Søndag d. 26/ Mandag d. 27/9 2010

Transkript

1 Søndag d. 26/ I dag var så den store dag hvor vi tog til Tyskland. Vi startede dagen kl. 10 på Hadsund Produktionsskole, hvor vi kom til lidt af en overraskelse. Alle papirerne var ikke i orden, så vi kunne ikke køre i skolens bus. Vi var derfor nødt til og køre i Lars og Ninas privatbiler. Ved grænsen, på den danske side, fik vi middagsmad, og holdte et lille hvil fra den trange plads i bilerne. På den tyske side stoppede vi kort ved grænsehandlen, så vi kunne få en snack til resten af turen. Nina morede sig meget over hendes GPS, der muhede hver gang hun overskred farthastigheden. Vi ankom på skolen i Tyskland ca. kl. 18. Kathrin mødte os, og bød os velkommen. Vi startede med en hurtig rundtur af bygningen hvor vi skulle bo de næste 3 uger, fik anvist værelser, osv. Efter aftensmad blev vi ført op i videorummet, hvor vi gennemgik planen for hvad der skal ske det næste stykke tid. Vi fik også regler at vide, hvor der må ryges, reglen om ingen alkohol på skolen, tider for pause, osv. Efter det fik vi lov til at gå på vores værelser og slappe af efter en hård dag i bilerne. Mandag d. 27/ I dag startede vi på det KRAMS-projekt som vi skal arbejde med den første uge. Dagen startede med at vi blev introduceret for de tyske elever og de blev introduceret for os. Herefter fik vi en rundtur af skolen, hvor eleverne selv fik lov til at vise os værkstederne og fortælle os hvad de lavede i hverdagen. Da vi havde set hele skolen blev vi inddelt i 5 grupper, en for hvert af de 5 temaer, og så gik vi i gang med at brainstorme ideer til hvad slutproduktet skulle være. Grupperne besluttede at en skattejagt ville være den bedste ide, så os danskere ikke skulle stå og fremlægge alt for meget på tysk. Så var det tid til at grupperne skulle finde ud af hvad deres poster individuelt skulle indeholde, som selvfølgelig skulle handle om de 5 temaer, Kost, Rygning, Alkohol og stoffer, Motion og Sikker sex. Efter det begyndte den svære del, da grupperne fandt hvert sit sted og arbejde, hvilket gjorde kommunikation meget vanskeligt. Da vi tog herned havde vi håbet på at en del af de tyske elever kunne en smule engelsk, men det viste sig at næsten ingen havde haft 1

2 engelsk i skole. Med vores Kinder Deutsh gjorde vi vores bedste for at have en samtale, men det var meget svært. De tyske elever var dog ret gode til at snakke langsomt og tydeligt, men når de snakkede med hinanden var det i normalt hurtigt tysk, som var meget svært at forstå. Efter en del tid, kom vi dog endelig frem til en ide til et færdigt produkt, som vi kunne bruge i vores bod. Vi besluttede at vi ville lave et huskespil, med billeder af forskellige stoffer og alkohol, og en stor plakat hvor fordelene og ulemperne ved alkohol og stoffer er. Det sidste af dagen brugte vi på at finde ud af hvad vi skulle bruge til at lave et huskespil. Om aftenen havde vi fri så vi kunne slappe af og få pakket det sidste af vores ting ud. Inden sengetid sad alle os danske elever på et værelse og snakkede om hvordan den første dag havde været. Vi blev rimelig hurtigt enige om at vi var lidt trætte af at skulle være alene i grupperne med tyskerne, da vi mente det var en smule nemmere at kommunikere hvis man havde en kammerat så man kunne få hjælp til hvordan man siger tingene på tysk. Vi blev dog enige om at det stadig kun var første dag, så om ikke lige vi skulle se tiden an inden vi begyndte at brokke os, og indtil videre så klarer vi det. Tirsdag d. 28/ I dag har vi arbejdet videre i vores KRAMS grupper. Vi fik fundet det træ som vi skulle bruge til at lave brikkerne til vores huskespil, og fik savet dem ud. Det virkede som om at mine tyske gruppekammerater havde tabt modet på at snakke med mig, pga. hvor langsom jeg var til at forstå og ikke mindst svare. Jeg følte det også lidt som om de ikke rigtigt gad projektet, og kun var med fordi de ikke gad lave værkstedsarbejde. Det viste sig så senere at det ikke var tilfældet og syntes det var meget sjovt at have sådan et projekt, da det ikke var noget de var vant til. Senere på dagen tog mine gruppekammerater til undervisning, og da jeg var lidt usikker på hvad jeg skulle finde på at lave uden dem, fulgte jeg trop med Lines gruppe. Det var en helt anden oplevelse end min egen gruppe. De var friske på at snakke, og meget interesseret i os fordi vi var fra Danmark. Det hjalp også en hel del at de kunne en lille smule engelsk. De spurgte ind til hvordan det var og gå på skole i Danmark, hvordan man er økonomisk stillet som produktionsskole elev, hvad man laver i sin fritid, osv. De var villige til at snakke langsomt og tydeligt. At have Line med var også en kæmpe hjælp, og det var meget nemmere at snakke med de tyske elever når vi kunne hjælpe hinanden med sætninger. Om eftermiddagen, da min gruppe var tilbage fra undervisning, forsatte vi på huskespillet. Brikkerne blev slebet og malet, derefter lagt til tørre indtil dagen efter. Om aftenen tog vi til Lübz, en lille landsby ca. 4 km fra skolen, hvor vi gik en lille tur og sørgede for at få handlet ind. Oprindeligt skulle vi have været i Parchim, men der var nogen på skolen som havde taget den bus vi skulle med, så der var ikke så meget tid som vi havde ønsket os. Det var dog dejligt at komme lidt væk fra skolen og se noget andet for en gangs skyld. 2

3 Da vi kom hjem fik vi aftensmad, og fik snakket lidt på værelset inden vi skulle sove. Der var enstemmigt flertal om at andendagen havde forløbet en del bedre end dag et. De tyske elever havde været gode til og komme og snakke med os, og vist en interesse for både KRAMS-projektet, og til hele ideen om at vi var på skolen. Onsdag d. 29/ Dagen i skole gik stille og roligt. De fleste grupper var godt i gang med deres projekt, og alt var langsomt ved at se ud af noget. Daniel havde store problemer med at kommunikere med sin gruppe, der kun kunne snakke tysk. Indtil videre havde de ikke fundet noget at lave. Det virkede heller ikke som om de tyske elever havde lyst til at være med i projektet, og kun var der for at slippe for at være i værkstedet. Lige før middag var vi alle ude og gå en tur i den lille park der var ved skolen. Det var dejligt at komme ud og få noget frisk luft, specielt når man skulle fokusere så meget hele tiden for at forstå hvad hinanden sagde. Om eftermiddagen var vi i Plau am See, en lille by der ligger ca. en halv times kørsel fra skolen. Vi gik rundt og så den lille by. Der var et par huse som ikke var særligt kønne, fra DDR tiden. Efter en rundtur besluttede vi os for at spise i byen, og gik en tur op af hovedgaden. Line ville gerne have thai mad, men da vi så restauranten besluttede vi os for ikke at spise der. Det var en lille snusket restaurant, som ikke så særlig spændende ud. Efter et stykke tid var vi alle temmelig sultne, men der var ingen der kunne beslutte sig for hvor vi skulle spise. Endelig tog Daniel initiativ og valgte et pizzeria. Da alle havde spist sig mætte, tog vi tilbage til skolen, hvor vi besluttede os for at slappe af, inden vi skulle sove. Torsdag d. 30/ I dag var det sidste dag hvor vi kunne arbejde på vores KRAMS-projekt, da vi skulle fremlægge det dagen efter. Det var en lidt stille dag i skole, da de fleste grupper var færdige med det praktiske arbejde, og det eneste der manglede var en del planlægning. Dagen startede med at de tyske elever i gruppen om motion, som ikke rigtigt havde lavet noget siden starten af projektet, fik et ultimatum af de andre elever. Enten kom de i gang med at arbejde, ellers ville de ikke have dem med i projektet mere. Efter et lille stykke tid kom de og fortalte at de ikke havde lyst til at blive i projektet. Kathrin, Nina og Reiner blev enige om at de ville droppe motionsposten. Om formiddagen fik mine gruppekammerater tiden til og gå med at finde info om bivirkninger ved brugen af stoffer og alkohol, men det var en smule svært at hjælpe, da jeg ikke kunne læse og forstå nok tysk til at vide hvad der skulle med, og hvad der ikke skulle. I mellemtiden rendte jeg rundt mellem de andre grupper som ikke var færdige med det hele, og prøvede at hjælpe til så meget jeg kunne. Vi planlagde alle detaljer som hvor posterne skulle være, pointsystem og generelle regler for de forskellige aktiviteter. Vi havde i starten af projektet fundet ud af at tyskerne kaldte et kondom for lømmel hat så vi havde besluttet at den store hovedpræmie skulle være en gylden lømmel, en flamingopenis som skulle males med guldmaling. Da der ikke var så meget mere og give sig til, fik jeg lov til at skrive den dagbog, som jeg indtil da kun havde skrevet i hånden, ind på computer. Dagen gik hurtigt med at forklare de tyske elever om hvad vi havde besluttet med point, kortet over posterne, og skrive dagbog. Lige før middag trak Reiner os til side og spurgte om ikke vi måske, i samarbejde med Nina, kunne finde på en aktivitet som kunne bruges ved motionsposten, som de 2 tyske elver fra metal værkstedet 3

4 havde besluttet sig for de ikke gad lave. Vi sagde at vi nok skulle se om vi kunne komme på en ide, som vi kunne nå at få planlagt inden dagen var slut. Efter middagsmaden snakkede vi med de tyske elever, og besluttede os for 2 simple opgaver, som ikke krævede noget materiale der ikke var på skolen. Det blev til 1 opgave hvor 5 elver fra en af grupperne skulle stå på 1 ben, og lige så snart en af dem ikke kunne holde balancen, og satte benet på jorden igen, ville tiden stoppe. Den anden opgave skulle var at trække en bil i et tov, og det værksted som kunne gøre det hurtigst fik flest point. Vi besluttede at vi ikke gad have en bil holdene på vejen hele dagen, og blev enige om at det skulle være afslutningen af dagen. Klokken 2 blev der åbnet til skolens computerrum, så vi endelig kunne finde billeder af forskellige stoffer og alkohol, som vi kunne bruge til vores huskespil. Line hjalp vores gruppe med at få klippet de forskellige billeder ud, og få dem limet fast på træklodserne. Da der ikke var så meget mere vi kunne give os til inden fyraften sad vi og snakkede om hvordan vi syntes starten af den første uge havde været. Vi var alle enige om at efter et par hårde første dage, var det lige så stille blevet nemmere at forstå tyskerne, og efter de begyndte og åbne sig lidt, var det rigtigt sjovt at være med i projektet. Alle var meget spændte på næste dag hvor den store skattejagt skulle holdes. Da vi havde fået fri fik vi et kvarter til at gøre os klar, og da alle var samlet igen, tog Kathrin os med til Schwerin. Vi havde en elev med, som boede på skolen i hverdagene, som hed Robert. Da han blev spurgt om han ville med, sprang han op af sofaen, og var klar med det samme. Det var tydeligt at udflugter ikke var noget de tit oplevede. Oprindeligt var planen at vi skulle have været i Parchim, men da vi stadig manglede et par ting til skattejagten, noget som Kathrin skulle hente hjemme ved sig selv, besluttede vi at skippe Parchim en gang til. Der var allerede to besøg planlagt til Schwerin, så Kathrin fortalte os at hun ville gøre turen lidt personligt, og vise os hendes favoritsteder. Det tog ca. en time og køre til byen. Vi startede med at stoppe ved en kunstigt lavet strand, omkring en af de mange søer som Schwerin lå ved. Jeg kunne sagtens forstå, hvorfor det var et af hendes yndlingssteder i byen. Det hvide sand strakte sig et godt stykke, og havde det været noget varmere ville det være svært at tro det lagde i Tyskland. Kathrin sagde at hun elskede og komme derud på skyfrie aftner, og kigge på stjerner ud over den store sø. Efter et stykke tid kørte vi længere ind i byen, turen gik denne gang til Kathrins lejlighed. Vi skulle op og hente maling til Den gyldne lømmel og vi manglede en stor væskebeholder til en af posterne. Da vi kom op holdte vi en lille kaffepause, men tog snart videre igen. Det viste sig at den maling hun havde, var tørret ud, så vi var nødt til og gøre et hurtigt stop ved et kæmpe byggemarked. Vi fik 10 minutter til og kigge os omkring. Line og mig havde allerede besluttet at vi ville have en stikdåse, da der ikke var ret mange strømstik på vores værelse, og de alle var rimeligt langt væk fra både senge og borde. Da vi alle var sammen igen tog Kathrin os til et mere af hendes yndlingssteder. Denne gang var det et højt tv tårn som vi skulle op i. Udsigten deroppefra var utrolig. Man kunne se hele den store by, og alle dens mange søer. Da vi havde nydt udsigten et stykke tid, var det blevet tid til aftensmad. Kathrin havde besluttet at vi virkelig skulle forkæles så hun tog os med på en af Schwerins fineste restauranter, McDonald s. Da vi havde spist sagde Kathrin at det næste sted hun ville tage os hen, var et der allerede var planlagt vi skulle se senere, men hun syntes det var synd at vi ikke fik lov til og se det om natten. Efter en kort køretur stoppede vi ved en lille plads. På den ene side var Schwerin slot, oplyst og helt gyldent i natten. Det mindede mest om noget fra en Disney film. Til venstre for os lagde et stort kunstmuseum, der uheldigvis var ved og blive renoveret. Da vi havde 4

5 nydt synet et stykke tid besluttede vi at det var ved og blive sent, og vendte snuden mod skolen igen. Fredag d. 1/ I dag var så den store dag, hvor skattejagten skulle finde sted. Alle grupperne var stort set færdige, det eneste der manglede var at få stillet posterne op. Da vi ikke var sikre på om vi kunne tage bordene fra spisesalen, var vi rundt på værkstederne for at finde borde til alle. Der var planlagt strømafbrydelse i området, så køkkenet besluttede at grille pølser og bøffer til hele skolen. Da alle havde spist, var det tid til at løbet skulle i gang. Efter en kort introduktion blev holdene sendt ud til hver sin post. Hvert værksted havde sin egen gruppe. Mange af de tyske elever opførte sig som om de ikke rigtig gad, men næsten alle kom med i løbet, da de kunne se hvor sjovt deres værkstedskammerater havde det. De eneste der ikke deltog var metal eleverne, på nær tre. Efter alle grupperne havde været ved posterne var det tid til den sidste udfordring. To personer fra hver gruppe skulle trække skolens bus 20 meter i et torv. Efter alle havde prøvet en gang, var der flertal om, at det skulle prøves igen for at gøre deres tid bedre. Alt i alt var løbet en kæmpe succes, og alle havde en masse sjov, ikke mindst dem som havde stået ved posterne. Om aftenen var vi ret trætte. Vi besluttede at holde film aften, og til aftensmad inviterede vi de tyske elever, som havde lyst, til at komme og se med. Inde hos Line og mig havde vi en stor hvid væg, så vi satte en projektor til en bærbar og så film i bedste biograf stil (dog uden så god lyd). Der kom kun 1 tysk elev og en lærer, men vi havde det hyggeligt alligevel. Efter filmen gik vi i seng, så vi kunne være klar til weekenden. Lørdag d. 2/ Normalt var det planlagt, at vi skulle have lov til at sove længe, men den gik ikke. Kl. 7 startede vi med at lave morgenmad, så vi kunne nå et tog fra Lübz ved 9 tiden. Vi skulle til Waren, hvor vi skulle på noget der hed Müritzeum, et museum om fisk, fugle og natur. Bussen var nødt til at køre 2 gange, så vi kunne få alle eleverne med som boede på skolen hele ugen med. Da vi kom til museet, var vi en hurtig tur rundt for at se udstillingerne. Da vi stadig havde lidt til tilbage, gik vi en tur rundt i deres ude areal. Vi fodrede ænder og socialiserede med de tyske elever som var med. Da vi mødtes igen, spiste vi på den restaurant som var på museet. Den tyske skole gav. Efter maden tog vi tilbage til skolen med tog. Da vi kom til Lübz, kørte vores chauffør de tyske elever tilbage til skolen først, så vi kunne nå at få handlet ind. Det blev ikke til meget andet end vand, cola og slik. Om aftenen så vi igen film. Denne gang var der ingen tyske elever med, så vi kunne se en ordentlig film, en med en smule mere action. Efter filmen gik vi i seng. Søndag d. 03/ I dag var vi igen i Schwerin, denne gang for at se slottet indvendigt. Igen i dag havde vi de tyske elever med, som boede på skolen. Vi startede turen med at gå en lille tur rundt i den gamle bydel, hvor Sabine fortalte om byen. Vi var inde i en stor domkirke, men besluttede at gå igen hurtigt, da der skulle til at være gudstjeneste, og ikke ville forstyrre med vores kameraer. Bagefter blev vi inviteret ud at spise, på en restaurant som hovedsageligt havde retter, som man spiste i den del af tyskland. Jeg fik en kæmpe schnitzel med championsovs og kartoffelkroketter. Patrick var lidt træt af, at han ikke havde set, at de serverede Mecklen-burgere. Det grinede vi lidt af. Da vi havde spist, tog 5

6 vi ind for at se slottet. Vi var blevet lovet en engelsk talende guide, men efter en lille diskussion lød det til hun ikke rigtigt havde lyst til at holde rundvisningen på engelsk alligevel. Heldigvis kunne Reiner oversætte det vigtigste af hvad hun sagde. Da rundturen var slut, gik vi en hurtig tur rundt om slottet. Efter det gik vi alle sammen mod bilen, på nær Reiner. Vi hentede bilen, og samlede Reiner op, inden turen gik tilbage mod skolen. Om aftenen så vi igen film inden vi lagde os til at sove. Mandag d. 04/ I dag var vi alle på værkstederne. Jesper og mig var på træværkstedet, Daniel var på GALA, som står for Gartenbau und Landwirtschaft, og Line og Patrick var på keramikværkstedet. Det var en stille dag på vores værksted. Jesper og mig blev sat til, sammen med 2 tyske elever, at flytte en masse mursten, og tagsten. De andre elever var i gang med at rydde op på den store plads som er bag ved bygningen med træværkstedet. Dagen gik ret langsomt da der ikke var så meget at lave. Lige over middag var jeg så uheldig at få noget betonstøv i øjet. Det var ret ubehageligt, og jeg havde problemer med at se. Jeg regnede dog med at det ikke var nødvendigt at skulle til og finde de store værktøjer frem, og at øjet nok skulle få det ud på egen hånd. Vi havde tidligt fyraften den dag, da vi skulle ud og se et sted, hvor en af de ansatte var blevet uddannet som landbrugsmedhjælper. Da vi kom, blev vi mødt af godsforvalteren. Mit øje havde stadig ikke fået støvet ud, og specielt i det skarpe sollys var det svært at holde det åbent. Jeg fik lov til at sidde i bilen og vente til de andre havde været rundt og se stedet, hvilket jeg var lidt træt af at blive nødt til. Da vi kom tilbage til skolen var det meningen at vi skulle se en film fra 70 erne, men jeg besluttede at det bedste jeg kunne gøre var at hvile mit øje, og håbe på at det ville blive bedre inden næste dag. Tanken om at skulle til læge var jeg ikke meget for. Heldigvis kæmpede øjet bravt, og lige inden sengetid vandt mit øje, og støvet kom ud. Nu trængte jeg bare til at hvile det, inden næste dag. Tirsdag d. 05/ I dag var vi på et kunstmuseum i Schwerin, sammen med alle eleverne fra keramikværkstedet. Dagen startede med at 2 kunststuderende holdte en rundtur for os. Udstillingen handlede om en hollandsk kunstner. Rundturen foregik på tysk, men de 2 guider kunne svare på engelsk ved alle spørgsmål. Turen var meget interaktiv, og de stillede os mange spørgsmål til billederne. Efter at have været i de første par rum og set en del billeder, var det tid til en lille leg. Vi blev alle sammen givet en fotokopi af et billede, men en del af det manglede. Det var så vores opgave at blive rigtigt kunstneriske, 6

7 og tegne videre på billedet. I starten havde vi ikke rigtigt lyst, men da vi først kom i gang var det meget sjovt. Specielt bagefter, hvor vi så hinandens fjollede billeder. Da vi var færdige med at lege børnehave, foresatte rundturen. Bagefter spiste vi vores madpakker. En underviser fra museet kom bagefter, og fortalte om Mailart. Da det var færdigt, blev vi sat op i et lille rum, hvor vi skulle lave en lille mappe, som skulle handle om at være på vej. Da vi var færdige, eller nærmere da tiden var gået, skulle vi alle præsentere hver vores mappers indhold for hinanden. Da vi tog fra museet besluttede vi at give is til alle de elever som havde lyst til det. Om eftermiddagen tog vi til Lübz og købte en Lübzer øl, en lokal øl som bliver brygget i Lübz. Kathrin tog os med til en meget hyggelig sø, hvor vi kunne sidde og nyde øllet. Vi var alle overraskede over at man skulle betale for at svømme i søen, men da der var ret koldt, var der ikke noget der havde lyst til en dukkert, så det kunne være godt det samme. Da vi alle var ved at små at fryse tog vi tilbage på skolen, hvor vi sad og snakkede indtil sengetid. Onsdag d. 06/ I dag har vi været en tur i Kloster Dobbertin. Ud over et gammelt kloster, var der også nogle beskyttede værksteder. Da vi ankom til stedet, blev vi mødt af musik og sang. En af de handicappede stod nede ved vandet, mens han dansede og sang af hele sit hjerte. Selvom vi godt viste at det var en sygdom, kunne man alligevel ikke lade være med at trække på smilebåndet. Selve besøget startede med en kort introduktion af hvad stedet var. Den ene del var et museum, hvor det gamle kloster blev vist frem, den anden del var arbejdspladser for de handicappede. Vi startede med en rundtur i klosteret, og fik en del historie om stedet at vide. Efter klosteret var vi rundt og se værkstederne. De var utroligt flotte, og så meget professionelle ud. De lavede bl.a. stearinlys, pakkede bolcher, osv. Alle danskerne tog det stille og roligt på stedet, men de tyske elever var meget chokerede. Jeg tror ikke de var så vant til handicappede mennesker som vi danske elever var. Efter en tur på alle værkstederne var det tid til middag. Vi fik Spaghetti og kødsovs, som de handicappede havde lavet. Det smagte meget godt, men vi var lidt træt af at have bestilt vand uden brus, og så stadig få det med brus. Det virkede dog ikke kun som et problem på klosteret, da alle steder kun var i stand til at skaffe danskvand. Da vi havde spist holdt vi et lille møde med en fra ledelsen. Vi diskuterede hvad mennesker har brug for, for at være lykkelige. Vi var enige om ting som, godt helbred, familie, kærlighed, men også ting som beskæftigelse blev nævnt. Bagefter spurgte han om vi troede de handicappede var lykkelige. De tyske elever troede, at det var de ikke, men alle danskerne var sikre på at 7

8 det var de. De ansatte på stedet, og de tyske lærer var meget imponerede over den måde vi så på tingene, noget de ikke var vant til fra deres egne elever. Om aftenen skulle vi lave traditionelt dansk mad for de tyske elever, som boede på skolen, både dem som kun var der i hverdagene, men også dem så blev der hele ugen. Vi gik i gang med at koge risengrød, og da det var færdigt blev det sat på køl så vi kunne lave risalamande med det. Kartofler blev skrællet, og der blev lavet frikadelle fars. Det tog lidt længere tid at lave end forventet, ingen af os havde nogensinde prøvet at lave mad til så mange mennesker. Da de mange frikadeller endeligt var blevet steget, og kartoflerne kogt, var det spisetid. Sovsen smagte ikke helt som den skulle, men da der ikke var alle de ingredienser som vi skulle bruge, måtte det jo slå til med det vi havde. Efter frikadellerne var turen kommet til risalamanden, en ret som Kathrin havde ønsket, noget som hun havde smagt for mange år siden, og godt ville prøve igen. Selvom det ikke var perfekt, var maden udmærket, og der blev næsten spist op. Torsdag d. 07/ Der skete ikke så meget i dag. Vi var på værkstederne hele dagen. Jesper og mig hjalp til så godt vi kunne, men det var lidt svært for værkstedslederen og sætte os til noget. Til de tyske elever kunne han bare fyre en lang smøre af, og så vidste de hvad de skulle give sig til. Det var lidt mere vanskeligt med os danskere, specielt da det ikke var alt vi forstod. Men vi fik dagen til at gå, vi hjalp bl.a. med at lave nogle skuffer til en virksomhed som lagde bag skolen. Om aftenen var vi en tur i Parchim. Oprindeligt skulle vi bare have været i Lübz og handle ind, men Kathrin så sit snit til at tage os med til den lille by. Der gik vi en lille tur rundt i byen. Vi så det lille bryghus, som bl.a. var kendt for at lave både røde og grønne øl, men også helt almindelige øl. Efter vi havde handlet ind til de næste par dage, tog vi tilbage til skolen, hvor vi slappede af, og snakkede indtil det var sengetid. Fredag d. 08/ Igen en helt almindelig dag på værkstederne. Line, Daniel og Reiner var et kort smut ved lægen, da de alle døjede med en træls hoste. Jesper og mig prøvede igen bare at holde os i nærheden af de andre elever, og hjælpe hvor vi kunne. Reiner syntes der var på tide at vi skulle ud og se noget natur. Vi tog til Langenhagen observationscenter sammen med en tysk elev med, som hed Jenny. Vi havde kaffe og kage med, som vi spiste i en lille hytte lavet af piletræ. Da Reiner havde fortæret kagen, gik vi en lille tur rundt i området, hvor vi ledte efter den sø, som skulle være der, men forgæves. Efter vi var kommet tilbage til bussen kørte vi en lille tur ned af vejen, hvor vi endelig fandt et 8

9 sted, hvor vi kunne nyde solnedgangen over søen. Line og Reiner fik taget nogle rigtig flotte billeder. Vi kørte tilbage til skolen, hvor vi fik vores aftensmad. Line og Daniel besluttede for at gå sig en aftentur, mens vi andre bare var helt udmattede. Personligt har jeg ikke sovet særlig godt siden vi var ankommet, en blanding mellem en meget hård, lille seng, en dyne der ikke var helt lang nok og et værelse der enten var for alt for koldt, eller alt for varmt. Heldigvis er det bare et spørgsmål om at være træt nok. Lørdag d. 09/ Dagen startede ikke helt godt. Det var planen vi skulle have været oppe og hjælpe med at lave morgenmad, men jeg havde glemt at stille vækkeuret, så vi kom en smule for sent til at hjælpe. Efter morgenmaden gik turen til Wismar. Oprindeligt var planen at vi skulle have 2 af de elever med som boede på skolen, men den ene blev nægtet at komme med. Dagen før havde vi haft Jenny med, så i dag mente en af de andre piger at det var hendes tur. Hun havde ikke snakket med nogle af de andre om at hun skulle med, hvilket var reglen på stedet, så Kathrin blev streng og besluttede at vi ikke tog hende med, og nøjedes med en dreng som hed Steven. Vi startede ved en gammel havn. Det var dejligt at få lugten af havvand igen. Der var et lille marked ved havnen, og langs kajen lagde der en masse både som solgte fisk. Vi gik ind imod byen. På turen derind så vi en gammel kirke. Line, Kathrin, Reiner og Steven tog ind for at kigge på den. Daniel, Jesper og mig ventede pænt udenfor. Da de var færdige i kirken, gik vi videre ind i byen, hvor vi fik tid til at få noget at spise, og få shoppet. Vi startede med at gå rundt for at finde en restaurant vi gad spise på. Vi fandt en italiensk restaurant, som godt nok var rimelig dyr, men maden var rigtig god. Da vi alle var glade og mætte, gik vi en tur rundt for at se butikkerne. Der var ikke så meget som havde åbent. Patrick fik købt sig et hukommelseskort til han telefon, men ud over det, blev det ikke til meget shopping. Da vi mødtes igen startede vi med at gå ned til havnen. Da vi var nået tilbage til kirken, fandt Patrick ud af at han havde glemt sin taske på restauranten, så vi satte os ned, og ventede på at han skulle hente den. Da han kom tilbage, fortsatte vi igen ned mod havnen. Reiner, Daniel og jeg besluttede at vi skulle have noget fisk, som vi kunne spise om aftenen, hvor vi havde planlagt at lave et lille bål. Vi kørte mod skolen, mens de fleste af os sov. Vi holdte et kort hvil ved en sø, hvor der var en lille legeplads. Legebørnene kom op i os, og vi morede os med at gå armgang. Da vi kom tilbage på skolen fik vi sat gang i bålet. I tyskland kan man ikke bare lave bål, så vi var nødt til at lave det i en ild skål. Det var ikke helt lige så godt som et rigtigt bål, men det var stadig meget 9

10 hyggeligt. Vi ristede pølser, drak sodavand, og spiste vores fisk, mens vi hyggede os sammen med Kathrin og Jenny. Efter en rigtig hyggelig dag, var vi alle godt smadrede, så vi besluttede at hoppe i bad for ikke at lugte for meget af røg, og derefter ligge os til at sove. Søndag d. 10/ I dag var så dagen hvor vi skulle til Berlin. Dagen startede med morgenmad på skolen kl. 7, så vi kunne være klar til at køre kl. 8. Da vi ankom til den store hovedstad, ville vi gerne starte med at komme op i det store tv tårn. Fra bund til top var der 368 meter. Vi var blevet advaret om at det var en meget attraktiv turistattraktion, så vi kunne godt forvente meget lang kø. Da vi kommer, kan vi se at køen ikke er så lang som vi frygtede, så Kathrin gik ind for at bestille billetter. Der var ca. 40 minutters ventetid, til det var vores tur i elevatoren. Vi gik hen til en starbucks som lå lige ved siden af, og fik en kop kaffe eller varm kakao. Inden vi kom op i tårnet, skulle vi igennem en rimelig streng sikkerhed. Vi måtte ikke have væsker med, og alle tasker blev checket. Det tog ikke lang tid at køre de 203 meter i elevator, som kørte med 6 m i sekundet. Vi nød udsigten, hvor vi rigtigt kunne se den store by. Efter en halv times tid, tog vi igen med elevatoren ned. Nu var det tid til at vi skulle til Brandenburger Tor. Den nye amerikanske ambassade var bygget lige ved siden af. Vi overveje om vi skulle gå ind og sige hej, bare for at komme til at snakke med nogen, som kunne snakke andet end tysk, men besluttede at de nok havde bedre ting at se til. 10

11 Vi gik igennem Brandenburger Tor, og hen imod Reichstag. Utrolig flot, stor bygning. Reiner forklarede at der, i den store kuppel på toppen af bygningen, var en masse spejle, som reflekterede lys ind i bygningen. Da vi havde fået taget en masse billeder, og var klar til at gå videre forsatte vi hen imod det nye jødiske mindesmærke. Reiner spurgte om vi havde lyst til at se den indvendigt, men det var der ikke rigtigt stemning for. Vi sad der lidt og hvilede vores små fødder, inden turen gik videre til Sony centeret, et nyt stort center, men da vi kom dertil, blev vi alle lidt skuffede. Det eneste der havde åbent, ud over de restauranter der var, var en biograf. Vi besluttede at tage tilbage til Alexanderplatz, som lagde ved tv tårnet. Her fik vi lidt at spise, og en cola til at skylle ned med. Vi mødtes i på en lille græsplæne, hvor vi sad, indtil alle igen var samlet. Kathrin tilbød dem som havde lyst, en lille tur i undergrundsbanen, noget som alle tyskerne gerne ville. Danskerne og Herr May, en tysk lærer, sad og snakkede og nød solen, mens vi kiggede på de skøre mennesker, som Berlin var hjemsted til. Turen hjemad gik hurtigt, nok mest fordi næsten alle sov det meste af turen. Da vi kom tilbage på skolen lavede vi aftensmad, og da alle var færdige med at spise, vaskede vi op. De tyske elever var utroligt gode til at gemme sig, hver gang der var mulighed for at de kom til at lave noget. Da vi alle var færdige, besluttede vi at sætte os til at se film. Jesper havde købt en dvd film, som ikke var med tysk tale, så den satte vi os til at se. De fleste af os, holdte ikke hele filmen igennem, men de mest hårde af os, Patrick og mig, så filmen færdig. Efter det var der lige tid til en hurtig smøg, inden vi var klar til at lægge os til at sove. Mandag d. 11/ I dag var det træværkstedet, som skulle arrangere dagen for os, og de havde besluttet at holde en dag med anderledes sport og spil. Det var mest af alt tænkt som en hyggedag. Vi startede med at spille bordtennis. En masse kampe blev skrevet ned, og så gik vi ellers bare i gang. Uden for værkstedet, var der en øl slide, hvor det var meningen, at man skulle slide et ølkrus hen over en våd overflade. I enden var der et hul. Det gik så ud på, at komme så tæt på hullet, uden af kruset faldt i. Det fandt de danske elever meget sjovt. Til middag, blev der grillet pølser, bøffer og brød. Alle værkstederne kom og spiste med. Over middag fortsatte de mange spil bordtennis. Da vi fik fri, ventede vi på at Kathrin kunne køre os til Lübz, så vi kunne få handlet lidt ind. Vi fik en halv time til og skaffe det vi skulle have, mens hun handlede ind for skolen. Patrick købte kage med, som vi spiste da vi kom tilbage på skolen, hvor vi snakkede lidt inden aftensmaden. Oprindeligt var det meningen at vi skulle se nogle gamle film fra DDR tiden, men Reiner og Kathrin kunne godt høre at vi ikke var meget for at se gamle tyske film, så de aflyste det. Tirsdag d. 12/ Helt almindelig dag på værkstederne. Igen forsøgte Jesper og mig bare at følge så godt med som muligt, og hjælpe hvor vi kunne. Der var kommet besøg fra en produktionsskole i Leipzig. Vi hjalp en af deres lærer med at finde nogle træstubbe som han skulle bruge. Om eftermiddagen kom der en journalist, som skulle skrive om vores besøg på produktionsskolen. Vi snakkede lidt med ham og fik taget nogle billeder. Da vi var færdige, var Reiner optaget af at fortælle om vores skole, og vores tid i tyskland, til lærerne fra den anden skole. Line var taget med til mødet, mens vi andre slappede af. Efter aftensmad spillede vi Playstation med nogle af de tyske elever, indtil det var tid til at sove. 11

12 Onsdag d. 13/ I dag var det metalværkstedet til at underholde os. Vi startede dagen med at tage ud til en virksomhed, som var blevet startet af en dansker. Vi fik en rundvisning, og så den lille virksomhed. Efter det, kørte vi ud og fik tidlig middagsmad, som bestod af madpakker, lavet af skolen. Da vi havde spist kørte vi ud til en meget spændende mand. Han var urmager, og lavede nogle meget specielle ure. Det var utroligt at se de ting som han havde lavet, specielt fordi han lavede alt selv, lige fra tandhjul, til visere og penduler. Da vi havde lidt mere tid til overs, end planlagt, stoppede vi ved et lille museum for moderne kunst. Vi var alle enige om at det var alt for let at blive kunstner, og var ikke specielt imponerede over udstillingen. Efter det skuffende museum, kørte vi til et udkigstårn, hvor man kunne komme op i, og se den flotte udsigt. Om eftermiddagen tog vi alle sammen på shoppingtur i Schwerin. Vi havde en pige med, som boede på skolen hele ugen. Først var vi i et lille indkøbscenter, hvor vi fik en lille time til at gå. Efter det kørte vi ud til et meget større shoppingcenter, hvor vi rigtigt kunne slå os løs. Det store center havde 3 etager med 120 butikker. Da vi alle var blevet en del fattigere, var det tid til at skulle have noget at spise. Efter lang tids søgen, fandt Kathrin endelig det sted som hun ledte efter. En flot restaurant, både indvendigt, men også udvendigt. Vi gav mad til vores guide, og vores gæst. Maden smagte dejligt, og var absolut ikke dyrt. Da alle var mætte, og havde spist det sidste dessert og drukket det sidste kaffe, vendte vi snuden mod skolen igen. Vi var rimelig sent hjemme, og det blev ikke til så meget inden det var tid til at lægge sig til at sove. Torsdag d. 14/ Endnu en helt almindelig arbejdsdag. Jesper og mig fik endelig nogle ordentlige opgaver, så tiden gik en del hurtigere end de andre dage. Vi blev sat til at skære fødder ud, til nissemænd. De skulle alle skæres til, høvles lige store, slibes runde hjørner, og males. Det var dejligt endeligt at have noget og give sig til. Om eftermiddagen var der ikke planlagt noget specielt. Vi skulle lave en evaluering med Reiner, om hvordan vi syntes besøget havde været, og om planlægning inden vi tog af sted, som de kunne snakke om dagen efter, sammen med Lars og Sabine. Vi fik kaffe og kage, mens vi snakkede om hvordan vi syntes det havde været. Der var enighed om at selve opholdet have været super, hvis man ikke regnede de små senge med, og vi var specielt glad for at have fået en dejlig og energisk guide, som aldrig var bange for at tage os med til de forskellige steder. Det var meningen Lars skulle komme om aftenen i bussen, men han viste sig aldrig. Om aftenen sad vi elever og snakkede om hvordan vi syntes turen havde været. Vi var alle glade for at det var ved og være tid til at tage hjem, men vi kunne også sagtens holde til at blive der i længere tid. Da klokken var ved at blive mange, og Lars endnu ikke var dukket op, besluttede vi os for at lægge os til at sove, og se om ikke han ville komme dagen efter. Fredag d. 15/ Sidste dag var det GALA værkstedets tur til at vise os noget. De havde besluttet sig for at holde en markdag, hvor vi skulle ud og se deres kødkvæg. Efter den korte gåtur derud, startede vi i den lille hytte som kvæget kunne gå ind i, når der var dårligt vejr. Da Reiner ikke kunne holde til at gå derud, måtte Line og mig agere tolk, og oversatte for de andre. 12

13 De fortalte at de havde 6 kvæg i alt. 2 kalve, 2 som var teenagere som de sagde, og 2 voksne. Da Reiner kom, spiste vi vores madpakker, og da vi var færdige, gik vi tilbage mod skolen. Inden dagen var slut, holdte vi en lille afslutning. Der blev holdt taler, og vi fik gaver til at huske vores besøg. Det var ikke så sjovt at sige farvel, og vi vil uden tvivl komme til at savne mange af dem. Lars var kommet om morgenen, og de havde haft deres lille møde. Kathrin var glad for alt det positive vi havde sagt om hende. Om aftenen tog vi til Parchim, sammen med Kathrin, Lars og Sabine, hvor vi fik os et godt måltid mad, sammen med en god øl. Der var ikke nogen som havde mod på at smage hverken den grønne, eller den røde øl, men deres almindelige øl var også rigtig gode. Da vi kom tilbage til skolen, gik vi tidligt i seng. Vi glædede os alle til at skulle hjem dagen efter, og gik tidligt i seng, så tiden ville gå hurtigere. Lørdag d. 16/ Endelig var dagen kommet, hvor vi skulle hjem igen. Efter en hyggelig afsked kørte vi mod Danmark. Turen hjem virkede ikke nær så lang som turen derned. Da vi var ca. 60 km fra grænsen, var motorvejen helt stoppet. Vi besluttede at køre af, og tage det sidste stykke til Flensborg på landevejen. Da vi kom til grænsen, fik vi lidt tid til at handle ind. Line og mig skulle ikke have så meget, mest slik til venner og familie. Da vi alle var færdige med at handle ind, nogle mere end andre, kørte vi over grænsen, hvor vi spiste på den danske side. Det var dejligt at kunne forstå vejskilte igen, ja selv bare at høre danske stemmer i baggrunden var helt opløftende. Da vi havde spist fortsatte vi mod Hadsund. Vi holdt kun en enkelt pause for at tisse af og strække ben. Efter det sidste stykke var vi endelig tilbage i Hadsund, ca. kl Venner og familie stod og vente på, at vi kom. Endelig var vi tilbage, hvor vi viste at vi havde en lang ferie til at hvile os, inden det var tid til at begynde i skole igen. 13