj i år (under 1. maj-festlighederne) var der endnu nogle terroraktioner, af hvilke den største var eksplosionen i Kabardinien-Balkariens hovedstad Naltjik på galopbanen, mens republikkens præsident Arsen Kanokov og andre af dens ledere befandt sig der. Som årsager til terroraktionerne nævner de fleste eksperter den islamistiske oppositions hævn for udryddelsen af de fremtrædende oppositionelle Said Burjatskij, Ansor Astemirov og andre under Den Føderale Sikkerhedstjenestes (FSB s) og Indenrigsministeriets vellykkede operationer i årene Oppositionens strategiske mål er antageligt at demonstrere sin egen styrke og prøve at vise det føderale center dets svaghed og manglende evne til at kontrollere situationen i regionen. Det er antageligt også et særligt svar på Moskvas forsøg på at foreslå en ny kurs i Nordkaukasus, der går ud på at gennemføre samfundsøkonomiske reformer i regionen og prøve at afstå fra udelukkende at løse Nordkaukasus problemer med magt. Øget social indsats I slutningen af 2009 traf Moskva beslutning om at danne et nyt føderalt distrikt, Det Nordkaukasiske, og lægge seks af de syv sydlige republikker (minus Adygeja) og Stavropolregionen ind under det. Som præsidentens befuldmægtigede udsending i distriktet udnævntes den tidligere guvernør i Krasnojarsk-regionen, Aleksandr Khloponin, der anses for at være en særdeles succesrig leder, der har formået at løse den ugunstige økonomiske og sociale situation i Krasnojarsk-regionen. Udnævnelsen af ham betød, at Moskva havde besluttet at koncentrere opmærksomheden om de sociale og økonomiske problemer ud fra den antagelse, at man kun på den måde kan mindske den konstante politiske spænding. Set med Moskvas øjne er en anden af Khloponins værdifulde egen- 8 udenrigs

11 Ingen kompromisvilje, men mere vold skaber den, at han ikke har forbindelser til de lokale klaner og interessegrupper, hvilket giver ham mulighed for at være uafhængig og opbygge sin egen selvstændige politik på grundlag af regionale og dermed fællesrussiske interesser. Som en velhavende mand (hans formue vurderes til 700 mio. USD) vil Khloponin desuden ikke blive inddraget i korruptionsopgør. Samtidig med udnævnelsen til præsidentens befuldmægtigede udsending i det nye distrikt fik Khloponin embedet som viceministerpræsident. Denne omstændighed vidner for det første om Nordkaukasus sær lige betydning for den russiske ledelse, og for det andet forudsætter en status som viceministerpræsident en bredest mulig kreds af politiske beføjelser og en mulighed for at gennemføre en ny kurs. Det skal erkendes, at dannelsen af et nyt føderalt distrikt i Nordkaukasus og udnævnelsen af en ny mand til dets leder faktisk indebar en indrømmelse af, at den hidtidige politik i regionen, der havde været ført i 10 år, havde spillet fallit. Historisk og kulturelt set er Nordkaukasus ikke en homogen region. I dag ekstrapoleres dens forskelligartethed til den politiske situation. Nordkaukasus består af mindst to områder. Der er den i politisk og religiøs henseende urolige østlige sektor Dagestan, Ingusjetien og Tjetjenien der er den mindre problematiske centrale del Kabardinien- udenrigs Balkarien og Nordossetien og der er det relativt rolige vest Karatjaj- Tjerkessien og Adygej. Men den ustabilitet, der opstår i den østlige del af regionen, breder sig ud i alle retninger. Det gælder især Kabardinien-Balkarien, hvor spændingen er vokset siden Men der er problemer, der er fælles for hele den nordkaukasiske region. Det drejer sig først og fremmest om den tilbagestående økonomi og den totale finansielle afhængighed af Moskva. Alle republikker modtager bistand: I 2009 byggede Tjetjeniens og Ingusjetiens budgetter for 90 procents vedkommende på det føderale budget, Dagestans for 78 procents vedkommende, Karatjaj-Tjerkessiens for 67 procents vedkommende og Nordossetiens for 60 procents vedkommende. Penge i forkerte hænder Det er også uheldigt, at de penge, der bevilges fra den føderale kasse, ikke når ubeskåret frem til modtageren. En ikke ringe del klæber fast til Moskva-embedsmændenes hænder som returkommission (på russisk otkát, der er betegnelsen på et system, hvor ved den embedsmand, der har ansvar for fordelingen af pengene, kræver en vis procent af det bevilgede beløb til sig selv). Otkát kan udgøre over halvdelen af de bevilgede midler. I 2004 påstod den tjetjenske præsident Akhmed Kadyrov, at 80 pct. af de midler, der 9

12 TEMA: NORDKAUKASUS blev bevilget til genrejsningen af Tjetjenien, landede i Moskva-embedsmændenes lommer. Men selv hvis pengene når frem til republikken, anvendes de langt fra altid efter hensigten. Ofte er det republikkens eget bureaukrati, der efter forgodtbefindende i deres personlige interesse skalter og valter med dem. Den føderale kontrol med de lokale finanser er meget begrænset. Og forsøgene på at styrke den har foreløbig ikke givet positive resultater. I republikkerne er der praktisk talt ikke nogen moderne økonomisk sektor tilbage. De virksomheder, der blev bygget i sovjettiden, er ødelagte eller forsømte. I Kabardinien-Balkarien er fx det gigantiske, nogle kilometer lange wolfram-molybdæn-kom - binat i byen Tyrnaus helt sat ud af drift, i Tjetjenien har man ikke genopbygget det berømte raffinaderikompleks. Faglige færdigheder er gået tabt, størstedelen af specialisterne har forladt regionen af frygt for den kroniske ustabilitet eller simpelthen af frygt for deres liv. Eksperterne anvender nu ikke sjældent termen deindustrialisering på Kaukasus. Infrastrukturerne befinder sig i en forsømt tilstand. Dog ser Tjetjenien ud som en undtagelse; her er kvaliteten af vejene i Ramsan Kadyrovs regeringstid blevet betydeligt bedre end i naborepublikkerne. Økonomien karakteriseres af ekstensivt landbrug, byggeri og handel. Byggeindustrien er orienteret mod lavt byggeri, mens der er klart for lidt byggeri af fleretageshuse. Undtagelsen er igen Tjetjenien, hvor det i de senere år er lykkedes at genopbygge Grosnij og andre af republikkens byer. Nordkaukasus tragedie er og bliver arbejdsløsheden, som er særlig stor blandt de unge. (I den største nordkaukasiske republik, Dagestan, er indbyggernes gennemsnitsalder år.) Arbejdsløshedsprocenten i Ingusjetien er 57, i Tjetjenien 36,2. For Dagestan er arbejdsløsheden kun på 12,6 pct. Samtidig er de officielle tal for arbejdsløsheden sat for lavt. I Dagestan kommer den ifølge uofficielle kilder op på 30 pct., og i Tjetjenien er den over 50 pct. Unge havner i kriminalitet Spørgsmålet kan skildres endnu bredere: de unge lider ikke kun under arbejdsløshed, men generelt under manglen på fuldt udbyggede sociale, kulturelle og sportslige organer i regionen. De har ikke noget sted at gøre af sig selv hverken morgen eller aften. Det vækker irritation og bidrager til vækst i kriminaliteten. Frustration er et generelt træk hos de fleste unge i regionen. På baggrund af det dårligt organiserede sociale og personlige liv tiltrækkes de unge mere og mere af oppositionen, som erklærer, at den kæmper for retfærdighed og en radikal ændring af livet på grundlag af islam. Som en kaukasisk kollega sagde til 10 udenrigs

13 Ingen kompromisvilje, men mere vold forfatteren af disse linjer, så søger de unge op i bjergene (går over til oppositionen. Red.) af kedsomhed, og fordi de simpelthen ikke har noget at tage sig til. Endnu et uløseligt problem er den kroniske, vanemæssige tilsidesættelse af den russiske føderale lovgivning. Det sker både dér, hvor myndighederne står stærkt, fx i Tjetjenien, hvor de ikke har brug for loven, og alt ordnes udelukkende, som præsident Ramsan Kadyrov vil have det, og dér, hvor myndighederne står svagere i Ingusjetien og Dagestan, og de ikke kan tvinge deres borgere til at overholde loven. I Nordkaukasus gælder ofte konsensusreglen, ifølge hvilken denne eller hin politiske eller retslige beslutning træffes på grundlag af enighed mellem forskellige klaner og grupperinger. Som bekendt retter man sig langt fra altid efter lovene i det øvrige Rusland, men i Nordkaukasus ignoreres de fuldstændigt. De politiske og samfundsmæssige institutioner parlamenter og partier er yderst svage. Parlamenterne er lommeparlamenter, dvs. i lommen på administrationen. Hvad angår partierne, heriblandt Forenet Rusland (Vladimir Putins parti. Red.), så er deres virksomhed på den ene side helt underlagt den centrale ledelse, mens den på den anden side afhænger af de lokale funktionærer. I realiteten forsvarer partierne i Nordkaukasus etniske og andre gruppers og klaners interesser. udenrigs Traditionernes renæssance Bagsiden af den ikke-virkende føderale lovgivning er bestræbelserne på i stadig større omfang at støtte sig til traditionelle institutioner, sædvaner og naturligvis til religionen. Nordkaukasus gennemgår en demoderniserings-etape (eller arkaiserings-etape). (I øvrigt kan omtrent det samme ses i de tidligere sovjetrepublikker i Centralasien). Resultaterne af traditionens renæssance er tvetydige. På den ene side er de kaukasiske eliter mere trygge ved at arbejde under overholdelse af de traditionelle normer: det er nemmere at holde orden på den måde. På den anden side kan anvendelse af traditionen i nogle tilfælde skærpe de i forvejen konfliktfyldte situationer. Når den føderale straffelovgivning ikke virker, vinder blodhævn således udbredelse. Der kendes ikke så få tilfælde, hvor netop den har været det vigtigste argument for, at politibetjente er blevet straffet af slægtninge til dem, der på deres side har lidt under magtorganernes repræsentanter. Ingusjetiens præsident, Junus-Bek Jevkurov, opfordrer til at genskabe systemet af taiper (en slags klaner), som efter hans mening vil kunne normalisere forholdene i samfundet. I Tjetjenien har man genoplivet wyrd-systemet, de små muslimske broderskaber. I Dagestan har man bevaret systemet med at fordele stillinger i staten efter etniske kvoter. 11

14 TEMA: NORDKAUKASUS Uregelmæssigheder i dette system tages meget ilde op i samfundet. Retraditionaliseringen af samfundsforholdene møder forståelse hos nogle russiske eksperter. Således mener præsidenten for Akademiet for Politisk Videnskab, Oleg Sjabrov, at netop i Kaukasus er civilsamfundets institutioner traditionelt udviklede, og at netop de er i stand til at mindske spændingen i regionens republikker. I den østlige del af regionen vinder reislamiseringen frem. Anvendelsen af islam som regulator af de sociale forhold forekommer lovmæssig. Under den permanente ustabilitet er bestræbelserne for at finde et sikkert alternativ til indretningen af staten og samfundet fuldt forståelige. Ønsket om at leve ifølge sharia, når andre love ikke virker, høres i de mest forskellige befolkningslag. Det er umuligt præcist at angive, hvilken procentdel af indbyggerne i hver enkelt republik der går ind for en islamisering. Ifølge mine personlige iagttagelser deler omtrent halvdelen af muslimerne i Dagestan ideen om at støtte sig til islam. Det er betegnende, at der er mange unge blandt tilhængerne af en islamisering. Islamiseringens fremmarch En islamisering støttes også af de regeringsloyale tilhængere af de islamiske religiøst-juridiske skoler, mazkhaberne (den shafiitiske og den khanafitiske), af medlemmerne af sufi-tarikaterne og naturligvis de islamiske oppositionelle, der i den russiske presse kaldes wahhabiter og salafiter. Mellem tilhængerne af de forskellige religiøse retninger er der fortsat uoverensstemmelser og endda fjendskab. Samtidig går den indre-islamiske polemik kun ud på, hvordan man så effektivt som muligt kan genindføre sharia. I den kontekst er der to hold - ninger. Den ene, den yderliggående, er repræsenteret af tilhængere af dannelsen af en islamisk stat i Nordkaukasus efter regionens udtræden (ved en jihad) af Den Russiske Føderation, mens tilhængerne af den anden mener, at sharia-territoriet, dvs. det territorium, hvor de grundlæggende islamiske normer vil være gældende, kan skabes inden for ram - merne af Den Russiske Føderation. Den radikale opposition går ind for skabelsen af en separat, uafhængig islamisk stat i Nordkaukasus Det Kaukasiske Emirat hvilket allerede blev annonceret i Den tidligere leder af den separatistiske Tjetjenske Republik Itjkerija, Doku Umarov, har udnævnt sig selv til emir over dette virtuelle produkt. Dermed har han omorienteret den islamiske opposition fra kampen for Tjetjeniens uafhængighed til dannelsen af en nordkaukasisk islamisk stat. Islamiseringen støttes af visse verdslige politikere, mest af Ramsan Kadyrov, som prøver at udnytte islam som instrument til at konsoli- 12 udenrigs

15 Ingen kompromisvilje, men mere vold dere det tjetjenske samfund og styrke sit eget regime. Under Kadyrov er islam ved at blive en af de legitime faktorer i Den Tjetjenske Republiks politiske liv. De verdslige myndigheder ser på islams grundlæggende principper og værdier og understreger dermed deres konfessionelle identitet, hed det i resolutionen fra seminaret Islam i Tjetjenien: histo rie og samtid, som blev afholdt i Tjetjenien i juni Den verdslige magt er de facto personificeret i Ramsan selv. Tjetjeniens præsident kræver af folk en streng overholdelse af sharianormerne for opførsel og vil have, at kvinderne går i tilsvarende tøj først og fremmest med hovedtørklæder, og han giver præmier til kvindelige studerende, der går med disse tørklæder. Han støtter polygami, indfører begrænsninger for (visse steder forbud mod) forbrug og salg af alkohol og for spillevirksomhed. Der er gang i byggeriet af moskeer, hvis antal i Tjetjenien allerede overstiger 400. I 2007 åbnede i Grosnij den største moske i Rusland og Europa (med plads til andagtssøgende). I 2009 gav Kadyrov ordre til fjerne mindesmærket for sin fader i Grosnij, fordi det ifølge islamiske forskrifter er forbudt at afbilde mennesker. I regionen drages der et stadig tydeligere skel mellem dem, som støtter en bevarelse af statens verdslige karakter, og dem, som mener, at religion ikke kan adskilles fra politik, udenrigs heller ikke fra statens politik. Forkæmpere for, at staten er verdslig, har svært ved at bede Moskva om hjælp. For det første nyder det verdslige center ikke større tillid hos den lokale befolkning. For det andet vil Moskva ikke risikere at fordømme islamiseringsideen, som støttes af politikere og repræsentanter for gejstligheden, som er loyale over for centralmagten. I en vis forstand optræder Moskva ganske pragmatisk. På den anden side dannes der til gengæld i Sydrusland en etno-religiøs enklave, som bestræber sig på at leve i overensstemmelse med sine egne traditionelle normer, herunder sharia. Udvikler sig baglæns Samfundet er umærkeligt ved at udvikle sig baglæns. Det begrænser endnu mere administrationen af Nordkaukasus fra Moskva og gør gradvis regionen til såkaldt nært udland. I de sidste tyve år er man i Nordkaukasus blevet forvisset om, at Centret ikke har nogen rationel politik i regionen. Undertiden fremføres den opfattelse, at politikerne i Moskva bevidst støtter den spændte situation i regionen for at gøre det lettere selv at kontrollere regionen. I den forbindelse sættes der ikke spørgsmålstegn ved fællesskabet med Rusland. Den tjetjenske separatisme var en undtagelse, og den pris, tjetjenerne 13

16 TEMA: NORDKAUKASUS betalte for den, var utilstedelig høj. Den overvejende stemning i det kaukasiske samfund kan kort formuleres på følgende måde: Vi går ind for at være en del af Rusland, men vi er utilfredse med Moskva. I regionen er man overbevist om, at netop Moskva fremprovokerede de tjetjenske krige og dermed fik hele Nordkaukasus til at styrte sammen, og derfor er Centret forpligtet til at betale en særlig regning herfor, med andre ord bevilge endnu flere midler til at bringe orden i Nordkaukasus. Den russisk-georgiske krig i 2008 og Ruslands anerkendelse af Abkhasiens og Sydossetiens selvstændighed har afspejlet sig på flere måder i situationen i Nordkaukasus. Rusland demonstrerede selvfølgelig magt, men separatistregionernes pludselige omdannelse til nationalstater vakte en del undren i Nordkaukasus. Indbyggerne spurgte sig selv, hvorfor Rusland var i stand til at løse sine akutte problemer i forholdet til Georgien så operativt, mens det i årevis har forsømt at regulere de indre grænsespørgsmål mellem Dagestan og Tjetjenien, Tjetjenien og Ingusjetien samt Ingusjetien og Nord - ossetien. Hvorfor fandt Moskva straks penge til at yde bistand til to nyfødte stater og endog til at betale fjerntliggende lande (Nicaragua og Nauru) for at anerkende dem? I det nordkaukasiske samfund mærkes der skuffelse og træthed over den permanente krise, der for længst er blevet en systemkrise, og over den uvisse fremtid. Derfor skal Centret ikke alene udarbejde langfristede programmer, men om muligt også træffe beslutninger, der kan neutralisere de spontane konfliktsituationer, der opstår hele tiden i næsten hver eneste republik og mellem republikkerne. Dette så meget desto mere som små konflikter let kan blive store. Pisk og gulerod Hvis Moskva virkelig vil gøre sin kurs i Nordkaukasus mere effektiv, så skal man finde en optimal kombination af pisk og gulerod, dvs. afholde sig fra den sædvanligvis foretrukne anvendelse af voldsmetoder. Efter terroraktionen i Moskvas metro i marts 2010, efter de yderligere terroraktioner, der fandt sted i Kaukasus næsten samtidig hermed i marts-maj 2010, synes Centrets mening om anvendelse af voldsmetoder som tidligere at være uvis. På den ene side sagde præsident Dmitrij Medvedev, da han på et møde i Makhatjkala med lederne af de kaukasiske republikker overvejede, hvordan metoderne til bekæmpelse af terrorisme kunne forbedres, at terroristerne skal rammes af dolkestød, der ikke berører den øvrige fredelige befolkning. På den anden side udvidede han to dage senere på et møde med medlemmer af Statsdumaen kredsen af terrorister 14 udenrigs

17 Ingen kompromisvilje, men mere vold til at omfatte dem, som koger suppe til dem eller vasker deres tøj. Det vil sige, at kategorien af terrorister bliver suppleret med deres familiemedlemmer, hvilket uundgåeligt vil føre til en udvidelse af den personkreds, der vil blive udsat for forfølgelser fra magtorganernes side. Som følge heraf bevares spændingen i samfundet og dets manglende accept af såvel føderale som lokale myndigheders handlinger. Det er klart, at det er yderst vanskeligt at gennemføre antiterroraktioner og i det hele taget bekæmpe en radikal opposition i et traditionelt samfund, hvor modstanderen let kan finde støtte hos sin familie og slægt. Her er det umuligt at udarbejde en absolut og fejlfri taktik. Men hvis myndighederne vil opnå forsoning med samfundet, skal de i hvert fald optræde mere forsigtigt og forholde sig forskelligt til deltagerne i protestbevægelsen og ikke kvalificere dem udelukkende som banditter. I denne forbindelse er det på sin plads at minde om, at krigen i Tjetjenien ( ) blev afsluttet netop på grundlag af et kompromis mellem Moskva og de tidligere separatister. Arbejdsdeling Foreløbig er der ved at ske en slags arbejdsdeling mellem Kremls nye mand Khloponin og repræsentanterne for magtorganerne. Præsidentens befuldmægtigede repræsentant skal udelukkende beskæftige sig udenrigs med fredelige, dvs. økonomiske og sociale problemer. Repræsentanterne for magtorganerne skal sikre en i hvert fald relativ stabilitet. Da Aleksandr Khloponin havde tiltrådt sin stilling, definerede han fire clusters for Nordkaukasus som de vigtigste: turisme, landbrug, ener gi og uddannelse. Mens forbedringen af energisituationen hovedsageligt har at gøre med indførelse af favorable elafgifter for Det Nordkaukasiske Distrikt, og landbruget skal reformeres grundigt og alsidigt, så skal uddannelse og turistindustri faktisk skabes fra bunden af. Og det er der foreløbig ikke de nødvendige finansielle midler eller relevant personale til. Khloponin regner med at tiltrække midler fra de nordkaukasiske oligarker, der hidtil har undgået at investere penge i en så ustabil region. I dette spørgsmål håber han klart på støtte fra den russiske regering, der vil kunne give forretningsfolkene uofficielle garantier om støtte til deres investeringer. To forretningsmænd, Mikhail Gutserijev og Telman Ismailov, har allerede reageret (eller er blevet tvunget til at reagere) på forslaget om at deltage i Kaukasus genrejsning. Hvordan man skal løse problemet med manglen på kvalificeret personale er i det hele taget uvist. Den forhenværende præsident for Ingu - sjetien, Murad Sjasikov, og Ramsan Kadyrov har gjort forsøg på at overtale bare en lille del af den russiske 15

18 TEMA: NORDKAUKASUS befolkning, der har forladt Kaukasus, til at vende tilbage, men forgæves. Fælles kaukasisk marked Endnu en retning i Khloponins virke er dannelsen af et fælles kaukasisk marked. Denne ide har længe ligget i luften, men der er praktisk talt ingen horisontale forbindelser mellem republikkerne, og indtil for nylig er der ikke kommet forslag om at etablere sådanne. Forberedelserne til vinterolympiaden i Sotji kan muligvis i et vist omfang bidrage til dannelsen af et fælleskaukasisk marked. Hvor effektive Khloponins handlinger og dermed Moskvas nye kurs i regionen vil vise sig at være, bliver klart i den allernærmeste fremtid. Præsidentens befuldmægtigede repræsentant indrømmer selv, at han ikke kender et eneste menneske i verden, som nu kan tilbyde en opskrift på, hvordan man skal bære sig ad, for at alt pludseligt bliver godt i Kaukasus. I det nordkaukasiske samfund er der i dag en forventning om positive forandringer. Hvis de ikke bliver til noget, og alt forbliver ved det gamle, så kan regionen i bedste fald forvente en fortsættelse af stagnationen, en fortsat forværring af folks liv samt en ustabilitet, der indebærer sociale og politiske omvæltninger. Aleksej Malasjenko er specialist i Nordkaukasus og forsker i regionen ved Carnegie Center i Moskva. (Oversat fra russisk af Lars P. Poulsen- Hansen) 16 udenrigs

19 Mere ro i Tjetjenien, men flere overgreb Oleg Orlov Selv om der meldes om aftagende vold i Tjetje - nien, led magtorganerne de største tab sidste år i netop Tjetjenien udenrigs I Nordkaukasus (herunder også i Tjetjenien) står den russiske stat over for en bevæbnet undergrundsbevægelse, der benytter terrormetoder i sin kamp. De statslige magtorganer benytter sig af statsterror i kampen imod undergrundsbevægelsen, herunder den terroristiske. I foråret 2009 blev det klart, at en alvorlig destabilisering var begyndt i Tjetjenien. Denne destabilisering blev fremkaldt af alt, hvad republikkens myndigheder og magtorganer havde foretaget sig tidligere. (Samtidig erklærede Moskva antiterroraktionerne for afsluttet. Red.) I 2007 og i 1. halvdel af 2008 kunne det se ud til, at der i Den Tjetjenske Republik var opnået fred og stabilitet om end på bekostning af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Intensiviteten af væbnede sammenstød faldt, magtorganerne led færre tab, og menneskerettighedsforkæmperne meldte om færre tilfælde af vilkårlig vold fra statens repræsentanters side. Men begivenhedernes udvikling fra slutningen af 2008 vidner om det modsatte. I sommeren 2009 led magtorganerne i Nordkaukasus de største tab netop i Tjetjenien; her var tabene dobbelt så mange som sommeren før. I 2009 blev der i Tjetjenien udført en serie terroraktioner, bl.a. med anvendelse af selvmordsbombere. Tjetjeniseringen af konflikten havde en mærkbar indvirkning på bekæmpelsen af den væbnede modstand i de foregående år. Men det står klart, at denne ressource er opbrugt i dag, republikkens myndigheder er ikke i stand til at indfri præsident Ramsan Kadyrovs løfte helt at tilintetgøre undergrundsbevægelsen og de militante. Hvad mere er: Det 17

20 TEMA: NORDKAUKASUS totalitære regime i Tjetjenien, der bygger på vold og frygt, fremkalder selv ny modstand. En del af de unge drager igen op til de militante i bjergene. Denne udvikling af situationen reagerer republikkens magthavere yderst barsk på, og de satser igen på ulovlig vold. Denne vold antager stadig større omfang, og den udføres åbent og demonstrativt, fx stiger antallet af bortførelser. Menneskerettighedsorganisationen Memorial har for året 2009 registreret bortførelser af 96 personer i Tjetjenien (2,3 gange flere end året før). Omstændighederne omkring bortførelserne viser, at repræsentanter for magtorganerne er meddelagtige i udførelsen af disse forbrydelser. I denne forbindelse skal man være opmærksom på, at Memorial fra juli til midten af december 2009 midlertidigt indstillede sit arbejde i Den Tjetjenske Republik. Kun toppen af isbjerget Dertil kommer, at ofrene for bortførelserne og deres slægtninge i den senere tid er blevet stadig mere bange for at klage til officielle myndigheder eller til menneskerettighedsforkæmpere af frygt for repressalier. Derfor registrerer Memorial kun toppen af isbjerget. I Tjetjenien benytter myndighederne sig ofte af gidseltagninger, og i 2009 fortsatte kampagnen med at smadre huse, der tilhører slægtninge til de militante. Ordensmagten i Den Tjetjenske Republik er infiltreret af folk, der er uddannet i vold i illegale væbnede grupper, som principielt fornægter selve begrebet lovlighed. Det er ledelsen af Tjetjenien, der offentligt udsteder direktiver for udøvelsen af illegitim vold i republikken, herunder henrettelser uden rettergang. Memorial ligger inde med optagelser af udtalelser af den tjetjenske præsident og andre embedsmænd i republikkens tv om, at det finder sted. Som følge heraf er det kommet dertil, at der den 7. juli 2009 i centrum af landsbyen Akh - kintju-borsoj blev foretaget en offentlig henrettelse uden rettergang af en person, der var mistænkt for at støtte de militante. Blåstempler chikane I Tjetjenien udsættes menneskerettighedsaktivister for diverse former for undertrykkelse. Højtstående embedsmænd i Tjetjenien har offentligt flere gange fremstillet medarbejdere i menneskerettighedsorganisationer som fjender af republikken og som terroristhåndlangere. Det skaber forhold i republikken, hvor bare det at kaldes menneskerettighedsforkæmper bliver yderst farligt og blåstempling af forfølgelse af disse. Den 15. juli 2009 blev den ledende medarbejder ved Memorial, Natalja Estemirova, bortført i Grosnij og derefter myrdet. En række begivenheder forud for mordet, såvel 18 udenrigs

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG

RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG RUSLAND: OLIGARKERNE STØTTER STADIG PUTIN DE HAR INTET VALG Engang var det oligarkerne, der styrede russisk politik. I dag bakker de op om Putin trods sanktioner og valutakrise. Ruslands stærke mand er

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab

Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Den enkelte kan være næsten usynlig i et stort fællesskab Det er som regel lederen, der slår tonen an Men ikke alle er lige konstruktive Krav Regler Kontrol Den forkerte chef kan give dig hovedpine Og

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere