KL Nysyn på folkeskolen. økonomi

Transkript

1 Anbefalinger fra eksperter vedrørende skoler vs. initiativer i Solrød Kommune efter idé fra Lolland Kommune Grundskolen Lærernes kompetencer Lærernes kompetencer skal styrkes. Bedre læreruddannelse, didaktik, pædagogik. Strategisk efteruddannelse af lærere. Efteruddannelse af særlige ressourcepersoner i linjefag og vejledningsfunktion. Kommunerne skal prioritere lange forløb frem for korte kurser. Uddannelse i undervisningsfri perioder. Følgende kompetencer skal styrkes: Relationskompetence. Klasseledelseskompetence. Didaktisk kompetence. IT kompetence. Analyse- og refleksionskompetence. Der skal arbejdes strategisk med lærernes kompetenceudvikling Der skal arbejdes strategisk med lærernes kompetenceudvikling Der er budget på skolerne. BU s / FU s udviklingspulje er desuden anvendt årligt. Der er etableret et team på fem skolekonsulenter som hjælper skolelederne og administrationen med den skolernes faglige miljø, udvikling, kurser og pædagogiske processer. Der er uddannet faglige vejledere på skolerne. Fortsat forbedring af systematisk og målrettet kompetencebygning Skolelederens kompetencer Styrk uddannelse af skoleledere. Iværksæt uddannelse af ledertalenter Skoleledere skal bibringes redskaber til at vurdere lærerkompetencer. Skoleledere skal efteruddannes med fokus på feedback til lærere vedr. målopfyl.. Skoleledelsen skal være bundet af mål men ellers være frie til at lede. Der er behov for kompetent skoleledelse Kommunernes målsætninger for specialundervisning skal afspejle sig i konkrete handleplaner på skolerne Diplomuddannelse i ledelse af skoleledere. Systematisk kompetenceafklaring af alle ledere 1

2 Forskning Etableres sektorforskningsinstitut for skoleudvikling Elevernes læring folkeskolens mål og indhold moderniseres og prioriteres, at læsningen styrkes gennem hele skoleforløbet, og at der sættes slut- og trinmål for elevens alsidige udvikling Der bør gives forskningsbaseret forklaring hvordan indsatsen styrkes for elever med svag social baggrund og hvordan skolerne undgår at elevsammensætning får betydning for den enkelte i klassen. Højere ambition på trin- og slutmål eleverne skal rykkes et år i forhold aktuelt niveau. Sæt trin- og slutmål for elevernes alsidige udvikling. Der udvikles redskaber til at følge disse. Lærerne skal kunne mere end at lede den daglige læring. Der igangsættes udviklingsprojekter, der bygger på forskning og undersøgelser Alle elever får et læseløft i form af intensiv læseindlæring i indskolingen og opfølgende fokus på faglig læsning i alle fag i resten af skoletiden. Alle elever har hyppige samtaler med en fast lærer om mål og læringsstrategi Effekten af specialundervisning øges når lærerne har de fornødne kompetencer og der stilles større faglige krav til eleverne. Det er beviseligt at ressourceforbruget til specialundervisning ikke nødvendigvis afspejler sig i større effekt Det skal tydeliggøres at der er mulighed for at differntiere indsatseen i forhold til den enkelte elev og for at alternative prøveformer og Fælles Mål ikke må være til hinder herfor Hovedparten af skolerne følger forskningsbaseret LP-model. Centrale initiativer følges. Der arbejdes med læsepolitik: procedure og indsats over for elever med svære læsevanskeligheder, herunder ordblindhed. Læsekurser i begynderun dervisningen. I lighed med andre kommuner gennemføres sprogvurdering i børnehaven og standardiserede læsetest i skolen. Arbejdet med LP-model stimuleres. Styrke vejlederfunktionen på alle områder. Forøget fokus på at afdække ordblindhed. Analyse af niveauet for læsning på mellemtrin og udskoling. 2

3 Skolernes resultater Elever i specialtilbud Udarbejd årlig resultatrapport som er offentlige, fora for skoleudvikling og? Langt færre elever skal i specielle tilbud. Det anbefales at lovgive for at forhindre at elever segregeres Kommunerne bør sikre at skolerne udarbejder udviklingsplan for pædagogiske og faglige mål. Kommunalbestyrelsen bør årligt drøfte udviklingen i kommunens folkeskoler. Skolernes organisatoriske kvalitet skal bygge på mål for effektivitet og nytænkning Specialundervisning skal kun gives til børn, der brug for special- klasse- /specialskoletilbud. PPR skal bidrage til at langt flere børn inkluderes i den almene skole Regeringen og KL er enige om at anbefale kommunerne hvert andet år at offentliggøre sammenlignelige oplysninger om den brugeroplevede kvalitet. Udfordringsretten giver adgang til forsøg med kvalitetsrapporter Lovændring med henblik på at afgrænse specialundervisning til kun at omhandle mindst 12 timers støtte pr. uge samt specialklasser og specialskoler Effektmålinger skal indgå i evalueringen Den høje segregeringsgrad er uhensigtsmæssig for de mange elever, der med fordel kan modtage særlig undervisning på skolen uden at blive udskilt fra den almindelige skole De udarbejdede kvalitetsrapporter drøftes på dialogmøder med FU, skolebestyrelserne, administrationen og skolelederne. Der arbejdes for øget inklusion, og LPmodellen bruges som redskab. Solrød Kommunes Iindskolingsklasse er et forebyggende 1-årigt tilbud Solrød Kommune har oprettet specialklasser i selve kommunen for at nedbringe antallet af elever, der skal gå i spe- Aftalestyring kan integreres med kvalitetsrapport. Brugeroplevet kvalitet kan indarbejdes f.eks. via kvantitative brugerundersøgelser. Solrød Kommune følger regeringen og KLs anbefalinger. 3

4 cialskole /specialklasse uden for kommunen. Børnene får samtidig tilbud om lokal SFO eller klub med individuelt afpasset støtte Mere inkluderende end special- SFO i anden kommune) Børn og Unge Rådgivningen har i samarbejde med Væksthuset gennemført gruppetilbud for forældre til børn med kontaktvanskeligheder. Elever i vanskeligheder skolernes kompetencer og ressourcer i forhold til udsatte elever styrkes, at der sker en større integration af skole og fritid i områder med mange udsatte børn samt at skolehjem-samarbejdet opprioriteres. Skolerådet igangsætter forstudie af AKT-indsatsen i samarbejde med EVA Det anbefales at elever, der har særlige behov, får en personlig mentor, der kan stille krav og støtte den unge i udskolingen og ind i en ungdomsudd. Der etableres inklusionsfremmende styringsmodeller Skolestrukturen skal understøtte en inkluderende undervisningsform Uddannet faglige vejledere inden for AKTområdet for at styrke skolernes kompetencer ift. udsatte elever. Tæt samarbejde mellem skole og SFO og forældre om børn med særlige behov. AKTvejledere bør styrkes. Der udvikles en inklusions værktøjskasse til alle skoler. Solrød Kommune har med etablering af Væksthuset prioriteret forebyggende indsats meget højt. Man arbejder med konteksten, hvilket betyder, at de voksne i dagtilbud, 4

5 skole og hjem udvikler kompetencer og redskaber til at kunne rumme børn med særlige vanskeligheder. Netværkspuljen er et forebyggende tilbud for elever med sociale vanskeligheder, så de kan forblive i folkeskolen. Kommuner og skolers frihed barrierer for at danne hold afskaffes, at de nuværende krav om minimumstimetal lempes, at der skabes adgang til at ansætte medarbejdere med forskellige faglige kompetencer i skolen, at skolens åbningstid frit skal kunne udvides, samt at arbejdstidsaftalen gøres mere fleksibel. Kommunerne skal have frihed til at organisere ledelsen af folkeskolen på den måde, de finder mest hensigtsmæssig i forhold til at understøtte læring KL og regeringen er enige om at arbejde for større rum for lokale løsninger Skoleledelsen får ansvar for en del af en til elever, der indstilles til segregerede tilbud Høj grad af decentralisering. Høj opmærksomhed på de fra rejseholdet m.fl. givne anbefalinger, som ofte kræver centrale initiativer til lovændringer fra KL og regering. Valgfag og IT at der etableres en ny model for udskolingen med valg mellem forskellige linjer, at der konsekvent anvendes IT i hele skoleforløbet, samt at folkeskolens afgangsprøver mo- Lærernes kompetenceudvikling og nytænkning i arbejdsformer kobles med de teknologiske muligheder. Der etableres konkrete samarbejder Digitalisering og anvendelse af ny teknologi er en central vej til at sikre en bedre res- Afsat midler igennem mange år til modernisering af IT-infrastruktur. Smartboards / interaktive whiteboards etableret på skolerne efter lokale målkrav. Centrale initiativer vedrørende valgfag/linier afventes. 5

6 derniseres og får betydning for adgangen til ungdomsuddannelser. mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser sourceudnyttelse. Der etableres en jævnlig samkøring af de registre, der indeholder oplysninger om, hvilke ydelser de årige modtager og deres aktuelle status i relation til uddannelse og beskæftigelse 6

7 Skolestørrelser skolerne fremover skal have en størrelse, så lærer- og ledelseskompetencer kan forenes med en effektiv ressourceudnyttelse. Minimum 3 spor. Små skoler er mere tilbøjelige til at segregere specialelever end store skoler Solrød Kommune har etableret 4 store skoler. Det overvejes løbende om skolestrukturen skal ændres ved faldende elevtal fremover. Fokus på analyse udarbejdet af KREVI i august set i forhold til hvad Solrød har gjort / kan gøre. Link: Dk Trivsel Tilsyn med overholdelse af undervisningsmiljølov. Trivselsundersøgelse årligt. Trivselserklringen fra 2004 er tiltrådt og gældende i Solrød. Desuden opfyldes kravene i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jfr. sagsnr.: Alle kommunale skoler opfylder bestemmelserne i undervisningsmiljølovens 6 og 7, sammenholdt med 2, stk. 1, nr. 6 i lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne mv. 7

8 Øvrige initiativer vedr. specialundervisning PPR Regeringen/Kl Økonomi PPR gøres mere efterspørgselsstyret / Spec. veje til bedre organisering og styring Dele af PPR foreslås indtægtsdækket af skolerne, der således kan få adgang til mere frit valg Solrød Kommune Formaliseret, tæt samarbejde mellem skoleledelsen og lokale PPRmedarbejdere for at sikre effektiv og relevant brug af PPR. Forslag til forbedring Specialundervisning Visitation Økonomi Da udgiftsstigningen de seneste 3 år Der gennemføres en lovændring med henblik på at afgrænse specialundervisningen Specialundervisning afgrænses til kun at omfatte støtte i 12 timer pr. uge samt specialundervisning i specialklasser og på specialskoler Vurdering af behov for støtte og konkret tilskud skal adskilles En klar afgrænsning af til: Specialundervisning op til 12 timer ugtl. er lagt ud på skolerne med rådgivning fra PPR. Central PPR-visitation til specialklasser i tæt samarbejde med skolelederne Øget rammestyring også inden for specialklasse- og specialskole- Fortsæt fokus på skolestruktur for at sikre 8

9 DUBU Anbragte børn Diagnoser har været voldsom på det specialicerede område, er der i aftalen fokuseret på stramninger på disse områder Regeringen fremsætter lovforslg, der forenkler de sociale rammeaftaler og giver kommunerne ansvar for koordinering Det skal klart fremgå af vejledningen at specialundervisning ikke tildeles alene Integrerede elever Specialklasser på skolen Specialskoler uden for folkeskolen Behandlingshjem Der udvikles fælles begreber for målgrupper, ydelser og tilbudstyper på specialundervisningsområdet Der indgås aftale mellem handlekommune og betalingskommune om at reducere brugen af interne skoler Det indskærpes i vejledningen om specialundervisning at specialundervisning ikke tildeles på baggrund af diagnoser området. Solrød Kommune er ved at blive tilmeldt DUBU Solrød Kommune forsøger at nedbringe antallet af anbragte børn ved en opprioritering og udvikling af indsatsen i familie, dagtilbud og skole. Dette sker ved forskellige former for rådgivning og vejledning af de voksne omkring barnet. Tildeling af specialundervisning sker på baggrund af beskrivelser af det specialpædagogiske behov og ikke udelukkende på grund af en diagnose. bredest mulige tilbud til den enkelte skoles elever samt effektiv drifts.. 9

10 på baggrund af en diagnose 10