Dødshjælp? Sammenfatning af en redegørelse til brug i den offentlige debat. Indhold. Dødshjælp? Lindring, omsorg og pleje. Behovet for et helhedssyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dødshjælp? Sammenfatning af en redegørelse til brug i den offentlige debat. Indhold. Dødshjælp? Lindring, omsorg og pleje. Behovet for et helhedssyn"

Transkript

1 Til forside Dødshjælp? Sammenfatning af en redegørelse til brug i den offentlige debat Udarbejdet af journalist Lene Stærbo i samarbejde med Det Etiske Råd Dødshjælp? Sammenfatning af en redegørelse til brug i den offentlige debat Det Etiske Råd og Lene Stærbo, 1996 Illustrationer: Birgitte Thorlacius Produktion: Thorup Grafik Kan købes hos boghandleren og Det Etiske Råd Ravnsborggade København N Tlf Fax ISBN: Indhold Dødshjælp? Passiv dødshjælp Dobbelteffekten Hollandsk ret Lindring, omsorg og pleje Smertebehandling Depression Forebyggelse af selvmord Behovet for et helhedssyn Udviklingen i hospitalsplejen Hjemmepleje af døende Hospice bevægelsen Argumenter for aktiv dødshjælp Respekt for menneskets ønske om selv at bestemme En absolut etisk grænse

2 Argumenter imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp Menneskelivets ukrænkelighed Et værdibetonet valg Omgivelsernes pres Læge-patient forholdet Straffelovens signalværdi Anbefalinger Medlemmer af Det Etiske Råd Dødshjælp? Kun et ud af ti dødsfald i Danmark sker af pludselige og uventede årsager som ulykker, drab og selvmord. Langt de fleste mennesker, tre ud af fire, dør efter langvarig svækkelse. Vi dør som regel af sygdom, ofte under indlæggelse på hospital. Takket være mange nye behandlingsmetoder er læger i stand til at forlænge livet for mange mennesker, der tidligere ikke ville have haft samme udsigt til at overleve. I mange tilfælde er det oplagt, at behandlingen er til patientens bedste. Men der er tilfælde, hvor det er tvivlsomt, om det er rigtigt at iværksætte eller fortsætte med livsforlængende behandling. Nogle patienter lever med svære symptomer fra deres sygdom, og i sådanne tilfælde kan behandlingen virke urimeligt langtrukken. Den forstærker oplevelsen af fremmedgørelse og meningsløshed. Mange frygter at blive holdt i live uden bevidsthed eller uden håb om bedring. Folketinget lovfæstede i 1992 reglerne om "passiv dødshjælp". Disse regler betyder bl.a., at patienten altid kan afvise behandling og dermed f.eks. kan undgå at blive holdt kunstigt i live. Hvis livsforlængende behandling er nytteløs, skal lægen i princippet afstå derfra. Ved spørgsmålet om livsforlængende behandling har Folketinget med andre ord lagt afgørende vægt på at respektere patientens selvbestemmelsesret og på at undgå opretholdelse af liv for en hver pris. Nogle ønsker imidlertid, at der også indføres mulighed for "aktiv dødshjælp". De ønsker, at der skal være en mulighed for under visse omstændigheder at få lægens hjælp til afkortning af et liv i uudholdelig lidelse. En sådan ordning blev i 1994 lovfæstet i Holland, og den har internationalt været genstand for stor opmærksomhed. Denne udgivelse er en journalistisk sammenfatning af redegørelsen Dødshjælp? som Det Etiske Råd udsendte i sommeren Sammenfatningen er udarbejdet med henblik på at stimulere den offentlige debat om emnet. Det Etiske Råds redegørelse handler om det ønske, som nogle har om lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Den belyser også behovet for en yderligere udvikling af samfundets indsats i forbindelse med den pleje, omsorg og støtte, som er af afgørende betydning for alvorligt og uhelbredeligt syges livskvalitet. I sagens natur er spørgsmålet om aktiv dødshjælp egnet til at fremkalde stærke følelser. Debatten handler om liv og død, om lægers rolle og om hvornår og hvordan vi hver især ønsker at dø. Der kan næppe tænkes vanskeligere spørgsmål. Medlemmerne af Det Etiske Råd er delt i spørgsmålet om, hvorvidt aktiv dødshjælp i et vist omfang

3 skal lovliggøres i Danmark. Et flertal på 16 medlemmer anbefaler, at det gældende forbud mod aktiv dødshjælp opretholdes. Et af rådets medlemmer, Jørgen Husted, mener, at loven skal ændres, så der åbnes mulighed for aktiv dødshjælp. Modstandere og tilhængere af at lovliggøre aktiv dødshjælp er enige om, at lindring, omsorg og pleje af alvorligt syge og døende patienter bør opprioriteres. Acceptable muligheder for lindring mv. er under alle omstændigheder af afgørende betydning. De har også en betydning for en vurdering af, hvorvidt en adgang til aktiv dødshjælp er påkrævet eller ville være rimelig. Mindretallet i Det Etiske Råd mener, at der skal åbnes for en afkriminalisering af lægers hjælp til sådan livsafkortning. Flertallet mener derimod, at en sådan praksis vil medføre uacceptabelt store skadevirkninger for andre mennesker, ikke mindst andre patienter, og er derfor imod en sådan afkriminalisering. Passiv dødshjælp I Danmark foretages passiv dødshjælp af læger hver eneste dag. Lægen skal i følge dansk lovgivning respektere patientens selvbestemmelse med hensyn til fravalg af behandlingsmuligheder. Bestemmer patienten, at han eller hun ikke vil have behandling, enten ved en tilkendegivelse i en aktuel sygdomssituation eller ved forudgående oprettelse af et livstestamente, skal lægen rette sig efter patienten. For lægerne gælder en ret, og i nogle tilfælde en pligt, til at yde passiv dødshjælp og dermed til indirekte at være med til at afkorte patientens liv. Hvis en patient er uafvendeligt døende, hvilket i praksis betyder, at døden med stor sandsynlighed forventes at indtræde inden for dage eller uger trods anvendelse af de foreliggende behandlingstilbud, er lægen beføjet til: - at undlade behandling, der blot udskyder dødstidspunktet; - at bruge lindrende midler, der som bivirkning kan have en utilsigtet fremskyndelse af dødstidspunktet (den såkaldte dobbelteffekt). At standse en respirator eller give et drop, som fremskynder døden, er med andre ord tilladt efter dansk lovgivning i visse situationer. Det, der kaldes "passiv dødshjælp", kan således godt være udtryk for en aktiv handling fra lægens side. Dobbelteffekten Visse lindrende behandlinger, herunder anvendelse af morfindrop, kan have den bivirkning, at de fremskynder døden. Hvis en patient er uafvendeligt døende, kan lægen om nødvendigt anvende lindrende midler, selv om dette kan medføre en fremskyndelse af dødstidspunktet. Smertebehandling med morfin kan skabe tolerans. Og det, at man vænner sig til et stof, betyder, at doserne skal gøres gradvist større for at opnå den ønskede virkning. Et af problemerne ved at bruge morfindrop er, at behandlingen kan påvirke vejrtrækningen og dermed indebære en risiko for, at man i nogle tilfælde fremskynder døden. Blandt fagfolk er det en udbredt opfattelse, at smertebehandling med morfindrop kan udføres så omhyggeligt, at risikoen for at fremskynde døden forsvinder eller mindskes betydeligt. Størst risiko er der, hvor det drejer sig om patienter, der pludseligt får meget svære smerter, som betyder, at de har brug for store doser morfin. I de tilfælde, hvor patienten langsomt bliver dårligere, vænner denne sig til stoffet - og det betyder, at kroppen langsomt både har brug for og kan tåle stadigt større doser. Det er ulovligt at optrappe doserne mekanisk og kontinuerligt ved brug af morfindrop. Lægen må ikke øge dosis automatisk, men kun efter individuelt behov. Tilsyneladende er praksis i forbindelse med anvendelse af morfindrop uensartet, og noget tyder på, at

4 anvendelsen af morfindrop på enkelte afdelinger ikke altid sker i overensstemmelse med lægelovens intentioner. Sundhedsstyrelsen har for nylig udsendt nærmere retningslinier, som efter Lægeforeningens opfattelse er utilstrækkelige. Det vil være ulovligt at lade det primære formål med et morfindrop være afkortning af patientens liv. Hollandsk ret Efter hollandsk ret er lægelig dødshjælp lovlig, hvis en række betingelser er opfyldt. Der skal være tale om: - en sygdom, for hvilken der ikke findes behandlingsmuligheder; - uudholdelig lidelse uden acceptable muligheder for lindring; - en frivillig, vedvarende og utvetydig begæring om at dø; - et ønske afgivet af en fornuftshabil person på et velinformeret grundlag; - en beslutning truffet af lægen efter rådslagning med en uafhængig læge, samt - indberetning til embedslægen og videre til anklagemyndigheden. I 1990 blev der foretaget lægelig aktiv dødshjælp i tilfælde, hvilket svarer til 1,8% af alle dødsfald. Heraf blev to tredjedele udført i patientens hjem. I yderligere 400 tilfælde var der tale om hjælp til selvmord, svarende til 0,3% af alle dødsfald. I to tredjedele af sagerne om aktiv dødshjælp var der tale om patienter med fremskredne kræftsygdomme. I tre fjerdedele af tilfældene blev livsafkortningen anslået til at dreje sig om mindst en uge og i næsten en tiendedel af tilfældene om mindst seks måneder. To tredjedele af de patienter, der udtrykker ønske om at få aktiv dødshjælp, får det ikke, enten fordi de skifter mening eller dør, eller fordi der findes acceptable muligheder for lindring. De lidelser, som patienterne anfører som begrundelse for ønsket om dødshjælp, er i mange tilfælde ikke blot fysisk smerte, men tillige psykisk lidelse. Lindring, omsorg og pleje For tilhængere af aktiv dødshjælp er det en forudsætning, at der skal være tale om en patient med uudholdelige lidelser. Der må ikke være konkrete behandlingsmuligheder eller acceptable muligheder for lindring. Det betyder, at behovet for aktiv dødshjælp bliver mindre, hvis man kan afhjælpe smerter og lindre psykisk lidelse. Oplevelsen af lidelse er i høj grad subjektiv, og derfor er også begrebet "uudholdelig lidelse" vanskeligt at håndtere. Typisk vil fysisk smerte hos uhelbredeligt syge og døende patienter være ledsaget af mental og åndelig smerte. Udsigten til en tilværelse i alvorlig sygdom og til at skulle forlade livet vil ofte bevirke stor angst og dyb sorg. For mange er der frygt for smerter, ensomhed, tab af selvværd, for selve dødsøjeblikket og måske for tiden derefter. For mange alvorligt syge patienter er der ikke nogen udsigt til helbredelse. I sådanne tilfælde handler indsatsen om at lindre patientens symptomer, at forsøge at undgå opkomsten af nye og sværere symptomer samt at hjælpe patienten med at leve med sygdommen og dens gener.

5 Det er meget afgørende, at alvorligt syge patienter og deres pårørende bliver støttet og gjort opmærksomme på, at der er mulighed for lindring, pleje og omsorg, selv om der ikke er nogen behandling, der kan helbrede sygdommen. Det overordnede mål er den bedst mulige livskvalitet for patienten og familien. Det mindretal i rådet, der principielt går ind for afkriminalisering af aktiv dødshjælp, kan tilslutte sig såvel ovenstående som de følgende punkter om smertebehandling, hospicer mv. Mindretallet vil imidlertid slå på, at muligheden for forbedring af hjælp til døende lige så lidt taler imod afkriminalisering af aktiv dødshjælp, som muligheden for forbedret seksualoplysning, prævention mv. taler imod fri abort. Smertebehandling Smertebehandling er af væsentlig betydning for mange alvorligt syge, ikke mindst kræftpatienter. Her i landet dør årligt mennesker af kræft. Også andre patientgrupper har et udtalt behov for smertebehandling, for eksempel AIDS-patienter. Smerte opfattes i dag som et mangeartet og bredt sammensat symptom, og der findes nu en bred vifte af behandlinger. I de senere år er der sket en markant udvikling i retning af en mere effektiv smertebehandling. Når det gælder den fysiske smerte, kan man for langt de fleste patienter holde smerten nede på et niveau, patienten kan affinde sig med. Udenlandske undersøgelser har vist, at kun halvdelen af smertepatienterne får den bedst mulige smertebehandling. Fagfolk skønner, at forholdene her i landet ikke er meget anderledes. Det skønnes også, at mellem en tiendedel og en fjerdedel har behov for mere avanceret hjælp til smertelindring. Selv om smertebehandlingen ikke altid er så god, som den kunne være, er det fagfolks opfattelse, at antallet af patienter med vedvarende, uudholdelige smerter er overordentligt lavt. I fagkredse er der stigende bevidsthed om, at personlig omsorg og støtte til alvorligt syge patienter i sig selv udgør et væsentligt bidrag til lindring af smerter og andre lidelser forårsaget enten af selve sygdommen eller af bivirkninger ved behandlingen. Depression Ved livets afslutning vil følelsen af afmægtighed og meningsløshed typisk være stærk. Oplevelsen af ensomhed, træthed, forladthed og fortvivlelse er ofte et stort og belastende problem. Det samme gælder bekymringen for, hvordan det skal gå de nærmeste. Især pårørende og andre nærtstående kan bidrage afgørende til at lindre patientens oplevelse af at være ensom og forladt. Det betyder også meget, at sundhedspersonalet er nærværende, viser omsorg og er interesseret i, hvordan patienten har det. Samtidig er det væsentligt, at de pårørende får lov til at klare de opgaver, de mener, de kan magte. Alvorlig og uhelbredelig sygdom medfører i almindelighed sorg- og krisereaktioner. Disse reaktioner er kendetegnet ved, at patienten svinger meget i humør, men også ved at der sker en udvikling i tilstanden, og ved at symptomerne efterhånden forsvinder. Også egentlige depressioner forekommer hyppigt hos alvorligt og uhelbredeligt syge patienter. Sådanne psykiatriske tilstande kendetegnes ved, at patientens stemningsleje adskiller sig fra det, der er normalt for vedkommende, og at der ikke er stemningssvingninger. Depressioner kan som regel behandles med godt resultat. Depressioner overses og underbehandles ofte. Mange fagfolk har en alt for høj tærskel for, hvor slem en depression skal være, før den tages alvorligt. Alvorlige depressioner adskiller sig grundlæggende fra de oplevelser af vemod, bedrøvelse og

6 ængstelse over for døden, de fleste døende patienter har. Uden den fornødne fagkundskab kan egentlige depressioner imidlertid være vanskelige at skelne fra mere normale sorgreaktioner. Der kræves stor fagkyndighed for at kunne skelne de to slags depressioner fra hinanden, og derfor er en tværfaglig indsats af stor vigtighed. Anvendelse af medicin er selvsagt ikke indiceret over for den sorgproces, som i almindelighed er forbundet med det at være døende, og som fordrer sjælesorg og anden psykosocial støtte. Forebyggelse af selvmord Meget få alvorligt syge patienter begår selvmord, men mange tænker på det som en mulighed. Selvmordstankerne udspringer af oplevelsen af lidelse, hjælpeløshed, håbløshed, nedtrykthed og måske egentlig depression. Nogle patienter træffer praktiske forberedelser med henblik på at kunne begå selvmord. Bevidstheden om at kunne begå selvmord kan give en oplevelse af at kunne udøve en vis kontrol over sin egen situation, hvis den skulle blive uudholdelig. Nogle af disse mennesker kunne muligvis finde beroligelse i en mulighed for at få aktiv dødshjælp. Det er vigtigt at afklare nøje, hvad der ligger bag, når en patient overvejer selvmord eller aktiv dødshjælp. Så vidt muligt skal patienten hjælpes til at finde de problemer, der ligger bag. Måske behandles patientens smerter ikke godt nok. Måske er der tale om en egentlig depression. Det kan også være, at den syge ikke ønsker at ligge nogen til byrde og ængstes for at være opgivet af omgivelserne. Selv om det er svært at tale med patienter om deres selvmordstanker, er det vigtigt, at sundhedspersonalet overvinder deres angst for emnet. I sig selv er det en lindring, at nogen bekymrer sig om en, og tager problemerne alvorligt - også de tungeste. Behovet for et helhedssyn Det er blevet stadig mere almindeligt blandt fagfolk at fremhæve vigtigheden af, at sundhedsvæsenet har et helhedssyn, hvor man inddrager det samlede sæt af behov, som den alvorligt syge patient har med hensyn til støtte, omsorg og pleje. Læger og andet sundhedspersonale har en faglig og etisk forpligtelse til at bidrage til, at alvorligt syge patienter får tilbudt den bedst mulige hjælp, når det gælder at lindre smerter og andre symptomer og at yde fyldestgørende omsorg og pleje. For at kunne leve op til dette kræves der uddannelse og praktisk erfaring, gode personaleholdninger og hensigtsmæssige rutiner i det kliniske arbejde, herunder udvikling af evnen til at kommunikere med kronisk eller terminalt syge patienter og anlægge et helhedssyn på deres individuelle situation. Det er blevet en udbredt erkendelse, at sundhedspersonalet bør bestræbe sig på bevidst og systematisk at fremme døende patienters mulighed for på egne præmisser at tage afsked med livet ud fra den betydning, som den enkelte tillægger sit eget levned. Fra personalets side må der i den forbindelse lægges betydelig vægt på indføling, information og støtte til patienten på vedkommendes egne præmisser. Det kan til tider være nemmere at fortsætte end at sige stop. Derfor kan der formentlig i visse situationer være en forståelig tilbøjelighed til unødig brug af medicinsk kræftbehandling, vædskebehandling af døende patienter, respiratorbehandling, overførsel til intensiv afdeling osv. Det er vigtigt, at personalet ikke iværksætter foranstaltninger, der ikke imødekommer patientens behov. Udviklingen i hospitalsplejen Forholdene for døende patienter på sygehusene er ofte ikke tilstrækkeligt gode. Sygehusene er først og fremmest indrettet med henblik på behandling. Der kan dog spores en holdningsændring i retning af at

7 lægge større vægt på god omsorg og pleje af døende. Mange sygehusafdelinger har i stigende grad været opmærksomme på vigtigheden af at give alvorligt syge patienter adgang til så vidt muligt at præge stuen med hjemlige effekter, om end de skranker herfor, som sættes af omgivelsernes umiskendelige hospitalspræg og afdelingens faste rutiner, kun til dels lader sig overskride. Tilbud om ophold på enestue er af væsentlig betydning. Det samme kan tilbud om overnatnings- og opholdsfaciliteter samt kostforplejning til pårørende, som også kan tilbydes mulighed for at fortsætte den pleje, som de måske har påbegyndt i hjemmet. Mange alvorligt syge opholder sig skiftevis i hjemmet og på sygehus. Nogle hospitalsafdelinger har et stående tilbud til hjemmeboende patienter om, at de kan blive indlagt uden ventetid, hvis det bliver for svært at klare sygdommens symptomer i hjemmet. Ud fra ønsket om at undgå skift i personalegruppen i den sidste tid af patientens liv, overvejer man for tiden at afskærme særlige stuer på hospitalsafdelinger til pleje og omsorg af døende. Såvidt vides er dette endnu ikke realiseret, og mange fagfolk anser det heller ikke for hensigtsmæssigt at pleje døende patienter på en afdeling, hvor dagligdagen i øvrigt er præget af aktive behandlingstiltag som operationer og medicinsk kræftbehandling. Hjemmepleje af døende Nogle patienter befinder sig bedst på sygehuse, hvor det er fagfolk, der har ansvaret. For nogle er det svært at tage imod hjælp fra pårørende. For andre patienter og deres pårørende er det derimod meget vigtigt at være hjemme. At opleve nærhed og tryghed, bevare sin identitet og oplevelse af personlig værdighed. For at uhelbredeligt syge kan opholde sig i hjemmet, er det nødvendigt, at der tilbydes mere eller mindre omfattende hjælpeforanstaltninger. Nogle patienter skal have hjælp hele døgnet. Samarbejdet mellem praktiserende læge, sygehus og hjemmesygepleje fungerer nogle steder godt. Andre steder fungerer det langt fra tilfredsstillende, hvilket blandt andet kan indebære en masse uro for patienten og uhensigtsmæssige indlæggelser. Det er også et problem mange steder, at den praktiserende læge ikke ved tilstrækkeligt meget om smertelindring. Det kan have stor praktisk betydning, eftersom det er lægen, der ordinerer medicin til patienten. Døende patienter og deres familie kan ikke være sikre på at få specielt uddannet plejepersonale i hjemmet, hvis symptomerne bliver for besværlige. I andre lande kender man til ordninger med ambulant dag- og natservice, specialister i kræftpleje mv. Hvis det blev indført i Danmark, ville det kunne bidrage til, at alvorligt syge patienter kunne føle sig mere trygge. Og være sikre på at kunne få hjælp til at kontrollere følgevirkninger og symptomer på sygdommen. Hospice bevægelsen Hospice betyder egentlig "et gæstfrit sted", et herberg for vejfarende. Nu dækker udtrykket over en international bevægelse, som indretter faciliteter til alvorligt syge og døende samt deres pårørende. Omdrejningspunktet i hospice-tanken er symptomkontrol. Man sørger for at inddrage de pårørende, yder omsorg for de efterladte, arbejder på tværs af faggrænser, forsker og udvikler. Hospice lægger ikke alene vægt på at give mennesker en værdig død, men er i høj grad også fokuseret på at give alvorligt syge bedst mulig livskvalitet. Her i landet har der indtil for nylig været en udbredt skepsis mod at indrette særlige pladser til døende. Men erfaringerne fra bl.a. Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup, hvor man årligt modtager omkring et hundrede patienter, har været gode. På det seneste er der åbnet tre andre hospices i Danmark, og flere er på vej.

8 Kræftens Bekæmpelse ønsker, at det offentlige skal forpligte sig til at etablere hospice-ordninger på sygehusafdelinger, hos praktiserende læger, i døgnplejeordninger og som selvstændige institutioner. Når hospice-tanken har fået så stor indflydelse, skyldes det formentligt, at man har erkendt et behov for at udvikle og udbrede en sygehuspleje, som lægger vægt på noget andet end anvendelse af teknologi med helbredelsesformål. Hospice-bevægelsens indflydelse er både praktisk og ideologisk. I kraft af sin praksis anviser bevægelsen et eksempel med en mærkbar appel. Bevægelsen har utvivlsomt også bidraget til at fjerne noget af tabu-opfattelsen omkring døden. Det er blevet mere legitimt at snakke om døden og dermed i en vis forstand blevet lettere at forholde sig til dødsprocessen, både i personlige og politiske sammenhænge. Argumenter for aktiv dødshjælp I nogle tilfælde lever alvorligt syge patienter længe, uanset at de ikke får lægelig behandling. I disse tilfælde må patientens liv ikke afkortes ved andres aktive indblanding, heller ikke selv om den syge udtrykker et ønske om at blive hjulpet til at dø. Dette forbud gælder uanset om en eventuel behandling er udsigtsløs, og patienten allerede er døende. Et mindretal i Det Etiske Råd mener, at læger i visse situationer burde have beføjelse til at yde aktiv dødshjælp. Som det hedder i mindretalsudtalelsen til redegørelsen: "Der forekommer tilfælde, hvor det fortsatte liv bestemt ikke er et gode for personen. Hvor det bedste for personen er at få gjort en ende på elendigheden, og hvor lægens aktive dødshjælp er etisk forsvarlig." Her tænkes ikke udelukkende på situationer, hvor den dødsyges smerter er ulidelige. Det er snarere værdighed, integritet og lidelse, som skal stå i centrum. Og håbet om en død, der er tro mod ens liv. For nogle mennesker betyder det meget, hvordan deres død bliver. Nogle vil hellere give afkald på nogle dage eller uger for derved at opnå noget andet - at dø som sig selv, med sin personlighed og karakter i behold. At dø i sin rede og med hjælp af en læge og andre, til hvem man gennem lang tid har opbygget et nært og tillidsfuldt forhold. At dø som et menneske, der endnu både kan give og modtage. At dø, når man er rede til det. At undgå at opleve sig selv i en omfattende forrådnelse, gispe sig til døde, blive helt hjælpeløs og totalt afhængig af andres hjælp i alle henseender. Respekt for menneskets ønske om selv at bestemme Et af de hyppigst anvendte argumenter for at gøre aktiv dødshjælp lovlig er troen på det værdifulde i individets selvbestemmelse over dets eget liv. Nogle mennesker har det som Martin Luther, der sagde: "Her står jeg. Jeg kan ikke andet". Man tager ansvar for sig selv, sit liv og dermed også sin død. I nogle tilfælde er aktiv dødshjælp etisk forsvarlig, ja ligefrem etisk uomgængelig, mener nogle, og derfor må det ikke være strafbart. Til gengæld skal der være en lang række betingelser opfyldt, for at aktiv dødshjælp kan komme på tale: - Patienten skal befinde sig i en tilstand af uudholdelig lidelse; - patienten skal være undersøgt og behandlet for eventuel depression;

9 - den bedst mulige smertebehandling skal være iværksat; - lægen har ikke længere for patienten acceptable muligheder for bedring af situationen; - patienten skal være beslutningsklar og beslutningsdygtig; - læge og patient skal over en længere periode og gentagne gange grundigt have gennemdrøftet den mulige udvikling og de mulige handlinger; - patienten skal ef egen drift have bragt spørgsmålet om aktiv dødshjælp på banen. Hvis lægen kan indestå for, at disse betingelser er opfyldt. At patienten lider af en sygdom, der uafvendeligt vil føre til døden inden for en kort periode. At patienten gentagne gange har fremsat en velovervejet, veloplyst, fri og oprigtigt ment begæring om aktiv dødshjælp, og lægen samtidig kan bekræfte, at patientens stillingtagen er rigtig for dette menneske. Og ikke mindst, at lægen med sin egen samvittighed kan leve med at udføre denne handling - så anses den aktive dødshjælp af mindretallet som værende forsvarlig. En absolut etisk grænse Mindretallet i Det Etiske Råd mener ikke, at der, præcis når det gælder indførelse af aktiv dødshjælp, er tale om, at man bevæger sig ud på et skråplan, og at man med aktiv dødshjælp står overfor en absolut etisk grænse. Mindretallet har sympati for den holdning, at der findes en bestemt grænse, som er med til at sætte selve forskellen mellem godt og ondt. En grænse, som giver alle andre etiske og moralske forestillinger deres indhold og gyldighed. Men aktiv dødshjælp overskrider efter mindretallets mening ikke denne grænse. Lignende etiske overvejelser og grænseoverskridelser findes, når man f.eks. taler om fri abort, organtransplantationer, forsøg med befrugtede menneskeæg, dødstraf mv. Mindretallet mener, at dødshjælpen er rigtig, fordi den i visse situationer er det eneste, der kan gøres for det enkelte menneskes skyld og til dets bedste. Dette medlem af Det Etiske Råd er også uenig i, at det skulle betyde, at menneskets værdi, sådan som flertallet hævder, blev gradbøjet. I det danske lægeløfte lover man at bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse. I sygeplejerskernes etiske regler taler man om, at man i sit virke skal respektere den enkelte persons egenværdi, individuelle behov og valg. Disse hævdvundne grundholdninger udgør en direkte afvisning af enhver gradbøjning af menneskeværdet. Mindretallet i finder ingen grund til at antage, at de mennesker, som nu er bundet af de etiske regler, vil opgive dem til fordel for det stik modsatte. Og det stik modsatte, at gå ind på forskellige grader af menneskeværd, er det samme som at opgive selve tanken om menneskeværd. Lægerollen ændres ikke specifikt, fordi man gør aktiv dødshjælp lovlig, mener mindretallet. Nøjagtig samme bekymring om ødelæggelse af læge-patient-forholdet er velkendt fra andre områder, f.eks. fri abort, passiv dødshjælp, livstestamenter og dobbelteffekt-bestemmelsen. I nogle af disse tilfælde har lægen jo også en vis beføjelse til at hjælpe med livsafkortning. Mindretallet stiller sig afvisende over for de skadevirkninger, der fremføres imod afkriminalisering af aktiv dødshjælp. For det første kan sådanne argumenter ikke bedømmes løsrevet fra konkrete lovforslag med bestemte sikringer mod misbrug og forkert brug. For det andet tager mindretallet afstand fra det, der er den klare forudsætning for flertallets anvendelse af sådanne argumenter som altafgørende. Forudsætningen er, at danske lægers aktuelle moralske habitus, faglighed og arbejdsbetingelser har en beskaffenhed, der uundgåeligt vil føre til en praksis med misbrug og forkert brug. Dødshjælpens bærende begreber ville efter mindretallets opfattelse være værdsættelse af, samt respekt

10 og omsorg for, den enkeltes individualitet og levede liv, medfølelse og medlidenhed. Lovgivningen skulle sikre det samme. Argumenter imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp Når Det Etiske Råds flertal ikke kan anbefale, at aktiv dødshjælp gøres lovlig i Danmark, har det mange grunde. Der står efter flertallets mening mere på spil end den enkeltes ret til selv at bestemme over sit eget liv. Aktiv dødshjælp bør ikke anerkendes som en almen foranstaltning til afhjælpning af menneskelig lidelse. Dødbringende tabletter eller indsprøjtninger er en overforenklende løsning på et sammensat problemkompleks, som fordrer kundskab, menneskeligt overskud, ressourcer og omsorg. Næsten alle patienters behov for smertebehandling, psykosocial støtte samt pleje og omsorg kan imødekommes i rimelig grad. Det Etiske Råd finder det overordentlig bekymrende, at en sådan indsats ikke altid foretages, hvor det er muligt, hvilket der bør sættes de fornødne ressourcer ind for at få ændret på. Det er skræmmende, at der er tilfælde, hvor selv den optimale indsats ikke kan afhjælpe stærk smerte eller anden overvældende lidelse. Med tanke på disse tilfælde erkender også flertallet i Det Etiske Råd, at opretholdelse af forbuddet mod aktiv dødshjælp har sin pris. En lovliggørelse af aktiv dødshjælp for at hjælpe disse patienter ville imidlertid indebære alvorlige og uacceptable risici for mange andre patienter. Menneskelivets ukrænkelighed Den overordnede betragtning for flertallet af medlemmerne i Det Etiske Råd er, at aktiv dødshjælp ville indebære et brud med et grundlæggende element i vort samfunds kulturtradition, som bygger på princippet om menneskelivets ukrænkelighed. Dette princip indebærer, at man ikke må tage et andet menneskes liv. Man må ikke tilintetgøre det værd, som tilkommer ethvert menneske i kraft af selve dette at være menneske. Dette gælder uanset de individuelle fysiske og mentale egenskaber eller færdigheder, hver enkelt måtte have eller ikke have. Bag princippet om menneskelivets ukrænkelighed ligger der både en forestilling om den enkeltes forpligtelser mod fællesskabet og om samfundets ansvar for dets enkelte medlemmer, herunder omsorgen for de svage. Man kan i den forbindelse tillægge det betydning, at det ikke er de døde, der lider under at være blevet slået ihjel; men de levende ville i visse henseender lide uden eksistensen af et princip om livets ukrænkelighed og den almindelige håndhævelse af et drabsforbud. Idet også mindretallet lægger stor vægt på princippet om menneskelivets ukrænkelighed, finder det, at diskussionen bør dreje sig om, hvorvidt lægelig aktiv dødshjælp efter begæring kan siges at krænke dette princip. Er det rimeligt at omtale sådan dødshjælp som drab eller det at slå nogen ihjel? Mens flertallet - efter mindretallets mening - helt undlader at tage denne diskussion op, når mindretallet frem til den konklusion, at det er højst tvivlsomt, om aktiv dødshjælp strider mod tanken om menneskelivets ukrænkelighed. Et værdibetonet valg Rådets flertal betoner, at der ikke kan opstilles et objektivt kriterium, hvorefter alvorligt syge har ret til at få deres liv afkortet. Fælles for alle sådanne kriterier er, at der opstilles målestokke og trækkes grænser. Uanset hvilket kriterium der lægges til grund, vil lægen blive stillet over for et værdibetonet valg. Lægen får ansvar for afgørelsen om, hvorvidt patientens liv er værd at bevare. Lægen skal afsige en værdidom.

11 Mindretallet mener, at dette er en forkert måde at stille problemet op på. Der er aldrig tale om ikkebevaringsværdige liv. Taler man om et hus, der ikke er bevaringsværdigt, taler man om en bygning, som nok kan bevares, men ikke bør bevares. Forudsætningen for aktiv dødshjælp er, at man taler om liv, der ikke kan bevares. Det drejer sig om tilfælde, hvor både patient og læge er på det rene med, at dette liv nu er forbi. For mindretallet er det afgørende, at forslag om afkriminalisering af lægelig dødshjælp på ingen måde giver alvorligt syge en ret til at få deres liv afkortet. Efter sådanne forslag får patienter alene en ret til at begære denne hjælp. Ingen patient har ret til aktiv dødshjælp, og ingen læge har pligt til at yde den. Omgivelsernes pres Rådets flertal frygter, at lovliggørelse ville skabe en risiko for, at alvorligt og uhelbredeligt syge udsættes for - faktiske eller oplevede - tilskyndelser til at vælge døden. Alvorligt syge patienter ville kunne få den opfattelse, at valget af døden var, hvad omgivelserne forventede af vedkommende, og at det ville være egoistisk at vælge livet. Man ville næppe kunne undgå situationer, hvor den syge opfatter sin "ret" til dødshjælp, som en "pligt" til at dø. Hvis aktiv dødshjælp blev lovlig, ville nogle mennesker opleve den mulighed som deres eneste. Alvorligt syge stiller store krav til omgivelserne. For samfundet som helhed kan indsatsen være kostbar. For pårørende og bekendte kan der kræves stor opofrelse. For sundhedspersonalet kan der være stort ubehag ved at stå overfor en langvarig lidelse. Der ville altid være en risiko for, at nogen kunne komme til at formidle det indtryk, at det nok ville være bedst, om patienten begærede aktiv dødshjælp. Mindretallet mener, at reglerne kan udformes således, at lægen kun skal kunne yde aktiv dødshjælp, hvis han er helt sikker på, at det sker efter patientens eget ønske. De afviser frygten, for at bestemmelserne vil blive misbrugt, ved at henvise til nærtstående områder som f.eks. passiv dødshjælp. Her er der efter dette medlems opfattelse ikke praksis for, at patienter presses til at vælge døden mod deres vilje. Læge-patient forholdet Rådets flertal mener, at det må påregnes, at svært syge patienter i vidt omfang gør, hvad lægen anbefaler, uden at stille ret mange spørgsmål. Hvis en læge er velvillig over for tanken om dødshjælp, kan patienten opleve dette som udtryk for, at der reelt ikke er andre tilbud. Forholdet mellem læge og patient kan ødelægges, hvis aktiv dødshjælp gøres lovlig. Lægens traditionelle opgave og faglige pligt er at forebygge sygdomme og fremme sundhed. Lægen skal efter evne lindre smerte, som der står i det danske lægeløfte. Hvis det blev muligt for patienten at få andre til at hjælpe med at vælge døden, ville det kunne fjerne eller formindske personalets tilskyndelse til at understøtte patientens lyst til at leve. Straffelovens signalværdi At der forekommer enkeltstående tilfælde, hvor det undtagelsesvis ville være etisk acceptabelt at deltage i afkortning af et andet menneskes liv, betyder ikke nødvendigvis, at sådanne handlinger skal lovliggøres. En lovliggørelse kan have så negative virkninger, at den samlede bedømmelse må blive, at det fortsat skal være ulovligt, mener rådets flertal. Det vil være vanskeligt at regulere, kontrollere og styre udviklingen. Der er risiko for, at en lov om aktiv dødshjælp vil føre til anerkendelse og praktisering af ikke-frivillig dødshjælp og dermed udarte til noget, der indebærer særligt store muligheder for fejl og misbrug. At foretage en lovliggørelse er ensbetydende med at bevæge sig ud på et skråplan.

12 Straffelovens signalværdi er tydelig: Lovens bestemmelser er et klart udtryk for den samfundsmæssige strenghed, hvormed sådanne handlinger bedømmes. Mindretallet hæfter sig ved to konstateringer fra flertallets side. Det antages, at lægelig aktiv dødshjælp kan forekomme i Danmark jvf. ovenfor. Der har aldrig været rejst anklage for (ulovlig) aktiv dødshjælp. Det betyder, at den eksisterende, uofficielle "ordning" for lægelig aktiv dødshjælp i dagens Danmark tilsyneladende garanterer læger straffrihed for ulovlige handlinger, blot disse udføres i dølgsmål og under opfyldelse af betingelser, offentligheden intet kender til. En sådan ordning finder mindretallet højst utilfredsstillende såvel i sig selv som ud fra bekymringer om misbrug og forkert brug. Når straffeloven ikke håndhæves, må dens signalværdi anses for ret så tvivlsom. Anbefalinger Der er enighed i Det Etiske Råd om, at det er påkrævet, at man fortsat udvikler faglige standarder og retningslinier vedrørende god smertebehandling samt anden lindrende og støttende virksomhed i forbindelse med livets afslutning. Rådet tilslutter sig de overvejelser, som ligger til grund for lægelovens regler om, at lægen i en situation, hvor en patient er uafvendeligt døende, kan indgive de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Rådet finder det ønskeligt, at de ansvarlige sundhedsmyndigheder viderefører bestræbelserne på at vejlede om forståelsen af disse reglers rækkevidde og fører fornødent tilsyn med praksis. Rådet udtrykker bekymring over fremkomsten af oplysninger, som indebærer, at praksis er uensartet, og at anvendelsen af morfindrop på enkelte afdelinger tilsyneladende ikke altid administreres i overensstemmelse med lovens intentioner. Det er rådets opfattelse, at anvendelse af såkaldte sløvedrop kun bør foregå med den yderste tilbageholdenhed i meget sjældne tilfælde, hvor anden smertebehandling er åbenbart utilstrækkelig. Rådet betragter den øgede opmærksomhed omkring vigtigheden af støtte, omsorg og pleje ved livets afslutning som meget væsentlig. Rådet anbefaler, at der i videre omfang end hidtil satses på uddannelse, forskning og udvikling inden for dette område. Der peges i den forbindelse særligt på vigtigheden af at indrette sundhedsvæsenet således, at der sikres døende mennesker god tværfaglig omsorg i trygge og normaliserede omgivelser med gode muligheder for kontakt til pårørende. Rådet finder det af særlig betydning, at der eksisterer et godt beredskab til afklaring af, om svært syge patienter lider af behandlingskrævende depressioner, som uden fornøden fagkundskab kan være vanskelige at skelne fra andre symptomer. Rådet tilskynder yderligere til, at der hos sundhedspersonalet udvikles et beredskab til at hjælpe patienter igennem personlige kriser, således at overvejelser om selvmord og begæring om aktiv dødshjælp bedst muligt imødegås ved en indsats af støtte, omsorg og andre lindrende foranstaltninger. Rådet peger tillige på vigtigheden af at sikre, at såvel patienter og pårørende som den brede offentlighed modtager oplysning om de mange muligheder for støtte, omsorg og pleje, som står til rådighed, således at patienten og de pårørende får den størst mulige grad af reel selvbestemmelse med hensyn til behandling og pleje. Så langt er redegørelsen fra Det Etiske Råd afgivet i enstemmighed. Med hensyn til spørgsmålet om lovliggørelse af visse former for lægelig aktiv dødshjælp er rådet delt i et flertal på seksten medlemmer og et mindretal på Žt medlem. Det Etiske Råds flertal anbefaler, at det gældende forbud mod aktiv dødshjælp opretholdes. Flertallet anerkender, at en adgang til aktiv dødshjælp ville kunne være en fordel for ganske enkelte patienter med vedvarende svære lidelser. Man lægger imidlertid til grund, at skadevirkningerne for andre mennesker, herunder ikke mindst andre patienter, kan være særdeles betydelige ved en lovliggørelse.

13 De med en lovliggørelse forbundne negative konsekvenser for samfundet og den enkelte omfatter risiko for, at der sker en gradbøjning af opfattelsen af menneskelivets værdi, risikoen for udskridning til ikke-frivillig dødshjælp, skabelse af usikkerhed om lægerollen og et muligt øget pres på gamle og svært syge patienter. Rådets flertal lægger stor vægt på, at der efter de gældende regler og praksis allerede er en vidtgående adgang til at fravælge enhver form for behandling, herunder også til at give afkald på livsforlængende behandling. Uafvendeligt døende patienters ønske herom skal ifølge lovgivningen altid respekteres, også i tilfælde af at et sådant ønske er fremsat forud for den aktuelle sygdomssituation i et livstestamente. Rådets flertal fremhæver desuden, at der i de senere år er udviklet meget effektive metoder til smertelindring, ligesom tilrettelæggelsen af den øvrige indsats i forbindelse med livets afslutning i disse år er genstand for stor opmærksomhed. Med adækvat smertebehandling, psykosocial hjælp samt fornøden pleje og omsorg i øvrigt kan næsten alle alvorligt og uhelbredeligt syge patienters behov imødekommes i rimelig grad. Det er overordentlig bekymrende, at en sådan indsats ikke altid foretages, hvor det er muligt, hvilket der bør sættes de fornødne ressourcer ind for at få ændret på. Mindretallet i Det Etiske Råd finder ikke flertallets argumentation bæredygtig og går principielt ind for en afkriminalisering. Mindretallet mener, at der bør indledes en proces, hvorved samfundet med forskellige initiativer, for eksempel offentlig debat, udvalgsarbejder, dataindsamling og forskningsprojekter, bringer sig videre i afklaringen af, hvordan en afkriminalisering af aktiv dødshjælp kunne gennemføres i Danmark. Specielt er det vigtigt, at mulige modeller for en dansk afkriminalisering indeholder stærke sikringer mod misbrug og forkert brug. Mindretallet anbefaler endvidere, at det vigtige spørgsmål om dansk afkriminalisering af lægelig hjælp til selvmord tages op til særskilt overvejelse. Selvom mindretallet uden forbehold tilslutter sig flertallets anbefalinger om opprioritering af sundhedsvæsenets hjælp til døende, anses dette imidlertid ikke som et alternativ til afkriminalisering af lægers medvirken til aktiv dødshjælp. Medlemmer af Det Etiske Råd Domprovst Niels Henrik Arendt Forfatter, præst Asger Baunsbak-Jensen Rektor, dr.phil. Else Marie Bukdahl (indtil april 1996) Informationschef, journalist Barbara Gram Læge, adjunkt, Ph.D Søren Holm Lektor, mag.art. Jørgen Husted Læge, cand.med. Ellen Kappelgaard Forskningslektor, cand.mag., Ph.D., Lene Koch Professor, dr.scient. Ebba Lund Professor, overlæge, dr.med. Jens Ole Nielsen Professor Lars Nordskov Nielsen (formand) Professor, dr.jur. Linda Nielsen Overlæge Sigurd Olesen Professor, overlæge, dr.med. Mikael Rørth Børnehaveklasseleder Inga Steiner Sørensen Lektor, lic.jur. Jørn Vestergaard Sous-chef cand.psych. Marianne Wangsted (næstformand)

14 Til forside

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter.

I afsnittets telefonboks konstaterede jeg at der ved telefonen var opsat et skilt hvorpå der stod taletid max 10 minutter. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. november 2002 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 26. november 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Vejle Sygehus. I rapporten bad jeg afdelingen og Vejle Amt om

Læs mere

Den lukkede dør. Akutte tilstande

Den lukkede dør. Akutte tilstande Den lukkede dør Af Ole Nørskov Hvordan skal praktiserende læger forholde sig, hvis de bliver kaldt på sygebesøg, og patienten ikke reagerer, når der ringes på døren? Situationen er ofte præget af mange

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v.

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v. B 60 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. Fremsat den 6. april 2005 af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

AT SIGE VERDEN RET FARVEL

AT SIGE VERDEN RET FARVEL AT SIGE VERDEN RET FARVEL PROGRAM: MIT MØDE MED EN ALS PATIENT DEN ONDE DØD DØDENS ALVOR DEN GODE DØD EN TILNÆRMELSE RITUAL VED LIVETS AFSLUTNING Døden - et menneskeligt vilkår Ophør af kroppens funktioner

Læs mere

Introduktionsdag for frivillige. Program

Introduktionsdag for frivillige. Program Introduktionsdag for frivillige. Torsdag d. 29. januar 2009 kl. 16-21 På Hotel Harmonien i Haderslev Der blev diskuteret livligt, så snart der var en pause i mødet. Foto: Leif Hilker Program Velkomst og

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Din tro har frelst dig!

Din tro har frelst dig! Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Folketingets Sundhedsudvalg. Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen

Folketingets Sundhedsudvalg. Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt Folketingets Sundhedsudvalg Lektor, ph.d. jur. Kent Kristensen Sundhedslov og straffelov Grænser for patienters ret til selvbestemmelse

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

folk i live der ellers ikke ville have haft mange chancer for at overleve. Dette fører os til følgende problemformulering:

folk i live der ellers ikke ville have haft mange chancer for at overleve. Dette fører os til følgende problemformulering: Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Metode... 6 3. Begrebsafklaring... 8 3.1 Dødshjælp... 8 3.2 Passiv dødshjælp... 8 3.3 Assisteret selvmord... 9 3.4 Aktiv Dødshjælp... 10 3.5 Aktiv dødshjælp på

Læs mere

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle

Læs mere

Beboeres retsstilling på plejehjem

Beboeres retsstilling på plejehjem Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Beboeres retsstilling på plejehjem Plejehjemmet Falkenberg et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 SAMMENFATNING

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Et spørgsmål om tillid

Et spørgsmål om tillid PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT ? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens

Læs mere

FOR MERE INFORMATION:

FOR MERE INFORMATION: FOR MERE INFORMATION: Kræftforløbskoordinator Anne Marie Søndergaard Sundhedsstrategisk Enhed, Center for Social og Sundhed Stiager 2 3500 Værløse Tlf.: 7216 4815 tirsdag, torsdag og fredag, bedst mellem

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn Her er der plads til at notere din læges navn Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital Lægen. Med venlig hilsen Personalet Onkologisk og Palliativ Afdeling 0862/0661 Velkommen til Onkologisk

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Referat Beskæftigelsesudvalget kl. 16:00 Brovst Rådhus, lokale 1 Jammerbugt Kommune Beskæftigelsesudvalget Punkter på åbent møde: 17. Statustal for beskæftigelsesområdet...1 18. Henvisning af sygemeldte

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier. STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov

Læs mere

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed

2. Informeret samtykke til pleje og behandling. Ældre og Handicap. Procedure vedrørende retssikkerhed Ældre og Handicap Procedure vedrørende retssikkerhed Procedure for: Personale i Ældre og Handicap i Langeland Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe bestående af: Områdeledere: Marianne Larsen, Bodil Skriver,

Læs mere

- en hjælpende hånd til at klare dig selv

- en hjælpende hånd til at klare dig selv - en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse

UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse UDKAST: Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse (til landets praktiserende læger, præhospital personale, hjemmeplejen,

Læs mere

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT FOR MERE INFORMATION: Hjemmesygepleje DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Stiager 2 3500 Værløse Udgivet: Aprilr 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for

Læs mere

Den svære samtale ved døden (Aarhus)

Den svære samtale ved døden (Aarhus) Den svære samtale ved døden (Aarhus) Underviser En del af den palliative indsats består i støtte af ikke bare den døende, men også de pårørende, som typisk træder ind i sorgprocessen, allerede før tabet

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Jura for spejdere. Skrevet af Annemette Hommel og Dorthe Sølling, De grønne pigespejdere, Præstø Gruppe

Jura for spejdere. Skrevet af Annemette Hommel og Dorthe Sølling, De grønne pigespejdere, Præstø Gruppe Jura for spejdere De relevante bestemmelser i folkeoplysningsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven på almindeligt dansk, samt nogle gode råd særligt med fokus på tilskud efter folkeoplysningsloven.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

ALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra

ALS og Respiration. At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra ALS og Respiration At vælge respiratoriske hjælpemidler til og / eller fra Hjemme respirator behandling Polio epidemien 1952 Anæstesiologer var dengang ansvarlige for den respiratoriske behandling. Respirationscenter

Læs mere

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Marts 2013 Bilag 1 Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde Del I Frederikssund Kommunes procedure samt overordnede principper Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan man omhyggeligt plejer

Hvordan man omhyggeligt plejer Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Hjemmeplejen - Vi ser på det hele menneske

Hjemmeplejen - Vi ser på det hele menneske Hjemmeplejen - Vi ser på det hele menneske Velkommen Her i folderen kan du læse om Ringsted Kommunes Hjemmeplejes mange forskellige tilbud både hjælp til personlig pleje, sygepleje og praktisk hjælp. Hjemmeplejen

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere