- refleksioner, metoder og fortællinger om integrations- og beskæftigelsesrettet arbejde med kvinder i traumatiserede flygtningefamilier.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- refleksioner, metoder og fortællinger om integrations- og beskæftigelsesrettet arbejde med kvinder i traumatiserede flygtningefamilier."

Transkript

1 Kvinder i krydspres

2 K V I N D E R I K RY D S P R E S - refleksioner, metoder og fortællinger om integrations- og beskæftigelsesrettet arbejde med kvinder i traumatiserede flygtningefamilier. Af: Kasper Koch (red.) Layout: Lykke Sandal Tekstredigering og korrektur: Ole Jeppesen Tryk: Johansen Bogtryk +Offset A/S Dansk Røde Kors asylafdeling, 2010 Kopiering kun tilladt efter Copy-Dans regler 1. udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: Dansk Røde Kors asylafdeling Sandholmgaardsvej Birkerød Telefon: Web:

3 Kvinder i krydspres - refleksioner, metoder og fortællinger om integrations- og beskæftigelsesrettet arbejde med kvinder i traumatiserede flygtningefamilier.

4 4 k v i n d e r i k r y d s p r e s forord Dansk Røde Kors asylafdeling har gennem de sidste 25 år stået for modtagelse af asylansøgere i Danmark. Opgaven omfatter foruden indkvartering en lang række sociale, sundhedsmæssige, psykologiske og uddannelsesmæssige tilbud og fritidsaktiviteter under opholdet på asylcentrene. Det er Dansk Røde Kors asylafdelings vision, at asylansøgere i Danmark oplever en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for eget og familiens liv. I forlængelse af visionen, er det således et mål for asylafdelingen, at asylansøgerne får mulighed for at bruge egne ressourcer bedst muligt, og at hjælp til selvhjælp dermed bliver et gennemgående princip. Dansk Røde Kors asylafdeling forbereder derfor så vidt muligt asylansøgere på et fremtidigt arbejdsliv, uanset hvor i verden det måtte være. Derfor har Dansk Røde Kors afprøvet en lang række udviklingsinitiativer målrettet asylansøgeres almene trivsel og med fokus på fremtidige integrationsmuligheder, bl.a. på arbejdsmarkedet. Flere af disse initiativer har været særligt målrettet traumatiserede familier, og har produceret så gode resultater, at vi har ønsket tilgange og metoder afprøvet for en målgruppe med lignende problematikker, som dog ikke er bundet af asylansøgeres manglende adgang til arbejdsmarkedet. Denne bog er et resultat af det 1½-årige beskæftigelsesrettede udviklingsprojekt Al-a tool. Projektet blev støttet af Integrationsministeriet og Københavns Kommune og afviklet af Dansk Røde Kors asylafdeling med afsæt i den base af viden og erfaringer om eksil- og traumerelaterede problematikker og deres

5 f o r o r d 5 betydning for flygtningefamiliers trivsel, som et mangeårigt engagement på området har affødt. Bogen her giver ordet til projektets medarbejdere og dets deltagere. Vi håber at mange kan finde inspiration i de tanker, fortællinger og metoder, der videregives. Karen-Inger Thorsen Projektchef Dansk Røde Kors Asylafdeling

6 indhold indledning 8 bogens formål og opbygning 11 al-a tool fakta om projektet 14 del 1 traumatiserede flygtningefamilier, deres hverdagsliv og dets socio-kulturelle kontekst - en kritisk belysning 16 kontekst og vilkår flygtningefamiliernes strukturelle betingelser 17 et rids af familierne mønstre, roller og relationer 23 dominerende forestillinger og forståelser 28 mod en bæredygtig integrations- og beskæftigelsesindsats 40 afrunding 43 del 2 fortællinger 44 drømme og mareridt 44 aminas onde cirkel 50

7 del 3 tilgange og metoder i undervisning 56 pædagogiske og didaktiske refleksioner om (sprog-)undervisning af målgruppen 56 vejen til integration går også igennem kroppen om psykomotorik med etniske minoritetskvinder 70 om psykoedukation som metode 78 litteratur 82 om forfatterne 84

8 8 k v i n d e r i k r y d s p r e s indledning Af kasper koch I gruppen af udlændinge fra ikke-vestlige lande i Danmark er personer i den erhvervsaktive alder. Heraf er i arbejde og udenfor arbejdsmarkedet 1. En stor del af de tilhører formentlig gruppen af formelt arbejdsduelige - en gruppe, som af forskellige årsager ikke ser sig i stand til at arbejde, men som i henhold til lovgivningen ikke har diagnoser, problemer eller lignende, der kan fritage dem fra forpligtelsen til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne gruppe er vokset markant som følge af stramninger af kriterierne for tilkendelse af førtidspension, der nu betyder, at f.eks. personer med diagnosticeret post-traumatisk stress syndrom (PTSD) ikke længere tilkendes førtidspension alene på dette grundlag. På trods af den store mangel på arbejdskraft har gruppen af arbejdsløse etniske minoriteter herunder særligt de med flygtningebaggrund - haft svært ved at finde stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette har ført til en lang række initiativer. Eksemplerne strækker sig fra længerevarende kampagner for mangfoldighed i arbejdslivet målrettet f.eks. virksomheders rekrutteringsprocedurer og kulturelle rummelighed, over markante lovmæssige og incitaments-fremmende tiltag som f.eks. indførelse af 300-timers reglen (senere ændret til 450 timer), og til den offentlige allokering af betragtelige ressourcer øremærket til udviklingsarbejde med fokus på at højne beskæftigelsesraten blandt etniske minoriteter. 1

9 i n d l e d n i n g 9 Denne publikation er resultat af et af sidstnævnte initiativer, nemlig det 1½-årige beskæftigelsesrettede udviklingsprojekt Al-a tool 2. Projektet blev afviklet af Dansk Røde Kors asylafdeling, og støttet af Integrationsministeriet og Københavns Kommune. Målgruppen i projektet er kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som står udenfor arbejdsmarkedet og samtidig bærer et vitalt omsorgsansvar for børn og ægtefælle i familier præget af traumatiseringsproblematikker. Beskæftigelsesinitiativer for etniske minoritetskvinder har generelt været i fokus politisk og, i forlængelse heraf, i en række konkrete projekter. Dansk Røde Kors formulerede, ansøgte og igangsatte et projekt på dette område - med afsæt i den base af viden og erfaringer om eksil- og traumerelaterede problematikker og deres betydning for flygtningefamiliers trivsel, som et mangeårigt engagement på området har affødt. I forhold til det konkrete projekt var afsættet, at nogle grupper af etniske minoritetskvinder (med problemer udover ledighed) trods aktiveringsforløb i en række projekter ikke havde optimale betingelser og chancer for faktisk at komme i beskæftigelse, og at dette kunne skyldes at de forskellige aktører på beskæftigelsesområdet generelt ikke tog tilstrækkeligt udgangspunkt i de komplekse familiære forhold i deres arbejde med kvinderne. en helhedsorienteret tilgang med afsæt i familien Den pågældende gruppe af etniske minoritetskvinder deltager typisk i en lang række af aktiveringstiltag, der har til hensigt at få dem i beskæftigelse. Imidlertid er kvindernes egne mål for deltagelsen i de forskellige projekter ofte begrænset til ønsket om at beholde kontanthjælpen. Kvindernes rationale for deltagelse synes altså at bygge på en forholdsvis kortsigtet strategi om at tilfredsstille kommunens krav - samtidig med, at deres indsats i hjemmet opretholdes i 2 Arabisk for fremad

10 10 k v i n d e r i k r y d s p r e s tilfredsstillende grad. Det kan skyldes at kvindernes identitet i overvejende grad er bundet til den rolle, de indtager i familien og det ansvar, de her løfter. Med dette udgangspunkt var projektets mål at udvikle nye og bedre metoder i det beskæftigelsesrettede arbejde med målgruppen. Hertil hørte en ambition om at forsøge at fusionere beskæftigelsesdimensionen med en bredere social-, trivselsog integrationsorienteret dimension målrettet de familiemæssige problematikker i den enkelte kvindes liv. Perspektivet var således at arbejde konkret og løsningsfokuseret med det familiemæssige område som en uomgængelig forudsætning for at realisere beskæftigelsespotentialer hos målgruppen. Metodisk forankredes dette i en sideløbende inddragelse af bl.a. familiefokuserede tilgange og metoder (herunder bl.a. psykoedukation), mere traditionelle undervisnings- og socialfaglige tiltag omkring sprog, kultur- og samfundsforståelse samt arbejdsmarkedskendskab. praktiske dilemmaer og erfaringsbaseret læring Projektets deltagerrettede forløb foregik fra juni 2008 til og med april 2009 og affødte en række erfaringer og resultater, som vi her ønsker at stille til rådighed for andre aktører og interessenter inden for et bredt integrationsfelt. Implementeringen var en både lærerig og særdeles vanskelig proces, der bød på mange dilemmaer undervejs, blandt andre at: de konkrete beskæftigelsesmæssige resultater i form af reel arbejdsmarkedsintegration udeblev for størsteparten af deltagerne, mens det samlede resultat på det familiære område til gengæld var rigtig godt. nogle deltagere opfattede projektet som et særdeles positivt tilbud sammenlignet med øvrige aktiveringsforløb, mens andre ikke så nogen nævneværdig forskel. samarbejdet med Københavns Kommune om visitation og løbende

11 i n d l e d n i n g 11 opfølgning havde en lang række positive aspekter, men betød samtidig at deltagergruppen udtrykte skepsis omkring Dansk Røde Kors rolle og opgave. I de følgende kapitler ønsker vi at præsentere en lang række refleksioner, det læringsmæssige udbytte samt de konkrete metoder og tilgange, som projektet (og dets praktikere) har udviklet og anvendt. Det er vores håb, at formidlingen af den læring og forståelse, som vores arbejde med Al-a Tool afstedkom, vil bidrage til den fortløbende kvalificering af viden, metoder og god praksis på integrationsområdet. bogens formål og opbygning Indledningsvis beskrives de vigtigste fakta omkring projektet med henblik på at give læseren et indblik i de konkrete rammer, hvorfra vores praktiske erfaringer med målgruppen og feltet udspringer. Det efterfølgende indhold falder i tre hoveddele, som på hver sin måde og fra hver sin vinkel beskriver feltet. Udover at læse bogen som helhed, kan man som læser alt efter interesse og baggrund uden problemer vælge at læse separate dele. Det er formålet, at bogen derigennem henvender sig til en række forskellige aktører, der måtte interessere sig for feltet. Man kan således både hente kritiske socio-psykologiske perspektiver på de overordnede samfundsmæssige sammenhænge på dette område, kvindernes egne fortællinger om hverdagslivet, og konkrete metodeanvisninger på forskellige undervisningsmæssige tilgange med videre. Del 1 præsenterer en kritisk belysning af vilkår, hverdagsliv, familiekarakteristika og strukturelle betingelser for målgruppen samt en diskussion af, hvordan

12 12 k v i n d e r i k r y d s p r e s integrations- og beskæftigelsesrettede indsatser kan optimere deres tilgang, så den i højere grad formår at ramme ind i målgruppens behov. Det konkluderes bl.a., at såfremt arbejdet skal skabe en langsigtet bæredygtig beskæftigelse, vil det udgøre en fordel at inddrage familierettede perspektiver som et langt mere bærende element. I del 2 gives stemmen til målgruppen i form af to interview og portrætter af henholdsvis Noura og Amina. Begge kvinder kan berette om hverdagslivets problemer og besværligheder, men lægger samtidig vægt på de fremtidsdrømme og håb, som trods alt stadig er i behold. Del 3 rummer tre undervisningsmæssige dimensioner, som det konkrete projekt har arbejdet med og udviklet. Det gælder en særligt tilrettelagt sprogundervisning, en kropsorienteret dimension (psykomotorik) og psykoedukation. I tilgift til refleksioner og beskrivelser af tilgangen til disse dimensioner præsenteres også en række konkrete øvelser knyttet til hver dimension. Øvelserne kan tages i direkte anvendelse med lignende målgrupper, eller fungere som inspiration for andre praktikere på området.

13 i n d l e d n i n g 13 al-a tool fakta om projektet Finansiering: Projektmidler blev ansøgt i slutningen af 2007 hos Københavns Kommunes Lokale Beskæftigelsesråd og blev delvist finansieret herfra. Den resterende finansiering blev opnået via ansøgning til puljen vedr. en forstærket beskæftigelsesindsats for kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund hos Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Periode: Projektet blev sat i gang i juni 2008 og løb til og med marts Et tæt samarbejde: Projektet samarbejdede aktivt omkring visitation og opfølgning med Københavns Kommunes jobcenter Sprog&Integration. Der var et særligt tæt samarbejde med Det Helbredsafklarende Team, hvor kvinder i målgruppen blev identificeret og visiteret til deltagelse i Al-a Tool, i samarbejde med den enkelte kvindes jobvejleder. Målgruppe: 20 kvinder blev løbende henvist til projektet. Heraf takkede nogle nej med det samme, mens andre faldt fra efter meget kort tid. Den faste deltagergruppe bestod af 12 kvinder. Det kendetegnende for gruppen af kvinder var, at størsteparten var blevet familiesammenført til ægtefæller, som var anerkendt som flygtninge i Danmark. Kvinderne havde været i Danmark i gennemsnitlig 9 år. En grundig visitation/for-afklaring: Efter kommunal henvisning af deltagere til projektet udførtes visiterende familiesamtaler i kvindernes hjem. Her deltog projektets tilknyttede psykolog samt projektets faste sprogunderviser. Det var hensigten at ægtefællen tillige skulle deltage i samtalen. Dette forekom dog kun sjældent, da ægtefællerne af forskellige årsager

14 14 k v i n d e r i k r y d s p r e s afslog. Samtalen bar præg af at være en udveksling af informationer om projektet på den ene side, og den enkelte kvindes perspektiv på sin hverdag, sine problemer mv. på den anden side. Ved samtalerne besluttede den enkelte kvinde, om hun ønskede at deltage i projektet. Projektets hverdag: Igennem 8 måneder bestod hverdagen for projektet og dets deltagere i aktiviteter 4 gange om ugen - i alt ca. 18 ugentlige timer. Der var hver uge tre undervisningsdage med fokus på sprog, samfunds- og arbejdsmarkedskendskab, samt gennemgående temaer om sygdomsforståelse (særligt PTSD) og familie og forældreskab. Herudover deltog kvinderne hver torsdag i særlig kropsorienteret og psykomotorisk undervisning, som med afsæt i kroppen bestod af forskellige øvelser, der styrkede såvel læringsevne som fysisk og psykisk velbefindende. Familieorienteret psykoedukation: Udover projektets traditionelle undervisningsaktiviteter afvikledes i alt 6 weekend-forløb målrettet kvinderne og deres familier. Denne tilgang komplimenterede det daglige fokus på kvinderne med et mere familieorienteret fokus. Weekend-arrangementerne var tilrettelagt som aktivitetsbaseret psykoedukation, hvilket indebar en vekslen mellem psykosociale refleksioner og diskussioner af f.eks. børneopdragelse og traumatisering - og styrede aktiviteter med henblik på at skabe positive oplevelser af samvær og samspil hos børn og voksne. Deltagelsen i disse aktiviteter var til trods for at de lå udenfor normal tid oftest høj.

15 i n d l e d n i n g 15

16 16 k v i n d e r i k r y d s p r e s d e l 1 del 1 traumatiserede flygtningefamilier, deres hverdagsliv og dets socio-kulturelle kontekst - en kritisk belysning Af Dea Seidenfaden & Kasper Koch Med denne indledende artikel er det formålet at give et nuanceret billede af de kvinder der har stået i centrum for projekt Al-a Tool samt en kritisk belysning af deres vilkår. Vi ønsker at belyse og diskutere de individuelle, familiære og strukturelle forhold, der udgør betingelser for kvindernes deltagelse i beskæftigelses- og integrationsrelaterede initiativer for derigennem at tydeliggøre kompleksiteten i både den enkelte kvindes liv og det professionelle arbejde med målgruppen. Afslutningsvis præsenteres på denne baggrund en række refleksioner omkring, hvordan lignende tiltag kan tage afsæt i kvindens eget nære perspektiv og derigennem skabe de bedst mulige betingelser for en konstruktiv og fremadrettet udvikling for traumatiserede flygtningefamilier. Når vi i det følgende sætter fokus på målgruppe og kontekst, foretager vi et analytisk greb, som indebærer en vis generalisering af en kompleks og forskelligartet målgruppe - og må således tage et indledende forbehold herfor. Ikke desto mindre anser vi de kvindeliv, som vi konkret har erfaringer med og som udgør

17 t r a u m at i s e r e d e f ly g t n i n g e fa m i l i e r, d e r e s h v e r d a g s l i v o g d e t s s o c i o - k u l t u r e l l e k o n t e k s t - e n k r i t i s k b e ly s n i n g 17 fundamentet for det følgende, som værende forholdsvis eksemplariske for en bredere målgruppe, hvorfor vi mener at kunne præsentere en række relevante perspektiver. kontekst og vilkår flygtningefamiliernes strukturelle betingelser Den konkrete målgruppe, der skrives om, blev henvist til deltagelse i projektet, fordi de stod udenfor arbejdsmarkedet og var gift med alvorligt psykisk syge mænd - alle traumatiserede flygtninge. Alle i målgruppen var familiesammenført til Danmark af deres ægtefælle, som efter flugt fra hjemlandet og asylbehandling havde modtaget opholdstilladelse i Danmark og derpå opnået ret til familiesammenføring. Familierne bestod udover ægtefællerne af 3-7 børn med meget lille aldersspredning. Ingen af kvinderne havde været aktive på arbejdsmarkedet i Danmark, og for de flestes vedkommende havde de en meget begrænset skolegang fra hjemlandet. bolig og lokalmiljø Alle familier bor i socialt boligbyggeri sammen med andre socioøkonomisk udfordrede familier. Boligkomplekserne er som regel udført i beton, har et dårligt indeklima og er præget af manglende vedligeholdelse inde og ude. Boligerne er centreret omkring et gårdmiljø, som børnene benytter flittigt. Dette gælder derfor også for kvinderne, som for det meste ledsager børnene i gården. De fysiske forhold i selve boligen er generelt slidte, og familierne bor ofte mange mennesker på lidt plads. Således havde flere af de store familier - bestående af 6-8 personer - tre værelser eller derunder til rådighed. Inventar og møblement i lejlighederne er ofte sparsomt og i visse familier i meget dårlig stand. De fleste hjem fremstår dog fint rengjorte og holdt. Lokalmiljøet omkring boligen er præget af den etniske sammensætning i området. Der forefindes oftest arabiske grønthandlere og købmænd, mens der

18 18 k v i n d e r i k r y d s p r e s d e l 1 næsten alle steder også er et større supermarked. Kvinderne udfører hovedparten af deres indkøb i det nære lokalmiljø. Varer til madlavning indkøbes i arabiske butikker, mens tøj og sko til hele familien anskaffes i det store supermarked. Kvindernes bevægelsesradius er derfor ret begrænset og brydes kun ved besøg hos myndigheder, speciallæger mv. eller ved aktiveringsforløb andre steder. Det betyder, at hverdags- og fritidslivet (ud over førnævnte) er forholdsvis monokulturelt og kun byder på flygtige møder med det danske sprog, majoritetsbefolkningen mv. økonomiske forhold Fælles for alle familier er, at ingen forældre er aktive på arbejdsmarkedet. Mens alle kvinder er modtagere af kontanthjælp, modtager mændene enten førtidspension eller kontanthjælp. En række af de deltagende kvinder har uden held søgt om førtidspension en eller flere gange. Ud over overførselsindkomster baseres familiernes økonomi på børnepenge, diverse fripladser/takstnedsættelser i børnenes institutioner samt via sporadiske enkeltydelser fra kommunen til f.eks. medicin, tandlæge mv. På udgiftssiden skal der ud over almindelige husholdningsudgifter (mad, tøj, cigaretter mv.) - iberegnes afdrag på forskellige lån, herunder ofte højt forrentede forbrugslån. Disse optages med mellemrum til at dække f.eks. flybilletter til hjemlandet hver 3. eller 5. år. Familierne har derudover en del udgifter til medicin for fysiske og psykiske lidelser hos børn og voksne, mens nogle familier også prioriterer at sætte deres børn i private arabiske friskoler. Familierne præges således alle af dårlig økonomi, og ligesom det er tilfældet på andre hverdagslivsområder, så er kvindernes/familiernes tilgang til økonomi meget kortsigtet og præget af akutte problematikker. Ingen kvinder har et fast husholdningsbudget, og den daglige økonomi hænger så dårligt sammen, at vi så indtil flere eksempler på kvinder som f.eks. valgte at dulme meget voldsomme

19 t r a u m at i s e r e d e f ly g t n i n g e fa m i l i e r, d e r e s h v e r d a g s l i v o g d e t s s o c i o - k u l t u r e l l e k o n t e k s t - e n k r i t i s k b e ly s n i n g 19 tandpiner med smertestillende medicin i flere uger, indtil kommunen havde taget stilling til deres ansøgning om enkeltydelse til tandbehandling. Det var dog til gengæld vores indtryk, at kvinderne med stor omhu sikrede sig, at der var penge til indkøb af mandens medicin. Med ovennævnte økonomiske forhold in mente, tyder meget på, at familierne i alle tilfælde bevægede sig omkring fattigdomsgrænsen, med en række risici til følge for ikke mindst børnene. Ifølge Red Barnet kan fattigdom føre til social isolation, fordi børnene ikke i samme omfang som deres kammerater kan deltage i sociale aktiviteter, ferier og fritidsaktiviteter. Mange af børnene prøver at skjule familiens dårlige økonomi for omverdenen og bærer derfor rundt på en tung problematik alene. Desuden viser Red Barnets undersøgelse, at flertallet af fattige børn i Danmark ikke trives i skolen, udsættes for både fysisk og verbal mobning og hæmmes i deres sociale og fysiske udvikling (Espersen 2006). Mens nogle ville hævde, at fattigdomsproblematikken til dels er selvforskyldt i det omfang, at familierne selv vælger at påføre sig en række udgifter, som med fordel kunne være undgået (friskolepladser, private lån mv.), så må det tillige overvejes, hvilken rolle netop disse udgiftsposter spiller for familien. Det er ikke uvæsentligt, at friskoler f.eks. tilbyder modersmålsundervisning, og at rejser til hjemlandet medvirker til at opretholde og pleje det sparsomme netværk, familierne stadig har. Uanset hvad, er det vigtigt, at en diskussion af de økonomiske forhold ikke behandles som en rent økonomisk problematik, men tænkes ind i en bredere social og kulturel forståelse af familierne. uddannelse, arbejdserfaring og netværk Forældrene har generelt kun gået sporadisk i sprogskole i Danmark (dog havde en af projektets deltagere bestået danskprøve 1). Enkelte af fædrene havde tidligere været i ordinært arbejde, mens de fleste ikke havde varetaget egentlige jobs

20 20 k v i n d e r i k r y d s p r e s d e l 1 efter ankomsten til Danmark. Det gennemsnitlige uddannelsesforløb startede for kvindernes vedkommende som regel med opstart i sprogskole ved ankomst, men med sporadisk fremmøde og gennemgående dårlige præstationer. Derefter fulgte flere på hinanden følgende barsler med fritagelse fra aktiverings- og integrationsforløb. Senere har kvinderne alle deltaget i forskellige korte aktiveringsforløb, uden at det har resulteret i tilknytning til arbejdsmarkedet. Kvinderne har af disse grunde ikke haft omgang med ret mange andre end den nærmeste familie og har derfor et meget lille netværk og lav social kapital. To af kvinderne angav ved projektstart at have enkelte veninder eller en søster tæt på, mens resten angav at være isoleret og kun have kontakt med mand og børn samt forskellige offentlige myndighedspersoner. et komplekst og krævende hverdagsliv Som konsekvens af mændenes sygdom varetager kvinderne den langt overvejende del af de daglige opgaver i hjemmet. Således starter dagen tidligt med at få 3-7 børn klar og af sted i vuggestue, børnehave og skole. Ægtefællerne lider typisk af søvnproblemer og falder ofte først i søvn langt ud på natten - med hjælp fra medicin. Herefter sover de til ud på formiddagen. Kvinderne skal derfor egenhændigt ordne morgenmad, smøre madpakker, sørge for sportstøj/skiftetøj mv. De mindste børn hjælpes af moren, mens de store må klare sig selv og ofte også har som pligt at hjælpe de mindste. Herefter ordnes hjemmet, hvorefter kvinden selv må af sted til sit kursus eller aktiveringsforløb. I flere tilfælde lider mændene af voldsom paranoia, og/eller fysiske symptomer i en sådan grad, at kvinderne, inden de kan forlade hjemmet, må sikre sig at ægtefællen er medicineret, og kan sove videre i nogle timer, mens hun er i aktivering. Efter endt skoledag skal kvinden købe ind til hele familien, hente børn, lave mad, vaske tøj, sørge for lektielæsning, pleje den syge mand og gøre klar til morgenmad dagen efter. På de normale dage kan hverdagen således lige hænge sammen for de fleste, men mange dage byder på f.eks. sygdom hos børn eller kvinden

21 t r a u m at i s e r e d e f ly g t n i n g e fa m i l i e r, d e r e s h v e r d a g s l i v o g d e t s s o c i o - k u l t u r e l l e k o n t e k s t - e n k r i t i s k b e ly s n i n g 21 selv, besøg hos læge, psykolog, psykiater eller socialforvaltning med mand eller børn samt forældremøder eller andre aktiviteter i institutioner og skoler. På disse dage udløser de uforudsete hændelser en lavine-effekt, hvor det hele synes at ramle sammen, og hvor selv forholdsvis enkle opgaver bliver helt uoverkommelige. Kvinderne fravælger her deres aktiveringsforløb som det første, og lægger alle kræfter i familien. ressourceperson og bindeled Fælles for kvinderne er således, at de er uundværlige ressourcepersoner for familien, dels i forhold til det helt praktiske hverdagsliv, dels som bindeled til øvrige aktører i familiens liv. Derudover skal indregnes det meget lille netværk, kvinderne har til at assistere sig - og de problematiske økonomiske forhold. Kvinderne har og ser således ikke anden udvej end selv at tage ansvaret, når børnene er syge, samt når der skal ledsages til ovennævnte typer af møder, konsultationer mv. Trods den tryghed og støtte de som bindeled repræsenterer for deres nærmeste, så er kvinderne i overvejende grad meget dårligt udrustet til at varetage denne opgave. Dette resulterer i, at bindeleds-rollen i stedet for at styrke og understøtte familiens trivsel og kommunikation med f.eks. myndighederne kommer til yderligere at komplicere familiernes hverdagsliv. Kvinderne har generelt ikke tilstrækkelige sproglige kompetencer og mangler viden om kulturelle forventninger og generelle samfundsmæssige sammenhænge. At kvinderne vælger aktiveringsforløbene fra på dage, hvor f.eks. ovennævnte bindeleds-opgaver er påkrævet, er for så vidt forståeligt, men risikerer grundet rådighedsforpligtelsen at få økonomiske konsekvenser. Dertil kommer, at den problematiske kommunikation med de øvrige aktører i familiens liv resulterer i, at familiernes/kvindernes mestringsstrategier i forhold til trivsel og hverdagsliv fremtræder kortsigtede og præget af akutte problematikker - frem for mere målrettede og proaktive. Herved er præmisserne for en positiv og fremadrettet udvikling i familien

22 22 k v i n d e r i k r y d s p r e s d e l 1 særdeles dårlige. På trods af, at den enkelte kvinde gør en stor og krævende indsats som ressourceperson og bindeled, så medvirker det i mange tilfælde altså blot til at familierne fastholdes i en statisk og marginal samfundsmæssig position udenfor arbejdsmarkedet og det brede samfundsmæssige fællesskab. faktaboks: traumatisering, ptsd & desnos Begrebet traumatisering benyttes om de psykiske skader, som opstår på baggrund af traumatiske og ofte livstruende oplevelser, f.eks. krigshandlinger, voldelige overfald, seksuelle overgreb, tortur, alvorlige ulykker, naturkatastrofer m.m., hvor personerne, som har været udsat for hændelsen, ikke har været i stand til at flygte fra den kritiske situation eller løse den vha. sine sædvanlige mestringsstrategier. Typisk har de efterfølgende psykiske og fysiske symptomer været diagnosticeret v.h.a. PTSD diagnosen, men der er en tendens til at forsøge at udvide denne diagnose for bedre at kunne beskrive de symptomer som kan komme p.g.a. langvarig eller gentagen traumatisering. Et eksempel på dette er DESNOS diagnosen. I forhold til PTSD-diagnosen er DESNOS kendetegnet ved, at symptomer og personlighedsforandringer væver sig ind i hinanden. Dette reflekterer, hvor indgribende lidelsen er for personen, og hvad man realistisk kan forvente sig af en behandlingsindsats. Ved gentagen/langvarig traumatisering ses ændringer i affektregulering, f.eks. tristhed, koncentrationsbesvær, kronisk optagethed af selvmordstanker, tendens til selvbeskadigelse og eksplosiv eller ekstremt tilbageholdt vrede samt ændringer i bevidsthed, f.eks. alvorlige hukommelsesproblemer, oplevelser af at være ude af sig selv samt ændret oplevelse af begivenheder.

23 t r a u m at i s e r e d e f ly g t n i n g e fa m i l i e r, d e r e s h v e r d a g s l i v o g d e t s s o c i o - k u l t u r e l l e k o n t e k s t - e n k r i t i s k b e ly s n i n g 23 et rids af familierne mønstre, roller og relationer mand, far og traumatiseret flygtning Samtlige henviste familier er karakteriseret af, at mand/far er traumatiseret flygtning og har fået tilkendt førtidspension eller har en verserende sag omkring førtidspension. Forælderens traumatisering/ptsd (se faktaboks) har en massiv betydning for familielivets udfoldelse. Børnenes udfoldelsesmuligheder i hjemmet er belastet af, at forælderens symptomer bl.a. medvirker til ekstrem lyd-, lys- og stressfølsomhed, og at vedkommende har tendens til at være opfarende. Forældre med traumeproblematikker virker ofte utilgængelige for børnene og fjerne i deres relation. Det forhindrer dem i at have et accepterende og glædesfuldt samspil med deres børn, og manglen heraf kan give sig til udtryk i aggressiv og antisocial adfærd hos børnene. I den ægteskabelige relation spiller symptomerne på PTSD endvidere en negativ rolle. PTSD medfører ændringer i forholdet til andre, hvilket f.eks. kan vise sig ved, at den syge isolerer sig og trækker sig tilbage fra omverdenen, afbryder intime forhold og udvikler vedvarende mistillid. Dertil kommer ændringer i betydningssystemer, herunder f.eks. tab af tro og tillid samt en følelse af håbløshed og fortvivlelse. Kvinderne har generelt problematiske forhold til deres mænd grundet ovennævnte ændringer. De taler generelt kun lidt med deres mænd, og i mange tilfælde isolerer manden sig frivilligt i et værelse. Mændenes sparsomme udadvendte energi synes i mange tilfælde at blive brugt på at opretholde relationen til børnene. I de tilfælde, hvor der kunne identificeres alvorlige ægteskabelige problemer, stod det klart, at separation og skilsmisse ikke er en bæredygtig mulighed. Dels vil et afbrudt ægteskab ifølge kvinderne medfører en alvorlig risiko

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Børn i flygtningefamilier

Børn i flygtningefamilier 6.6.2013 Side 1 Børn i flygtningefamilier Arbejdet med flygtningefamilier I praksis Side 2 Problemstillinger > Ofte fokus på den praktiske hjælp, mindre fokus på den psykosociale hjælp. > Lidt eller ingen

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Introduktion til arbejdet med veteraner

Introduktion til arbejdet med veteraner VETERANCENTRET Når veteraner skal videre i ET CIVILT job Introduktion til arbejdet med veteraner INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER UDSENDELSEN PSYKISKE REAKTIONER PÅ EN UDSENDELSE

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16.

Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge. 16. Præsentation af MindSpring for faggruppen af socialrådgivere ved behandlingsinstitutionerne for traumatiserede flygtninge 16. september 2014 Hvad er MindSpring MindSpring er navnet på en gruppemetode,

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere