Dansk sikkerhedspolitik Den sikkerhedspolitiske debat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk sikkerhedspolitik 1979-1991 Den sikkerhedspolitiske debat"

Transkript

1 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik Den sikkerhedspolitiske debat 61 Baggrund Sikkerhedspolitikken fik en mere fremtrædende placering i den offentlige debat i 1980erne, end tilfældet havde været i de to foregående årtier. 1 Kun et tema optog de politiske debatter mere: Danmarks økonomiske situation. Skiftende borgerlige regeringer lagde i 1980erne stor vægt på at begrænse statens udgifter. Under overskriften økonomisk genopretning og ved hjælp af udlicitering og privatisering lod de markedskræfterne virke i dele den offentlige sektor. Formålet med den stramme økonomiske politik var at få genskabt balance i dansk økonomi. 2 Når de sikkerhedspolitiske diskussioner alligevel blev så fremtrædende, skyldtes det flere forhold. For det første forværredes forholdet mellem Sovjetunionen og USA, og for det andet opstod der uenighed mellem på den ene side Det Konservative Folkeparti og Venstre og på den anden side Socialdemokratiet om, hvilken politik Danmark skulle anlægge i konfrontationen mellem Øst og Vest. Konflikten mellem de tre partier havde rødder i de foregående årtiers politiske diskussioner, men blev skærpet i 1980erne. 1 Danmarks historie i 1980erne er knapt behandlet i hovedtrækkene. Det mest dækkende tidsbillede af perioden, der endnu foreligger, er bind 2 og 3 af Gregers Dirckinck-Holmfelds krønike om Danmark og danskerne; se hertil, Det går ufatteligt godt, 1998 og Danmark dejligst, Jf. den af Jakob Holm og Ole Knudsen redigerede antologi Danmark i 1980 erne, 2003 med 26 spidsformulerede bidrag om forskellige aspekter af Danmarks historie i det sidste tiår af den kolde krig. Se Hanne Rasmussen og Mogens Rüdiger, Tiden efter 1945 (Gyldendals Danmarkshistorie, bd. 8), 1990, s ; Ole Karup Pedersen, Danmark og verden (Politikens og Gyldendals Danmarkshistorie, bd. 15), 1993; Søren Hein Rasmussen, Grænser forsvinder (Gyldendal og Politikkens Danmarkshistorie, bd. 16), 2004 Om udenrigs- herunder sikkerhedspolitikken foreligger blot to historiske undersøgelser: Nikolaj Petersen, Europæisk og globalt engagement (Danmarks Nationalleksikon, bd. 6), 2004 og Erik Boel, Socialdemokratiets atomvåbenpolitik , Sidstnævnte ligger holdningsmæssigt tæt på Socialdemokratiets historieskrivning; sml. m. Lasse Budtz, Over alle grænser. Udenrigspolitik og internationalt samarbejde, Gerd Callesen, Steen Christensen og Henning Grelle (red.), Udfordring og omstilling. Bidrag til Socialdemokratiets historie , 1996, især s De mest kendte økonomiske stramninger var: Begrænsede lønstigninger, afskaffelse af dyrtidsregulering, tvunget opsparing, forhøjede energiafgifter, reformer på dagpengeområdet, indførelse af en karensdag ved første sygedag samt brugerbetaling ved lægebesøg, og i 1986 blev den såkaldte kartoffelkur, der øgede renten på forbrugslån, vedtaget. Se hertil Søren Kolstrup, Model Danmark bestod med liberalistiske skrammer, Jakob Holm og Ole Knudsen (red.), Danmark i 1980 erne, 2003; Christoffer Green-Pedersen, Det danske pensionssystems endelige udformning. Kampen om pensionssystemet under Schlüter-regeringerne, Historisk Tidsskrift, 2003, bd. 103, 2. BAGGRUND 71

2 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 Med hensyn til den internationale situation var USA og Sovjetunionen i slutningen af 1970erne igen kommet på kollisionskurs. Der var tale om en overgang fra afspænding til konfrontation, hvor begge supermagter øgede konfrontationspolitikkerne. Dette aspekt behandles udførligt i kapitel 78. Her skal blot nævnes et par enkelte eksempler. Hvad angår Sovjetunionen ses det, at ledelsen i Kreml under Leonid Bresjnev i 1976 og 1977 anlagde en politisk offensiv over for den tredje verden. Desuden valgte den sovjetiske ledelse at øge den konventionelle oprustning. Endelig begyndte Sovjetunionen i sidste halvdel af 1970erne at opstille SS 20-raketter, der kunne nå mål i hele Europa og Mellemøsten. Fra 1979 blev den skærpede sovjetiske politik og især SS 20-raketterne af vestlige politikere betragtet som en trussel. 3 Men også USA skiftede politik. Således meddelte den amerikanske administration under demokraten Jimmy Carter i juli 1977, at USA havde prøvesprængt en neutronbombe. Neutronbomben var et kernevåben, der virkede ved, at en brintbombe blev antændt af en lille atombombe. Dermed blev der udviklet en omfattende, dødbringende neutronstråling. Østblokkens ledere frygtede den nye amerikanske bombe, der af Kreml blev betegnet som en kapitalistisk bombe, fordi den kunne slå mennesker ihjel uden at forvolde megen materiel skade. 4 De skærpede politikker fra Washington og Moskva afspejlede en fornyet rivalisering og tiltagende konfrontation mellem de to supermagter. Oprustningsskuren blev drejet endnu en omgang. Internationale forhold tilspidsedes yderligere gennem 1979 og Væsentlig var udviklingen i USA og i det sovjetisk-afghanske forhold. I 1979 støttede Sovjetunionen et nyt marxistisk regime i Afghanistan under ledelse af Hafizullah Amin. Det nye regime kom hurtigt i konflikt med landets muslimske klaner, og Amin søgte derfor om støtte fra sovjetisk side. Sovjetunionen ønskede dog ikke at engagere sig militært i konflikten. Amin lod derfor de sovjetiske ledere forstå han truede med at han så kunne søge støtte hos USA og Kina. Det ville Sovjetunionen ikke acceptere. Derfor besluttede politbureauet i Kreml 12. december 1979 på dagen for NATO s dobbeltbeslutning (jf. kapitel 59, 62 og 69) at Sovjetunionen skulle invadere Afghanistan. Det skete 1. juledag I de følgende ti år var de to lande i krig med hinanden. 5 Den sovjetiske invasion gav anledning til bekymring i Vesten. 3 Norman Friedman, The Fifty Year War. Conflict and Strategy in the Cold War, 2000, s Wilfried Loth, Helsinki, 1. August Entspannung und Abrüstung, 1998, s SS 20-raketten var et jordtil-jord mellemdistancemissil, der kunne bære såvel konventionelle som nukleare sprænghoveder. Hver SS 20-raket havde tre sprænghoveder, der hver især besad en sprængkraft på 150 KT. Med hensyn til mobilitet og præcision overgik SS 20-raketten langt sine forgængere (SS 4- og SS 5-raketten). Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste var der i 1985 opstillet 243 SS 20-affyringsramper rettet mod mål i Vesteuropa. Hver rampe formodedes at råde over to missiler. 4 Norman Friedman, The Fifty Year War, s. 424; Lars Mortensen, Sikkerhedspolitisk leksikon, Henning Gottlieb, Bertel Heurlin og Jørgen Teglers (red.), Fred og konflikt, 1991, s. 348; David Jens Adler, Det europæiske teater. Bogen om raketterne og den nye atomvåbendebat, 1984, s John W. Young and John Kent, International Relations since A Global History, 2004, s DEL IV SIDSTE FASE AF DEN KOLDE KRIG

3 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Opfattelsen i den danske presse var generelt, at invasionen var sovjetrussisk imperialisme uden forklædning, som det blev formuleret i Weekendavisen. 6 Men det var ikke blot sovjetisk udenrigspolitik, der tydede på, at 1980erne ville blive konfrontationens årti. Under den amerikanske præsidentvalgkamp i 1980 placerede den californiske guvernør Ronald Reagan sig på højrefløjen inden for det republikanske parti. Han viste sig som en præsidentkandidat med vilje til at gå imod Sovjetunionen og vandt hurtigt stor tilslutning. 7 Som politiker var Reagan sjældent dygtig til at få sine budskaber hørt, og i sin argumentation for amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik benyttede han undertiden religiøse og moralske formuleringer, som virkede fremmede for europæerne. Reagans retorik var først og fremmest rettet mod den amerikanske offentlighed, men den blev hørt og videreformidlet i udlandet. 8 Det var især vendinger om Sovjetunionen og kommunismen som ondskabens imperium 9 og ondskabens kraft, 10 der varslede ny konfrontation. De sovjetiske ledere svarede igen med en verbal offensiv, der i sin karakter mindede om Stalin-tidens propagandabilleder af USA. 11 Ovenstående internationale udvikling prægede de sikkerhedspolitiske diskussioner i Danmark, der både kom til at forme sig som en kamp om regeringsmagten og som en reaktion på den tilspidsede internationale situation: Efter regeringsskiftet i september 1982 opstod der et sikkerhedspolitisk flertal uden om regeringen, som frem til 1988 pålagde Poul Schlüters regeringer adskillige sikkerhedspolitiske dagsordener, som regeringerne oftest ikke var enige i. 12 Det sikkerhedspolitiske flertal i samtiden og eftertiden almindeligvis omtalt som det alternative sikkerhedspolitiske flertal bestod af føl- 6 Citeret efter Eigil Steinmetz, Sovjet-imperialismen er på march, Weekendavisen. Berligske Aften, 4. januar Frances FitzGerald, Way Out There in the Blue. Reagan, Star Wars and the End of the Cold War, 2000, s. 72; Nikolaj Petersen, Amerikansk udenrigspolitik under Reagan: Kontinuitet eller nybrud?, Årsberetning Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg, bd. 1, 1982, s Jørgen Dragsdahls interview med Ronald Reagan bragt i Information januar 1977, Den kommunistiske trussel undergraver Europas sikkerhed, i Jørgen Dragsdahl, Gensyn med Den kolde Krig. Dansk sikkerhedsdebat fra Ronald Reagan og raketterne til kommunismens sammenbrud og KGBs fallit. Jørgen Dragsdahls journalistik redigeret og med indledning af David Jens Adler og Troels Toftkær, 1992, s , her s Reagans tale, Remarks at the Annual Convention of the National Association of Evangelicals in Orlando, Florida, 8. marts Se b.htm. Set senest 13. maj Frances Fitzgerald, Way Out There in the Blue, s Seweryn Bialer, Lessons of History: Soviet-American Relations in the the Postwar Era, i Arnold L. Horelick (ed.), U.S.-Soviet Relations. The Next Phase, 1986, s Dette er omtalt utallige gange i den omfattende erindrings- og debatlitteratur, der foreligger om 1980ernes sikkerhedspolitik. Se fx Uffe Ellemann-Jensen, Din egen dag er kort, 1996, s. 274; samme, Fodfejl. Da Danmark svigtede under den kolde krig, 2004; Hans Engell, På Slotsholmen, 1997, s Det er omdiskuteret, hvor mange dagsordner Folketingets sikkerhedspolitiske flertal pålagde regeringen. Reelt afhænger svaret af, hvilke kriterier der lægges til grund for optællingen. Mere herom i kapitel 70. BAGGRUND 73

4 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 gende partier: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre-Socialisterne (-1987) og Fælles Kurs ( ). Gennem en dagsordenpolitik, der hurtigt blev betegnet fodnotepolitikken, lykkedes det disse partier at få slået egne ofte sammensatte standpunkter fast og samtidig få sat sikkerhedspolitikken på den politiske dagsorden. Schlüters regeringer accepterede under protest dagsordnerne, angiveligt fordi firkløverpartierne prioriterede den økonomiske politik højere end sikkerhedspolitikken. 13 Undertiden førte de sikkerhedspolitiske uoverensstemmelser til meget ophedede debatter, idet Schlüters regeringer fandt, at de blev frataget deres ret til at tage beslutninger på et for landet vigtigt område. Det sikkerhedspolitiske flertal mente derimod, at det repræsenterede befolkningsflertallets synspunkter, som de kom til udtryk gennem opinionsundersøgelser. 14 Socialdemokratiets stigende skepsis over for aspekter af NATO-samarbejdet og især amerikansk sikkerhedspolitik samt Venstres nye uforbeholdne sikkerhedspolitiske linje var to af hovedårsagerne til 1980ernes polariserede sikkerhedspolitiske debat. I den forbindelse ses det, at socialdemokraterne blandt andet søgte inspiration til partiets sikkerhedspolitiske kurs i et transnationalt socialdemokratisk diskussionsforum, der gik under navnet Scandilux. Ideen til etablering af dette forum blev fostret af hollandske Klaas de Vries og flamske Karel van Miert kort efter, at Reagan vandt valgkampen i USA i 1980, og i januar 1981 blev det første Scandilux -møde afholdt. Scandilux -samarbejdet bestod af socialdemokratierne i Norge, Danmark, Belgien, Holland og Luxemburg. Desuden deltog repræsentanter for socialdemokratierne i Vesttyskland, Storbritannien og Frankrig som aktive observatører. Det var karakteristisk for Scandilux, at der var tale om et meget elitært forum, hvor centralt placerede socialdemokrater under uformelle rammer diskuterede sikkerhedspolitiske problemstillinger. Det er anslået, at Scandilux s betydning bestod i fire forhold. For det første var det et forum, hvor partierne kunne udveksle informationer. I takt med at socialdemokratierne mistede regeringsmagten i de involverede lande, mistede partierne kontrollen over de nationale administrationer, der blandt andet forsynede partierne med viden om internationale forhold. Derfor blev det stadig mere vigtigt for partierne at informere hinanden om udviklingen i international politik. Disse informatio- 13 Søren Mørch, 24 statsministre. 24 fortællinger om magten i Danmark i det tyvende århundrede og en kort forklaring på, hvor den 25. er blevet af, 2001, s At oppositionen opnåede større indflydelse på sikkerhedspolitikken i 1980erne var dog ikke et isoleret dansk fænomen. Såvel i USA som i Storbritannien og Frankrig fik parlamenterne i samme periode angiveligt større indflydelse på sikkerhedspolitikken end hidtil; jf Eigil Jørgensen, Udenrigstjenesten og sikkerhedspolitikken, Nye grænser. Den danske udenrigstjeneste , Udenrigsministeriet 1995, s Om Reagans forhold til Kongressen og dennes stigende indflydelse på amerikansk udenrigspolitik i anden periode af Reagans embedsperiode se Nigel Bowles, Reagan and Congress, i Joseph Hogan (ed.), The Reagan Years. The record in Presidential leadership, DEL IV SIDSTE FASE AF DEN KOLDE KRIG

5 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG ner kunne bruges dels i formuleringen af udenrigspolitikken, dels kunne de bruges i de nationale kampe om regeringsmagten. Informationsudveksling var således et vigtigt, selvstændigt element i Scandilux -møderne. For det andet var Scandilux et forum, hvor partierne i en vis grad koordinerede deres politik. Det kan være vanskeligt at afgøre præcist, hvilken og hvor megen koordination, der fandt sted, for skønt der eksisterer uformelle referater af møderne i Scandilux, så var det ikke meningen at træffe beslutninger, og der findes der ingen beslutningsreferater fra møderne. For det tredje har drøftelserne haft den betydning, at socialdemokratierne, som resultat af drøftelserne, i national sammenhæng kom til at arbejde med såkaldt fælles perspektiver. Blandt de væsentligste fælles perspektiver var spørgsmålet om Norden som atomvåbenfri zone. Gennem navnlig første halvdel af 1980erne kom Scandilux og samarbejdsorganisationen Socialistisk Internationale således til at spille en indirekte, men betydelig rolle for de danske debatter, idet flere danske socialdemokraters udtalelser om sikkerhedspolitikken afspejlede de overvejelser, der blev gjort i disse fora. Endelig er det for det fjerde anslået, at diskussionerne i Scandilux gav deltagerne en fornemmelse af, at de var en del af en større international bevægelse. Det bidrog til en øget selvtillid blandt deltagerne. Denne selvtillid var af betydning, når politikerne efterfølgende valgte at tage de sikkerhedspolitiske slagsmål på nationalt plan. 15 Parallelt med at Socialdemokratiet således udvekslede informationer og i et vist omfang formulerede dets sikkerhedspolitiske synspunkter under indtryk af drøftelser med flere af dets nordvesteuropæiske søsterpartier, oplevede fredsbevægelserne overalt i den vestlige verden øget gennemslagskraft i begyndelsen af 1980erne. I Danmark var de mest markante Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, Nej til Atomvåben og Kvinder for Fred. 16 Trods forskellige ideologiske udgangspunkter førstnævnte var kommunistisk domineret, medens de to sidstnævnte betragtede sig som uafhængige var disse bevægelser fælles om modstanden mod (atom)oprustningen. Fredsbevægelsernes øgede aktivisme betød, at sikkerhedspolitikken i stigende grad blev politiseret, det vil sige at der opstod øget debat om denne politik, og at den blev genstand for et tiltagende udenomsparlamentarisk pres. Desuden bidrog fredsbevægelsernes aktivisme til, at sikkerhedspolitikken blev stadig mere polariseret. Fredsbevægelsernes gennemslagskraft i den offent- 15 Nikolaj Petersen, Scandilux-samarbejdet og vesteuropæisk sikkerhedspolitik, Politica, 16. årg., nr ; samme Scandilux og Danmark. Scandiluxsamarbejdet og Socialdemokratiets sikkerhedspolitik, Søren Møller Christensen (red.), Man har et standpunkt Socialdemokratiet og sikkerhedspolitikken i 80 erne, Se også Steen Christensen, Nye mål i en ny verden. Socialistisk Internationale , 1992, s Jørgen Teglers, Fredsbevægelsen med og modspillere, 1988, s Om politiske sammensætninger i forskellige fredsbevægelser se Wilhelm Christmas-Møller, Fredsbevægelsen og Europas sikkerhed, i Christian Thune (red.), Dansk udenrigspolitisk årbog 1981, 1982, s. 66. BAGGRUND 75

6 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER 2005 lige debat var størst i de første par år af 1980erne, hvorefter den mindskedes hastigt. 17 Bekymringen for en atomkrig prægede også kulturlivet. Selvom det i 1980erne blev stadig mindre politisk sammenholdt med 1960ernes og 1970ernes kulturliv 18 tematiserede poesien og popmusikken fredsspørgsmålet. Eksempelvis undrede digteren Benny Andersen sig i 1985 over, hvad Ordet fred betød. Var fred blot en pause, var det et pusterum? Eller var det slet og ret optakt til næste krig? Måske fred var noget der forstyrrer krigen Nikolaj Petersen, Europæisk og globalt engagement , s ; Jørgen Christensen, Fredsbevægelsen og demokratiet. En analyse af fredsbevægelsens bidrag til demokratiseringen af den sikkerhedspolitiske beslutningsproces, i Nikolaj Petersen og Christian Thune (red.), Dansk udenrigspolitisk årbog 1988, 1989; Ib Faurby, Hans-Henrik Holm og Nikolaj Petersen, Kampen om sikkerheden. Nye tendenser i dansk politik, 1986, s , Dette er understreget for poesiens vedkommende; jf. Torben Brostrøm, Digtningens kalenderblade og 1980ernes myte, Jakob Holm og Ole Knudsen (red.), Danmark i 1980 erne, s Benny Andersen, Ordet fred, i digtsamlingen Tiden og storken. Digte, For et par andre eksempler se Klaus Rifbjerg, Når hverdagens engle marcherer, i Morten Nielsen (red.), Krig digte og andre tekster om krig og krigserfaringer, 1983; Per Højholt, Mellem krig og fred, særtryk, For et par eksempler inden for popmusikken se Valentin-Cross/Valentin, En inciterende flamenco fra lp en Tidens tegn, 1980, samt Shu-bi-dua, Ronald og Leonid fra lp en 8 eren, Optrykt i Den store Shu bi dua, DEL IV SIDSTE FASE AF DEN KOLDE KRIG

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

66 Folketingsvalget 10. maj 1988

66 Folketingsvalget 10. maj 1988 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 66 Folketingsvalget 10. maj 1988 Den 19. april 1988 udskrev Poul Schlüter valg til Folketinget. Årsagen var, at regeringen havde lidt nederlag på Christiansborg fem dage forinden,

Læs mere

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG

DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk Institut for Internationale Studier DIIS DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG DEN SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION 1945-1991 Hovedpunkter [Frigivet 30. juni, 10.00] Udredningen er blevet til på grundlag af

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

At flytte grænsen mellem magt og afmagt

At flytte grænsen mellem magt og afmagt INFORMATION MANDAG 4. AUGUST 1997 OPINION At flytte grænsen mellem magt og afmagt Next Stop Nevada - det er ti år siden - men hvad kom der ud af det AFRUSTNING Af GORM GUNNARSEN & SOLVEJG HENNEBERG PEDERSEN

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1979-1991. 69 Danmark og dobbeltbeslutningen 1979-82

Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1979-1991. 69 Danmark og dobbeltbeslutningen 1979-82 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik 1979-1991 69 Danmark og dobbeltbeslutningen 1979-82 Indledning Som gennemgået i sidste del af kapitel 3 er formuleringen af dansk sikkerhedspolitik

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Tee 1 Rasmus Jønson 6 9 41 hvid 2 Kim Nielsen 9,3 13 38 hvid 3 Dan Christensen 12,2 14 37 gul 4 Lars Peter Mølvang 4,9 6 36 gul 5 Kurt Pedersen

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet

Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet 95 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Anmeldelse af DIIS-rapportens bind 3 og 4 Af Simon Valentin Mortensen Det er et storslået værk, som DIIS har udgivet om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

I ØSTEN STIGER SOLEN OP

I ØSTEN STIGER SOLEN OP VL DØGN 2012 I ØSTEN STIGER SOLEN OP ARRANGERES AF VL23 30. & 31. JANUAR 2012 TIVOLI CONGRESS CENTER VL DØGN 2012 ARRANGERES AF VL23 MARGRETHE VESTAGER ØKONOMI OG INDENRIGS MINISTER SØREN PIND MF (V) ORDFØRER

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Anker Jørgensen. Bølgegang. Fra mine dagbøger 1972-1975. Bindl. Fremad

Anker Jørgensen. Bølgegang. Fra mine dagbøger 1972-1975. Bindl. Fremad Anker Jørgensen Bølgegang Fra mine dagbøger 1972-1975 Bindl Fremad INDHOLD FORORD 11 Af Anker Jørgensen INDLEDNING 13 Af redaktørerne JEG BLIVER STATSMINISTER 19 Den 2. oktober til den 5. oktober 1972

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Handelsskolen Sjælland Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Studentersamfundet - For alle studerende

Studentersamfundet - For alle studerende Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 16. december 2010 Møde i Uddannelsespolitisk Forum Den 13. december 2010 kl. 17.00 Lokale 407, Studenterhuset Revideret dagsorden 1.Formelt (B) [10 min] 2. SU (O)

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

58 Periodekonklusion 1963-1978

58 Periodekonklusion 1963-1978 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 58 Periodekonklusion 1963-1978 Den internationale situation (se kapitel 28). Under Cuba-krisen i oktober 1962 havde verden bevæget sig på randen af en atomkrig. Både Øst og

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme

Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme politica, 44. årg. nr. 1 2012, 111-130 Rasmus Brun Pedersen Fra aktiv internationalisme til international aktivisme: Udvikling og tendenser i dansk udenrigspolitisk aktivisme Dansk udenrigspolitik er under

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Den brede enigheds ophør

Den brede enigheds ophør OM BAGGRUNDEN FOR DET SIKKERHEDSPOLITISKE OPBRUD I BEGYNDELSEN AF 1980ERNE OG NOGET OM SOCIALDEMOKRATISK EXCEPTIONALISME I DANSK SAMTIDSHISTORIE AF RASMUS MARIAGER I september 1982 etablerede Poul Schlüter

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 27. november 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og apotekerloven (Regelforenkling

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 02-04-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Protokol Tirsdag den 2. april 2013 kl. 17:00 afholdt Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Medlemmerne var til

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 180 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie

Læs mere

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister

Kongeudpeget via Landstinget. Politisk - partimæssig baggrund + evt. regeringspartnere 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister /regering 1848-1848 A.W. Moltke I Premierminister Koalition af upolitiske ministre, nationalliberale og bondevenner (Martsministeriet) 1848-1851 A.W. Moltke II Premierminister Koalition af upolitiske ministre

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma

Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: Ud af Den Kolde Krigs koma Interview med Jens Hald Madsen, formand for Udenrigspolitisk Nævn: En udenrigspolitik, vi aldrig har set før Ud af Den Kolde Krigs koma 1. Ud af Den kolde Krigs koma 2. Visioner på andres bekostning 3.

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

9 Fra permafrost til afspænding 1957-1962

9 Fra permafrost til afspænding 1957-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 9 Fra permafrost til afspænding 1957-1962 Atomvåbenspørgsmålet (1957-1960) Atomvåben på dansk jord? Udgangspunktet for de danske debatter om dette spørgsmål var, at NATO s

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Hans Branner Muhammed-krisen og den nye dobbelthed i dansk

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Alletiders bedste RIF-hold.

Alletiders bedste RIF-hold. Alletiders bedste RIF-hold. Ser man tilbage på de bedste fodboldspillere i RIF s historie, springer 2 ting umiddelbart i øjnene. De fleste af spillerne har spillet på 1. holdet i de 2 perioder, hvor man

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsgymnasium HHX Samtidshistorie

Læs mere

2. udkast. Betænkning

2. udkast. Betænkning Skatteudvalget 2010-11 B 144 Bilag 7 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B forslagsnummer Folketinget -NaN (x. samling) Betænkning afgivet af Skatteudvalget den . juni 2011 2. udkast (Opdatering af

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Op ad bakke i 100 dage

Op ad bakke i 100 dage Op ad bakke i 100 dage Regeringen har fået en hård start i de danske medier. Det viser en ny undersøgelse af de første 100 dage ved magten. Negative sager som løftebrud, Moskva-penge, rygerum og sexchikane

Læs mere

Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid

Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid Det kan de slet ikke tåle at høre : Torben Lund om Europaparlamentet og EU s fremtid I 1999 blev Torben Lund valgt ind i Europaparlamentet som Socialdemokratiets spidskandidat men i september offentliggjorde

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Rune Kristensen (K): Har det borgerlige Danmark spillet fallit?

Rune Kristensen (K): Har det borgerlige Danmark spillet fallit? 12. november, 2010 Rune Kristensen (K): Har det borgerlige Danmark spillet fallit? Man har givet afkald på basale frihedsværdier i overvågningens kamp, man har lavet uborgerlige bankpakker for at undgå

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget

Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Fremtidens venstrefløj - Enhedslistens opgaver efter valget Til baggrund der kan ikke stemmes om afsnit I og II: I. Folketingsvalget 2015 det diffuse protestvalg Folketingsvalget 18. juni 2015 fældede

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

FORRETNINGSUDVALGET FU/2 den 25. april 2012 Kl. 14.00 17.00 REFERAT

FORRETNINGSUDVALGET FU/2 den 25. april 2012 Kl. 14.00 17.00 REFERAT FORRETNINGSUDVALGET FU/2 den 25. april 2012 Kl. 14.00 17.00 FORRETNINGSUDVALGET: REFERAT Stig Glent-Madsen (SGM), formand Birgit Buddegård (BB), formand for Asyludvalget Jan Østergaard Bertelsen (JØB)

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere