- refleksioner, metoder og fortællinger om integrations- og beskæftigelsesrettet arbejde med kvinder i traumatiserede flygtningefamilier.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- refleksioner, metoder og fortællinger om integrations- og beskæftigelsesrettet arbejde med kvinder i traumatiserede flygtningefamilier."

Transkript

1 Kvinder i krydspres

2 K V I N D E R I K RY D S P R E S - refleksioner, metoder og fortællinger om integrations- og beskæftigelsesrettet arbejde med kvinder i traumatiserede flygtningefamilier. Af: Kasper Koch (red.) Layout: Lykke Sandal Tekstredigering og korrektur: Ole Jeppesen Tryk: Johansen Bogtryk +Offset A/S Dansk Røde Kors asylafdeling, 2010 Kopiering kun tilladt efter Copy-Dans regler 1. udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: Dansk Røde Kors asylafdeling Sandholmgaardsvej Birkerød Telefon: Web:

3 Kvinder i krydspres - refleksioner, metoder og fortællinger om integrations- og beskæftigelsesrettet arbejde med kvinder i traumatiserede flygtningefamilier.

4 4 k v i n d e r i k r y d s p r e s forord Dansk Røde Kors asylafdeling har gennem de sidste 25 år stået for modtagelse af asylansøgere i Danmark. Opgaven omfatter foruden indkvartering en lang række sociale, sundhedsmæssige, psykologiske og uddannelsesmæssige tilbud og fritidsaktiviteter under opholdet på asylcentrene. Det er Dansk Røde Kors asylafdelings vision, at asylansøgere i Danmark oplever en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for eget og familiens liv. I forlængelse af visionen, er det således et mål for asylafdelingen, at asylansøgerne får mulighed for at bruge egne ressourcer bedst muligt, og at hjælp til selvhjælp dermed bliver et gennemgående princip. Dansk Røde Kors asylafdeling forbereder derfor så vidt muligt asylansøgere på et fremtidigt arbejdsliv, uanset hvor i verden det måtte være. Derfor har Dansk Røde Kors afprøvet en lang række udviklingsinitiativer målrettet asylansøgeres almene trivsel og med fokus på fremtidige integrationsmuligheder, bl.a. på arbejdsmarkedet. Flere af disse initiativer har været særligt målrettet traumatiserede familier, og har produceret så gode resultater, at vi har ønsket tilgange og metoder afprøvet for en målgruppe med lignende problematikker, som dog ikke er bundet af asylansøgeres manglende adgang til arbejdsmarkedet. Denne bog er et resultat af det 1½-årige beskæftigelsesrettede udviklingsprojekt Al-a tool. Projektet blev støttet af Integrationsministeriet og Københavns Kommune og afviklet af Dansk Røde Kors asylafdeling med afsæt i den base af viden og erfaringer om eksil- og traumerelaterede problematikker og deres

5 f o r o r d 5 betydning for flygtningefamiliers trivsel, som et mangeårigt engagement på området har affødt. Bogen her giver ordet til projektets medarbejdere og dets deltagere. Vi håber at mange kan finde inspiration i de tanker, fortællinger og metoder, der videregives. Karen-Inger Thorsen Projektchef Dansk Røde Kors Asylafdeling

6 indhold indledning 8 bogens formål og opbygning 11 al-a tool fakta om projektet 14 del 1 traumatiserede flygtningefamilier, deres hverdagsliv og dets socio-kulturelle kontekst - en kritisk belysning 16 kontekst og vilkår flygtningefamiliernes strukturelle betingelser 17 et rids af familierne mønstre, roller og relationer 23 dominerende forestillinger og forståelser 28 mod en bæredygtig integrations- og beskæftigelsesindsats 40 afrunding 43 del 2 fortællinger 44 drømme og mareridt 44 aminas onde cirkel 50

7 del 3 tilgange og metoder i undervisning 56 pædagogiske og didaktiske refleksioner om (sprog-)undervisning af målgruppen 56 vejen til integration går også igennem kroppen om psykomotorik med etniske minoritetskvinder 70 om psykoedukation som metode 78 litteratur 82 om forfatterne 84

8 8 k v i n d e r i k r y d s p r e s indledning Af kasper koch I gruppen af udlændinge fra ikke-vestlige lande i Danmark er personer i den erhvervsaktive alder. Heraf er i arbejde og udenfor arbejdsmarkedet 1. En stor del af de tilhører formentlig gruppen af formelt arbejdsduelige - en gruppe, som af forskellige årsager ikke ser sig i stand til at arbejde, men som i henhold til lovgivningen ikke har diagnoser, problemer eller lignende, der kan fritage dem fra forpligtelsen til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne gruppe er vokset markant som følge af stramninger af kriterierne for tilkendelse af førtidspension, der nu betyder, at f.eks. personer med diagnosticeret post-traumatisk stress syndrom (PTSD) ikke længere tilkendes førtidspension alene på dette grundlag. På trods af den store mangel på arbejdskraft har gruppen af arbejdsløse etniske minoriteter herunder særligt de med flygtningebaggrund - haft svært ved at finde stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette har ført til en lang række initiativer. Eksemplerne strækker sig fra længerevarende kampagner for mangfoldighed i arbejdslivet målrettet f.eks. virksomheders rekrutteringsprocedurer og kulturelle rummelighed, over markante lovmæssige og incitaments-fremmende tiltag som f.eks. indførelse af 300-timers reglen (senere ændret til 450 timer), og til den offentlige allokering af betragtelige ressourcer øremærket til udviklingsarbejde med fokus på at højne beskæftigelsesraten blandt etniske minoriteter. 1

9 i n d l e d n i n g 9 Denne publikation er resultat af et af sidstnævnte initiativer, nemlig det 1½-årige beskæftigelsesrettede udviklingsprojekt Al-a tool 2. Projektet blev afviklet af Dansk Røde Kors asylafdeling, og støttet af Integrationsministeriet og Københavns Kommune. Målgruppen i projektet er kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som står udenfor arbejdsmarkedet og samtidig bærer et vitalt omsorgsansvar for børn og ægtefælle i familier præget af traumatiseringsproblematikker. Beskæftigelsesinitiativer for etniske minoritetskvinder har generelt været i fokus politisk og, i forlængelse heraf, i en række konkrete projekter. Dansk Røde Kors formulerede, ansøgte og igangsatte et projekt på dette område - med afsæt i den base af viden og erfaringer om eksil- og traumerelaterede problematikker og deres betydning for flygtningefamiliers trivsel, som et mangeårigt engagement på området har affødt. I forhold til det konkrete projekt var afsættet, at nogle grupper af etniske minoritetskvinder (med problemer udover ledighed) trods aktiveringsforløb i en række projekter ikke havde optimale betingelser og chancer for faktisk at komme i beskæftigelse, og at dette kunne skyldes at de forskellige aktører på beskæftigelsesområdet generelt ikke tog tilstrækkeligt udgangspunkt i de komplekse familiære forhold i deres arbejde med kvinderne. en helhedsorienteret tilgang med afsæt i familien Den pågældende gruppe af etniske minoritetskvinder deltager typisk i en lang række af aktiveringstiltag, der har til hensigt at få dem i beskæftigelse. Imidlertid er kvindernes egne mål for deltagelsen i de forskellige projekter ofte begrænset til ønsket om at beholde kontanthjælpen. Kvindernes rationale for deltagelse synes altså at bygge på en forholdsvis kortsigtet strategi om at tilfredsstille kommunens krav - samtidig med, at deres indsats i hjemmet opretholdes i 2 Arabisk for fremad

10 10 k v i n d e r i k r y d s p r e s tilfredsstillende grad. Det kan skyldes at kvindernes identitet i overvejende grad er bundet til den rolle, de indtager i familien og det ansvar, de her løfter. Med dette udgangspunkt var projektets mål at udvikle nye og bedre metoder i det beskæftigelsesrettede arbejde med målgruppen. Hertil hørte en ambition om at forsøge at fusionere beskæftigelsesdimensionen med en bredere social-, trivselsog integrationsorienteret dimension målrettet de familiemæssige problematikker i den enkelte kvindes liv. Perspektivet var således at arbejde konkret og løsningsfokuseret med det familiemæssige område som en uomgængelig forudsætning for at realisere beskæftigelsespotentialer hos målgruppen. Metodisk forankredes dette i en sideløbende inddragelse af bl.a. familiefokuserede tilgange og metoder (herunder bl.a. psykoedukation), mere traditionelle undervisnings- og socialfaglige tiltag omkring sprog, kultur- og samfundsforståelse samt arbejdsmarkedskendskab. praktiske dilemmaer og erfaringsbaseret læring Projektets deltagerrettede forløb foregik fra juni 2008 til og med april 2009 og affødte en række erfaringer og resultater, som vi her ønsker at stille til rådighed for andre aktører og interessenter inden for et bredt integrationsfelt. Implementeringen var en både lærerig og særdeles vanskelig proces, der bød på mange dilemmaer undervejs, blandt andre at: de konkrete beskæftigelsesmæssige resultater i form af reel arbejdsmarkedsintegration udeblev for størsteparten af deltagerne, mens det samlede resultat på det familiære område til gengæld var rigtig godt. nogle deltagere opfattede projektet som et særdeles positivt tilbud sammenlignet med øvrige aktiveringsforløb, mens andre ikke så nogen nævneværdig forskel. samarbejdet med Københavns Kommune om visitation og løbende

11 i n d l e d n i n g 11 opfølgning havde en lang række positive aspekter, men betød samtidig at deltagergruppen udtrykte skepsis omkring Dansk Røde Kors rolle og opgave. I de følgende kapitler ønsker vi at præsentere en lang række refleksioner, det læringsmæssige udbytte samt de konkrete metoder og tilgange, som projektet (og dets praktikere) har udviklet og anvendt. Det er vores håb, at formidlingen af den læring og forståelse, som vores arbejde med Al-a Tool afstedkom, vil bidrage til den fortløbende kvalificering af viden, metoder og god praksis på integrationsområdet. bogens formål og opbygning Indledningsvis beskrives de vigtigste fakta omkring projektet med henblik på at give læseren et indblik i de konkrete rammer, hvorfra vores praktiske erfaringer med målgruppen og feltet udspringer. Det efterfølgende indhold falder i tre hoveddele, som på hver sin måde og fra hver sin vinkel beskriver feltet. Udover at læse bogen som helhed, kan man som læser alt efter interesse og baggrund uden problemer vælge at læse separate dele. Det er formålet, at bogen derigennem henvender sig til en række forskellige aktører, der måtte interessere sig for feltet. Man kan således både hente kritiske socio-psykologiske perspektiver på de overordnede samfundsmæssige sammenhænge på dette område, kvindernes egne fortællinger om hverdagslivet, og konkrete metodeanvisninger på forskellige undervisningsmæssige tilgange med videre. Del 1 præsenterer en kritisk belysning af vilkår, hverdagsliv, familiekarakteristika og strukturelle betingelser for målgruppen samt en diskussion af, hvordan

12 12 k v i n d e r i k r y d s p r e s integrations- og beskæftigelsesrettede indsatser kan optimere deres tilgang, så den i højere grad formår at ramme ind i målgruppens behov. Det konkluderes bl.a., at såfremt arbejdet skal skabe en langsigtet bæredygtig beskæftigelse, vil det udgøre en fordel at inddrage familierettede perspektiver som et langt mere bærende element. I del 2 gives stemmen til målgruppen i form af to interview og portrætter af henholdsvis Noura og Amina. Begge kvinder kan berette om hverdagslivets problemer og besværligheder, men lægger samtidig vægt på de fremtidsdrømme og håb, som trods alt stadig er i behold. Del 3 rummer tre undervisningsmæssige dimensioner, som det konkrete projekt har arbejdet med og udviklet. Det gælder en særligt tilrettelagt sprogundervisning, en kropsorienteret dimension (psykomotorik) og psykoedukation. I tilgift til refleksioner og beskrivelser af tilgangen til disse dimensioner præsenteres også en række konkrete øvelser knyttet til hver dimension. Øvelserne kan tages i direkte anvendelse med lignende målgrupper, eller fungere som inspiration for andre praktikere på området.

13 i n d l e d n i n g 13 al-a tool fakta om projektet Finansiering: Projektmidler blev ansøgt i slutningen af 2007 hos Københavns Kommunes Lokale Beskæftigelsesråd og blev delvist finansieret herfra. Den resterende finansiering blev opnået via ansøgning til puljen vedr. en forstærket beskæftigelsesindsats for kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund hos Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Periode: Projektet blev sat i gang i juni 2008 og løb til og med marts Et tæt samarbejde: Projektet samarbejdede aktivt omkring visitation og opfølgning med Københavns Kommunes jobcenter Sprog&Integration. Der var et særligt tæt samarbejde med Det Helbredsafklarende Team, hvor kvinder i målgruppen blev identificeret og visiteret til deltagelse i Al-a Tool, i samarbejde med den enkelte kvindes jobvejleder. Målgruppe: 20 kvinder blev løbende henvist til projektet. Heraf takkede nogle nej med det samme, mens andre faldt fra efter meget kort tid. Den faste deltagergruppe bestod af 12 kvinder. Det kendetegnende for gruppen af kvinder var, at størsteparten var blevet familiesammenført til ægtefæller, som var anerkendt som flygtninge i Danmark. Kvinderne havde været i Danmark i gennemsnitlig 9 år. En grundig visitation/for-afklaring: Efter kommunal henvisning af deltagere til projektet udførtes visiterende familiesamtaler i kvindernes hjem. Her deltog projektets tilknyttede psykolog samt projektets faste sprogunderviser. Det var hensigten at ægtefællen tillige skulle deltage i samtalen. Dette forekom dog kun sjældent, da ægtefællerne af forskellige årsager

14 14 k v i n d e r i k r y d s p r e s afslog. Samtalen bar præg af at være en udveksling af informationer om projektet på den ene side, og den enkelte kvindes perspektiv på sin hverdag, sine problemer mv. på den anden side. Ved samtalerne besluttede den enkelte kvinde, om hun ønskede at deltage i projektet. Projektets hverdag: Igennem 8 måneder bestod hverdagen for projektet og dets deltagere i aktiviteter 4 gange om ugen - i alt ca. 18 ugentlige timer. Der var hver uge tre undervisningsdage med fokus på sprog, samfunds- og arbejdsmarkedskendskab, samt gennemgående temaer om sygdomsforståelse (særligt PTSD) og familie og forældreskab. Herudover deltog kvinderne hver torsdag i særlig kropsorienteret og psykomotorisk undervisning, som med afsæt i kroppen bestod af forskellige øvelser, der styrkede såvel læringsevne som fysisk og psykisk velbefindende. Familieorienteret psykoedukation: Udover projektets traditionelle undervisningsaktiviteter afvikledes i alt 6 weekend-forløb målrettet kvinderne og deres familier. Denne tilgang komplimenterede det daglige fokus på kvinderne med et mere familieorienteret fokus. Weekend-arrangementerne var tilrettelagt som aktivitetsbaseret psykoedukation, hvilket indebar en vekslen mellem psykosociale refleksioner og diskussioner af f.eks. børneopdragelse og traumatisering - og styrede aktiviteter med henblik på at skabe positive oplevelser af samvær og samspil hos børn og voksne. Deltagelsen i disse aktiviteter var til trods for at de lå udenfor normal tid oftest høj.

15 i n d l e d n i n g 15

16 16 k v i n d e r i k r y d s p r e s d e l 1 del 1 traumatiserede flygtningefamilier, deres hverdagsliv og dets socio-kulturelle kontekst - en kritisk belysning Af Dea Seidenfaden & Kasper Koch Med denne indledende artikel er det formålet at give et nuanceret billede af de kvinder der har stået i centrum for projekt Al-a Tool samt en kritisk belysning af deres vilkår. Vi ønsker at belyse og diskutere de individuelle, familiære og strukturelle forhold, der udgør betingelser for kvindernes deltagelse i beskæftigelses- og integrationsrelaterede initiativer for derigennem at tydeliggøre kompleksiteten i både den enkelte kvindes liv og det professionelle arbejde med målgruppen. Afslutningsvis præsenteres på denne baggrund en række refleksioner omkring, hvordan lignende tiltag kan tage afsæt i kvindens eget nære perspektiv og derigennem skabe de bedst mulige betingelser for en konstruktiv og fremadrettet udvikling for traumatiserede flygtningefamilier. Når vi i det følgende sætter fokus på målgruppe og kontekst, foretager vi et analytisk greb, som indebærer en vis generalisering af en kompleks og forskelligartet målgruppe - og må således tage et indledende forbehold herfor. Ikke desto mindre anser vi de kvindeliv, som vi konkret har erfaringer med og som udgør

17 t r a u m at i s e r e d e f ly g t n i n g e fa m i l i e r, d e r e s h v e r d a g s l i v o g d e t s s o c i o - k u l t u r e l l e k o n t e k s t - e n k r i t i s k b e ly s n i n g 17 fundamentet for det følgende, som værende forholdsvis eksemplariske for en bredere målgruppe, hvorfor vi mener at kunne præsentere en række relevante perspektiver. kontekst og vilkår flygtningefamiliernes strukturelle betingelser Den konkrete målgruppe, der skrives om, blev henvist til deltagelse i projektet, fordi de stod udenfor arbejdsmarkedet og var gift med alvorligt psykisk syge mænd - alle traumatiserede flygtninge. Alle i målgruppen var familiesammenført til Danmark af deres ægtefælle, som efter flugt fra hjemlandet og asylbehandling havde modtaget opholdstilladelse i Danmark og derpå opnået ret til familiesammenføring. Familierne bestod udover ægtefællerne af 3-7 børn med meget lille aldersspredning. Ingen af kvinderne havde været aktive på arbejdsmarkedet i Danmark, og for de flestes vedkommende havde de en meget begrænset skolegang fra hjemlandet. bolig og lokalmiljø Alle familier bor i socialt boligbyggeri sammen med andre socioøkonomisk udfordrede familier. Boligkomplekserne er som regel udført i beton, har et dårligt indeklima og er præget af manglende vedligeholdelse inde og ude. Boligerne er centreret omkring et gårdmiljø, som børnene benytter flittigt. Dette gælder derfor også for kvinderne, som for det meste ledsager børnene i gården. De fysiske forhold i selve boligen er generelt slidte, og familierne bor ofte mange mennesker på lidt plads. Således havde flere af de store familier - bestående af 6-8 personer - tre værelser eller derunder til rådighed. Inventar og møblement i lejlighederne er ofte sparsomt og i visse familier i meget dårlig stand. De fleste hjem fremstår dog fint rengjorte og holdt. Lokalmiljøet omkring boligen er præget af den etniske sammensætning i området. Der forefindes oftest arabiske grønthandlere og købmænd, mens der

18 18 k v i n d e r i k r y d s p r e s d e l 1 næsten alle steder også er et større supermarked. Kvinderne udfører hovedparten af deres indkøb i det nære lokalmiljø. Varer til madlavning indkøbes i arabiske butikker, mens tøj og sko til hele familien anskaffes i det store supermarked. Kvindernes bevægelsesradius er derfor ret begrænset og brydes kun ved besøg hos myndigheder, speciallæger mv. eller ved aktiveringsforløb andre steder. Det betyder, at hverdags- og fritidslivet (ud over førnævnte) er forholdsvis monokulturelt og kun byder på flygtige møder med det danske sprog, majoritetsbefolkningen mv. økonomiske forhold Fælles for alle familier er, at ingen forældre er aktive på arbejdsmarkedet. Mens alle kvinder er modtagere af kontanthjælp, modtager mændene enten førtidspension eller kontanthjælp. En række af de deltagende kvinder har uden held søgt om førtidspension en eller flere gange. Ud over overførselsindkomster baseres familiernes økonomi på børnepenge, diverse fripladser/takstnedsættelser i børnenes institutioner samt via sporadiske enkeltydelser fra kommunen til f.eks. medicin, tandlæge mv. På udgiftssiden skal der ud over almindelige husholdningsudgifter (mad, tøj, cigaretter mv.) - iberegnes afdrag på forskellige lån, herunder ofte højt forrentede forbrugslån. Disse optages med mellemrum til at dække f.eks. flybilletter til hjemlandet hver 3. eller 5. år. Familierne har derudover en del udgifter til medicin for fysiske og psykiske lidelser hos børn og voksne, mens nogle familier også prioriterer at sætte deres børn i private arabiske friskoler. Familierne præges således alle af dårlig økonomi, og ligesom det er tilfældet på andre hverdagslivsområder, så er kvindernes/familiernes tilgang til økonomi meget kortsigtet og præget af akutte problematikker. Ingen kvinder har et fast husholdningsbudget, og den daglige økonomi hænger så dårligt sammen, at vi så indtil flere eksempler på kvinder som f.eks. valgte at dulme meget voldsomme

19 t r a u m at i s e r e d e f ly g t n i n g e fa m i l i e r, d e r e s h v e r d a g s l i v o g d e t s s o c i o - k u l t u r e l l e k o n t e k s t - e n k r i t i s k b e ly s n i n g 19 tandpiner med smertestillende medicin i flere uger, indtil kommunen havde taget stilling til deres ansøgning om enkeltydelse til tandbehandling. Det var dog til gengæld vores indtryk, at kvinderne med stor omhu sikrede sig, at der var penge til indkøb af mandens medicin. Med ovennævnte økonomiske forhold in mente, tyder meget på, at familierne i alle tilfælde bevægede sig omkring fattigdomsgrænsen, med en række risici til følge for ikke mindst børnene. Ifølge Red Barnet kan fattigdom føre til social isolation, fordi børnene ikke i samme omfang som deres kammerater kan deltage i sociale aktiviteter, ferier og fritidsaktiviteter. Mange af børnene prøver at skjule familiens dårlige økonomi for omverdenen og bærer derfor rundt på en tung problematik alene. Desuden viser Red Barnets undersøgelse, at flertallet af fattige børn i Danmark ikke trives i skolen, udsættes for både fysisk og verbal mobning og hæmmes i deres sociale og fysiske udvikling (Espersen 2006). Mens nogle ville hævde, at fattigdomsproblematikken til dels er selvforskyldt i det omfang, at familierne selv vælger at påføre sig en række udgifter, som med fordel kunne være undgået (friskolepladser, private lån mv.), så må det tillige overvejes, hvilken rolle netop disse udgiftsposter spiller for familien. Det er ikke uvæsentligt, at friskoler f.eks. tilbyder modersmålsundervisning, og at rejser til hjemlandet medvirker til at opretholde og pleje det sparsomme netværk, familierne stadig har. Uanset hvad, er det vigtigt, at en diskussion af de økonomiske forhold ikke behandles som en rent økonomisk problematik, men tænkes ind i en bredere social og kulturel forståelse af familierne. uddannelse, arbejdserfaring og netværk Forældrene har generelt kun gået sporadisk i sprogskole i Danmark (dog havde en af projektets deltagere bestået danskprøve 1). Enkelte af fædrene havde tidligere været i ordinært arbejde, mens de fleste ikke havde varetaget egentlige jobs

20 20 k v i n d e r i k r y d s p r e s d e l 1 efter ankomsten til Danmark. Det gennemsnitlige uddannelsesforløb startede for kvindernes vedkommende som regel med opstart i sprogskole ved ankomst, men med sporadisk fremmøde og gennemgående dårlige præstationer. Derefter fulgte flere på hinanden følgende barsler med fritagelse fra aktiverings- og integrationsforløb. Senere har kvinderne alle deltaget i forskellige korte aktiveringsforløb, uden at det har resulteret i tilknytning til arbejdsmarkedet. Kvinderne har af disse grunde ikke haft omgang med ret mange andre end den nærmeste familie og har derfor et meget lille netværk og lav social kapital. To af kvinderne angav ved projektstart at have enkelte veninder eller en søster tæt på, mens resten angav at være isoleret og kun have kontakt med mand og børn samt forskellige offentlige myndighedspersoner. et komplekst og krævende hverdagsliv Som konsekvens af mændenes sygdom varetager kvinderne den langt overvejende del af de daglige opgaver i hjemmet. Således starter dagen tidligt med at få 3-7 børn klar og af sted i vuggestue, børnehave og skole. Ægtefællerne lider typisk af søvnproblemer og falder ofte først i søvn langt ud på natten - med hjælp fra medicin. Herefter sover de til ud på formiddagen. Kvinderne skal derfor egenhændigt ordne morgenmad, smøre madpakker, sørge for sportstøj/skiftetøj mv. De mindste børn hjælpes af moren, mens de store må klare sig selv og ofte også har som pligt at hjælpe de mindste. Herefter ordnes hjemmet, hvorefter kvinden selv må af sted til sit kursus eller aktiveringsforløb. I flere tilfælde lider mændene af voldsom paranoia, og/eller fysiske symptomer i en sådan grad, at kvinderne, inden de kan forlade hjemmet, må sikre sig at ægtefællen er medicineret, og kan sove videre i nogle timer, mens hun er i aktivering. Efter endt skoledag skal kvinden købe ind til hele familien, hente børn, lave mad, vaske tøj, sørge for lektielæsning, pleje den syge mand og gøre klar til morgenmad dagen efter. På de normale dage kan hverdagen således lige hænge sammen for de fleste, men mange dage byder på f.eks. sygdom hos børn eller kvinden

21 t r a u m at i s e r e d e f ly g t n i n g e fa m i l i e r, d e r e s h v e r d a g s l i v o g d e t s s o c i o - k u l t u r e l l e k o n t e k s t - e n k r i t i s k b e ly s n i n g 21 selv, besøg hos læge, psykolog, psykiater eller socialforvaltning med mand eller børn samt forældremøder eller andre aktiviteter i institutioner og skoler. På disse dage udløser de uforudsete hændelser en lavine-effekt, hvor det hele synes at ramle sammen, og hvor selv forholdsvis enkle opgaver bliver helt uoverkommelige. Kvinderne fravælger her deres aktiveringsforløb som det første, og lægger alle kræfter i familien. ressourceperson og bindeled Fælles for kvinderne er således, at de er uundværlige ressourcepersoner for familien, dels i forhold til det helt praktiske hverdagsliv, dels som bindeled til øvrige aktører i familiens liv. Derudover skal indregnes det meget lille netværk, kvinderne har til at assistere sig - og de problematiske økonomiske forhold. Kvinderne har og ser således ikke anden udvej end selv at tage ansvaret, når børnene er syge, samt når der skal ledsages til ovennævnte typer af møder, konsultationer mv. Trods den tryghed og støtte de som bindeled repræsenterer for deres nærmeste, så er kvinderne i overvejende grad meget dårligt udrustet til at varetage denne opgave. Dette resulterer i, at bindeleds-rollen i stedet for at styrke og understøtte familiens trivsel og kommunikation med f.eks. myndighederne kommer til yderligere at komplicere familiernes hverdagsliv. Kvinderne har generelt ikke tilstrækkelige sproglige kompetencer og mangler viden om kulturelle forventninger og generelle samfundsmæssige sammenhænge. At kvinderne vælger aktiveringsforløbene fra på dage, hvor f.eks. ovennævnte bindeleds-opgaver er påkrævet, er for så vidt forståeligt, men risikerer grundet rådighedsforpligtelsen at få økonomiske konsekvenser. Dertil kommer, at den problematiske kommunikation med de øvrige aktører i familiens liv resulterer i, at familiernes/kvindernes mestringsstrategier i forhold til trivsel og hverdagsliv fremtræder kortsigtede og præget af akutte problematikker - frem for mere målrettede og proaktive. Herved er præmisserne for en positiv og fremadrettet udvikling i familien

22 22 k v i n d e r i k r y d s p r e s d e l 1 særdeles dårlige. På trods af, at den enkelte kvinde gør en stor og krævende indsats som ressourceperson og bindeled, så medvirker det i mange tilfælde altså blot til at familierne fastholdes i en statisk og marginal samfundsmæssig position udenfor arbejdsmarkedet og det brede samfundsmæssige fællesskab. faktaboks: traumatisering, ptsd & desnos Begrebet traumatisering benyttes om de psykiske skader, som opstår på baggrund af traumatiske og ofte livstruende oplevelser, f.eks. krigshandlinger, voldelige overfald, seksuelle overgreb, tortur, alvorlige ulykker, naturkatastrofer m.m., hvor personerne, som har været udsat for hændelsen, ikke har været i stand til at flygte fra den kritiske situation eller løse den vha. sine sædvanlige mestringsstrategier. Typisk har de efterfølgende psykiske og fysiske symptomer været diagnosticeret v.h.a. PTSD diagnosen, men der er en tendens til at forsøge at udvide denne diagnose for bedre at kunne beskrive de symptomer som kan komme p.g.a. langvarig eller gentagen traumatisering. Et eksempel på dette er DESNOS diagnosen. I forhold til PTSD-diagnosen er DESNOS kendetegnet ved, at symptomer og personlighedsforandringer væver sig ind i hinanden. Dette reflekterer, hvor indgribende lidelsen er for personen, og hvad man realistisk kan forvente sig af en behandlingsindsats. Ved gentagen/langvarig traumatisering ses ændringer i affektregulering, f.eks. tristhed, koncentrationsbesvær, kronisk optagethed af selvmordstanker, tendens til selvbeskadigelse og eksplosiv eller ekstremt tilbageholdt vrede samt ændringer i bevidsthed, f.eks. alvorlige hukommelsesproblemer, oplevelser af at være ude af sig selv samt ændret oplevelse af begivenheder.

23 t r a u m at i s e r e d e f ly g t n i n g e fa m i l i e r, d e r e s h v e r d a g s l i v o g d e t s s o c i o - k u l t u r e l l e k o n t e k s t - e n k r i t i s k b e ly s n i n g 23 et rids af familierne mønstre, roller og relationer mand, far og traumatiseret flygtning Samtlige henviste familier er karakteriseret af, at mand/far er traumatiseret flygtning og har fået tilkendt førtidspension eller har en verserende sag omkring førtidspension. Forælderens traumatisering/ptsd (se faktaboks) har en massiv betydning for familielivets udfoldelse. Børnenes udfoldelsesmuligheder i hjemmet er belastet af, at forælderens symptomer bl.a. medvirker til ekstrem lyd-, lys- og stressfølsomhed, og at vedkommende har tendens til at være opfarende. Forældre med traumeproblematikker virker ofte utilgængelige for børnene og fjerne i deres relation. Det forhindrer dem i at have et accepterende og glædesfuldt samspil med deres børn, og manglen heraf kan give sig til udtryk i aggressiv og antisocial adfærd hos børnene. I den ægteskabelige relation spiller symptomerne på PTSD endvidere en negativ rolle. PTSD medfører ændringer i forholdet til andre, hvilket f.eks. kan vise sig ved, at den syge isolerer sig og trækker sig tilbage fra omverdenen, afbryder intime forhold og udvikler vedvarende mistillid. Dertil kommer ændringer i betydningssystemer, herunder f.eks. tab af tro og tillid samt en følelse af håbløshed og fortvivlelse. Kvinderne har generelt problematiske forhold til deres mænd grundet ovennævnte ændringer. De taler generelt kun lidt med deres mænd, og i mange tilfælde isolerer manden sig frivilligt i et værelse. Mændenes sparsomme udadvendte energi synes i mange tilfælde at blive brugt på at opretholde relationen til børnene. I de tilfælde, hvor der kunne identificeres alvorlige ægteskabelige problemer, stod det klart, at separation og skilsmisse ikke er en bæredygtig mulighed. Dels vil et afbrudt ægteskab ifølge kvinderne medfører en alvorlig risiko

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner. Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse

Specialundervisning med fokus på sprog og relationer. Evaluering af forsøg med familieklasse Specialundervisning med fokus på sprog og relationer Evaluering af forsøg med familieklasse Gribskov Kommune, maj 2011 Indledning Evaluering af 'Specialundervisning med fokus på sprog og relationer' er

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde Aalborg Kommune giver tilskud til frivilligt, socialt arbejde jf. Servicelovens 18 og Aalborg Kommunes retningslinjer. Der kan søges to gange om året: Den 15. oktober og den 15. april. Foreninger, der

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd

Mand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange Vidensbazar Traumer og job torsdag d. 31.januar 2008 Mette Blauenfeldt ~ Center for Udsatte Flygtninge Workshop 10.30 11.30 10.30-10.45: Hvem er de

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde:

Kasper Fuhr Christensen har anmodet om, at nedenstående om hjælpepakke optages på dagsordenen for førstkommende byrådsmøde: Notat Vedrørende: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse af hjælpepakke m.m. til kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Forslag fra Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten, om vedtagelse

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere