Dansk sikkerhedspolitik Den sikkerhedspolitiske debat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk sikkerhedspolitik 1979-1991 Den sikkerhedspolitiske debat"

Transkript

1 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik Den sikkerhedspolitiske debat 61 Baggrund Sikkerhedspolitikken fik en mere fremtrædende placering i den offentlige debat i 1980erne, end tilfældet havde været i de to foregående årtier. 1 Kun et tema optog de politiske debatter mere: Danmarks økonomiske situation. Skiftende borgerlige regeringer lagde i 1980erne stor vægt på at begrænse statens udgifter. Under overskriften økonomisk genopretning og ved hjælp af udlicitering og privatisering lod de markedskræfterne virke i dele den offentlige sektor. Formålet med den stramme økonomiske politik var at få genskabt balance i dansk økonomi. 2 Når de sikkerhedspolitiske diskussioner alligevel blev så fremtrædende, skyldtes det flere forhold. For det første forværredes forholdet mellem Sovjetunionen og USA, og for det andet opstod der uenighed mellem på den ene side Det Konservative Folkeparti og Venstre og på den anden side Socialdemokratiet om, hvilken politik Danmark skulle anlægge i konfrontationen mellem Øst og Vest. Konflikten mellem de tre partier havde rødder i de foregående årtiers politiske diskussioner, men blev skærpet i 1980erne. 1 Danmarks historie i 1980erne er knapt behandlet i hovedtrækkene. Det mest dækkende tidsbillede af perioden, der endnu foreligger, er bind 2 og 3 af Gregers Dirckinck-Holmfelds krønike om Danmark og danskerne; se hertil, Det går ufatteligt godt, 1998 og Danmark dejligst, Jf. den af Jakob Holm og Ole Knudsen redigerede antologi Danmark i 1980 erne, 2003 med 26 spidsformulerede bidrag om forskellige aspekter af Danmarks historie i det sidste tiår af den kolde krig. Se Hanne Rasmussen og Mogens Rüdiger, Tiden efter 1945 (Gyldendals Danmarkshistorie, bd. 8), 1990, s ; Ole Karup Pedersen, Danmark og verden (Politikens og Gyldendals Danmarkshistorie, bd. 15), 1993; Søren Hein Rasmussen, Grænser forsvinder (Gyldendal og Politikkens Danmarkshistorie, bd. 16), 2004 Om udenrigs- herunder sikkerhedspolitikken foreligger blot to historiske undersøgelser: Nikolaj Petersen, Europæisk og globalt engagement (Danmarks Nationalleksikon, bd. 6), 2004 og Erik Boel, Socialdemokratiets atomvåbenpolitik , Sidstnævnte ligger holdningsmæssigt tæt på Socialdemokratiets historieskrivning; sml. m. Lasse Budtz, Over alle grænser. Udenrigspolitik og internationalt samarbejde, Gerd Callesen, Steen Christensen og Henning Grelle (red.), Udfordring og omstilling. Bidrag til Socialdemokratiets historie , 1996, især s De mest kendte økonomiske stramninger var: Begrænsede lønstigninger, afskaffelse af dyrtidsregulering, tvunget opsparing, forhøjede energiafgifter, reformer på dagpengeområdet, indførelse af en karensdag ved første sygedag samt brugerbetaling ved lægebesøg, og i 1986 blev den såkaldte kartoffelkur, der øgede renten på forbrugslån, vedtaget. Se hertil Søren Kolstrup, Model Danmark bestod med liberalistiske skrammer, Jakob Holm og Ole Knudsen (red.), Danmark i 1980 erne, 2003; Christoffer Green-Pedersen, Det danske pensionssystems endelige udformning. Kampen om pensionssystemet under Schlüter-regeringerne, Historisk Tidsskrift, 2003, bd. 103, 2. BAGGRUND 71

