Økonomirapport nr. 6 for Afrapportering pr. 30. september Til DIF Og ØU Økonomi og Stab 27.

Transkript

1 Afrapportering pr. 3. september 216 Til DIF Og ØU Økonomi og Stab 27. oktober 216 Økonomirapport nr. 6 for 216 Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

2 SIDE 2

3 Indhold 1. Status på kommuneniveau Status og udvikling udvalgte tværgående områder Afvigelse på områdebevillingsniveau Forventet regnskab på Sundhed, Pleje og Omsorg Udviklingen på beskæftigelsesområdet

4 1. Status på kommuneniveau De fire faste mål Kommunalbestyrelsen vedtog den 7. oktober 214 en økonomisk politik. Den indeholder fire forpligtende mål, som økonomien styres efter. Tabel 1. De fire mål, opfølgning i 215 Strukturel driftsbalance Mio.kr. Gennemsnitlig kassebeholdning Mio.kr. Samlede tillægsbevillinger 1 1. kr. Gæld pr. borger 2 Kr. Mål >6 >4 <2. - Oktober - November - December - Januar - Februar - Marts - April - Maj - Juli - august - september Strukturel driftsbalance Den strukturelle driftsbalance viser forskellen mellem kommunens indtægter og udgifter og beskriver, om økonomien er så meget i balance, at der er råd til at investere i anlæg og afdrage på lån. Tabel 2. Budget og forventet regnskab Eksklusiv reserve for at undgå sanktioner - og tilsvarende anlægsindtægt Positivt tal = kassetræk. Negativt tal = kassetilførsel. Løbende priser, mio. kr. R215 B216 FR216 B217 B218 B219 Drift ekskl. forsyning mv Skat, tilskud/udligning, renter Strukturel driftsbalance Anlæg ekskl. forsyning Resultat Nettoafdrag Forsyning og balanceforskydninger Likviditetspåvirkning Tabel 2 bygger på kommunalbestyrelsens beslutninger til og med mødet i oktober 216. Tallene for udgør det vedtagne budget for 217. Med den første økonomirapport i 217 vil beløbene være korrigeret for kommunalbestyrelsens beslutninger i resten af 216 samt endelige pris- og løntalsjusteringer til 217-priser. Samlet set forventes nu, at kassebeholdningen øges med 166 mio. kr. i 216, svarende til at der i løbet af 216 lægges 118 mio. kr. mere i kassen end forventet ved budgetvedtagelsen. 1 Tallet omfatter kassevirkningen af tillægsbevillinger til drift ekskl. overførsler fra foregående år og ekskl. reduktioner af driftsbudgettet, som direkte anvendes til finansiering af anlægsarbejder (og tilsvarende eventuelle forøgelser finansieret ved reduktion af anlægsbudgettet). 2 Gæld vedrørende kommunale ældreboliger afdrages via de ældres huslejebetaling samt i et meget beskedent omfang af statslige og kommunale betalinger. Derfor er ældreboliggæld ikke medregnet i gæld pr. borger. 4

5 På driftsbalancen viser det forventede regnskab for 216 lige nu et overskud på 11 mio. kr. Det er knap 3 mio. kr. mere end forventet i det oprindelige budget. Afdelingerne har i begyndelsen af august revideret deres forventning om mer- eller mindreforbrug i 216. På forbrugssiden skyldes afvigelsen, at der på den ene side er overført midler fra 215 til budget 216, mens der på den anden side nu forventes et mindreforbrug i 216, som på grund af opsparing og forskydninger mellem årene vil blive anmodet om at blive overført til 217. På indtægtssiden forventes, at de samlede nettoindtægter vil være ca. 24 mio. kr. højere end budgetteret. Det skyldes midtvejsregulering for 216, hvor kommunen reguleres for 2,1 mio. kr. mindre end forventet. Afvigelsen indbefatter midtvejsregulering af overførsler, den kommunale medfinansiering, beskæftigelsestilskud samt efterregulering af kompensation af refusionsomlægning. Desuden forventes nettorenteudgifterne at være 2,2 mio. kr. mindre. Herudover forventes et mindreforbrug i 216 på knap 2 mio. kr. idet ankesagen vedr. ekstraordinær selskabsskat fra G4S ikke forventes afgjort i 216. I forbindelse med regnskabsafslutningen vil disse midler blive hensat i budget 217 i tilfælde af, at ankesagens afgørelse medfører, at kommunen skal tilbagebetale det fulde beløb. Anlægsudgifterne forventes at blive 37 mio. kr. højere end i det oprindelige budget for 216. Ændringen skyldes først og fremmest overførsel af anlægsbevillinger for godt 55 mio. kr. fra 215 til 216 samt bevilling på godt 2 mio. kr. til modernisering af vejbelysning. Omvendt skønnes et samlet mindreforbrug på anlæg på knap 57 mio. kr. Det medfører samtidig mindre lånoptagelse for godt 27 mio. kr. i 216. Endelig er der afholdt en anlægsudgift til køb af posthusbygning beliggende på Stationstorvet. På både drifts- og anlægssiden forventes en del af mindreforbruget i 216 at blive overført til 217. Dette er ikke indarbejdet i 217-tallene. Afdrag på lån forventes at være ca. 1 mio. kr. mindre, mens den samlede lånoptagelse i 216 nu forventes at være 1 mio. kr. højere end i det oprindelige budget for 216. Endelig forventes de samlede nettoudgifter på forsyning og balanceforskydninger at være 115 mio. kr. mindre end i det oprindelige budget. Det skyldes primært indtægterne fra tilbagebetalingsdeklarationerne og salg af ejendom til Citicon. Der er på nuværende tidspunkt givet en kassefinansieret anlægsbevilling i 216 på 22 mio. kr. samt den tillægsbevilling på driften på 1 mio. kr. 5

6 Kassebeholdning Det økonomiske mål er, at den gennemsnitlige kassebeholdning ikke må komme under 4 mio. kr. Figur 1: Kassebeholdning , faktisk og prognose 3 mio. kr. Faktisk 25. oktober Minimum iht anker Skøn over forventet udvikling med driftsbalance i henhold til budgetaftale , Den gennemsnitlige kassebeholdning er baseret på den strukturelle driftsbalances forudsætninger, jf. ovenstående. På indtægtssiden indgår kun anlægstilskud, når der er sikkerhed for finansieringen og aftalte salg af ejendomme. Nettoindtægten fra frikøb af hjemfald vedrørende en del af Albertslund Syd er også inkluderet. Kommunen har i slutningen af 215 og i begyndelsen af 216 modtaget en indtægt på 98 mio. kr. herfra. Denne indtægt er modtaget i december, mens udgiften til kapitaltilførsel til Landsbyggefonden er medregnet ultimo november, da opkrævningen endnu ikke er modtaget. Restprovenu fra salget af regnvandsbassinerne på 5,2 mio. kr. medregnes fra ultimo december

7 2. Status og udvikling udvalgte tværgående områder De følgende figurer viser månedsfordelt forbrug og budget 216 på service- og overførselsudgifter. Serviceudgifter Kommunens serviceramme dækker hele økonomien til blandt andet daginstitutioner, skoler, ældrepleje, vej og park, det specialiserede socialområde samt administration. Figur 2. Serviceudgifter i mio.kr. i forhold til oprindelig budget Forbrug Faktisk forbrug ultimo september 1.17, mio.kr. Forbrugsprocent 74,8 % Forventet forbrug ultimo september Forventet regnskab 1.88,3 mio. kr ,8 mio.kr. 73,5 % Oprindelig budget 216 Korrigeret budget ,1 mio.kr. 1.58,3 mio. kr. 11,3 % 99,3 % Note: Det lave forbrug i september skyldes korrektion af fejlbogføring i forbindelse med køb af posthus. Juli måned har tilsvarende en for stor udgift Kommentar: Forbruget forventes at svare til 11,3 % af det oprindelige budget, når budgetreserven på 14 mio. kr. er trukket ud. Følger forbruget resten af året sidste års mønster, estimeres et merforbrug på 18,8 mio. kr., i forhold til oprindelige budget. Budgetreserven forventes således brugt, godt og vel. Ses forbruget i relation til korrigeret budget (reduceret med budgetreserven) forventes et mindreforbrug på 1, mio. kr. Det skyldes at korrigeret budget er inklusiv overførselssagen fra 215, hvor der vedr. serviceudgifter blev overført 34 mio. kr. Samlet set vurderes det, at 216 giver et resultat i balance med hensyn til serviceudgifter. Løn udgør godt 6 pct. af de samlede driftsudgifter og er kommunens største udgiftsområde. I forhold til korrigeret lønbudget (fratrukket budgetreserven) forventes et merforbrug på 19 mio. kr. Ses løn og drift under ét forventes et resultat i balance, idet overførsler fra 215 indgår i det korrigerede driftsbudget. 7

8 Overførselsudgifter Overførselsudgifterne er primært på det sociale område og på beskæftigelsesområdet og omhandler bl.a. kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og løntilskud. Figur 3 beskriver udviklingen i økonomien på de funktioner, som KL har defineret som overførsler 3. Figur 3. Overførselsudgifter i mio. kr. i forhold til oprindeligt budget Forbrug Faktisk forbrug ultimo september 344,7 mio. kr. Forventet forbrug ultimo september 35,4 mio.kr. Forventet Oprindelig regnskab budget , mio. kr. 475,6 mio. kr. Forbrugsprocent 72,5 % 73,7 % 98,9 % Kommentar: I figur og tabel indgår både udgift og statsrefusion. Merudgiften i januar og juli skyldes, at refusionerne først blev bogført måneden efter. Samlet set forventes et resultat i balance tenderende mod et mindreforbrug i størrelsesordenen 1 mio. kr. Dette skøn er behæftet med en vis usikkerhed, fordi refusionerne kommer forskudt og fordi 216 ikke nødvendigvis ligner 215, da der sker reformer og budgetændringer på området. 3 Overførselsudgifter er inklusiv statsrefusion. Nogle refusioner kommer senere ind i 216 end i 215. Tilsvarende bogføres udgifter til dagpenge også senere, hvilket der dog er taget højde for. Merudgiften i januar og juli i figur 3 skyldes, at refusioner først er bogført i måneden efter. 8

9 3. Afvigelse på områdebevillingsniveau De budgetansvarlige chefer har vurderet forbruget og forventet regnskab for 216. Dette er gjort ud fra udgifter og indtægter de første 9 måneder, og er inklusiv mer- og mindreforbrug overført fra 215. Relateret til driften forventer lederne samlet set et mindreforbrug på 23,2 mio. kr. Det dækker over en række modsatrettede forventninger, jf. nedenstående tabel. Der forventes overført 16,7 mio. kr. til 217. Prognose pr. 3/9 ( - = mindreforbrug) Forventet overført til 217 ( + = forventet overførsel) Direktørområde (1. niveau) Afdelinger (2. niveau) Områdebevillinger (3. niveau) SUM I ALT -23,2 16,7 I alt -9,8 1,5 829 Administration - Økonomi & Stab,3 -, Kommunaldirekt ør By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse Børn, Sundhed & Velfærd 8291 Administration -Puljer og øvrig konto 6 drift -7,6 8,3 Økonomi & Stab 8292 Administration - Kommunalbestyrelse -1,5 1, Netværk administration -1, 1, I alt -18,1 5,6 285 Jobcenter -8,8, Borger og Arbejdsmarked 284 Borger, bolig og integration -2,2, 289 Vækst og Regional udvikling -,2, 239 Administration - Borger og Arbejdsmarked -,6,6 21 Miljø, plan, byg,, 225 Vallensbæk mose grønt område,, 24 Administration -1,1, 25 Ejendomme -2,7 1,7 Miljø & Teknik 26 Vej, park og natur -,3 -,1 259 Administration - Miljø & Teknik,, 2591 Administration - Adm. udgifter vedr. forsyning,, 2592 Administration - Arbejdsskadeområdet,, Drift & Service 27 Serviceområdet,, 28 Materialegården,, Brandvæsen og beredskab 22 Brandvæsen og beredskab 1,2, 411 Kultur & borgere -,7,7 By, Kultur og Fritid 412 Byudvikling -2,3 2,3 413 Fritid & Idræt -,4,4 419 Administration - By, Kultur og Fritid,, I alt 4,7,6 Sundhed, Pleje & Omsorg Social og Familie Dagtilbud Skoler & Uddannelse 491 Tværgående funktioner og projekter -,1,1 421 Sundhed, Omsorg og Pleje 22,8-5,7 429 Administration - Sundhed, Pleje og Omsorg -,8,8 431 Børne- og familieområdet -,7 -,9 432 Voksne med særlig behov -12, 4,2 439 Administration - Social & Familie,, 441 Dagtilbud -,5,3 449 Administration - dagtilbud,2 -,2 451 Skoler & Uddannelse -4,2 2, 459 Administration - Skoler og Uddannelse,, 9

10 1

11 De væsentligste afvigelser er uddybet i det følgende (sorteret efter tabellens opbygning) Økonomi og Stab forventer et mindreforbrug på puljer mv. på 7,6 mio. kr. Dette skyldes en række mer- og mindreforbrug. Det største mindreforbrug på 3,1 mio. kr. vedrører KOMBIT og består dels af forsinkede projekter og at kommunen har modtaget provenu vedr. salg af KMDejendomme. Det er besluttet, at sidstnævnte indgår i en pulje til at understøtte digitaliseringen. Desuden forventes mindreforbrug på 1,6 mio. kr. som følge af færre i flexjob. Endelig skyldes nogle mindreforbrug at budgettet er givet i 216 men skal finansiere udgifter i 216 og 217, f.eks. forstærket arbejdsmarkedsindsats. Økonomi og Stab forventer et mindreforbrug vedr. kommunalbestyrelsen på 1,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært et mindreforbrug på råd og nævn samt forplejning Afdelingen for Borger og Arbejdsmarked forventer et mindreforbrug på 8,8 mio. kr. Afvigelsen dækker over store forskydninger mellem de forskellige forsørgelsesydelser. Det generelle billede er dog, at der samlet set er færre borgere der modtager ydelser, end der er budgetteret med, særligt kontanthjælpsmodtagere. Derudover er der også brugt færre penge på indsatser. Det uddybes i afsnit 5. Afdelingen for Borger og Arbejdsmarked forventer et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. Der forventes mindreforbrug som følge af lavere udgifter til danskuddannelse mht. integration og lavere fripladsudgifter. Afdelingen for Miljø og teknik forventer et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. vedr. varme Der forventes en indtægt vedr. tilbagebetaling af varmeudgift vedr. kommunens ejendomme, som følge af lavere priser. Afdelingen for Miljø og teknik forventer et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. vedr. vedligehold og inventar Mindreforbruget på bygningsvedligehold skyldes at en betinget bevilling hvor formålet, forundersøgelse til plejeboliger, først iværksættes i 217. Desuden er der et mindreforbrug til inventar der forventes overført til 217 til renovering af toiletter på Rådhuset. Brandvæsen og beredskab forventer et merforbrug på 1,2 mio. kr. Merbruget skyldes, at indtægten ved sammenlægningen af beredskaberne fejlagtigt både blev budgetteret som en driftsindtægt og samtidig stod som et tilgodehavende. Afdelingen for By, Kultur og fritid, byudvikling forventer et mindreforbrug på 3,4 mio. kr. Det skyldes primært at der i 215 og 216 er afsat budget til flerårigt byudviklingsarbejde. En stor del at aktiviteten forventes først afholdt i 217. Afdelingen for Sundhed, Pleje og Omsorg forventer et merforbrug på 22 mio. kr. Afdelingens forventede merforbrug på 22 mio. kr. er 7,9 mio. kr. større end det forventede merforbrug ved økonomirapporten i juli. Stigningen i det samlede forventede merforbrug skyldes hovedsageligt en stigning i det forventede forbrug i sygeplejen til sygeplejeydelser, der udføres i hjemmeplejen. Herudover er der en mindre stigning i det forventede merforbrug på plejeboligområdet, som knytter sig til en forventet efterregning på indkøb af mad i plejeboligerne. Det uddybes i afsnit 4. Afdelingen for Social og Familie forventer et mindreforbrug på børne- og familieområdet på 1,2 mio. kr. Afvigelsen består af flere beløb. Kort fortalt forventer afdelingen et mindreforbrug på Familiehuset og PPR på godt 2 mio. kr. hver. Omvendt forventes et merforbrug på familieafsnittet på 3,2 mio. Afdelingen for Social og Familie forventer et mindreforbrug på området for voksne med særlige behov på 12, mio. kr. Der forventes et mindreforbrug på kontante ydelser på 5,7 mio. kr. vedrørende førtidspension, og et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. vedrørende myndighedsopgaver for voksne med handicap. Afdelingen for Dagtilbud forventer et mindreforbrug på,5 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt et lavere børnetal, hvor budgetmodellen tilpasser institutionernes budgetter. Omvendt forventes en merudgift til køb af pladser i andre kommuner på 1,4 mio. kr.. 11

12 Afdelingen for Skole og Uddannelse forventer et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. Mindreforbruget indeholder dels mindreforbrug på puljer i rådhusets administration, f.eks. som følge af lavere udgift til sygeundervisning. Dels forbedrer skolerne deres resultat, således at den samlede gæld ikke er så stor som tidligere år. Andre afvigelser Nogle budgetafvigelser relaterer sig til driften på forsyningsområdet eller balanceforskydninger. Her forventer lederne samlet et mindreforbrug på 36,2 mio. kr. Direktørområde (1. niveau) Afdelinger (2. niveau) Områdebevillinger (3. niveau) Prognose pr. 3/9 ( - = mindreforbrug) Forventet overført til 217 ( + = forventet overførsel) SUM I ALT -36,2 21,1 1 KD Kommunaldirektør 989 Renter, tilskud og udligning samt skatter -22,2 19,4 Likvide aktiver, finansforskydning og 999 langfristet gæld -1,, Andet 987 Borger og ydelsescenter -1,1, 2 BKMB Miljø & Teknik 23 Forsyningsvirksomhed -11,9 1,7 Økonomi og Stab forventer et mindreforbrug på 23,2 vedr. renter, tilskud og afdrag Økonomi og Stab forventer et mindreforbrug på 19,4 mio. kr. idet det afsatte budget til eventuel tilbagebetaling af selskabsskat vedr. G4S ikke bliver afklaret i 216. Beløbet overføres til 217. Desuden forventes en merindtægt som resultat af midtvejsregulering af bloktilskud og ekstra indtægter som kompensation for udgifter til personer i integrationsprogram. Endelig forventes en mindreudgift på,7 mio. kr. vedr. renteudgifter pga. lavere låneoptagelse, og af samme grunde et mindreforbrug på 1, mio. kr. på afdrag. Afdelingen for Borger og Arbejdsmarked forventer et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. vedr. renter på lån. Merindtægten skyldes tidsforskydninger og vedrører renter på lån til borgere i 215. Forsyningsvirksomheden forventer et samlet mindreforbrug på 11,9 mio. kr. Varmeforsyningen forventer et mindreforbrug på 12,8 mio. kr., som primært skyldes mindreudgifter på 15, mio. kr. til køb af varme hos VEKS, grundet prisnedsættelse samt lavere forbrug. Modsatrettet har der været en mindreudgift på 7, mio. kr. til efterreguleringer vedr Hertil kommer mindreforbrug vedrørende energispareaktiviteter på 2,6 mio. kr., vandforbrug på,8 mio. kr. og reparation og vedligeholdelse af målere på,8 mio. kr. Modsatrettet forventes en merudgift på,6 mio. kr. til tab og afskrivninger på debitorer. Renovationsområdet forventer et merforbrug på,9 mio. kr. til kørsel med affaldscontainere i forbindelse med ny sorteringsordning. Afvigelser på anlæg Der forventes også afvigelser på anlæg. I alt forventes et mindreforbrug på 55,8 mio. kr. som forventes overført til 217, jf. nedenstående tabel Budget Forventet årsforbrug i mio kr. Prognose pr. 3/9 ( - = mindreforbrug) Forventet overført til 217 ( + = forventet overførsel) SUM I ALT -55,8 55,8 Ejendom, vej og park, anlæg 123,9 67,1-56,8 56,8 Forsyning, anlæg 44,8 45,8 1, -1, ØU, anlæg 22,3 22,3,, Ejendom, vej og park forventer et mindreforbrug på 56,8 mio. kr. Den største afvigelse vedr. vej- og stibelysning med et mindreforbrug på 24 mio. kr. Det skyldes primært at fortsættelsen af moderniseringen af vej- og stibelysningen har afventet en ny betalingsmodel, som blev godkendt på KB i oktober 216. Med betalingsmodellen har forvaltningen nu et grundlag til at gå i dialog med 12

13 de enkelte bolig- og grundejerforeninger med henblik på fastlæggelse af de næste etaper. Pengene er 1% lånefinansieret. I budget 217 er der ikke afsat anlægsrådighedsbeløb til modernisering af vej- og stibelysningen i 217 ud over det som kan overføres fra 216. Den næststørste afvigelse er et mindreforbrug på 9 mio.kr. vedr. plejeboliger/sundhedshus. Det skyldes hovedsagelig at arbejdet først afsluttes i 217, hvorfor midlerne søges overført hertil. Desuden forventes mindreforbrug på en række ikke frigivne rådighedsbeløb der alle forventes overført til 217. De største mindreforbrug er: 4 mio. kr. til Ungecenteret, 3,5 mio. kr. til Hersted Industripark og 1,7 mio.kr. til udvikling af Albertslund Midtby og fængselsgrunden. Det skyldes at projekterne ikke er blevet sat i gang som planlagt Endelig forventes mindreforbrug på i alt 7,4 mio. kr. som omhandler diverse igangværende arbejder, der først afsluttes i 217. Forsyningsområdet forventer et merforbrug på i alt 1 mio. kr. Merforbruget indeholder både mer- og mindreforbrug. Der forventes et merforbrug på 9, mio. kr. i Albertslund Vest, idet varmeforsyningen følger Bo-Vest i deres renovering af boliger, og dette arbejde er fremrykket. Det kan betyde, at det afsatte rådighedsbeløb i 219 skal flyttes frem til 217 for at imødekomme det merforbrug på 9 mio. kr. som overføres fra 216 til 217. Der forventes et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. vedrørende anlægsarbejderne omkring Herstedvester sti, skole og vej, som nu er afsluttet med aflagt anlægsregnskab. Desuden forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. i det anlægsarbejdet omkring VEKS pumperne, da disse udsættes til 217. Ligeledes forventes mindreforbrug på 2,2 mio. kr. vedr. nyt måleraflæsningssystem. De forberedende undersøgelser i forbindelse med nyt måleraflæsningssystem udføres i 216, mens de resterende 2,2 mio. vedr. overføres til 217. Endelig forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. vedrørende private tilslutningsanlæg, idet det har vist sig, at BO-Vest ikke er parat til at lade Varmeværket overtage tilslutningsanlæggene i boligselskabet. 4. Forventet regnskab på Sundhed, Pleje og Omsorg Sundhed, Pleje og Omsorg forventer et merforbrug på ca. 22 mio. kr. Det forventede merforbrug fordeler sig på delområder, som det fremgår i Tabel 3. Tabel 3: Forventet regnskab 216 i (1. kr.) Delområde Budget 216 Forventet forbrug Forventet afvigelse 216 Budget 215 Forbrug 215 Afvigelse Hjemmepleje Genoptræning Plejeboligområdet Sundhed og myndighed Hjælpemiddelcenter Aktivitetsbestemt medfinansiering * Tværgående områder SPO administration inkl. visitation I alt *9.3 (1. kr.) knytter sig til afregning for december 214 De forventede afvigelser for 216 i Tabel 3 dækker over en række mere- og mindreforbrug. 13

14 Ved seneste økonomirapport var merforbruget 14,1 mio. kr. forskellen fra seneste økonomirapport på 7,9 mio. kr. skyldes primært en stor stigning i udgifter til hjemmeplejen på 9,3 mio. kr. Hjemmepleje Merforbruget på delområdet hjemmepleje i Tabel 3 er 1,8 mio. kr. Merforbruget dækker over et forventet merforbrug i den udførende hjemmepleje på 3 mio. kr., et forventet merforbrug i sygeplejen på 6,6 mio. kr. og et forventet merforbrug på 1,2 mio. kr. i rehabiliteringsafdelingen. Merforbruget i hjemmeplejens udførerdel på 3 mio. kr. knytter sig til afskedigelser af medarbejdere og langtidssygemeldinger. Merforbruget i sygeplejen knytter sig hovedsageligt til sundhedsopgaver, som sygeplejen uddelegerer til hjemmeplejen for at kunne levere dem billigere, end hvis sygeplejen selv leverede dem. Det er sygeplejen, der visiterer disse ydelser til borgerne. Merforbruget skyldes, at den tid, som bliver frigivet i sygeplejen, når en større del af sygeplejeydelserne leveres af hjemmeplejen, bliver brugt at andre aktiviteter, end direkte leverancer af sygeplejeydelser. Når sygeplejen anvender tiden på øvrige aktiviteter, bliver der ikke frigivet midler til finansiering af de sygeplejeydelser, som hjemmeplejen leverer. De øvrige aktiviteter er: - Kontakt med hospitaler, læger og psykiatrien, fordi patienterne i højere grad bliver udskrevet med flere forskellige sygdomme, hvor der er behov for koordination mellem forskellige samarbejdspartnere. - Tidlig opsporing af sygdom med triage som omfatter udarbejdelse af planer for borgerne, formidling og koordinering af planerne med hjemmeplejen, samt opfølgning. - Oplæring på hospitaler, når borgerne udskrives med behov for specielsygepleje og oplæring af kollegaer i specialsygepleje. - Undervisning i f.eks. rehabilitering, sårbehandling, fælles medicinkort og telemedicinsk sårbehandling. To SOSU-assistenter ansat i sygeplejen er på betalt uddannelse til sygeplejersker. Det var tiltænkt, at de to medarbejdere skulle dækkes ind ved jobrotation. Der har dog ikke været kvalificerede kandidater til stillingerne. Derfor har der været behov for at ansætte medarbejdere. - Oplæring i system til ensretning og øget kvalitet (Praktisk Procedure i Sygepleje). - Udarbejdelse af nyt indsatskatalog på grund af væsentlige ændringer i SOSU assistenternes autorisation i at levere sundhedslovsydelser. På grund af usikkerhed i registreringerne af tid til øvrige aktiviteter er det ikke muligt præcist at estimere, hvor stor forskydningen mellem tid til sygeplejeydelser og tid til øvrige aktiviteter har været. SPO styrker registreringspraksissen i sygeplejen fra november 216 for i fremtiden at kunne følge op på tid til øvrige aktiviteter. Herudover indhenter SPO nu i oktober 216 ekstern bistand til at analysere ydelsesniveauerne for disse sundhedsydelser. I denne forbindelse revisiteres alle sundhedslovsydelser for at nedbringe udgifterne til sygeplejeydelser indenfor kvalitetsstandarderne. Merforbruget på 1,2 mio. kr. i rehabiliteringen, skyldes et merforbrug på 2,3 mio. kr. på manglende indtægter fra husleje og udgifter til husleje. I budget 216 er det forudsat, at beboerne betaler husleje. Denne forudsætning gør sig ikke gældende i rehabiliteringsafdelingen, hvor beboerne ikke skal betale husleje. Der er omvendt et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. på løn og drift i rehabiliteringsafdelingen. Genoptræning Merforbruget på 1,3 mio. kr. i genoptræningen knytter sig hovedsageligt til et merforbrug i kommunens medfinansiering af genoptræning, som udføres i regionale tilbud og et overført merforbrug fra 215. Det forventede merforbrug er,5 mio. kr. større end ved seneste økonomirapport. Plejeboligområdet Merforbruget på 5,8 mio. kr. på plejeboligområdet knytter sig til et merforbrug på 1,8 mio. kr. på Albo på grund af forsinket indflytning på Albertshøj. Herudover er der et forventet merforbrug på 4,5 mio. kr. på Albertshøj og et mindreforbrug på Humlehusene på ca.,5 mio. kr. Merforbruget på Albertshøj knytter sig til justering i normeringsmodellen fra 7,4 til 8 timer pr. vagt samt behov for en ekstra nattevagt. Herudover forventes der efterregulering af madudgifter, fordi der er indkøbt færre måltider end indberettet til leverandøren. Sundhed og Myndighed Det samlede forventede merforbrug på sundheds- og myndighedsområdet på 11,9 mio. kr. er sammensat af et mindreforbrug på det forebyggende sundhedsområde på 1,3 mio. kr. og et merforbrug i myndighedsafdelingen på 13,2 mio. kr. 14

15 Mindreforbruget på sundhedsområdet knytter sig til aktivitetsmidler i Sundhedshuset og bevilling til nye sundhedsopgaver. Merforbruget på myndighedsområdet knytter sig til visitation af hjemmehjælp på ca. 13,8 mio. kr.,,5 mio. på køb og salg af plejebolig pladser og hjemmehjælp samt en merindtægt på,9 mio. kr. for efterkalkulation på særligt dyre enkeltsagsrefusioner fra 213 og 214. Herudover er der et forventet mindreforbrug på rehabiliteringsforløb på,2 mio. kr. Merforbruget på visitation af hjemmehjælp er faldet en smule siden seneste økonomirapport, hvilket tyder på en opbremsning af udgifterne som følge af de indsatser, der blev igangsat med indsatsplanen. SPO indhenter i oktober 216 ekstern bistand til at analysere ydelsesniveauer på visitation af hjemmehjælp for at undersøge potentialet for at nedbringe udgifterne yderligere. Kommunal medfinansiering Der er et forventet mindreforbrug på den kommunale medfinansiering på 2,2 mio. kr. Tværgående områder På SPO s tværgående områder er der samlet set et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. Det forventede mindreforbrug er sammensat af: - Et mindreforbrug på råd, foreninger og klubber på,3 mio. kr., - Et mindreforbrug på tværgående løn og drift på samlet set 2 mio. kr., hvoraf,9 mio. kr. omhandler værdighedspuljen. - Et forventet mindreforbrug på elever på 2,5 mio. kr. som skyldes omlægning af SOSU uddannelsen, hvilket har nedbragt antallet af elever i SPO administration Der er et forventet mindreforbrug på,8 mio. kr., som knytter sig til lønninger i visitationen. Gennemgang af budgetstruktur og forbrugsmønstre på SPO Overførselssagen fra 215 til 216 viste et behov for gennemgang af budgetstrukturer og forbrugsmønstre på Sundhed, Pleje og Omsorg med særlig fokus på de tværgående lønområder, SPOs administration og visitationen, hvor der i 215 var større mindre- og merforbrug i regnskabet. Siden den seneste økonomirapport har Sundhed, Pleje og Omsorg gennemgået budgetter og forbrugsmønstre, hvilket har vist et behov for budgetomplaceringer. For det første viste gennemgangen, at en del af bevillingerne fra budgetaftalen 216 var placeret på andre bevillinger, end der hvor aktiviteterne afholdes. På denne baggrund er der omplaceret besparelser og budgetudvidelser fra budgetaftalen 216 for samlet set 3,1 mio. kr. Omplaceringerne hverken udvider eller mindsker budgettet, men placerer budgettet, hvor udgifterne afholdes til de besluttede aktiviteter og besparelser. For det andet viste gennemgangen, at en del medarbejdere har været aflønnet på forkerte bevillinger i 215. Dette har forsaget overførsler af mindreforbrug på visitation af tekniske hjælpemidler og tværgående lønninger samtidig med, at der er overført merforbrug på visitation af personlige hjælpemidler og SPOs administration (konto 6). Dette er der rettet op på ved at flytte medarbejderne til de rette omkostningssteder og der er omplaceret 8. kr. fra visitation af tekniske hjælpemidler til visitation af personlige hjælpemidler og kr. fra tværgående løn til SPO administration. Udvikling i visiterede timer til hjemmehjælp og sygepleje Da det forventede merforbrug på visitation af hjemmehjælps- og sygeplejeydelser er de største udfordringer på SPO uddybes disse områder i det følgende. Hjemmehjælpsydelser Visitation af hjemmehjælp udgør 12 pct. af SPO s samlede budget. 13,8 mio. kr. af det forventede merforbrug på SPO knytter sig til et forventet merforbrug på visitation af hjemmehjælp. I 215 var der et merforbrug på visitation af hjemmehjælp på 8,5 mio. kr. 15

16 Figur 4: Udviklingen i visiterede timer pr. måned til hjemmehjælp *Efter september 216 er antallet af visiterede timer fremskrevet med et gennemsnit af det antal visiterede timer, der har været i årets første ni måneder. Figur 4 viser udviklingen i de tre ydelsestyper af hjemmehjælp fra 214 til 216. Der har været en stigning i visiterede timer til personlig pleje fra januar 214 til januar 216. I starten af 216 falder antallet af visiterede timer til personlig pleje. Faldet skyldes, at plejeboligkapaciteten blev udvidet ved opførslen af Albertshøj. Herved blev ventelisten til plejeboliger nedbragt. En del af de borgere, som stod på venteliste til en plejebolig havde mange timer visiteret til personlig pleje. Siden februar har antallet af visiterede timer til personlig pleje været forholdsvist stabilt på omkring 4. visiterede timer pr. måned. Opbremsningen af visiterede timer til personlig pleje hænger sammen med de indsatser, som er iværksat i forbindelse med indsatsplanen på området herunder akutpakker og optimering af rehabiliteringsafdelingen, samt øget anvendelse af ledelsesinformation for at fokusere forebyggende indsatser. Visiterede timer til praktisk hjælp har ligget stabilt på omkring 1.25 timer månedligt i hele perioden. Det stabile niveau i visitation af praktisk hjælp kan være et udtryk for, at kommunens rehabiliteringsindsatser har været virksomme. Rehabiliterings- og mestringsindsatserne fokuserer typisk på, at borgerne bliver styrket i at kunne varetage de opgaver, som alternativt vil skulle løses som praktisk hjælp af hjemmeplejen. Sygeplejeydelser 6,6 mio. kr. af merforbruget på den udførende hjemmepleje og sygepleje omhandler sygeplejeydelser, som sygeplejen uddelegerer til hjemmeplejen. Figur 5 viser de visiterede timer til sygeplejeydelser i 215 og 216 fordelt på om sygepleje eller hjemmeplejen, der udfører ydelsen. Figuren viser, at der har været et fald i visiterede timer, hvor sygeplejen er leverandør og en stigning i ydelser, hvor hjemmeplejen er leverandør. I 216 har antallet af visiterede sygeplejeydelser samlet set været stabilt. Som beskrevet ovenfor skyldes merforbruget, at sygeplejerskerne i højere grad anvender tid på andre aktiviteter end den direkte leverance af de visiterede sygeplejeydelser hos borgerne. Aktiviteterne er blandt andet uddannelse, oplæring og koordinering med samarbejdspartnere. Der påbegyndes i november 216 en styrket registreringspraksis, så der fremadrettet kan følges nærmere op på den tid, der anvendes til andre aktiviteter end udførelse af de visiterede sygeplejeydelser. Som en del af arbejdet med indsatsplanen på Sundhed, Pleje og Omsorg er der igangsat aktiviteter med henblik på at undersøge andre forklaringer på det stigende forbrug og den stabile udvikling i ydelser. Implementeringen af Mit Forventede Regnskab som fælles økonomistyringsværktøj på tværs af delområder bidrager til at belyse tværgående økonomiske problemstillinger, som det er tilfældet her. Samtidig arbejdes der i regi af indsatsplanen i højere grad med sammenhænge mellem økonomi og aktiviteter. Endeligt indhentes der i oktober 216 ekstern bistand til at undersøge serviceniveauerne på området. 16

17 Figur 5: Visiterede sygeplejeydelser fordelt på leverandør** *Efter september 216 er antallet af visiterede timer fremskrevet med et gennemsnit af det antal visiterede timer, der har været i årets første ni måneder. ** Timer visiteret til aftensygeplejen er talt med i sygeplejeydelser udført af hjemmeplejen, fordi hovedparten af personalet er ansat i hjemmeplejen. 17

18 5. Udviklingen på beskæftigelsesområdet I alt forventes et mindreforbrug på 8,8 mio. kr. De 4,3 mio. kr. vedrører forsørgelsesudgifter, mens 4,5 mio. kr. vedrører indsatserne overfor borgerne. Forsørgelsesudgifter Samlet set er antallet af borgere der modtager forsørgelsesydelse faldet mere end hvad der var taget højde for i budgettet for 216. Der dog tale om store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Særligt antallet af kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere er faldet mere end budgetteret, det gælder også antallet af borgere der modtager a-dagpenge og revalidender, her er faldet dog ikke så stort. Omvendt er antallet af borgere der modtagere sygedagpenge og ledighedsydelse større end budgetteret. Indsatser En væsentligt årsag til mindreforbruget på indsatserne er, at der er oprettet flere virksomhedspraktikker og færre løntilskud i Albertslund Kommune, Det udgør et forventet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. ud af de i alt 4,5 mio. kr. Det resterende mindreforbrug på 3 mio. kr. skyldes bl.a. at kommunen har fået mere for pengene i de aktiveringsforløb som beskæftigelsesområdet selv står for, ved at lave flere forløb for færre penge. Samtidig er der også købt færre aktiveringsforløb ude i byen. Derudover er der også fokus på at benytte de statslige uddannelsespuljer, hvor der er en høj refusion, så meget som muligt. Ledigheden Det ses af figuren nedenfor, at ledigheden har været faldende gennem 215 med et dyk over sommeren. I 216 forsatte den positive udvikling dog ikke med samme kraftige fald som i foråret 215. Det er navnlig på A-dagpenge hvor man kan se et konstant fald. Men også kontanthjælp og uddannelseshjælp viser et støt fald over året, jf. også figur 7. Figur 6: Fuldtidsledige 1 i pct. af arbejdsstyrken % ,3 7,3 7 6,8 6,8 6,7 6,1 5,7 6,6 6,6 6,7 6,4 6,5 6,7 6,6 6,5 6,5 6,4 5,7 5,8 Kilde: Danmarks Statistik, AUP1 Note 1: Tallene er foreløbige. De endelige tal er fire måneder forsinket i forhold til de foreløbige og derfor benyttes foreløbige tal. Tallet omfatter Jobparate ledige. 18

19 Flow i ydelserne I figuren nedenfor præsenteres igangværende forløb ultimo måneden for 215 og 216. Udviklingen er at der er færre på kontant- og uddannelseshjælp 4 og på arbejdsløshedsdagpenge og flere på sygedagpenge og jobafklaring. Figur 7: Antal igangværende forløb fordelt på ydelsestyperne Kontant- og udd.hjælpsforløb A-dagpengeforløb Sygedagpenge- og Jobafklaringsforløb Kilde: Opus LIS (kernedatarapporter) Note 1: Sygedagpengesager er alle sager fra 1 dags varighed. Tallet opjusteres efterhånden som arbejdsgivere indberetter. Tallet for seneste måned vil derfor være for lavt. I figuren nedenfor vises igangværende uddannelseshjælpsforløb ultimo måned 215 og 216. Udviklingen viser, at der i september 216 er 28 færre unge på uddannelseshjælp end på samme tid året før. Figur 8: Antal Uddannelseshjælpsforløb, fordelt på uddannelses- og aktivitetsparate Samlet Uddannelseshjælp -Udd. parate -Aktivitetsparate 4 Uddannelseshjælp træder i stedet for kontanthjælp på SU niveau (med undtagelser), for unge under 3 uden erhvervskompetencegivende uddannelse. 19

20 Fleksjob og førtidspension Figur 9 viser, at antallet på førtidspension falder markant gennem 216. Fleksjobforløb er svagt stigende i 216, hvilket er positivt, da det fastholder borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet i forhold til mere passive ydelser. Jobcentret har et særligt fokus på stigningen i ledighedsydelse, da der er en tendens til stigende behov for fleksjob, mens etablering af fleksjob ikke kan følge med. Ressourceforløb har en stigende tilgang i 216. Ordningen begyndte i 213 og de enkelte ressourceforløb varer mellem 1 og 5 år. Der kan derfor forventes en samlet stigning indtil forløbene afsluttes. Jobafklaringsforløb (der træder i kraft efter sygedagpenge) er også støt stigende gennem 216 med en smule variation. Udviklingen på de mere indsatskrævende forløb viser en tydelig tendens til, at der er en stigning i de forløb, hvor der kræves en mere intens indsats fra Jobcenteret over en længere periode. Figur 9 : Antal personer månedsvis for 215 og 216. Andre grupper Førtidspensioner Flexjob (venstre akse) ressourceforløb (venstre akse) Førtidspensioner (højre akse) Ledighedsydelse (venstre akse) Jobafklaringsforløb (venstre akse) Kilde: Jobindsats.dk Akserne er opdelt på en førtidspensionsakse og en samlet for de andre. Intervallet på førtidspension er udvalgt således at udviklingen kan ses i forhold til de andre ydelse. (Førtidspensioner er opdateret til og med september andre grupper mangler september.) Fra august 215 til august 216 er antallet af borgere på disse permanente eller langvarige ydelser steget med 63 fra til Det indeholder et fald i førtidspensionister på 34 borgere. Der er derfor sket en reel stigning på 97 borgere i de fem typer der indgår i figur 9. 2

21 Aktiveringsindsats Ydelsesmodtagere kan blive aktiveret i vejledning og opkvalificering, virksomhedsrettede tilbud eller mentor. I videst muligt omfang giver jobcentret tilbud om virksomhedsrettede forløb. Figuren viser alle aktiviteter i en måned uanset antallet af timer/dag eller varigheden. Derfor fremgår virksomhedsrettet aktivering mindre markant i oversigten end den ville i en fuldtidspersonsopgørelse. Figur 1: Antal aktiviteter: vejledning og opkvalificering, virksomhedsrettet og mentor virksomhedsrettet vejledning og opkvalificering Mentor Kilde: Opus LIS (aktiviteter i en periode) 21

22 Refusionsreformen Refusionsreformen, som trådte i kraft ved årsskiftet , har medført at refusionssatsen i 216 baserer sig på længden af den lediges samlede perioder på offentlig forsørgelse til forskel fra 215, hvor det var en skelnen mellem aktive og passive perioder og hvilken type tilbud, de ledige var i. Det er derfor af stor betydning for kommunens refusion fra staten, hvorledes de ledige fordeler sig i forsørgelseslængde. Tabel 3: De ledige fordelt på ydelser og antal uger / refusionssats i uge 33 Refusionsprocenten 8% 6% 3% 2% Varighedsintervaller 1-4 uger 5-26 uger uger 53+ uger Procentvis fordeling 1% 4% 13% 13% 71% I alt Arbejdsløshedsdagpenge Fleksløntilskud Førtidspension Integrationsydelse Jobafklaringsforløb Kontanthjælp Kontantydelse Ledighedsydelse Løntilskud vedr. arbejdsmarkedsydelse 1 1 Løntilskud vedr. dagpengemodtagere (offentlig) 5 5 Løntilskud vedr. dagpengemodtagere (privat) Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl Løntilskud vedr. kontantydelse 1 1 Løntilskud vedr. revalidender 4 4 Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Ressourceforløb Revalideringsydelse Sygedagpenge Særlig Støtte Uddannelseshjælp Kilde: LIS Refusion (fra STAR) seneste opgjort på alle ydelser uge 33 15/8/216 Tabellen viser, at der i Albertslund Kommune er ydelser udbetalt, hvoraf de 1.76 har modtaget ydelse i mere end 52 uger og at disse ydelser svarer til 71% af totalen. Gennemsnitligt modtager Albertslund Kommune statsrefusion på 24,3% af udgifterne til ydelser. 22

23 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 262 Albertslund 23