Toftevangskolen Indsatsområder

Transkript

1 Toftevangskolen Indsatsområder

2 Indhold Det professionelle miljø Medarbejdernes professionsforståelse Teamsamarbejde Aktionslæring Pæd. evaluering (årsplan, elevplan, nationale og lokale test) Afdækning af kompetencer og ressourcer... 6 Undervisningsdifferentiering Læringsmiljøet Organisering af undervisningen It/digitale medier... 9 Selvstændige områder Sundhed Genrepædagogik/Tosprogstaskforce Tidlig matematikundervisning Inklusion - Grundlæggende inklusionsforståelse SFO/SFK klasse Mødeplan for skoleåret 2011/ Model for arbejdet for hvert indsatsområde Proces for arbejdet med indsatsområder (4-trinsraket) i forhold til Udviklingsplan/Skoleredegørelse Pæd. Råd/Skolebestyrelse Inden for hvert udviklingsområde er der fokus på følgende fire områder: 1. Forståelse: Et fælles billede, hvad betyder det, hvilke forventninger stiller det til mig, sætte forståelsen i spil? 2. Viden, metode: Hvad skal der til? 3. Direkte implementering: Hvad gør vi? 4. Forankring: Hvordan ser det så ud? /grundfæstet værdi Side 2 af 14

3 Det professionelle miljø Arbejdet omkring det professionelle miljø vil i skoleåret tage udgangspunkt i følgende fem områder: 1. medarbejdernes professionsforståelse 2. teamsamarbejde 3. aktionslæring 4. målfastsættelse og evaluering 5. Afdækning af kompetencer og ressourcer 1. Medarbejdernes professionsforståelse Tovholder: Skoleleder Toftevangskolens medarbejdere indgår i et professionelt og forpligtende samarbejde som er præget af fællesskab og åbenhed. At få beskrevet Toftevangskolens professionsforståelse og få den debatteret og synliggjort blandt medarbejderne. I forbindelse med årets første TUS-samtale fokuseres på en afdækning af medarbejdernes professionsforståelse. Denne afdækning skal danne basis for det videre arbejde omkring at skabe fælles forståelse i medarbejdergruppen og få en konkret dialog om, hvilke forventninger det stiller det til den enkelte. Arbejdet forankres i skolens referencegruppe, bestående af afdelingskoordinatorer og undervisningsvejledere samt skolens ledelse. Resultatet af årets arbejde fremlægges for pæd. råd samt Skolebestyrelsen i marts Teamsamarbejde Tovholder: Skoleleder og Pædagogisk leder Toftevangskolens medarbejdere er organiseret i afdelings-, årgangs- og klasseteam samt fagteam. Der er arbejdet meget med teamsamarbejde og alle medarbejdere har en klar forståelse af, at der arbejdes i team. Der er dog ikke en entydig forståelse af rammesætning og forventninger til det velfungerende teamsamarbejde. Side 3 af 14

4 At klarlægge, hvad der kendetegner et godt og forpligtende teamsamarbejde samt udarbejde en model for en selvevaluering af et team. Alle årgangsteam udarbejder en selvevaluering i foråret Arbejdsspørgsmål Hvad er det der gør, at nogle teams tilsyneladende fungerer rigtig godt? I den sammenhæng ser vi blandt andet på: mødeformer og mødekvalitet brugen af professionel dialog I årets første TUS-samtale samt i FUS-samtaler søges en afdækning af det enkelte teams måde at forvalte deres teamsamarbejde. På den baggrund udarbejder ledelsen et overblik over medarbejdernes forståelse af teamsamarbejde for efterfølgende at planlægge en temadag i december for alle medarbejdere med fokus på: at skabe et fælles billede en forståelse for betydningen for den enkelte medarbejder viden og metode omkring det velfungerende team fælles forpligtende samarbejdsformer Resultatet af årets arbejde fremlægges på lærermøde i maj Aktionslæring Tovholder: Pædagogisk leder Aktionslæring er i skoleårene introduceret til lærere og pædagoger gennem forskellige typer af efteruddannelse fra kommunen. Skolens undervisningsvejledere har i mindre omfang anvendt aktionslæring i deres samarbejde med kollegerne og nogle medarbejdere har anvendt aktionslæringsmodellen i deres egen indbyrdes sparring og videndeling. At sikre implementering af aktionslæring som fast del af undervisningsvejledernes samarbejde med lærerne. Dette skal sidenhen danne basis for læreres egen indbyrdes anvendelse af aktionslæring som en integreret del af deres praksis At understøtte medarbejdernes færdigheder i evaluering og praksislæring som grundlag for den individuelle og fælles læring på skolen. Side 4 af 14

5 Der afsættes i skoleåret en ugentlig lektion til aktionslæring til undervisningsvejlederne i fagene dansk, matematik, naturfag samt til læsevejleder. Denne lektion skal sikre, at undervisningsvejledere får mulighed for at igangsætte aktionslæringsforløb i klasserne med henblik på udvikling af en praksisbaseret viden. Yderligere indgår 2. årgang i et kompetenceudviklingsforløb med UCC-konsulent Ulla Nedergaard. Temaet er: Hvordan bruges videocoaching og systematiske registreringer til at understøtte praksislæring i undervisningen? Såvel undervisningsvejledere som 2. årgang fremlægger på lærermøde i maj 2012 deres erfaringer fra årets arbejde med aktionslæring. I fremlæggelsen lægges særlig vægt på, hvorledes undervisningsvejlederne involverer medarbejdere og klasser. 4. Pæd. evaluering (årsplan, elevplan, nationale og lokale test) Tovholder: Pædagogisk leder Toftevangskolen har en fast model for udarbejdelse af årgangens årsplan samt for udarbejdelse af elevplan. Begge er bygget op omkring en dynamisk model og udarbejdes på skolen intra. Årsplan udarbejdes på baggrund af undervisningsmål og er tydelige i forhold til mål, handleplan og evaluering. I elevplanerne udarbejdes der med udgangspunkt i årsplanen delmål for den enkelte elev. Elevplanen beskriver status, mål, tiltag og evaluering. Formålet med systematisk arbejde med årsplaner er at styrke elevernes udbytte af undervisningen og dermed kvalificere undervisningen. Arbejdet med årsplaner implicerer en tydelig kobling mellem mål, undervisning og de evalueringsmetoder, der benyttes for at kunne undersøge, beskrive og reflektere elevernes læring. sætningen spiller en central rolle i evalueringsarbejdet. Det er vanskeligt at evaluere en ønsket udvikling, hvis man ikke på forhånd har besluttet sig for, hvad det er, man ønsker at holde øje med. Fælles skal derfor reduceres i årsplanen til fokusmål, hvor der udvælges specifikke mål, som oversættes til læringsmål for hele klassen, der til slut danner afsæt for udvælgelse af konkrete læringsmål for den enkelte elev (elevplan). At evaluere og følge op på skolens systematiske arbejde med udarbejdelse af årsplaner og elevplaner. Arbejdet skal konkret munde ud i en opdatering. Årsplan Der nedsættes i skoleåret en udviklingsgruppe til arbejdet med ovennævnte mål. Gruppen skal tage udgangspunkt i processen for udviklingsarbejder og for yderligere at støtte op omkring arbejdes skal nedenstående model anvendes. Udviklingsgruppen arbejder med at udvikle praksiseksempler til en årsplan, der støtter en systematisk planlægning af undervisningen, hvor evaluering på forhånd indlejres som en del af undervisningen. Side 5 af 14

6 Trinmål Læringsmål Aktiviteter Evaluering Fælles Hvad skal eleverne lære? Der udvælges hvilke trinmål, der fokuseres på. Hvad forstår vi ved trinmål og hvordan udmøntes disse konkret i undervisningen? Specifikt fokus. Hvordan lærer eleverne det? Middel/metode Hvordan skal der evalueres, om læringsmålene er opfyldt? Hvad har eleverne lært? Elevplaner Udviklingsgruppen deltager desuden med deres klasser i et pilotprojekt VOKAL ( vurdering og kortlægning af læring) vedr. elevplaner, hvor arbejdet med elevplanerne digitaliseres samtidig med, at det ikke bør tage mere end af lærerens tid, end det er nødvendigt. Hensigten er både at lette og kvalificere lærernes arbejde med elevplaner uden at svække de krav, der stilles. Udviklingsgruppen fremlægger på pædagogisk rådsmøde i marts og Pædagogisk leder fremlægger yderligere resultatet af årets arbejde på skolebestyrelsesmøde i april. 5. Afdækning af kompetencer og ressourcer Tovholder: Skoleleder Skolen har stor fokus på, at medarbejdernes kompetencer anvendes optimalt. Det medfører, at så godt som al undervisning varetages af lærere med linjefagsdækning eller anden tilsvarende baggrund. At skolen såfremt en kompetenceprofil berettiger til det accepterer at en lærer kan undervise i to afdelinger. Skolen har igennem de sidste par år haft en målrettet kompetenceudviklingsplan i overensstemmelse med de udviklingsområder, der har været i fokus. Yderligere har det ved MUS (medarbejderudviklingssamtaler) været et mål at få fastlagt en kompetenceudviklingsplan for den enkelte medarbejder. At udarbejde en kompetenceprofil for den enkelte medarbejder At udarbejde en ressourceprofil og handleplan for udnyttelse af skolens personaleressourcer I henhold til skoleområdets indsatsplan i samarbejde med skoleområdet udarbejde og afprøve en kompetenceudviklingsplan, der har særlig fokus på sammenhængen mellem kompetenceudvikling og udvikling af ny praksis. Ledelsen udarbejder et forslag til arbejdet med ovennævnte mål og inddrager tillidsmand i i den videre planlægning af arbejdet. Herefter fremlægges en konkret handlingsplan for den samlede personalegruppe på møde i november. Udarbejdelse af kompetenceprofil, ressourceprofil og handleplan forventes da at kunne afsluttes i maj Skolens ledelse er yderligere opmærksom på at kunne indgå i samarbejde med skoleområdet omkring konkrete kompetenceudviklingsplaner. Side 6 af 14

7 Refleksion, evaluering Refleksion, evaluering Toftevangskolen - Indsatsområder Undervisningsdifferentiering Tovholder: Pædagogisk leder Arbejdet omkring undervisningsdifferentiering vil i skoleåret tage udgangspunkt i følgende tre områder: 1. læringsmiljøet 2. organisering af undervisningen 3. it/digitale midler 1. Læringsmiljøet Tovholder: Pædagogisk leder Skolens medarbejdere har arbejdet intensivt med det faglige, visuelle læringsmiljø og har opnået gode resultater med henblik på de fysiske rammer og gratis læring både i fælles lokaler, på gange og i klasseværelser. Der blev afsat en temadag 8. oktober 2010, som var igangsættende for årets indsats og som bar frugt hele skoleåret både fagligt og socialt i lærerteamet. At skabe en klar forståelse af læringsmiljøets betydning for planlægning og tilrettelæggelsen af en differentieret undervisning. At få etableret en systematik omkring lærernes didaktiske valg både individuelt og i samarbejde med kolleger. Der nedsættes i skoleåret en udviklingsgruppe med kommende undervisningsvejleder for undervisningsdifferentiering som tovholder. Modellen for Den lærende skole introduceres og fungerer som hjælperedskab på flere niveauer. Den lærende skole Læringsmiljøet Læringskulturen Ledelse Aktivitet, indhold, organisering, ressourcer, læremidler, det fysiske miljø Organisatoriske kompetencer Ledelse af Den lærende skole Metode Undervisningsformer Elevernes forudsætninger / Elevernes læring / for læring Pædagogiske didaktiske kompetencer Professionsforståelse, værdier, personlige forudsætninger Det professionelle miljø Rammesætning af redskaber og fremgangsmåder Side 7 af 14

8 Arbejdsspørgsmål: Hvordan medvirker systematiske refleksioner over elevernes forudsætninger og læringsmål til en mere differentieret undervisning? Hvordan hjælper modellen klasse-/fagteamet med at støtte hinanden i planlægning og gennemførsel af en differentieret undervisning? Hvordan indgår undervisningsdifferentiering som et centralt element i teamenes samarbejde om de enkelte klasser? På hvilken måde vil den didaktiske samtale ændres, når modellen er i brug? Udviklingsgruppen fremlægger på lærermøde i januar deres indsats for arbejdet og hvorledes det involverer medarbejdere og klasser i løbet af skoleåret. 2. Organisering af undervisningen Tovholder: Pædagogisk leder For at afdække organiseringen af, hvordan der undervisningsdifferentieres i forskellige fag på forskellige klassetrin har udviklingsgruppen for undervisningsdifferentiering i 2011 udarbejdet et spørgeskema som lærerne har udfyldt. Der er i den forbindelse blevet udvekslet erfaringer om, hvordan der differentiereres i praksis på skolen. For at fremme undervisningsdifferentiering og dermed alle elevers udbytte af undervisningen afdækkes hvorledes fx lokaler og deres indretning, bevægelse i undervisningen og opgaver er udformet til forskellige forståelsesniveauer. Undersøgelse af anvendelse af lærerressourcer i forhold til undervisningens indhold og organisering Udvikling og anvendelse af forskellige undervisningsformer rettet evaluering i tilrettelæggelse og undervisning af den enkelte elev og gruppen (Se afsnit om årsplaner og elevplaner) Brugen af skolens fysiske rammer Samarbejdet om læremidler i de faglige miljøer. Udviklingsgruppen fremlægger på lærermødet i januar. Side 8 af 14

9 3. It/digitale medier Tovholder: Adm. leder og SFO-leder Der er på nuværende tidspunkt ikke nedskrevet guidelines i brugen af digitale medier. Det er vores målsætning at skabe fælles retningslinjer for brugen af digitale medier for både skole, SFO og SFK. Nedsættelse af arbejdsgruppe bestående af SFO/SFK personale, lærere samt ledelse Undersøge nuværende brug af de digitale medier der er stillet eleverne til rådighed i og uden for undervisningstiden, fx på biblioteket og i læringsrummene ( Hakkene ) Udarbejdelse af guidelines for brugen af digitale medier i og uden for undervisningstiden på Toftevangskolen. Forslag til guidelines vil blive fremlagt på lærermøde i marts 2012, og vil herefter indgå som retningslinje på Toftevangskolen. Det samlede indsatsområde punkt 1-3 vedr. undervisningsdifferentiering fremlægges på skolebestyrelsen i maj Selvstændige områder 1. Sundhed Tovholder: Adm. leder og SFO-leder Der er ikke udarbejdet en samlet og overordnet sundhedspolitik for Toftevangskolen. SFO/SFK har udarbejdet en sundhedspolitik, der har været gældende fra maj Det er Toftevangskolens målsætning at udarbejde en samlet sundhedspolitik gældende for både skole og fritidsdel. et er at sikre, at den samlede personalegruppe har fælles fokus på, at vi på Toftevangskolen har børn i trivsel samt en øget opmærksomhed på børnenes generelle sundhedstilstand. Nedsættelse af arbejdsgruppe bestående af SFO/SFK personale, lærere samt ledelse. Udarbejdelse af sundhedspolitik for Toftevangskolen. Fra skoleåret 11/12 er der spisevagt på alle klassetrin fra kl. for derved at kunne sætte fokus på den gode spisepause. Udviklingsgruppen fremlægger på pædagogisk rådsmøde i marts 2012 og for Skolebestyrelsen i april Side 9 af 14

10 2. Genrepædagogik/Tosprogstaskforce Tovholder, Tosprogskonsulent I efteråret 2011 gennemførtes et program med fokus på faglig læsning ud fra et oplæg af pædagogisk leder vedrørende: At læse PÅ linjerne/tekstens bogstavelige betydning At læse MELLEM linjerne/tekstens underliggende betydning At læse BAG VED linjerne/ læseren kan kritisk evaluere det læste. I nedenstående fagteam drøftede lærerne faglig læsning i fagene samt læseforståelsesstrategier: Matematik Naturfag: fysik/kemi, natur/teknik, biologi, geografi Historie, kristendom, samfundsfag Dansk Praktisk-musiske fag/ Idræt Fremmedsprog Arbejdet mundede ud i mini-handleplaner for brug af læseforståelsesstrategier for hvert enkelt fagområde. Plan for læsning er gennemført i alle fag i udskolingen På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen gennemført december 2010 vedr. Tosprogstaskforce-projektet, udarbejdes der en handleplan for indsatsen på Toftevangskolen ved tovholder for projektet, Pia Juhl. Alle lærere har forståelse for og tager medansvar for elevernes læsning. De forskellige fags tekster forudsætter kendskab til fagets særlige ordforråd, begreber og analyse- og undersøgelsesmetoder. Eleverne skal have den nødvendige viden/kompetencer til at læse og forstå de materialer, de skal arbejde med. Samtidig skal der ske sikring af en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang til undervisningen af børn med to sprog, som styrker alle elevers udbytte af undervisningen. Ved at arbejde aktivt med sproget, udvikler eleverne kompetencer og viden om sprogbrug inden for forskellige genrer, så de lettere kan forstå og selv skrive varierede tekster efter konteksten. Vi arbejder desuden med konkrete eksempler i læsning med udgangspunkt i Gerd Fredheims notatkolonneteknik. Læsevejlederen koordinerer indsatsen for indskoling, mellemtrin og udskoling. Dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag og i arbejdet med undervisningsdifferentiering og inklusion. Skolen arbejder konkret med udfordringerne på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen gennemført i 2010 vedr. To sprog én udfordring, iværksat af uddannelsesstyrelsens Tosprogstaskforce. Tovholder, Pia Juhl fremlægger på lærermødet i september indsatsen for arbejdet og hvorledes det involverer medarbejdere og klasser i løbet af skoleåret. Side 10 af 14

11 3. Tidlig matematikundervisning Tovholder: Matematikvejleder Vi har sidste skoleår arbejdet med varierende holddeling, hvor der er taget udgangspunkt i det aktuelle arbejde i klassen. Gennem en variation mellem nedenstående emner har vi arbejdet med følgende: samtale (opbygning af mentale billeder) konkrete materialer ( hands on ) abstrakt tænkning (eleven forklarer og opbygger algoritme) mentale billeder af positionssystemets opbygning samt simple talbehandlinger (addition og subtraktion). sætningen er at udfordre eleverne ud fra deres egne forudsætninger, styrkesider og interesser, således at alle børn udfolder deres fulde læringspotentiale i matematik. Formålet med indsatsen er, at alle elever i den tidlige matematikundervisning gennem en tidlig og inkluderende indsats bliver udfordret tilpas - både de elever der skønnes at komme i matematikvanskeligheder, som de elever der har brug for større faglige udfordringer. Gennem målrettet matematikundervisning i de yngste klasser (1. og 2. klassetrin) arbejder vi ud fra den enkelte elevs forudsætninger for herigennem at fremme den generelle talforståelse hos børn og opbygge grundlaget for behandling af en given mængde samt en basal forståelse for positionssystemets opbygning. Det er ligeledes essentielt for at opnå forståelse og kunne mestre enhver talbehandling at have klare mentale billeder af den operation, man ønsker foretaget. Endvidere ønsker vi at have fokus på elevernes faglige spændvidde. Vi vil gennem undervisningsdifferentiering og valg af læremidler motivere, engagere og udfordre alle elever. I det kommende skoleår har vi fokus på følgende områder: Foretage evaluering af arbejdet i 1. og 2. klasse Fokus på elevernes faglige spændvidde Fokus på valg af differentierede læremidler Det er et fokusområde at undersøge, hvordan anvendelsen af test og differentierede lærermidler kan bidrage til at udfordre alle elever tilpas i den tidlige matematikundervisning. Indsamle information ang. nationale test i 3. klasse Tilbagemelding af samlet information ang. nationale test i 3. klasse Deltage i såvel nationale som kommunale dynamiske test i klasserne Arbejdsspørgsmål: Hvordan kan anvendelse af test og differentierede læremidler bidrage til at udfordre alle elever tilpas i den tidlige matematikundervisning? Undervisningsvejlederen for matematik fremlægger på lærermødet i september indsatsen for arbejdet og hvorledes det involverer medarbejdere og klasser i løbet af skoleåret. Side 11 af 14

12 Inklusion - Grundlæggende inklusionsforståelse Tovholder: Skoleleder Toftevangskolens arbejder ud fra en grundlæggende værdi om, at alle børn og forældre oplever at være betydningsfulde og værdsatte medlemmer af fællesskabet og at forskellighed ses som en styrke. Derfor værdsætter skolen også, at den i dag varetager kommunens undervisning af nyankomne elever med anden sproglig baggrund end dansk samt undervisning af elever med fysiske handicap. Skolen har sit samarbejde i årgangsteam stor fokus på fælles ansvar for den samlede elevgruppe på en årgang. Skolen har et fleksibelt specialundervisningsteam, som hele tiden har fokus på optimal anvendelse af ressourcer. I forbindelse med skoleårets planlægning er der stor bevidsthed om at lægge ekstra ressourcer i klasser/årgange, hvor der efter en grundig klassegennemgang i alle klasser skønnes at være særligt ressourcebehov. Yderligere har skolen pr. august 2011/12 ansat en pædagog, som skal indgå i skolens specialundervisningsteam og indgå i samarbejdet omkring elever med særlige behov. At præcisere, hvad der kendetegner skolens inklusionsforståelse At afdække hvad denne inklusionsforståelse betyder for skolens pædagogiske praksis og samarbejde At konkretisere hvilke krav denne praksis stiller til skolens organisation, faglighed og personaleressourcer og -kompetencer Der nedsættes i skoleåret 2011/12 en udviklingsgruppe dækkende alle ressourcepersoner omkring specialområdet, som med udgangspunkt i de fastsatte mål skal udarbejde et forslag til, hvordan vi får skabt en fælles forståelse for inklusion, hvilke forventninger det stiller til den samlede personalegruppe, hvilken viden og metoder, vi skal have særlig fokus på og et konkret forslag til praksis på området. Gruppen fremlægger på lærermøde og på skolestyrelsesmøde i maj med henblik på, at nye tiltag kan tænkes ind i planlægningen af skoleåret 2012/13. SFO/SFK Tovholder: Leder for SFO/SFK Der er udarbejdet mål og indholdsbeskrivelser for SFO/SFK. Et indsatsområde vil i den forbindelse være at se på medarbejdernes kompetencer. Alle medarbejdere i SFO og SFK besidder gode pædagogiske kompetencer, men der er ikke et eksplicit overblik over, hvor vi er stærke og hvor større kompetenceudvikling blandt personalet er nødvendig. sætningen er for både SFO og SFK, at alle medarbejdere oplever deres kompetencer bliver anerkendt og udnyttet samt at hele personalet er parat til at opnå ny viden og derved opnå nye kompetencer til gavn for børnene. Side 12 af 14

13 Alle medarbejdere vil ved kommende medarbejderudviklingssamtale blive bedt om at give et bud på deres spidskompetencer, og hvor de mener de kan udvikle sig. Ledelsen vil herefter se på, hvor vi som institution har kompetenceudfordringer og derefter se på muligheden for diverse kurser og uddannelser for at kunne optimere vores samlede kompetenceniveau. Personalet vil i forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen i oktober/november blive introduceret til dette indsatsområde. Kursus eller uddannelse vil kunne påbegyndes ultimo januar klasse Tovholder: Afd. leder for 10. klasse 10. Klasseskolen har i det forløbne år arbejdet med i det fælleskommunale projekt den lærende skole. Projektet har været et intro/afdækningsforløb af de ny elever. Projektet skal i det kommende år videreudvikles på baggrund af erfaringerne fra forrige år. 1. Udvikling af dokumentation- og evalueringspraksis 2. De indhentede erfaringer bliver anvendt over i de efterfølgende undervisningsforløb i forhold til elevernes nærmeste udviklingszone (NUZ) 3. Udvikling og afprøvning af forskellige metoder til undervisningsdifferentiering 4. Udvikling af mentor/coach funktionen på 10 Klasseskolen 5. Sikring af hensigtsmæssige procedurer vedr. eleverne i MO-Plus i et tillidsfuldt samarbejde mellem familieafdelingen, arbejdsformidlingen, UU-Sjælsø og samtlige støttekontaktpersoner. 1. I introforløbet afprøves forskellige evalueringsformer og redskaber og brug af klasselog til dokumentation 2. De indhentede erfaringer anvendes i de efterfølgende undervisningsforløb 3. Der er nedsat en udviklingsgruppe for undervisningsdifferentiering. 4. På teammøder er et fast punkt om udveksling af erfaringer om mentor, oprettelse af en blog på personaleintra til deling af gode ideer og succeshistorierne. 5. I samarbejde med de forskellige afdelinger skal der afprøves et brugbart koncept for MO-Plus Fremlægges på lærermødet den 18. januar Der udarbejdes et oplæg til en pædagogisk eftermiddag på 10 Klasseskolen om hvordan der kan undervisningsdifferentieres i de enkelte fag. I maj måned 2012 skal der evalueres på årets gang Toftevangskolen, august 2011 Helle Christensen, Skoleleder; Bjarne Bremholm, Administrativ leder/souschef; Bettina Brandt-Nilsson, Pædagogisk leder; Susanne Hauberg, Afdelingsleder 10. klasse; Nicolai Geslau, Leder af SFO/SFK. Side 13 af 14

14 Mødeplan for skoleåret 2011/2012 Pæd. råd, pæd. dag, udviklingsmøde og afdelingsmøder under pæd. råd Møde Emner Ansvarlige Skolebestyrelsen Mandag Inklusion kommunalt kursus kl Tirsdag kl Lærerkursus Cooperative Learning - kursus Undervisningsdifferentiering Be Onsdag kl Onsdag kl Lærermøde/afd. møder Fredag kl Temaeftermiddag praktisk arbejde med læringsmiljø i klasserne Kl inviterer skolen på middag. Torsdag kl Pæd.råd/SFO Teamsamarbejde TUS Nationale test Brug testresultaterne Kommissorier for udviklingsgrupper Copydan, Cykel-VM Aktionslæring Genrepædagogik Tosprogstaskforce Tidlig matematik indsats Tema eftermiddag/ praktisk arbejde Det professionelle miljø: Det faglige læringsmiljø i klassen 50-års fødselsdagen For trivsel mod mobning SFO HC/Be/ BB HC/Be PJ/Be AN BB/Be/HC HC/Be BK/SF NG 23/11 Onsdag kl Temamøde Onsdag kl Lærermøde/afdelingsmøder Onsdag kl Lærermøde/afdelingsmøder Mødekultur og -struktur Læringsmiljøet Organisering af undervisningen 10. kl. Den lærende skole HC/Be Be/CW/TH/KH MP/CB SH 23/5 23/1 Microsoft BB 23/2 20/3 Onsdag kl Pæd.råd/SFO Onsdag kl Lærermøde It/digitale medier Professionsforståelse Valg til tillidsposter Pæd. evaluering (årsplan, elevplan) Trivselsundersøgelse/Sundhed Faglig læsning i fagene Inklusion Teamsamarbejde Aktionslæring BB/NG HC Be/CW/DB/SF/ME BB/HC /NG Le/HD KH HC Be 23/5 19/4 19/4 23/5 23/5 Side 14 af 14