2 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 Med hensyn til den internationale situation var USA og Sovjetunionen i slutningen af 1970erne igen kommet på kollisionskurs. Der var tale om en overgang fra afspænding til konfrontation, hvor begge supermagter øgede konfrontationspolitikkerne. Dette aspekt behandles udførligt i kapitel 78. Her skal blot nævnes et par enkelte eksempler. Hvad angår Sovjetunionen ses det, at ledelsen i Kreml under Leonid Bresjnev i 1976 og 1977 anlagde en politisk offensiv over for den tredje verden. Desuden valgte den sovjetiske ledelse at øge den konventionelle oprustning. Endelig begyndte Sovjetunionen i sidste halvdel af 1970erne at opstille SS 20-raketter, der kunne nå mål i hele Europa og Mellemøsten. Fra 1979 blev den skærpede sovjetiske politik og især SS 20-raketterne af vestlige politikere betragtet som en trussel. 3 Men også USA skiftede politik. Således meddelte den amerikanske administration under demokraten Jimmy Carter i juli 1977, at USA havde prøvesprængt en neutronbombe. Neutronbomben var et kernevåben, der virkede ved, at en brintbombe blev antændt af en lille atombombe. Dermed blev der udviklet en omfattende, dødbringende neutronstråling. Østblokkens ledere frygtede den nye amerikanske bombe, der af Kreml blev betegnet som en kapitalistisk bombe, fordi den kunne slå mennesker ihjel uden at forvolde megen materiel skade. 4 De skærpede politikker fra Washington og Moskva afspejlede en fornyet rivalisering og tiltagende konfrontation mellem de to supermagter. Oprustningsskuren blev drejet endnu en omgang. Internationale forhold tilspidsedes yderligere gennem 1979 og Væsentlig var udviklingen i USA og i det sovjetisk-afghanske forhold. I 1979 støttede Sovjetunionen et nyt marxistisk regime i Afghanistan under ledelse af Hafizullah Amin. Det nye regime kom hurtigt i konflikt med landets muslimske klaner, og Amin søgte derfor om støtte fra sovjetisk side. Sovjetunionen ønskede dog ikke at engagere sig militært i konflikten. Amin lod derfor de sovjetiske ledere forstå han truede med at han så kunne søge støtte hos USA og Kina. Det ville Sovjetunionen ikke acceptere. Derfor besluttede politbureauet i Kreml 12. december 1979 på dagen for NATO s dobbeltbeslutning (jf. kapitel 59, 62 og 69) at Sovjetunionen skulle invadere Afghanistan. Det skete 1. juledag I de følgende ti år var de to lande i krig med hinanden. 5 Den sovjetiske invasion gav anledning til bekymring i Vesten. 3 Norman Friedman, The Fifty Year War. Conflict and Strategy in the Cold War, 2000, s Wilfried Loth, Helsinki, 1. August Entspannung und Abrüstung, 1998, s SS 20-raketten var et jordtil-jord mellemdistancemissil, der kunne bære såvel konventionelle som nukleare sprænghoveder. Hver SS 20-raket havde tre sprænghoveder, der hver især besad en sprængkraft på 150 KT. Med hensyn til mobilitet og præcision overgik SS 20-raketten langt sine forgængere (SS 4- og SS 5-raketten). Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste var der i 1985 opstillet 243 SS 20-affyringsramper rettet mod mål i Vesteuropa. Hver rampe formodedes at råde over to missiler. 4 Norman Friedman, The Fifty Year War, s. 424; Lars Mortensen, Sikkerhedspolitisk leksikon, Henning Gottlieb, Bertel Heurlin og Jørgen Teglers (red.), Fred og konflikt, 1991, s. 348; David Jens Adler, Det europæiske teater. Bogen om raketterne og den nye atomvåbendebat, 1984, s John W. Young and John Kent, International Relations since A Global History, 2004, s DEL IV SIDSTE FASE AF DEN KOLDE KRIG

3 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Opfattelsen i den danske presse var generelt, at invasionen var sovjetrussisk imperialisme uden forklædning, som det blev formuleret i Weekendavisen. 6 Men det var ikke blot sovjetisk udenrigspolitik, der tydede på, at 1980erne ville blive konfrontationens årti. Under den amerikanske præsidentvalgkamp i 1980 placerede den californiske guvernør Ronald Reagan sig på højrefløjen inden for det republikanske parti. Han viste sig som en præsidentkandidat med vilje til at gå imod Sovjetunionen og vandt hurtigt stor tilslutning. 7 Som politiker var Reagan sjældent dygtig til at få sine budskaber hørt, og i sin argumentation for amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik benyttede han undertiden religiøse og moralske formuleringer, som virkede fremmede for europæerne. Reagans retorik var først og fremmest rettet mod den amerikanske offentlighed, men den blev hørt og videreformidlet i udlandet. 8 Det var især vendinger om Sovjetunionen og kommunismen som ondskabens imperium 9 og ondskabens kraft, 10 der varslede ny konfrontation. De sovjetiske ledere svarede igen med en verbal offensiv, der i sin karakter mindede om Stalin-tidens propagandabilleder af USA. 11 Ovenstående internationale udvikling prægede de sikkerhedspolitiske diskussioner i Danmark, der både kom til at forme sig som en kamp om regeringsmagten og som en reaktion på den tilspidsede internationale situation: Efter regeringsskiftet i september 1982 opstod der et sikkerhedspolitisk flertal uden om regeringen, som frem til 1988 pålagde Poul Schlüters regeringer adskillige sikkerhedspolitiske dagsordener, som regeringerne oftest ikke var enige i. 12 Det sikkerhedspolitiske flertal i samtiden og eftertiden almindeligvis omtalt som det alternative sikkerhedspolitiske flertal bestod af føl- 6 Citeret efter Eigil Steinmetz, Sovjet-imperialismen er på march, Weekendavisen. Berligske Aften, 4. januar Frances FitzGerald, Way Out There in the Blue. Reagan, Star Wars and the End of the Cold War, 2000, s. 72; Nikolaj Petersen, Amerikansk udenrigspolitik under Reagan: Kontinuitet eller nybrud?, Årsberetning Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg, bd. 1, 1982, s Jørgen Dragsdahls interview med Ronald Reagan bragt i Information januar 1977, Den kommunistiske trussel undergraver Europas sikkerhed, i Jørgen Dragsdahl, Gensyn med Den kolde Krig. Dansk sikkerhedsdebat fra Ronald Reagan og raketterne til kommunismens sammenbrud og KGBs fallit. Jørgen Dragsdahls journalistik redigeret og med indledning af David Jens Adler og Troels Toftkær, 1992, s , her s Reagans tale, Remarks at the Annual Convention of the National Association of Evangelicals in Orlando, Florida, 8. marts Se b.htm. Set senest 13. maj Frances Fitzgerald, Way Out There in the Blue, s Seweryn Bialer, Lessons of History: Soviet-American Relations in the the Postwar Era, i Arnold L. Horelick (ed.), U.S.-Soviet Relations. The Next Phase, 1986, s Dette er omtalt utallige gange i den omfattende erindrings- og debatlitteratur, der foreligger om 1980ernes sikkerhedspolitik. Se fx Uffe Ellemann-Jensen, Din egen dag er kort, 1996, s. 274; samme, Fodfejl. Da Danmark svigtede under den kolde krig, 2004; Hans Engell, På Slotsholmen, 1997, s Det er omdiskuteret, hvor mange dagsordner Folketingets sikkerhedspolitiske flertal pålagde regeringen. Reelt afhænger svaret af, hvilke kriterier der lægges til grund for optællingen. Mere herom i kapitel 70. BAGGRUND 73

4 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 gende partier: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre-Socialisterne (-1987) og Fælles Kurs ( ). Gennem en dagsordenpolitik, der hurtigt blev betegnet fodnotepolitikken, lykkedes det disse partier at få slået egne ofte sammensatte standpunkter fast og samtidig få sat sikkerhedspolitikken på den politiske dagsorden. Schlüters regeringer accepterede under protest dagsordnerne, angiveligt fordi firkløverpartierne prioriterede den økonomiske politik højere end sikkerhedspolitikken. 13 Undertiden førte de sikkerhedspolitiske uoverensstemmelser til meget ophedede debatter, idet Schlüters regeringer fandt, at de blev frataget deres ret til at tage beslutninger på et for landet vigtigt område. Det sikkerhedspolitiske flertal mente derimod, at det repræsenterede befolkningsflertallets synspunkter, som de kom til udtryk gennem opinionsundersøgelser. 14 Socialdemokratiets stigende skepsis over for aspekter af NATO-samarbejdet og især amerikansk sikkerhedspolitik samt Venstres nye uforbeholdne sikkerhedspolitiske linje var to af hovedårsagerne til 1980ernes polariserede sikkerhedspolitiske debat. I den forbindelse ses det, at socialdemokraterne blandt andet søgte inspiration til partiets sikkerhedspolitiske kurs i et transnationalt socialdemokratisk diskussionsforum, der gik under navnet Scandilux. Ideen til etablering af dette forum blev fostret af hollandske Klaas de Vries og flamske Karel van Miert kort efter, at Reagan vandt valgkampen i USA i 1980, og i januar 1981 blev det første Scandilux -møde afholdt. Scandilux -samarbejdet bestod af socialdemokratierne i Norge, Danmark, Belgien, Holland og Luxemburg. Desuden deltog repræsentanter for socialdemokratierne i Vesttyskland, Storbritannien og Frankrig som aktive observatører. Det var karakteristisk for Scandilux, at der var tale om et meget elitært forum, hvor centralt placerede socialdemokrater under uformelle rammer diskuterede sikkerhedspolitiske problemstillinger. Det er anslået, at Scandilux s betydning bestod i fire forhold. For det første var det et forum, hvor partierne kunne udveksle informationer. I takt med at socialdemokratierne mistede regeringsmagten i de involverede lande, mistede partierne kontrollen over de nationale administrationer, der blandt andet forsynede partierne med viden om internationale forhold. Derfor blev det stadig mere vigtigt for partierne at informere hinanden om udviklingen i international politik. Disse informatio- 13 Søren Mørch, 24 statsministre. 24 fortællinger om magten i Danmark i det tyvende århundrede og en kort forklaring på, hvor den 25. er blevet af, 2001, s At oppositionen opnåede større indflydelse på sikkerhedspolitikken i 1980erne var dog ikke et isoleret dansk fænomen. Såvel i USA som i Storbritannien og Frankrig fik parlamenterne i samme periode angiveligt større indflydelse på sikkerhedspolitikken end hidtil; jf Eigil Jørgensen, Udenrigstjenesten og sikkerhedspolitikken, Nye grænser. Den danske udenrigstjeneste , Udenrigsministeriet 1995, s Om Reagans forhold til Kongressen og dennes stigende indflydelse på amerikansk udenrigspolitik i anden periode af Reagans embedsperiode se Nigel Bowles, Reagan and Congress, i Joseph Hogan (ed.), The Reagan Years. The record in Presidential leadership, DEL IV SIDSTE FASE AF DEN KOLDE KRIG

5 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG ner kunne bruges dels i formuleringen af udenrigspolitikken, dels kunne de bruges i de nationale kampe om regeringsmagten. Informationsudveksling var således et vigtigt, selvstændigt element i Scandilux -møderne. For det andet var Scandilux et forum, hvor partierne i en vis grad koordinerede deres politik. Det kan være vanskeligt at afgøre præcist, hvilken og hvor megen koordination, der fandt sted, for skønt der eksisterer uformelle referater af møderne i Scandilux, så var det ikke meningen at træffe beslutninger, og der findes der ingen beslutningsreferater fra møderne. For det tredje har drøftelserne haft den betydning, at socialdemokratierne, som resultat af drøftelserne, i national sammenhæng kom til at arbejde med såkaldt fælles perspektiver. Blandt de væsentligste fælles perspektiver var spørgsmålet om Norden som atomvåbenfri zone. Gennem navnlig første halvdel af 1980erne kom Scandilux og samarbejdsorganisationen Socialistisk Internationale således til at spille en indirekte, men betydelig rolle for de danske debatter, idet flere danske socialdemokraters udtalelser om sikkerhedspolitikken afspejlede de overvejelser, der blev gjort i disse fora. Endelig er det for det fjerde anslået, at diskussionerne i Scandilux gav deltagerne en fornemmelse af, at de var en del af en større international bevægelse. Det bidrog til en øget selvtillid blandt deltagerne. Denne selvtillid var af betydning, når politikerne efterfølgende valgte at tage de sikkerhedspolitiske slagsmål på nationalt plan. 15 Parallelt med at Socialdemokratiet således udvekslede informationer og i et vist omfang formulerede dets sikkerhedspolitiske synspunkter under indtryk af drøftelser med flere af dets nordvesteuropæiske søsterpartier, oplevede fredsbevægelserne overalt i den vestlige verden øget gennemslagskraft i begyndelsen af 1980erne. I Danmark var de mest markante Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, Nej til Atomvåben og Kvinder for Fred. 16 Trods forskellige ideologiske udgangspunkter førstnævnte var kommunistisk domineret, medens de to sidstnævnte betragtede sig som uafhængige var disse bevægelser fælles om modstanden mod (atom)oprustningen. Fredsbevægelsernes øgede aktivisme betød, at sikkerhedspolitikken i stigende grad blev politiseret, det vil sige at der opstod øget debat om denne politik, og at den blev genstand for et tiltagende udenomsparlamentarisk pres. Desuden bidrog fredsbevægelsernes aktivisme til, at sikkerhedspolitikken blev stadig mere polariseret. Fredsbevægelsernes gennemslagskraft i den offent- 15 Nikolaj Petersen, Scandilux-samarbejdet og vesteuropæisk sikkerhedspolitik, Politica, 16. årg., nr ; samme Scandilux og Danmark. Scandiluxsamarbejdet og Socialdemokratiets sikkerhedspolitik, Søren Møller Christensen (red.), Man har et standpunkt Socialdemokratiet og sikkerhedspolitikken i 80 erne, Se også Steen Christensen, Nye mål i en ny verden. Socialistisk Internationale , 1992, s Jørgen Teglers, Fredsbevægelsen med og modspillere, 1988, s Om politiske sammensætninger i forskellige fredsbevægelser se Wilhelm Christmas-Møller, Fredsbevægelsen og Europas sikkerhed, i Christian Thune (red.), Dansk udenrigspolitisk årbog 1981, 1982, s. 66. BAGGRUND 75

6 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 lige debat var størst i de første par år af 1980erne, hvorefter den mindskedes hastigt. 17 Bekymringen for en atomkrig prægede også kulturlivet. Selvom det i 1980erne blev stadig mindre politisk sammenholdt med 1960ernes og 1970ernes kulturliv 18 tematiserede poesien og popmusikken fredsspørgsmålet. Eksempelvis undrede digteren Benny Andersen sig i 1985 over, hvad Ordet fred betød. Var fred blot en pause, var det et pusterum? Eller var det slet og ret optakt til næste krig? Måske fred var noget der forstyrrer krigen Nikolaj Petersen, Europæisk og globalt engagement , s ; Jørgen Christensen, Fredsbevægelsen og demokratiet. En analyse af fredsbevægelsens bidrag til demokratiseringen af den sikkerhedspolitiske beslutningsproces, i Nikolaj Petersen og Christian Thune (red.), Dansk udenrigspolitisk årbog 1988, 1989; Ib Faurby, Hans-Henrik Holm og Nikolaj Petersen, Kampen om sikkerheden. Nye tendenser i dansk politik, 1986, s , Dette er understreget for poesiens vedkommende; jf. Torben Brostrøm, Digtningens kalenderblade og 1980ernes myte, Jakob Holm og Ole Knudsen (red.), Danmark i 1980 erne, s Benny Andersen, Ordet fred, i digtsamlingen Tiden og storken. Digte, For et par andre eksempler se Klaus Rifbjerg, Når hverdagens engle marcherer, i Morten Nielsen (red.), Krig digte og andre tekster om krig og krigserfaringer, 1983; Per Højholt, Mellem krig og fred, særtryk, For et par eksempler inden for popmusikken se Valentin-Cross/Valentin, En inciterende flamenco fra lp en Tidens tegn, 1980, samt Shu-bi-dua, Ronald og Leonid fra lp en 8 eren, Optrykt i Den store Shu bi dua, DEL IV SIDSTE FASE AF DEN KOLDE KRIG

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985)

64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 64 Det Strategiske Forsvarsinitiativ, SDI (1983-1985) I 1983 påbegyndte USA udviklingen af et nyt rumbaseret missilforsvarsprogram kaldet Strategic Defense Initiative (herefter:

Læs mere

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991)

67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 67 USA og Sovjetunionen i den danske offentlighed (1979-1991) Hvordan betragtede danskerne USA og Sovjetunionen, og hvordan blev de amerikanske og sovjetiske statsledere opfattet?

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

70 Den splittede sikkerhedspolitik vokser frem 1982-83

70 Den splittede sikkerhedspolitik vokser frem 1982-83 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 70 Den splittede sikkerhedspolitik vokser frem 1982-83 Sikkerhedspolitik og parlamentarisme Efter at den socialdemokratiske regering i september 1982 var blevet afløst af firkløverregeringen

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Den brede enigheds ophør

Den brede enigheds ophør OM BAGGRUNDEN FOR DET SIKKERHEDSPOLITISKE OPBRUD I BEGYNDELSEN AF 1980 ERNE OG NOGET OM SOCIALDEMOKRATISK EXCEPTIONALISME I DANSK SAMTIDSHISTORIE* AF RASMUS MARIAGER I 1970 erne var der i Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj

Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj 82 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Herfra min verden går svar til Knud Holt Nielsen Af Rasmus Mariager Under overskriften Fagligt sjusk om venstrefløj og protestbevægelser under den kolde krig bragte Arbejderhistorie

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Kina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september

Kina fra uland til supermagt? Titel 3 Afghanistan og krigen mod terror - dansk sikkerhedspolitik efter 11. september Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer E-mailadresse Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni

Læs mere

65 Norden som atomvåbenfri zone (1981-1987)

65 Norden som atomvåbenfri zone (1981-1987) DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 65 Norden som atomvåbenfri zone (1981-1987) Spørgsmålet om atomvåbenfri zoner i Europa havde været en del af de sikkerhedspolitiske diskussioner mellem Øst og Vest i 1950erne

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier 2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014

Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 2014 Ændringsforslag til resolutionsforslag modtaget inden Landsmødet 0 0-0-0 Indhold C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program

Læs mere

International Business College Fredericia - Middelfart

International Business College Fredericia - Middelfart Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni International Business College Fredericia - Middelfart

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Tee 1 Rasmus Jønson 6 9 41 hvid 2 Kim Nielsen 9,3 13 38 hvid 3 Dan Christensen 12,2 14 37 gul 4 Lars Peter Mølvang 4,9 6 36 gul 5 Kurt Pedersen

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

66 Folketingsvalget 10. maj 1988

66 Folketingsvalget 10. maj 1988 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 66 Folketingsvalget 10. maj 1988 Den 19. april 1988 udskrev Poul Schlüter valg til Folketinget. Årsagen var, at regeringen havde lidt nederlag på Christiansborg fem dage forinden,

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer, 2016 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Peter Lindholm

Læs mere

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik

Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark. Forum for sikkerhedspolitik Vedtægter for Atlantsammenslutningen i Danmark Forum for sikkerhedspolitik I NAVN 1 Sammenslutningens navn er: Atlantsammenslutningen i Danmark -forum for sikkerhedspolitik 2 Sammenslutningens hjemsted

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975

33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 33 Sikkerhed og samarbejde i Europa 1971-1975 Siden 1954 havde Sovjetunionen og de østlige lande flere gange stillet de vesteuropæiske lande forslag om afholdelse af en al-europæisk

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem

SAMARBEJDSAFTALE. mellem SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357

Læs mere

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk Institut for Internationale Studier DIIS DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 1945-1991 Hovedpunkter [Frigivet 30. juni, 10.00] Udredningen er blevet til på grundlag af

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Skatteudvalget L 121 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. april 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Turnering : Hold 2hk 2005/6. Ole Knudsen Morten Frank Jensen ,38 0 0, Korrigeret 1877

Turnering : Hold 2hk 2005/6. Ole Knudsen Morten Frank Jensen ,38 0 0, Korrigeret 1877 Turnering : Hold 2hk 2005/6 d.24.03.2006 Ole Knudsen 1922 1 Morten Frank Jensen 0 2011 0,38 0 0,40 1910 Korrigeret 1877 Michael Taankvist 1984 2 Jens Hjorth Hansen ½ 1781 0,76 3 Søren Dyberg Larsen 0 1908

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Carsten

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Folketingets nye debatform skuffer - Retorikforlaget. Skrevet af Marcus Lantz Tirsdag, 04. marts :31

Folketingets nye debatform skuffer - Retorikforlaget. Skrevet af Marcus Lantz Tirsdag, 04. marts :31 Formålet med den nye spørgetime med statsministeren er at skabe en principiel debat hvor de overordnede strømninger i dansk politik kan tages under behandling. Men oppositionens partiledere stiller stadig

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Af Jakob Andersen. Tidehverv, 2003, s.25-26.

Af Jakob Andersen. Tidehverv, 2003, s.25-26. Af Jakob Andersen. Tidehverv, 2003, s.25-26. For et par år siden skrev Bertel Haarder følgende om dem, som under den kolde krig havde gået Sovjetunionens ærinde: "Den enkle - men deprimerende - kendsgerning

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Socialdemokratiet og sikkerheden

Socialdemokratiet og sikkerheden Socialdemokratiet og sikkerheden En analyse af Socialdemokratiets sikkerhedspolitik i perioden 1976-1986 med særlig henblik på en vurdering af eventuelle forskydninger i partiets sikkerhedspolitiske standpunkter

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland Arbejdsmarkedsudvalget L 79 - Bilag 7 Offentlig Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2004-05 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2004 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Modstand mod kvindelige præster:

Modstand mod kvindelige præster: Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Studentersamfundet - For alle studerende

Studentersamfundet - For alle studerende Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 16. december 2010 Møde i Uddannelsespolitisk Forum Den 13. december 2010 kl. 17.00 Lokale 407, Studenterhuset Revideret dagsorden 1.Formelt (B) [10 min] 2. SU (O)

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere