Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005."

Transkript

1 Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf eller , mail 20. juli 2005

2 2 Figur 1 Beliggenheden af de tre undersøgte dambrug med indtegning af de tre lokaliteter, hvor der hvert sted blev udsat ca. 500 mærkede smolt (grundkort fra med påtegnede detaljer). Der er ikke andre dambrug i systemet. 1. Problemstilling Havørreden gyder i vandløb og kan kun opretholde naturlige bestande, hvis den kan vandre frit mellem fersk- og saltvand. Men en række undersøgelser har påvist, at mange ørreder ikke kan passere bl.a. dambrugsopstemninger i op- og/eller nedstrøms retning (Aarestrup?, Nielsen 2004). Åresvad Å er målsat som gyde- og opvækstvandløb for ørred, og der er en vis naturlig produktion af ørred fra gydning (Danmarks Fiskeriundersøgelser 1995 & 2004, Moeslund 2005). Desuden udsættes der hvert år en del havørredyngel- og ungfisk (tabel 1). For at skabe en naturlig bestand uden udsætningsbehov anlagde Viborg Amt i 1999 et stryg ved Karup Mølle Dambrug - men amtets undersøgelser har siden vist, at der kun vandrer få havørreder på gydevandring gennem stryget. Det har bl.a. skabt tvivl om, hvorvidt stryget kun er delvist passabelt for havørred på opstrøms gydevandring eller for nedstrøms trækkende havørredungfisk (smolt) fra Åresvad Å-systemet (Nielsen 2000, Moeslund 2005). I foråret 2000 blev det undersøgt, om der passerede ørredsmolt fra Åresvad Å med vandet ind på Karup Mølle Dambrug. Undersøgelsen viste, at det stort set ikke var tilfældet - men det blev ikke påvist, om smoltene kunne vandre forbi dambruget og videre ned til Karup Å (Nielsen 2000). Viborg Amt iværksatte i foråret 2005 en undersøgelse af smoltnedtrækket forbi de tre dambrug i Åresvad Å (figur 1). Amtet ønskede at finde ud af, hvor stor en procentdel af smoltene, der finder forbi dambrugene under trækket ned til Karup Å. Desuden skulle undersøgelsen fra 2000 gentages. Tabel 1 Oversigt over de årlige udsætninger af ørred i Åresvad Å-systemet opstrøms Karup Mølle Dambrug siden 1995 (data fra DFU s udsætningsplaner fra 1995 og 2004). I 2005 blev der desuden udsat toårs smolt som vist på figur 1 og i tabel 2. Udsætningsplan Strækning Yngel Etårsfisk Karup Ml. Dambrug - Alskov Dambrug Alskov Dambrug Ulvedal Dambrug Opstrøms Ulvedal Dambrug - - Karup Ml. Dambrug - Alskov Dambrug Alskov Dambrug Ulvedal Dambrug Opstrøms Ulvedal Dambrug

3 3 2. Projektbeskrivelse Billederne på forsiden viser en ørredsmolt og stryget ved Karup Mølle Dambrug.. Et af vandindtagene til dambruget ses forrest i billedet (ved den lille gangbro). Ved normale nedbørshændelser løber alt det vand, dambruget ikke bruger, ned i stryget, enten direkte eller over den lange overløbskant. Ved meget kraftig nedbør kan det dog hænde, at der både løber vand til stryget over overløbskanten og i frislusen under vejen ved siden af overløbskanten (se det lille foto på forsiden og figur 2) - men det er sjældent, at vandstanden stiger så meget i møllesøen. Undersøgelsen blev udført ved at montere en stor specialsyet ruse med 8 mm maskemål i strygets nedstrøms ende (på husets bagside). Som vist på forsidebilledet var rusen monteret på en tætsluttende jernramme på huset, så den fangede alle fisk, der vandrede nedstrøms forbi dambruget. Fælden var i funktion i hele den periode, hvor smoltene trak (fra 29. marts til 1. juni 2005). Ud over denne ruse blev der den 29. marts monteret tre finmaskede (8 mm) ruser bag afgitringerne ved dambrugets vandindtag (A, B og D, se figur 2), så de fisk, der passerede med vandet ind på dambruget, kunne registreres. Denne undersøgelse af indtrækket på selve dambruget var en gentagelse af undersøgelsen fra 2000 (Nielsen 2000). For at kunne beregne den procentdel af smoltene, der vandrer forbi de tre dambrug på figur 1, blev der den 2. april udsat ca. 500 mærkede toårs smolt opstrøms hvert dambrug (figur 1). Hver gruppe af fisk var mærket forskelligt ved afklipning af en fedt- eller bugfinne, så et evt. tab forbi de enkelte dambrug senere kunne beregnes ud fra fangsten af de enkelte udsætningsgrupper i fælden ved Karup Mølle Dambrug. Smoltene stammede fra Karup Å Sammenslutningens avl fra åens egen stamme. Da fiskene var ret store, blev de sorteret før mærkningen den 31. marts, så der stort set kun blev mærket fisk op til 20 cm (figur 3). Årsagen til sorteringen var, at fiskenes vandretrang mindskes, hvis de bliver for store, og der ønskedes så stor en udvandringsprocent som muligt. Figur 2 Principskitse over vandindtagene til Karup Mølle Dambrug, som indtager vand ved A, B og D, mens C ikke er i funktion. Vandindtaget til stryget ligger umiddelbart til venstre for A (se evt. forsidefoto). I 2005 var der lige som i 2000 monteret ruser bag vandindtaget til A, B og D.

4 4 Længdefordelingen af 1522 udsatte smolt, foråret Alle udsatte 400 Antal smolt Længde i cm Figur 3 Længdefordelingen af 1522 mærkede smolt, som blev udsat i Åresvad Å den 2. april Smolttrækket stopper normalt sidst i maj, og der blev kun fanget få smolt med dages mellemrum de sidste dage i maj. Derfor blev fælderne optaget 1. juni. For at få et skøn over, hvor mange udsatte fisk, der var blevet stående i vandløbet, blev der den 9. juni elektrofisket på en ca. 1,5 km lang strækning af Åresvad Å fra Karup Mølle Dambrug og opstrøms, hvor alle ørreder i smoltstørrelse blev undersøgt for mærkekode (det var ikke muligt at elfiske i selve mølledammen). Hertil blev anvendt en watts jævnstrømsgenerator, som blev trukket op gennem vandløbet i en lille gummibåd. Desuden blev en delstrækning på 100 m gennemfisket to gange, så effektiviteten af fiskeriet kunne beregnes efter udtyndingsmetoden (og hermed hvor mange mærkede fisk, der i alt stod på den befiskede strækning). Endelig blev der den 10. juni elektrofisket fra Alskov Dambrugs stemmeværk og ca. 250 m opstrøms til et militærområde med det formål at registrere, om der var mærkede fisk, og i givet fald hvilke. Da smolttrækket ofte finder sted ved stigende vandtemperaturer og/eller ved stor afstrømning, blev vandtemperaturen registreret hver time i hele perioden med en datalogger. Tilsvarende er der indhentet data for vandføringen i Åresvad Å fra Hedeselskabets målestation umiddelbart opstrøms Karup Mølle Dambrug.

5 5 Elektrofiskeri i Åresvad Å opstrøms Karup Mølle Dambrug 9. juni Resultater 3.1 Tabsprocent ved Ulvedal-, Alskov- og Karup Mølle Dambrug Elektrofiskeriet den 9. juni fra mølledammen ved Karup Mølle Dambrug og 1,5 km opstrøms viste, at ca. 9 % af de ørreder, der var udsat på strækningen (fedtfinneklippede), stadig stod i vandløbet på den befiskede strækning. Der var flest fedtfinneklippede ørreder tættest på mølledammen og nedstrøms udsætningsstedet, men nogle få var vandret lidt opstrøms fra udsætningsstedet. Der blev også fanget en del ørreder, der var udsat opstrøms Ulvedal henh. Alskov Dambrug. De sidste ca. 500 m blev der dog slet ikke fanget mærkede ørreder fra nogen af udsætningerne. Der ses en del ørreder i smoltstørrelsen i mølledammen, givetvis også mærkede ørreder fra forsøgsudsætningen. Tilsvarende viste elfiskeriet umiddelbart opstrøms Alskov Dambrug, at der her stod en del ørreder, som var udsat opstrøms Ulvedal henh. Alskov Dambrug (men ikke nogen fedtfinneklippede), For at kunne beregne den procentdel af de vandrende (udsatte) ørreder, der passerede de enkelte dambrugsopstemninger, er der derfor for alle tre udsætningsgrupper korrigeret for, at 9 % af de udsatte ørreder er blevet stående i vandløbet i stedet for at vandre. Herefter er tabet ved de enkelte dambrug beregnet (tabel 2): Tabel 2. Detaljer om de mærkede smolt, der blev udsat tre steder i Åresvad Å 2. april *Den beregnede tabsprocent forbi dambrugene er et maksimalt tab, da der ikke kan korrigeres for evt. dødeligheder fra rovfisk, fiskeri, fugle etc. Der blev dog ikke fanget gedder og andre større rovfisk ved elfiskeriet på 1,5 km af Åresvad Å opstrøms Karup Mølle Dambrug, så der er nok ikke blevet ædt ret mange smolt af rovfisk. Se evt. beregningseksemplet vedr. tabsprocenter i boks 1. Udsætningslokalitet Antal udsat Heraf udvandret (91 %) Genfangst i fælde nedstrøms Karup Ml. Dambrug Samlet tab under vandring (%) *Tab ved dambruget (%) 1. Opstrøms Ulvedal Dambrug Opstrøms Alskov Dambrug Opstrøms Karup Ml. Dambrug

6 6 Boks 1: Beregningseksempel Alskov Dambrug: Ved Karup Mølle Dambrug blev der kun genfanget 67 % af de fisk, der formodes at vandre, så tabet af vandrende smolt er her beregnet til 33 %. Men et tilsvarende tab ved Karup Mølle Dambrug må gælde for de smolt, der først er fundet forbi Ulvedal- og Alskov Dambrug. Der blev fanget 43 smolt nedstrøms Karup Ml. Dambrug af den gruppe, der blev udsat opstrøms Alskov Dambrug. Med et tab ved Karup Ml. Dambrug på 33 % må der derfor være vandret 43:0,67 = 64 smolt ned til Karup Mølle Dambrug fra denne udsætning. Disse 64 smolt udgør kun 14 % af de smolt, der formodes at være vandret nedstrøms fra udsætningen lige opstrøms Alskov Dambrug, så tabet ved Alskov Dambrug er derfor beregnet til 86 %. Da tabet stort set er ens for udsætningsgrupperne 1 og 2, kan det konkluderes, at der ikke var noget påviseligt tab for de smolt, der skulle passere Ulvedal Dambrug. Det skal her fremhæves, at dambruget ikke var i drift i undersøgelsesperioden, og at alt vandet derfor løb over opstemningen og uden om dambruget. Derfor har de vandrende smolt tilsyneladende ikke haft problemer med at passere, og der har ikke været nogen påviselig dødelighed under vandringen gennem vandløbet. Undersøgelsen viser intet om et evt. tab i en driftssituation. Derimod var der et betydeligt smolttab på 86 % ved Alskov Dambrug, som i undersøgelsesperioden indtog over 95 % af vandet fra Åresvad Å. Smolttabet var betydeligt lavere ved Karup Mølle Dambrug, hvor to tredjedele af smoltene fandt forbi. Det skal bemærkes, at dambruget kun skulle afgive 50 l/s til stryget i forsøgsperioden, men at der altid løb mindst 100 l/s gennem stryget (ca. 80 % af vandføringen). Det samlede smolttab forbi de to nederste dambrug i Åresvad Å er således beregnet til ca. 90 %. 3.2 Forsinkelse ved Ulvedal-, Alskov- og Karup Mølle Dambrug Hver enkelt smolt vandrer kun i en begrænset periode på ca. 4 uger og risikerer derfor, at den ikke når havet, hvis den bliver forsinket under udvandringen (Nielsen, Aarestrup & Madsen 2000). Derfor er det beregnet, om smoltene bliver forsinkede ved de tre dambrug (tabel 3). Det kan herefter konstateres, at de smolt, der fandt forbi Alskov Dambrug (14 %), blev ca. 8 døgn forsinkede ved dambruget, og at der ikke var nogen nævneværdig forsinkelse ved Ulvedal- og Karup Mølle Dambrug. Tabel 3. Den beregnede forsinkelse af de udsatte smolt, der passerede de tre dambrug (beregningsmetoden som anvendt af Danmarks Fiskeriundersøgelser (Baktoft, Olsen & Aarestrup 2005)). Smolt udsat opstrøms for Udvandret Genfangst i fælde 50 % genfanget efter (døgn) Forsinkelse (døgn) Ulvedal Dambrug Alskov Dambrug Karup Ml. Dambrug (heraf 215 dagen efter udsætningen) 1 0-1

7 7 Tabel 4 Den samlede fangst af fisk i ruserne ved Karup Mølle Dambrug 29. marts 1. juni Bæklampretten er så lille, at den ikke tilbageholdes i rusen, så fangsten er ikke udtryk for det samlede indtræk på dambruget. *Et skøn over den relative fordeling af vandføringen blev beregnet i foråret 2000, hvor den gennemsnitlige vandføring var 554 l/s ( Nielsen 2000). Karup Mølle Vandindtag til dambrug Ruse i stryg Dambrug 2005 Ruse A Ruse B Ruse D Sum alle ruser Gns. vandføring l/s* Samlet fangst alle fisk Umærkede smolt Mærkede smolt Havørred Bækørred Regnbueørred Elritse Skalle Aborre p. hundestejle Ål Bæklampret Fiskenes nedstrøms vandringsmønster ved Karup Mølle Dambrug Der blev fanget en række forskellige fiskearter i stryget og i de ruser, der var monteret bag vandindtaget til dambruget (tabel 4). Den samlede fangst var fisk, hvoraf 90 % var passeret nedstrøms forbi dambruget. Ingen af arterne er sjældne, men bæklampretten er udpeget som EFhabitatart og er lige som elritsen medtaget på Skov- og Naturstyrelsens Gulliste 1997 som en art, der kræver særlig opmærksomhed. Det skal bemærkes, at der ikke blev fanget nær så mange elritser i 2005 som i 2000, men årsagen hertil er ukendt. Det kan som i 2000 konstateres, at der ikke trænger særligt mange fisk ind på dambruget, og at de fleste fisk i ruserne bag dambrugets vandindtag var 3 pigget hundestejle. Der blev også fanget en del bæklampretter inde på dambruget, men det er vanskeligt at vurdere, om det har væsentlige konsekvenser for bestandene af de to arter. Hvad angår de andre arter vurderes det, at der ikke er væsentlige tab for de naturlige bestande af vandløbsfisk gennem dambrugets vandindtag. Samlet set blev ca. 90 % af fiskene fra ruserne i 2005 fanget i den ruse, der var monteret i strygets nedstrøms ende. Men mange af fiskene er ikke egentlige vandrefisk, så man kan ikke vide, om deres nedstrøms vandringer blot er udtryk for en tilfældig fordeling. Derfor skal der lægges vægt på, om ørredsmolten kan passere forbi dambruget, da det er nødvendigt for artens livscyclus. Trækket af ørredsmolt starter normalt om foråret ved stigende vandtemperaturer og/eller en pludselig øgning i vandføringen. Foråret 2005 var relativt nedbørsfattigt, og der var perioder med godt vejr, hvor den højeste vandtemperatur steg fra 8 o C ved forsøgets start til ca. 15 o C sidst i maj. Det væsentligste udtræk af umærkede (naturligt vandrende) smolt fandt sted omkring 1. maj og skete i en periode med godt vejr, hvor den laveste temperatur i døgnet steg fra ca. 6 o C til knap 10 o C (figur 4). Der synes ikke at være nogen påviselig sammenhæng med vandføringen i Åresvad Å, som var svagt faldende i perioden og først steg, efter at det største antal umærkede smolt var udvandret (figur 5). Et tilsvarende trækmønster blev fundet ved de mærkede smolt, hvor det største udtræk dog fandt sted umiddelbart efter udsætningen 2. april.

8 8 Den daglige smoltfangst og vandtemperaturen ved Karup Mølle Dambrug, foråret Vandtemperatur (oc) mar 09-apr 19-apr 29-apr 09-maj 19-maj 29-maj Antal smolt Min.temp. Max.temp. Umærkede Sum mærkede Figur 4 Den daglige smoltfangst og vandtemperaturen ved Karup Mølle Dambrug (Min. = mindste temperatur i døgnet, Max. = højeste temperatur i døgnet). Bemærk, at der er to y-akser. Den daglige smoltfangst og vandføringen ved Karup Mølle Dambrug, foråret Vandføring l/s Antal smolt 0 30-mar 09-apr 19-apr 29-apr 09-maj 19-maj 29-maj 0 Vandføring l/s Umærkede Sum mærkede Figur 5 Den daglige smoltfangst og vandføringen i Åresvad Å opstrøms Karup Mølle Dambrug. Der løb som hovedregel ca. 100 l/s i stryget og gennem fælden, mens resten af vandet blev udnyttet til dambrugsdrift. Bemærk, at der er to y-akser.

9 9 Længden af smolt fra naturlige bestande (uden udsætninger af vandringsklare smolt) er normalt cm, idet fiskene udvandrer ved en vis størrelse frem for en bestemt alder. De fleste umærkede smolt var på denne størrelse, selv om der dog også var større umærkede smolt (figur 6). Den skæve fordeling med to toppe skyldes sandsynligvis, at der er tale om mindst to aldersgrupper og/eller en blanding af fisk, der er produceret naturligt i Åresvad Å og i Karup Å Sammenslutningens dambrug Trevad Møllepark. Men der er ikke foretaget nogen aldersanalyse ved denne undersøgelse. De udsatte smolt var noget større end de naturligt vandrende (umærkede), idet ørrederne vokser noget bedre i Karup Å Sammenslutningens dambrug end i Åresvad Å. Derfor blev fiskene sorteret før mærkningen, så de største ikke indgik i forsøget. Efter opmåling af genfangne smolt fra fælden og sammenligning med fiskenes længde ved udsætningen må det dog konstateres, at de største udsatte ørreder over 18 cm ikke var så vandringsvillige som de mindre ørreder (figur 7). Dette forhold vurderes dog ikke at have nogen væsentlig indflydelse på undersøgelsens resultater og vurderinger, da fiskene i de tre udsætningsgrupper var af samme størrelse, og da der jo ved tabsvurderingen er korrigeret for, at ca. 9 % af ørrederne blev stående i vandløbet. Men resultatet kan bruges til at planlægge, om udsætningsfiskene ønskes at udvandre eller om de ønskes som standfisk (bækørreder). Længdefordelingen af de umærkede smolt ved Karup Mølle Dambrug, foråret Umærkede Antal smolt Længde i cm Figur 6 Længdefordelingen af de umærkede smolt ved Karup Mølle Dambrug.

10 10 Længdefordelingen af de udsatte og genfangne smolt ved Karup Mølle Dambrug, foråret Alle udsatte Alle genfangne 400 Antal smolt Længde i cm Figur 7 Længdefordelingen af de udsatte og genfangne smolt ved Karup Mølle Dambrug. 4. Konklusion Smoltene passerede hurtigt og uden problemer forbi Ulvedal Dambrug, som ikke var i drift. Alt vandet løb uden om dambruget over stemmeværket, som ikke var bundtrukket (se evt. foto i bilag 1). Undersøgelsen viser dog intet om et evt. tab i en driftssituation. Der var et betydeligt smolttab på 86 % samt en forsinkelse på 8 døgn af de passerende smolt ved Alskov Dambrug, som i undersøgelsesperioden indtog over 95 % af vandet fra Åresvad Å. Tabet var så stort, at der ikke vil kunne opretholdes en naturlig bestand i Åresvad Å opstrøms Alskov Dambrug. Tilsvarende kan forsinkelsen af de passerende smolt forårsage, at de ikke når havet i den periode, hvor de vandrer. Der blev fundet et ret stort smolttab på ca. 33 % ved Karup Mølle Dambrug, som udnyttede ca. 80 % af vandet til dambrugsdrift - men forsinkelsen af de passerende smolt var her ubetydelig. Samlet set forsvandt der ca. 90 % af de smolt, der skulle passere forbi både Alskov- og Karup Mølle dambrug. Resultaterne svarer nøje til resultaterne af andre danske smoltundersøgelser ved dambrug. Her er der er fundet tabsprocenter på 0-83 % (gennemsnitligt 45 %) for de smolt, der skal passere en enkelt opstemning, og forsinkelsen er gennemsnitligt 5,3 døgn (0 17 dage) (Baktoft, Olsen & Aarestrup 2005).

11 11 Tabsprocenten for smolt, der vandrer i vandløb uden opstemninger og søer, er normalt ca. 1 % (Aarestrup & Koed 2005, in prep.). Dødeligheden i Åresvad Å forventes tilsvarende lav, idet der ikke kunne påvises et tab for de udsatte smolt, der skulle vandre fra udsætningsstedet opstrøms Ulvedal Dambrug til Alskov Dambrug. Desuden har elektrofiskeri på forskellige strækninger i åen vist, at der tilsyneladende ikke er ret mange store rovfisk i åen ( Forholdet mellem vandindtag til dambrug og åens vandføring uden om dambruget har stor betydning for, om smolt og andre fisk kan finde forbi dambrugene (Aarestrup & Koed 2003, Nielsen 2004). Hvis alle andre faktorer som fx dambrugets indretning og faunapassagens placering er ens, vil et større relativt vandindtag til dambruget medføre, at flere fisk bliver ledt væk fra åen (Baktoft, Olsen & Aarestrup 2005). Det blev påvist ved Alskov Dambrug, som udnytter næsten alt vandet fra Åresvad Å, og hvor kun 14 % af smoltene fandt forbi med en forsinkelse på 8 døgn. Af samme årsag anbefalede Faunapassageudvalget (med undtagelse af Dansk Dambrugerforening), at der kun ledes en mindre del af vandløbets vandføring væk til dambrugsdrift, så hovedvandføringen altid løber uden om dambruget (Faunapassageudvalget 2004). Men indretningen af dambruget og smoltpassagens placering i forhold til dambrugets vandindtag har også betydning for, om smolten kan finde forbi det enkelte dambrug. Det ses bl.a. ved Karup Mølle Dambrug, hvor faunapassagens vandindtag er godt placeret i forhold til dambrugets vandindtag. Her var smolttabet kun på 33 % og forsinkelsen ubetydelig på trods af, at dambruget brugte ca. 80 % af vandet til dambrugsdriften. Det skal dog nævnes, at dambruget har lov til at udnytte ca. 90 % af vandet til dambrugsdrift i perioden 1. februar 31. oktober, hvilket givet vil øge tabet af de fisk, der forsøger at trække op eller ned gennem stryget og uden om dambruget. Det samlede produktionsareal for ørred opstrøms Karup Mølle Dambrug kan beregnes til ca m 2 (DFU 2004), hvoraf de m 2 ligger opstrøms Alskov Dambrug. Det vurderes umiddelbart, at Åresvad Å i dag producerer omkring 5 smolt pr. 100 m 2 vandløbsbund, hvilket giver en forventet årlig udvandring på ca smolt. Undersøgelsen i 2005 viste, at der forsvandt 86 % henh. 33 % af smoltene ved vandringen forbi Alskov og Karup Mølle Dambrug. Det giver herefter et forventet smoltudtræk på ca. 425 smolt forbi Karup Mølle Dambrug i Det reelle antal fangne smolt på 311 ligger inden for denne størrelsesorden og antyder, at smoltproduktionen måske er i underkanten af 5 smolt pr. 100 m 2 vandløbsbund. Hvis Ulvedal Dambrug havde været i drift (som normalt) i 2005, ville smolttabet givetvis have været endnu større end 90 % for de smolt, der skulle passere de tre dambrug. Dvs. at man ved normal drift af alle tre dambrug må forvente en smoltudvandring fra Åresvad Å forbi Karup Mølle Dambrug på et stykke under de 311, der udvandrede i Det store smolttab kan i sig selv forklare, hvorfor Viborg Amt har fundet så få tilbagevendende havørreder i Åresvad Å i gydetiden (Moeslund 2005, Rolf Christiansen mundtlig oplysning). Bedømt ud fra den lille vandføring i stryget i havørredens optræksperiode må det dog forventes, at nogle af de optrækkende havørreder ikke vandrer gennem stryget, da vandføringen er unaturligt lille (Nielsen 2004). Spørgsmålet er herefter, hvilken smolt- og havørredproduktion, man kan forvente i Åresvad Å, hvis passageproblemerne bliver løst?

12 12 Det kan først konstateres, at det er normalt med en smoltproduktionen på 10 smolt pr. 100 m 2 i gode ørredvandløb uden passageproblemer, og at de bedste vandløb producerer langt flere smolt (Aarestrup xxxx). Regnes der med en smoltproduktionen på 10 smolt pr. 100 m 2, hvilket absolut er opnåeligt i Åresvad Å, vil der hvert år udvandre ca smolt. Set i relation til udvandringen på 311 smolt i 2005 og det lille antal havørreder på gydevandring (Moeslund 2005) vurderes det, at smoltudvandringen til Karup Å (og den modsvarende opgang af havørreder tilbage til Åresvad Å) vil være flere gange og måske op til 10 gange større end i 2005, hvis der skabes frie passagemuligheder for udvandrende smolt i Åresvad Å. Desuden vil smoltene ikke blive forsinket og kan nemmere kunne nå ud i saltvand, inden de mister vandretrangen. Da antallet af tilbagevendende havørreder hidtil har været målt ud fra et forventet smolttab ved alle tre dambrug på et stykke over 90 % (ved normal drift af Ulvedal Dambrug), må det ved sikring af gode passagemuligheder i Åresvad Å forventes, at antallet af gydende havørreder kan blive mere end tidoblet. Fri passage for havørred og andre fisk kræver optimalt set fjernelse af opstemninger (ombygning til stryg) og et kraftigt reduceret vandindtag til dambrugene, så det meste vand altid løber uden om dambrugene (Faunapassageudvalget 2004, Nielsen 2004) Det er både i 2000 og 2005 konstateret, at der ikke trænger særligt mange fisk ind på Karup Mølle Dambrug. Der blev fanget en del bæklampretter og 3-piggede hundestejler inde på dambruget, men det er vanskeligt at vurdere, om det har væsentlige konsekvenser for bestandene. Hvad angår de andre arter vurderes det, at der ikke er større tab for de naturlige bestande af vandløbsfisk gennem dambrugets vandindtag. Men det er uvist, hvor mange fisk der ikke kan finde forbi dambruget på deres vandringer.

13 13 Litteraturliste Aarestrup & Koed in prep. Aarestrup & Koed (2003): Survival of migrating sea trout (Salmo trutta) and Atlantic salmon (Salmo salar) smolts negotiating weirs in small Danish rivers. Ecology of Freshwater Fish 12 (3): Baktoft, H., Olsen & K. Aarestrup (2005 in prep.): Notat vedrørende smolttab og forsinkelse ved passage af opstemninger og søer. Danmarks Fiskeriundersøgelser, Institut for Ferskvandsfiskeri og Fiksepleje, Silkeborg. Danmarks Fiskeriundersøgelser (1995): Udsætningsplan for Karup Å. Danmarks Fiskeriundersøgelser (2004): Udsætningsplan for Karup Å. Moeslund, B. (2005): Undersøgelse og vurdering af optrækket af havørred forbi Karup Mølle Dambrug i 2003 og Ufærdigt rapportudkast fra BioConsult til Viborg Amt. Nielsen, C., K. Aarestrup & S. Madsen (2000): Udsætning af havørredsmolt. Side 3-6 i Miljø og Vandpleje nr. 26, Danmarks Sportsfiskerforbund. Nielsen, J. (2000): Smoltundersøgelser ved Karup Mølle Dambrug, Åresvad Å, foråret Rapport til Viborg Amt.18 sider. Nielsen (2004): Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug. Delrapport 1 fra Faunapassageudvalget, sammensat af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. 96 sider. Faunapassageudvalget (2004): Samlerapport. Sammenfatning af delrapport 1 til 4. Rapport fra arbejdsgruppe, sammensat af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk Dambrugerforening og Danmarks Sportsfiskerforbund. 57 sider.

14 14 Bilag Beskrivelse af forholdene ved de tre undersøgte dambrug i Åresvad Å, Ulvedal-, Alskov- og Karup Mølle Dambrug, foråret Udarbejdet af biolog Anders Haugstrup, Viborg Amt (med små redaktionelle ændringer af rådgivende biolog Jan Nielsen)

15 15 Ulvedal Dambrug Foto t.v. (set i nedstrøms retning): Dambruget var ikke i drift i forsøgsperioden, så alt vandet fra Åresvad Å blev ledt uden om dambruget gennem opstemningen og fisketrappen, der ses t.v. i billedet. Foto t.h. (set i opstrøms retning): Der er indbygget en fisketrappe af kammertypen i opstemningen. Kendelsesmæssige forhold: Dambruget er godkendt ved landvæsenskommissionskendelse af 24. september I henhold til kendelsen er der ved stemmeværket etableret en kammertrappe. Endvidere er der indrettet ungfiskesluse og ålepas. Forholdene i perioden april juni 2005 (forsøgsperioden): Ulvedal Dambrug har ikke været i drift i forsøgsperioden. Hele vandløbets vandføring er ledt uden om dambruget, hovedsagelig gennem fisketrappen og ved større vandføringer også over stemmeværket. Vandindtaget til dambruget er ca. 1 meter bredt. Det er placeret ved stemmeværket. Afstanden mellem indgangen til fisketrappen og vandindtaget er ca. 2 meter. Vandindtaget er afgitret med 10 mm. risteafstand. Afgitringen er i dårlig forfatning og er ikke i orden i henhold til gældende regler. Fisketrappen af kammertypen er indrettet med tre kamre. Trappen er udført i beton. Opstemning og fisketrappe er ikke i den bedste stand, og omkring opstemningen er der en del kantvegetation og aflejret grøde. Vandløbsstrækningen, der er påvirket af dambrugets vandindvinding i driftssituationer, er 300 meter lang.

16 16 Alskov Dambrug Foto t.v. (set i nedstrøms retning): Bortset fra en mindre vandmængde på l/s ledes alt vandet fra Åresvad Å ind på Alskov Dambrug ved hjælp af en opstemning, der ligger t.v. i billedet. Foto t.h. (set i opstrøms retning): Der er indbygget en meget lille modstrøms fisketrappe i opstemningen. Fisketrappen får tilført l/s, og vandmængden er alt for lille til at kunne lokke en rimelig del af vandrefiskene til at vandre imod fisketrappen, både i op- og nedstrøms retning. Desuden viser erfaringer med andre danske fisketrapper, at fisketrapper ikke virker særlig godt (Nielsen 2004). Kendelsesmæssige forhold: Dambruget er godkendt ved landvæsenskommissionskendelse af 16. april I henhold til kendelsen er der ved stemmeværket etableret en udskæring. Denne er dog senere erstattet med en fisketrappe af modstrømstypen. Endvidere er der indrettet ålepas. Forholdene i perioden april juni 2005 (forsøgsperioden): Alskov Dambrug har været i drift i forsøgsperioden. Dambruget har normalt anvendt hele vandløbets vandføring, bortset fra den vandmængde der er ledt gennem fisketrappen. Vandindtaget til dambruget består af en ca. 3 meter bred indløbskanal, som går vinkelret på vandløbet. I bunden af indløbskanalen er afgitringen anbragt i 2 indløbsbygværker, hvor fiskedammene begynder. Afstanden fra vandløbet til afgitringen er ca. 15 meter. Efter indløbskanalen er vandløbsbredden ned mod fisketrappen snævret ind til ca. 1,5 meter. Afgitringen i de 2 damender (2 stk. af ca. 2 meters bredde) er med 10 mm. risteafstand. Afgitringen er i god forfatning og er i orden i henhold til gældende regler. Fisketrappen er meget lille og kan kun passeres af mindre fisk. Vandmængden gennem fisketrappen er estimeret til l/s. Trappen og det tilhørende stemmeværk er udført i træ. Opstemning og fisketrappe er i dårlig stand. Vandløbsstrækningen med reduceret vandføring pga. dambrugets vandindvinding er kun 3 meter lang, idet dambrugets afløbsvand ledes tilbage neden for stemmeværket.

17 17 Karup Mølle Dambrug Foto t.v. (set i nedstrøms retning): I forsøgsperioden 2005 er der konstant ledt mindst 100 l/s gennem stryget, hvor vandindtaget er placeret nær dambrugets ene vandindtag. Foto t.h. (set i opstrøms retning): Stryget får det meste vand fra selve vandindtaget, men der kan ledes mere vand ned i stryget over en overløbskant, hvis vandstanden i møllesøen stiger i perioder med stor vandfæring i Åresvad Å. Det har dog ikke været tilfældet i foråret Kendelsesmæssige forhold: Dambruget er anlagt i 1929 og blev godkendt ved landvæsenskommissionskendelse af 18. marts I 1999 blev der etableret et omløbsstryg med en lang overfaldskant. Stryget er vandførende hele året med følgende vandmængder: Periode Vandmængde Regulering 1. feb. 31. okt. Ca. 50 l/sek. 10 cm planke i indløbsbygværket 1. nov. 31. jan. Ca. 100 l/sek. Ingen planke isat. Forholdene i perioden april juni 2005 (forsøgsperioden): Karup Mølles Fiskeri har været i drift i forsøgsperioden. Planken, som regulerer vandmængden til omløbsstryget, har ikke været i brug i forsøgsperioden. Vandmængden gennem omløbsstryget har således været mindst 100 l/s. Umiddelbart ovenfor dambruget er vandløbet opstemmet til en møllesø. Møllesøen er ca. 50 meter lang og 6-7 meter bred. Vandindtaget til dambruget foregår fra møllesøen og består af 3 separate indtag (figur 8). Et til hver fødekanal samt et til dambrugets bagkanal. Afgitringen er anbragt i møllesøen ved hvert af de 3 vandindtag. Vandindtagene til dambruget er placeret med 7-8 meters mellemrum i den øvre del af møllesøen. Det nederst placerede vandindtag ligger ca. en meter fra strygets begyndelse.

18 18 Figur 8. Principtegning af vandindtaget til Karup Mølle Dambrug. Vandindtagene er til brug ved denne undersøgelse (og ved en fiskeundersøgelse i 2000) benævnt A, B, C, og D. Bemærk, at vandindtaget C ikke benyttes, og at der både i 2000 og 2005 var monteret ruser til fangst af indtrængende fisk bag afgitringerne ved vandindtagene A, B og D. Tegning fra Viborg Amt med påførte detaljer af Nielsen (2000). Afgitringen i de 3 vandindtag (2 stk. af ca. 1,5 meters bredde og ét, der er noget mindre ca cm) er med 10 mm. risteafstand. Afgitringen er i god forfatning og er i orden i henhold til gældende regler. Omløbsstryget er ca. 40 meter langt. Heraf er ca. 25 meter med lang overfaldskant ud mod møllesøen. Den resterende del af stryget er ført under det gamle møllehus. Omløbsstryget er i god stand. Afstanden fra den nederste del af stryget ned til dambrugets udløb er ca. 20 meter. Afstanden fra det øverste vandindtag til dambruget ned til dambrugets udløb er ca. 90 meter.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde

Faunapassageløsninger. - en opfølgning på Faunapassageudvalgets arbejde NOTAT Til Miljøstyrelsen Vedr. Faunapassageløsninger Fra Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi 26.marts 2010 J.nr.: 10/01760 Faunapassageløsninger

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Til Fra Vokslev Samråd Aalborg Kommune Vandmiljøafdelingen 16-04-2008 Sagsnr.: 2008-8960 Dok.nr.: 2008-77873 Init.: KBF Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å Indeværende projektforslag

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:

Når du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold: Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose

Læs mere

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2

Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2 Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.

- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. - St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Smedebæk til opbevaringsdam på Midtjysk Lystfiskercenter

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Smedebæk til opbevaringsdam på Midtjysk Lystfiskercenter Midtjysk Lystfiskercenter v/svend Jøker Hansen Bakkedraget 9 7163 Ejstrupholm Bygge og Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Den 3. november 2014 Sags.ID 2014/24410 Sagsbeh.: Lenny Stolborg Tlf. direkte.

Læs mere

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj

Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj Fiskebestanden på udvalgte strækninger i Lille Vejleå, Ishøj September 5 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 5. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning og resumé Miljøkontoret i Ishøj Kommune har

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål.

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål. Mønsted 2 Dambrug Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål. Mønsted 2 Dambrug har søgt om tilladelse til at indtage overfladevand fra mønsted Å ved pumpeløsning. Dambruget

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12

Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb Lovtidende A Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30, 31, 34 og 130, stk. 2 og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder

Læs mere

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011

Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Titel Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Rekvirent Næstved Kommune, Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Palle Myssen tlf. 55 88 61 71 Redaktion

Læs mere

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016

Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og

Læs mere

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.

Fotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk. Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.

Læs mere

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005

Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Plan for fiskepleje i Vejle Å

Plan for fiskepleje i Vejle Å Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...

Læs mere

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015

Notat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015 Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb

Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb Fisks vandring forbi opstemninger i vandløb Undersøgelser har dokumenteret problemer ved fisks nedstrøms vandring forbi opstemninger. Villestrup Å modellen belyser konsekvensen når flere opstemninger skal

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Den vestjyske laks i markant fremgang

Den vestjyske laks i markant fremgang i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan

Læs mere

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug

Høring af reguleringsprojekt af Sunds Nørreå ved Nr. Aagaard Dambrug TEKNIK OG MILJØ Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 mynwp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-10-15 Høring af reguleringsprojekt

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å

Plan for fiskepleje i Karup Å Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og

Læs mere

Faunapassageudvalget

Faunapassageudvalget Faunapassageudvalget Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug Delrapport 1 Februar 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, de jyske amter, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Dansk

Læs mere

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004

FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB 2004 GUDENÅKOMITEEN - RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 FISKENE I GUDENÅENS VANDLØB STATUSRAPPORT 2004 GUDENÅKOMITEEN RAPPORT NR. 23 MAJ 2004 Titel: Udgiver: Fiskene i Gudenåens vandløb

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner

Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket. Hans Mark, Civilingeniør-anlægsdesigner NOTAT VURDERINGER OMKRING FAUNAPASSAGE VED SÆBY MØLLE Projektnummer 1391400188 Emne Udført af Vurdering af faunapassagemuligheder ved stemmeværket Klaus Schlünsen, Hydrolog-vandløbshydrauliker Hans Mark,

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 10 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 1 VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS VANDLØB OG FISK I DE MINDRE TILLØB TIL GUDENÅEN MELLEM TANGE OG RANDERS

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 6 VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ VANDLØB OG FISK I GUDENÅENS VANDSYSTEM FRA UDSPRINGET TIL MOSSØ GudenåkomitGen.

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning

Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d. I. Indledning Plan for fiskepleje for alsiske vandløb Distrikt 11 - vandsystem 01-27d I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i de alsiske vandsystemer.

Læs mere

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk

Godkendelse til vandløbsrestaurering af Dunmose Bæk Skanderborg Kommune Nur & Miljø Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.: 87 94 70 00 www.skanderborg.dk Nur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Do: 23/11 2015 Sagsnr.: 14/68119 inspirion se 08/55280

Læs mere

VSF Fangstrapport for 2014

VSF Fangstrapport for 2014 Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater

Læs mere

Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund kræver stop for salg af havørred og laks

Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund kræver stop for salg af havørred og laks Nyhedsbrev Nyhedsbrev 4 // 2011 Indeks side 2 Landsdelsmøder om medlemsadministration og nyt byggeri Ser på nyt medlems- og kasserersystem Indeks side 3 Godt nyt fra Havørred Sjælland Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Opstrøms vandring og opstemninger

Opstrøms vandring og opstemninger Opstrøms vandring og opstemninger KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006

NOTAT TIL ÅRHUS AMT. Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 2006 NOTAT TIL ÅRHUS AMT Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 Å R H U S A M T Fiskemonitering i Stilling-Solbjerg Sø 26 UDARBEJDET FOR Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Alle 1 Tlf. 89 44 66 66 Rekvirent:

Læs mere

1. Odense Kommunes afgørelse

1. Odense Kommunes afgørelse STENBOGÅRD ApS Volderslevvej 147 Volderslev 5260 Odense S By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Slot Indgang M Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03

Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Holm, Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I. Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik Statistik Denne statistik viser hovedtal fra den grønlandske varmestue Naapiffik Statistikken er udarbejdet ud fra anonyme besøgslister, der føres hver dag af de medarbejdere der er på arbejde Statistikken

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Lindet Statsskovdistrikt. Etablering af faunapassage ved Rens Dambrug PROJEKT

Lindet Statsskovdistrikt. Etablering af faunapassage ved Rens Dambrug PROJEKT Lindet Statsskovdistrikt Etablering af faunapassage ved Rens Dambrug PROJEKT DECEMBER 2007 Forord Projektbeskrivelsen for etablering af faunapassage ved Rens Dambrug er udarbejdet i henhold til flg. bekendtgørelser:

Læs mere

Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt

Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt ØRREDSMOLT Christian Nielsen (christian.nielsen@kiaouh.dk)... Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Kim Aarestrup (kaa@dfu.min.dk)... Danmarks

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi

Projekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi Handlingsplan for Fiskeplejen 2013 - Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

Opstemninger forarmelse af vandløbene

Opstemninger forarmelse af vandløbene KIM AARESTRUP (kaa@difres.dk) ANDERS KOED (ak@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfi s k e r i THORSTEN MØLLER OLESEN (tmo@nja.dk) Nordjyllands Amt Vandmiljøkontoret 38 Opstemninger

Læs mere

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.2. April Maj Juni -34. årg. 2013 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm 64433334/23

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten

Læs mere

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

DCV Danmarks Center for Vildlaks

DCV Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb

Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi

Læs mere

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Trend Dambrug Fjernelse af spærring Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...

Læs mere

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen

PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen Laksen tilbage i Gudenåen GUDENAACENTRALEN Laksen tilbage i Gudenåen RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej

Læs mere

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord

Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012

Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...

Læs mere

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning

Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31. I. Indledning Udsætningsplan for mindre vandløb mellem Kalø Vig (inkl.) og Randers Fjord Distrikt 14 - vandsystem 1-31 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen. Teknik & Miljø Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand Prinsens Allé 5 8800 Viborg roc@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om myndighedsgodkendelse af vandløbsrestaurering

Læs mere

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning

Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26. I. Indledning Udsætningsplan for vandløb til Roskilde Fjord Distrikt 3 - vandsystem 1-26 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i vandløb til

Læs mere

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008

Status for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008 Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,

Læs mere

Fangster af laks 2010-2015

Fangster af laks 2010-2015 GENERALFORSAMLING FOR 2015 Den 23. februar 2016 kl.19:00 på Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55. Ca. 90 medlemmer fremmødt. Dagsorden: 1 Valg af dirigent. (Erik Nielsen) 2 Formandens beretning. (Tommy Lykke

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet RESUMÉ. Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Februar 2008 J.nr.: Ref.: ESJE RESUMÉ Vedr.: Orienteringsmøde og drøftelse af mulighederne for gennemførelse

Læs mere

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Alslev Å. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Alslev Å Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområder 3180, 3182 og 3184 Kvl. nr. A 1 Alslev Å ESBJERG KOMMUNE - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE... Side 0.

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere