Notat. Om årsager til frafald fra HF. - En pilotundersøgelse af frafaldne elever.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Om årsager til frafald fra HF. - En pilotundersøgelse af frafaldne elever."

Transkript

1 Notat Om årsager til frafald fra HF. - En pilotundersøgelse af frafaldne elever. Indholdsfortegnelse: Forord... s. 2 Metode s. 2 Sammenfatning/konklusion s. 2 Årsager til frafald s. 5 -Flytning på grund af skolemiljø s. 6 -Vejlederens rolle... s. 9 -De økonomisk belastede... s.10 -De socialt/personligt belastede.. s.13 1

2 Forord Denne pilotundersøgelse om årsager til frafald fra Frederiksberg HF er blevet til, fordi Frederiksberg HF har ønsket at finde ud af hvorfor en gruppe elever vælger at afbryde deres uddannelse. Men undersøgelsen stiler dog ikke kun mod at give svar på hvorfor, men også på at finde ud af hvad, der kan gøres for at mindske frafaldet. I den forbindelse har vi blandt andet talt med de frafaldne elever om, hvad de oplever kunne have fastholdt dem i uddannelsen. Og vi har naturligvis også bedt dem åbenbare deres kritikpunkter. Det har været en fornøjelse at tale med de mange unge gennem arbejdet med notatet, og en stor tak til dem for, at de har ønsket at dele deres tanker med os. Undersøgelsen er udarbejdet af Pia Olsen og Birgitte Simonsen fra Center for Ungdomsforskning. November 2009 God læselyst Metode Denne undersøgelses resultater er baseret på i alt 24 interview, fordelt med 12 elever, der er faldet fra det første år, og 12 frafaldne elever på andet år. Kønsmæssigt er der tilstræbt en lige fordeling, og i forhold til etnicitet er der tilstræbt repræsentativitet. Alle interviewene er foregået via telefon. Varigheden af interviewene har svinget fra 15 minutter til 11/2 time, alt afhængig af hvor indstillet den unge har været på at dele ud af sine tanker og af hvor kompliceret den enkelte historie har været. Frederiksberg HF kursus ved ikke hvilke elever, der er blevet udvalgt til interview. Og de enkelte kursisters individuelle kendetegn er sløret, så de ikke kan genkendes. Alle de interviewede har udtalt sig som værende anonyme. I analysen af det indsamlede interviewmateriale, er der langt vægt på at følge de unges oplevelser af, hvad der er vigtigt og hvad der er mindre vigtigt. Det betyder ikke at undersøgelsen er ukritisk overfor de unges udsagn, men blot at det er de unges historie og oplevelser, der er i fokus. Sammenfatning/konklusi on En bemærkelsesværdig og gennemgående erfaring, som vi har gjort os i løbet af arbejdet med dette notat er, at de unge stort set alle sammen har været meget villige til at fortælle om årsagen til deres frafald. Kun en enkelt har bedt sig fri. Dette er generelt set usædvanligt og kan være et udtryk for, at de unge har brug for at tale om det forløb, der endte med frafald. Det generelle indtryk er også, at et frafald er forbundet med dårlig samvittighed, skyld- eller nederlagsfølelse for den enkelte unge. Så selv om man i medierne ofte hører, at unge skifter uddannelse, som vi andre skifter undertøj, og at det ikke betyder det store for dem, så er det altså ikke en påstand, som denne undersøgelse kan bekræfte. De unge i denne undersøgelse er ikke spor stolte af at være droppet ud af en uddannelse. Heldigvis er det blevet tydeligt i arbejdet med dette notat, at en række af de årsager, som får de unge til at droppe ud af uddannelsen, er til at ændre. Med en målrettet indsats vil mange af den type elever, som vi har talt med kunne fastholdes i uddannelsen. Men de skal have den rette hjælp i tide. Det er også meget positivt, at eleverne gennemgående og på trods af deres beslutning om at afbryde uddannelsen, har et positivt indtryk af Frederiksberg HF. Dette understøttes også af at flere af dem har valgt at søge tilbage på HF, når deres situation igen har gjort det muligt at gå i gang med en uddannelse. Når det så er 2

3 sagt, er dette notats opgave at grave de unges kritik op i lyset. Grundlæggende forventninger til hverdag og økonomi Et fællestræk ved de unge, i undersøgelsen, er at de er meget ambitiøse i forhold til hvad deres hverdag skal indeholde. Et højt aktivitetsniveau i hverdagen er nærmest et grundvilkår for disse unge. Ud over skolen har de typisk: erhvervsarbejde, træning, andre fritidsaktiviteter og samvær med venner, kæreste eller familie. Og mest centralt er det, at de faktisk ikke ønsker at droppe en aktivitet til fordel for en anden. Det falder dem ikke ind at skære ned på eksempelvis træningen, for at gøre plads til lektielæsning. På deres vægtskål vejer sociale- og fritidsaktiviteter præcis ligeså tungt som skolearbejde. Den samme indstilling kan man også i nogen grad finde, når det handler om økonomi. En del af de unge taler om det svære ved at få økonomien til at hænge sammen som studerende. En ung mand påpeger igen og igen, at man kan da ikke leve af en SU han har jo bil, lejlighed og brug for at komme ud og rejse i ny og næ. Den slags udsagn er igen et udtryk for, de unges forventninger til levestandarden. Det er ikke en selvfølge for dem, at levestandarden falder, bare fordi de skal studere. På den anden side er det også helt karakteristisk, at mange af de unge slet ikke har gået deres økonomi igennem, inden de starter. De har ikke regnet på, om de kan få det til at løbe rundt for en SU. Den økonomiske virkelighed, der knytter sig til et studieliv kommer ganske enkelt bag på mange af dem. Det økonomiske aspekt bliver også ekstra væsentligt fordi mange af de unge er i tyverne og ikke bor hjemme mere. Det er dyrt at bo ude. For elever der stadig bor hjemme, er økonomien et mindre væsentligt emne. Da HF i højere grad en eksempelvis gymnasiet har de lidt ældre elever, kan en del af problematikken måske undgås ved at emnet økonomi i studietiden tages op i forbindelse med introduktion og skolestart. Nogle af de unge, der i begyndelsen væltes omkuld af den økonomiske virkelighed, vender faktisk tilbage til uddannelsen, når de har fået et overblik over deres økonomi. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om, hvor mange penge, de har at leve for. Det er i ligeså høj grad et spørgsmål om at kunne overskue sin situation og vide, hvad man har. Forventninger til skolen Den største udfordring i forhold til de elever, der synes disciplinen er for lav, bliver at balancere mellem på den ene side at være en seriøs uddannelsesinstitution og på den anden side undgå at være gammeldags og autoritær. Umiddelbart kan det lyde, som om en gruppe elever ønsker mere autoritær disciplin. Det er dog yderst tvivlsomt, om de rent faktisk ville kunne finde sig til rette under den skoleform. Og går man nærmere ind i deres udsagn om den manglende disciplin handler det dybest set om, at de efterspørger undervisningsformer, der lægger op til et større elevansvar, elevinddragelse og dermed en mere moden form for undervisningssituation. Det drejer sig om at komme væk fra den undervisningsform hvor læreren står ved tavlen og taler, og hvor eleverne før eller siden taber koncentrationen og begynder at kaste med papirfly. En højere grad af elevinddragelse vil også, ifølge eleverne, gøre at HF lægger afstand til den folkeskole som nogle af dem netop har forladt. Dermed vil det markere en overgang til et mere voksent og modent studieliv. Unge, der har vist tegn på skoletræthed, mener selv at en anden undervisningsform med større ansvar, vil dæmpe skoletrætheden. En højere grad af dialog mellem lærer og elever, om hvordan undervisningen foregår og 3

4 eksempelvis om støj og forstyrrelser i undervisningen, vil også være en god ide. En del elever giver udtryk for frustration over, at der ikke er nogen steder at gå hen med deres utilfredshed. Her vil en jævnlig og formaliseret evaluering af, hvordan klassen fungerer kunne dæmme op for en del af problemet. Især hvis læreren går ind og bliver en aktiv del af løsningen på de problemer, der bliver taget op. En mere formaliseret form for evaluering vil støtte dialogen mellem eleverne og læreren. Samtidig vil det kunne bruges, som en ventil i forhold til unge, der overvejer at springe fra uddannelsen. Og det vil i nogle tilfælde kunne give læreren et fingerpeg om, hvilke elever, der er frafaldstruede. Når personlige problemer spænder ben Først og fremmest er disse forløb karakteriseret ved, at der mangler dialog mellem eleven og skolen. Mange af de unge oplever først at skolen reagerer med sanktion, dvs. når de kaldes til samtale hos rektor eller får trusselsbreve om udsmidning. Og når det er nået så vidt, betragter mange af de unge løbet som værende kørt. De giver udtryk for, at en samtale hos rektor ikke kan hjælpe dem og de kan ikke indfri de krav, som de forventer rektoren vil stille, derfor vælger mange af dem at udeblive fra samtalen og lader ganske enkelt være med at dukke op på skolen mere. Dialog og timeout En større grad af dialog mellem denne gruppe elever og deres lærere og klassekammerater, vil højst sandsynligt kunne afbøde mange af denne type frafald. Et godt eksempel er en pige der får kyssesyge, men inden diagnosen er stillet, har skolen presset hende så meget for at aflevere sine manglende opgave, at hun giver op og vælger at gå ud. Hun er tilbage på Frederiksberg HF igen. Det havde ikke været nødvendigt at hun droppede ud, hvis hun havde drøftet sin situation med en lærer eller lignende. I denne type tilfælde vil det være en fordel hvis skolen kan tilbyde en slags timeout til eleven. Hvis eleven føler, at det er umuligt for dem at indhente det forsømte, vælger de i stedet at droppe ud. Netop denne gruppe elever er nemlig også fagligt meget ambitiøse. De går op i at gøre tingene ordentligt. Misbrugskonsulent Elever med misbrugs problemer især hash, kan sandsynligvis også fastholdes hvis de får tilbudt hjælp til at tackle misbruget. De er ofte forholdsvis isolerede fordi de i fritiden har travlt med deres misbrug. De fortæller, at de ikke ved hvor de skal gå hen og få hjælp, selv når de ved den er gal. De er som regel ikke fortrolige med deres forældre i forhold til deres misbrug. Måske taler de lidt med en ven, men ellers er det svært for dem at finde steder at gå hen og få hjælp til at komme ud af sit misbrug. En form for anonym rådgivning, eventuelt en misbrugskonsulent, eller anden person, der kender til hjælpe muligheder, vil her være en løsning. Det skal i den forbindelse understreges, at de unge igen og igen skal have besked om, hvilke muligheder for hjælp som skolen rent faktisk tilbyder. De skal igen og igen gøres opmærksomme på, at der er psykologordninger, vejledere osv. og opfordres til at gøre brug af dem, næsten uanset hvilke problemer de måtte støde på. Et stort problem i forhold til frafald er nemlig, dels den manglende dialog, men også at de unge ikke ved, hvad de kan få hjælp til. De har måske nok fået det at vide en enkelt gang, men det er ikke nok. De glemmer det og får derfor ikke henvendt sig, når de er i vanskeligheder. Møde depressive elever med dialog Med hensyn til fastholdelse af elever, der løber ind i en depression, så er det straks et tungere job. I undersøgelsen deltager unge 4

5 som på andet år stadig sidder dybt begravet i en depression, på trods af både indlæggelser og medicin. Det er højst usandsynligt at disse unge vil kunne fastholdes med redskaber der ligger indenfor uddannelsesstedets rækkevidde. Der er imidlertid også unge i denne undersøgelse, som i løbet af en kortere periode og især hvis diagnosen stilles hurtigt, kommer på fode igen. De kommer i enten psykolog- eller medicin-behandling. Det vil højst sandsynligt være muligt at gribe nogle af disse unge i faldet, hvis de altså bliver identificeret og henvist til den nødvendige hjælp. For lærernes vedkommende vil det være hensigtsmæssigt at de i højere grad er opmærksom på elever, der pludselig ændrer adfærd. Det vil også være hensigtsmæssigt, at de i højere grad kan identificere tegnene på depression. Igen er dialog en vigtig del af løsningen. Spørg eleven hvorfor de pludselig har fravær, tal med dem om hvordan det går. I formaliserede evalueringer af hvordan klassen fungerer, er det måske også muligt at tage emnet depression op og dermed gøre det aktivt i samtalerne både mellem eleverne og mellem lærer og elever. Elev til elev makkerskab Endnu en måde at styrke dialogen i klassen på kan være ved at hægte eleverne sammen parvis. En let form for forpligtigelse på hinandens velbefindende i skolen. Forstået således, at man lige ringer til sin skolemakker hvis han eller hun har været væk i nogle dage. Om ikke andet så for at ønske god bedring og lige høre, hvordan det går. En sådan ordning vil kunne gribe nogle i faldet og være en ekstra mulighed for at komme i kontakt med unge, der pludselig ændrer adfærd. Det er naturligvis vigtigt at rammerne omkring sådan en ordning er klart formuleret og kommunikeret. De unge skal også kunne få hjælp til at tackle de problemer de evt. måtte møde. Får ens makker det pludselig meget dårligt, skal man ikke stå med det alene, men eksempelvis kunne henvende sig til sin lærer. Enkeltfags HF, en løsning for nogle En gruppe elever vælger enkeltfags HF som en løsning. Denne type frafald finder vi typisk på andet år. Det drejer sig ofte om at elevens generelle livssituation har ændret sig. De har måske købt en lejlighed og må derfor arbejde fuldtid. Det er så nemmere at få det til at passe sammen med et enkeltfagsstudie. Andre elever søger enkeltfag for at gå sammen med andre elever, der også bare skal have en uddannelse hurtigst muligt og hvor der ikke er så store forventninger til det sociale. Årsager til frafald Der er mange forskellige årsager til at de unge i denne undersøgelse har valgt at afbryde deres uddannelse på Frederiksberg HF. Hver elev har sin historie, og den har vi så vidt muligt forsøgt at holde fast i. Ikke desto mindre er der temaer og problematikker som går igen i de unges historier. I denne rapport gennemgår vi de forskellige temaer, for at finde ud af om det er muligt at fjerne nogle af de årsager, der er til at de unge falder fra uddannelsen. Vi starter med at tage fat i de temaer hvor de unge retter deres kritiske blik mod skolen. Derefter tager vi fat i to meget dominerende problematikker, nemlig dårlig økonomi og personlige problemer. Det er væsentligt at understrege, at denne rapport giver indblik i, hvordan de unge oplever situationen. Det er deres historie og deres oplevelse af det forløb, der førte til at de faldt fra uddannelsen, der har været i centrum for denne rapport. En anden væsentlig pointe i forhold til de nævnte temaer er, at de unge sjældent kun er berørt af en af problematikkerne. Det er som regel flere samvirkende årsager, der resulterer i et frafald. Eksempelvis kan en elev sagtens 5

6 have både dårlig økonomi og personlige problemer, og her kan det naturligvis være vanskeligt at afgøre, hvilke af problemerne der blev tungen på vægtskålen, men her læner vi os op af, hvordan de unge selv oplever det. Flytning på grund af skolemiljø En case: Julie Julie er 21 år, da hun vælger at søge ind på Frederiksberg HF. Det har taget hende lidt tid at finde ud af, hvilken uddannelse hun skulle tage - hun arbejdet og rejst i nogle år inden hun starter. Nu har hun besluttet, at hun vil læse International Udvikling på universitetet, og siden arbejde i en humanitær organisation. Hun skal bare lige have sin HF i hus. Hun har valgt Frederiksberg HF, fordi hun har hørt meget godt om den blandt andet, at lærerne er dygtige og at det faglige niveau er højt. Det synes hun er et plus. Den første tid på uddannelse er hun glad. Endelig er hun på vej mod en uddannelse, der interesserer hende og som kan give hende et job, hun godt kan se sig selv i også om 20 år. Hun taler mest med de lidt ældre klassekammerater. Men generelt bruger hun ikke meget tid på det sociale i skolen. Hendes netværk udenfor skolen er stort. Og så arbejder hun også i u-landsorganisationen IBIS ved siden af. Men hun synes da det er hyggeligt at have nogen at sludre med i pauserne. I timerne er hun meget aktiv. Det er lang tid siden hun har siddet på skolebænken, og hun går virkelig til sagen med frisk energi og stor interesse. Det er sjovt at lære, og hun nyder at gøre sig umage med lektierne. Det eneste der irriterer hende en smule er en gruppe yngre elever, der ofte forstyrrer undervisningen. Men hun tænker, at det nok holder op, når studieåret rigtig går i gang. Læreren bliver vel heller ikke ved med at acceptere det. Som året skrider fremad, bliver gruppen af urolige elever langsomt mere dominerende. Næsten halvdelen af de elever, hun talte med i starten, og som var seriøse studerende, er af forskellige årsager gået ud. Et par stykker har faktisk sagt, at de syntes klassen var for larmende, men Julie har ikke lyst til at gå ud. Nu er hun jo lige så glad for at være kommet i gang. En dag tager Julie problemet op i klassen. Hun fortæller at hun har svært ved at koncentrere sig, og at hun ind imellem dårligt kan høre, hvad læreren siger. Hun blev ikke ligefrem mødt med forståelse fra de andre elever. En foreslår, at hun køber et høreapparat og en anden, at hun rykker op på skødet af læreren, når nu hun er så glad for ham. Julie er ret nedslået da hun går hjem. Hun havde forventet, at læreren havde bakket hende op, men han lod bare diskussionen løbe ud i sandet. Julie fortsætter på skolen, men en del af hendes studieglæde er blevet til irritation. Dagligt forstyrres hun af larm. Og hun har da heller ikke det store sociale samvær med sine klassekammerater. Det generer hende egentlig ikke, at de heller ikke er så opsøgende på hende, hun har jo så mange andre venner. Men da skoleåret er ved at være omme, synes hun alligevel det er lidt tungt at kunne se frem til endnu et år på samme måde. Hun synes, at de andre elever er barnlige og at lærerne er nogle vatnisser. Julie finder sin personlige løsning. Hun vælger at fortsætte sit andet år på enkeltfags HF. Her kommer folk ligesom hende, kun for at få en uddannelse, så der er ro i timerne. Det er faktisk en lettelse og Julies studieglæde vender tilbage slut. Julie er et godt eksempel på en elev i denne gruppe. Her finder vi to typer af elever, med hver deres årsag til at flytte. På den ene side står en gruppe unge, der virkelig dyrker den sociale side at studielivet. Disse unge savner et ungdomsmiljø med fester og sjov og ballade. De oplever miljøet på HF som 6

7 værende meget fagligt fokuseret, og deres fokus er på kammeratskabet. Nogle af disse unge har valgt at flytte til et gymnasium, fordi de har hørt fra andre unge, at her sker der en masse, og der er det ungdomsmiljøet, der er i fokus. Det sociale med fester, fredagsbar og andre aktiviteter betyder ligeså meget for dem, som det skolemæssige. Disse elever er typisk de yngste blandt de unge (17-19 år). På den anden side finder vi en gruppe elever, der som Julie, primært kommer på HF for at få en uddannelse. De vil gerne have det godt med deres klassekammerater, men de har deres primære vennekreds udenfor skolen. Aldersmæssigt er de fra 22 år og op efter. De har typisk været ud og arbejde nogle år inden de startede på HF, og enkelte af dem har også nået at stifte familie. Denne gruppe elever ønsker, at fokus er på det skolemæssige og oplever i den forbindelse disciplinen i klassen som meget lav. De bliver irriterede over, at der ikke er styr på klassen som en vælger at udtrykke det. Der er for meget larm, for lidt faglighed og læreren gør ikke nok for at disciplinere eleverne. Denne gruppe af elever vælger typisk at fortsætte deres uddannelse på enkeltfags HF, fordi her er folk meget målrettede. De kommer, fordi de har en plan, og skal hurtigst muligt have taget en HF. På enkeltfags HF er der heller ikke de store forventninger til det sociale, hvilket passer disse elever godt. De har typisk en vennekreds udenfor HF. For de unge i begge grupper gælder det, at de ikke falder fra uddannelsen, de flytter blot skole. Mere fest og ungdomsmiljø Folk havde børn og hus og sådan noget, jeg følte mig helt forkert. Jeg bor hjemme endnu og føler mig stadig.ja, ung! Jeg ville godt have fester og gang i den, og så havde jeg en kammerat der gik på gymnasiet og der var altid fest og så ville jeg hellere derover, det var mere for mig. Ikke fordi jeg går da også op i det man skal lære, men det skal være sjovt at gå i skole, det er jo vores bedste tid nu (Mand 19 år) Mange af eleverne nævner det som positivt at skolen har forsøgt at fordele eleverne i klasserne i forhold til alder, så de helt unge kommer sammen og de lidt ældre unge kommer sammen. Men alligevel er det altså ikke helt nok for nogle. De havde vist delt os op efter alder, det var meget godt. Men det var lidt for alvorligt til mig. Folk var ikke med på noget sjov, de skulle bare i skole og så hjem og i skole og så hjem og sådan.(mand 18 år) Ovenstående citater er fra unge, der har store sociale forventninger til skolen. Faktisk er den egentlige motivation for at gå ind i et uddannelsesforløb, netop at man dermed bliver en del af et ungdomsstudiemiljø. Set i det lys har FHF skuffet dem, fordi de oplever at det primære fokus her er på det faglige. Mere disciplin I den anden ende af skalaen finder vi unge som vores case Julie, der efterspørger større fokus på det faglige og mere disciplin i klassen. De elever, der oplever støj og uro i klassen som forstyrrende er typisk de lidt ældre unge. Jeg kunne ikke høre noget jeg sad tit bagi og kunne ikke høre noget, der var flere af de andre som sad og smed med papir og lignende i klassen. Det var helt på 7. klasses niveau. Og jeg tænkte, det her kan jeg bare ikke klare endnu et år med. (Kvinde 23 år) Eleven i ovenstående citat har valgt at tage andet år af sin HF uddannelse som enkeltfag, ud fra den forventning, at det er anderledes på HF enkeltfag, fordi folk ved hvad de skal med deres uddannelse og derfor er mere 7

8 fokuserede. Hun går på enkeltfag, nu er og er tilfreds med det. jeg synes der var vildt meget larm. Lærerne var ikke særlig gode til at skabe ro i timerne. Grunden til at jeg gik ud var netop al den larm og uro i timerne, så eleverne kunne være stille. Så det gik meget over i pjat, og eleverne sad bare og fniste. Jeg kan huske, at der var nogle elever som forsøgte at få de andre til at tie stille men der blev nærmest bare gjort nar af det. (Kvinde 22 år) Som i ovenstående citat er der en del af disse elever, der giver udtryk for en frustration i forhold til, hvordan man løser problemet med larm og uro i timerne. Ofte ender det med, at eleverne retter pegefingeren mod lærerne som de enten ikke synes gør nok for at opretholde disciplinen i timerne, eller som bare ikke træder ind i problematikken og bliver en del af løsningen. Citatet ovenfor peger også i retning af den problematik at elever, der klager over uro, eller som bare ikke er med på balladen oplever i nogen grad at blive socialt isolerede. En mand som egentlig er droppet ud af uddannelsen på grund af en depression, har da også følt sig forstyrret af sine larmende medstuderende. Den uro der var i timerne var en af mange faktorer, der gjorde at hans trivsel på skolen var dårlig. Hvis de endelig skulle have gjort noget, så skulle de have gjort noget for at dæmpe ned for al den fnidder, der var i timerne. Jeg sad nogle gange og tænkte: Hold da kæft, hvordan kan de få lov at opføre sig sådan? (Mand 29 år) Det er primært elever der er i gang med deres andet år HF, som dropper ud på grund af larm og uro. En af årsagerne til dette kan muligvis være, som pigen i nedenstående citat påpeger, at de stille går først ud og sidst på året er det ballademagerne der er tilbage og derfor bliver det værre. mod slutningen hvor det begyndte at blive rigtig slemt. Og det var mere de stille, som hoppede fra, så det var hele klassen, som sad og opførte sig sådan. Og motivationen til at dukke op forsvandt. (Kvinde 22 år) Undervisningen skuffer Uddannelses-skifteren, er der også nogle stykker af. Det er unge, der typisk bliver lidt skuffede over at HF ligner folkeskolen for meget. De er skoletrætte og har haft forventninger om, at HF skulle være meget anderledes, mere voksent. Og de er ofte skuffede over, at der er for meget klassisk tavleundervisning og for lidt elevinddragelse. jeg troede, det ville være meget anderledes, end det jeg kom fra. Men det var det samme, med læreren, der snakker og eleverne, der lytter. Jeg troede det ville være mere noget med, at de også ville høre hvad vi sagde.sådan en mere voksen undervisning. (Mand 20 år) En anden elev har også behov for større forskel mellem folkeskole og HF, også i form af mere ungdomsmiljø. HF skal ikke være ligesom folkeskolen, det skal jo være en ny start eller bare noget andet ikk! Ja, også via fredagscafeer osv. Ikk? Men det må også gerne være noget anden end de sidste tre års undervisningen ikk, noget andet end tavleundervising, (Mand 19 år) Læreren er vigtig i forhold til hvordan undervisningen foregår. jeg vil sige, at der skal være flere folk oppe ved tavlen, og skabe mere nærværende undervisning. Så der bliver løsnet lidt op. det er at hvis man sidder i 8

9 en klasse med 24 elever så er man hele tiden bange for at de andre griner af en og hvad de andre siger. Og her er lærerne altså vigtige (Mand 19 år) Det paradoksale i ovenstående citat er at eleven på en og samme tid har forventning om at HF skal være mere voksent, men samtidig er det også lærerens ansvar at skabe den gode stemning. Nedenstående citat er et godt eksempel på en elev der har haft nogle helt andre forventninger til hvad HF egentlig er. Det er faktisk kommet bag på ham at han skulle have nogle af de samme fag her, som han havde i folkeskolen. det var pga. fagene. Det var slet ikke mig. F.eks. biografi, geografi, alle de fag som jeg har haft i folkeskolen, og som jeg ikke kan lide. (Mand 20 år) Skoletræt Måske I forbindelse med udtrykket skoletræthed skal man være opmærksom på, at det bliver brugt som et standard udtryk og ofte dækker over andre årsager, som først kommer frem når man taler indgående med den unge. Det er dog typisk, at den unge ikke selv har reflekteret synderlig meget over eventuelt andre årsager. jeg blev smidt ud for meget fravær. Ren og skær dovenskab, tror jeg. Nogen gange er skolen kedelig. Jeg havde lige gået i gymnasiet og så havde jeg en pause på et halvt år, men det var det samme problem som i gymnasiet, det var en ond cirkel, jeg pjækkede hele tiden. (Mand 20 år) Denne elev mener selv, at han fik meget fravær på grund af sin egen dovenskab. Han er nu startet på en ny HF og om den siger han: Der er jeg lige begyndt og jeg kan meget bedre lide det. Jeg har i hvert fald ikke så meget fravær som før. Og jeg har gået her siden sommerferien sluttede et par måneder. Jeg synes jeg er kommet bedre ind i klassen på den nye skole, end på den gamle. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kom så godt ind i klassen - det gjorde jeg bare ikke. (mand 20 år) Ovenstående citat kunne meget vel indikere, at eleven ikke kun er droppet ud af sin uddannelse på grund af dovenskab. Muligvis har det haft større betydning end han selv er klar over, hvordan klassen fungerede sammen. En anden elev, som også beskriver sig selv som skoletræt, kommer senere i samtalen ind på at han havde svært ved at forstå en af de lærere, han havde mest. Og det var faktisk et ret stort problem for ham. det matematiske del er svær specielt når det begynder at blive svært. Mens sprog og dansk det har jeg det fint med. Det er specielt når læreren ikke er den bedste til at forklare. Så er der mange gange, hvor jeg ikke kan følge med. Og så forklarer læreren det igen og igen, men jeg forstår det stadig ikke. Jeg har ikke problemer med normale ting eller hvad man skal sige (mand 19 år) Vejlederens rolle Vejlederne har fået et særligt afsnit i denne rapport, netop fordi de mangler at være tilstede i de unges mulighedshorisont. Langt de fleste af eleverne i denne undersøgelse mindes ikke umiddelbart, at være blevet kontaktet af en vejleder i forbindelse med deres frafald. Det betyder ikke, at de ikke er blevet kontaktet, men de husker det ikke af sig selv. Efter en tænkepause, kommer en del af de unge i tanke om, at der da vist nok var en eller anden vejleder, der ringede. Jeg er blevet kontaktet af en uddannelsesvejleder et eller andet sted fra. Det var måske noget om hvordan det går 9

10 med uddannelsen. Hmm, jeg husker det ikke sådan. Men det er også sådan en lidt tåget periode...(mand 20 år) Citatet er typisk. Eleven her havde et forløb, hvor han først var meget aktiv og flittig. Derefter kom ene forholdsvis kort periode på cirka en måned, hvor han gradvist forsømte mere og mere og til sidst blev han helt væk. Det er i øvrigt også helt typisk, at de unge tror, at man kun kan snakke uddannelse med sin studievejleder. Men de fleste elever er slet ikke klar over, at der er den mulighed at kontakte en vejleder for at få hjælp, hvis de er kørt af sporet. Direkte adspurgt om, hvorfor hun ikke talte med en vejleder om sine problemer i forhold til uddannelsen, svarer en elev: Der var vist en vejleder, men jeg vidste ikke hvad han lavede. Jeg vidste ikke at man kunne søge hjælp. (Kvinde 20 år) Men mange af de unge kan til gengæld huske brevet fra rektor, og det er uanset om de har valgt at møde op til samtalen eller udeblive fra den. Jeg fik et brev, men fik ikke nogen snak med en vejleder. Jeg kom ind til en boss, som skulle være sådan lidt.det var måske lidt tidsspilde at snakke om noget hvor jeg allerede godt vidste hvor problemet var henne. Men jeg fik ikke nogen henvendelse fra en vejleder kun en fra rektor. (Mand 19 år) En del af de unge udebliver fra samtalen med rektor, fordi de vurderer at løbet allerede er kørt, når brevet fra ham dumper ind af brevsprækken. De økonomisk belastede En case: Kristina Kristina er 24 år og virker umiddelbart glad, motiveret og målrettet. Det er mange år siden hun sidst var i gang med en uddannelse og dengang så det hele mere sort ud. Kristina har nemlig lidt af anoreksi i en årrække, men har været i behandling og føler nu, at hun er kommet ud på den anden side og er så godt som sluppet af med sin spiseforstyrrelse. Det vil sige, hun skal stadig passe på sit stressniveau, for bliver det for højt, kan sygdommen bryde ud igen. Det er hun klar over, så hun passer på sig selv. Det første stykke tid på HF er hun fuld af optimisme og har store forventninger til sit nye liv som en helt normal ung. Men allerede den første måned efter hun er startet, melder virkeligheden sig på bankkontoen. Hun har for første gang i flere år ikke penge til sine udgifter. Det er lidt af et chok for hende, for Kristina kan godt lide at have styr på tingene. SU en rækker slet ikke til hendes udgifter og især det månedlige afdrag på næsten 4000 kroner på hendes forbrugslån er en hård post i budgettet. Hun ærgrer sig meget over det forbrugslån. Det var et hun optog for 4 år siden, da hendes liv stadig var meget præget af sygdommen. Der kunne hun nemlig ikke arbejde, og hun kunne heller ikke holde tanken om at være forsørget af det offentlige ud. Hun har aldrig været god til det med penge det har hun bare ikke haft overskud til at lære så meget om. Ikke desto mindre bekymrer det hende ret meget, at pengene ikke rækker. Banken ringer og det kan hun bare slet ikke lide. Der går en måned mere, hvor hun bliver mere og mere bekymret. Det er svært for hende at gennemskue, hvad hun kan gøre for at ændre situationen. Hun ved godt, at hun kan arbejde ved siden af studiet, men er bange for at et hårdt program med skole og arbejde, kan få hendes anoreksi til at vende tilbage. Hun vil for alt i verden undgå at fremprovokere det ved at få stress. Efter to måneder kontakter hun sin gamle arbejdsplads en skobutik og spørger om hun kan komme tilbage. Det kan hun heldigvis, for de har været meget glade for hende. Så allerede tre dage efter, sætter hun kursen mod skobutikken frem for mod skolen. Hun er faktisk ret ked af at gå ud af skolen, men nu skal hun først og fremmest lige 10

11 indhente de penge, hun har manglet de sidste par måneder, og så må hun se nærmere på sin økonomi. Hun har ikke forældre, der kan hjælpe hende økonomisk. Og selvom de kunne, så er deres forhold så dårligt at det ikke kan komme på tale at spørge om hjælp. Men måske vil hun tage et møde med banken. Hun ved i hvert fald med sikkerhed at hun meget gerne vil i gang med en HF igen slut. Kristina tilhører gruppen af elever, der nævner økonomi som den væsentligste årsag til, at de vælger at afbryde deres uddannelse. Fælles for eleverne i denne gruppe er, at de typisk er fra 22 år og opefter. De bor ikke hjemme og har stort set alle været i gang med andre uddannelser, som de har valgt at springe fra af den ene eller anden årsag. En del siger, at den uddannelse, de havde valgt tidligere, alligevel ikke rigtig var dem. Men der er også nogle stykker for hvem økonomien er et tilbagevendende tema. De har tidligere sprunget fra en uddannelse på grund af dårlig økonomi. Mange af de unge i denne gruppe, har arbejdet inden de starter på HF, så de er vant til en lønindtægt. Og som årsag til de økonomiske vanskeligheder nævnes dels de faste udgifter, men også gæld, i form af forbrugslån eller boliglån. I forbindelse med boliglån, konstaterer en del af de unge at det er dyrt at bo i København. Meget karakteristisk for gruppen er, at de ikke har sat sig ned og regnet på de økonomiske aspekter af et uddannelsesforløb, inden de starter. Jeg blev lidt skræmt også over økonomien. Det er en stor livsændring. Men jeg havde bare ikke tænkt det igennem. (Kvinde 24 år) Jeg har faktisk gået på FHF to gange. Første gang fordi min kæreste læste der. Anden gang, der søgte jeg ind, fordi jeg synes det var rigtig godt, at gå der første gang. Men jeg holdt op, fordi min økonomi ikke kunne hænge sammen.jeg kunne ikke leve på SU. Jeg har fundet et fuldtidsarbejde i stedet for. (Kvinde 22 år) Ovenstående citat er fra en elev, der har egen lejlighed med dertil hørende udgifter. Og faktisk er det anden gang eleven dropper ud af en uddannelse på grund af økonomien. Men hun har altså tilsyneladende ikke lært af sine erfaringer fra tidligere. Mange af de studerende har erhvervsarbejde ved siden af studiet, men det er ikke uden omkostninger, og det er da heller ikke alle, der er indstillet på at leve det liv, man så får, når man skal få skole og økonomi til at hænge sammen. Heller ikke selvom man, som pigen i citatet nedenfor er rigtig glad for at gå på skolen og oven i købet, ved hvad hun skal bruge sin HF til. Jeg synes det var rigtig godt, og det var nogle gode lærere. Men der var meget at se til og jeg havde også en husleje, der skulle betales, og det er dyrt at bo i København. Jeg arbejdede ved siden af, men det er bare det, om man kan overskue det, tror jeg. Og så med lektier og lange skoledage, så vidt jeg kan huske, er det meget det sociale liv, det går ud over. Jeg kunne ikke se mig selv gøre det i 2 år til. Hvis man først er færdig kl og så skal på arbejde bagefter, så er det svært at finde tid til at lave den der matematik aflevering. Det var det, og det havde jeg ikke lyst til. (Kvinde 22 år) Kvindens virkelighed er, at hun sidder med faste udgifter til blandt andet en lejlighed. Og hun kan ikke se sig selv pukle med arbejde og skole og uden fritidsliv med vennerne, i to år i træk. Det er for hårdt i for lang tid. Kvinden er dog tilbage i uddannelse, men forsøger sig med turbofag. Her er det hårdt i en kort og overskuelig periode, og det er der en del unge, som har nemmere ved at overskue. De kan nemmere overskue et kort intensivt forløb end 2 års sejtræk. Og det er åbenbart nemmere at 11

12 få passet arbejdet ind sammen med enkeltfag/turbo. Citatet er i øvrigt også et godt eksempel på en ung kvinde, der netop ikke ønsker at gå på kompromis med noget. Hun vil eksempelvis ikke skære ned på det sociale for at få plads til matematik opgaven. Svær baggrund og gæld En del af disse unge har en kompliceret baggrund, med mange problemer. Da de vælger at søge ind på uddannelsen føler de typisk at de har fået styr på deres problemer og har overskud til at gå i skole. Desværre har nogle af dem en gæld med sig, som de har fået af den ene eller anden grund. Gæld de betaler dyrt af på og som stikker en kæp i hjulet for deres uddannelsesplaner. Man kan lidt trist sige at fortidens problemer indhenter dem. De siger eksempelvis: Men så har jeg haft et rigtig turbulent liv jeg var indlagt som barn på hospitalet det hele er skredet for mig ikk! Så tingene kommer i en anden rækkefølge for mig. Jeg har også haft enormt svært ved at fastholde et arbejde da jeg har haft sådan et princip om at jeg ikke skulle på kontanthjælp, så har jeg en kæmpe gæld, fordi jeg har levet af lånte penge. Men mit job nu jeg har nogle fantastiske kolleger det holder jeg fast i. (Kvinde 24 år) Ovenstående er et citat fra en pige med anoreksi. Hun er nu blevet behandlet for sin anoreksi og har styr på sit liv og derfor mod på en uddannelse. Men her spænder økonomien ben. En anden elev med i samme situation har henvendt sig til sin UU vejleder da økonomien viste sig at være helt umulig. - Ja, hun var rigtig sød, men hun var også inkompetent. Hun kunne ikke svare på mere end mig selv. Hun smilede bare og sagde ikke så meget. Jeg forklarede hende at det også var lidt skidt, for jeg ville komme til at skylde kr. når jeg var færdig med at studere. Jeg er heldig at jeg har stået i KAB hele mit liv, så jeg har nemt ved at få en lejlighed. Jeg afdrager med 3300 kr. om måneden, og har også tænkt på at spørge kommunen om de ikke kan hjælpe med et eller andet. Men enhver kan jo komme og sige at de vil have nogle penge (Kvinde 23 år) Eleven her er tydeligt i en svær situation og regner da heller ikke med at få hjælp, hvilket hun også mener gør det næsten umuligt for hende at uddanne sig. En del af de elever, der springer fra uddannelsen på grund af dårlig økonomi, vender tilbage igen, når de har fået styr på økonomien. Nedenstående citat er et godt eksempel på en elev med gæld. Da hun startede på uddannelse, kom de økonomiske konsekvenser bag på hende. Og som det fremgår af citatet er det kun 1000 kr. der skiller hende fra at vælge at gå på uddannelsen, men pointen er, at næste gang hun starter, har hun gjort sig sin økonomiske situation klar. Det kommer ikke bag på hende. Jeg havde gæld, et forbrugslån. Jeg kunne ikke få det til at løbe rundt Jeg ville have haft 2000 kr. til mig selv pr. måned efter alle udgifter var betalt. Det er lavt. Jeg arbejder nu og har nu 3700 kr. hver måned. Så der er lidt mere at leve for. Jeg kommer nu til at have 3000 kr. pr. måned, når jeg starter igen til januar. (Kvinde 24 år) En anden elev har også fået styr på økonomien og dermed også mod på uddannelsen igen. Men nu har jeg fået lagt et budget, så det er rigtig godt. Og nu har jeg lagt et budget så jeg kan leve for 3000 kr. pr. måned. Men det bliver en ændring, jeg har 12

13 ikke mulighed for at gå i byen hver weekend mere, eller købe mad på gaden osv. Det er en stor ændring. Men nu må vi se. (Kvinde 23 år) Andre i denne gruppe springer fra uddannelsen, fordi en konflikt med forældrene fører til at de flytter hjemmefra og dermed får brug for flere penge. De socialt/personligt belastede En case: Marcus Markus er 21 år. En tænksom fyr, der har noget på hjerte i timerne. Han tager undervisningen meget seriøst og møder forberedt til timerne. Han deltager engageret i diskussionerne og virker umiddelbart vellidt i sin klasse. Han er dog ikke en toneangivende personlighed, når det handler om klassen sociale liv. Tit skal han på arbejde, når de andre sætter sig og drikker fredagsøl. Han har da også fortalt, at han har købt en lejlighed for nylig, og det er den han tjener penge til. Udadtil virker Marcus som om, han virkelig har styr på tilværelsen. De andre elever kan da også godt drille ham lidt med, at han altid er forberedt og altid afleverer sine opgaver. Men Marcus trækker bare på smilebåndet for sådan synes han bare det skal være. Efter et par måneder på uddannelsen kommer Marcus pludselig ikke i en hel uge. Ingen tænker nærmere over det, han er jo nok bare syg. Ugen efter er han da også tilbage, men kun et par dage, så er han væk igen et par dage. Der går en hel måned på den måde, men to dages skolegang og så et par dages fravær. Der er også et par opgaver, han ikke når at få afleveret. De andre elever undrer sig, men ingen af dem føler sig tæt nok på Marcus til direkte at spørge ham, hvad der sker. Markus går og undrer sig lidt over at ingen reagerer på hans fravær. Ikke engang læreren har spurgt ham hvorfor. Hun sagde bare i en bibemærkning, at hun regnede med, at han snart kom med den opgave, han skyldte. Han nikkede bare samtykkende, men har ikke siden fået skrevet så meget som et komma på den. Markus har også meldt sig syg fra sit arbejde. Han kan pludselig ikke overskue det mere. Og han kan heller ikke rigtig se meningen med det. Han har mest lyst til at være derhjemme og sove eller se film. Det er, som om alting har mistet sin mening. Da brevet fra skolen dumper ind af brevsprækken, ved han godt hvad der står. Det tager ham tre dage at åbne det, og som forventet er det en indkaldelse til samtale med rektor. Marcus tænker, at det ikke nytter at gå til den samtale, for han ved jo godt at fejlen er hans. Og han orker ikke at høre det fra rektor. Desuden kan han heller ikke rigtig svare på, hvorfor han ikke kommer i skole. Det er bare så svært at komme ud af døren, eller bare ud af sengen for den sags skyld. Marcus bliver væk fra samtalen med rektor og han bliver også helt væk fra skolen. Til sig selv siger han at når han ikke kan gøre det ordentligt, så kan han ligeså godt helt lade være. Fire måneder senere siger lægen at Marcus har en depression. På det tidspunkt har Marcus mistet sit job og er kommet så lang bagud med sine udgifter, at lejligheden snart ryger. Han flytter nok hjem til sine forældre igen, og så håber han at den medicin lægen har givet ham virker. Det eneste Marcus har hørt fra skolen var en vejleder, der ringede. Men Marcus forstod ikke rigtig, hvad han ville, han gik jo ikke på uddannelsen mere. Desuden havde han også en rigtig dårlig dag den dag, så samtalen var kort. Han kan ikke rigtig huske hvad de talte om slut. Typisk for denne gruppe elever, som Markus tilhører er, at er glade for skolen. De roser den og har da også været meget aktive elever til at starte med. De har høje krav/forventninger til sig selv om hvordan, de skal klare sig i skolen. De vil gerne være gode og får gode karakterer. Derfor er der ofte tale om elever, der klarer sig godt fagligt. Efter et stykke tid, 13

14 typisk i løbet af det første halve år, begynder det pludselig at gå ned af bakke. Og efter et kort forsømmelsesforløb holder de helt op med at komme. De møder typisk ikke op til samtalen hos rektor, for på det tidspunkt mener de selv, at nu er det jo for sent at gøre noget. De kan ikke indhente det forsømte, så hvorfor skal de stille op hos rektor blot for at få en skideballe. Karakteristisk for disse elever er også, at de ikke oplever at være blevet kontaktet af hverken lærere eller andre fra skolen og spurgt om hvorfor de pludselig har så meget fravær. Eleverne i denne gruppe undrer sig ofte over, at ingen har spurgt dem, hvad der er i vejen. Det er også typisk, at de ikke har overskud til selv at kontakte en lærer og forklare deres adfærd og eventuelt spørge om der er mulighed for udsættelse af skriftlige opgaver eller dispensation på anden måde. Det virker som om de unges relation til skolen er skrøbelig i den forstand at de ikke beder om hjælp. De inddrager ikke skolen i et forsøg på at løse situationen. Når de ikke længere kan opfylde de krav som skolen stiller om fremmøde og aflevering af opgaver, dropper de bare ud. De giver ikke besked til nogen, de holder bare op med at komme. Elevernes problemer spænder vidt, sygdom, misbrug, depression mm. En af den slags elever siger om sit frafald: Det var slet ikke noget med skolen at gøre. Jeg havde en enkelt lærer som jeg ikke brød mig om men det handlede om, at jeg røg for meget hash. Så det har ikke noget med skolen at gøre. (Mand 21 år) Denne elev har klaret sig rigtig godt fagligt og været meget aktiv i starten af forløbet. Alligevel er der ingen, som reagerer da det begynder at gå dramatisk ned af bakke han får meget fravær og afleverer ikke sine opgaver. Jeg stoppede bare og så fik jeg et brev. Jeg snakkede lidt med nogle af de andre fra klassen, men lukkede mig ret meget inde i mig selv og havde også en del personlige problemer. (Mand 21 år) En anden elev blev syg, og inden der var kommet en lægelig afklaring på, hvad hun konkret fejlede, havde skolen allerede meddelt hende, at hun ville blive smidt ud, hvis ikke hun afleverede sine skriftlige opgaver indenfor kort tid. Det kunne hun slet ikke overskue og i stedet for at gå i dialog med skolen og forklare dem situationen, valgte hun at droppe ud. Jeg fik kyssesyge og det tog et år for mig at komme igennem. Man bliver sindssygt træt hele tiden. Jeg kunne godt følge med i timerne, men jeg fik for meget fravær og så fik jeg at vide, at jeg ikke kunne gå der. Jeg vidste ikke, at jeg havde kyssesyge før et par uger efter, at de havde sagt, at jeg ikke kunne gå der. Min læge troede, at det var blodmangel. Det var super ærgerligt, jeg kunne have været færdig nu. (Kvinde 20 år) Eleven i citatet ovenover er startet på Frederiksberg HF igen. Depression Depression lader til at være et stort tema, i denne lille pilot-undersøgelse har 5 af interviewpersonerne lidt af depression, og det har været den direkte årsag til, at de er droppet ud af uddannelsen. Dette gælder både først og andet års elever. Det er typisk for disse elever, at de stiller høje krav til deres egen deltagelse i undervisningen, og kan de ikke leve op til det, ender de med at droppe ud. Et helt klassisk eksempel på et forløb for en elev med depression lyder således: jeg gik der en måned på 2. år og så kom depressionerne igen og vi skulle til at skrive en større skriftlig opgave, og det blev for 14

15 meget for mig. Jeg havde det ikke godt psykisk, og så tænkte, nu trækker jeg stikket ud, i stedet for at gøre det halvvejs, så er det bedre at gå ud nu. Jeg snakkede med en studievejleder fra skolen, vi havde en samtale, og så meldte jeg mig ud der. Hun sagde at det var kedeligt at jeg stoppede også fordi mit gennemsnit var 10,5, så de kunne ikke forstå at jeg ikke kom. Og de sagde at jeg godt kunne gå der alligevel selvom mit fravær var højt. Men altså jeg havde bare lyst til at gemme mig derhjemme. (Mand 29 år) Denne elev er altså blevet kontaktet af en vejleder, som desværre ikke har haft succes med at fastholde ham. Han er et godt eksempel på en elev, der netop klarer sig godt og stiller høje krav til sig selv. Han taler i øvrigt også meget positivt om skolen: Jeg synes faktisk det var en god skole, de havde nogle rigtigt gode lærere, de var både aktive og kom der ikke bare for at gå på job. Vi havde blandt andet en biologilærer som var rasende god, og det var der flere af dem der var, (Mand 29 år) der undrede sig over den pludselige ændrede adfærd. jeg gik ud på grund af sygdom. Det er lidt komplekst, det var nemlig psykisk sygdom. Så det er lidt svært at sige hvornår man er rask. og om sit forløb siger han: Jeg stoppede ret brat. Jeg snakkede ikke rigtig med nogen. Det kunne jeg ikke, men det havde nok været smart at gøre. Men jeg var sygemeldt et år. (Mand 21 år) Ovenstående citat er fra en ung mand, der udviklede en depression et år inde i uddannelsen. Han mener, at presset fra uddannelsen, og for meget erhvervsarbejde ved siden af, var medvirkede årsager til, at han udviklede en depression. Han bor ikke hjemme og måtte arbejde alt hvad han kunne for at tjene til lejligheden. Han er nu startet på enkeltfags HF, hvor han mener, at han kan tage det mere stille og roligt, samtidig med at han arbejder. Eleven går fortsat hjemme med en depression. Og på spørgsmålet om han kunne overveje at starte igen svare han: lykkepillerne gør at jeg ikke er ked af det hele tiden, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med mit liv. Jeg har ikke lyst til det store jeg har ikke nogen fremtidsplaner. Han mener heller ikke selv, at skolen kunne have gjort noget for at fastholde ham. De fem elever i denne undersøgelse, som er faldet fra på grund af en depression er alle mænd. Det er i øvrigt også bemærkelsesværdigt, at de alle lader til at have et forholdsvis distanceret forhold til deres klassekammerater. Der er i hvert fald ingen af dem, der har betroet sig til en klassekammerat og der er heller ikke nogen af dem, der er blevet kontaktet af en kammerat, 15

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017 Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i et spørgeskema af en medarbejder i skolen, og der er hentet inspiration fra andre trivselsundersøgelser

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007

Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere