undertrykkelse, mishandling verden er fuld af vil ophøre. Men nogle har sandelig en mere akut grund til det end andre. En ting er at du er sur og

Transkript

1 3.s.i advent Domkirken 10: 117 En rose, 78 Blomstre som 77 Oh kom, 86 Hvorledes skal jeg, 89 Vi sidder i mørket. Nadver: 76 Op, thi dagen. Dåb: 446 O. lad din Ånd. Gråbrødre: 117, 78, 86, 89 Advent er den mørkeste tid. Men det ender med lys. Det ved vi. I dag, den 3.de søndag i advent, går vi med Johannes Døber ind i fængslets mørke, hvor mange som ham længes efter retfærdighed. Længes efter at retfærdigheden endelig sker fyldest. Vi kender alle til at længes efter retfærdighed, til at alt det svineri, al den fortræd, al den ondskab, undertrykkelse, mishandling verden er fuld af vil ophøre. Men nogle har sandelig en mere akut grund til det end andre. En ting er at du er sur og gal på skattevæsnet, kommunen, regeringen, systemet, vejarbejdet i Odenses gader. Hvad ved jeg. Noget andet er at være buret inde for noget, du ikke har gjort. De sidste måneder har medierne kredset en del om den her pædagogstuderende, Malte, der i efteråret sad fængslet i et af New Yorks mest berygtede fængsler, fordi der var blevet fortalt nogle grimme løgnehistorier om ham. Og her forleden fugte så nyheden om en 57 årig

2 amerikaner, der blev frikendt for mord efter at ha siddet fængslet i 39 år. Også på en falsk anklage. Jeg ville gerne have været noget, sagde han til medierne. Jeg kunne ha været advokat. Jeg kunne måske være blevet præsident. Alle de spildte år. Og så er der alle de uendeligt mange, hvis uskyld, der aldrig bliver bevist, og som sidder fængslet i Sovjet, i Kina og værre steder uden rettergang og på baggrund af grundløse beskyldninger. Eller Johannes Døberen, der blev buret inde, fordi kong Herodes ikke gad høre ham stå ude i ørkenen og råbte op den retfærdighed, der skal komme. Herodes gad ikke høre Johannes citere fra de gamle profeter, der lover at Guds retfærdighed vil indfinde sig, sætte sig igennem en skønne dag og overtrumfe menneskers vilkårlige retfærdighed: Ørkenen og det tørre land skal glæde sig / ødemarken skal juble og blomstre, som Esajas skriver i teksten vi læste lige før oppe fra altret. Styrk de synkende hænder, / gør de kraftesløse knæ stærke, /sig til de urolige hjerter: vær stærke, frygt ikke! / Nu kommer jeres Gud med hævn.

3 De her verbale trompetfanfarer om al uretfærdighed skal ophøre, at Gud vil gøre en ende på det, har nok givet Herodes og alverdens despoter hovedpine og brækfornemmelser. Men de har også har givet mod og inspiration til alle de uendeligt mange der i umindelige tider har længtes som gale efter dagen, hvor tingene vender, hvor elendighed, uretfærdighed og undertrykkelse hører op, og alting bliver godt igen, og man kan rejse sig, gå ud fra mørket, forlade sit fængsel og begynde på en ny. Sammen med konfirmanderne genser jeg de her dage en svensk film fra slutningen af firserne, Den enfoldige morder, hedder den. Om den retarderede Svend med hareskåret, der møder ondskab og fortræd og bor i en bås i stalden mellem pissende køer og gryntende grise. Men Svend finder styrke i sin bibel, i de her storladne kraftfulde profetiske skildringer af, hvordan ondskab og fortræd engang skal fejes til side og retfærdigheden indfinde sig. Svend ser hævnende engle komme til sig i staldens mørke. Og nogle af jer kan måske huske rocktroubadouren Johnny Cash, med den dybe malmfulde røst og den klangfulde guitar, hvordan han engang i tresserne holdt en berømt

4 koncert i San Quintin fængslet og til fangernes ubeherskede jubelbrøl fremmalede billedet af, hvordan dette forbandede sted, hvor de spildte deres år og deres liv, hvordan det engang skulle smuldre og forgå og ondt vendes til godt: Ødemarken skal juble og blomstre. I sit mørke fængsel hørte Johannes om Jesus. At han gjorde og sagde forunderlige ting, der kunne tolkes som om, at noget helt nyt var på færde, at alt det han, Johannes, havde længtes efter og prædiket om, var på vej. Så Johannes spurgte ud af sit mørke: Er du, Jesus, den, der kommer?. Og måske, fordi håbløsheden var ved at få tag i ham, tilføjede han eller skal vi måske vente en anden? Svaret fra Jesus var kort og klart: Fortæl Johannes, hvad I med jeres egne ører og øjne hører og ser, nemlig at alt det profeterne beskrev, alt det du og vi alle har længtes efter, sker, hvor jeg kommer frem: Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, døve hører, døde står op og det gode budskab forkyndes for fattige. Med andre ord: retfærdigheden som I alle tørster efter, sker fyldest. Hvad Johannes tænkte i sit fængsel, da han fik det svar, ved vi ikke. Måske blev han skuffet.

5 Måske havde han ventet noget andet. Måske han havde håbet på noget mere bulder og brag. At fængslet han sad i rent faktisk styrtede sammen, at en hævnende engel ville indfinde sig, at kavaleriet kom, som det altid gør det i cowboyfilmene. Fint for de få, der havde mødt Jesus og havde fået helsen og livet tilbage, men hvad med alle de mange, de uendeligt mange der sad og sidder i mørkets og dødens skygge, i fængsler og lejre? Hvad forskel gjorde, og gør det for dem? Derfor tilføjer Jesus også: Salig er den, der ikke forarges på mig. For forarges gør vi let, når vi spørger, hvad retfærdighed, der er i, at Gud kommer til os som et skrøbeligt menneske, født i en stald. Et menneske der oven i må lide og dø, og som ikke sætter ting på plads med magt og vælde, knuser fængsler og sætter alverdens undertrykte fri. Guds svar på vores længsel efter retfærdighed, er måske ikke et svar vi lige kan bruge. Og så gør vi selv noget ved sagen, sender kavaleriet og F16- bombere og hellige krigere og skaber samfund og stater og regeringer i vores billede og bliver måske selv andres tyranner og undertrykkere af retfærdigheden.

6 Men Guds svar er evigt det samme: barnet født i en stald. Men som barnet der fødes altid bringer nyt og kuldkaster vores gamle verden, så gjorde dette barn det også. Med ham fødtes også en ny dagsorden. Et nyt lys, kastes med ham over vores gamle verden, og det lader os se den og møde den på nye måder, som han lærte os: med tilgivelse og barmhjertighed. Og hvor tilgivelse og barmhjertighed går ind, der får hadet og hævnen ikke lov til at forblive uanfægtet. Mørket ligger tæt over vores jord, men der er kommet et lys, Gud har i sin søn tændt et lys, der aldrig lader det i ro, og som på den lange bane får alle fængsler til at vakle. Vi har alle vores fængsler. Vi har alle små mørke steder, hvor vi kan føles os indespærrede for kortere eller længere tid: sygdommens fængsler, fattigdommens fængsler, fortvivlelsens fængsler, bitterhedens og vredens, sorgens og bekymringernes fængsler, hvor vi venter på, at det skal blive godt igen og ødemarken blomstre som rosen. Vi længes ud af vores fængsler. Men Gud har besvaret vores længsel med det der skete julenat. I det tætteste mørke tændte han et lys, som aldrig

7 nogensinde, aldrig i evighed, slukkes, og som giver dig et håb et kald og en retning bort fra det, der binder og tvinger, bort fra dig selv, ud til næsten, ud i verden, ud i livet og engang ind til ham i hans evige rige. Han er kommet til dig i dit fængsel og tager dig med sig. Den vej han har banet dig, skal du ikke gå alene. Advent er den mørkeste tid. Men det ender med lys. Det ved vi. Så lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Vor himmelske far, du, som hver dag skænker os livet, vi takker dig for din nåde og kærlighed. Vi beder dig for vore kære, for alle, som vi er forbundet med, og som vi holder af. Lad din Ånd holde os i bevægelse. Gå med os, hvor vi går. Åbn vores døre og lad os se alt det gode, du giver os. Ja, lær os at glemme os selv og vores eget over alt det vi har fået og stadigt får. Lær os at din miskundhed hver eneste morgen er ny over os.

8 Giv os styrke og vilje til at hjælpe og værne om hinanden. Giv os øjne at se vores næste med og vilje til at lindre vor næstes nød. Vi beder for alle, der sørger og savner, for de ulykkelige, for dem, der er faret vild. Vær med dem, der sidder i mørkets og dødens skygge. Nedbryd vores fængsler, kom til os gennem alle mure og vis os dit milde ansigt, når mørket lukker sig om os. Vi beder for kongehus og alle øvrigheder, lær dem og os at forvalte det ansvar, som vi hver især er blevet givet. Hold os fast i den pagt, som du ved dåben satte os i. Styrk os gennem nadveren. Bevar os i troen på, at vi ved din søn, Jesus Kristus, er dine elskede børn. Giv os alle nåde, fred og velsignelse og efter et liv under dit ord den evige salighed. Amen. Tillysninger Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen

9