Bestillingsparametre. Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram. Rapporttitel: Rapporttype:

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Rapporttype: Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Kvalitetsrapport-prosa Lokalt handlingsprogram Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport Virksomhedsbeskrivelse Hovedrapport Appendiks Medtag virksomhedsbeskrivelse: - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag værdigrundlag: Ja Ja - Appendiks med organisatoriske enheder: - Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: - Appendiks med aftalegrundlag: Drift Hovedrapport Appendiks Medtag ansvarsområder: - Medtag obligatoriske ansvarsområder: - Medtag egne ansvarsområder: - Vis detaljerede beskrivelser af serviceydelser: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: - Medtag kommentarer: Medtag kort oversigt over servicemål: Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Vis beskrivelser af/for: - Ansvarsområder: - Serviceydelser: Med opfølgning på servicemål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af ansvarsområder: - Vis beskrivelse af ansvarsområder: Udskriftsdato: 12. oktober :09:15

2 Bestillingsparametre Udvikling Hovedrapport Medtag visioner: Medtag resultatmål: - Medtag udmøntede resultatmål: - Medtag egne resultatmål: - Medtag kort oversigt over resultatmål: - Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: - Vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: - Vis milepæle: Vis beskrivelser af/for: - Visioner: - Målsætninger: Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Medtag resultatmål, der ikke forfalder i perioden, men har milepæle der forfalder i perioden: Medtag opfølgning på resultatmål: - Vis forventninger: Medtag evaluering af visioner: - Vis beskrivelse af visioner: Appendiks - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: - Appendiks med nøgletal for resultatmål: - Medtag kommentarer: Vurdering af samlet situation Hovedrapport Vis vurdering af samlet situation: Ja Udskriftsdato: 12. oktober :09:15

3 1. januar 2011 Kvalitetsrapport-prosa

4 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisning i dansk som andetsprog SFO Undervisningstimer Undervisning med liniefagskompetence Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med linjefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Pædagogiske processer og iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Lokale tilføjelser til værdigrundlag Side 2 af 18

5 1. Beskrivelse af skolen 1.1 Struktur og fysiske rammer er en folkeskole beliggende i Ikast-Brande Kommune. Fra august 2012 har skolen 361 elever og ca. 55 ansatte. Skolen rummer elever fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. Skolen er tosporet, og klassekvotienterne ligger mellem 20 og 28 elever. har desuden tre specialklasser, der er tilknyttet henholdsvis årgang, årgang og årgang. SFO- og klubafdelingen rummer i alt 264 elever. I SFO'en er der specialhold. Skolen er delt i to afdelinger: årgang og årgang. Til hver afdeling er der knyttet en afdelingskoordinator, der én gang hver måned er samlet med skolens ledelse i s og Blåhøj Skoles interne mødeforum. På den måde sikres kommunikation og information til alle afdelinger og alle personalegrupper på skolerne. Skolen fremstår med dejlige, store og lyse lokaler. Udearealerne giver rig mulighed for fysiske aktiviteter, da der både er etableret cykelbane, skaterbane, stor legeplads og flere multibaner. 1.2 Åbningstider Skolens kontor har åben hver dag fra kl til ca. kl Kl : Læsebånd eller motionsbånd for alle elever. 1. lektion: lektion: Pause 3. lektion: lektion: Pause 5. lektion: lektion: Pause 7. lektion: Onsdag er mødedag for lærerpersonalet. Det betyder, at alle læreransatte er på skolen til kl Åbningstiderne i SFO'en: Mandag til torsdag: til Fredag : til Undervisningens organisering Undervisningen er i store træk organiseret som traditionel klasseundervisning. Grundet de forholdsvis store klassekvotienter læses der på hver årgang et antal holdtimer. Holdtimerne bruges både til faglig opkvalificering af elever i mindre grupper, til tredeling af årgange så der kan arbejdes værkstedsorienteret samt til social træning.hvilke fag, der dækkes af holdtimerne, er bestemt af lærerne i årgangsteamet, men typisk er fagene sløjd og idræt/svømning tredelt. Derudover er der afsat 4 holdtimer i første og anden årgang, således at der kan afvikles et 10 ugers læsekursus med niveaudelte hold. Tredje årgang er med i læsekurset. Skolens fysiske indretning giver mulighed for, at børnene kan arbejde i små hold tæt på klasserne. Undervisningen på de 3 specialhold tager udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige standpunkt og læringsstil. Hver enkelt elev har sit eget skema med base på det lille hold. I den udstrækning det er muligt, er den enkelte elev tilknyttet en stor klasse, hvor skemaet er lagt, så eleven deltager i fag, hvor det skønnes, at eleven får succes både fagligt og socialt. Side 3 af 18

6 Tilknyttede nøgletal: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 4 af 18

7 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen er en fælles bestyrelse for og Blåhøj Sklole. Der afholdes forskudt valg, hvilket betyder, at halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert andet år, i stedet for at hele bestyrelsen er på valg hvert 4. år. Det giver en god kontinuitet i arbejdet. Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejderrepræsentanter, 2 elevrepræsentanter og 3 ledelsesrepræsentanter. Af de 7 forældrevalgte er 3 repræsentanter valgt fra Blåhøj Skole og 4 fra. Der kommer 1 elevrepræsentant og 1 medarbejderrepræsentant fra hvert sted. Skolebestyrelsen arbejder løbende med skolernes værdigrundlag og principper. Derudover er der kontakt med bestyrelsen på Præstelundskolen, og der har været afholdt fælles arrangementer - i foråret 2012 var der foredrag ved familieterapeut Lola Jensen. Foredragets tema var, hvad forældre betyder for inklusion. 2.2 Forældreråd I hver klasse er der valgt et kontaktforældreråd. Rådet består typisk af 4 forældrerepræsentanter. Rådets formål er at fungere som skolebestyrelsens kontaktflade til hele skolens forældrekreds. Andre vigtige opgaver er at etablere et godt indbyrdes samarbejde mellem klassens forældre samt at sørge for - sammen med lærere og pædagoger - at forældregruppen indgår aftaler, der støtter op om fællesskabet i klasser og på hold. En gang om året bliver der afholdt et møde mellem skolebestyrelsen og kontaktforældrerådene. Forældrerådene har være inddraget i processen med at få formuleret principper omkring skole/hjemsamarbejde og antimobbestrategi. Fordelen ved at inddrage forældrerådene er, at kontaktfladen og derved ejerskabet til principperne bliver større, end hvis processen udelukkende sker i skolebestyrelsen og personalegruppen. 2.3 Ledelsen Ledelsen fungerer som fælles ledelse for Blåhøj Skole og og består af: 1 SFO-leder på 1 leder af den udvidede SFO-ordning på Blåhøj Skole 1 afdelingsleder på Blåhøj Skole 1 viceskoleleder på 1 skoleleder for Blåhøj Skole og. På deler SFO-leder, viceleder og skoleleder kontor. Det giver mange gode forstyrrelser og meget kommunikation. Det betyder også, at vi kender mange af hinandes arbejdsopgaver og kan dække hinanden i tilfælde af fravær. Skolelederen er på Blåhøj Skole én dag om ugen. 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk råd består af det pædagogiske personale på både Blåhøj Skole og. Der afholdes møder 4 gange om året. Ud over på pædagogisk råd foregår den pædagogiske udvikling på afdelingsmøder i skoleregi og på personalemøder i SFO-regi. Der er nedsat en gruppe bestående af to afdelingskoordinatorer fra skoledelen og to repræsentanter fra SFO'en samt skolelederen. Gruppens opgave er, at planlægge indhold og form på de fire pædagogiske rådsmøder. Det er besluttet, at der skal arbejdes med skolernes værdier. I skoleåret 2011/2012 var det overordnede emne for det pædagogiske arbejde inklusion, og vi arbejdede med skolernes værdigrundlag. På skolerne er der enighed om, at hvis vi lever op til værdigrundlaget, arbejder vi inkluderende. Som underpunkter til arbejdet med værdigrundlaget har der været fokus på aktionslæring og ledelse af børnegrupper (ledelse af børnegrupper frem for klasserumsledelse, da der derved også kommer Side 5 af 18

8 fokus på ledelse af børnegrupper i SFO). Arbejdet med værdigrundlaget skal munde ud i en folder, hvor forældre, elever og personale mere specifikt kan se, hvordan værdigrundlaget skal udmøntes - en forventningsfolder til alle skolens interessenter. Dette arbejde fortsættes i skoleåret 2012/ Elevråd Elevrådet på kaldes for "Knuden". Medlemmerne i elevrådet består af 2 elever fra hver klasse på årgang. Formanden sidder i skolebestyrelsen og er valgt blandt skolens elever. I "Knuden" arbejdes der med legepatrulje. To dage om ugen igangsætter legepatruljen frikvartersaktiviteter for alle skolens elever. Også skolens elevråd arbejdede i skoleåret 2010/2011 med skolens værdigrundlag. Efter at have debatteret i elevrådet blev debatten bragt ud i klasserne. Senere har enkelte klasser arbejdet mere indgående med værdigrundlaget og bl.a. hængt plancher op rundt på skolen, så ordlyden er blevet mere synlig. Den forventningsfolder, der skal udarbejdes, bliver elevrådene på begge skoler inddraget i. Hvad kan vi forvente af personale, forældre og børn på skolerne? Side 6 af 18

9 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Folkeskolens formålsparagraf og målene i børne- og ungepolitikken i Ikast-Brande Kommune udgør en stor del af skolens mål. Rammerne, der er tildelt i form af lønsum, kroner til undervisningsmidler samt kroner til vedligehold og administration, prioriteres og udnyttes, så flest mulige mål opfyldes. s elevtal og klassekvotienter betyder, at der er mere end 23 elever i gennemsnit pr. klasse, hvilket giver nogle driftsmæssige fordele. I forbindelse med undervisningen giver de store klasser mulighed for at strukturere undervisningen på forskellig vis. Holdressourcer prioriteres højt - både fordi vi har store klassekvotienter og fordi faglige fællesskaber er vigtige for børnene. 3.2 Indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder er børne- og ungepolitikken, inklusion, entreprenørskab og rullende skolestart. Af mere lokale indsatsområder kan nævnes læsekurser, læsebånd, skolebestyrelsens profilering, motionsbånd og sundhedsprofil. I skoleåret 2011/2012 har fokus været på inklusion, hvor arbejdet har taget udgangspunkt i skolens værdigrundlag. Skolens ledelse har valgt at indgå i projektet "Ledelse af inkluderende læringsmiljøer". Projektet ejes af fire kommuner, nemlig Århus Kommune, Nyborg Kommune, Hillerød Kommune og Ikast-Brande Kommune og er under Videncenter fot velfærdsledelse. Formålet med arbejdet er at vise, hvordan skolens ledelse kan skabe konstruktiv samarbejde med henblik på vedholdende implementering og løbende forbedring i retning af inkluderende praksis. I projektbeskrivelsen, der er udarbejdet for og Blåhøj Skole, lægger vi vægt på, at der skal arbejdes med følgende: - Skolernes værdigrundlag. Det skal konkretiseres, således at forventninger til personale, forældre og børn står helt klart. - Der skal nedsættes et ressourceteam, der systematisk skal fungere som rådgivende og sparrende organ. - Aktionslæring skal læres og implementeres som metode. - Ledelse af børnegrupper - teoretisk indsigt i, hvor stor betydning gruppen og gruppens miljø har for børns trivsel og indlæring. Dernæst teamsamarbejde om at skabe inkluderende læringsmiljøer. 3.3 Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand på er bl.a.organiseret i 3 kommunale specialklasser. Det er Badutten med elever fra årgang, Mødestedet med elever fra årgang samt Højhuset med elever fra årgang. I de klasser modtager vi elever gennem det kommunale visitationsudvalg. I princippet er det elever fra hele Ikast-Brande Kommune, der kan modtages i klasserne, men i realiteten er det elever fra Brandes distrikt, da nærhedsprincippet vægtes højt. Ud over at modtage undervisning i specialklasserne får de fleste børn også undervisning i almene klasser. For hvert enkelt barn vurderes det, hvilke stituationer der har størst mulighed for succes. Alle børn tilknyttet det specialpædagogiske tilbud har hver sit skoleskema, således forskellighederne bliver vendt til at se muligheder. I et fag som matematik har vi stor succes med at intergrere børn, hvor det i natur/teknik kræver betydelig mere indre styring, hvilket mange af vores visiterede børn har svært ved. Ud over timerne i specialklassene er der timer til den supplerende undervisning. De børn, der modtager den undervisning, har som oftest brug for et fagligt løft. Inden børnene indstilles til det faglige løft, er der foretaget en faglig vurdering, så indsatsen kan målrettes. Ud over den supplerende undervisning er der lagt holdtimer ud til faglige løft samt træning i positiv adfærd. De holdtimer er fremkommet ved den decentrale fordeling af inklusionssummen. Side 7 af 18

10 3.4 Undervisning i dansk som andetsprog har i de senere år oplevet et stigende behov for undervisning i dansk som andetsprog. Vi har fortrinsvis børnene i børnehaveklasserne, 1. årgang og 2. årgang. Der er afsat timer, hvor eleverne undervises af lærere, der har liniefag i dansk som 2. sprog. Der er til skoleåret udarbejdet retningslinier og indstillingsark, så det enkelte lærerteam kan indstille elever, der vurderes til at have behov for undervisning i dansk som 2. sprog i en kortere eller længere periode. Fra skoleåret 12/13 bliver indstillingen sendt via ressourceteamet. 3.5 SFO Det er SFO'ens mål at skabe et sted, hvor tryghed og glæde er kendetegnende. Vi vil have særlig fokus på idræt, leg og bevægelse som grundlag for udvikling, læring og trivsel.vi vil arbejde med det udgangspunkt, at SFO-tiden skal være en vekselvirkning mellem planlagte og spontane aktiviteter, hvor børnene inddrages i dele af den pædagogiske praksis. Respekten for den enkelte og for fællesskabet er nøgleord for os - samværet mellem barn og voksen er kendetegnet herved. Vi vil skabe rammer, som udvikler børnenes sociale kompetencer. De voksne er nærværende, anerkendende og engagerede. Personalets forskellighed er en styrke og bruges til gavn for institutionen. Personalegruppens dialog er konstruktiv, og der foregår supervision og sparring - blandt andet gennem kvartalsvise trivselssamtaler mellem leder og personale. Vi har fokus på både den personlige og faglige udvikling og søger at holde os opdaterede i den pædagogiske verden. 3.6 Undervisningstimer For alle elever starter undervisningen hver morgen med læsebånd eller bevægelsesbånd. Begge bånd giver en rolig, afbalanceret start på dagen. Læsebåndet er desuden med til af opøve eleverne læsehastighed, og motionsbåndet er med til at give 15 minutter med høj puls. Efter 2. lektion mødes vi hver dag i aulaen til fælles morgensang. Ellers er undervisningen tilrettelagt som traditionel klasseundervisning afbrudt af 3 skemafri uger plus 10 skemafri dage om året samt et 10 ugers niveaudelt læsekursus for eleverne i årgang. Antallet af undervisningstimer på ligger mellem minimumstimetallet og det vejledende timetal. Faget musik har flere timer på skolen, end det kan ses ud af timetallet, idet morgensang hver dag, en forårskoncert samt en skolekomedie giver mange timer til musisk udfoldelse ud over det timetal, der kan aflæses i timefordelingen. Idræt og læsning får også et tilskud ved hjælp af bevægelsesbånd og læsebånd. 3.7 Undervisning med liniefagskompetence De fleste fagområder bliver varetaget af lærere med liniefagskompence i de pågældende fag. Dette giver således ikke anledning til at træffe andre dispositioner. s forholdsvis store specialafdeling kræver dog særlig opmærksomhed omkring efteruddannelse af det lærerteam, ligesom der er fokus på at kompetenceudvikle personalet til det strategiske arbejde med inkluderende læringsmiljøer. 3.8 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Det samlede billede af s behov og de ansatte læreres liniefagskompetencer stemmer godt overens. Således bliver eleverne generelt undervist af lærere med linefagskompetencer i de enkelte fag. Vi skal dog til stadighed have fokus på efteruddannelse i forbindelse med vores IT - især efter at alle børn har fået deres egen pc. I skoleåret 2011/2012 har tre lærere været på et halvt års diplom-forløb omhandlende inklusion. Dette har været en kommunal satsning, hvor lærere fra alle kommunens skoler har været på uddannelse, mens læreruddannede vikarer har været ansat i et rotationsprojekt. Dette forløb har opkvalificeret de fastansatte lærere, så vi i skoleåret 2012/2013 kan udnytte deres kompetencer vedrørende inklusion. Alle tre lærere har i skoleåret 2012/2013 derfor fået inkluisonstimer på deres skema. Her kommer de ud i forskellige klasser på skolen, hvor de har fokus på inklusion indenfor normalområdet. Side 8 af 18

11 I skoleåret 2012/2013 sendes alle skolens lærere på et uddannelsesforløb omkring aktionslæring. 3.9 Elevfravær I tilfælde med meget fravær - og i særdeleshed ulovligt fravær - tages altid kontakt til hjemmet. Formålet med kontakten er at afklare, hvorfor eleven er meget fraværende, og hvordan vi ved fælles hjælp får eleven til at møde glad op hver dag. Først tages telefonisk kontakt af klasselæreren. Dernæst inviterer skolenes ledelse forældrene på skolen til et møde. Hvis ingen af de ovenstående tiltag hjælper laves en underretning til familieafdelingen. Vi konstaterer, at antallet af dage med ulovligt fravær i skoleåret 2009/2010 er faldet. s elevfravær er i skoleåret 2011/2012 stabilt og på samme niveau som på kommunens andre skoler. Side 9 af 18

12 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer aflyser principielt ikke timer for klasse. I 6. klasse kan eleverne undtagelsesvis få fri. Ovenstående giver ikke anledning til at træffe andre dispositioner, da meget få timer jævnfør nøgletallene bliver aflyst. Tilknyttede nøgletal: Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med linjefag eller tilsvarende De fleste fagområder bliver varetaget af lærere med liniefagskompetence i de pågældende fag. Dette giver således ikke anledning til at træffe andre dispositioner. s forholdsvis store specialafdeling kræver dog særlig opmærksomhed omkring efteruddannelse af det lærerteam. Hele personalet skal kompetenceudvikles i forhold til at arbejde strategisk med inkluderende læringsmiljøer. Dette sker gennem arbejdet med ledelse af børnegrupper. 4.3 Midler til efteruddannelse Der er ifølge styrelsesvedtægten afsat 30 timer pr. lærer til efteruddannelse. Derudover er der afsat midler til kursusafgifter og kørsel. I skoleåret 2011/2012 blev kompetenceudviklingen vedrørende inklusion prioriteret højt. sendte tre lærere af sted på halve års diplom-moduler. For at udnytte de kompetencer, der er kommet i hus, deltager to af lærerne i skolernes ressourceteam og den tredje har holdt oplæg på pædagogisk rådsmøde. Side 10 af 18

13 5. Resultater 5.1 Udvikling af læringsmiljøer for alle - tiltag på tværs af klasser og årgange Arbejde med inkluderende læringsmiljøer tager udgangspunkt i ledelse af børnegrupper og aktionslæring. På alle årgange er der lavet samværsregler i klasserne. For at understøtte de inkluderende læringsmiljøer er der fra 2012 på tværs af klasser og årgange givet tilbud om holdtimer, der målrettet har fokus på at skabe læringsmiljøer, hvor den enkelte gennem faglige og/eller sociale fællesskaber oplever sig som værende en del af en gruppe. Tiltagene er bl.a.: "Jeg tør godt" - engelsk for elever, der "gemmer" sig og er bange for at dumme sig. "Dansk grammatik" - for elever der "bøvler" med den danske grammatik. "Kør selv Keld" - matematik for elever, der trænger til opfriskning af regnearterne. I nogle klasser er der fokus på at lære den enkelte elev nogle sociale spilleregler for at være en del af fælleskabet i eksempelvis klassen. Hver dag fra påske til efterårsferie starter dagen med et bevægelsesbånd fælles for de enkelte årgange. I løbet af foråret får 0. klasserne store venner fra 5.-6.klasse. Opskrift på god klasseledelse: En stor rummelig ovn med: - hævemiddel tilsat god tålmodighed, gode relationer og tryghed - sødestof tilsat empati, omsorg og nærvær - stivelse tilsat faglighed, tydelighed og anerkendelse - salt tilsat engageret lærer og humor - væske tilsat differentiering og "we-dentity" Røres sammen med kærlig, fast og følsom hånd. Hældes i forskellige forme og bages tilpas. 5.2 Specialpædagogiske tiltag i et inkluderende perspektiv Inklusion er at være en del af et fællesskab. Dette fællesskab er ikke nødvendigvis at være en del af fællesskabet i en almen klasse, men kan også være en del af en mindre gruppe baseret på et faglig fællesskab. I s specialklasser har alle elever deres egne individuelle skemaer, hvor der er fokus på den enkeltes kompetencer og læringsstile. Det betyder i praksis, at der er fokus på det, den enkelte kan på både det faglige og det sociale område. Vi arbejder ud fra devicen, at en skole er mere end et klassefællesskab, der skal også dannes fællesskaber ud fra eksempelvis køn, interesse, niveau og fag. Vi kan konstatere "The Time is always Now". At bevæge sig fra ét fællesskab til et andet kræver, at der er konkrete aftaler og tydelig struktur. Det er der arbejdet på - både i skoledelen og i et aktionslæringsforløb. I forløbet, som den kommunale AKT-konsulent har været tovholder på, har skole og SFO sammen udarbejde retningslinjer for overgange. Side 11 af 18

14 6. Pædagogiske processer og iværksatte handlinger I skoleåret 2011/2012 meldte skolens ledelse sig til et projekt omkring "Ledelse af inkluderende læringsmiljøer". Projektet er et samarbejde mellem 4 kommuner - nemlig Århus, Nyborg, Hillerød og Ikast- Brande. Ud fra en projektbeskrivelse vil ledelsen på de tilmeldte skoler i kommunerne blive fulgt i processen af bl.a. KL. Projektbeskrivelsen for og Blåhøj Skole tager udgangspunkt i vores nedskrevne værdigrundlag. Hvis vi som skoler lever op til det værdigrundlag, er vi inkluderende, og vi vil derved være i stand til at tilbyde inkluderende læringsmiljøer. Vi har valgt at sætte fokus på "den lærende organisation" og derved sikre os, at der trækkes læring ud af de mange processer, der i forvejen sker på skolerne. Konkret er følgende processer sat i værk: - Italesættelse af det kommunale projekt omkring inklusion. - Italesættelse af ledelsens deltagelse i ovenstående projekt. - Udarbejdelse af folder omkring værdigrundlaget og de forventninger, det giver til personale, forældre og børn. - Uddannelse af personale i aktionslæring. - Arbejde med "ledelse af børnegrupper". - Nedsættelse af ressourceteam. Side 12 af 18

15 7. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 7.1 Styrker Et godt og stabilt skelet i form af stabilitet, mange retningslinier, principper og traditioner giver plads og rum til udvikling, fornyelse og tryghed. har været igennem en stor omvæltning de senere år. Ud over den udvikling der sker i samfundet, i folkeskolen og i strukturen i kommunerne, er der også en stor naturlig personaleudskiftning både i SFO-delen og skoledelen. Skolens store styrke er netop det gode og stabile skelet, hvor der er plads til og tryghed ved fornyelse. Skolens værdigrundlag har en sætning, der siger, at "vi vil drage nytte af forskelligheden", og den sætning lever skolens personale til fulde op til. Nyt personale bliver meget hurtigt draget ind i både sociale og faglige fællesskaber, og den inspiration, de bibringer skolen, bliver brugt. Arbejdsglæden og engagementet blandt personalet smitter af på den læring og de læringsmiljøer, der er i skolen. Der er en fast struktur omkring undervisningen, og der er fokus på evaluering, elevplaner, fælles mål, faglig opgradering og elevernes trivsel. På skolen er der en voksende pensionistgruppe, der nu på 5. år danner "læsevennerne". Efter aftale med klasselærer og forældre kommer de på skolen og læser med elever. Ved projekter på skolen er pensionistgruppen altid repræsenteret ved forskellige opgaver både af faglig og praktisk art. Balancen mellem tradition og fornyelse er med til, at mange betegner som "min skole", og derved styrkes grundlaget for en skole med engageret personale, der skaber gode og trygge indlæringsmuligheder for skolens elever. Entreprenørskabsskolen i Ikast -Brande Kommune betyder en del for undervisningen både på og uden for. I skoleåret 2009/2010 er der indgået samarbejde med Biomar, KMC, Brande Bibliotek, Teknisk forvaltning, Kagehuset og Super Best ud over det samarbejde, der i forvejen var med Brandlundparken. Eleverne opleves som meget engagerede i de forskellige forløb, og personalet har afholdt pædagogiske dage, hvor der er arbejdet med, hvilke muligheder samarbejdet åbner for. Vores nuværende 6. klasse har to år i træk vundet "Innovaprisen" 7.2 Områder med behov for forbedringer Skolens styrkesider er nævnt i ovenstående. Der ligger en stor udfordring i at bibeholde det engagement og den energi, der er på skolen. Balancen mellem at brænde og "at brænde ud" er hårfin. På området personalets trivsel er der altid plads til forbedringer. Elevers trivsel og faglighed er ligeledes områder, hvor der altid er plads til forbedringer. Konkret skal elevernes miljøundersøgelse igen foretages. Særlige fokusområder vil være læringsmiljøer, sprog, mobning og fællesskaber. For til stadighed at give eleverne den bedst mulige undervisning vil et indsatsområde være, at lærerne bliver undervist i de IT-muligheder der er, således at elverne på alle niveauer kan blive så selvhjulpne som mulige. De sidste par år har der blandt personalet været stor udskiftning grundet naturlig afgang. Det betyder, at det faste skelet bliver sat under pres. Den kultur, vi plejer at arbejde under, skal italesættes og begrundes. En udviklende øvelse der skaber mange relevante forstyrrelser i hverdagen. 7.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Det specialpædagogiske område på er præget af stort engagement fra læreres og pædagogers side. Der er etableret 3 kommunale specialklasser: Badutten, der dækker årgang. Mødestedet, der dækker årgang. Højhuset, der dækker årgang. I specialklasserne er der et udvidet og godt forældresamarbejde. Der bliver holdt mange små arrangementer i form af "fyraftensmøder", og ved siden af den sociale kontakt er der en høj grad af både mundtlig og skriftlig information. Det betyder, at forældrene er meget trygge ved, at deres børn går i specialafdelingen, og at de bakker op om personalets forskellige tiltag af både teoretisk og praktisk karakter. Specialafdelingen har stor fokus på elevernes faglige niveau. Læseindlæringen bliver bl.a. vægtet højt. Nogle Side 13 af 18

16 af eleverne i specialklasserne ligger over deres kammerater i normalklasserne i såvel læse- som matematikniveau. Eleverne i specialklasserne deltager i de nationale test. 7.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Alle elever med dansk som andetsprog deltager i de nationele test. Alle eleverne følger undervisningen i normalklasser. 7.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer På skolens afdelingsmøder, i ledelsesteamet og i skolebestyrelsen har der været debat om, hvad vi forstår ved kvalitet, og hvordan vi eventuelt kan måle kvaliteten. Kvalitet er: høj faglighed, trivsel og dannelse blandt elever og personale på skolen, høj standard i forbindelse med oprydning og rengøring, udstillinger og udsmykning på skolen, engageret personale, mange ansøgere når der er ledige stillinger, højt informationsniveau, balance mellem fornyelse og tradition. Arbejdet med inklusion - værdigrundlag - aktionslæring og ledelse af børnegruppe er der taget positivt imod. Der er debat om, hvordan og i enkelte tilfælde også hvorfor, men i det store hele er det en opgave, der naturligt bliver inddraget. På en skole med klasse vil indikatorer for kvalitet være trivsel, resultater af nationale test og arbejdet med entrepenørskabsskolen. Der har på flere årgange, og især nuværende 6. årgang, været arbejdet entreprenant både med virksomheden Biomar og med Ældrecentret Brandlundparken. Årgangen har to år i træk vundet Innovaprisen. Resultaterne af nationale test i dansk og matematik er gode. De viser, at børnene generelt får stort udbytte af den undervisning, der foregår. Den koncert, der afholdes i foråret for årgang, viser, at der både er en fagfaglig sidegevinst af morgensangen, og også et afkast i form af at mestre at være sammen i en meget stor gruppe og kunne levere en fagligt, kreativt performence. Et tegn på kvalitet er også følgende citat fra en bog om skrevet af Magnus, Tobias og Maria fra 2. klasse: " er stor. Multibanen er stor og sjov at spille fodbold på (billede af ). Her er vores skole i Brande. Det er den bedste skole i universet". 7.6 Sammenfatning er et godt sted at lære! Det slogan vil vi gerne leve op til. Det er kun muligt, hvis der til stadighed er fokus på trivsel og faglig udvikling i hele organisationen. Vi er en skole i udvikling. Det faglige niveau er godt. Læseresultater, nationale test, elevplaner og elevernes formåen når de kommer på Præstelundskolen viser, at elever fra opnår et godt fagligt niveau. Det faglige niveau kan dog ikke stå alene - trivslen skal være til stede både blandt børn og personale; det udgør fundamentet. Arbejdet med relationer, sprog, læringsmiljøer, idræts-sfo, den lærende organisation, struktur og faglighed er godt på vej. Vi har på skolen valgt at træde stien ud fra vores værdier. Vi arbejder i øjeblikket på at fylde værktøjskassen, således at peonalet kan agere professionelt i en omskiftelig hverdag og give børnene en oplevelse af at blive set og hørt hver dag. Side 14 af 18

17 8. SFO 8.1 Børnetal og fordeling på moduler I SFO-1 er 5 dages modulet det mest populære. Der er en lige fordeling på 3 dages modul og 15 timers modul. I SFO har billedet forandret sig, således at det nu er 15 timers modulet, der er mest brugt. 5 dages modulet vælges ikke ofte blandt de ældste børn. Tilknyttede nøgletal: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 8.2 Normeringen i SFO Der er både uddannet og ikke uddannet personale i vores afdelinger. Vores mål er, at der i SFO-2+3 skal være 100 % uddannet personale. 8.3 Personalesammensætning Personalet er sammensat af uddannede pædagoger samt pædagogmedhjælpere. Af de uddannede er der en gruppe, som fungerer som støttepersonale. Vi har altid pædagogstuderende. Der er ansat én person i flexjob. 8.4 Efteruddannelse af personale i SFO Det er vigtigt for os, at den faglige udvikling er i fokus. Vi har haft personale af sted på inklusionskursus. Hele personalegruppen har været på uddannelse ved DGI med henblik på certifisering som Idræts-, leg- og bevægelses-sfo. Pt. har vi én medarbejder på pædagogisk merituddannelse, én medarbejder har gennemført diplommodul i praktikvejlederuddannelsen og en medarbejder + SFO lederen er i gang med en 3 årig AKT uddannelse. 8.5 Aftenklubber Da Aftenklubben Brande er fælles med Præstelundsskolens SFO henvises til data derfra. 8.6 Indsatsområder SFO Vi har i SFO fortsat et indsatsområde omkring bevægelse og sundhed. Vi har stor fokus på at lave aktiviteter, der opfordrer til fysisk aktivitet. Vi er meget opmærksomme på, at der til vores frugtordning og til Aftenklub serveres og sælges sunde ting, som kan være med til at højne børnenes forståelse for den sunde og aktive livsstil. Trivsel er et nøgleord for os både i forhold til børn og voksne (jvf. mål- og indholdsbeskrivelsen). Vi har særlig fokus på trivsel og arbejder på forskellige niveauer i forhold til børnenes trivsel og personalets trivsel. Der afholdes trivselssamtaler med alle SFO-børn to gange om året, og vi er meget opmærksomme på børnenes sociale relationer og bruger forskellige pædagogiske tiltag og metoder i forhold til at klarlægge og udvikle disse. Lederen holder kvartalsvise trivselssamtaler med personalet, hvilket er meget brugbart i forhold til at arbejde med den aktuelle individuelle og fælles trivsel. Side 15 af 18

18 9. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsen er præget af et godt samarbejde både i selve bestyrelsen og med de ansatte på de to skoler. Bestyrelsen er omstillingsparat og tager gerne imod udfordringer. Ikast-Brande er en ambitiøs kommune, og udfordringer er der derfor nok af. Skolebestyrelsen er opmærksom på, at det er to meget forskellige skoler, de repræsenterer, og der er en god indstilling til, at skolerne skal have lov at have hvert sit særpræg selv om der er fælles værdigrundlag - der drages nytte af forskelligheden, og skolerne respekteres som ligeværdige og unikke. Indsatsområdet "inklusion" har været debatteret livligt på skolebestyrelsesmøderne. Der er enighed om, at lærernes og pædagogernes efteruddannelser er særdeles vigtige, for at inklusion kan give mening. Information af forældre har også stor betydning for graden af succes. Den holdning børnene kommer med, kan betyde hele forskellen mellem eksklusion og inklusion. På Blåhøj Skole er PALS sat i gang, og "rullende skolestart" har nu to år på bagen. Begge tiltag ses som et led i inklusion. På har strukturen omkring specialklasserne tradition for, at eleverne i så vid udstrækning som mulig er med i "normalklasserne". De erfaringer ses som værdifulde i det kommende indsatsområde. Vedrørende både dagligdagen og indholdet i kvalitetsrapporten ser bestyrelsen de to skoler som institutioner, der ud fra de givne rammer generelt opfylder de forventninger, der er til folkeskoler. Både de statslige og kommunale forventninger. og Blåhøj Skole har mange værdifulde traditioner, der er værd at bevare. Dette skelet af traditioner og kendte værdier giver plads til og fundament for udvikling. Begge skoler har en engageret og samarbejdende personalegruppe, solid forældreopbakning og en dejlig elevgruppe. Den pædagogiske debat foregår på afdelingsmøderne, der bliver koordineret på Internt mødeforum. På afdelingsmøderne bliver temaer, som skolebestyrelsen beder om personalets holdning til, debatteret, og der gives en tilbagemelding. Side 16 af 18

19 10. Lokale tilføjelser til værdigrundlag Egen værdi Værdigrundlag Værdigrundlag og Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den og Blåhøj Skole er kommunale folkeskoler. På begge skoler forventer vi, at børn, personale og forældre med tilknytning til skolerne vil efterleve nedenstående værdigrundlag. Følgende vægter vi højt: - at drage nytte af forskelligheden i et forpligtende fællesskab. - at respektere den enkelte som ligeværdig og unik med forskellige evner og levevilkår. - at udvikle gode mestringsstrategier i forhold til at takle udfordringer og derigennem opøve livsfærdigheder. Vi vil i et trygt og kreativt miljø, hvor der er mulighed for undren og fordybelse: - skabe forståelse, drage omsorg og udvikle respekt for sig selv og andre. - opøve ansvarlighed for eget arbejde og egne handlinger. - skabe udfordringer, som matcher den enkeltes kompetencer på det personlige, sociale og faglige niveau. Overordnet målsætning s overordnede målsætning: (som vedtaget af skolebestyrelsen den ) Inden for de rammer, som folkeskolelov og kommunalbestyrelse har fastsat, er det s overordnede målsætning: At udvikle en skole, hvor: - der ved hjælp af nedskrevne mål, principper og retningslinier er en vis forudsigelighed med plads til spontanitet - der er plads til at drage nytte af forskelligheden og respektere den enkelte som ligeværdig og unik med forskellige evner, normsæt og levevilkår - der er et tæt samarbejde mellem fritidsdelen og skoledelen - børnene er glade og trygge i dagligdagen og oplever demokrati i praksis - det er godt at udvikle og uddanne sig sammen med voksne, der kan og tør. At undervisningen foregår i et inspirerende miljø af høj faglig kvalitet, således at eleverne: - aktivt og engageret tilegner sig sociale og faglige kvalifikationer - bevarer nysgerrigheden og lysten til at lære - udvikler fantasi og selvtillid - udvikler handlekraft og ansvarlighed for sig selv, andre mennesker og miljøet - lærer sig selv at kende - opnår et grundlæggende kendskab til dansk kultur og forståelse for andre kulturer. At der som grundlag for skolens virke praktiseres et skolehjemsamarbejde karakteriseret ved: - respekt for sig selv og andre - omgangsformer, der giver tryghed - at vi arbejder mod fælles mål - et højt informationsniveau med fælles aftaler. Side 17 af 18

20 Egen værdi Husorden Husorden for og for Blåhøj Skole Vedtaget af skolebestyrelsen tirsdag d Det gælder for alle, som færdes på skolen, at man udviser en god omgangstone. Vi har alle en forpligtelse til at vise hensyn over for andre og til at hjælpe med at atmosfæren er sådan, at vi alle kan lide at være på skolen. Vi forventer, at man har en optræden som passer til de rammer man færdes i, og at man er indstillet på at værne om de lokaler og det inventar, der findes på skolen. 1. Ophold i frikvartererne Eleverne må i pauserne opholde sig både i egne klasser og i de anviste inde- og udeområder. Eleverne skal rette sig efter personalets yderligere anvisninger. Eleverne må ikke forlade skolens område i løbet af skoledagen, medmindre der er givet tilladelse af en af skolens personaler. 2. Normer og regler for elevernes færden indenfor Eleverne må tidligst møde 10 minutter før første lektion og skal forlade skolen senest 10 minutter efter sidste lektion. Undtaget herfra er elever, der af transportmæssige årsager kommer tidligere eller har anden aftale med læreren. Støjende og voldsom adfærd i bygningen er ikke tilladt. Indenfor skal man bevæge sig stille og roligt, og hvis man vil fare rundt skal man opholde sig udendørs. Farligt legetøj må ikke medbringes, og eleverne har selv ansvaret for medbragte værdigenstande. 3. Spisefrikvarteret Alle elever spiser i klasseværelset. De første 10 minutter af spisefrikvarteret har læreren tilsyn. 4. Rygning Elever må ikke ryge på skolens område - hverken inde eller ude. 5. Mobiltelefoner Mobiltelefoner må kun benyttes i frikvarteret og skal være slukket i undervisningstiden. Overtrædelse af ovenstående medfører inddragelse af telefonen, der efterfølgende kan afhentes på kontoret af en af forældrene. 6. Parkering Eleverne må anbringe cykler på anviste steder. Forældre, der afleverer børn til skolegang, skal benytte parkeringspladsen. Side 18 af 18