Etik & Moral - esoterisk belyst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etik & Moral - esoterisk belyst"

Transkript

1 1

2 Etik & Moral - esoterisk belyst Erik Ansvang 2

3 Etik & Moral - esoterisk belyst Af Erik Ansvang Der er endnu ikke fundet et ord, som fyldestgørende beskriver instinktet for det gode og det sande for retfærdighed og ære for kærlighed og visdom som udtrykkes med så kraftløse ord som etik og moral. Etikken og moralen har det rigtig dårligt på mange områder i menneskelivet, og derfor er emnet særdeles aktuelt. Man kunne nemt få den opfattelse, at emnet er nyt og skal indarbejdes i nutidens civilisation, men sandheden er, at etik og moral har været et fast tema i alle store kulturer. Etik og moral defineres ofte som hensigtsmæssige love og regler for menneskets adfærd, og allerede for titusinder af år siden i det gamle Egypten havde man regelsæt i Dødebogen, som indeholdt de dyder, man skulle leve op til og stå til regnskab for ved livets afslutning. Mennesket skulle dengang stå til regnskab for 42 bud. Den afdøde havde sandsynligvis ikke frigjort sig fra al synd eller karma, og ifølge Dødebogen skulle man derfor træde frem for 42 dommere, som dømte hver sin særlige synd eller overtrædelse af de etiske og moralske regler. De 42 synder er synder, som Osiris havde erklæret sig fri for. De begynder alle med: Jeg har ikke. De vigtigste er: 3

4 v Egyptens moralbud Jeg har ikke syndet! Jeg har ikke røvet! Jeg har ikke bedraget! Jeg har ikke stjålet! Jeg har ikke slået ihjel! Jeg har ikke løjet! Jeg har ikke stjålet mad! Jeg har ikke sladret! Jeg har ikke bedrevet hor! Jeg har ikke overtrådt loven! Jeg har ikke stukket ild på! Jeg har ikke været døv mod sandheden! Jeg har ikke skabt konflikter! Jeg har ikke begået vold! Jeg har ikke handlet tankeløs! Jeg har ikke brugt unødvendige ord! Jeg har ikke misbrugt Guds navn! Jeg har ikke handlet falsk! etc.! Moses for år siden De egyptiske moralbud indeholder mange værdier, hvis man ønsker at bevare et velfungerende samfund. Der kræves lydighed, sammenhold, barmhjertighed, ærlighed og sandhed. Og det hele blev underbygget af den religiøse bevidsthed, der var kernen i hele samfundsstrukturen og kulturen. De egyptiske moralbud minder imidlertid meget om Moses 10 bud. Moses er som bekendt stifteren af den jødiske religion, og han var jødernes store lovgiver. Moses var oplært og indviet i de 4

5 egyptiske mysterier. Hele historien med rørkisten, prinsessen osv. er imidlertid identisk med en tilsvarende episode med den babyloniske Sargon, der levede længe før Moses. I virkeligheden var der tale om et kendt kongebarnsritual, og det antyder, at Moses ikke var jøde, men egypter og kronprins. Det er imidlertid ikke emnet i denne artikel, men pointen er, at Dødebogen fandtes på Moses tid, og forbindelsen mellem de 42 bud og De 10 bud vanskeligt ikke at få øje på, selvom der er delte meninger om denne sammenhæng. Moses opgave som lovgiver forringes ikke det mindste, fordi han har forstået værdien af de egyptiske moralbud, og har overført dem i forenklet form til jøderne. Men problemet for jøderne og mennesker, der tror på Bibelen, er, at hvis Moses modtog inspirationen fra de gamle egyptere, rokker det jo ved myten om, at han modtog dem direkte fra Gud oppe på Sinai-bjerget. Buddhas ottefoldige vej for år siden Buddhas ottefoldige vej er også moralske anvisninger, som skulle hjælpe mennesker væk fra lidelsens eller syndens vej. Buddhas ottefoldige vej 1. Den rigtige viden. 2. Det rigtige mål. 3. Den rigtige tale. 4. Den rigtige handlemåde. 5. Den rigtige levemåde. 6. Den rigtige stræben. 7. Den rigtige indsigt. 8. Den rigtige meditative fordybelse. 5

6 I traditionel buddhisme knyttes der nogle forskrifter til de to bud, der kræver rigtig tale og rigtig handling. Det forbydes o at slå ihjel (både mennesker og dyr). o at stjæle. o at praktisere forkerte seksuelle glæder. o at lyve. o at indtage berusende drikke og gifte. Patanjali for ca år siden Patanjalis yoga-system er også kendt som den ottefoldige vej, men dette system er langt mere end en kodeks for menneskers opførsel. Patanjalis ottefoldige vej 1. Moralsk opførsel (yama). 2. Overholdelse af religiøse bud (niyama). 3. Rigtig holdning (asana). 4. Beherskelse af de fine livsstrømme (pranayama). 5. Tilbagetrækning af sanserne (pratyahara). 6. Koncentration (dharana). 7. Meditation (dhyana). 8. Overbevidst oplevelse (samadhi). 6

7 Yama ikke-vold, sandfærdighed, hæderlighed, afholdenhed og ikke-begær lighed. Niyama renhed i krop og sind, tilfredshed i alle forhold, selvdisciplin, selvransagelse og hengivenhed over for Gud og guru. Asana rygsøjlen skal holdes lige og kroppen i en bekvem stilling for meditation. Pranayama Beherskelse af de fine livsstrømme. Pratyahara tilbagetrækning af sanserne fra ydre genstande. Dharana Koncentration evnen til at holde tankesindet fast ved én enkelt tanke. Dhyana meditation. Samadhi en overbevidst tilstand, der også betegnes som befrielse i betydningen befrielse for binding til alt i den forgængelige verden. Jesus for år siden Og for år siden gav Jesus påbud om, at mennesket skal elske sin næste som sig selv. 7

8 Etik i den esoteriske lære Når de største åndelige skikkelser kommer med opfordringer til etisk og moralsk adfærd, kan man roligt gå ud fra, at etik og moral har en central plads i åndsvidenskaben. Åndsvidenskaben er i alt væsentligt helt og aldeles etisk. Det er ikke muligt at forstå den guddommelige visdom (og de oprindelige visdomsreligioner) uden at bemærke, at etikken løber som en gylden tråd gennem hele systemet og gennem den esoteriske filosofi. At ægte åndsvidenskab skulle kunne adskilles fra etik er helt utænkeligt. Der findes ingen ægte åndsvidenskab, som ikke inkluderer den højeste etik, som menneskets moralske sans kan fatte. Dette faktum kan ikke understreges kraftigt nok. Etik i den esoteriske filosofi er ikke kun et produkt af menneskers ideer formuleret som konventionelle regler, der er passende for menneskets adfærd. Den er baseret på selve Universets struktur og karakter. Universets grundlæggende udtryk er kærlighed-visdom, som i sit væsen er etisk, for hverken kærlighed eller visdom kan eksistere uden etik. Etik kan heller ikke eksistere, hvis den er afskåret fra kærlighed eller visdom. Måske var det etikkens naturlige forbindelse til det universelle, der fik Immanuel Kant 1 til at præsentere dette etiske princip: Man skal altid handle sådan, at den regel man følger, kan gøres til en universel almengyldig lov. Virtus virtue dyd Den filosofiske årsag til at de gamle kulturer lagde stor vægt på, hvad der på latin var almindeligt kendt som virtus hvorfra ordet virtue ( dyd ) stammer er, at det udspringer fra undervisningen i de store mysterieskoler. Her vidste man, at dyd og etik hvorfra det moralske instinkt i mennesket stammer har sin oprindelse i Universets hjerte i den kosmiske harmoni. Det er på tide, at mennesket i Vesten én gang for alle forlader den misforståelse, at etik bare er almindelig moral. Det er en behagelighed, der er udviklet af mennesket for at blødgøre de barske krav for samvær i åndelig forstand. 1 Immanuel Kant tyske filosof ( ) 8

9 Ordene moral og etik stammer fra henholdsvis latin og græsk, og de henviser til skikke og sædvaner, der er passende i civiliserede samfund. Men selvom dette faktum er indiskutabelt, er det desuden fejlagtigt, for som det fremgår, har man endnu ikke fået et ord, som fyldestgørende beskriver instinktet for det gode og det sande for retfærdighed og ære for kærlighed og visdom som udtrykkes med så kraftløse ord som etik og moral. Moral i den esoteriske lære Hvad er det moralske grundlag? Det er det vigtigste spørgsmål, man kan stille til ethvert tankesystem. Er moralbegreberne baseret på autoritative udsagn? Hviler moralbegreberne på retsnormer hos et flertal, fordi det er nødvendigt at have visse regler, som det først og fremmest er bekvemme at følge? Eller er etik og moral baseret på sandheder, som det ikke bare er formålstjenlige at følge? Forhåbentlig på sidstnævnte. Man kan sige at moral er rigtig adfærd baseret på rigtige synspunkter og rigtig tænkning. Med moral tænkers der ikke så meget på de meninger, som nogle pseudofilosoffer udtrykker, når de påstår, at moral er mere eller mindre det, som er godt for samfundet. De tager udgangspunkt i det latinske ord mores, som betyder gode skikke i modsætning til dårlige skikke. Nej! Moral er mennesket instinktive sult efter retfærdighed, eller ønske om at være god mod andre, fordi det føles godt og tilfredsstillende at handle på denne måde. Når mennesket indser, at det er ét med alt indeni og udenom, højt og lavt at det er ét med alt, ikke så meget på den måde, som medlemmer af et samfund udgør en enhed ikke så meget som individer i en hær udgør en enhed men snarere på den måde som kroppens molekyler, som molekylets atomer, som atomets elektroner udgør en enhed ikke en forbindelse, men en åndelig enhed. Når mennesket forstår dette, ser det sandheden. 9

10 Når et menneske forstår sandheden, skal det indrette sine tanker, følelser og handlinger efter denne indsigt. Karma betyder handling på både tankens, følelsens og det fysiske plan, og er derfor nært knyttet til etik og moral. Det fremgår også af forklaringen på karma i det teosofiske leksikon: Theosophical Glossary. Karma : Fysisk handling. Metafysisk, gengældelsens lov årsags-virknings loven eller etiske årsagsforhold. Der findes god karma og dårlig karma. Karma er den kraft, der kontrollerer alle ting og skaber moralsk handling eller moralsk virkning af en handling begået for at opnå noget, som tilfredsstiller det personlige begær. Etik og moral i nutiden Menneskets holdning til etik og moral kommer tydeligst til udtryk i erhvervslivet. Er der et område, hvor mennesker handler, og hvor menneskeheden anvender enorme ressourcer i form af tanker, følelser og praktiske aktiviteter, er det her. Kampen om kunder og markedsandele er et konstant drama, som tydeligt demonstrerer den grundlæggende holdning til etik og moral. Man kæmper om markeder, men et marked er i virkeligheden ingenting. Ligesom et torv blot er en tom plads, er et marked ingenting, før mennesker foretager sig noget på pladsen. Det samme gælder en virksomhed. En virksomhed er ikke et navn eller en bygning eller en adresse. En virksomhed er et sted, hvor mennesker er virksomme. I centrum for det hele er mennesket. Det enkelte menneske. I virksomhederne kaldes disse enkeltpersoner som bekendt for medarbejdere. Medarbejderne For at forstå nutiden, er det nødvendigt at forstå tiden, der er gået forud. For at kunne tage det næste trin, må man vide, hvilke trin man har betrådt, og hvilket trin man står på lige nu. Synsvinklen er medarbejdernes altså det enkelte menneskes. 10

11 Udviklingens årtier Der var engang, hvor medarbejdere blev betragtet som en variabel omkostning, der blev brugt efter behov. Sådan var etikken og moralen dengang. Medarbejdere blev indkøbt som en råvare ligesom fyringsolie, inventar og kontorartikler. Og engang accepterede man det. Så kom der en periode, hvor medarbejderne gjorde oprør mod denne moral. De havde bare ikke den nødvendige gennemslagskraft til at ændre forholdene. I dag er situationen ændret. Medarbejderne er nu en strategisk konkurrenceparameter. Det er derfor interessant at kaste et blik på udviklingen siden 50 erne for at få en bedre forståelse af denne proces og dermed også af udviklingen inden for etik og moral. Konkurrenceparametre 50 erne produktionens årti I 50 erne var kodeordet produktion. Det handlede om at skabe normale tilstande efter Anden Verdenskrigs magre år. Forbrugslysten var stor. En række teknologier, der var udsprunget af krigsforskningen, åbnede nye muligheder inden for materialer og produktudvikling såvel som produktionsmetoder. Produktionsapparatet var nedslidt og underdimensioneret. Og beskæftigelsessituationen var ikke den bedste. Man var taknemmelig for et fast job og gjorde ikke vrøvl. Medarbejdere var en af de råvarer, der var nemmest at fremskaffe i efterkrigstiden, og medarbejderne blev så at sige behandlet derefter. Sådan var etikken og moralen i 50 erne. Konkurrenceparameter: Evnen til at producere. 60 erne salgets årti I 60 erne var produktionsapparatet kommet på skinner. De nye teknologier, der var et positivt resultat af krigen, betød, at markedet så en række nye spændende produkter som samtidig var til at betale på grund af det nye effektive produktionsapparat. Nu gjaldt det om at få solgt de nye varer, der dagligt sprøjtede ud fra samlebåndene. Sælgeren med mappen under armen og foden i døren prægede landskabet. 11

12 Samtidig voksede befolkningens ønske om at få større del i alle de herlige materielle goder, der nu var tilgængelige. Og med dette ønske fulgte også kravet om at få større del i profitten. Medarbejdernes taknemmelighed over i det hele taget at have et job, udviklede sig efterhånden til en voksende mistro over for profitmagerne, der iført nålestribet vest, dobbelthage og mavebæltecigar sad på den store pose med penge. 60 erne var fagforeningernes blomstringsperiode. Købekraften voksede. Salgsmulighederne voksede. Alle salgskurver pegede opad. Konkurrenceparameter: Evnen til at sælge. 70 erne økonomiens årti I begyndelsen af 70 erne ramlede det hele. Oliekrisen satte fart i en udvikling, der allerede var godt i gang. Pludselig havde man inflation og lavkonjunktur. Udlandsgælden var astronomisk på grund af umådeholdent krav om velfærdsstigning. En demotiverende skattebyrde til finansiering af en uproduktiv offentlig sektor hvilede tungt på medarbejderne. I 60 erne havde man koncentreret sig om salgssiden og købt sig ro ved at honorere stadig større lønkrav fra medarbejderne. Pludselig forsvandt salget. Bundlinjen gik i rødt. I direktionskontorerne rettede man pludselig opmærksomheden mod økonomisk overlevelse. Det betød budgetlægning og økonomistyringssystemer over hele linjen. Og computerteknologien gjorde det muligt. Men medarbejderne havde vænnet sig til hvert år at bære en stadig tungere lønpose med sig hjem. Derfor var der ikke den store forståelse for sammenhængen mellem virksomhedens succes og medarbejdernes løn. Fagbevægelsen kæmpede krampagtigt for at retfærdiggøre sin eksistens ved stadig at tilkæmpe højere lønninger. Konkurrenceparameter: Evnen til at overleve økonomisk. 12

13 80 erne strategiplanernes årti Forskrækkelsen fra 70 erne fik erhvervslivet til at forberede sig bedre på fremtiden. Vi skal planlægge langsigtet, sagde alle i kor. Man forsøgte at forudse fremtiden. Og man forsøgte at påvirke fremtiden. Man stod jo med et stort produktionsapparat. Medarbejderne var blevet en særdeles tung omkostningsfaktor. Forsknings- og udviklingsomkostningerne forud for introduktion af nye produkter blev større i takt med produkternes voksende teknologiindhold. Man var simpelthen nødt til at tænke langsigtet for at kunne overleve på sigt. Men salget udeblev. Medarbejderne begyndte at stille mere nuancerede krav til deres arbejdsplads. Penge var ikke længere det eneste lyksaliggørende. Sikkerhed i jobbet. Meningsfyldt arbejde. Indflydelse. Arbejdsmiljø. Kortere arbejdstid. Ansvar. Blot for at nævne nogle eksempler. Som en konsekvens af de strenge tider, blev virksomhederne dygtigere til at drive forretning. Og kunderne blev dygtigere til at købe ind. Konkurrenceparameter: Evnen til at planlægge. 90 erne etikkens årti Etik og moral værdier og holdninger begyndte for alvor at komme i centrum i hele den vestlige verden. Både som styringsredskab og som en søgen efter en fælles værdihorisont. Det viste sig ikke alene i politik, men også i virksomhederne. Der er derfor god grund til at se nærmere på denne tendens, og se om der et muligt at afsløre nogle årsager til virkningerne. Konklusionen på dette korte tilbageblik er, at de faste, og såkaldte uforanderlige værdier siden 60 erne har været i opbrud, og i 90 erne blev der behov for faste holdepunkter igen men nye holdepunkter. Konkurrenceparameter: Evnen til at skabe værdier og holdninger. 01 erne bevidsthedens årtier Den bølge af etik og moral, der skyllede hen over planeten i 90 erne, mistede ikke sin styrke ved årtusindskiftet. I de kommende årtier vil den stadig hvirvle umoral og manglende etik op til overfladen. Etikkens bølge vil efterhånden blande sig med den nye bølge, der begynder at rejse sig i det nye årti. Ja etikkens årtier er en forudsætning for den nye bølge for Den Nye Tidsalder bliver bevidsthedsudviklingens årti. 13

14 Det centrale i den nye bølge er en spirende erkendelse af menneskehedens enhed. Ud af denne proces vil en erkendelse af enhed med kosmos eller enhed med skabelsen vokse frem, og det fører uundgåeligt ind på religionens område. Verdens fremtrædende religionsfilosoffer er nemlig for længst kommet til den konklusion, at det centrale i alle religioner er oplevelsen af enhed med skabelsen. Med andre ord synes de alle at være baseret på en evig filosofi. Himmerigets rige Nirvana Moksha De enkelte religioner er vokset frem af forskellige profeters lære. Jesus talte om Himmerigets Rige. Buddha talte om Nirvana (befrielse). Shankara talte om Moksha (frigørelse) etc. Alle synes at beskrive aspekter af oplysning, og de gav råd om, hvordan almindelige mennesker kan nærme sig denne tilstand. Men når læreren var borte, begyndte hans lære at forvanskes. Det er en naturlig konsekvens af, at et budskab går videre fra person til person. Noget udelades og noget nyt tilføjes. Det svarer til at tage en fotokopi af en fotokopi af en fotokopi. Billedet bliver gradvis sløret. På samme måde er åndelig lære blevet sløret og forvansket. De forudsætninger, der skulle opfyldes for at opnå en tilstand af enhedsbevidsthed, er gået tabt. Dogmer og doktriner indføres i overflod, og de diskuteres i det uendelige, men man kan ikke hverken tænke sig til eller diskuteres sig til en oplevelse af højere bevidsthedstilstande. Hvad mennesket i det kommende årti har behov for, er metoder til at fremkalde omfattende bevidsthedsskift. Det vil ikke ske ved at en bestemt religion genoplives, men ved genoplivelse af bestemte esoteriske metoder, der engang gav de oprindelige religioner både liv og effektivitet. En sådan genoplivelse er godt i gang. Konkurrenceparameter: Evnen til transformation. 14

15 Bevidsthedsalderen Peter Russel 2 beskriver i sin bog, Den opvågnende jord, hvordan et lille antal mennesker på højere bevidsthedsstadier kan forandre verden. Georges Gurdjieff, den russiske mystiker og lærer sagde, at kun 100 oplyste mennesker ville være nok til at forandre verden. Der er naturligvis tale om det fænomen, naturvidenskaben kalder kritisk masse. Det betyder, at hvis et tilstrækkeligt stort antal mennesker arbejder med bevidsthedsudvikling ved hjælp af teknikker som f.eks. skabende meditation, kan bevidsthedens tidsalder bryde frem. Men her er emnet ikke fremtidens bevidsthedsalder men etik og moral. Den manglende etik Der er grund til igen at understrege, at det ikke er en ny etik, der skyller hen over den vestlige verden. Snarere tværtimod. Behovet for en ny etik er i virkeligheden udtryk for, at en ældgammel mangel ved den vesterlandske virkelighedsopfattelse pludselig bliver synlig for alle en mangel, der udspringer af, at den etik, man bekender sig til, stort set begrænser sig til forhold mellem mennesker, og nærmere bestemt menneskers mulighed for at handle fornuftigt og rationelt. Hvis en etisk opfattelse kun omfatter mennesker, betyder det, at alt ikke-menneskeligt (dvs. naturen) bliver udelukket fra etikkens domæne. Og ikke nok med det. Hvis mennesket reduceres til rationel fornuft, bliver også de sider af mennesket, der unddrager sig den fornuftbaserede kontrol, holdt ude. Der er ikke plads til instinkt, intuition eller indre tilskyndelse. 2 Fysikeren og forfatteren Peter Russell M.A., D.C.S., F.S.P. 15

16 Darwin, Nietzsche og Freud Lige nu står menneskeheden på en måde uden en fælles tradition, der kan sikre enighed om, hvad der er rigtigt og forkert. Man strides om forskellige livsopfattelser og ingen har monopol på sandheden. Man kan sige, at ved siden af den ene livsopfattelse står den anden parat med den samme ret. Ingen har patent på sandheden, men hver især repræsenterer brudstykker af sandheden. Etik og moral er derfor i dag frit i luften svævende begreber, og for at forstå hvorfor menneskeheden er havnet her, skal man se tilbage i tiden og følge udviklingen i de sidste par hundrede år. Det er nemt at få øje på mindst tre vigtige opdagelser : o Først fandt Charles Darwin ud af, at mennesket nedstammede fra aberne. Det er jo alt andet lige temmelig foruroligende. Han introducerede ideen om formernes udvikling og reducerede bevidstheden til at være et biprodukt. Det blev grundlaget for nutidens materialisme. o Derefter proklamerede Nietzsche (tysk filosof, ), at Gud er død. Det efterlod menneskets alene tilbage, og bevægelsen væk fra kirken, troen og religionen mod et naturvidenskabeligt og gudsforladt livssyn blev styrket. o Endelig fandt Sigmund Freud så ud af, at mennesket styres af sin underbevidsthed, der er et forfærdeligt miskmask af barndomserindringer og undertrykkelse af de naturlige drifter. Konklusionen var, at mennesket ikke engang er herre over sig selv. 16

17 Ingen højere mening med tilværelsen Et menneske, der er reduceret til en maskine, som fungerer efter mekanikkens love, som er uden tro på en gud og en guddommelig orden, og som er uden ansvar for sine tanker, følelser og handlinger, har ikke længere nogen naturlig moral at støtte sig til. Resultatet er, at det enkelte menneske må stå inde for sin egen etik og sine egne holdninger. Den franske eksistentialist Jean Paul Sartre udtrykte det med disse ord: Tilværelsen har kun den mening, man selv tillægger den. Frihed med grænser Dog én ting har man tilfælles i den vestlige verden opfattelsen af frihed. Friheden kommer til udtryk på mange fronter. Her er man opdelt i mange forskellige grupper med frihed til at sætte sine egne mål. Forskellige mål stiller krav om spilleregler, der hvor målene mødes eller kommer i konflikt med hinanden. Det er her, friheden når sine grænseområder her når friheden grænsen til andre gruppers frihed. Her har etikken og moralen sin naturlige eksistensberettigelse. Og fordi grænseområderne hele tiden er i dynamisk udvikling og bevægelse, vil etikken og moralen også være det. Eksempelvis har mange virksomheder opretholdt deres ret til at producere uden væsentlig hensyntagen til forurening og miljø. Det er andres bord. Derfor er det nødvendigt at begrænse friheden og det sker under hensyntagen til helheden. Tanken er ikke ny Tanken er ikke ny. For eksempel beskriver Platon 3 i sit værk Staten et samfund, hvor fornuften råder, men forskelligt på de forskellige niveauer. De moralske dyder 3 Platon græsk filosof (ca f.kr.) 17

18 visdom mod mådehold er specialiseret ud fra forskellige samfundsgrupper. I Platons stat hænger de forskellige dyder nøje sammen med samfundsgruppernes mulighed for at praktisere fri vilje. Uden fri vilje er der ingen mulighed for at udtrykke sin moral. Derfor tager han ikke slaverne med i sine etiske overvejelser. Information kræver sortering Etikbølgen er en naturlig følge af informationssamfundet. Med et stigende informationsbombardement af kendsgerninger og værdier tvinges man til at sortere. Man tvinges til at have en synsvinkel på den daglige overdosis ellers går det galt. Når man skal sortere, skal man have nogle værdinormer at sortere efter. Behov for værdikriterier Man er tvunget til at vælge, og traditionelle relevanskriterier er ikke længere nok. Der er desuden behov for værdikriterier. Med mange tilbud om de rigtige værdier, meninger og holdninger bliver det nødvendigt at tage stilling. Listen over de områder, man tvinges til at tage stilling til, er uendelig lang, men her er nogle eksempler: 18

19 o opsparing eller forbrug. o miljø eller vækst. o indvandrere eller danskere. o hjælp til klodens fattige eller hjælp til nationens fattige. o velfærdssamfund eller privatisering. o åndsvidenskab eller naturvidenskab. o arbejdsfri eller arbejde. o familien eller karrieren. Tryghedssøgen En anden begrundelse for etikbølgen er utryghed. Værdierne var som sagt i opbrud i 1960 erne, da den økonomiske vækst var meget høj og beskæftigelsen var sikret. Med stigende utryghed på jobmarkedet og udsigt til velstandstilbagegang bliver materialisme og eksperimenter mindre interessante. Faste værdier herunder etiske og moralske regler bidrager til denne tryghed. Reaktion på fortiden En tredje årsag er en reaktion på fortidens værdier. I den internationale højkonjunktur opstod risikoviljen. Smartness og grådighed var holdninger, der bredte sig til Danmark. Under den efterfølgende lavkonjunktur har nedturen været brat. Smartness viste sig i denne fase at være tabsgivende. Det er derfor ikke mærkeligt, at man begyndte at lægge vægt på andre værdier herunder etik og moral. Man ser en penduleffekt, hvor pendulet svinger langt forbi midten og ud til den anden side. Etikken i centrum igen Etikken og moralen er kommet i centrum både som et styringsredskab og som en søgen efter en fælles værdihorisont. Især i USA har der været stor interesse for business etichs. Der undervises i business etichs på amerikanske universiteter og højere læreanstalter, og der udgives i stribevis af bøger om emnet. 19

20 Tydeligst har det vist sig i politiske spørgsmål. Præsident Clintons verdenskendte affære med Monica Lewinsky var et kart signal om en høj moral hos verdens ledere. I kølvandet på anklagerne mod Clinton afdækkede pressen den ene umoralske affære efter den anden hos de moralske anklagere republikanerne i Repræsentanternes Hus. Korruption i den olympiske komité er et andet eksempel på, at umoralen nu kommer op til overfladen. For ikke at nævne de utallige dopingskandaler, hvor sportsfolk forsøger at snyde sig til en sejr med umoralske metoder. Etikbølgens dønninger skyller ind over Danmark Danmark går ikke fri. I Folketinget er der en tendens til at etiske emner begynder at fylde mere på bekostning af nationaløkonomiske emner for eksempel: o Dødskriterier. o Genmanipulation. o Flygtningepolitik. o Husdyretik. o Økologisk landbrug. o Miljø. Og der skal være overensstemmelse mellem løfter og lovgivning. Gamle dages lokkemad med tykke skiver valgflæsk accepteres ikke længere, og løftebrud kan omgående registreres i meningsmålingerne. Etik i virksomhederne og den offentlige sektor I virksomhederne ses en endnu svag tendens til, at etiske og moralske standpunkter bygges ind i strategien både af hensyn til medarbejdere (virksomhedskulturen) og kunderne. Det drejer sig nemlig om overlevelse for bå-de produktet og virksomheden, og efterhånden er en række etiske krav så indlysende, at selv den mest talfikserede bogholder kan se nødvendigheden. Der er ingen tvivl om, at ikke ret mange virksomheder kan tåle at blive kendt i offentligheden som forurener, accept af leverandører, der benytter børnearbejde eller det, der er værre. Og i mange tilfælde bliver det omvendt den grønne tankegang, der bruges til at profilere virksomheden. En profil, der ofte stopper ved, at årsregnskabet trykkes på genbrugspapir, men i bedste fald ses som ærlig produktudvikling. 20

21 Det etiske regnskab er også ved at trænge ind i den offentlige sektor, hvor f.eks. den såkaldte MEDaftale (MEDbestemmelse og MEDindflydelse) er en form for samarbejdsaftale i den kommunale sektor. Fra miljø til etik I 1980 erne og tidligere var miljøet i centrum af debatten. Emner som rene fødevarer og ren natur var på dagsordenen. På en måde er miljøsagen ved at sejre sig til døde. Den er løbet tør for modstandere. Miljøet bliver fortsat et af fremtidens væsentligste samfundsproblemer. Begrænsningen af fremtidens miljøproblemer vil kræve samfundsmæssige løsninger. Det betyder bl.a., at man ikke kan forvente, at teknologiske fremskridt vil løse problemerne. Miljøhensynene skal inddrages i al menneskelig adfærd, og dermed bliver der reelt tale om et moralsk spørgsmål. Miljøet og moralen omtales senere. Men mange engagerede miljødebattører har søgt nye græsgange. Etikken er det nye. Det er måske begyndt med gentests og husdyretik, men det vil fortsætte med moral og etik for borgernes adfærd herunder deres forbrug. Et forbrug skal være etisk korrekt. Den etiske debat vil i mindre grad dreje sig om sociale forhold. Fokus vil være det enkelte menneskes adfærd. Hvad forstås ved etik? I forbindelse med men ikke udelukkende på grund af den teknologiske udvikling bliver mennesket mere og mere bevidste om, at det, man kan gøre, ikke nødvendigvis er det, man bør gøre. Bevidst eller ubevidst får etikken indflydelse på beslutninger og handlinger. Etik og moral har til hensigt at styre tanker og handlinger det fremgår af ordenes betydning: Etik o Ordet etik stammer fra det græske ord ethikos. o Ethikos betyder sædelig. o Det er afledt af ordet ethos, der betyder sædvane. o (Sæder = skikke). Moral o Ordet moral stammer fra det latinske ord morale. o Morale er afledt af ordet mores, som betyder skik. o (Skikke = sæder). 21

22 Etik blev anvendt af Aristoteles Ordet etik blev anvendt af Aristoteles om den rigtige måde at leve på dvs. det ene menneskes rigtige optræden overfor det andet eller det, der i dag kaldes rigtige menneskelige relationer. Moral stammer fra romerne Ordet moral blev anvendt af romerne (for eksempel Cicero) som ønskede orden i samfundet. Begge ord betyder egentligt dybest set det samme: Skik og brug. Etik og moral er derfor det, man har erfaret sig til, og som er fornuftigt i forskellige situationer. Etik er derfor i høj grad kulturbestemt. Hvad er forskellen på etik og moral? Hvis etik og moral betyder det samme, tror mange, at der ikke er forskel på etik og moral, men man kan til en vis grad skelne mellem de to ord. Etik er den dybere begrundelse for det alment accepterede. Moral er den måde, man forvalter etikken på Inge-Lise Paulsen: Et spørgsmål om etik Etikken er de bagvedliggende principper, mens moralen er anvendt etik. Moral er private regler, som det enkelte menneske bruger i sin hverdag for at samstemme hensyn og opløse konflikter. Etik er offentlige og overordnede principper, som bruges til at samstemme mange moraler, så de kan omgås hinanden på en civiliseret måde. 22 Ole Thyssen: Et spørgsmål om etik

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT. www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE AF ANNIE BESANT Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk HUKOMMELSE Af Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og på hvordan

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Dynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk

Dynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk 1 Dynamisk meditation Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 Dynamisk meditation Af Kenneth Sørensen Hvad er dynamisk meditation? Der findes utallige former for meditation, og ofte er der tale om de samme

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Indre stilhed. www.visdomsnettet.dk

Indre stilhed. www.visdomsnettet.dk 1 Indre stilhed www.visdomsnettet.dk 2 Indre stilhed (Oversættelse Ebba Larsen) Evnen til tavshed og teknikken til stilhed De fleste vil sikkert indrømme, at de ikke i tilstrækkelig grad praktiserer og

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 03 MENNESKETS EVOLUTION Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 03 MENNESKETS EVOLUTION Af Erik Ansvang De syv legemer og stofplaner Her er det tanken at studere

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 Den LARMENDE Stilhed Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Den larmende stilhed Af Erik Ansvang Støj, støj, støj Man ser det overalt. Højtsnakkende mennesker med mobiltelefonen presset mod øret stående,

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

MEDITATION. - og sjælens udviklingsstadier. Kenneth Sørensen.

MEDITATION. - og sjælens udviklingsstadier. Kenneth Sørensen. 1 MEDITATION - og sjælens udviklingsstadier Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 Meditation - og sjælens udviklingsstadier Af Kenneth Sørensen Der er stor forskel på sjælen i dens egen verden og den

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom 1 hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom Af Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang Hermes er identisk

Læs mere

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Udgivet af Susan Schvartz Larsen Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et

Læs mere

Prædiken pinsedag. Salmer:

Prædiken pinsedag. Salmer: Prædiken pinsedag Salmer: DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 300: Kom, sandheds Ånd DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem // DDS 287: Kraften fra det høje DDS 446: O, lad din Ånd DDS 291: Du som

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

OVERSIGT over meditationer på VisdomsNettet

OVERSIGT over meditationer på VisdomsNettet 1 OVERSIGT over meditationer på VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk 2 Hvilke meditationer finder du her? Information om Skabende meditation Under Oversigt over meditationerne finder du materiale, der kan

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Hvad er Mazdaznan? Skrevet af CM - Senest opdateret Fredag, 01. november 2013 22:58

Hvad er Mazdaznan? Skrevet af CM - Senest opdateret Fredag, 01. november 2013 22:58 Hvad er Mazdaznan? Vi er en lille gruppe mennesker, som interesserer os rigtig meget for et mange tusind år gammelt system, som hedder Mazdaznan. Vi synes at dette system er helt fantastisk og specielt

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Hvorfor frygte DØDEN? www.visdomsnettet.dk

Hvorfor frygte DØDEN? www.visdomsnettet.dk 1 Hvorfor frygte DØDEN? www.visdomsnettet.dk 2 Hvorfor frygte DØDEN? (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Frygt eller glæde? De fleste mennesker frygter døden. Den mest grundlæggende årsag

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

SYMBOLIK tilslører & afslører

SYMBOLIK tilslører & afslører 1 SYMBOLIK tilslører & afslører Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Symbolik tilslører & afslører Af Erik Ansvang Gudinden Isis var Verdensmoderen. Isis symboliserede stof og form på alle niveauer. Stoffet

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Auralæsning. Erik Ansvang.

Auralæsning. Erik Ansvang. 1 Auralæsning Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Auralæsning Af Erik Ansvang En clairvoyant kan se aura. Men det er ikke enhver clairvoyant, der kan læse den. Det fysiske lys kan spaltes i underfrekvenser

Læs mere

Tanker om SEKSUALITET

Tanker om SEKSUALITET 1 Tanker om SEKSUALITET World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om SEKSUALITET Fra Dealing with Sexuality (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Rytme og timing Skabelse er de indre, subtile

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere