Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke"

Transkript

1

2 Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke Økonomiske Tendenser 211

3 økonomiske tendenser Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Janus Breck - Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Hovedforfattere Chefanalytiker Martin Madsen - Chefanalytiker Frederik I. Pedersen - Forskningschef Mikkel Baadsgaard - Senioranalytiker Jes Vilhelmsen - Privatøkonom Mie Dalskov Pihl - Chefanalytiker Jonas Schytz Juul - International økonom Signe Hansen - Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted - Forskningsassistent Jeppe Druedahl Derudover har følgende bidraget Stud. polit Andreas Mølgaard - Stud. polit Niels Storm Knigge Layout & korrektur Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe - Chefsekretær Eva Baadsgaard - Sekretær Annette Topholm Design og omslag Grafiker Jan Rasmussen - Tombola Tryk EKS-Skolens Trykkeri ApS. ISBN: ISSN:

4 april 211 uddannelse KAN REDDE fremtidens ARBEJDSSTYRKE Forord Danmark har de seneste to år været igennem den største økonomiske krise siden 193 ernes recession. En krise, der har haft store konsekvenser på arbejdsmarkedet. Mens bruttoledigheden er steget med over 1. personer, er langtidsledigheden mere end tredoblet. Samtidig er rekordmange af de arbejdspladser, der blev skabt under det økonomiske opsving i erne, igen forsvundet fra det danske arbejdsmarked. Regeringen kunne med en målrettet og offensiv finanspolitik med fokus på fremrykning af offentlige investeringer have holdt hånden under arbejdsløsheden og skabt grundlaget for et bæredygtigt økonomisk opsving. Det er en finanspolitisk strategi, som man for eksempel i USA har haft stor succes med. I stedet har man med den såkaldte Genopretningspakke gennemført en historisk spareøvelse med nulvækst i den offentlige sektor, samtidig med at man har givet skattelettelser med en skæv fordelingsprofil for mere end 5 mia. kr. i 21. Som en del af Genopretningspakken har regeringen i de kommende år valgt at spare over 5 mia. kr. på to af de mest centrale vækstmotorer i økonomien: Uddannelse og forskning. En åbenlys fejlprioritering, fordi uddannelse både for den enkelte og samfundet er en guldrandet investering. Desværre er virkeligheden i Danmark fortsat, at en femtedel af en ungdomsårgang stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse 1 år efter folkeskolen. Ændres der ikke ved dette nedslående billede i uddannelsesmønstret, vil det komme til at lægge en yderligere bremse på Danmarks fremtidige vækst og velstand. I de kommende 1 år falder virksomhedernes efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft med mere end 21. personer, mens behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft omvendt stiger med næsten 3. personer i samme periode. Det betyder, at der i 22 kommer til at mangle tusindvis af veluddannede danskere, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i overskud. Det er alarmerende tal, der akut kalder på, at arbejdsstyrkens fremtidige uddannelsesniveau løftes markant, hvis det skal stå mål med de krav, der gør sig gældende på fremtidens arbejdsmarked. Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer med andre ord ikke af sig selv. Væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen. Det er i det lys, at vi har kaldt Økonomiske Tendenser 211: Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke. 3

5 økonomiske tendenser Indhold Resumé Rapportens hovedkonklusioner 6 Tema 1 - Regeringens økonomiske politik Kapitel 1 Ny målstreg: Fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 1 Finanspolitisk holdbarhed 11 Genopretningspakken lukkede hullet efter krisen 13 Finansministeriets nye mål: Balance på de offentlige finanser i Dansk økonomi er langtidsholdbar uden efterlønsafskaffelse 16 Velfærdsaftalen fra 26 sikrer holdbarhed 17 Skattelettelser skabte nyt hul i holdbarheden i Hullet i statsfinanserne er selvforskyldt 21 Vismændenes holdbarhedsvurdering skyldes beregningsantagelser 22 AE og Finansministeriets kritikpunkter af Vismændenes beregning 23 Kapitel 2 Regeringens skattelettelser rammer skævt 26 Fordelingseffekter af VK s samlede skattelettelser 27 Kæmpe gevinst for de allerrigeste 28 Mest til Nordsjælland - mindst til Udkantsdanmark 29 Størst gevinst til topledere og personer med lange uddannelser 31 Meget skæv fordelingsprofil af afskaffelsen af mellemskatten 32 Tema 2 - Uddannelse skaber vækst & velstand Kapitel 3 For få unge får en uddannelse 4 Årsager til manglende ungdomsuddannelse 41 Næsten hver anden falder fra en erhvervsuddannelse 42 Sjælland har det laveste uddannelsesniveau 42 Indvandrerdrengene længst fra målsætningen 45 Ungdomsuddannelserne får kniven: Skal spare 75 millioner i Fremtidens velfærd kræver uddannelse 46 Kapitel 4 Massiv mangel på uddannet arbejdskraft frem mod Fremtidens arbejdsmarked 48 Mangel på uddannet arbejdskraft får alvorlige konsekvenser 49 Mangel på uddannet arbejdskraft frem mod Sammenfatning af arbejdskraftmangel og -overskud i For lavt uddannelsesniveau 53 Mangel på uddannet arbejdskraft koster 21,8 mia. kr. i Uddannelsesniveauet kan lægge en bremse på den økonomiske vækst 55 4

6 april 211 uddannelse KAN REDDE fremtidens ARBEJDSSTYRKE Kapitel 5 Enorme gevinster af alle uddannelser i Danmark 62 Uddannelse gør danskerne til millionærer 62 Samfundet har store gevinster af uddannelse 65 Stor forskel på længden af et arbejdsliv 68 Uddannelse giver både flere arbejdsår og mere i lønposen 71 Bedre uddannelse giver bedre helbred 72 Uddannelse er nøglen til fremtidens velstand 74 Tema 3 - Arbejdsmarkedet før, under & efter krisen Kapitel 6 Miraklet på arbejdsmarkedet gav for lidt vækst 82 Hvad skaber økonomisk vækst og velstand? 82 Faktorer der påvirker produktiviteten 84 Miraklet på det danske arbejdsmarked 85 Svag vækst på trods af miraklet på arbejdsmarkedet 87 Velstand og bytteforhold 89 Stigende bytteforhold 9 Hvorfor falder produktiviteten? 92 Vismændenes produktivitetsanalyse 93 Store effekter af uddannet arbejdskraft 94 Kapitel 7 Arbejdsmarkedet under & efter krisen 98 Beskæftigelsesudviklingen for forskellige befolkningsgrupper 99 Indvandrere hårdt ramt af krisen 99 Stort beskæftigelsesfald blandt de unge 11 Krisen kradser hos de ufaglærte 14 Udvikling i ledighedens struktur 15 Varigheden af ledighedsforløbene 16 Fortsat høj risiko for at blive ledig 17 Ledigheden på sigt 18 Markant flere langtidsledige 115 Kapitel 8 Risiko for europæisk lavvækst 118 EU-landene har generelt intentioner om at efterkomme EU s henstillinger 122 Effekterne af stramningerne i Europa 122 Konsekvenser af stramningerne og spill-over effekter 124 Spill-over effekter på Danmark, når Europa strammer finanspolitikken 126 Den europæiske finanspolitik bør koordineres 128 5

7 økonomiske tendenser Rapportens hovedkonklusioner Økonomiske Tendenser 211 er bygget op i tre temaer: Regeringens økonomiske politik, Uddannelse skaber vækst og velstand og Arbejdsmarkedet før, under & efter krisen. Tema 1 Regeringens økonomiske politik Det første tema i rapporten har fokus på den aktuelle situation i dansk økonomi. Kapitel 1 dokumenterer blandt andet, at de offentlige finanser ifølge Finansministeriets egne beregninger er langtidsholdbare. Konklusionen i den gennemførte Genopretningspakke er således, at dansk økonomi er langtidsholdbar uden yderligere reformer. Genopretningspakken betaler altså ikke kun den umiddelbare kriseregning, men løser ligeledes den langsigtede udfordring med fremtidssikring af offentlige finanser. På trods af dette er regeringen nu klar til at afskaffe efterlønnen med henvisning til, at fremtidens velfærd skal finansieres, fordi den offentlige økonomi ikke hænger sammen. Dermed har regeringen udeladt den centrale holdbarhedsmålsætning, som altid har været det centrale pejlemærke for finanspolitikken i Danmark. Et pejlemærke, der ville vise, at der faktisk er råd til efterlønnen i den nuværende økonomiske situation. Kapitel 2 ser nærmere på den førte skattepolitik gennem de seneste 1 år. VK-regeringen har i samarbejde med Dansk Folkeparti af flere omgange gennemført betydelige skattelettelser. De gennemførte skattelettelser og skattestoppet betyder samlet, at der i 21 blev delt over 5 mia. kr. ud i skattelettelser. Skattelettelser, der i høj grad forgylder de rigeste i samfundet. Mens de rigeste ti procent af befolkningen får omkring 46. kr. i skattelettelse, så får de ti procent fattigste godt 4. kr. Tema 2 Uddannelse skaber vækst & velstand Rapportens andet tema handler om uddannelse og de enorme gevinster, som uddannelse har for både den enkelte og for samfundet. Derfor er det særdeles nedslående, at det i kapitel 3 dokumenteres, at en femtedel af en ungdomsårgang stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse 1 år efter folkeskolen. Dermed er vi fortsat milevidt fra målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang i Danmark skal have en ungdomsuddannelse. Ser man nærmere på årsagerne, viser det sig, at uden frafaldet på landets ungdomsuddannelser, ville uddannelsesmålene faktisk være opfyldt. Derfor er beslutningen om, at ungdomsuddannelserne i 211 skal spare næsten 75 mio. kr. en åbenlys fejlprioritering. Det er dobbelt så mange penge, som man i de seneste år har investeret i, at flere unge skal tage en uddannelse. I kapitel 4 analyseres uddannelsesstrukturerne på fremtidens arbejdsmarked. Debatten om fremtidens arbejdsudbud handler næsten udelukkende om mangel på hænder. AE s omfattende fremskrivning af arbejdsmarkeds- og uddannelsesmønstre frem mod 22 viser imidlertid, at problemet inden for de næsten 1 år bliver mangel på uddannet arbejdskraft. Mens efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft falder med mere end 21. personer i de kommende ti år, så stiger behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft med næsten 3. personer i samme periode. 6

8 april 211 uddannelse KAN REDDE fremtidens ARBEJDSSTYRKE Resultatet er, at der kommer til at mangle tusindvis af veluddannede danskere, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i overskud. En udviklingstendens, der kommer til at koste samfundet over 2 mia. kr., hvis ikke arbejdsstyrkens uddannelsesniveau hæves. Kapitel 5 zoomer ind på gevinsterne ved uddannelse. I kapitlet dokumenteres det, at uddannelse er en guldrandet investering for både den enkelte, men i særdeleshed også for samfundet. For den enkelte resulterer øget uddannelse i højere indkomst over livet, og set fra samfundets side, giver uddannelse både bedre arbejdsmarkedstilknytning og højere produktivitet. Samtidig vises det i kapitlet, at uddannelse har positive effekter på helbredet. Uddannede har således et mindre træk på sygesikringsydelser og et langt mindre medicinforbrug end ufaglærte. Tema 3 Arbejdsmarkedet før, under & efter krisen Det tredje tema i rapporten handler om arbejdsmarkedet og de fremtidige vækstudsigter i Danmark og Europa. Kapitel 6 tager udgangspunkt i perioden inden den økonomiske krise, hvor vi fra oplevede et sandt mirakel på det danske arbejdsmarked. I perioden før krisen faldt arbejdsløsheden med 11. personer samtidig med, at arbejdsstyrken steg med 1. personer. På trods heraf var den økonomiske vækst langt fra prangende. Danmark fik hverken vækst- eller velstandsmæssigt nok ud af miraklet på det danske arbejdsmarked. Kapitlet belyser faktorerne bag vækst og velstand og dokumenterer, at et fokus på antallet af hænder til sikring af fremtidens vækst og velstand ikke er tilstrækkeligt. Produktivitet og uddannelse spiller en altafgørende rolle. Konklusionerne i kapitel 6 understreger på den måde, at Danmarks fremtidige vækst og velstand ikke kommer af sig selv. I kapitel 7 undersøges det, hvordan det danske arbejdsmarked har udviklet sig under den økonomiske krise. I løbet af de seneste to år har Danmark oplevet det største beskæftigelsesfald siden 2. verdenskrig. Beskæftigelsesfaldet har navnlig ramt unge, ufaglærte og indvandrere. Samtidig har krisen medført en betydelig stigning i ledigheden, som både afspejler, at flere bliver ramt af ledighed, men også, at ledighedsperioderne er blevet længere. Antallet af langtidsledige er på to år steget med 23 procent. Det svarer til mere end en tredobling. Rapportens sidste kapitel belyser, hvad der vil ske på det danske og europæiske arbejdsmarked som konsekvens af de europæiske spareplaner. Konklusionen er, at spareplanerne i EU kan vise sig at tage pusten ud af opsvinget i de kommende år. Dermed risikerer de europæiske lande en økonomisk ørkenvandring med lav vækst og en ledighed, der kan bide sig fast på et højt niveau. Som følge af spareplanerne bliver beskæftigelsen i EU i 214 reduceret med ca. 6 mio. personer. Det er derfor nødvendigt med en mere koordineret finanspolitik i EU, hvor landene ikke strammer finanspolitikken samtidig, og hvor man ligeledes lægger større vægt på den løbende konjunktursituation. 7

9 økonomiske tendenser

10 april 211 uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke TEMA 1 REGERINGENS ØKONOMISKE POLITIK kapitel 1 Ny målstreg: Fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 kapitel 2 Regeringens skattelettelser rammer skævt 9

11 økonomiske tendenser kapitel 1 Ny målstreg: Fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 På trods af at de offentlige finanser ifølge Finansministeriets egne beregninger er langtidsholdbare efter Genopretningspakken, er regeringen kun et halvt år efter klar til at afskaffe efterlønnen med henvisning til, at fremtidens velfærd skal finansieres. En fuld efterlønsafskaffelse vil derfor bevirke, at de offentlige finanser er overholdbare med 1-15 mia. kr. Regeringen har tilsyneladende udeladt den centrale holdbarhedsmålsætning som altid har været det centrale pejlemærke for finanspolitikken - fordi dette mål vil vise, at der faktisk er råd til efterlønnen i den nuværende økonomiske situation. Omdrejningspunktet i finanspolitikken har hidtil været begrebet "finanspolitisk holdbarhed". Er finanspolitikken holdbar, kan vi populært sagt aflevere det velfærdssamfund, som vi kender i dag, til vores børn og børnebørn. Lidt mere teknisk kan man sige, at finanspolitikken er holdbar, hvis fremtidige indtægter og udgifter (eksklusive nettorenteudgifter) tilbagediskonteret er tilstrækkelig til at finansiere nettogælden i dag, som er omtrent nul. I boks 1 bliver holdbarhed forklaret nærmere. I boks 2 er Finansministeriets formulering af finanspolitisk holdbarhed gengivet. Finansministeriets holdbare forløb, som præsenteres i Konvergensprogram 29, viser underskud på den faktiske offentlige saldo fra 215 og i al fremtid. At der alligevel er tale om et holdbart forløb, skyldes, at det relevante saldobegreb er den primære offentlige saldo, det vil sige den offentlige saldo korrigeret for nettorenteudgifter. Den primære saldo viser et underskud fra 216 til 25 og efterfølgende et overskud i al fremtid. Det er et holdbart forløb, selvom den faktiske saldo er i underskud i hele fremskrivningsperioden, og i 22 udviser et underskud på 1 procent af BNP, svarende til 18 mia. kr. (211-niveau). Figur 1 viser udviklingen i den faktiske og primære offentlige saldo i perioden i det holdbare forløb i Konvergensprogram 29. Finanspolitikken kan således være langtidsholdbar på trods af, at der er underskud i en lang årrække det kræver blot, at underskuddet opvejes af endnu større overskud senere. 1

12 april 211 fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 Finanspolitisk holdbarhed Den offentlige sektor står over for nøjagtig samme problemstilling som privatpersoner, når det drejer sig om at sikre, at økonomien hænger sammen, det vil sige at sikre en holdbar økonomi. Pengene skal passe set over livet, men ikke nødvendigvis hvert år. Der kan være perioder af livet med underskud og gældsopbygning, som blot senere skal opvejes af overskud og gældsnedbringelse. I boks 1 er problemstillingen med at sikre den offentlige økonomis holdbarhed sammenholdt med problemstillingen for en privat husholdningsøkonomi. Boks 1. Økonomien skal være holdbar uanset om man er privatperson eller offentlig sektor Som privatpersoner konfronteres vi med en begrænsning i vores husholdningsbudget. Over et livsforløb kan vi som udgangspunkt ikke forbruge mere end vores samlede indkomst. I perioder kan vi dog låne og opbygge en gæld, men den skal afdrages igen. Husholdningsbudgettet skal holde på langt sigt dvs. være holdbart. Den offentlige sektor står over for nøjagtig samme problemstilling som privatpersoner. Den offentlige sektor skal også overholde sit husholdningsbudget. Man siger, at finanspolitikken er holdbar, hvis den offentlige sektor kan afdrage den nuværende offentlige (netto)gæld og samtidig betale sine forventede regninger til service, pensioner mv. i fremtiden med indtægterne fra primært skat. Da nettogælden i disse år er stort set lig nul, så er regnestykket mere simpelt, nemlig at udgifter og indtægter i gennemsnit skal være lige store fremover. Er finanspolitikken uholdbar, vil det på et tidspunkt blive nødvendigt at reducere udgifterne eller øge indtægterne, for at gælden ikke eksploderer. Er finanspolitikken derimod overholdbar, vil det offentlige opbygge en formue og faktisk en eksploderende stor formue. Langsigtede fremskrivninger af de offentlige indtægter og udgifter inddrager udviklingstræk, som vil optræde med en vis sikkerhed. Det drejer sig bl.a. om aldringen af befolkningen, arbejdsudbuddet med gennemførte reformer bl.a. som følge af velfærdsaftalen fra 26, de private pensionsordningers stigende udbredelse og det skjulte skatteaktiv i forbindelse med, at pensionerne kommer til udbetaling og beskattes samt prognoser for oliereserverne i Nordsøen, som på et tidspunkt vil være udtømte. Holdbarhedsindikatoren giver med ét tal en vurdering af størrelsen af denne udfordring ved at tilbagediskontere alle fremtidige indtægter og udgifter (ekskl. renteudgifter) til i dag og sammenholde det med gælden i dag. Dette ene tal kan oversættes til, at banken regner på, om en privat familie er solvent dvs. værdierne matcher forpligtelserne når man står og skal optage et huslån. Husholdningen kan godt få lov til at optage et lån, hvis fremtidige forventede indtægter kan dække de fremtidige forventede udgifter samt renter og afdrag på lånet. En husholdning, der optager et huslån, vil typisk have gæld i de næste 3 år frem, men husholdningen er solvent, ellers ville den ikke kunne optage lån. Tilsvarende kan den offentlige sektors økonomi være holdbar eller solvent, selvom der budgetteres med underskud og ligefrem stigende gæld de næste 3 år. Det kræver blot, at de fremtidige forventede indtægter er tilstrækkeligt store til at finansiere både løbende udgifter og gæld. At køre med underskud og stigende gæld i en årrække er altså ikke nødvendigvis et holdbarheds/solvensproblem, men et likviditetsproblem, dvs. om indtægter og udgifter på alle tidspunkter matcher hinanden. Privatøkonomisk holdbarhed adskiller sig dog på et punkt fra finanspolitisk holdbarhed. Da enkeltpersoner har en endelig levetid, er det nødvendigt, at hele gælden er afdraget, inden vedkommende dør, for at det kan siges at være holdbart. For den offentlige sektor gælder blot, at gældskvoten (dvs. den offentlige nettogæld i pct. af BNP) er konstant på langt sigt, da generationerne har uendelig tidshorisont. En holdbar udvikling er således et spørgsmål om en rimelig fordeling mellem forskellige generationer. 11

13 økonomiske tendenser Boks 2. Finansministeriets formulering af finanspolitisk holdbarhed i 215-planen Siden 21, hvor den såkaldte 21-plan blev lagt frem, har en holdbar udvikling i de offentlige finanser været et centralt finanspolitisk pejlemærke. Holdbar finansiering af velfærdssamfundet var også et væsentligt omdrejningspunkt i Velfærdsaftalen Det centrale omdrejningspunkt i Velfærdsaftalen er en holdbar udvikling i de offentlige finanser En holdbar finanspolitik er som nævnt omdrejningspunktet i 215-planen. Fokus på finanspolitisk holdbarhed kan ses som en test af, om finanspolitikken hænger sammen over tid, så der med de opstillede forudsætninger ikke optræder større stramningsbehov på lidt længere sigt. Størrelsesordenen af den fremtidige udfordring for den offentlige økonomi som følge af forskydninger i befolkningens sammensætning, udtømningen af oliereserverne mv. opsummeres i den såkaldte finanspolitiske holdbarhedsindikator. En holdbarhedsindikator på nul indebærer, at finanspolitikken opfylder konsistenskravet om holdbarhed. I det tilfælde er strukturerne i økonomien og de offentlige finanser i så god stand, at de forudsatte merudgifter til blandt andet sundhed og pleje til flere ældre kan finansieres uden at forøge beskatningen eller reducere væksten i de offentlige udgifter på andre områder (i forhold til det, som er forudsat og meldt ud). Hvis holdbarhedsindikatoren er positiv, er finanspolitikken mere end holdbar. Det betyder, at de samlede indtægter overstiger udgifterne på længere sigt med de regler og forudsætninger, som er lagt frem. Hvis der samtidig er plads i forhold til målsætningen om mindst balance på den strukturelle saldo frem til 215 og i forhold til konjunktursituationen, kan der i så fald være et finanspolitisk råderum ud over det, som allerede er disponeret frem mod 215. Figur 1. Faktisk og primær offentlig saldo i Konvergensprogram 29 Pct. af BNP Pct. af BNP Finansministeriets holdbare forløb med underskud i 22 på 1 pct. af BNP = 18 mia. kr Strukturel offentlig saldo Strukturel offentlig primær saldo Anm.: De seneste foreløbige 22-fremskrivninger fra Finansministeriet tyder dog på, at kravet for balance i 22 er opjusteret til ca mia. kr. ud over Genopretningsaftalen. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet. 12

14 april 211 fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 Genopretningspakken lukkede hullet efter krisen I VKO s Genopretningspakke fra maj 21 fremgår det, at aftalen er stort set tilstrækkelig til at sikre finanspolitisk holdbarhed og samtidig sikre balance i 215. Aftaleteksten lyder: Aftalen om genopretningen af dansk økonomi er et væsentligt skridt i retning af at indfri de finanspolitiske mål frem mod 215: Det centrale mål er at opnå strukturel balance i 215. Det kræver nye initiativer, der styrker finanserne med 31 mia. kr. Dermed er kravet om finanspolitisk holdbarhed opfyldt. Genopretningspakken består bl.a. af besparelser i den offentlige sektor på bl.a. uddannelsesområdet, nulvækst i kommunerne, loft på børnechecken, halvering af dagpengeperioden fra fire år til to år, og skattegrænser fastfryses. Det har varig saldovirkning og forbedrer dermed ikke bare den offentlige saldo i perioden , men ligeledes i årene derefter, hvorfor det samtidig styrker den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. At Genopretningspakken sikrer holdbarhed, fremgår endnu tydligere af Finansministeriets kommentarer til Vismændenes mere pessimistiske holdbarhedsvurdering, som der vendes tilbage til sidst i kapitlet. Finansministeriet skriver således i juni 21, efter Genopretningsaftalen var lavet: Ifølge Finansministeriets beregninger er Genopretningspakken... tilstrækkelig til at indfri de ventede henstillinger fra EU og stort set sikre finanspolitisk holdbarhed, idet holdbarhedsindikatoren umiddelbart kan opgøres til ca. -,1 pct. af BNP inklusive pakken. Det vil sige, det udestående holdbarhedsproblem på,1 procent af BNP svarer til 2 mia. kr. Konklusionen er således, at dansk økonomi for alle praktiske formål er langtidsholdbar i sommeren 21 - før regeringens udspil til en tilbagetrækningsreform. Genopretningspakken løser altså ikke kun den umiddelbare kriseregning, som statsminister Lars Løkke Rasmussen vildledende har fremstillet det i debatten, men pakken løser ligeledes den langsigtede regning, fordi besparelserne mv. har permanent karakter. Det fremgår af figur 2, som viser, at Finansministeriet vurderede det finanspolitiske holdbarhedsproblem til 1,3 procent af BNP, svarende til 24 mia. kr. i Konvergensprogrammet (februar 21) før Genopretningspakken og til,1 procent af BNP svarende til 2 mia. kr. efter Genopretningspakken, som Finansministeriet opgjorde det i juni 21. Der er naturligvis enorm usikkerhed behæftet med beregningen af den finanspolitiske holdbarhed, såvel som underskuddet i et enkelt år som f.eks. 22. Den resterende holdbarhedsmanko på knap 2 mia. kr. kan til sammenligning holdes op imod, at Finansministeriet i februar 21 skønnede, at det offentlige underskud i samme år (21) blev på -94 mia. kr., mens ministeriet i december 21 skønnede det offentlige underskud i 21 til knap -63 mia. kr. Skønnet for underskuddet i det år, man befandt sig i, blev altså revideret 31 mia. kr. ned. Finansministeriets nye mål: Balance på de offentlige finanser i 22 Regeringen har i forbindelse med forslaget til sin tilbagetrækningsreform introduceret et nyt mål i finanspolitikken, som går ud på at sikre balance på den (strukturelle) offentlige saldo i 22. Den nye målstreg vil tilsyneladende blive det centrale pejlemærke i den kommende 22-plan. 13

15 økonomiske tendenser Figur 2. Finanspolitisk holdbarhedsproblem før og efter Genopretningspakken Mia. kr. 211-niveau Før Genopretningspakken (Konvergensprogram, februar 21) 2 Efter Genopretningspakken m.m. (sommeren 21) Mia. kr. 211-niveau Kilde: Finansministeriets Konvergensprogram 29 (februar 21) side 53 fodnote 4 og Finansministeriets skriftlige indlæg til DØRs rapport forår 21 (juni 21) side 3. Dermed vil regeringen og Finansministeriet afvige fra det pejlemærke, der siden de mellemfristede planers fødsel har været det helt centrale pejlemærke, nemlig finanspolitisk holdbarhed. I regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform står der indledningsvis, at Den offentlige økonomi hænger ikke sammen. Det er direkte fejlagtigt med den hidtil gældende målestok, eftersom finanspolitikken er holdbar efter Genopretningspakken, og når regeringens reformer af SU og førtidspensions- og fleksjobordningen medregnes. At regeringen vil forlade finanspolitisk holdbarhed, som ellers har været det helt centrale pejlemærket siden 21-planen fra 21, ses ved, at ordet holdbar ikke indgår i regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform (25. januar 211) på nær én gang, hvor der står, at det er uholdbart, at velfærdsaftalen indfases så sent. Det er ligeledes fejlagtigt, som det vises senere. Til sammenligning findes ordet holdbar over 25 gange i enkelte af regeringens/finansministeriets publikationer og senest i Finansministeriets konvergensprogram (februar 21) indgår ordet holdbar 139 gange. Det fremgår af tabel 1. Valget af det nye krav om budgetbalance i 22 bør spærre øjnene op hos mange, da den nye målstreg er et markant strammere krav end kravet om finanspolitisk holdbarhed faktisk dobbelt så stramt. Det fremgår af figur 3, som viser kravet for at sikre finanspolitisk holdbarhed (uden genopretningsplanen) på de omtalte 24 mia. kr. og kravet for at sikre balance på den offentlige saldo i 22, som Finansministeriet opgør til 45-5 mia. kr. Det samme viste figur 1, hvor der trods et holdbart forløb er underskud på den offentlige saldo i 22. Kravet om finanspolitisk holdbarhed er et solvenskrav, som sikrer, at de forudsatte merudgifter 14

16 april 211 fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 Tabel 1. Holdbarhed i diverse publikationer fra regeringen/finansministeriet Regeringens/Finansministeriets publikationer Forekomster af ordet holdbar En holdbar fremtid - Danmark 21 (januar 21) 9 Finansredegørelse 22 (november 22) 26 Finansredegørelse 24 (juni 24) 252 Mod nye mål Danmark 215 (august 27) 118 Mod nye mål Danmark 215, teknisk baggrundsrapport (december 27) 257 Konvergensprogram 29 (februar 21) 139 Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform (januar 211) Anm.: I regeringens forslag til tilbagetrækningsreform (januar 211) fremgår "uholdbart, at velfærdsaftalen indfases så sent". Kilde: AE på baggrund af diverse publikationer på Finansministeriets hjemmeside. til blandt andet sundhed og pleje til flere ældre kan finansieres uden at forøge beskatningen, og at pengene passer over tid. Men som figur 1 viste, kan et forløb godt være holdbart på trods af, at fremskrivningsperioden indledes med nogle årtiers underskud. Det er dog ikke et solvensproblem, men et likviditetsproblem. Det vil sige, den tidsmæssige placering af de fremtidige indtægter fra bl.a. udskudte skatter i pensionssektoren ligger sent. Men målet om balance på den offentlige saldo i netop år 22 er et vilkårligt mål. Det arbitrære består i, at hvis man eksempelvis valgte at sikre balance i 225 i stedet, vil finansieringskravet øges fra 45-5 mia. kr. til i omegnen 6-65 mia. kr. Derved er der aldrig nogen udsigt til, at spare- Figur 3. Kravet for hhv. langtidsholdbarhed og budgetbalance i 22 Mia. kr Mia. kr Krav for at sikre finanspolitisk holdbarhed Krav for at sikre budgetbalance i 22 Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Konvergensprogram 29 (februar 21) side 53 fodnote 4 og finansministerens plancher ved pressebriefing (januar 211) planche

17 økonomiske tendenser planerne stopper, så længe underskuddet stiger. Til gengæld vil et overholdbart forløb stille unødvendigt store krav til de nulevende generationer til fordel for kommende generationer. At Vismændene mener, at holdbarhedsudfordringen ikke er løst med genopretningsaftalen eller for den sags skyld med en efterlønsafskaffelse, skyldes et valg af atypiske antagelser, som både AE og Finansministeriet har kritiseret. Vismændene når faktisk frem til, at holdbarhedskravet er mere end opfyldt med få ændringer i de atypiske beregningsantagelser. Det er uddybet sidst i kapitlet. Dansk økonomi er langtidsholdbar uden efterlønsafskaffelse Regeringens forslag om afskaffelsen af efterlønnen bunder altså ikke i at komme i mål med at sikre langtidsholdbare offentlige finanser. Det bliver sikret, hvis VKO s genopretningsaftale kommer i hus i årene tilsammen med de reformforslag, der ligger på SU og førtidspension/fleksjob. Men målstregen er flyttet længere ud. Det samlede krav er flyttet fra 24 mia. kr. for at sikre finanspolitisk holdbarhed til et krav på 45-5 mia. kr. for at sikre balance i 22. Ifølge Finansministeriets pressebriefing om tilbagetrækningsreform i januar 211 vurderer de, at en efterlønsafskaffelse forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med 1-15 mia. kr. Ergo vil en samlet VK-plan indeholdende både Genopretningspakken og efterlønsafskaffelsen være en overholdbar finanspolitik med i størrelsesorden 13 mia. kr., når der tages højde for, at finanspolitikken efter Genopretningspakken stort set havde lukket hullet. Figur 4 viser, at en efterlønsafskaffelse vil skabe en overholdbar finanspolitik. Figur 4. Finanspolitikken er overholdbar med regeringens forslag til efterlønsafskaffelse Mia. kr. 211-niveau , Mia. kr. 211-niveau Efter Genopretningspakken m.m. (sommeren 21) Inkl. efterlønsafskaffelse (januar 211) Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets to publikationer Mod nye mål planen, teknisk baggrundsrapport, december 27 side 73 og Mod nye mål planen, august 27 side 58 og Finansministeriets svar til Finansudvalgets spørgsmål 156 (november 21). 16

18 april 211 fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 Faren ved at planlægge med et overholdbart forløb er, at det kan ende, som i 21, hvor VKregeringen overtog SR-regeringens 21-plan, men slagtede den såkaldte sikkerhedspulje på 1 procent af BNP i SR-regeringens oprindelige 21-plan som gik til skattelettelser, for at finansieringen var i hus. Og tilsvarende året efter velfærdsaftalen fra 26, som sikrede holdbarheden, brugte VK-regeringen lejligheden til at give nye ufinansierede skattelettelser i 27. Velfærdsaftalen fra 26 sikrer holdbarhed For at imødegå den demografiske udfordring med flere ældre, der lever længere, indgik et bredt flertal i Folketinget i 26 den såkaldte velfærdsaftale, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen betydeligt fra 219 og frem. Reguleringen af både efterløns- og folkepensionsalderen, som blev aftalt i 26-velfærdsaftalen, fremgår af figur 5. En efterlønsafskaffelse, som bevirker, at finanspolitikken er overholdbar, lugter af nye skattelettelser. Det er også, hvad vicestatsminister og De Konservatives formand Lars Barfoed lægger op til i Berlingske Tidende den 2. oktober 21, hvor han i et debatindlæg skriver, at: En afskaffelse af efterlønnen er sund fornuft Afskaffes ordningen vil vi også få råd til fortsatte skattelettelser. Af figuren fremgår det, at en nyuddannet faglært på 2 år med velfærdsaftalen tidligst kan trække sig tilbage som 67-årig. Havde politikerne nøjedes med at afskaffe efterlønnen i 26-aftalen, kunne den 2-årige allerede gå på folkepension som 65-årig. Men afskaffer man efterlønnen i dag, vil den 2-åriges tidligste pensionsalder blive 72 år altså over 12 år senere end i dag. En Figur 5. Velfærdsaftalen 26 løfter både efterløns- og folkepensionsalderen markant Pensionsalder, år Pensionsalder, år Alder i dag Efterlønsalder Folkepensionsalder Kilde: AE på baggrund af Finansudvalgets spørgsmål 156 (november 21). 17

19 økonomiske tendenser nyfødt kan tidligst forvente at gå på folkepension som 74½ år med de gældende regler og nuværende levetidsforventninger. styrke den offentlige saldo frem mod 22 og styrke den finanspolitiske holdbarhed, så finanspolitikken er overholdbar. Velfærdsaftalen forbedrer ifølge Finansministeriet den finanspolitiske holdbarhed med 63 mia. kr. (211-priser) og løfter beskæftigelsen med hele 487. personer på langt sigt 1. Derfor fremgår det af velfærdsaftalen, hvor der på side 1 står Ændringerne i tilbagetrækningssystemet vil sikre finansiering af det danske velfærdssamfund mange årtier frem. Nu foreslår regeringen en yderligere stramning af efterløns- og folkepensionsalderen blot et halvt årti efter med henvisning til, at det er "uholdbart, at velfærdsaftalen indfases så sent", men som det fremgår af figur 6, sikrede aftalen langtidsholdbarhed. Regeringens forslag til en efterlønsafskaffelse og hurtigere løft i folkepensionsalderen vil yderligere Frem mod 22 indebærer forslaget til tilbagetrækningsreform en beskæftigelseseffekt på 7. og en forbedring af de offentlige finanser på 18 mia. kr. i 22 ifølge regeringen. Den gradvise udfasning af efterlønnen har imidlertid kun begrænset effekt i 22, hvorimod fremrykningen af dele af velfærdsaftalen, som indebærer højere folkepensionsalder, giver klart det største bidrag i 22. Fremrykningen alene øger beskæftigelsen med ca. 5. og forbedrer de offentlige finanser med 12 mia. kr. Målt på den finanspolitiske holdbarhed er det derimod kun omkring 1-2 mia., der skyldes fremrykningen af (dele af) velfærdsaftalen. Baggrunden for, at holdbarhedseffekten af fremrykningen er forholdsvis begrænset på trods af, at fremryk- Figur 6. Det langsigtede finanspolitiske holdbarhedsproblem før og efter velfærdsaftalen 26 Mia. kr Før velfærdsaftalen Efter velfærdsaftale 26 Mia. kr Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets to publikationer Mod nye mål planen, teknisk baggrundsrapport, december 27 side 73 og Mod nye mål planen, august 27 side 58 og Finansministeriets svar til Finansudvalgets spørgsmål 156 (november 21). 1) Ifølge svar fra Finansministeriet i et finansudvalgssvar fra november 21: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 156 af 6. maj

20 april 211 fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 ningen giver klart den største effekt i 22 er, at fremrykningen udelukkende giver en midlertidig positiv effekt på beskæftigelse og offentlige finanser, mens en gradvis afskaffelse af efterlønnen har varige effekter på beskæftigelse og offentlige finanser. Med regeringens forslag om en efterlønsafskaffelse vil Danmark få den absolut højeste pensionsalder internationalt. Den tidligste pensionsalder for en 2-årig er 72 år og for en nyfødt 74½ år. Det fremgår af figur 7, der viser pensionsalderen med regeringens nye forslag til tilbagetrækning. Og det er vel at mærke, selvom levetiden i Danmark er relativ kort, og selvom EU samtidig vurderer, at Danmark har de sundeste offentlige finanser faktisk det eneste EU-land, der har holdbare offentlige finanser. Skattelettelser skabte nyt hul i holdbarheden i 27 Umiddelbart før valget i 27 vedtog regeringen en række skattelettelser samt fortsættelse af skattestoppet frem til 215. Det kostede 15 mia. kr. Den eneste direkte finansiering kommer fra prisreguleringen af energiafgifterne, det vil sige en delvis ophævelse af skattestoppet, som frem mod 215 giver et bidrag på ca. 4 mia. kr. Der var tale om ufinansierede skattelettelser for ca. 11 mia. kr. Herudover løftede regeringen de offentlige udgifter med 3½ mia. kr. bl.a. som følge af trepartsaftaler. Figur 7. Regeringens forslag til efterlønsafskaffelse og hurtigere løft i folkepensionsalderen Pensionsalder, år Pensionsalder, år Alder i dag Efterlønsalder Folkepensionsalder Kilde: AE pba. regeringens forslag til tilbagetrækningsreform (januar 211) og Finansministeriets svar til Finansudvalgets spørgsmål 156 (november 21). 19

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen

Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Oliepris øger Nordsøprovenu - tiltrængt gave til statskassen Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser.

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset

Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Skjult pensionsskat på 1,2 billioner kr. må frem i lyset Danskernes gigantiske pensionsformue på mere end 3.000 mia. kr. rummer et enormt tilgodehavende for de offentlige finanser i form af udskudt skat.

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Nye reformer skal betale skattelettelser

Nye reformer skal betale skattelettelser Nr. 4 - september 7 Indhold side: # # 3 # 5 # 6 # 7 # 8 15-planen er ikke økonomisk ansvarlig Langsigtet planlægning af den økonomiske politik er et sundt princip, hvis det får politikere til at udvise

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet

Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet Prokuratorknebet* Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Overvismand, professor ved Økonomiske Institut, Københavns Universitet John Smidt Sekretariatschef, De Økonomiske Råd Der er over en række årtier startende

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd

Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd Uddannelse er nøglen til fremtidens velfærd Økonomiske Tendenser 2009 økonomiske tendenser Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: 33 55 77

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere