Læringsuger efterår 2012 Horsens Kommune

Transkript

1 Læringsuger efterår 2012 Horsens Kommune Klasseledelse i et inkluderende perspektiv Oplæg v/ Lisbeth Alnor

2 Reframe sæt en ny ramme for tænkning og handling i forhold til klasseledelse Reframing

3 om><strukturering om><strukturering om><strukturering Reframing om><strukturering Forstyrrelse

4 : Velkomst og kaffe : Praksisfortælling ved værtskolelærer : Hvad er klasseledelse? -Vi udfolder begrebet fra forskellige vinkler : Pause : Hvad er klasseledelse i praksis? -Vi går påjagt i metodejunglen : Frokost : Finde ud i klasserne : At kigge efter spor i klasserne : Refleksion over fund : Det reflekterende team! -Dagens tema sættes i spil i forhold til egen praksis : Opsamling og refleksion over dagen

5 Fortællinger fra en praksis

6 Summepause Hvad er klasseledelse? pausefisk

7 Metoder-teknologier-koncepter Ansvar for egen læring Cooperative learning Anerkende pædagogik LP-modellen ICDP Neuropædagogik Læringsstilspædagogik Klasseledelse Master i læreprocesser Lisbeth Alnor

8 Klasseledelse -s som social teknologi? Disciplinær styringsteknologi, der primært retter sig mod lærerens forudsætninger for at skabe læringsmiljøer Klasseledelse repræsenterer fokusskift fra den enkelte elev til klassen som fælles, organisatorisk og strategisk læringsrum Inklusionsredskab marginaliserede elever

9 Individrettede sociale teknologier i folkeskolen Reformpædagogikkens indtog i erne Ansvar for egen læring Metalæring Sociale teknologier = logbog, portefølje og andre elevrettede evalueringsmetoder Er klasseledelse et opgør med individualiseringst endenser?

10 Klasseledelse er kompliceret To beslutninger i minuttet Uforudsete forhold i konteksten Autoritet er knyttet til person og ej til institution Den rummelige skole Fagligt svage elever og motorisk urolige elever

11 Definition påklasseledelse Lærerens kompetencer til at skabe en positiv, samarbejdende og inkluderende klassekultur, motivere til deltagelse og til at skabe arbejdsro. (Elsebeth Jensen og Ole Løw, 2009)

12 Definition påklasseledelse Klasseledelsehandler om at skabe rammer for lærer og elever, der gør det muligt at fokusere på det faglige indhold. Det sker gennem: Adfærdsledelse: etablere og udvikle regler, normer og rutiner gennem tydelige markeringer af hvad der gælder. Læringsledelse: udfordre, støtte og elevernes læreprocesser. (Plauborg m.fl.)

13 Hvorfor skelne mellem adfærdsledelse og læringsledelse? Adfærdsledelsehandler om at etablere rutiner, normer og regler med henblik påat skabe et motiverende og trygt læringsmiljø, hvor regler ikke hele tiden genforhandles og diskuteres, men hvor der er en høj grad af genkendelighed i hverdagen, såeleverne ved, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af læreren og hinanden.

14 Læringsledelsehandler om at lede, udfordre og rammesætte elevernes læring. Læringsledelse handler med andre ord om at facilitere læreprocesser. Vellykket klasseledelse står og falder med forebyggelse!

15 Nye brilleblik på fortællingen fra i morges! Hvilke strategier for klasseledelse var udgangspunktet for lærerens fortælling? Hvordan ville interventionen have set ud, hvis en anden strategi havde været i spil?

16 Classsroom management Adfærdsledelse - Fra 1900 til i dag: tugt - disciplin klasseledelse Starten af 1900 s gode råd: Overvågning, straf og belønning 1950: klare regler, belønning og hurtig respons påregelbrydende adfærd 1990: elevrelationer inddrages i tilrettelæggelse af didaktik Kounins undersøgelse konkluderede: Forebyggelse af uro fremfor reaktion på uro

17 1990 ernes Classroom management elev-elev-relationen Ligesom det gælder moderlig tilknytning, har børns relationer til deres kammerater indflydelse påderes præstation via deres læringserfaringer. Hvis børn arbejder sammen med kammerater, som de har en rigtig god relation til, vil de deltage i flere udforskende aktiviteter, føre flere dynamiske samtaler og huske mere fra de opgaver, de har løst. Desuden støtter venner hinanden i en skolemæssig adfærd og tilskynder hinanden til prosocial opførsel, hvilket bidrager til at fremme deres præstationer. (Citeret fra Connor&Mc Cartney 2007)

18 2000 ernes Classroom management Lektionernes begyndelse -formål og indholdet Etablering af regler og rutiner. Konsekvent regeloverholdelse. Glidende skift i undervisningen -Overgange Fastholdelse af momentum i undervisningen Afslutning på lektionerne

19 Jacob Kounin. principper for god klasseledelse: Nærvær Samtidighed/delt opmærksomhed (overlapning) Kontinuitet og momentum Årvågenhed og troværdighed Udfordrende arbejdsopgaver og variation

20 Konunin. Resultater og praksisudvikling. 33,2 skift i løbet af en dag tager 15 % af undervisningstiden Ledelse af overgang Individuelt og selvstændige aktiviteter som ekstra opgave eller som vente-på-hjælp - opgave Cirkulerende lærere, der yder individuel hjælp og korte samtaler Involver eleverne aktivt og hold dem til ilden

21 Mads Hermansen Projekt dansk skolekultur -Rockwoolfonden Undersøgelsen viser blandt andet, at elevernes positive indstilling til skolen stiger i takt med elevernes oplevelse af støtte og faglige udfordring i timerne. Undervisning der er begrundet og relateret til elevernes erfaringer øger positiv indstilling til skole og selvopfattelse

22 Opsummering At arbejde forebyggende ved at komme forstyrrelser i forkøbet At lektionerne indledes med tydeliggørelse af formålet med og indholdet i lektionen At holde eleverne til ilden ved at involvere dem aktivt i undervisningen At udfordre eleverne og variere undervisningen

23 At overgange i undervisningen er smidige At etablere og gennemarbejdede regler og rutiner At iværksætte undervisningsformer, hvor eleverne får mulighed for at lære af hinanden At eleverne oplever, at læreren støtter dem i deres læreprocesser At undervisningen indhold relateres til eleverne erfaringer At lektionerne afsluttes ordentligt

24 Ledelse med fokus påadfærd Regler: formelle, ofte nedskrevne statements om, hvad man måikke må. Rutiner: uformelle, procedurer for, hvordan man skal agere. Hvor eleverne sidder, hvem de sidder/arbejder sammen med Hvordan lektionerne påbegyndes og afsluttes Hvordan man får ordet i plenum Hvordan læreren markerer, at der ønskes ro og fælles opmærksomhed Hvordan elever markerer, at de har brug for hjælp Hvor sko og tasker stilles Hvornår og hvordan man tager sig en lufter

25 Ledelse med fokus pålæring 10 kendetegn på god undervisning 1.Klar strukturering af undervisningen 2.En betydelig mængde ægte læretid 3.Læringsfremmende arbejdsklima 4.Indholdsmæssig klarhed 5.Meningsdannende kommunikation 6.Metodemangfoldighed 7.Individuelle hensyn 8.Intelligent træning 9.Transparente præstationsforventninger 10.Stimulerende læremiljø Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005)

26 Om variation og skift i undervisningen Ideen om den bedste undervisningsmetode er forladt. Varierede undervisningsmetoder har en positiv indflydelse på elevernes læringsresultater. Individuel undervisning Kursuspræget undervisning Kooperativ undervisning Fælles undervisning

27 pause

28 Ansvar for forstyrrelser Forstyrrelser betragtes som uacceptabel elevadfærd. Årsagerne tillægges faktorer uden for skolen: utilstrækkelig opdragelse, familieforhold eller diagnoser Lærerne overvurderer såvel omfang som betydning af de faktorer uden for skolen, der fører til disciplinære konflikter Lærerne inddrager ikke sig selv og egen rolle i samspil med forstyrrelser (Undersøgelse fra Tyskland fra 90 erne).

29 Tre perspektiver/briller på menneskelig udvikling Inspireret af Susan Tetler Menneskets udvikling er et biologisk determineret anlæggende, som bevæger sig indefra og ud. Menneskets udvikling er delvist determineret af ydere påvirkninger og bevæger sig derfor udefra og ind Menneskets udvikling er et relationelt ikkedetermineret anliggende, som må forstås i en dialektisk eller gensidig bevægelse.

30 Summepause Hvad forstyrrer undervisningen?

31 Hvad kan vi gøre noget ved? Opgave: 1. Hver gruppe udvælger tre-fem forstyrrelser. 2. Planlæg forebyggende strategier, som hindrer disse forstyrrelser i at opstå.

32 Fra hvilket perspektiv er jeres pædagogiske handling begrundet? Individ eller fælles os? Konteksten relationen fælles os Biologiske arv -miljø

33 Klar struktur Hvad? Hvordan? Hvorfor? I hvilken rækkefølge? Hvad så bagefter? Pandelappeprocesser Koncentration Overblik Hvem og hvordan mon jeg kan komme i kontakt med nogen i denne time?

34 Eksekutive funktioner Krav til fleksibilitet, selvstændighed og overblik forudsætter gode eksekutive funktioner Det er overordnede funktioner, der er nødvendige i alle sammenhænge hvor der skal træffes et valg, tages en beslutning hvor man skal gøre sig overvejelser om handlinger i forhold til fortid og fremtid.

35 Visualisering 9 H er Hvad? Hvorfor Hvad er målet? Hvornår? Hvor? Sammen med hvem? Hvilke materialer skal jeg bruge? Hvordan? Hvad så bagefter?

36 Støj Støj påvirker børn De lærer mindre De husker dårligere De har sværere ved at fokusere De bliver mindre kloge De bliver mere aggressive De bliver mere stressede De oplever læreren som mere stresset og negativ DCUM.dk 2010 ; Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø 2001; Gifford 1987

37 Elevens spørgsmål Skal opgaven afleveres? Skal opgaven gemmes, laves færdig hjemme? Hvad skal jeg lave, når jeg færdig med opgaven? Hvad skal jeg lære af denne opgave? Hvorfor skal jeg lave denne opgave?

38 Eksempler påforebyggende strategier -kognitiv

39 Eksempler påvisualisering

40 Magt Jeg har magten - Anerkendelse, kritik er mine muligheder. Alle undervisningsrelationer er baseret på magt Minus revselsesret, konkret tvang og trusler Læreren er afhængig af symbolsk magt Vi har en god personlig relation til vores lærer Vores lærer ved en masse om fag og virkelighed Master i læreprocesser Lisbeth Alnor

41 Den gode lærer Naturlig leder, naturlig autoritet, anerkendt som vidensautoritet og leder Tvang, straf, stram snor, åbenlys magt Den gode elev Interesse, deltage, medansvar, medbestemme, viden, accepteret skolens læringsprojekt Arrogante, seje, ligeglade, opposition, Selvbillede

42 Fællestræk hos problematiserede børn Elevgruppens erfaringer: Vi er de dumme, dem der bliver skældt ud, dem der bliver sendt til ekstra undervisning, dem der bliver trukket frem som dårlige eksempler. De danske piger har højest status, dernæst de danske drenge og endelig i bunden ligger alle os ikke-danske etniske piger og dernæst ikkedanske etniske drenge. Når børn obstruerer læreres projekt, Laura Gilliam (2010)

43 Laura Gilliam, ph.d. Laura Gilliam, adjunkt og ph.d. ved Danmarks Pædagogiske Universitet fortæller om sine studier af etniske minoritetsbørn Se og hør klip

44 Barnets behov Indgå i sociale fællesskaber Anerkendelse Erfaring med at være dygtig

45 Læreren som leder Anerkendelse Tillidsforhold Se den enkelte elev Læreren fremtræder som en tydelig og markant leder Holdning til at alle er lige vigtige for helheden Stærkt fælles ønske om fællesskab og deltagelse

46 Det har noget af gøre med lærerens personlighed? Didaktik, metoder og teknikker Venlighed Energi Humor Empati og rummelighed Interesse for elevernes tænkning og læring Fagligt engagement Pålidelighed Kommunikationsevne

47 Kendetegn hos lærere med god klasseledelse Fokus på elevernes læring og motivation Lærerne lagde stor vægt på, at eleverne var aktivt involverede og virksomme i undervisningen Små overraskelser Justeringer i forhold til elevernes feedback Eleverne underviser hinanden Eleverne evaluerer sig selv Struktur Klare mål Korte instruktioner Kilde: 6 cases beskrevet i Læreren som leder, Plaugborg (2010)

48 På jagt efter metoder til pædagogiske udvikling Aktionslæring Kollegial supervision Triangulering Jeres erfaringer

49 Aktionslæring Udvikling af klasseledelse i organisationen Formulering af problemstilling Iværksættelse af eksperimenter Observation af aktioner Den didaktiske samtale Bearbejdning af erfaringer

50 Kollegial supervision Relationen mellem parterne er symmetrisk Alle har forskellig viden og erfaringer og kan bidrage med forskellige indfaldsvinkler Udgangspunktet er en opgave, et møde eller (tilbagevendende) situation som den superviserende ønsker at få løst/ny forståelse af. Fokusering, iagttagelse, samtale og refleksion Supervisand, supervisor, mediator

51 Triangulering Lærer Elev Neutral iagttager Kritisk ven - inklusionsvejleder

52 Den kritiske brille Hvorfor har vi valgt, som vi har valgt? Hvad gør valget ved vores praksis? Hvad producerer vores valg? Hvad har vi sagt farvel til med vores valg?..? Vi tror, vi ved hvorfor noget er godt Refleksionens mulighed er styret af spørgsmål.

53 Arbejdspapir til at kigge efter spor At kigge efter spor ud fra dages tema At kigge efter spor ud fra oplægget i mandags placering hvor placerer du dig? involvering deltager du? strukturering har du en model? sensitiv overfor kompleksiteten hvordan indfanges kompleksiteten? Etiske overvejelser

54 Frokost

55 At kigge efter spor

56 Arbejdspapir til refleksion Hver mand præsenterer sin strategi Hver mand præsenterer sine fund Efter hver præsentation forholder I jer sammen til, hvorvidt I med den valgte strategi har overset gorillaen og hvilke gorillaer andre strategier ville indfange/overset MÅL: At udfolde kompleksiteten, at undersøge, at stille spørgsmål, at undres, at se nye veje mv.

57 Runde - Del med hinanden Hvad har du set, som har sat givet dig anledning til en vigtig refleksion, til udvikling af din egen praksis? Lisbeth Alnor master i læreprocesser

58 Arbejdspapir til arbejde med egen praksis MÅL: At komme tilbage med noget som I ikke vidste. At fåøje påden usynlige gorilla i egen praksis Find en situation fra egen praksis, hvor I er blevet udfordret påjeres klasseledelse Hver mand præsenterer sin case Fordel jeres tid enten såi gennemgår alle eller fokuserer på en af casene Med en særlig refleksionsteknik (præsenteret af Ina eller Lisbeth) reflekterer I over casen

59 Lineære, enkle forståelser Detektiven Kaptajnen Fortidsorienteret Fremtidsorienteret Antropologen Fremtidsforskeren Karl Tomm Cirkulære, komplekse forståelse

60 Lineære, enkle forståelser Detektivens afklarende spørgsmål Hvem var tilstede? Hvad havde du planlagt? Hvad skete der? Hvornår blev det udfordrende? Hv? Hv? Fortidsorienteret Antropologens udforskende perspektivspørgsmål Gad vist, hvad hensigten kunne være.? Hvordan ser en succes ud for dig? Kan du mærke en forskel i kulturen? Hvad har forandret sig mest/mindst for dig? Kaptajnens strategiske spørgsmål Hvad vil du gøre anderledes næste gang? Hvornår vil du handle anderledes? Hvad har du brug for, for at komme i gang? Hvilke første skridt kan du tage? Cirkulære, komplekse forståelse Fremtidsorienteret Fremtidsforskerens visionære perspektivspørgsmål Hvad mon der skal til for at der sker forandring? Forestil dig, at det indtræder ønsket forandring, hvor mærker du den største forandring? Hvor mærker klassen, den største forandring? Gad vist, hvad eleverne vil tænke, hvis der kommer forandring?

61 Hvad tager jeg med mig herfra fra i dag?