Vikar-boom. Venindetøser og vilde drenge Pigers og drenges hjerner modner i vidt forskelligt tempo side 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vikar-boom. Venindetøser og vilde drenge Pigers og drenges hjerner modner i vidt forskelligt tempo side 6"

Transkript

1 pædagogisk - nummer 11 - november 2007 Venindetøser og vilde drenge Pigers og drenges hjerner modner i vidt forskelligt tempo side 6 Vikar-boom Flere og flere vælger det frie vikarliv i ældreplejen side 20

2 Vi kommer jer i møde Med jobtøj fra De Forenede Dampvaskerier A/S sørger vi for gode pasformer til alle uanset højde og drøjde - uden meromkostning, et bredt sortiment i farver, snit og længder, så alle føler sig godt tilpas samt et design der både er smart og praktisk til arbejdet. Ring og tal med os om en skræddersyet beklædningsløsning til dig og dine kolleger Få et liv med STØRRE OVERSKUD Brug for EKSTRA PENGE HER OG NU? RING TIL OS på telefon , hvis du vil høre mere om dine muligheder. Voreskunderådgiveresidder klar til at hjælpe dig alle hverdage kl Kig også på og læs mere om lån og lønkonto. I PenSam Bank kan du låne billigt op til kr. uden sikkerhed og uden at have lønkonto hos os. Bare du har en sund økonomi og ikke er registreret i RKI. Vi blander os ikke i, om du bruger pengene til fx rejser, bolig eller til at få andre, dyrere forbrugslån ud af verden. Det er dig, der bestemmer. Rentesatser i PenSam Bank Nominel INDLÅN Nominel UDLÅN rente p.a. ÅOP* Lønkonto 3,00% Lønkonto 7,75% Højrentekonto** 4,00% - 100% udnyttelse 8,10% Børneopsparing*** 5,00% - 50% udnyttelse 8,50% Kapitalpension 3,75% - 25% udnyttelse 9,40% Ratepension 3,75% Billån 5,50% 6,70% Selvpension 3,75% - Udbetaling under 20% 7,75% 9,00% Boliglån 5,50% 5,90% Fordelslån 7,75% 8,40% Forbrugslån 8,75% 9,10% Boligkredit 5,00% - 100% udnyttelse 5,30% - 50% udnyttelse 5,50% - 25% udnyttelse 6,10% Rentesatserne er variable. * Årlig omkostning i procent ** Garanteret rente på 4% p.a. til og med 31. maj 2008 *** Garanteret rente på 5% p.a. til og med 31. december 2007 Hent eller bestil en låneansøgning på 2 fag og arbejde november 2007

3 indhold Alle er bange for lederen Vi har et stort problem i den gruppe, jeg arbejder i. Lederen er ny, og alle er bange for hende. Hvad kan vi gøre, spørger et medlem. Panelet svarer side 44 Sammenholdet er røget Connie Ryberg er ryger og plejehjemsbeboer. Siden den nye rygelov er trådt i kraft, er det slut med at ryge sammen med de andre på plejehjemmets fællesarealer side 16 Venindetøser og vilde drenge Pigers og drenges hjerner modner i vidt forskelligt tempo. Det giver store forskelle på, hvordan de lærer nyt, og hvordan de klarer sig socialt, fortæller psykolog Ann-Elisabeth Knudsen side 6 Nyansatte pædagogmedhjælpere snydes i løn Pædagogmedhjælper Janni Christensen fra Høje Taastrup var nær blevet snydt for kroner. Hun har som mange andre erfaret, at daginstitutionslederne roder med lønnen, efter at økonomien er blevet decentraliseret side 11 Alle tiders Astrid Pippis, Ronjas og Emils mor ville være blevet 100 år den 14. november. Vi tegner et portræt af Sveriges store børnebogsforfatter, Astrid Lindgren side 13 Kort 4 Sådan styrker du drenges sprog 10 Fagligt talt 12 Bortvist, fordi manden røg 18 På spidsen 19 Vikarer indtager arbejdspladserne 20 Kommunernes monopolstatus er forbi 23 Revolution på plejehjemmet 24 Man skal have is i maven 26 Før du tager springet 26 Lønnen er ikke alt 27 Dennis K. 28 Ø-liv 29 Ikke uden kærlighed 32 Når medlidenhed sættes på standby 34 OK-08: Så lød startskuddet 36 Jettes sejr 39 Sørens slag for rettighederne 40 Dyrt at fejle 42 Panelet 44 Efterløn du kan nå det endnu 46 Send dit dagpengekort via internettet 48 Skat Timeout 50 Stillinger 51 Krydsord 54 Afdelinger og klubber 55 I køkkenet 58 fag og arbejde november

4 kort I 2005 fik 130 kvinder at vide, at de ventede et barn med Downs Syndrom. 129 af dem valgte at få abort. Der blev født 30 børn med sygdommen. Ord som sukkerkold, snerle og Zephyr er bedst og bedst er lugten af halvrådne efterårsblade. FORFATTEREN SØREN ULRICH THOMSEN Derfor blev han sortlistet Han afviste traditionel religion og moralske dogmer. Og han kritiserede det amerikanske skolesystem for at køre et traditionelt karakter-ræs og overdænge børnene med gold viden i stedet for at lære dem at tænke. Mere skulle der ikke til. Da en konservativ tænketank i 2005 skulle udpege de skadeligste bøger indenfor de seneste to hundrede år, kom den amerikanske filosof og pædagog John Deweys værk Democracy and Education, skrevet i 1916, ind på en femteplads. Kun overgået af Det kommunistiske manifest, Mein Kampf, Maos lille røde og Kinseyrapporten om menneskets seksuelle adfærd. Træf for omsorgsmedhjælpere Pædagogisk Sektor holder et træf for omsorgsmedhjælpere den 9. november klokken i FOAs forbundshus på Staunings Plads i København. Her vil der blandt andet blive snakket om Socialministeriets rapport om botilbud, en DPUundersøgelse af omsorgsmedhjælperne, OK-08 og omsorgsmedhjælpernes netværk. To fra hver afdeling kan deltage, og forbundet dækker transport og tab af dagløn. Få mere at vide i din FOA-afdeling. John Dewey en farlig mand. Odense-dagplejere lægger sig på stribe Dagplejerne i Odense Kommune er tæt på at have Danmarksrekorden i sygedage. I 2006 var en dagplejer syg i gennemsnitligt 24,3 dage om året, mens gennemsnittet i det øvrige land var 19,5 sygedage. Institutionschef Britta Carl mener, at årsagen skal søges i de alvorlige problemer med at rekruttere nye dagplejere.»rigtig mange dagplejere har ikke længere fire børn fast, men fem børn, og det kan sagtens medføre, at en dagplejer hurtigere bliver træt og udbrændt,«siger hun til DR Region Fyn. FOA kommer på besøg FOA-arbejdspladser får mellem 12. og 23. november besøg af FOA. FOAs afdelinger og tillidsrepræsentanter vil tage en snak med de ansatte som en del af kampagnen om OK-08. Fagligt samliv Baby har sprog-øjne Så skete det: De nordjyske afdelinger af FOA og PMF fusionerer. På en ekstraordinær generalforsamling sagde FOA Hjørring for nylig enstemmigt ja til fusionen og følger hermed FOA i Aalborg, Frederikshavn og Brønderslev og PMF Vendsyssel. Så nu er det kun PMF Fyn og tre PMF-afdelinger i Københavns omegn, der ikke er slået sammen med de lokale FOA-afdelinger. Selvom babyer ikke kan tale, kan de faktisk skelne mellem forskellige sprog bare ved at mundaflæse, viser en canadisk undersøgelse. En gruppe babyer fik vist videoer med talende voksne, mens lyden var slået fra. Efter et stykke tid blev de små trætte af at kigge på de lydløse billeder, men så snart den voksne gik fra at tale engelsk til at tale fransk, blev de atter vågne og interesserede. Selvom de stadig intet kunne høre. Den specielle evne varede, indtil børnene var otte måneder gamle og får forskerne bag undersøgelsen til at konkludere: Børn bliver åbenbart født med evnen til at lære flere sprog og til at kunne skelne imellem dem både auditivt og visuelt. SCANPIX 4 fag og arbejde november 2007

5 Nordmændene er det folk i verden, der drikker mest kaffe. Danskerne kommer ind på en tredjeplads efter finnerne. Når danske familier skal have ny computer, mobiltelefon eller andet it-grej, er det de store børn, der bestemmer model og mærke, viser en undersøgelse fra Copenhagen Business School. Socialistiske ballademagere havde alligevel ret Sidste år gik forældre og pædagogisk personale på barrikaderne for at protestere mod nedskæringer i dagpasningen. Det var ved den lejlighed, statsminister Anders Fogh Rasmussen udnævnte de protesterende til socialistiske ballademagere, samtidig med at han afviste, at der skulle have fundet nogen forringelse sted. Nu har AE-Rådet regnet på tallene og er kommet frem til, at der alene i SCANPIX perioden er kommet 3,7 procent flere børn per voksen i vuggestuerne, 2,9 procent flere børn per voksen i børnehaverne og 2,4 procent flere børn per voksen i de aldersintegrerede institutioner. Rapportens titel er: Der blev skåret på børneområdet. Find den på under pressemeddelelser Fokus på ensomme børn Nogle børn er ensomme i samværet med andre børn, enten fordi de har svært ved at invitere sig selv ind i fællesskabet, eller fordi de har svært ved at omgås de andre børn. Sådanne problemer har været i fokus i et udviklingsprojekt for dagplejer og daginstitutioner i Silkeborg. Kirsten Gammelgård, adjunkt ved Jysk Center for Videregående Uddannelse, har været projektleder, og hun vil på to fyraftensmøder fortælle om projektets erfaringer: FOA Randers, Østergade 12, 14. november kl , tilmelding senest 9. november. FOAs forbundshus, Staunings Plads, København, 22. november kl , tilmelding senest 16. november. Møderne er arrangeret af FOAs Pædagogiske Udviklingsfond. Gratis adgang. Tilmelding hos Læs mere på under aktiviteter. Michaels fest 24 børn tumler op ad Jernhatten på Djurslands østkyst mellem Ebeltoft og Grenå. De aser og bakser med deres hjemmelavede sværd for at fælde de fantasidrager, de møder på deres færd op ad bjerget. Inden den farefulde ekspedition er de blevet slået til riddere ved bjergets fod af pædagogmedhjælper Niels Willum Andreasen, der selv er udstyret med et hjemmelavet sværd. Skovbørnehaven Dråby ved Ebeltoft markerer overgangen fra de lyse til de mørke tider sidst i september TEKST: MARIA LARSEN. FOTO: FINN NORDFELD med den traditionsrige Michaels Fest. De voksne har fortalt legenden om Ridder Georg og ærkeenglen Michael. Georg kæmper tappert mod en drage, men har svært ved at få overtaget. Heldigvis kommer Michael til undsætning med lidt guddommelig våbenteknologi, og så bliver dragen besejret. At hjælpe hinanden, turde gøre noget nyt og overvinde sig selv er temaet i festen, der ender på den tilstødende strand omkring et blussende bål, hvor ridderne får et velfortjent måltid. fag og arbejde november

6 Venindetøser Af Jonna Toft Illustration: Gitte Skov Hjerner. Pigers og drenges hjerner modner i vidt forskelligt tempo. Det giver store forskelle på, hvordan de lærer nyt, og hvordan de gebærder sig socialt. 6 fag og arbejde november 2007

7 og vilde drenge»gå ud i garderoben og tag dine strømper på og tag Peter Pedal-bogen med tilbage. Husk lige at tisse også!«efter sådan en sætning vil en typisk dreng i børnehavealderen komme tilbage med Peter Pedal-bogen, for den har han lyst til. Strømperne og toiletbesøget har han glemt alt om. En pige, der får samme besked, husker ofte både strømper, bog og tissetår. Drenges hjerner modner ikke nær så hurtigt som pigers. Allerede fra etårsalderen er pigers hjernebjælke dobbelt så tyk som drenges. Det giver massive forskelle i indlæringen. Resultatet kan hver eneste dag ses i daginstitutionen og i dagplejen: Drenge og piger opfører sig vidt forskelligt. Ja, man kan næsten blive i tvivl om, om de tilhører samme art.»vi gør både pigerne og drengene en bjørnetjeneste, hvis vi behandler dem ens, eller hvis vi blot forstærker det, de allerede er gode til. De har brug for at blive stimuleret på forskellige måder for at få mest muligt ud af deres hjernemæssige potentiale og for at lære at begå sig socialt,«siger psykolog og foredragsholder Ann- Elisabeth Knudsen fra Århus. Tre årsager Forskellen på, hvordan drenge og piger lærer, hænger sammen med tre ting: Hjernebjælken, testosteron og mængden af myelin i hjernen. Hjernebjælken: Hjernebjælken består af en masse forbindelsestråde, som skal sikre god og stabil kommunikation mellem de to hjernehalvdele. Den er dobbelt så tyk eller tæt hos piger som hos drenge allerede fra etårs-alderen. Testosteron: Det mandlige kønshormon testosteron påvirker drenge helt fra fosterstadiet. Hormonet hæmmer adgangen til den venstre hjernehalvdel, der opfatter i enkeltdele. Så mens piger suger til sig med begge hjernehalvdele, må drenge typisk gå gennem højre hjernehalvdel for at nå over i venstre. De lærer altså ved at se helheder, have rumlige oplevelser og mærke tingene for at forstå dem. Myelin: Myelin er nervecellernes isolering i hjernen. Det adskiller og beskytter signalerne i hjernen, så de springer hurtigt og sikkert mellem afsendere og modtagere. Myelin spredes i dele af hjernen i 3-4 års alderen. Det når ud i den sidste del, pandelappen, i 6-7 års alderen, men ofte sker det halvandet år tidligere hos piger end hos drenge.»at tilbageholde impulser kræver myelin i hjernen. Derfor kan mindre børn, og især drenge, ikke tilbageholde en impuls. De duer ikke til at stå i kø, og de råber op, så snart de får lyst til et eller andet,«siger Ann-Elisabeth Knudsen. Kunsten at koncentrere sig Pandelappen huser blandt andet koncentrationsevnen og evnen til at se sig selv udefra. En seksårig dreng kan typisk koncentrere sig om en opgave, som han ikke selv har valgt, i minutter. En seksårig pige kan koncentrere sig om samme opgave i minutter. Voksne klarer cirka 25 minutter.»efter minutter er der opsparet så meget testosteron i den lille drengekrop, at han ikke kan sidde stille. Han har brug for fem minutters pause, hvor han kan fyre krudtet af, og så er han klar til minutters koncentration igen. Men den pause ligger lige på det tidspunkt, hvor pigerne er godt i gang med deres opgave og ikke har brug for pause, men for ro,«påpeger Ann-Elisabeth Knudsen.»Vi kommer til at belønne pigerne for nogle egenskaber, som drenge også har blot lidt senere men som vi ofte ikke forventer af dem. Faren er, at både drenge og piger begynder at opføre sig sådan, som vi forventer.«ann-elisabeth KNUDSEN, PSYKOLOG Først i anden halvdel af 4. klasse indhenter drengene pigerne koncentrationsmæssigt men de overhaler ikke. Og i puberteten sættes drengene bagud igen. Drengeleg og pigeleg Når drenge leger, er aktiviteten det vigtigste. De, der vil være med i legen, får lov at være med. Måske ikke som førstedragedræber, men så som vagt eller soldat. Pigerne koncentrerer sig om de sociale relationer frem for selve legen. Veninder er ekstremt vigtige, og de er hurtige til at sortere, hvem de vil lege med, og hvem de ikke vil. Piger forsker i relationer, tonefald, kropssprog hvad betyder det mon, når hun siger tingene på den måde. Pigerne har indlevelsesevne, som hos hulemennesker var vigtig for at få bopladsen til at fungere. Drengene tænder først for indlevelsesevnen senere. Når drenge skal vælge et fodboldhold, fag og arbejde november

8 vælger de de bedste spillere. Når piger sammensætter et hold, vælger de deres veninder. De voksnes forventninger I en travl institutionshverdag kan vi hurtigt komme til at drive rovdrift på pigernes indlevelsesevne, påpeger Ann-Elisabeth Knudsen.»Vi sætter pigerne i en rolle, hvor vi forventer af dem, at de skal vente og forstå, bare fordi de godt kan. Og det er synd. Et eksempel: Børnene skal på legepladsen. De voksne snører støvler. Et par drenge er på vej ud uden støvler, så pædagogen forlader den pige, hun er ved at hjælpe, for at snøre drengenes støvler, så de kan komme af sted. Pigen sidder pænt og venter til pædagogen kommer tilbage, for hun kan godt se, at drengene jo skal have støvler på. Hvad lærer de så af det? Drengene lærer, at det betaler sig at mase sig frem, for de kom jo først ud på legepladsen. Og pigen lærer, at hun får ros for at vente og for sin indlevelsesevne. Pædagogen glemte at kræve det samme af drengene. Og dér gjorde hun dem en bjørnetjeneste,«siger Ann-Elisabeth Knudsen.»Vi kommer til at belønne pigerne for nogle egenskaber, som drenge også har blot lidt senere men som vi ofte ikke forventer af dem. Faren er, at både drenge og piger begynder at opføre sig sådan, som vi forventer.«piger bliver ofte brugt som socialt lim, som holder sammen på en gruppe. De nemme piger placeres for eksempel mellem de besværlige drenge. Del børnene efter køn Ann-Elisabeth Knudsen er fortaler for, at man kønsopdeler børnene i skoler og daginstitutioner i nogle timer hver uge, så man kan koncentrere sig om deres særlige problemstillinger.»pigerne har brug for at arbejde med deres selvværd. De er enormt hårde ved sig selv, og de har sådan brug for at blive set af veninder og af voksne. Vi skylder dem at sætte ord på deres relationer. En pige kan jo gå en hel dag og vente på, at førerhunnen vil lege, fordi hun sagde måske senere, da hun blev spurgt. Hvis man ikke sætter ord på det, der sker imellem pigerne, er det som at fejle noget, man ikke kender. Når de har ord til det, kan de bedre tackle det,«siger hun.»er der kun én mandlig pædagog i børnehaven, så lad pigerne have ham. De er omgivet af kvinder, som ved præcist, hvordan de har det, og som fortolker dem, før de har talt færdig. Pigerne har simpelthen brug for at være nødt til at forklare sig over for en mand. For ham er de jo en anden race. På den måde får de lov at give deres egen version af historien. Pigerne skal selv have lov at ordne og fikse og reparere og tage initiativer uden voksne kvinder, der gør det for dem.«drengene har brug for at arbejde med deres følelsesmæssige kompetencer, påpeger Ann-Elisabeth Knudsen:»Indlevelsesevne. Se på billeder: Hvordan tror du, drengen har det? Hvorfor? Hvordan har du det selv i maven, når 8 gode råd Kemi. Forskellene i drenges og pigers udvikling kan føres tilbage til forskelle i hormoner og signalstoffer i hjernen, forklarer psykolog Ann-Elisabeth Knudsen. 1. Korte beskeder til drenge En dreng glemmer ofte lange beskeder i flere led. Han vil meget hellere gå tre gange efter tre ting, end blive vrisset af, fordi han skal hente det hele på én gang og glemmer det halve. Så princippet lyder: Gå og hent. Gå og hent. Og gå og hent. Det kan måske virke lidt nedværdigende, men drengen er ligeglad og han får brændt testosteron af på vejen. 2. Kravlelege Kravlelege styrker koblingen mellem de to hjernehalvdele. Lav huler og forhindringsbaner, der er så lave, at børnene er nødt til at kravle igennem. 3. Sy noget sejt At sy er en fin udfordring for højrehånden (se ovenfor). Find på noget, som har relevans for barnet: Drenge gider ikke sy, hvis ikke de ved, hvad det bliver til. Men hvis de skal sy overtrækstrøjer til fodboldholdet, vil de godt. Pyt med at de er syet med kæmpestore sting. 4. Sæt ordbilleder op Sæt farvestrålende papstykker med hele ord på ting, der er i institutionen eller i dagplejeboligen. Ordbilleder som Klodser, Stol og Reol giver en indgang til sproglig læring for drengene. Senere husker de ordbilledet forbløffende godt. Ordene må ikke være for lange, op til syv bogstaver. Ordbilleder er første skridt mod læsning. 5. Fratag pigerne valgmulighed Piger kan være skrappe til at vælge, hvem der må være med, og hvem der ikke må. Derfor er det sundt nogle gange at fratage dem valgmuligheden. Plant dem i nogle grupper: Nu skal I fem lave det her sammen i en time hver dag i denne uge.

9 nogen siger sådan? Drenges og mænds hjerner er ja, jeg er ked af at sige det men de er som rotters: Der skal være forstærkning og belønning undervejs. Piger kan godt vente på belønningen de kan se, at den kommer. Men drenge vil mærke gevinst her og nu, hvis de skal arbejde videre. Om gevinsten er kage eller et kvarters computerspil er sådan set ligegyldigt, men han tænker Nåh! Jamen så gør jeg det! Ann-Elisabeth Knudsen har blandt andet skrevet to bøger om pigers og drenges hjerneudvikling: Pæne piger og dumme drenge, Schönbergs Forlag 2002, 249 kr. Seje drenge og superseje piger (om årige), Schönbergs Forlag 2007, 249 kr. Hjernens to halvdele Så finder de ud af, at de godt kan være sammen, selvom de ikke er veninder. 6. Giv drenge ting i hånden Hvis drenge skal lære om for eksempel skildpadder, får de meget mere læring ud af at se skildpadden i levende live, røre ved den, fodre den og snakke med den, end hvis de blot hører en tekst læst op. Piger behøver ikke den rumlige og sanselige oplevelse, men den gør det selvfølgelig mere spændende. 7. Pigetid på computeren Typisk belejres computeren af drenge, som vil spille. Pigerne holder sig væk. Men faktisk vil pigerne gerne spille computer, de vil bare ikke tage kampen op med drengene om at få lov. Derfor er særlige pigetimer i computerrummet en god ide. Når drenge spiller computer, går de bare i gang. De dør 300 gange, indtil de kan det. Piger overvejer typisk situationen og tænker fremad. 8. Stimulér højre hånds finmotorik Når man stimulerer højre hånds finmotorik, stimulerer man barnets sproglige udvikling. Det lyder som ren hokuspokus, men der er en forklaring: Hjernebarken er en slags bibliotek med hjælpeområder for en lang række ting. Hjælpeområdet for højre hånds finmotorik ligger klos op ad hjælpeområdet for sproglig læring. Når højre hånds finmotorik stimuleres, stimuleres sprogområdet også. Derfor er samlelegetøj som små Legoklodser, Plus-plus er, byg-selv kuglebaner, magneter med videre rigtig gode for børn, der har brug for sproglig stimulering. Det betyder ikke noget, om barnet er venstrehåndet. Venstre hjernehalvdel opfatter i enkeltdele og tænker analytisk. Er center for blandt andet: Sprogets detaljer som stavning, bøjning og forskelle i udtalen matematik, færdighedsregning musikanalyse højrehåndethed Højre hjernehalvdel tænker i helheder, i helmeninger og i rum og mønstergenkendelse. Er center for blandt andet: opfattelsen af hele sætninger og hele historier musikoplevelse rumlighed venstrehåndethed fag og arbejde november

10 Rytmer. Sange og rytmer stimulerer samarbejdet mellem de to hjernehalvdele. Sådan styrker du drenges sprog Stimulation. Sang- og rytmelege, Lego og ordbilleder hjælper sproget på vej. Af Jonna Toft Foto: Poul Anker Der er stor forskel på, hvordan piger og drenge lærer sprog, både hvad angår at tale og forstå og senere at læse. Sproget er primært placeret i venstre hjernehalvdel.»de fleste piger er rene sprogmaskiner, som hurtigt forstår, hvad der bliver sagt, og forstår lange sætninger med fortid og fremtid. De suger til sig med begge hjernehalvdele. Drenge kan have sværere ved at tilegne sig sproget på grund af testosteron, som hæmmer adgangen til venstre hjernehalvdel. Det kan ligefrem være nødvendigt for en dreng at have den ting i hånden, som han vil tale om,«siger Ann- Elisabeth Knudsen. Drengen lærer altså ved at gå igennem højre hjernehalvdel til venstre, så han støtter sig til rumlige oplevelser af helheden, som hans højre hjernehalvdel forstår.»vi kan hjælpe drenge med at styrke deres sproglige kompetencer ved at give dem konkrete oplevelser af det, der tales om. De skal mærke det, smage det, lege med det. Det behøver piger ikke i samme grad,«siger hun.»vi kan også kræve, at børnene siger hele sætninger. Det er ikke nok at skråle Mææælk. Gør dig lidt dummere end du er, og vent til han har gjort sit bedste for at sige Jeg vil gerne bede om mælken. Så er glasset med mælk en belønning for ham.«syng flere frække sange Sang- og rytmelege er effektiv sprogtræning, og drengene er faktisk ekstra godt disponerede for musikalske udfoldelser. Musikoplevelse ligger nemlig i højre hjernehalvdel, som er stærk hos drengene, ofte stærkere end hos piger.»alle øvelser, der stimulerer samarbejdet mellem højre og venstre hjernehalvdel, gavner. Klap rytmer, lav talekor og syng nogle flere frække sange. Der skal være tryk på, for at drengene gider være med. Der er ikke ret meget, som laver så mange forbindelser i hjernen, som musik,«siger Ann-Elisabeth Knudsen. Sproget styrkes også, når højre hånds finmotorik stimuleres. Der sker et flow mellem hjælpeområderne på hjernebarken, som gør, at sproget udvikler sig med finmotorikken på højre hånd. Så samlelegetøj som Lego, Plus-plus og perleplader styrker faktisk sproget. Når børnene nærmer sig skolealderen, kan man sætte skilte med ord på forskellige ting.»børnene ser helheden og aflæser ordet med højre hjernehalvdel, og når de senere i begynderlæsningen støder på ordet, kan de huske det. Det er en stor fordel for dem at kende helheden, når de skal bryde den op i stavelser med venstre halvdel: Pa-raply,«siger Ann-Elisabeth Knudsen. 10 fag og arbejde november 2007

11 Nyansatte pædagogmedhjælpere snydes i løn Snydt. Janni Christensen er uddannet som sosu-hjælper og har blandt andet arbejdet som dagplejer. Det giver ifølge lokalaftalen ret til ekstra løn men det glemte områdelederen. Decentralisering. Kommunerne lægger ansvaret for økonomien ud til institutionerne. Det har fået ubehagelige konsekvenser for mange nyansatte pædagogmedhjælpere. Af Kristian Gry Foto: Mikkel Østergaard»Ved ansættelsessamtalen spurgte jeg til lønnen og fik at vide, at jeg nok ville starte på løntrin 11. Det accepterede jeg, for jeg ville rigtig gerne have jobbet,«fortæller Janni Christensen, der den første maj i år startede som pædagogmedhjælper i en integreret institution i Taastrup. Efter sin ansættelse blev hun ringet op af Heidi Hansen, fællestillidsrepræsentant for pædagogmedhjælperne i Høje Taastrup Kommune. Der mangler kroner Heidi Hansen har gjort det til en vane at kontakte nyansatte pædagogmedhjælpere, fordi erfaringen viser, at den ofte er gal med lønnen.»siden decentraliseringen finder vi flere og flere fejl. Jeg sidder dagligt med otte til ti sager, og der er fejl i cirka halvdelen,«fortæller hun. Det var der også i Janni Christensens tilfælde. Hvis ikke Heidi havde taget affære, ville Janni være blevet snydt for kroner om året.»det var godt at have Heidi til at køre min sag. For jeg ville ikke selv have gjort noget ved det,«siger Janni. Hendes sag er typisk. Problemet er nemlig, at de nyansatte snydes for diverse tillæg, som overenskomsten og indgåede lokalaftaler giver dem ret til. Ledere mangler kvalifikationer Den første januar 2007 decentraliserede Høje Taastrup Kommune, så det nu er den enkelte områdeledelse eller institutionsleder, der har ansvaret for korrekt indberetning af løn. Tidligere var det kommunens lønningskontor.»det er langt fra dem alle, der er kvalificerede til at løfte den opgave,«fortæller Mia Bendtsen, faglig sekretær i PMF afdeling 4. Hun har sågar oplevet institutionsledere, der mente, at de ikke behøvede at følge overenskomsterne, fordi der var blevet decentraliseret, og andre der end ikke anede, hvad overenskomsten indebærer. Landsdækkende problem Men det er ikke kun i Høje Taastrup Kommune, at de nyansatte pædagogmedhjælpere snydes i løn. Alt tyder på, at problemet findes over hele landet. Kim Christiansen, faglig sekretær i PMF Fyns Amt, nikker genkendende til historien fra Høje Taastrup:»Der er samme tendens her på Fyn. De glemmer, at tidligere erfaring og uddannelse giver ekstra løntrin.«nu lysner det dog i Høje Taastrup. De forskellige områdeledere er blevet gjort opmærksomme på fejlene via Heidi Hansens klager, så nu håber hun, at der kommer styr på lønnen. fag og arbejde november

12 fagligt talt Der er mindre tid til børnene sakset Af Jakob Sølvhøj Pædagogmedhjælpere og pædagoger må løbe væsentligt stærkere i dag end for seks år siden. Der er blevet færre voksne per barn. Omfanget af det administrative arbejde er vokset, og der er blevet mindre tid til børnene. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennemført en omfattende undersøgelse af udviklingen i normeringsforholdene på hele dagtilbudsområdet i perioden Resultatet er bestemt ikke opmuntrende. Antallet af voksne per barn er faldet med 7 procent i vuggestuer, 10 procent i børnehaver og 6 procent i aldersintegrerede institutioner. I institutioner for skolebørn er faldet på 5 procent, og et tilsvarende fald i dagplejen vidner om, at dagplejerne ligesom de institutionsansatte har oplevet et voksende arbejdspres de senere år. FOA var altså ikke helt galt afmarcheret, da vi sidste efterår pegede på, at der var sket forringelser af normeringsforholdene på daginstitutionerne, og desværre viser undersøgelsen, at der er sket yderligere et skred i den gale retning det seneste år. Konsekvenserne af de forringede normeringsforhold forstærkes af en udvikling, hvor de ansattes tid i stigende omfang optages af opgaver af mere eller mindre administrativ karakter. De mange nye opgaver og de voksende krav til dokumentation trækker alt i alt i retning af, at der bliver mindre tid til, hvad der på nudansk kan kaldes områdets kerneydelse. Der bliver mindre tid til børnene. Pædagogisk Sektor har, stort set samtidig med fremkomsten af AErådets undersøgelse, offentliggjort en rapport om arbejdet i dagplejeformidlingerne, der peger på tilsvarende udviklingstendenser. Også dagplejepædagogernes hverdag præges af en øget administrativ arbejdsbyrde, og tiden til at udføre tilsynsopgaven i dagplejehjemmene bliver stadig mere presset. Det kan ikke undgå at påvirke den pædagogiske kvalitet, og det kan helt entydigt konstateres, at der i mange kommuner hviler et helt uacceptabelt pres på dagplejepædagogerne. AErådets og FOAs undersøgelser må give anledning til bekymringer blandt politikere både på Christiansborg og ude i kommunerne. Det går slet og ret ikke at pålægge personalet i daginstitutionerne og dagplejen nye opgaver i en lind strøm, uden at de nødvendige økonomiske og personalemæssige resurser følger med. Og hvem sagde kvalitetsreform? I FOA siger vi ja tak. Men ikke til pæne ord og et tyndt lag kvalitetsfernis. Der er brug for en ægte kvalitetsreform, der sikrer det pædagogiske personale ordentlige vilkår til at styrke den pædagogiske kvalitet. Jakob Sølvhøj er formand for Pædagogisk Sektor Ventetidsgaranti klæ r sygehusvæsenet af»der bliver altså striptease for åbent tæppe, når garantien træder i kraft. Fra alle egne af landet vil patienter blive henvist til privathospitaler. Ydmygelsen af det offentlige sygehusvæsen vil være en realitet om under to uger.«chefredaktør Kristian Lund om den nye ventetidsgaranti på en måned, i Dagens Medicin. Jespersens bekendelse»det er min klare vurdering, at uligheden var blevet større i dag, hvis SR-regeringens politik var blevet videreført.«karen Jespersen, politisk konvertit og tidligere socialdemokratisk socialminister, i Jyllands-Posten. 82-årig BZ er»for et halvt år siden blev plejehjemmet Nordstjernen lukket af Viborg Kommune. Men de havde ikke taget højde for Ketty Høeg. Den 82-årige dame holder huset bzat på sjette måned hun nægter at flytte, og hun regner med at fejre jul i det tomme plejehjem alene.«dr P4 Midt & Vest fortæller om nye tendenser blandt ældre medborgere. Når sutten ikke slår til»fra 1995 til 1999 er antallet af amerikanske børn imellem syv og 12 år, der har fået Prozac steget med 151 procent. Til børn under seks er det steget med 580 procent, og i 2004 var børn under fem år det hurtigst voksende marked for Prozac.«Information fortæller om medicinalindustriens fagre nye verden. 12 fag og arbejde november 2007

13 Alle tiders Astrid Fødselsdag. Pippis, Ronjas og lille Emils mor fylder 100 år. Af Jette Rantorp Foto: Jacob Forsell/Scanpix Med ord har hun givet liv til nogle af vores barndoms nærmeste venner. Hun har fået os til at grine, gyse og græde. Og havde hun stadig levet, ville hun den 14. november kunne have fejret sin 100 års fødselsdag. Det drejer sig naturligvis om Astrid Lindgren, Sveriges store børnebogsforfatter, som har beriget børn i hele verden med den fandenivoldske Pippi, den kække Emil, den modige Ronja, den ensomme Bo Wilhelm, den skarpsindige Blomkvist og mange, mange flere. I dag er hendes bøger oversat til næsten 90 sprog i 100 lande og er solgt i mere end 100 millioner eksemplarer. Som den eneste børnebogsforfatter i verden har hun samme status som vores egen H.C. Andersen.»Når man laver undersøgelser af, hvilke bøger børn holder mest af, kommer hendes bøger altid ind på en førsteplads, og hun har flere titler med i Top Ti,«siger professor i børnelitteratur Torben Weinreich.»Og det skyldes ikke kun hendes litterære kvaliteter, men også det univers hun beskriver. Hun har nærmest skabt en helt ny genre en mytologisk eventyrverden, som tager udgangspunkt i virkeligheden, fag og arbejde november

14 og som blandt andre danske forfattere som Ole Lund Kirkegaard og Bjarne Reuter er inspireret af.«en mærkelig pige Det var ellers ikke, fordi Astrid Lindgrens egen barndom på præstegården Näs i Vimmerby i Småland var spækket med bøger.»da jeg var barn, var bøger et særsyn, man fik cirka en om året,«har hun sagt. Trist og godt Pauline Bjerg Pedersen, 7, skoleelev:»min bedste Astrid Lindgren-bog er Ronja Røverdatter, for jeg kan godt lide, at der sker noget trist ind imellem, og så bliver det godt igen. Det er trist, da Ronja bliver sur på sin far, fordi han har taget hendes bedste ven til fange. Men det bliver heldigvis godt igen. Min mor har også læst Mio min Mio og Pippi Langstrømpe for mig. Pippi synes jeg ikke er så god. Det er ikke godt at leve alene, for så kommer man ikke i skole men jeg kunne godt tænke mig den kuffert med guld, Pippi har. Min allerbedste bog er Narnia-fortællinger, men den har hun vist ikke skrevet.«til gengæld var hendes far en fremragende fortæller, der ned til mindste detalje kunne levendegøre mennesker og miljø i det smålandske landskab. Og hans historier har sammen med forældrenes livslange kærlighed til hinanden givet stof til Astrids forfatterskab. Da hun var 13 år, fik hun udgivet en stil i Vimmerbytidningen, hvor hun senere blev journalistelev. Men det var først i 1940 erne, da hun selv var blevet mor og var inde i en periode med sygdom og bekymringer, at der kom gang i skriveriet. For som hun forklarer:»når jeg skrev, var jeg utilgængelig for alle sorger.«det var i de år, Pippilotta Viktualia Rullegardina Krusemynte Efraimsdatter Langstrømpe kom til verden. En mærkelig pige, som boede uden forældre i Villa Villekulla med sin prikkede hest og aben Hr. Nilsson. Hvis mor var i himlen, og hvis far var negerkonge på en sydhavsø. Og som var stærk som en okse og havde en kuffert fuld af penge. Med hendes fødsel var Astrid Lindgrens skæbne som børnebogsforfatter beseglet. For ganske vist blev manuskriptet til Frigørende Dennis Kristensen, 54, forbundsformand:»jeg lærte først Astrid Lindgrens bøger at kende, da jeg fik mine to piger, som nu er 26 og 21. For dem har hun betydet utroligt meget. Især Pippi Langstrømpe, som med sin usædvanlige livsførelse og adfærd repræsenterer en slags kvindefrigørelse ja, menneskefrigørelse på børneniveau. Min ældste datter har såmænd også været klædt ud som Pippibogen til fastelavn. Jeg tror, det var året, før hun var klædt ud som stoppested.«modbillede Hanne Vibeke Holst, 48, forfatter:»jeg har selvfølgelig grædt snot over Brødrene Løvehjerte og været helt betaget af Pippi Langstrømpe. For jeg var jo opdraget som Annika til at være en pæn pige. Men Pippi er et modbillede til den kønsrolle og til konventionen i det hele taget. Derfor har hun betydet meget for min generation. Til gengæld tror jeg, at Pippi får problemer som voksen. Svigtet af en fraværende far og sådan oplevede mange af os vore fædre får hun svært ved at indgå i et parforhold, hvis hun da overhovedet finder en mand.«bogen i første omgang forkastet af Bonniers Forlag og ganske vist var der kritikere, der kaldte Pippis opførsel for sindssyg, unaturlig og usmagelig. Men bogen kom ud, og den gik rent ind hos børnene. Det sjove, det onde og det sørgelige I Danmark udkom Pippi Langstrømpe i 1946, mens de tyske børn måtte vente med at stifte bekendtskab med den rødhårede rapmund til 1949, og de franske børn først fik den ucensurerede udgave af Pippis meritter i For Pippi var kontroversiel på grænsen til det anstødelige.»når hun gjorde grin med politiet, skovlede løs af lagkagen og tog en rotte med ind i huset, var det jo stik imod den gode opdragelse,«siger Torben Weinreich.»Men det var også en del af de kultur- 14 fag og arbejde november 2007

15 »Når jeg skrev, var jeg utilgængelig for alle sorger.«astrid LINDGREN radikale pædagogiske strømninger, der herskede på den tid. Og Pippi har helt sikkert været en positiv rollemodel for mange piger ikke fordi bogen var et opgør med mandssamfundet, men fordi den gjorde op med den pæne samfundsmæssige normalitet, som især piger var underlagt.«siden har Pippi da også fået masser af oprejsning. Bøgerne om hende er oversat til mere end 50 sprog og er blevet til teaterstykker, ballet, film og tv-serie. Men hun er ikke alene. For Astrid Lindgren beholdt barnet i sig hele livet og blev ved med at skrive til børn om det sjove, det onde, sorgen og døden. Alt det, hun mente, børn skulle kende til. I 1973 kom Brødrene Løvehjerte, som i dag er hendes mest populære bog. Og som 74- årig skrev hun sin sidste bog, Ronja Røverdatter. Uden pegefingre Bertel Haarder, 63, undervisningsminister:»pippi, Emil og Bulderby-børnene kender jeg fra min barndom, og Ronja Røverdatter har jeg læst for mine børn. Med stor fornøjelse. For Astrid Lindgren er vidunderlig politisk ukorrekt og revnende ligeglad med, om det hun fortæller er opbyggeligt eller ej. Hun kommer bare med sine gode menneskelige historier levende og bevægende på godt og ondt og uden løftede pegefingre. Det er det, jeg holder så meget af. Jeg tror også, det er derfor, hun er blevet så populær i Sverige, som jo ellers er et meget belærende samfund.«lex Lindgren For sit forfatterskab har hun høstet stribevis af priser og hædersbevisninger. Men trods berømmelsen og al virakken havde hun også tid til at være politisk aktiv. Hendes mærkesager var børnenes rettigheder, dyrenes vilkår og miljøet, som hun kæmpede så engageret for, at det gav genlyd. I 1988 vedtog den svenske regering således en dyreværnslov, som fik navnet Lex Lindgren. Og da hun i 1978 skulle modtage de tyske boghandleres fredspris, holdt hun en tale, hvor hun sammenlignede vold i hjemmet med vold i verden hvilket året efter fik Sverige til at indføre en lov mod børnemishandling. Den 28. januar 2002 døde hun i sin lille lejlighed i Stockholm efter kort tids sygdom. Og på Kvindernes Internationale Kampdag, den 8. marts, blev hun begravet fra Stockholms domkirke, Storkyrkan. Hun efterlod sig to børn og syv børnebørn, en lang række uforglemmelige bøger og millioner af betagede læsere. Vægtløs Mette Horn, 42, skuespiller:»astrid Lindgren var en vigtig del af min barndoms dannelsesrejse, for hun kunne fange den legende vægtløshed, som børn har, og som voksne har så svært ved at finde tilbage til. Brødrene Løvehjerte kan stadig få mig til at hulke. Den kærlighed og omsorgsfuldhed, de to har for hinanden, er så smuk. Den inspirerer mig til selv at prøve at være lidt storsindet i mit liv. Den fandenivoldske Pippi føler jeg et vist slægtskab med, for det har altid støjet inden i mig, når ting blev for pæne. Så får jeg lyst til at gøre noget knap så pænt.«fag og arbejde november

16 Sammenholdet Rygeloven. Connie Ryberg er ryger og beboer på plejehjemmet Peder Lykke Centret på Amager. Siden den nye rygelov er trådt i kraft, er det slut med at ryge sammen med de andre på plejehjemmets fællesarealer. Det er hun ikke glad for. Af Laura Engstrøm Foto: Mikkel Østergaard Connie Ryberg ryster på hovedet:»der er jo ikke noget sammenhold mere,«siger hun. Hun har boet på plejehjemmet Peder Lykke Centret på Amager i 16 måneder, og siden den 15. august i år har også dét plejehjem måttet bøje sig for den nye rygelov: Ingen rygning på fællesarealerne. Og det har ændret hendes hverdag.»vi er stykker, der ryger i vores afdeling. Tidligere sad vi tit og sludrede, når vi havde spist aftensmad. Men nu går alle ind til sig selv, når de skal ryge efter maden, og kommer man ud igen, er alle gået,«fortæller hun. Derfor er Connie Ryberg nu for det meste inde hos sig selv. Det hænder, hun ruller i sin kørestol ud på den fælles altan. Her må de nemlig godt ryge.»men det er en meget lille altan, så vi kan kun sidde to-tre stykker ad gangen. Og hvad så til vinter? Der kan vi da ikke sidde derude,«siger hun. En tredjedel er rygere Connie Ryberg er ikke den eneste, der føler, at det sociale rum er blevet begrænset efter den nye rygelov er trådt i kraft. Mette Olsen, souschef på Peder Lykke Centret, oplever, at det er et generelt problem. Cirka 50 ud af de 152 beboere ryger, anslår hun.»beboerne vil som regel helst sidde, hvor de andre er. Det er tryggere og rarere. Men kontakten mellem beboerne har lidt et knæk, fordi de ikke længere kan sidde og hygge sig med en smøg efter maden. Og vi kan ikke lokke dem ud af deres boliger igen, for lidt efter skal de jo ind og ryge igen,«siger Mette Olsen. 16 fag og arbejde november 2007

17 er røget Røg.»Tidligere sad vi tit og sludrede, når vi havde spist aftensmad,«fortæller Connie Ryberg, én af de cirka 50 rygere blandt beboerne på Peder Lykke Centret. Bivirkning.»Kontakten mellem beboerne har lidt et knæk,«siger souschef Mette Olsen (tv.). 13 døde i 2006 Fatale brande på plejehjem er ganske almindelige. I 2006 omkom 13 personer i brande på plejehjem og i beskyttede boliger. Det svarer til knap en femtedel af alle dødsofre for brandulykker, viser den årlige opgørelse fra Beredskabsstyrelsen og Dansk Brand- og Sikringsinstitut.»Der er grund til at tro, at antallet af dødsbrande vil stige, nu hvor beboerne kun må ryge i egen bolig. Jo mindre opmærksomhed, jo flere tilfælde af uheld,«siger Ib Bertelsen fra Dansk Brand og Sikringsinstitut. Tidligere fulgte plejehjemmet sin egen rygepolitik. Det betød, at beboerne ikke måtte ryge, når der stod mad på bordet, og at de skulle tage hensyn til hinanden.»det har fungeret fint i alle årene. Vi har luftrensere på fællesarealerne, og dem, der havde svært ved at, de ikke måtte ryge så meget, skulle måske lige gå en tur engang i mellem og ryge et andet sted,«siger Mette Olsen. Større brandfare Ugen før fag og arbejde besøger Peder Lykke Centret, havde plejehjemmet besøg af brandvæsnet. En af de rygende beboere skulle kigge i nogle papirer, da cigaretten faldt ned i skuffen, hvor papirerne lå. Ilden blev hurtigt slukket, men det er ikke første gang, brandvæsnet kommer.»det sker jævnligt. Og for nogle år siden havde vi en ulykke, hvor en mand brændte ihjel,«siger Mette Olsen. Nu, hvor beboerne kun må ryge i deres egen bolig, bliver det sværere for personalet at holde øje med, om en beboer er faldet i søvn med en tændt cigaret. Ja, faktisk kan medarbejderne ifølge den nye lov kræve, at der ikke må ryges, når de opholder sig i boligen, og at der skal være luftet ud, inden han eller hun går derind.»hvis jeg beder en medarbejder gå ind og overvåge en beboer, mens han eller hun ryger, kan medarbejderen jo ret beset anmelde mig,«siger Mette Olsen. Smokey-Joe På afdelingen Ahorngangen må de holde skarpt øje med Willy Darling.»Smokey- Joe«står der på hans dør. Og bag den tænder han den ene cigaret med den anden. fag og arbejde november

18 Smokey Joe. Her holder Willy til. Han tænder den ene cigaret med den anden. Grethe Alkilde, der er afdelingsleder dér, anslår, at han ryger omkring 60 om dagen. Og lige som to tredjedele af stedets beboere, er også Willy Darling dement.»han kan ikke forstå, at han ikke længere må ryge, hvor han plejede at ryge. Når vi beder ham lade være, kan han godt blive hidsig og lange ud efter os. Men vi har besluttet, at vi ikke vil bruge magt for at tvinge ham ind i sin bolig, så vi prøver at snakke med ham om det, så godt vi nu kan,«siger Grethe Alkilde. Ofte falder Willy Darling i søvn med cigaretten i hånden. Derfor er der lagt metalplader på bordene på hans faste pladser. Medarbejderne beder ham indimellem tage et brandsikkert rygeforklæde på, men han nægter. Bortvist, fordi manden røg Dagpleje. Anna Margrethe Wrøbell blev fyret, fordi hendes mand røg i den anden ende af huset, når børnene var der. Og det er ikke den første sag, siger FOA Odense. Af Laura Engstrøm Foto: Heidi Lundsgaard Det siger loven I den kommunale dagpleje er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet. Dagplejeren ikke må ryge, når hun er sammen med børnene heller ikke udenfor. Hendes familiemedlemmer må dog gerne ryge i haven, når børnene er der. Rygeloven gælder kun inden døre, oplyser Indenrigsministeriet. Hele loven kan ses på Der er blevet stille hjemme hos dagplejer Anna Margrethe Wrøbell. Legetøjet er pakket sammen og sendt af sted igen til kommunen, og børnene tusser ikke længere rundt. For Anna Margrethe Wrøbell er blevet bortvist af Odense Kommune. Grund? Hendes mand røg i den anden ende af huset, når børnene var der. Og det er forbudt ifølge den nye rygelov, der trådte i kraft 15. august i år. For Anna Margrethe Wrøbell, der snart er 58 år gammel og har været dagplejer i 27 år i Odense Kommune, kom det nu ikke som et chok. Hun havde nemlig længe forinden protesteret over de nye rygeregler.»jeg havde det virkelig dårligt med den rygelov, for jeg vidste, at jeg ikke kunne overholde den. Min mand arbejder på skiftehold, og det er jo ikke altid, vi har fri på samme tid. Samtidig ville jeg også tilkendegive, at det ikke var acceptabelt, at jeg ikke havde råderet over den private del af min bolig. Med loven i hånden kunne kommunen jo nu bestemme over hele boligen. Jeg har ikke engang villet spørge min mand, om han ville holde op. Det er jo også hans hus,«siger Anna Margrethe Wrøbell, der ikke selv ryger. Ikke første sag Anna Margrethe Wrøbells sag bliver ikke den eneste, er Alice Due overbevist om. Hun er sektorformand i FOA Odense.»Der er en dagplejer mere i kommunen, som har fået en advarsel. Og den sag er lige så grel. Hun passer børnene i stueetagen, mens hendes mand indimellem ryger på førstesalen i huset, hvor børnene aldrig kommer. Kan det være rigtigt, at rygeloven 18 fag og arbejde november 2007

19 på spidsen»se her,«siger Grethe Alkilde, da hun har spurgt Willy Darling, om hun må kigge ind i hans skab.»der er brandhuller i meget af hans tøj.«hun frygter, at det en dag går helt galt.»vi har haft tre små brande inde hos ham, siden rygeloven trådte i kraft. Han er farlig for sig selv,«siger hun. Ingen penge til rygekabiner Og hvad siger de ikke-rygende beboere til den nye lov? En enkelt er glad:»jeg synes, det er godt. Der var ikke så mange af rygerne, der tog hensyn,«siger Anny Hansen. De andre trækker på skuldrene, det ser ikke ud til at bekymre dem synderligt. Mette Olsen kan dog godt blive bekymret. For den nye rygelov handler også om etik, mener hun:»beboerne betaler jo også husleje for fællesarealerne, og kan man så sige, at de ikke må ryge der? Det betyder jo, at de ikke har nogen rettigheder over deres egen bolig. I rygeloven står der også, at man må indrette rygerum eller opsætte en rygekabine, men det har vi hverken plads eller økonomi til, og der er jo ikke fulgt ekstra penge med. Men skulle vi i så fald stå bag en glasplade og kigge ind til de rygende beboere? Desuden synes jeg, lovgiverne må spørge sig selv, om det er ok, at man fratager de ældre retten til at bestemme, hvor de vil ryge i de sidste år af deres Bortvist. Anna Margrethe Wrøbell blev bortvist af kommunen. I modsætning til en fyring betyder det tre ugers karantæne, inden hun kan søge dagpenge. Var hun blevet fyret, havde hun fået seks måneders løn. dermed står over grundloven?«siger Alice Due og henviser til grundlovens paragraf 72 og 73, hvor der står, at boligen og ejendomsretten er ukrænkelig.»vi har forespurgt Folketingets oplysning, og de svarer nej: En lov kan ikke stå over grundloven. Og hvis det er rigtigt, har folketingspolitikerne noget af et problem,«siger Alice Due. Virginia forvist Af Peter Lindholm, chefredaktør Tobaksrøg, selv i små mængder, skader og gør livet ulideligt for ikkerygere. Heriblandt børn og andre mennesker, som offentligt ansatte skal drage omsorg for. Foruden sig selv. Hvis man var tilstrækkelig forhærdet, kunne man indtil for nylig blæse blå røgringe på sine omgivelser. Den går ikke længere. Ud med røgen, den farlige, som nu er forvist til gårde, gader og gyder. Dér må inkarnerede stakler tage ophold, hvis de vil fornøje sig med Virginia og alle tilsætningsstofferne. Men man kan jo også fortrække til sine egne fire vægge og give efter for sin ubændige, men helt private trang til røg. Boligen er ukrænkelig. Det står i grundloven. Her må hverken politiet, Folketinget, sundhedsapostle eller andre instanser blande sig i, hvad man gør ved sig selv. Punktum hvis man ikke lige er dagplejer. For så må man ikke ryge derhjemme, og det må ens ægtefælle i øvrigt heller ikke. Han kan godt stikke piben ind og vænne sig til den nye statsdirigerede husorden. Er det ikke til at kapere for Fru Dagplejer og hendes lillefar bliver hun bortvist fra jobbet. Selvom hun på behørig vis afskærmer børnene fra røgen, mens de bliver passet. Anderledes forholder det sig med Hr. Hansen, som har taget næstsidste ophold på et plejehjem, eller Fr. Jensen, som stadig bor derhjemme og får besøg af hjemmeplejen. De må godt brænde tobak af, til plejepersonalet bliver helt grønne i hovederne og muligvis pådrager sig lungecancer. Betænkeligt. Nogen må rykke ud og tage cerutterne fra de gamle. Røgen skader de ansatte. fag og arbejde november

20 Vikarer indtager Boom. Antallet af ansatte i private vikarbureauer er mere end tredoblet siden 1999, og de private vikarbureauer står for en stigende del af ældreplejen. Det betyder en stigende belastning for de fastansatte, som ofte selv føler sig fristet til at hoppe med på vikarvognen. Som modtræk vil kommunerne oprette egne vikarkorps for bedre at kunne rekruttere nye folk til de faste stillinger, for at forbedre arbejdsmiljøet for de fastansatte og i håbet om at spare penge. 20 fag og arbejde november 2007

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Astrid Lindgren. Skrevet af Lærke Thams Nord Hansen

Astrid Lindgren. Skrevet af Lærke Thams Nord Hansen Astrid Lindgren Skrevet af Lærke Thams Nord Hansen 1 INDLEDNING: Jeg har valgt dette emne fordi jeg synes Astrid Lindgren er en utrolig spændende person. Man kan læse hendes bøger igen og igen! Hun kombinere

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

MGP i Sussis klasse.

MGP i Sussis klasse. Side 1. MGP i Sussis klasse. Hans Chr. Hansen. Alrune. Side 2. 1. MGP i 2.b. Sussi har musik i skolen. Det har alle jo. Hun elsker de timer. De laver alt muligt i musik. De slår rytmer. De leger. De synger

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN Lave bemandinger på plejehjem om natten rammer særligt de demensramte beboere. På grund af deres sygdom er de ofte vågne, når andre sover, og de har brug for personale,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere