Integrationsindsatsen skal ud i lyset. Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integrationsindsatsen skal ud i lyset. Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd"

Transkript

1 Integrationsindsatsen skal ud i lyset Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd TAT en Nr årgang juni 2005

2 Indhold Vi er der, når du har brug for hjælp! Mange medlemmer får gavn af socialrådgiverordningen som TAT er medlem af. I artiklen gennemgås medlemmernes erfaringer og muligheder med ordningen. 4 Nye overenskomster 10 Læs her en gennemgang af årets aftaleresultat. Nye satser og indsatsområder beskrives i gennemgangen. Leder i TAT 18 TAT en introducerer de nye lyserrøde ledersider. Læs i dette nummer mere om Statens nye omkostningsbaserede regnskaber og erfaringerne med dem. Tillidsmandsmøde Årets tillidsmandsmøde blev et både spændende og inspirerende møde mellem forskellige tilgange til ledelse, kommunikation og selvudvikling. Klimaproblemer i storrum 32 Storrum er på fremmarch på de danske kontorer. TAT en sætter fokus på de klimaproblemer der er forbundet med arbejde i storrum. Læs mere om TAT en DK ISSN Integration 8 Aftaleresultat med eftertanke 16 Omkostningsbaserede regnskaber 18 Når man må stort set alt Samarbejde - et spørgsmål om tro 22 Hovedbestyrelsen i FTF-A sætter kursen 24 Foreningsmeddelelser 30 Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Niels Hemmingsens Gade DK 1153 København K Telf.: Fax: web: Næste nummer udkommer september 2005 Forsidefoto: TargAd Web-nyt 35

3 Leder Af Lars B. Eriksen, Formand Seniorer på arbejdsmarkedet Det at være senior på arbejdsmarkedet har altid været lidt omskifteligt. Først skulle alle gå så tidligt som muligt for at give plads til det stigende antal arbejdsløse. Folkepensionsalderen blev sænket til 65 år, og det blev meget brugt at gå på efterløn. Nu venter alle politikkerne på Velfærdskommissionens rapport, hvor man bl.a. beskæftiger sig med begreber som»forsørgerbyrden«(de personer der er på en eller anden form for offentlig forsørgelse), og vi skal blive længere på arbejdsmarkedet for at drøje på forsørgerbyrden og samtidige lukke de rekrutteringshuller, der er opstået som følge af små årgange og en fejlslået integrationspolitik. Seniorerne har hermed fået en renæssance på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet har på en rundspørge netop spurgt til forskellige forhold omkring det at fastholde ældre på arbejdsmarkedet. Der er en udbredt positiv holdning til at have ældre på arbejdspladserne. De er kompetente og stabile, og kun få virksomheder oplever, at det stigende tempo og de hastige omstillinger er en hindring for ældre medarbejdere. Der er fortsat en for stor gruppe ældre der forlader arbejdsmarkedet i en»tidlig alder«. Den typiske tilbagetrækning er fortsat mellem år. Der er ingen entydig forklaring, men mange er reelt nedslidte hvad enten det er fysisk eller psykisk - og går på en eller anden form for pension/efterløn, mens andre drømmer om en aktiv periode som pensionist med frihed til at nyde et liv uden virksomhedens krav om nærvær. Rundt omkring på arbejdspladserne arbejdes der med at skabe rammerne for, at medarbejdere kan blive længere på arbejdsmarkedet. Der hersker dog stor usikkerhed omkring de forhold og muligheder, der ligger på området. Særligt er der stor uvidenhed hos den enkelte senior om hvilke muligheder man har. På trods af disse usikkerheder, laves der lokale aftaler om nedsat tid og andre former for tiltag, således at den enkelte kan blive længere i virksomheden. Der er således ingen rød tråd i det, der gøres rundt omkring på arbejdspladserne, og de mere overordnede emner som rekrutteringsog flaskehalsproblemer indgår ikke som bærende elementer i en overordnet seniorpolitik. Der synes fortsat at være behov for information på området, og det er utrolig vigtigt, at man får skabt ejerskab til de etablerede ordninger hos alle ansatte - såvel yngre som ældre. Ejerskabet skal hindre, at de ældre føler sig presset, hvis de indgår i en ordning med fx mere frihed, ferie, lavere resultatkrav etc.. I fagbevægelsen skal vi i langt større grad ud og skabe synlighed omkring de resultater, der opnås ved forhandlingsbordet. En rammeaftale bliver kun værdifuld, hvis flere end forhandlerne kender indholdet. TAT s medlemmer ønskes en god sommer. Lars Bonde Eriksen Er du tilmeldt TAT s nyhedsbrev? Hvis ikke så klik ind på hjemmesiden og få alle nyheder sendt direkte til dig via mail - sværere er det ikke! 3

4 Vi er der, når du har brug for hjælp! Mange medlemmer får gavn af socialrådgiverordningen som TAT er medlem af. I denne artikel beskrives medlemmernes muligheder og erfaringer med ordninger. TAT har været med i FTF s socialrådgiverordning, siden den blev oprettet i Mange medlemmer har haft stor glæde af socialrådgiver Lisbeth Snedkers kompetente hjælp i den mellemliggende periode. Lisbeth Snedker kører sagerne i samarbejde med en af sekretariatets sagsbehandlere. Foreningen har gennem det seneste halve år bedt de medlemmer, der har haft en større sag til behandling i sekretariatet, hvortil der evt. har været tilknyttet en socialrådgiver, om at evaluere den hjælp, som de har modtaget, i et skema på skalaen fra 1-5, med 1 som særdeles tilfreds over til 5 som utilfreds. Så godt som alle har givet en 100% besvarelse i rubrik 1 = særdeles tilfreds. Hvad kan man få hjælp til? Ved længerevarende sygdom Du er måske stadig i arbejde, men er klar over, at dine helbredsproblemer på lidt længere sigt vil gøre det svært for dig at klare jobbet. Du kan have behov for en kortere arbejdsdag for en periode eller permanent. Måske er der arbejdsopgaver, som du ikke længere magter»det er af stor betydning, at TAT kan træde til i sådanne sager, hvor medlemmerne har behov for professionel hjælp af faglig og social karakter.«på grund af din sygdom. I første omgang bør du tale med din arbejdsplads om problemerne, for at finde ud af om det er muligt at finde en løsning. I en sådan snak vil det være en god idé at inddrage din tillidsrepræsentant, og/eller TAT s sekretariat. Måske er du allerede sygemeldt og bange for at miste dit job! Når du er sygemeldt vil du automatisk blive kontaktet af sygedagpengekontoret i din bopælskommune, senest efter 8 ugers sygdom og derefter hver 8. uge. Formålet med kontakten til sygedagpengekontoret er, at det bliver afklaret, om du har brug for hjælp derfra for at vende tilbage til arbejdet. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at inddrage TAT, din egen læge og din arbejdsgiver i vurderingen af din situation.»i forbindelse med etablering af fleksjob har jeg haft en uvurderlig støtte af TAT s sagsbehandler, som jeg anser som værende særdeles kompetent.«du skal kontaktes, selvom du modtager fuld løn af din arbejdsgiver. FTF s socialrådgiver kan f.eks. hjælpe dig med: Vurdering af dine muligheder i forhold til den sociale lovgivning Kontakt til en sagsbehandler i kommunen, hvis der er behov for dette Vejledning i forbindelse med sygedagpengekontorets opfølgningsarbejde i din sag Hjælp til vurdering af den ressourceprofil, der evt. skal udarbejdes Hjælp til at klage. Tilbage til arbejdet efter en sygeperiode Måske føler du dig efter en periode rask nok til at kunne vende tilbage til dit arbejde, men i første omgang med et mindre timetal. Måske ved du, at du på grund af din sygdom vil få mange sygedage eller at du har behov for at blive fritaget for bestemte opgaver på din arbejdsplads. 4

5 Af faglig sekretær Birthe Bendtsen Hvis din egen læge anbefaler det, vil det ofte være muligt at aftale med arbejdsgiveren, at du starter op igen med reduceret timetal. Hvis du lider af en kronisk sygdom, kan der være mulighed for at indgå en såkaldt 28-aftale. Hvis du har en sådan aftale, vil din arbejdsgiver få udbetalt sygedagpenge fra den 1. sygedag. Hvis du ikke længere kan klare en fuld arbejdsuge på grund af din sygdom Hvis du på grund af din sygdom ikke længere kan klare at arbejde i fuldt omfang, og der ikke er mulighed for at videreuddanne dig indenfor et andet arbejdsområde, er fleksjob måske en mulighed. Du skal i samarbejde med en sagsbehandler i din kommune samt ved hjælp af lægelige erklæringer have beskrevet og vurderet din arbejdsevne i en ressourceprofil. Det skal fremgå heraf, at din arbejdsevne er varigt nedsat, før et fleksjob kan bevilges. Arbejdsgiveren skal indvilge i at tilbyde dig et fleksjob, hvilket er frivilligt for arbejdsgiveren. Ved et fleksjob yder kommunen et løntilskud på 50% eller 2/3 af fagets begyndelsesløn, afhængigt af din resterhvervsevne. Løntilskuddet udbetales til din arbejdsgiver, der fortsat udbetaler dig løn for 37 timer. Lønnens størrelse og øvrige vilkår skal forhandles mellem din arbejdsgiver og TAT. I fleksjob tilrettelægges dine arbejdsopgaver ud fra, hvad du kan klare. Du skal måske arbejde på nedsat tid og/ eller du skal fritages for bestemte arbejdsopgaver. FTF s socialrådgiver og TAT kan f.eks. hjælpe dig med: Vurdering af dine muligheder for tilkendelse af fleksjob og evt. kontakt til bopælskommunen. Hjælp til klage over afslag på fleksjob. Råd og vejledning om fordele og ulemper ved fleksjob i dit konkrete tilfælde. Når du er for syg til at arbejde Hvis du er for syg til at fortsætte med at arbejde og heller ikke kan klare hverken revalidering eller ansættelse i et fleksjob, er du evt. berettiget til førtidspension. Tilkendelse af førtidspension forudsætter, at din arbejdsevne er varigt nedsat. Alle andre muligheder for at fastholde dig på arbejdsmarkedet skal have været overvejet og/eller forsøgt. Almindeligvis skal du også inden der træffes beslutning om at rejse en sag om førtidspensionering gennemgå en arbejdsprøvning. Det er bopælskommunen, der træffer beslutning om, hvorvidt der er grundlag for at rejse en sag om førtidspensionering. FTF s socialrådgiver kan f.eks. hjælpe dig med: Vurdering af dine muligheder for tilkendelse af førtidspension. TAT medlemmerne udtaler om socialrådgiverordningen:»jeg har oplevet sekretariatets og Lisbeth Snedkers varetagelse af både min afskedssag og min person som yderst respektfuld og kompetent.det er af stor betydning, at TAT kan træde til i sådanne sager, hvor medlemmerne har behov for professionel hjælp af faglig og social karakter. Personligt er jeg af den opfattelse, at TAT har stor ære af disse tilbud.socialrådgiver Lisbeth Snedker har været helt fantastisk god både fagligt og socialt; jeg er fuld af beundring.mange tak for den kompetente og professionelle behandling af min sag; jeg har under hele forløbet følt mig tryg ved at vide, at der var nogen, der stod bag mig og kunne træde til og hjælpe.«vejledning i forbindelse med sagens behandling i bopælskommunen, herunder planlægning af evt. arbejdsprøvning. Hjælp til klage over afslag om at rejse førtidspensionssag eller over pensionens størrelse. Hvordan kommer du i kontakt med FTF s socialrådgiver? Du kan kun komme i forbindelse med FTF s socialrådgiver ved at henvende dig om din sag til faglig sekretær Birthe Bendtsen eller sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard i TAT s sekretariat tlf , der herefter arrangerer et møde med socialrådgiveren. 5

6 Følelsespres under organisationsforandringer Forandring møder modstand. Kultursociolog Poul Poder har i sin afhandling beskrevet, hvilke reaktioner der kommer ved forandring og hvorfor de forekommer. Det er en næsten almengyldig sandhed, at medarbejdere er imod forandringer. Den opfattelse kan ikke stå alene og er blevet bearbejdet af kultursociologen Poul Poder i en afhandling, Magtens følelser følelsernes magt, der citeres i bladet Arbejdsmiljø. Poul Poders har undersøgt forandringsprocessen i en moderne virksomhed med særlig vægt på følelser og sociologi. Han fokuserede på, hvordan ledere og medarbejdere håndterede de følelser, der opstod i forbindelse med en omstrukturering. Mange af medarbejderne var positive over for forandringer, og anså disse for en naturlig del af en moderne virksomhed. Det er derfor problematisk at rubricere deres signaler og reaktioner ud fra teorien om modstand mod forandringer. I et enkelt tilfælde var det klart for medarbejderne, at der var afsat for få ressourcer til at udføre opgaverne, men den leder, de sagde det til mente blot, at det var et udtryk for usikkerhed og ikke en egentlig analyse af situationen. Først efter et par måneder, hvor 3 medarbejdere havde siddet grædende på hans kontor erkendte han, at de erfarne medarbejdere havde haft ret, og at der måtte tilføres yderligere ressourcer. Fastlåste teorier Når lederen i første omgang slog problemerne hen, gik han ud fra den gængse teori om, at de fleste har modstand mod forandringer og efter et stykke tid erkender, at forandringen er god nok.»... det kan også give bagslag, hvis man alt for ensidigt hylder idealet om en positiv og glad kultur.«men det er et dårligt udgangspunkt til at lede mennesker, mener Poul Poder. Tanken om modstand mod forandringer stammer fra en bestemt krisepsykologisk teori om menneskers reaktioner under svære kriser. Hvis man for eksempel oplever et dødsfald, er den naturlige sorg- og krisereaktion i første omgang benægtelse. Dernæst følger erkendelsen af, at det virkelig er sket, så følger vrede og frustration og endelig accept og nyorientering ud fra de nye præmisser. Men, siger Poul Poder, det er slet ikke alle forandringer, der udløser en krisereaktion efter dette mønster, for nogle kan forandringen udløse glæde, lettelse og entusiasme. Det medførte i det ovennævnte tilfælde, at teorien om modstand mod forandringer skyggede for, at lederen fik et reelt billede af, hvad medarbejderne mente og følte. Havde lederen lyttet mere omhyggeligt, kunne han have forebygget de problemer, der opstod senere. Dobbelte problemer I et andet tilfælde er en medarbejder meget utilfreds med sin placering i den nye organisationsstruktur. Hun siger det ikke direkte hverken til lederen eller på afdelingsmøderne, men hun giver tydeligt udtryk for sin utilfredshed. Endelig fortæller hun lederen om sine frustrationer, og han siger, at hun er velkommen til at lade det gå ud over ham. Hun må godt»sparke«ham, siger han, men han forholder sig ikke til hendes følelser. Det betyder, at han ikke griber muligheden for at få repareret forholdet til medarbejderen enten ved at sige undskyld, hvis han mener, hun er blevet behandlet forkert, eller ved i det mindste at anerkende, at det er sådan, hun opfatter situationen. Det kan tit vække vrede, siger Poul Poder, hvis nogen begynder at fortolke, hvordan man har det, især hvis tolkningen er forkert. Så risikerer ledelsen at få dobbelte problemer: Medarbejdere, der er vrede og utilfredse på grund af ændringer, som de synes er forkerte, oplever en yderligere frustration og irritation over, at ledelsen ikke lytter til dem eller anerkender at de føler, som de gør. Positiv kultur Poul Poder mener, at det er en stor hjælp hvis tonen er optimi- 6

7 Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen stisk og fremtidssynet er positivt. Men det kan også give bagslag, hvis man alt for ensidigt hylder idealet om en positiv og glad kultur. Det kan medføre, at man falder i den modsatte grøft og afskaffer de følelser, der er»forbudte,«men følelserne er der altså alligevel i al deres mangfoldighed. Derfor skal lederne hellere undersøge de informationer, der ligger gemt i følelser frem for at rubricere folk som enten negative eller konstruktive. Når folk er bange for at blive opfattet som negative, forsøger de at skjule deres udtryk, og så ved man ikke rigtigt, hvor man har dem. Der er jo stor forskel på, siger Poul Poder, om man er trist, skuffet, vred eller irriteret, men de forskelle overser vi let, når vi kun opererer med den grove skelnen mellem negativ og positiv. Det er bedre at få følelserne op i lyset, så både ledere og medarbejdere kan forholde sig til dem, analysere hvad de kommer af, og hvilken betydning de har for det videre samarbejde.»den perfekte verden«alt dette ville sikkert fungere fint i en perfekt verden med perfekte ledere, der kan tåle vrede medarbejdere. Men hvad nu, hvis lederen bare benytter den første den bedste lejlighed til at komme af med en medarbejder, der har givet udtryk for sin vrede? Poul Poder er enig i, at det kan være et problem, og at man som medarbejder også skal beskytte sig selv. Hvis man for eksempel er meget temperamentsfuld, kan det være en fordel at»sove på det«før man gør noget, og reglerne om almindelig høflighed gælder stadig. Men Foto: Modelfoto når kulturen er som nu, at ikkepositive eller ukonstruktive følelser ikke anerkendes, så påvirker det arbejdspladsen, blandt andet fordi lederne ikke er i stand til at opfange den»viden«der ligger i disse følelser, slutter Poul Poder. 7

8 Integration nødvendigt men forbandet Det kan være svært at ansætte personer med anden etnisk baggrund end dansk, og dermed få dem integreret på det danske arbejdsmarked. I staten forsøger man at oprette integrationsstillinger, som et middel til at bryde den negative cirkel. Fagbevægelsen skal bakke op og være primusmotor det er den forpligtet til. Integration er et fællesansvar, som ingen kan sige sig fri for. En lille historie fra det virkelige liv Efterhånden er integration på alles læber. Man kan ikke åbne avisen eller se TV, uden at der tales om integration eller rettere sagt den manglende integration. De fleste gange er konklusionen, at det er svært endda forbandet svært. Og lad det være sagt med det samme, det er også min erfaring. På min egen arbejdsplads ønskede jeg at ansætte en person med anden etnisk herkomst Saleem. Jeg troede, at sagen var lige til. Alle siger jo det er en god idé! Men gang på gang blev jeg mødt af barrierer ikke fra Saleem s side, han var klar og havde forståelse for de krav jeg stillede, men fra hans kollegers side. Frygten for det fremmede overskyggede dialogen om muligheder og socialt ansvar. En underlig oplevelse, idet jeg er sikker på, at den enkelte medarbejder, hvis de bliver spurgt direkte er enige i, at integration gennem arbejdspladserfaring er en rigtig god idé. Det underbygger diverse undersøgelser, men det er jo ikke altid, at der er sammenhæng mellem tørre tal og virkeligheden. Heldigvis oplevede jeg et positivt samspil med kommunen og med fælles hjælp lykkedes det, at få Saleem ansat. Og i dag fungerer alt fint. Ikke mindst for mig som chef, idet jeg har fået en dygtig medarbejder, men også for Saleem, der har fået indhold og status i sin hverdag. Og kollegerne ja selv de er positive. Frygten for det fremmede var ubegrundet. En lille succeshistorie som jeg er stolt af. Det er en god måde at få integreret indvandrere og flygtninge på og så er det spændende og tillige lærerigt, når to kulturer mødes... (kollega)«foto: Arkiv Integrationsstillinger staten tager førertrøjen Desværre kan jeg konstatere, at der ikke er tilstrækkeligt med succeshistorier. Statistikkerne taler deres eget tydelige sprog. Statens målsætning om at have 3,5 pct. ansatte med anden etnisk baggrund end dansk er ikke opfyldt. Det seneste tal fra 3. kvartal 2004 viser, at tallet er 2,3 pct. I det netop vedtagne aftaleresultat er der en nyopfindelse et tilsagn om, at CFU og Finansministeriet laver en aftale om integrationsstillinger, hvis formål er gennem ansættelse i staten at få integreret og hjulpet personer med anden etnisk herkomst end dansk til varig ansæt- 8

9 svært! Af Lars B. Eriksen, Formand Han fungerer godt, er yderst hjælpsom og meget flittig. Han har gjort sit til at integrere sig. Der har selvfølgelig været nogle sprogvanskeligheder, men det har ikke haft indflydelse på hans måde at løse sine arbejdsopgaver... (kollega) telse. Aftalen betyder i al sin enkelthed, at: lønnen for ansatte i et oplæringsforløb er den overenskomstmæssige løn. Den ugentlige arbejdstid er normalt 80 pct. af 37 timer. Der er en forpligtelse til oplæring og opkvalificering i de resterende 20 pct. af tiden. Der er altså tale om overenskomstmæssig begyndelsesløn og en ugentlig arbejdstid på 80 pct. af 37 timer. De resterende 20 pct. er arbejdsgiverne forpligtede til at opkvalificere og oplære den ansatte. Den kommende aftale sikrer således overenskomstmæssig løn og er altså ikke løndumping samtidig med at ansættelsen kombineres med uddannelse/opkvalificering. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg ser aftalen som et positivt og nødvendigt redskab til integration i staten. Og jeg mener vi med den kommende aftale skaber den nødvendige balance mellem arbejdspladserfaring og oplæring samtidig med, at staten signalerer, der ikke er A og B hold. Fagbevægelsen har også et ansvar Den nye aftale som forventes færdiggjort inden sommerferien giver som sagt nogle muligheder, men det kræver, at arbejdsgiveren og ikke mindst kollegerne tør. Undersøgelser viser, at tillidsrepræsentanterne ikke ved, hvad arbejdsgivernes holdning er, når det gælder modtagelsen af personer med anden etnisk baggrund end dansk. Her tror jeg, at fagbevægelsen og ikke mindst tillidsrepræsentanten kan og skal være en aktiv medspiller. Hvis ledelse og tillidsrepræsentanter ikke taler åbent om integration vil den manglende dialog danne grundlag for myter på arbejdspladsen. Kommende kolleger kan af uvidenhed være afvisende over for ansatte med anden etnisk herkomst end dansk. De kan være svære at forstå, tager de mit arbejde? osv. Til det er der bare at sige: Nej de kan måske ikke sproget endnu, men hvis I som kolleger bakker op og som en naturlig selvfølge inddrager dem i det faglige og sociale fællesskab, så lover jeg, at der ikke går mange måneder før sproget er lært. Og hvem ved, måske har I fået en kollega, som faktisk er dygtig, humoristisk og et aktiv for såvel arbejdsplads som for det kollegiale fællesskab. Med hensyn til frygten for at miste sit job. Glem det! Det er ikke folk med anden etnisk baggrund end dansk, der tager jobbene. Det er hovedsageligt nedskæringer og omstruktureringer. Myter er der mange af desværre kniber det med initiativerne til at imødekomme myterne. Jeg tror, at den kommende aftale om integrationsstillinger i staten kan være med til at bryde det mønster, men den kan ikke stå alene. Lad dette være en opfordring til, at vi i TAT aktivt gør en indsats for integration. Det skylder vi hinanden og ikke mindst alle dem med anden etnisk baggrund end dansk, som endnu ikke har fået chancen for at bevise, at de trods ringe sprogkundskaber rent faktisk har meget at byde på. 9

10 Nye overenskomster og aftaler 1. april 2005 Kort før nytår 2005 udvekslede CFU [Centralorganisationernes Fælles Udvalg] og finansminister Thor Pedersen krav til de forestående aftale- og overenskomstforhandlinger pr. 1. april Arbejdet omkring aftalefornyelserne er en langstrakt affære. For TAT s vedkommende startede det allerede i efteråret 2003, hvor vi drøftede»hængepartier«fra tidligere forhandlinger og forslag til nye krav. TAT s formand fik i CO II s hovedbestyrelse sammen med en særlig arbejdsgruppe til opgave at udarbejde et katalog over forskellige emner, der kunne bringes op som krav i forhandlingerne. Organisationerne tilsluttet Statstjenestemændenes Centralorganisation II skulle senest primo august 2004 indsende sine krav til overenskomstfornyelserne. Herefter blev kravene drøftet og behandlet i SKAF [Stats- og Kommunalt Ansattes Fællessekretariat], og der blev lagt en overordnet strategi for CO IIområdet med udgangspunkt i de foreslåede krav. Rammens fordeling Der er tale om en 3-årig aftale, der løber fra den 1. april 2005 til den 31. marts 2008; den totale ramme af forliget udgør 6,96%, hvoraf generelle lønstigninger udgør i alt 5,76% i forhold til lønnen pr. 31. marts April 05 April 06 Okt. 06 April 07 I alt Generel 2,30 % 1,52 % 1,94 % 5,76 % Puljer 0,16 % 0,09 % 0,89 % 0,06 % 1,20 % Ramme 2,46 % 1,61 % 0,89 % 2,00 % 6,96 % Reguleringsordningen I forbindelse med lønstigningen pr. 1. april 2005 sker der en modregning på 0,54% (negativ udmøntning af reguleringsordningen), således at lønnen herefter på statens område»kun«stiger med 1,76% i forhold til lønnen pr. 31. marts Fremover vil der ikke ske fradrag i lønreguleringen med henblik på finansiering af lokal- og chefløn, idet dette er finansieret af de afsatte 1,20% til diverse puljer. Lokal- og chefløn Det er aftalt, at ansatte, der er omfattet af en»ikke-obligatorisk overgang til nyt lønsystem«, Formanden har andetsteds i dette nummer af TAT en kommenteret aftalen i sin helhed, hvorfor jeg skal indskrænke mig til en kort omtale af enkelte dele af forliget. For god ordens skyld bemærkes, at medlemmer på Rigshospitalet ikke er omfattet af det statslige forlig. Foto: Arkiv 10

11 31. marts 2008 Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard men som har valgt at forblive på gammelt lønsystem, ikke længere vil være omfattet af lokallønsordningen. For disse kan der herefter lokalt aftales engangsvederlag uden puljebelastning. Hvad ordene ikke-obligatorisk overgang til nyt lønsystem indebærer, synes ikke at være åbenbart. CO II / TAT har i december 2004 anlagt sag ved Tjenestemandsretten med henblik på en afklaring bl.a. af dette spørgsmål. For øvrige ansatte på gammelt lønsystem videreføres lokallønsordningen, dog således at der i første aftaleår er aftalt en forhøjelse i forhold til den hidtidige ordning. Lokallønspuljerne opskrives pr. 1. april 2005 med 0,30%, pr. 1. april 2006 med 0,23% og pr. 1. april 2207 med 0,22%. På cheflønsområdet er der afsat 25 mio. kr. hver den 1. april i de tre aftaleår. Ny Løn Der er ikke aftalt ændringer af rammeaftalen om Ny Løn. Parterne har aftalt et fælles projekt med fokus på de lokale lønforhandlinger. CFU og Personalestyrelsen har som et led heri til hensigt at formidle et input til inspiration, fx lønpolitik, lokale procedurer, økonomisk råderum m.v. Endvidere vil parterne i perioden arbejde med en fælles erfaringsopsamling vedrørende nye lønsystemer, ligesom man er enig om, at man bør være opmærksom på at sikre en balanceret lønudvikling i nye lønsystemer. Ny SU-aftale Formanden giver andetsteds i bladet en orientering om den nye samarbejdsaftale. Arbejdsrelateret stress implementering af rammeaftalen om stress CFU og Finansministeriet har implementeret rammeaftalen om stress, og der er enighed om, at parterne ved implementeringen ikke har begrænset Arbejdstilsynets tilsynspligt. Kompetencepakken fra 2002 er videreføres, og der er foretaget justeringer i de 4 aftaler, som udgør Kompetencepakken. Parterne er enige om, at kompetenceudvikling stadig er et vigtigt område, som skal prioriteres i statens institutioner, og der har således i forhandlingerne været en gensidig forståelse for at styrke og konsolidere pakken. Øget indsats for et bedre arbejdsmiljø Et af de områder, som TAT arbejder meget med, er arbejdsmiljøet. Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en afgørende forudsætning for at sikre og udvikle attraktive arbejdspladser i staten. Aftaleparterne er enige om, at der i aftaleperioden skal ske en øget indsats for et bedre arbejdsmiljø. De enkelte sikkerheds- og samarbejdsudvalg har en central rolle i dette arbejde, og APV [=ArbejdsPlads- Vurdering] er et centralt instrument i den lokale indsats. I aftaleperioden vil parterne særligt sætte fokus på samarbejdsudvalgenes opgaver med at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, herunder opgaven med at forebygge og håndtere arbejdsrelateret stress og sygefravær. Integrationsstillinger Med henblik på at sikre unge med etnisk minoritetsbaggrund adgang til beskæftigelse på det danske arbejdsmarked er der truffet aftale mellem CFU og Finansministeriet om oplæring på særlige vilkår. Der vil derfor blive indgået en aftale med krav til oplæringsforløbet, hvor lønog ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den overenskomstmæssige begyndelsesløn, hvor den ugentlige arbejdstid normalt er 80% af 37 timer (=29,6 timer) og en forpligtelse til oplæring og opkvalificering i de resterende 20% af tiden. Pension Jeg skal minde om, at der af resterende puljemidler i aftaleperioden er aftalt en forhøjelse af ATP-satsen på CO II området med virkning fra den 1. januar Pr. 1. januar 2006 forhøjes de gældende satser, som det er besluttet af ATP s bestyrelse. Forhøjelsen er på 9% af de gældende satser. Regulering af tjenestemandspensionen Tjenestemandspension og efterindtægt af pension reguleres med virkning fra den 1. april 2005 med 1,00% ud over den 11

12 Nye overenskomster og aftaler I forbindelse med aftalefornyelserne er der indgået aftale om, at centralt eller decentralt indgåede aftaler om lavere pligtig afgangsalder suppleres med en bestemmelse om, at ansættelsesmyndigheden med tjenestemanden kan aftale en højere pligtig afgangsalder end den afgangsalder, der følger af aftalens almindelige regler. Tjenestemanden afskediges dog senest fra udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år (eller ved den alder, der i øvrigt lovmæssigt er fastsat for vedkommende stillingen). Foto: Arkiv generelle procentregulering af lønnen. Den statslige Gruppelivsordning Med virkning fra den 1. april 2005 forhøjes præmien fra 98,35 kr. til 108,35 kr. pr. måned. De eksisterende forsikringsdækninger opretholdes på det nuværende niveau. Præmieforhøjelsen dækker de stigende udgifter til udbetalingen (særlig omkring kritisk sygdom). Fra samme dato udvides ordningen til også at omfatte timelønnede med mindst 15 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse, ansatte der har orlov/er fraværende i henhold til lov om social service og til ansatte, der er fraværende i den lønfri barselsperiode. Pensionsoptjening under fravær efter servicelovens 29 Fra den 1. april 2005 optjener tjenestemænd fuld pensionsalder, og overenskomstansatte får indbetalt fuldt pensionsbidrag, under fravær i henhold til servicelovens 29, der er den bestemmelse, der giver mulighed for pasning af syge børn i hjemmet. Ændring af aftaler om pligtig afgangsalder Der gælder en særlige ordning om lavere pligtig afgangsalder for en enkelt gruppe af TAT s medlemmer, nemlig skibsansatte i Fiskeridirektoratet, (tidl. medlemmer af Foreningen for Funktionærer i Fiskerikontrollen, Rednings- og Havundersøgelsesskibene, der var...). Kriterier for anvendelse af bestemmelsen aftales mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. For de pågældende tjenestemænd gælder de løn- og ansættelsesvilkår, der er fastsat ved aftale i henhold til tjenestemandslovens 45. U65-67-tillæg Finansministeren har givet tilsagn om at fremsætte lovforslag, således at førtidspensionerede tjenestemænd, der er afskediget på grund af svagelighed, er fratrådt den 1. juli 1999 eller tidligere, og har fået tilkendt social førtidspension før denne dato, bevarer U65-tillægget til det fyldte 67. år. Imødekommelse af kravet betyder, at den i 2002 aftalte begrænsning for tjenestemænd, der fylder 65 år i perioden fra 1. juli 2004 til 30. juni 2006, er ophævet. Ferie / Særlige feriedage Ferieaftalens regler om særlige feriedage ændres efter følgende retningslinier: 12

13 Afviklingen af de særlige feriedage sker i overensstemmelse med de ansattes ønsker i det omfang det er foreneligt med tjenesten Er dagene ikke afholdt inden den 1. januar i ferieåret eller afviklingstidspunktet fastlagt, kan arbejdsgiveren varsle dagene afholdt med 1 måneds varsel Efter aftale kan dagene overføres til næste ferieår Udbetaling af de særlige feriedage kan aftales med arbejdsgiveren. Hvis de særlige feriedage ikke er afholdt ved ferieårets udløb, har den ansatte krav på en godtgørelse. Suspensionsaftalen er ændret så suspensionsperioden betragtes som deltidsbeskæftigelse i relation til ferie og særlige feriedage. Hvis arbejdsgiveren efter suspensionen bestemmer, at der skal delvis efterbetaling af den tilbageholdte løn, skal der samtidig ske en regulering af tjenestemandens beskæftigelsesgrad, der lægges til grund for ferielønsberegningen for såvel afholdt som fremtidig ferie. Tjenestefrihed til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Parterne er enige om, at ændringerne i 19a i dagpengeloven implementeres i de statslige aftaler. Frihed i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse Med virkning fra den 1. april 2005 har forældre ret til fravær med løn i op til 5 dage pr. barn under 14 år, inden for 12 på hinanden følgende måneder i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse. Ændrede bestemmelser om modtagelse af adoptivbørn Reglerne om modtagelse af Overenskomsten... de næste 3 år adoptivbørn er ændret således, at en ansat, der opholder sig i udlandet for at modtaget et barn, har ret til fravær med løn i den periode, hvor den pågældende har ret til dagpenge. Det betyder, at ansatte har ret til dagpenge i op til 4 uger med mulighed for forlængelse med yderligere 4 uger. Tilsvarende er reglerne for ansatte, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark, ændret så den ansatte har ret til fravær med løn i den periode, hvor den pågældende har ret til dagpenge. Det betyder, at den ansatte har ret til dagpenge i op til 1 uge med mulighed for forlængelse med 1 uge. Barsel pensionsdækning af den resterende del af den ulønnede orlov Det er aftalt, at der med virkning fra den 1. april 2005 indbetales pensionsbidrag / optjenes pensionsalder i den sidste udækkede periode af den ulønnede orlov, jf. 21 i cirkulære om Barsel, adoption og omsorgsdage. Foto: Arkiv 13

14 Nye overenskomster og aftaler Omsorgsdage Med virkning fra den 1. oktober 2005 omlægges den nuværende ordning om omsorgsdage: Efter den nye ordning har ansatte ret til 2 omsorgsdage pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år (altså 16 dage), ligesom det ikke er et krav, at barnet er født, mens man var ansat i staten. (Den nuværende ordning giver ansatte ret til 10 omsorgsdage, som den ansatte frit kan råde over). Ansatte, som har forventet nedkomst / modtagelse af adoptivbarn den 1. oktober 2005 og ansatte, der ansættes den 1. oktober 2005 eller senere, er omfattet af den nye omsorgsdagsordning. Ansatte, som har fået / modtaget barnet inden 1. oktober 2005 er omfattet af den nuværende omsorgsdagsordning. Senior- og fratrædelsesaftalen Der indføres en mere fleksibel mulighed for at tillægge tjenestemænd ekstraordinær pensionsalder ved frivillig fratræden. En tjenestemand, som mangler mindre end 2 år i at opnå fuld pensionsalder, kan nu tillægges mindre end 2 års ekstraordinær pensionsalder. Udover den ekstraordinære pensionsalder kan arbejdsgiveren yde et fratrædelsesbeløb på op til 6 måneders løn, alt afhængig af størrelsen på den tilkøbte pensionsalder. Arbejdstid og særlige ydelser Der er indgået en ny arbejdstidsaftale for tjenestemænd i staten. Aftalen er en tilvalgsmodel for overenskomstansatte. Hensigten med den nye arbejdstidsaftale har været at skabe en aftale, der er enkel, forståelig og lettere at administrere. De mest iøjnefaldende ændringer er, at der er sket en adskillelse af reglerne for de ansatte, der primært arbejder i dagtimerne, og de, der arbejder i døgntjeneste. Afgrænsningen mellem dagog døgntjeneste kan ikke gøres fuldstændig skrap, så der vil være behov for at tage beslutninger for»gråzoneområdet«på den enkelte institution. Det har været parterne intention, at de ansatte enten skal følge regelsættet for tjeneste i dagtimerne eller regelsættet for døgntjeneste. Det har således ikke været tanken, ar arbejdsgiverne skal kunne flytte medarbejderne mellem dag- og døgntjeneste, alt efter, hvad der er billigst for den enkelte normperiode eller mere. En anden større ændring er, at den hidtidige lønrammegrænse for højeste arbejdstid er væk. Det betyder, at den ansatte fremover er omfattet af reglerne om overtidsbetaling medmindre man er ansat i en stilling, der er omfattet af cheflønsaftalen (lønramme 35 og opefter), man er undtaget for overtidsbetaling i henhold til anden aftale, man selv har afgørende indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstidens placering, eller man besidder et arbejde, der ikke er kontrollabelt. Der er ikke med den nye aftale sket nogen ændring i fortolkningen af begrebet»ikke kontrollabelt arbejde«, end den der hidtil har været gældende. Aftalen om natpenge er ændret for så vidt angår lørdags-, sønog helligdagssatserne. Fremover vil der kun være én fælles sats for tjeneste i weekender og på helligdage. Det kan i øvrigt oplyses, at aftalen desuden vil blive revideret sådan, at de dele af aftalen, der ikke længere er relevante, eller som bruges forkert, bliver taget ud, ligesom aftalen vil gennemgå en sproglig forenkling og modernisering. Flyttegodtgørelse Den supplerende flyttegodtgørelse til enlige ( 13 og 22) forhøjes med kr , og at godtgørelse for handelsomkostninger forhøjes med kr henholdsvis kr Tjeneste-/lejebolig og naturalydelser I relation til ansatte på ny løn er det aftalt, at tjenesteboligbidraget maksimalt kan udgøre 17% af basislønnen. For ansatte på gammel løn gælder fortsat 15% af skalalønnen. Desuden er det aftalt, at ser skal ske en sproglig revision og sammenskrivning af regelsættene i perioden. 14

15 TAT har altid kendt sit domæne nu får vi også navnet 15

16 Formanden skriver... Aftaleresultat med eftertanke... Aftalen for de næste 3 år er i hus, COII og de øvrige parter i CFU har godkendt aftalen med Finansministeriet om løn og ansættelsesvilkår frem til Det blev en aftale der favnede bredt lige fra revision af samarbejdsaftalen til løn- og pensionsforbedringer. Den samlede ramme spejler resultatet på det kommunale område, og der blev en ren lønforbedring på 6,96 pct. fordelt over aftaleperioden, samt en særlig regulering af tjenestemandspensionerne på 1 pct. pr. 1. april Reguleringsordningen blev fastholdt, således at der fortsat er en binding til det private arbejdsmarked. Denne ordning har politisk været meget omdiskuteret, fordi den i en periode har udmøntet negativ regulering, bl.a. som følge af omlægning til nye lønsystemer, der forlods er blevet indeholdt i det aftalte resultat. Der kan siges meget for og imod, men det er vanskeligt i en tid - hvor vi må se globalisering og interne strukturelle forandringer påvirke arbejdsmarkedet radikalt - at slippe ordningen. Foto: Modelfoto Det er derfor mere fornuftigt løbende at evaluere ordningen og se på de elementer, der indgår i beregningsgrundlaget. Er der ting, der ikke længere er tidssvarende eller nye forhold, der bør flettes ind, så skal vi forsøge at få det forhandlet ind som et led i aftalen. At slippe ordningen på nuværende er rent lotteri. Fraskriver vi os ordningen, vil vi ikke få mulighed for at forhandle os til en ny bindende regulering. Skal den bort, må det være i forbindelse med fremtidige forhandlinger, hvor vores hjemmearbejde skal være gjort grundigt, og hvor vi kender prisen og satser på andre og mere visionære lønmekanismer. Aftaleforhandlinger efterlader fagbevægelsen med dybe fuger i panden, idet vi nu mere og mere mærker arbejdsgiverens ændrede tilgang til forhandlingsbordet. Udviklingen i samfundet med større og større individualitet og troen på sig selv som»herre i eget hus«, spejler ganske godt den indstilling og det materiale arbejdsgiverne møder frem med. Aftaleretten og de kollektive forhandlingssystemer er ikke længere den arena, som arbejdsgiverne finder mest vigtig. Der skal være frihed og mere fleksibilitet i den måde arbejdsforhold ordnes på, og frem for alt skal det offentlige arbejdsmarked moderniseres og underlægges de arbejdsformer, vi kender fra det private arbejdsmarked. Det kan derfor ikke nytte, at vi i fagbevægelsen møder frem med et katalog, der kun dækker gammelkendte former for krav, fx omklassificeringer, pensionskrav, arbejdstidsregler. Vi skal tænke nyt og fremadrettet. Vi må analysere, hvad der sker på arbejdsmarkedet og aflæse 16

17 Af Lars B. Eriksen, Formand de tendenser, som fremover bliver bærende for de enkelte stillinger og dermed for vore medlemmers arbejdsliv. Der er mange ting som allerede nu - uanset forhandlingsretlige forhold - finder indpas. Ansættelsesformer, der bindes til kontraktlige forhold er ikke kun noget ledere blive mødt med, dette kan også let tænkes ind hos medarbejderne, der i dagligdagen møder team- /projektorganisering, som en almindelig arbejdsform. En simpel ændring af Ny Løn med mere resultataflønning, vil tegne rammerne for kontraktansættelse og binding til veldefinerede opgaver og tidsperioder. Arbejdstid i en moderne organisation vil mere og mere få fokus på to styrende elementer: arbejdstiden opgjort på årsbasis (årsnormen) og arbejdsmiljøloven. Tillidsmandens rolle bliver ganske usynlig, og han vil måske spørge: Hvad er egentlig min rolle? Den detaljerede og tunge administrative styring af arbejdstiden har ikke mange chancer, med den bølge af krav til effektiviseringer og centraliseringer vi oplever på personalekontorerne. Medarbejderne befinder sig åbenbart også bedre med ovennævnte frihed, idet man får mere plads og direkte indflydelse på den samlede tilrettelæggelse af eget liv. Fagbevægelsen skal ikke tro, at man mister sin eksistensberettigelse, men der er bare behov for at ændre retning og fokus. De goder der er høstet ved mange års forhandlinger, skal sikres således, at der skabes mulighed for det individuelle præg, men med et solidt basisfundament der defineres ud fra en kollektiv ramme. Hele fagbevægelsens struktur kræver ligeledes en modernisering. Partnerskaber og moderne kommunikations- og sagsbehandlingsformer skal give demokrati og identitet en helt anden facade, end den der i dag skræmmer mange medlemmer bort. Den normalt store organisationsprocent i Danmark har været et særkende for udviklingen af vort samfund; hvis ikke denne fortsætter og flere og flere står udenfor, vil EU med dets mange minimumsdirektiver med god ret kunne kræve lovgivning frem for forhandling med involvering af fagforeningerne. Forhandlerne skal udstyres med langt flere farver på fremtidens forhandlingspalet for ikke at havne i en»klods Hans«-situation:»Du r ikke, ud!«. I de politiske organer må dagsordenen være helt klar - og tiden skriger på reformer. Årets tillidsmandsmøde er nu vel overstået. Tak - for jeres aktive deltagelse. Hovedbestyrelsen kan af evalueringerne se, at de valgte emner levede op til jeres forventninger. Helens og Carstens budskab om at have styrke og mod til at bryde gamle dogmer og relationer, og møde det nye med åbent sind og uden angst for følgerne af Janteloven, var meget virkelige og tæt på vores daglige arbejdsliv. Det at turde stå frem og udvikle nye initiativer bliver helt nødvendigt, og vil kræve modige og dygtige tillidsmænd. Kravene forstærkes også af mere og mere involvering og af, at vi tager medansvar for store reformer på arbejdspladserne. At det indimellem kan være svært at finde medarbejdere, der i en presset arbejdssituation også vil påtage sig arbejdet som tillidsmand er forståeligt, men vi skal have aktive øjne og ører rundt på nettet, der med vores nye direkte elektroniske kontaktflade kan bringe ting og ideer frem således, at fælles viden kan blive til gavn for det fremtidige faglige arbejde. I en af mine vinbøger står der i indledningen, at meget af det, der er nævnt i bogen er gammel vin, men på nye flasker. Det betyder her, at man har moderniseret sproget og tilføjet de nye landvindinger, der også her skabes af udviklingen. Når jeg fremdrager dette citat, så er det fordi vi i sekretariatet har Birthe, der på den internationale kampdag - 1. maj - har 20 års jubilæum i TAT. Tænk at være i fagbevægelsen og så have jubilæum netop på denne dag! Mange medlemmer har nydt godt af den»faglige vin«birthe har kunne øse af, ikke mindst i kraft af en stor evne til konstant at holde sig på forkant med de mange nye faglige emner, der toner frem i aftaler, vejledninger og bekendtgørelser. Velkommen til foråret, lyset og et stort TATlykke. 17

18 Omkostningsbaserede regnskaber forventnin Omkostningsbaserede regnskaber hvad er egentlig det for noget? Vi vil i denne artikel præsentere forventninger og erfaringer med omkostningsbaserede regnskaber, i en tid hvor staten overgår fra et udgifts- til omkostningsprincip. Du sidder måske og tænker hvad»skriver«de om? Tja. for at gøre en lang historie kort så har staten frem til 2004 arbejdet med udgiftsbaserede regnskaber, hvor det regnskabet bliver bestemt af hvornår en vare leveres (mere besværligt benævnt»retserhvervelsesprincippet«). Når vi nu overgår til omkostningsbaserede regnskaber bliver regnskabet bestemt af hvornår varen forbruges! Det overordnede formål med at skifte regnskabsprincip er følgende: Bedre intern styring Forretningsmæssige beslutninger Synlighed og gennemsigtighed Bedre forvaltning af statens værdier, ejendomme m.v. Mere retvisende og forståelige regnskaber Det er vigtigt at pointere, at paradigmeskiftet ikke går ud på at finde værdien af»staten«. Formålet er i særdeleshed at skabe en bedre sammenhæng/ periodisering mellem anskaffelser og ressourceforbrug. Forbrug af ressourcer skal give sig udslag i omkostninger i det regnskabsår forbruget sker og ikke som tidligere på det tidspunkt, hvor ressourcen blev anskaffet/leveret. Status for overgangen til omkostningsbaserede regnskaber, at ændringen er trådt i kraft 1. januar 2005, samt at de fleste af statens virksomheder enten har eller er ved at aflevere åbningsbalancer til Rigsrevisionen (fristen er 1. juli 2005). Det er endvidere besluttet at overgå til omkostningsbaserede bevillinger fra og med finansloven for Hvad er forventningerne Selve reformen er en del af regeringens moderniseringsprogram, og der er tale om et vigtigt paradigmeskift, som efter min opfattelse vil betyde væsentlige ændringer for den statslige økonomistyring, men også i forhold til kompetencekrav på alle organisatoriske niveauer. Det stopper heller ikke med omkostningsbaserede regnskaber, idet der som nævnt ovenfor fra 2007 også vil være tale om at finansloven ændres fra udgifts- til omkostningsbaseret! Selve reformen vil sammen med øvrige initiativer såsom effektiviseringsstrategierne, opgavehierarkier sætte et fortsat fokus på hvad man (skatteyderne) får for pengene, og hvem der kan levere services effektivt og til den ønskede kvalitet. Kvaliteten og effektivitetskravene vil i øvrigt i stadig større grad blive defineret af markedet (kunderne borgerne, Finansministeriet, politikkerne for slet ikke at tale om»konkurrenterne«m.m.). Foto: Arkiv 18 leder i TAT

19 ger Af Henrik Leonhardt, regnskabskonsulent medlem af Hovedbestyrelsen Påvirkningerne sker på minimum følgende områder: Organisatorisk (alle niveauer) Kompetencerne Økonomistyringen Rent organisatorisk vil alle niveauer i organisationen blive påvirket lige fra øverste høvding til den enkelte indianer. Sat på spidsen så var verdenen noget enklere før, hvor beslutningstagere rent økonomisk fik en 1 årlig bevilling, som man i det enkelte år»blot«omsatte til et output. Fremover vil man skulle forhold sig til de anskaffelser/ beslutninger, man har foretaget tidligere, og som nu er afskrivninger i regnskabet og dermed omkostninger. Herudover vil man kunne foretage nye investeringer samt afholde øvrige løbende omkostninger. Forskellen ligger i at beslutninger økonomisk påvirker fremadrettet, og at virksomhederne skal forholde sig til hvorledes de samlede ressourcer omsættes til de aktiviteter/ydelser der efterspørges. Ændringerne giver også nogle vigtige muligheder for at virksomhederne i højere grad kan foretage forretningsbaserede investeringer, med det formål at give lavere langsigtede omkostninger. På kompetencesiden, vil der være ændrede krav til ledelse og medarbejdere i forbindelse med beslutninger og drøftelser i eksempelvis samarbejdsudvalg / medarbejderindflydelsesorganisationen, hvor man må forudsættes at besidde et minimum af økonomisk indsigt for at kunne medvirke i drøftelserne. Medarbejdere indenfor selve økonomiforvaltningen bliver naturligvis også direkte påvirket i forhold til deres opgavevaretagelse. Jeg forventer helt klart, at økonomistyringen vil ændre sig markant, og at virksomhederne i stadig højere grad vil søge at skabe en bedre eller direkte sammenhæng mellem ressourceanvendelsen (omkostningerne) og de aktiviteter/services der produceres. Denne ændring vil betyde at flere ansatte vil skulle tidsregistrere så lønomkostningerne kan fordeles på virksomhedens aktiviteter/services. Der arbejdes i dag med omkostningsfordelinger i mange statslige virksomheder, men i forhold til de ændringer den statslige økonomistyring står overfor, bliver det stadig mere vigtigt at de fordelingsmetoder der anvendes også giver ledelsen den rigtigt indsigt, således at beslutninger om at ændre ressourceanvendelsen også giver det forventede efterfølgende resultat. Indenfor»økonomistyringen«forventer jeg derfor, at der i stadig større grad vil blive arbejde med omkostningsfordelingsmetoder som ABC (aktivitetsbaseret økonomistyring). Eksempel: Hvis man at nedprioritere et aktivitetsområde, så er det ikke givet at alle omkostninger på kort sigt kan bortfalde (eksempelvis husleje). ABC giver mulighed for indsigt i hvorledes virksomhedens omkostningsstruktur ser ud dvs. hvilke omkostninger, som er variable med aktiviteterne og hvilke som ikke er! De erfaringer der allerede er høstet i forbindelse med arbejdet omkring omkostningsbaserede regnskaber, siger mig, at selve åbningsbalancen blot er en lille start og at det store arbejde ligger forude. Vi har allerede nu arbejdet ganske betydeligt med det organisatoriske og kompetencemæssige, men det store arbejde der i særdeleshed - ligger forude - vil være at finjustere økonomistyringen og skabe den værdifulde kobling mellem bevillinger, ressourceanvendelsen og opgavehierarkiet. En væsentlig forskel mellem privat og offentlig økonomi er bl.a. at fokus i det private er regnskabsaflæggelsen, og i det offentlige budgettet. Som en afslutning, vil jeg postulere, at vi i de kommende år vil se en skift indenfor det statslige område, hvor regnskabet vil komme væsentligt mere i fokus på bekostning af bevillingen (finansloven). leder i TAT 19

20 Når man må stort set alt... indenfor rammer Betragter man selvejeprincippet, der for erhvervsskolernes vedkommende blev indført i årene 1990 og 1991, ser man reelt skoler udbyde erhvervsrettede grund- og efteruddannelsesaktiviteter på lige og samme vilkår som udbydere i rene private virksomheder. Selvejende erhvervsskoler er underlagt stort set samme regnskabsmæssige spilleregler som private virksomheder. Det handler bl.a. om vedtægter, paritetisk bestyrelsessammensætning, samarbejds- og sikkerhedsudvalg, direktion og ledelse samt en organisationsstruktur, der til enhver tid vil matche kravene til drift af en moderne virksomhed i skarp konkurrence. Der tænkes i anbringelse af likviditet, investeringsplanlægning og konsolidering samt overskudsgrader. Dog må der ikke spekuleres med økonomisk vinding for øje. Om end det så afgjort ikke er formålet at drive selvejende virksomhed med overskud for øje, kan det til tider være ganske udfordrende at skabe blot tålelige økonomiske forudsætninger. Med selvejeprincippet følger nemlig konkurrence på markedsvilkår. Det handler ikke alene om konkurrence skolerne imellem, men i høj grad også om konkurrence i forhold til private udbydere. Erhvervsskolernes overordnede forudsætninger er bestemt af Finansloven. Indenfor disse ramme er der, i forhold til ganske mange andre offentlige virksomheder, en lang række»frihedsforskelle«. Herunder bl.a. friheden til selv at tilrettelægge årets budgetgrundlag uden skelen til om ressourcerne er givet til drift, anlæg eller løn. Med denne grad af frihed stilles tilsvarende krav om afrapportering. Således er der tydeligt lighedstegn mellem selvejeprincip og princippet om en virksomhed, der drives udfra et forretningsmæssigt synspunkt. Når alt det så er sagt, hersker der ingen tvivl om, at selvejende virksomheder i høj grad fortsat er underlagt restriktive bindinger på lige og samme vilkår som den øvrige del af staten. Et godt eksempel herpå var dengang Arbejdsmarkedsstyrelsen bebudede stramninger i en sådan grad, at min skoles Kompetencecenter, centerenheden for udbud af efteruddannelse, nær kom til at ligne en ørken den dag i juni.»helt præcist den 9. juni. Jeg tror det var klokken Jeg var netop ved at skænke kaffe op i min kop Pillivut da direktørens sekretær Lone kom ind på mit kontor. Jeg så straks, at hun på en underlig krampagtig måde og svedig i hele ansigtet, havde et brev i hånden, et brev hun tydeligvis havde flået ud af hænderne på Benny, vores direktør, inden det måske ved en uheldig fejl var endt på hans bord. Imidlertid lykkedes det mig, efter cirka 10 sekunder, at få brevet vristet fra hende med ordene:»slip så det brev, så jeg kan få det arkiveret i mine nye mapper«. Godt krøllet, fugtigt og fyldt med fedtede administrative fingre og næsten ikke til at få i min hullemaskine så jeg, at brevet var fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Åh nej. Endnu et brev til min Kay-kasse. Det er en kasse, som er fyldt med papir, der skal genbruges. Derfor bruger jeg én fast ugentlig dag fra klokken 9.00 til 17.00, hvor jeg lukker min dør, tænder den røde lampe, stiller telefonen til sekretæren - for at pille hæfteklammer ud. Jeg skal nemlig ikke have problemer med hverken Kay eller kommunen. Nå, men lige da jeg skulle til at smide brevet ned i kassen, fornemmede jeg i mit højre øre, at jeg måske for én gang skyld skulle læse brevet. Lad mig bare sige: Lone viskede ikke, at jeg 20 leder i TAT

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL)

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) KTO Sekretariatet 10. oktober 2007 Sagsnr.: 1127.27 KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) Idet KTO s formål for forhandlingerne ved OK-08

Læs mere

12. februar 2011. SKAF sammenfatning af CFU resultatet 2011

12. februar 2011. SKAF sammenfatning af CFU resultatet 2011 1 SKAF sammenfatning af CFU resultatet 2011 2 Indhold Overenskomst/aftaleperiode:... 3 Rammen og generelle lønstigninger:... 3 Reguleringsordning:... 3 Nyt grundbeløb... 4 Serviceeftersyn... 4 Kompetenceudvikling...

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav 7. februar 2013 12-00432 MSK/MN Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav I det følgende gennemgås hovedindholdet i den generelle del af CFU-forliget. Der er særlig fokus på emner/aftaler,

Læs mere

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN MÆGLINGSFORSLAG fra FORLIGSMANDEN 30. juni 2010 Mæglingsforslaget indebærer fornyelse af nedenstående overenskomster for perioden 1. juni 2010-31. maj 2012: 2007 Overenskomst mellem DR og AC-organisationerne

Læs mere

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 1 Forlig i en svær tid En to-årig overenskomst Svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling Politisk ønske om senere tilbagetrækningsalder

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn

Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn Side 1 af 7 I denne vejledning kan du læse om lønsystemerne: nyt lønsystem og gammel løn og hvordan aftalegrundlaget kan indberettes. Indhold 1. Lønsystemsmarkering...

Læs mere

Beregning af løn under betalt fravær mv.

Beregning af løn under betalt fravær mv. Cirkulære af 6. december 2011 Perst.nr. 063-11 J.nr. 11-520-22 Cirkulære om Beregning af løn under betalt fravær mv. 2011 2 Cirkulære om beregning af løn under betalt fravær mv. Dette cirkulære indeholder

Læs mere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Tjenestefrihed af familiemæssige årsager

Tjenestefrihed af familiemæssige årsager Cirkulære om Tjenestefrihed af familiemæssige årsager 2008 Cirkulære af 10. juni 2008 Perst. nr. 015-08 PKAT nr. J.nr. 08-528-19 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...3 Ikrafttræden mv....5

Læs mere

Ferie Vejledning om optjening og afvikling

Ferie Vejledning om optjening og afvikling HR-afdelingen Fredrik Bajers Vej 7F 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 www.aau.dk Ferie Vejledning om optjening og afvikling Regelgrundlag Ferieloven af 22. februar 2013 Finansministeriets og CFU s Ferieaftale

Læs mere

Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet

Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet Retningslinjer vedrørende seniormedarbejderes forhold på Københavns Universitet 1. Baggrund, formål og indhold Disse retningslinjer vedrører lederes og medarbejderes muligheder for at træffe særlige aftaler

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU (forhandlingsfællesskab for de statslige organisationer)

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU (forhandlingsfællesskab for de statslige organisationer) INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU (forhandlingsfællesskab for de statslige organisationer) 1 OAO_overenskomstforh_A5_NY.indd 1 24/02/11 09.41 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Pædagogiske assistenter i Kriminalforsorgen

Pædagogiske assistenter i Kriminalforsorgen Cirkulære om organisationsaftale for Pædagogiske assistenter i Kriminalforsorgen 2008 Cirkulære af 27. januar 2009 Perst. nr. 004-09 PKAT nr. 137 J.nr. 07-333/13-3 Dataark PKAT med specifikation Fællesoverenskomst

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST POST Overenskomst mellem Post Danmark og 3F for arbejdsledere og specialister m.fl. Industriens Overenskomst 2010 med tilhørende lokalaftaler mellem Post Danmark og 3F gældende

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4 Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Indledende bestemmelser... 3 1 Hvem er omfattet af aftalen... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Seniorsamtaler... 4 4 Lokal

Læs mere

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK

Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Aftale om kompetenceudvikling KOMPETENCEUDVIKLING.DK Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden mv.... 3 Aftale 1. Formål... 5 2. Anvendelsesområde... 5 3. Strategisk og systematisk

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr.

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr. Cirkulære om organisationsaftale for Fængselslærere m.fl. 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 032-14 PKAT nr. 0151 J.nr. 2013-1513-080 Dataark PKAT med specifikation 0151 Fængselslærere m.fl. Fællesoverenskomst

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1.

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. Om: Barselsreglerne (2008) i oversigtsform I forbindelse med fornyelsen af aftaler og overenskomster pr. 1.4.2008 er der foretaget ændringer i

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013

Ferieregler. Senest opdateret 29. april 2013 Ferieregler Senest opdateret 29. april 2013 Udarbejdet af sekretariatssamarbejdet mellem Danmarks Privatskoleforening, Lilleskolerne, Foreningen af Kristne Friskoler, Deutscher Schul- und Sprachverein

Læs mere

Danmarks Designskole

Danmarks Designskole H Danmarks Designskole 0 Denne vejledning er lavet for at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan være fra de ansatte i forbindelse med barselsorlov for både moderen og faderen. Hvis du har flere spørgsmål,

Læs mere

Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen

Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen 1. Overenskomstens omfatter lodser i det statslige lodsvæsen. Overenskomsten omfatter lodser

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om aftale om. Nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskoler

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om aftale om. Nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskoler FINANSMINISTERIET Cirkulære om aftale om Nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskoler 2000 1 CIRKULÆRE OM AFTALE OM NYT LØNSYSTEM FOR LEDERE VED ERHVERVSSKOLER Generelle bemærkninger Finansministeriet

Læs mere

Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. Cirkulære om Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. 2005 Cirkulære af 29. juni 2006 Perst. nr. 036-06 PKAT nr. J.nr. 06-866-32 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer:

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: En to-årig overenskomst indgået i en svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling. Der er et politisk ønske

Læs mere

Cirkulære om. Orlov til børnepasning

Cirkulære om. Orlov til børnepasning Cirkulære om Orlov til børnepasning 2001 1 Cirkulære om orlov til børnepasning (Til samtlige ministerier mv.) 1. Som led i overenskomstresultatet pr. 1. april 1999 er der mellem Finansministeriet og centralorganisationerne

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav. pr. 1. april 2015 på RLTN s område

Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav. pr. 1. april 2015 på RLTN s område FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet 10. december 2014 HKB/jb Sagsnr.: 3852.44 Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2015 på RLTN s område Forhandlingsfællesskabets overordnede

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Barsel, adoption og omsorgsdage

Barsel, adoption og omsorgsdage Cirkulære om aftale om Barsel, adoption og omsorgsdage 2008 Cirkulære af 9. juni 2008 Perst. nr. 014-08 PKAT nr. J.nr. 08-524-43 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden...

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Lønsystem for ledere ved erhvervsskoler

Lønsystem for ledere ved erhvervsskoler Cirkulære om Lønsystem for ledere ved erhvervsskoler 2002 Cirkulære af 3. marts 2004 Perst. nr. 016-04 PKAT nr. J.nr. 03-402-36 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til

Læs mere

O V E R E N S K O M S T vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontrol- og garderobepersonale samt påklædere ansat på Folketeatret eller teatre i Det

O V E R E N S K O M S T vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontrol- og garderobepersonale samt påklædere ansat på Folketeatret eller teatre i Det DET FÆLLES FORHANDLINGSUDVALG TEKNISK LANDSFORBUND O V E R E N S K O M S T vedrørende løn- og arbejdsforhold for kontrol- og garderobepersonale samt påklædere ansat på Folketeatret eller teatre i Det Københavnske

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E. barselsorlov med løn/dagpenge

Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E. barselsorlov med løn/dagpenge Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E barsels med løn/dagpenge Indhold Far, mor og barn barsels med løn/dagpenge er udgivet af FOA Fag og. Pjecen gennemgår kommunalt/ regionalt ansattes smuligheder

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig.

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig. FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet 16. februar 2015 3982.22 Hovedelementerne i forliget på KL s område Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte DOKS-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte DOKS-organister, der ikke ansættes som tjenestemænd. Samme overenskomst

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Arbejdsgiver Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Senior- og fratrædelsesordninger

Senior- og fratrædelsesordninger Senior- og fratrædelsesordninger Side 1 af 6 I denne vejledning kan du læse om, hvordan du indrapporterer samt hvilke løndele, som du kan anvende i forbindelse med senior- og fratrædelsesordninger. Du

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere

AFTALE MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENING OM NYT LØNSYSTEM.

AFTALE MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENING OM NYT LØNSYSTEM. Bilag 3 til overenskomstaftale mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever samt korporaler af linjen og reserven

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Cirkulære om. Ferieaftalen. Cirkulære af 11. november 2005 Perst. nr. 053-05 PKAT nr. J.nr. 05-521-82

Cirkulære om. Ferieaftalen. Cirkulære af 11. november 2005 Perst. nr. 053-05 PKAT nr. J.nr. 05-521-82 Cirkulære om Ferieaftalen 2005 Cirkulære af 11. november 2005 Perst. nr. 053-05 PKAT nr. J.nr. 05-521-82 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til aftalens enkelte bestemmelser...

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Hvilke temaer. Kan vi forvente, der kommer? Årsmøde 2009, Forsvarsarbejdere 3F

Hvilke temaer. Kan vi forvente, der kommer? Årsmøde 2009, Forsvarsarbejdere 3F Hvilke temaer. Kan vi forvente, der kommer? 1 Faglig sekretær Ansat: 1. januar 1996 i StK Arbejdsområder: Hovedaftaler OAO Fællesoverenskomster/-virksomhedsoverenskomster Tillidsrepræsentantaftaler Andre

Læs mere

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls Kommentarer til landsdækkende overenskomster mellem BL og HK-Privat/Faglig Puls December 2008 side 2 Indholdsfortegnelse Seniorfridage...3 Valgfri ordning...4 Pension...5 Lokale aftaler...6 Beboerrådgivere/Boligsociale

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Suspension mv. og ulovlig udeblivelse

Suspension mv. og ulovlig udeblivelse Cirkulære om Suspension mv. og ulovlig udeblivelse 2008 Cirkulære af 5. december 2008 Perst. nr. 073-08 J.nr. 07-537-6 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning... 5 Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden...

Læs mere

Gruppelivsordninger for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

Gruppelivsordninger for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. Cirkulære af 1. november 2011 Perst.nr. 056-11 J.nr. 11-866-43 Cirkulære om Gruppelivsordninger for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. 2011 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013

Kursus OK13. Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning. 7. maj 2013 Kursus OK13 Moderniseringsstyrelsen og Ministeriet for Børn og Undervisning 7. maj 2013 1 Dagens program 01 Velkomst ved lederforeningerne 02 Paradigmeskifte 03 Kvalitetsløft som led i OK13 04 Nye arbejdstidsregler,

Læs mere

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt Mellem Virksomhedens navn Adresse Postnummer og by CVR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet virksomheden) og Navn Adresse Postnummer og by CPR-nummer Telefonnummer (herefter kaldet medarbejderen) indgås

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere