Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke"

Transkript

1

2 Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke Økonomiske Tendenser 211

3 økonomiske tendenser Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Janus Breck - Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Hovedforfattere Chefanalytiker Martin Madsen - Chefanalytiker Frederik I. Pedersen - Forskningschef Mikkel Baadsgaard - Senioranalytiker Jes Vilhelmsen - Privatøkonom Mie Dalskov Pihl - Chefanalytiker Jonas Schytz Juul - International økonom Signe Hansen - Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted - Forskningsassistent Jeppe Druedahl Derudover har følgende bidraget Stud. polit Andreas Mølgaard - Stud. polit Niels Storm Knigge Layout & korrektur Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe - Chefsekretær Eva Baadsgaard - Sekretær Annette Topholm Design og omslag Grafiker Jan Rasmussen - Tombola Tryk EKS-Skolens Trykkeri ApS. ISBN: ISSN:

4 april 211 uddannelse KAN REDDE fremtidens ARBEJDSSTYRKE Forord Danmark har de seneste to år været igennem den største økonomiske krise siden 193 ernes recession. En krise, der har haft store konsekvenser på arbejdsmarkedet. Mens bruttoledigheden er steget med over 1. personer, er langtidsledigheden mere end tredoblet. Samtidig er rekordmange af de arbejdspladser, der blev skabt under det økonomiske opsving i erne, igen forsvundet fra det danske arbejdsmarked. Regeringen kunne med en målrettet og offensiv finanspolitik med fokus på fremrykning af offentlige investeringer have holdt hånden under arbejdsløsheden og skabt grundlaget for et bæredygtigt økonomisk opsving. Det er en finanspolitisk strategi, som man for eksempel i USA har haft stor succes med. I stedet har man med den såkaldte Genopretningspakke gennemført en historisk spareøvelse med nulvækst i den offentlige sektor, samtidig med at man har givet skattelettelser med en skæv fordelingsprofil for mere end 5 mia. kr. i 21. Som en del af Genopretningspakken har regeringen i de kommende år valgt at spare over 5 mia. kr. på to af de mest centrale vækstmotorer i økonomien: Uddannelse og forskning. En åbenlys fejlprioritering, fordi uddannelse både for den enkelte og samfundet er en guldrandet investering. Desværre er virkeligheden i Danmark fortsat, at en femtedel af en ungdomsårgang stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse 1 år efter folkeskolen. Ændres der ikke ved dette nedslående billede i uddannelsesmønstret, vil det komme til at lægge en yderligere bremse på Danmarks fremtidige vækst og velstand. I de kommende 1 år falder virksomhedernes efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft med mere end 21. personer, mens behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft omvendt stiger med næsten 3. personer i samme periode. Det betyder, at der i 22 kommer til at mangle tusindvis af veluddannede danskere, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i overskud. Det er alarmerende tal, der akut kalder på, at arbejdsstyrkens fremtidige uddannelsesniveau løftes markant, hvis det skal stå mål med de krav, der gør sig gældende på fremtidens arbejdsmarked. Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer med andre ord ikke af sig selv. Væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen. Det er i det lys, at vi har kaldt Økonomiske Tendenser 211: Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke. 3

5 økonomiske tendenser Indhold Resumé Rapportens hovedkonklusioner 6 Tema 1 - Regeringens økonomiske politik Kapitel 1 Ny målstreg: Fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 1 Finanspolitisk holdbarhed 11 Genopretningspakken lukkede hullet efter krisen 13 Finansministeriets nye mål: Balance på de offentlige finanser i Dansk økonomi er langtidsholdbar uden efterlønsafskaffelse 16 Velfærdsaftalen fra 26 sikrer holdbarhed 17 Skattelettelser skabte nyt hul i holdbarheden i Hullet i statsfinanserne er selvforskyldt 21 Vismændenes holdbarhedsvurdering skyldes beregningsantagelser 22 AE og Finansministeriets kritikpunkter af Vismændenes beregning 23 Kapitel 2 Regeringens skattelettelser rammer skævt 26 Fordelingseffekter af VK s samlede skattelettelser 27 Kæmpe gevinst for de allerrigeste 28 Mest til Nordsjælland - mindst til Udkantsdanmark 29 Størst gevinst til topledere og personer med lange uddannelser 31 Meget skæv fordelingsprofil af afskaffelsen af mellemskatten 32 Tema 2 - Uddannelse skaber vækst & velstand Kapitel 3 For få unge får en uddannelse 4 Årsager til manglende ungdomsuddannelse 41 Næsten hver anden falder fra en erhvervsuddannelse 42 Sjælland har det laveste uddannelsesniveau 42 Indvandrerdrengene længst fra målsætningen 45 Ungdomsuddannelserne får kniven: Skal spare 75 millioner i Fremtidens velfærd kræver uddannelse 46 Kapitel 4 Massiv mangel på uddannet arbejdskraft frem mod Fremtidens arbejdsmarked 48 Mangel på uddannet arbejdskraft får alvorlige konsekvenser 49 Mangel på uddannet arbejdskraft frem mod Sammenfatning af arbejdskraftmangel og -overskud i For lavt uddannelsesniveau 53 Mangel på uddannet arbejdskraft koster 21,8 mia. kr. i Uddannelsesniveauet kan lægge en bremse på den økonomiske vækst 55 4

6 april 211 uddannelse KAN REDDE fremtidens ARBEJDSSTYRKE Kapitel 5 Enorme gevinster af alle uddannelser i Danmark 62 Uddannelse gør danskerne til millionærer 62 Samfundet har store gevinster af uddannelse 65 Stor forskel på længden af et arbejdsliv 68 Uddannelse giver både flere arbejdsår og mere i lønposen 71 Bedre uddannelse giver bedre helbred 72 Uddannelse er nøglen til fremtidens velstand 74 Tema 3 - Arbejdsmarkedet før, under & efter krisen Kapitel 6 Miraklet på arbejdsmarkedet gav for lidt vækst 82 Hvad skaber økonomisk vækst og velstand? 82 Faktorer der påvirker produktiviteten 84 Miraklet på det danske arbejdsmarked 85 Svag vækst på trods af miraklet på arbejdsmarkedet 87 Velstand og bytteforhold 89 Stigende bytteforhold 9 Hvorfor falder produktiviteten? 92 Vismændenes produktivitetsanalyse 93 Store effekter af uddannet arbejdskraft 94 Kapitel 7 Arbejdsmarkedet under & efter krisen 98 Beskæftigelsesudviklingen for forskellige befolkningsgrupper 99 Indvandrere hårdt ramt af krisen 99 Stort beskæftigelsesfald blandt de unge 11 Krisen kradser hos de ufaglærte 14 Udvikling i ledighedens struktur 15 Varigheden af ledighedsforløbene 16 Fortsat høj risiko for at blive ledig 17 Ledigheden på sigt 18 Markant flere langtidsledige 115 Kapitel 8 Risiko for europæisk lavvækst 118 EU-landene har generelt intentioner om at efterkomme EU s henstillinger 122 Effekterne af stramningerne i Europa 122 Konsekvenser af stramningerne og spill-over effekter 124 Spill-over effekter på Danmark, når Europa strammer finanspolitikken 126 Den europæiske finanspolitik bør koordineres 128 5

7 økonomiske tendenser Rapportens hovedkonklusioner Økonomiske Tendenser 211 er bygget op i tre temaer: Regeringens økonomiske politik, Uddannelse skaber vækst og velstand og Arbejdsmarkedet før, under & efter krisen. Tema 1 Regeringens økonomiske politik Det første tema i rapporten har fokus på den aktuelle situation i dansk økonomi. Kapitel 1 dokumenterer blandt andet, at de offentlige finanser ifølge Finansministeriets egne beregninger er langtidsholdbare. Konklusionen i den gennemførte Genopretningspakke er således, at dansk økonomi er langtidsholdbar uden yderligere reformer. Genopretningspakken betaler altså ikke kun den umiddelbare kriseregning, men løser ligeledes den langsigtede udfordring med fremtidssikring af offentlige finanser. På trods af dette er regeringen nu klar til at afskaffe efterlønnen med henvisning til, at fremtidens velfærd skal finansieres, fordi den offentlige økonomi ikke hænger sammen. Dermed har regeringen udeladt den centrale holdbarhedsmålsætning, som altid har været det centrale pejlemærke for finanspolitikken i Danmark. Et pejlemærke, der ville vise, at der faktisk er råd til efterlønnen i den nuværende økonomiske situation. Kapitel 2 ser nærmere på den førte skattepolitik gennem de seneste 1 år. VK-regeringen har i samarbejde med Dansk Folkeparti af flere omgange gennemført betydelige skattelettelser. De gennemførte skattelettelser og skattestoppet betyder samlet, at der i 21 blev delt over 5 mia. kr. ud i skattelettelser. Skattelettelser, der i høj grad forgylder de rigeste i samfundet. Mens de rigeste ti procent af befolkningen får omkring 46. kr. i skattelettelse, så får de ti procent fattigste godt 4. kr. Tema 2 Uddannelse skaber vækst & velstand Rapportens andet tema handler om uddannelse og de enorme gevinster, som uddannelse har for både den enkelte og for samfundet. Derfor er det særdeles nedslående, at det i kapitel 3 dokumenteres, at en femtedel af en ungdomsårgang stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse 1 år efter folkeskolen. Dermed er vi fortsat milevidt fra målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang i Danmark skal have en ungdomsuddannelse. Ser man nærmere på årsagerne, viser det sig, at uden frafaldet på landets ungdomsuddannelser, ville uddannelsesmålene faktisk være opfyldt. Derfor er beslutningen om, at ungdomsuddannelserne i 211 skal spare næsten 75 mio. kr. en åbenlys fejlprioritering. Det er dobbelt så mange penge, som man i de seneste år har investeret i, at flere unge skal tage en uddannelse. I kapitel 4 analyseres uddannelsesstrukturerne på fremtidens arbejdsmarked. Debatten om fremtidens arbejdsudbud handler næsten udelukkende om mangel på hænder. AE s omfattende fremskrivning af arbejdsmarkeds- og uddannelsesmønstre frem mod 22 viser imidlertid, at problemet inden for de næsten 1 år bliver mangel på uddannet arbejdskraft. Mens efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft falder med mere end 21. personer i de kommende ti år, så stiger behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft med næsten 3. personer i samme periode. 6

8 april 211 uddannelse KAN REDDE fremtidens ARBEJDSSTYRKE Resultatet er, at der kommer til at mangle tusindvis af veluddannede danskere, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i overskud. En udviklingstendens, der kommer til at koste samfundet over 2 mia. kr., hvis ikke arbejdsstyrkens uddannelsesniveau hæves. Kapitel 5 zoomer ind på gevinsterne ved uddannelse. I kapitlet dokumenteres det, at uddannelse er en guldrandet investering for både den enkelte, men i særdeleshed også for samfundet. For den enkelte resulterer øget uddannelse i højere indkomst over livet, og set fra samfundets side, giver uddannelse både bedre arbejdsmarkedstilknytning og højere produktivitet. Samtidig vises det i kapitlet, at uddannelse har positive effekter på helbredet. Uddannede har således et mindre træk på sygesikringsydelser og et langt mindre medicinforbrug end ufaglærte. Tema 3 Arbejdsmarkedet før, under & efter krisen Det tredje tema i rapporten handler om arbejdsmarkedet og de fremtidige vækstudsigter i Danmark og Europa. Kapitel 6 tager udgangspunkt i perioden inden den økonomiske krise, hvor vi fra oplevede et sandt mirakel på det danske arbejdsmarked. I perioden før krisen faldt arbejdsløsheden med 11. personer samtidig med, at arbejdsstyrken steg med 1. personer. På trods heraf var den økonomiske vækst langt fra prangende. Danmark fik hverken vækst- eller velstandsmæssigt nok ud af miraklet på det danske arbejdsmarked. Kapitlet belyser faktorerne bag vækst og velstand og dokumenterer, at et fokus på antallet af hænder til sikring af fremtidens vækst og velstand ikke er tilstrækkeligt. Produktivitet og uddannelse spiller en altafgørende rolle. Konklusionerne i kapitel 6 understreger på den måde, at Danmarks fremtidige vækst og velstand ikke kommer af sig selv. I kapitel 7 undersøges det, hvordan det danske arbejdsmarked har udviklet sig under den økonomiske krise. I løbet af de seneste to år har Danmark oplevet det største beskæftigelsesfald siden 2. verdenskrig. Beskæftigelsesfaldet har navnlig ramt unge, ufaglærte og indvandrere. Samtidig har krisen medført en betydelig stigning i ledigheden, som både afspejler, at flere bliver ramt af ledighed, men også, at ledighedsperioderne er blevet længere. Antallet af langtidsledige er på to år steget med 23 procent. Det svarer til mere end en tredobling. Rapportens sidste kapitel belyser, hvad der vil ske på det danske og europæiske arbejdsmarked som konsekvens af de europæiske spareplaner. Konklusionen er, at spareplanerne i EU kan vise sig at tage pusten ud af opsvinget i de kommende år. Dermed risikerer de europæiske lande en økonomisk ørkenvandring med lav vækst og en ledighed, der kan bide sig fast på et højt niveau. Som følge af spareplanerne bliver beskæftigelsen i EU i 214 reduceret med ca. 6 mio. personer. Det er derfor nødvendigt med en mere koordineret finanspolitik i EU, hvor landene ikke strammer finanspolitikken samtidig, og hvor man ligeledes lægger større vægt på den løbende konjunktursituation. 7

9 økonomiske tendenser

10 april 211 uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke TEMA 1 REGERINGENS ØKONOMISKE POLITIK kapitel 1 Ny målstreg: Fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 kapitel 2 Regeringens skattelettelser rammer skævt 9

11 økonomiske tendenser kapitel 1 Ny målstreg: Fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 På trods af at de offentlige finanser ifølge Finansministeriets egne beregninger er langtidsholdbare efter Genopretningspakken, er regeringen kun et halvt år efter klar til at afskaffe efterlønnen med henvisning til, at fremtidens velfærd skal finansieres. En fuld efterlønsafskaffelse vil derfor bevirke, at de offentlige finanser er overholdbare med 1-15 mia. kr. Regeringen har tilsyneladende udeladt den centrale holdbarhedsmålsætning som altid har været det centrale pejlemærke for finanspolitikken - fordi dette mål vil vise, at der faktisk er råd til efterlønnen i den nuværende økonomiske situation. Omdrejningspunktet i finanspolitikken har hidtil været begrebet "finanspolitisk holdbarhed". Er finanspolitikken holdbar, kan vi populært sagt aflevere det velfærdssamfund, som vi kender i dag, til vores børn og børnebørn. Lidt mere teknisk kan man sige, at finanspolitikken er holdbar, hvis fremtidige indtægter og udgifter (eksklusive nettorenteudgifter) tilbagediskonteret er tilstrækkelig til at finansiere nettogælden i dag, som er omtrent nul. I boks 1 bliver holdbarhed forklaret nærmere. I boks 2 er Finansministeriets formulering af finanspolitisk holdbarhed gengivet. Finansministeriets holdbare forløb, som præsenteres i Konvergensprogram 29, viser underskud på den faktiske offentlige saldo fra 215 og i al fremtid. At der alligevel er tale om et holdbart forløb, skyldes, at det relevante saldobegreb er den primære offentlige saldo, det vil sige den offentlige saldo korrigeret for nettorenteudgifter. Den primære saldo viser et underskud fra 216 til 25 og efterfølgende et overskud i al fremtid. Det er et holdbart forløb, selvom den faktiske saldo er i underskud i hele fremskrivningsperioden, og i 22 udviser et underskud på 1 procent af BNP, svarende til 18 mia. kr. (211-niveau). Figur 1 viser udviklingen i den faktiske og primære offentlige saldo i perioden i det holdbare forløb i Konvergensprogram 29. Finanspolitikken kan således være langtidsholdbar på trods af, at der er underskud i en lang årrække det kræver blot, at underskuddet opvejes af endnu større overskud senere. 1

12 april 211 fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 Finanspolitisk holdbarhed Den offentlige sektor står over for nøjagtig samme problemstilling som privatpersoner, når det drejer sig om at sikre, at økonomien hænger sammen, det vil sige at sikre en holdbar økonomi. Pengene skal passe set over livet, men ikke nødvendigvis hvert år. Der kan være perioder af livet med underskud og gældsopbygning, som blot senere skal opvejes af overskud og gældsnedbringelse. I boks 1 er problemstillingen med at sikre den offentlige økonomis holdbarhed sammenholdt med problemstillingen for en privat husholdningsøkonomi. Boks 1. Økonomien skal være holdbar uanset om man er privatperson eller offentlig sektor Som privatpersoner konfronteres vi med en begrænsning i vores husholdningsbudget. Over et livsforløb kan vi som udgangspunkt ikke forbruge mere end vores samlede indkomst. I perioder kan vi dog låne og opbygge en gæld, men den skal afdrages igen. Husholdningsbudgettet skal holde på langt sigt dvs. være holdbart. Den offentlige sektor står over for nøjagtig samme problemstilling som privatpersoner. Den offentlige sektor skal også overholde sit husholdningsbudget. Man siger, at finanspolitikken er holdbar, hvis den offentlige sektor kan afdrage den nuværende offentlige (netto)gæld og samtidig betale sine forventede regninger til service, pensioner mv. i fremtiden med indtægterne fra primært skat. Da nettogælden i disse år er stort set lig nul, så er regnestykket mere simpelt, nemlig at udgifter og indtægter i gennemsnit skal være lige store fremover. Er finanspolitikken uholdbar, vil det på et tidspunkt blive nødvendigt at reducere udgifterne eller øge indtægterne, for at gælden ikke eksploderer. Er finanspolitikken derimod overholdbar, vil det offentlige opbygge en formue og faktisk en eksploderende stor formue. Langsigtede fremskrivninger af de offentlige indtægter og udgifter inddrager udviklingstræk, som vil optræde med en vis sikkerhed. Det drejer sig bl.a. om aldringen af befolkningen, arbejdsudbuddet med gennemførte reformer bl.a. som følge af velfærdsaftalen fra 26, de private pensionsordningers stigende udbredelse og det skjulte skatteaktiv i forbindelse med, at pensionerne kommer til udbetaling og beskattes samt prognoser for oliereserverne i Nordsøen, som på et tidspunkt vil være udtømte. Holdbarhedsindikatoren giver med ét tal en vurdering af størrelsen af denne udfordring ved at tilbagediskontere alle fremtidige indtægter og udgifter (ekskl. renteudgifter) til i dag og sammenholde det med gælden i dag. Dette ene tal kan oversættes til, at banken regner på, om en privat familie er solvent dvs. værdierne matcher forpligtelserne når man står og skal optage et huslån. Husholdningen kan godt få lov til at optage et lån, hvis fremtidige forventede indtægter kan dække de fremtidige forventede udgifter samt renter og afdrag på lånet. En husholdning, der optager et huslån, vil typisk have gæld i de næste 3 år frem, men husholdningen er solvent, ellers ville den ikke kunne optage lån. Tilsvarende kan den offentlige sektors økonomi være holdbar eller solvent, selvom der budgetteres med underskud og ligefrem stigende gæld de næste 3 år. Det kræver blot, at de fremtidige forventede indtægter er tilstrækkeligt store til at finansiere både løbende udgifter og gæld. At køre med underskud og stigende gæld i en årrække er altså ikke nødvendigvis et holdbarheds/solvensproblem, men et likviditetsproblem, dvs. om indtægter og udgifter på alle tidspunkter matcher hinanden. Privatøkonomisk holdbarhed adskiller sig dog på et punkt fra finanspolitisk holdbarhed. Da enkeltpersoner har en endelig levetid, er det nødvendigt, at hele gælden er afdraget, inden vedkommende dør, for at det kan siges at være holdbart. For den offentlige sektor gælder blot, at gældskvoten (dvs. den offentlige nettogæld i pct. af BNP) er konstant på langt sigt, da generationerne har uendelig tidshorisont. En holdbar udvikling er således et spørgsmål om en rimelig fordeling mellem forskellige generationer. 11

13 økonomiske tendenser Boks 2. Finansministeriets formulering af finanspolitisk holdbarhed i 215-planen Siden 21, hvor den såkaldte 21-plan blev lagt frem, har en holdbar udvikling i de offentlige finanser været et centralt finanspolitisk pejlemærke. Holdbar finansiering af velfærdssamfundet var også et væsentligt omdrejningspunkt i Velfærdsaftalen Det centrale omdrejningspunkt i Velfærdsaftalen er en holdbar udvikling i de offentlige finanser En holdbar finanspolitik er som nævnt omdrejningspunktet i 215-planen. Fokus på finanspolitisk holdbarhed kan ses som en test af, om finanspolitikken hænger sammen over tid, så der med de opstillede forudsætninger ikke optræder større stramningsbehov på lidt længere sigt. Størrelsesordenen af den fremtidige udfordring for den offentlige økonomi som følge af forskydninger i befolkningens sammensætning, udtømningen af oliereserverne mv. opsummeres i den såkaldte finanspolitiske holdbarhedsindikator. En holdbarhedsindikator på nul indebærer, at finanspolitikken opfylder konsistenskravet om holdbarhed. I det tilfælde er strukturerne i økonomien og de offentlige finanser i så god stand, at de forudsatte merudgifter til blandt andet sundhed og pleje til flere ældre kan finansieres uden at forøge beskatningen eller reducere væksten i de offentlige udgifter på andre områder (i forhold til det, som er forudsat og meldt ud). Hvis holdbarhedsindikatoren er positiv, er finanspolitikken mere end holdbar. Det betyder, at de samlede indtægter overstiger udgifterne på længere sigt med de regler og forudsætninger, som er lagt frem. Hvis der samtidig er plads i forhold til målsætningen om mindst balance på den strukturelle saldo frem til 215 og i forhold til konjunktursituationen, kan der i så fald være et finanspolitisk råderum ud over det, som allerede er disponeret frem mod 215. Figur 1. Faktisk og primær offentlig saldo i Konvergensprogram 29 Pct. af BNP Pct. af BNP Finansministeriets holdbare forløb med underskud i 22 på 1 pct. af BNP = 18 mia. kr Strukturel offentlig saldo Strukturel offentlig primær saldo Anm.: De seneste foreløbige 22-fremskrivninger fra Finansministeriet tyder dog på, at kravet for balance i 22 er opjusteret til ca mia. kr. ud over Genopretningsaftalen. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet. 12

14 april 211 fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 Genopretningspakken lukkede hullet efter krisen I VKO s Genopretningspakke fra maj 21 fremgår det, at aftalen er stort set tilstrækkelig til at sikre finanspolitisk holdbarhed og samtidig sikre balance i 215. Aftaleteksten lyder: Aftalen om genopretningen af dansk økonomi er et væsentligt skridt i retning af at indfri de finanspolitiske mål frem mod 215: Det centrale mål er at opnå strukturel balance i 215. Det kræver nye initiativer, der styrker finanserne med 31 mia. kr. Dermed er kravet om finanspolitisk holdbarhed opfyldt. Genopretningspakken består bl.a. af besparelser i den offentlige sektor på bl.a. uddannelsesområdet, nulvækst i kommunerne, loft på børnechecken, halvering af dagpengeperioden fra fire år til to år, og skattegrænser fastfryses. Det har varig saldovirkning og forbedrer dermed ikke bare den offentlige saldo i perioden , men ligeledes i årene derefter, hvorfor det samtidig styrker den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. At Genopretningspakken sikrer holdbarhed, fremgår endnu tydligere af Finansministeriets kommentarer til Vismændenes mere pessimistiske holdbarhedsvurdering, som der vendes tilbage til sidst i kapitlet. Finansministeriet skriver således i juni 21, efter Genopretningsaftalen var lavet: Ifølge Finansministeriets beregninger er Genopretningspakken... tilstrækkelig til at indfri de ventede henstillinger fra EU og stort set sikre finanspolitisk holdbarhed, idet holdbarhedsindikatoren umiddelbart kan opgøres til ca. -,1 pct. af BNP inklusive pakken. Det vil sige, det udestående holdbarhedsproblem på,1 procent af BNP svarer til 2 mia. kr. Konklusionen er således, at dansk økonomi for alle praktiske formål er langtidsholdbar i sommeren 21 - før regeringens udspil til en tilbagetrækningsreform. Genopretningspakken løser altså ikke kun den umiddelbare kriseregning, som statsminister Lars Løkke Rasmussen vildledende har fremstillet det i debatten, men pakken løser ligeledes den langsigtede regning, fordi besparelserne mv. har permanent karakter. Det fremgår af figur 2, som viser, at Finansministeriet vurderede det finanspolitiske holdbarhedsproblem til 1,3 procent af BNP, svarende til 24 mia. kr. i Konvergensprogrammet (februar 21) før Genopretningspakken og til,1 procent af BNP svarende til 2 mia. kr. efter Genopretningspakken, som Finansministeriet opgjorde det i juni 21. Der er naturligvis enorm usikkerhed behæftet med beregningen af den finanspolitiske holdbarhed, såvel som underskuddet i et enkelt år som f.eks. 22. Den resterende holdbarhedsmanko på knap 2 mia. kr. kan til sammenligning holdes op imod, at Finansministeriet i februar 21 skønnede, at det offentlige underskud i samme år (21) blev på -94 mia. kr., mens ministeriet i december 21 skønnede det offentlige underskud i 21 til knap -63 mia. kr. Skønnet for underskuddet i det år, man befandt sig i, blev altså revideret 31 mia. kr. ned. Finansministeriets nye mål: Balance på de offentlige finanser i 22 Regeringen har i forbindelse med forslaget til sin tilbagetrækningsreform introduceret et nyt mål i finanspolitikken, som går ud på at sikre balance på den (strukturelle) offentlige saldo i 22. Den nye målstreg vil tilsyneladende blive det centrale pejlemærke i den kommende 22-plan. 13

15 økonomiske tendenser Figur 2. Finanspolitisk holdbarhedsproblem før og efter Genopretningspakken Mia. kr. 211-niveau Før Genopretningspakken (Konvergensprogram, februar 21) 2 Efter Genopretningspakken m.m. (sommeren 21) Mia. kr. 211-niveau Kilde: Finansministeriets Konvergensprogram 29 (februar 21) side 53 fodnote 4 og Finansministeriets skriftlige indlæg til DØRs rapport forår 21 (juni 21) side 3. Dermed vil regeringen og Finansministeriet afvige fra det pejlemærke, der siden de mellemfristede planers fødsel har været det helt centrale pejlemærke, nemlig finanspolitisk holdbarhed. I regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform står der indledningsvis, at Den offentlige økonomi hænger ikke sammen. Det er direkte fejlagtigt med den hidtil gældende målestok, eftersom finanspolitikken er holdbar efter Genopretningspakken, og når regeringens reformer af SU og førtidspensions- og fleksjobordningen medregnes. At regeringen vil forlade finanspolitisk holdbarhed, som ellers har været det helt centrale pejlemærket siden 21-planen fra 21, ses ved, at ordet holdbar ikke indgår i regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform (25. januar 211) på nær én gang, hvor der står, at det er uholdbart, at velfærdsaftalen indfases så sent. Det er ligeledes fejlagtigt, som det vises senere. Til sammenligning findes ordet holdbar over 25 gange i enkelte af regeringens/finansministeriets publikationer og senest i Finansministeriets konvergensprogram (februar 21) indgår ordet holdbar 139 gange. Det fremgår af tabel 1. Valget af det nye krav om budgetbalance i 22 bør spærre øjnene op hos mange, da den nye målstreg er et markant strammere krav end kravet om finanspolitisk holdbarhed faktisk dobbelt så stramt. Det fremgår af figur 3, som viser kravet for at sikre finanspolitisk holdbarhed (uden genopretningsplanen) på de omtalte 24 mia. kr. og kravet for at sikre balance på den offentlige saldo i 22, som Finansministeriet opgør til 45-5 mia. kr. Det samme viste figur 1, hvor der trods et holdbart forløb er underskud på den offentlige saldo i 22. Kravet om finanspolitisk holdbarhed er et solvenskrav, som sikrer, at de forudsatte merudgifter 14

16 april 211 fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 Tabel 1. Holdbarhed i diverse publikationer fra regeringen/finansministeriet Regeringens/Finansministeriets publikationer Forekomster af ordet holdbar En holdbar fremtid - Danmark 21 (januar 21) 9 Finansredegørelse 22 (november 22) 26 Finansredegørelse 24 (juni 24) 252 Mod nye mål Danmark 215 (august 27) 118 Mod nye mål Danmark 215, teknisk baggrundsrapport (december 27) 257 Konvergensprogram 29 (februar 21) 139 Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform (januar 211) Anm.: I regeringens forslag til tilbagetrækningsreform (januar 211) fremgår "uholdbart, at velfærdsaftalen indfases så sent". Kilde: AE på baggrund af diverse publikationer på Finansministeriets hjemmeside. til blandt andet sundhed og pleje til flere ældre kan finansieres uden at forøge beskatningen, og at pengene passer over tid. Men som figur 1 viste, kan et forløb godt være holdbart på trods af, at fremskrivningsperioden indledes med nogle årtiers underskud. Det er dog ikke et solvensproblem, men et likviditetsproblem. Det vil sige, den tidsmæssige placering af de fremtidige indtægter fra bl.a. udskudte skatter i pensionssektoren ligger sent. Men målet om balance på den offentlige saldo i netop år 22 er et vilkårligt mål. Det arbitrære består i, at hvis man eksempelvis valgte at sikre balance i 225 i stedet, vil finansieringskravet øges fra 45-5 mia. kr. til i omegnen 6-65 mia. kr. Derved er der aldrig nogen udsigt til, at spare- Figur 3. Kravet for hhv. langtidsholdbarhed og budgetbalance i 22 Mia. kr Mia. kr Krav for at sikre finanspolitisk holdbarhed Krav for at sikre budgetbalance i 22 Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets Konvergensprogram 29 (februar 21) side 53 fodnote 4 og finansministerens plancher ved pressebriefing (januar 211) planche

17 økonomiske tendenser planerne stopper, så længe underskuddet stiger. Til gengæld vil et overholdbart forløb stille unødvendigt store krav til de nulevende generationer til fordel for kommende generationer. At Vismændene mener, at holdbarhedsudfordringen ikke er løst med genopretningsaftalen eller for den sags skyld med en efterlønsafskaffelse, skyldes et valg af atypiske antagelser, som både AE og Finansministeriet har kritiseret. Vismændene når faktisk frem til, at holdbarhedskravet er mere end opfyldt med få ændringer i de atypiske beregningsantagelser. Det er uddybet sidst i kapitlet. Dansk økonomi er langtidsholdbar uden efterlønsafskaffelse Regeringens forslag om afskaffelsen af efterlønnen bunder altså ikke i at komme i mål med at sikre langtidsholdbare offentlige finanser. Det bliver sikret, hvis VKO s genopretningsaftale kommer i hus i årene tilsammen med de reformforslag, der ligger på SU og førtidspension/fleksjob. Men målstregen er flyttet længere ud. Det samlede krav er flyttet fra 24 mia. kr. for at sikre finanspolitisk holdbarhed til et krav på 45-5 mia. kr. for at sikre balance i 22. Ifølge Finansministeriets pressebriefing om tilbagetrækningsreform i januar 211 vurderer de, at en efterlønsafskaffelse forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med 1-15 mia. kr. Ergo vil en samlet VK-plan indeholdende både Genopretningspakken og efterlønsafskaffelsen være en overholdbar finanspolitik med i størrelsesorden 13 mia. kr., når der tages højde for, at finanspolitikken efter Genopretningspakken stort set havde lukket hullet. Figur 4 viser, at en efterlønsafskaffelse vil skabe en overholdbar finanspolitik. Figur 4. Finanspolitikken er overholdbar med regeringens forslag til efterlønsafskaffelse Mia. kr. 211-niveau , Mia. kr. 211-niveau Efter Genopretningspakken m.m. (sommeren 21) Inkl. efterlønsafskaffelse (januar 211) Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets to publikationer Mod nye mål planen, teknisk baggrundsrapport, december 27 side 73 og Mod nye mål planen, august 27 side 58 og Finansministeriets svar til Finansudvalgets spørgsmål 156 (november 21). 16

18 april 211 fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 Faren ved at planlægge med et overholdbart forløb er, at det kan ende, som i 21, hvor VKregeringen overtog SR-regeringens 21-plan, men slagtede den såkaldte sikkerhedspulje på 1 procent af BNP i SR-regeringens oprindelige 21-plan som gik til skattelettelser, for at finansieringen var i hus. Og tilsvarende året efter velfærdsaftalen fra 26, som sikrede holdbarheden, brugte VK-regeringen lejligheden til at give nye ufinansierede skattelettelser i 27. Velfærdsaftalen fra 26 sikrer holdbarhed For at imødegå den demografiske udfordring med flere ældre, der lever længere, indgik et bredt flertal i Folketinget i 26 den såkaldte velfærdsaftale, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen betydeligt fra 219 og frem. Reguleringen af både efterløns- og folkepensionsalderen, som blev aftalt i 26-velfærdsaftalen, fremgår af figur 5. En efterlønsafskaffelse, som bevirker, at finanspolitikken er overholdbar, lugter af nye skattelettelser. Det er også, hvad vicestatsminister og De Konservatives formand Lars Barfoed lægger op til i Berlingske Tidende den 2. oktober 21, hvor han i et debatindlæg skriver, at: En afskaffelse af efterlønnen er sund fornuft Afskaffes ordningen vil vi også få råd til fortsatte skattelettelser. Af figuren fremgår det, at en nyuddannet faglært på 2 år med velfærdsaftalen tidligst kan trække sig tilbage som 67-årig. Havde politikerne nøjedes med at afskaffe efterlønnen i 26-aftalen, kunne den 2-årige allerede gå på folkepension som 65-årig. Men afskaffer man efterlønnen i dag, vil den 2-åriges tidligste pensionsalder blive 72 år altså over 12 år senere end i dag. En Figur 5. Velfærdsaftalen 26 løfter både efterløns- og folkepensionsalderen markant Pensionsalder, år Pensionsalder, år Alder i dag Efterlønsalder Folkepensionsalder Kilde: AE på baggrund af Finansudvalgets spørgsmål 156 (november 21). 17

19 økonomiske tendenser nyfødt kan tidligst forvente at gå på folkepension som 74½ år med de gældende regler og nuværende levetidsforventninger. styrke den offentlige saldo frem mod 22 og styrke den finanspolitiske holdbarhed, så finanspolitikken er overholdbar. Velfærdsaftalen forbedrer ifølge Finansministeriet den finanspolitiske holdbarhed med 63 mia. kr. (211-priser) og løfter beskæftigelsen med hele 487. personer på langt sigt 1. Derfor fremgår det af velfærdsaftalen, hvor der på side 1 står Ændringerne i tilbagetrækningssystemet vil sikre finansiering af det danske velfærdssamfund mange årtier frem. Nu foreslår regeringen en yderligere stramning af efterløns- og folkepensionsalderen blot et halvt årti efter med henvisning til, at det er "uholdbart, at velfærdsaftalen indfases så sent", men som det fremgår af figur 6, sikrede aftalen langtidsholdbarhed. Regeringens forslag til en efterlønsafskaffelse og hurtigere løft i folkepensionsalderen vil yderligere Frem mod 22 indebærer forslaget til tilbagetrækningsreform en beskæftigelseseffekt på 7. og en forbedring af de offentlige finanser på 18 mia. kr. i 22 ifølge regeringen. Den gradvise udfasning af efterlønnen har imidlertid kun begrænset effekt i 22, hvorimod fremrykningen af dele af velfærdsaftalen, som indebærer højere folkepensionsalder, giver klart det største bidrag i 22. Fremrykningen alene øger beskæftigelsen med ca. 5. og forbedrer de offentlige finanser med 12 mia. kr. Målt på den finanspolitiske holdbarhed er det derimod kun omkring 1-2 mia., der skyldes fremrykningen af (dele af) velfærdsaftalen. Baggrunden for, at holdbarhedseffekten af fremrykningen er forholdsvis begrænset på trods af, at fremryk- Figur 6. Det langsigtede finanspolitiske holdbarhedsproblem før og efter velfærdsaftalen 26 Mia. kr Før velfærdsaftalen Efter velfærdsaftale 26 Mia. kr Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets to publikationer Mod nye mål planen, teknisk baggrundsrapport, december 27 side 73 og Mod nye mål planen, august 27 side 58 og Finansministeriets svar til Finansudvalgets spørgsmål 156 (november 21). 1) Ifølge svar fra Finansministeriet i et finansudvalgssvar fra november 21: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 156 af 6. maj

20 april 211 fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 22 ningen giver klart den største effekt i 22 er, at fremrykningen udelukkende giver en midlertidig positiv effekt på beskæftigelse og offentlige finanser, mens en gradvis afskaffelse af efterlønnen har varige effekter på beskæftigelse og offentlige finanser. Med regeringens forslag om en efterlønsafskaffelse vil Danmark få den absolut højeste pensionsalder internationalt. Den tidligste pensionsalder for en 2-årig er 72 år og for en nyfødt 74½ år. Det fremgår af figur 7, der viser pensionsalderen med regeringens nye forslag til tilbagetrækning. Og det er vel at mærke, selvom levetiden i Danmark er relativ kort, og selvom EU samtidig vurderer, at Danmark har de sundeste offentlige finanser faktisk det eneste EU-land, der har holdbare offentlige finanser. Skattelettelser skabte nyt hul i holdbarheden i 27 Umiddelbart før valget i 27 vedtog regeringen en række skattelettelser samt fortsættelse af skattestoppet frem til 215. Det kostede 15 mia. kr. Den eneste direkte finansiering kommer fra prisreguleringen af energiafgifterne, det vil sige en delvis ophævelse af skattestoppet, som frem mod 215 giver et bidrag på ca. 4 mia. kr. Der var tale om ufinansierede skattelettelser for ca. 11 mia. kr. Herudover løftede regeringen de offentlige udgifter med 3½ mia. kr. bl.a. som følge af trepartsaftaler. Figur 7. Regeringens forslag til efterlønsafskaffelse og hurtigere løft i folkepensionsalderen Pensionsalder, år Pensionsalder, år Alder i dag Efterlønsalder Folkepensionsalder Kilde: AE pba. regeringens forslag til tilbagetrækningsreform (januar 211) og Finansministeriets svar til Finansudvalgets spørgsmål 156 (november 21). 19

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

God samfundsøkonomi i vækstpakke

God samfundsøkonomi i vækstpakke God samfundsøkonomi i vækstpakke Det kortsigtede behov for en vækstpakke er ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik tværtimod er der god samfundsøkonomi i en vækstpakke. Offentlige

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Hvem betaler for krisen?

Hvem betaler for krisen? En samlet beregning af Forårspakke 2. og Genopretningspakken, som er en væsentlig del af regeringens økonomiske krisestyring, viser, at langt de fleste familier får et tab på disse ændringer. Det gælder

Læs mere

Fremrykning af velfærdsaftalen:

Fremrykning af velfærdsaftalen: Fremrykning af velfærdsaftalen: Stor effekt på kort sigt ingen på langt sigt Fremrykningen af velfærdsaftalen bidrager stort set ikke til løsningen af de langsigtede holdbarhedsproblemer i dansk økonomi.

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik

Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Regeringen overdriver virkning af egen krisepolitik Statsminister Lars Løkke Rasmussen overdriver virkningen af regeringens krisepolitik, når han siger, at Regeringens aktive krisehåndtering har sikret,

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest

Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT

NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT 18. december 28 af Martin Madsen tlf. 33557718 Resumé: NORDSØ-INDTÆGTER GIVER PLADS TIL INVESTERINGSLØFT Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. 34½ mia. kr. i 28. Det er 8 mia. kr. mere

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere