Budgetfordeling på skoleområdet. Peter Holdt-Olesen Slide 1

Transkript

1 Budgetfordeling på skoleområdet Peter Holdt-Olesen Slide 1

2 Peter Holdt-Olesen 6 år med budgetlægning, økonomistyring og analyser i Århus Kommune 6 år som souschef i KREVI pho@index100.dk Tlf år som analyse- og forskningschef KORA/VIVE 1 år som partner og direktør i Index100 Det løse: Ekstern lektor, Aarhus Universitet Medlem af censorkorpset for Statskundskab og Samfundsfag Peter Holdt-Olesen Slide 2

3 Disposition 1. Valg og hensyn i indretningen af en budgetfordelingsmodel Trade-offs mellem delvist modstridende hensyn Jeres holdning til prioritering af disse hensyn 2. Hvad gør andre kommuner? Tilgængelig viden og egne indtryk 3. Nærmere om socioøkonomisk tildeling Hvordan kan den rent praktisk gribes an? Hvor store er forskellene i skolernes specialundervisningsbehov? Peter Holdt-Olesen Slide 3

4 Budgettildeling: To væsentlige styringsopgaver 1. Sektorbudgetternes størrelse - under antagelse om uændret service (kr. pr. borger eller kr. pr. bruger) 2. Sektorbudgetternes fordeling ud på decentrale budgetenheder Demografi Sektorbudget Demografimodel Budgetfordelingsmodel Institutionsbudgetter Peter Holdt-Olesen Slide 4

5 Væsentlige valg fordelingsmodeller på skoleområdet Hvor bredt afgrænses det decentrale budgetansvar? Skal det decentrale finansieringsansvar følge bopæl eller indskrivning? Hvilke fordelingsnøgler skal anvendes, når det decentrale budget fordeles? o o o o o o o Skoler/matrikler Klasser Lærere Elever Elever ud ud over bestemt klassestørrelse Socioøkonomi Andet? Peter Holdt-Olesen Slide 5

6 Hvor ligger finansieringsansvaret for segregeret specialundervisning? KREVI, august 2011 Indtryk 2019 Flertal har decentralt finansieringsansvar 0 Specialklasse Centralt Kombination Decentralt Specialskole Peter Holdt-Olesen Slide 6

7 Hvor udbredt er tildeling efter socioøkonomi? - dagtilbudsområdet, KORA 2017 En fjerdedel havde overvejelser om at indføre tildeling efter socioøkonomi Peter Holdt-Olesen Slide 7

8 Socioøkonomisk tildeling på skoleområdet (specialundervisning) Indtryk 2019 Flertallet har socioøkonomisk tildeling Stigende interesse i forlængelse af decentraliserede specialundervisningsmidler Peter Holdt-Olesen Slide 8

9 Tre delvist modstridende hensyn Transparens Få fordelingsnøgler / betalingsstrømme Tydelig dokumentation af forudsætninger og konsekvenser Retfærdighed Incitamenter Små vs. store skoler God vs. dårlig socioøkonomi Udgiftsstyring, effektivitet Inklusion Peter Holdt-Olesen Slide 9

10 Arketype 1 Transparens frem for alt Ren elevtildeling og få centrale puljer o Evt. suppleret med grundtilskud af hensyn til små skoler Presser typisk små skoler og socioøkonomisk belastede skoler Tendens til at undervurdere, hvor meget specialundervisningsbehovet varierer fra skole til skole o Klynkeskolen viser sig ofte at have stort objektivt behov Peter Holdt-Olesen Slide 10

11 Arketype 2 Retfærdighed frem for alt Kompleks model med mange centrale puljer og/eller separate fordelingsnøgler Eksempel med 22 fordelingsnøgler og 66 parametre Andet eksempel: Fordeling af midler til motorisk screening efter antal 0. klasser Peter Holdt-Olesen Slide 11

12 Arketype 3 Incitamenter frem for alt Hele grundskolebudgettet decentraliseres Finansieringsansvar følger elevens bopæl Mange betalingsstrømme og differentierede takster Betaling hver gang elever modtager/vælger andre tilbud end undervisning på distriktsskolen Peter Holdt-Olesen Slide 12

13 Eksempel: Forslag fra Vordingborg 2017 Peter Holdt-Olesen Slide 13

14 Hvilket hensyn ville I personligt tillægge størst vægt? Peter Holdt-Olesen Slide 14

15 Uundgåelige trade-offs Betyder: At der ikke findes én optimal tildelingsmodel, som er bedre end alle andre Betyder IKKE: At alle tildelingsmodeller er lige gode o o Bør tilpasses til lokale forhold og præferencer Ofte muligt i højere grad at imødekomme ét af de tre hensyn uden væsentlige omkostninger ift. de to øvrige Peter Holdt-Olesen Slide 15

16 Eksempler på omkostningsfrie forbedringer Komplicerede modeller som ikke scorer højt på retfærdighed o o Godt regnearkshåndværk en mangelvare Solid dokumentation af forudsætninger og konsekvenser en mangelvare Modeller med fast segregeringstakst, hvor særligt tunge tilbud er gratis for skolerne o Muligt at forbedre incitamenter og retfærdighed på samme tid Peter Holdt-Olesen Slide 16

17 Den mest udbredte type Stort decentralt finansieringsansvar Herunder for specialundervisning Blanding af grundtilskud, klasse- og elevtildeling Nogle går i retning af øget elevtildeling, andre i retning af øget klassetildeling I stigende grad inddragelse af socioøkonomi Relativt kompleks Peter Holdt-Olesen Slide 17

18 Socioøkonomisk tildeling Peter Holdt-Olesen

19 Hvor kan socioøkonomi spille en rolle? Bygningsvedligehold, facility management, ledelse, administration, IT, materialer, licenser mv. Personaleressourcer til basisundervisning - én lærer pr. klasse + aktuelle budgetforudsætninger Segregeret specialundervisning Ekstra pædagogiske personaleressourcer - inklusionsindsatser, tolærerordninger, holddannelse o. lign. Peter Holdt-Olesen Slide 19

20 Forhold af betydning for lønudgiften til basisundervisning Gennemsnitlig klassekvotient o o Skolestørrelse Grænse for klassedeling (fx 26 eller 28 elever på en skoleårgang?) Eventuel udnyttelse af muligheder for samlæsning Undervisningstimetal på hvert klassetrin o fagopdelt hhv. understøttende undervisning Lærere og pædagogers forudsatte undervisningstid Pædagogandel i den understøttende undervisning Pausetid i den understøttende undervisning Gennemsnitslønninger Vikarforbrug pr. klasse Peter Holdt-Olesen Slide 20

21 Hvordan arbejder kommunerne med socioøkonomisk tildeling? 1. Fordeling efter kvalitativ vurdering/ansøgning 2. Tællemodel på distriktsniveau med kriterier og vægte uden konkret analysegrundlag 3. Statistisk model udvælger og vægter kriterier a. Analyse på distriktsniveau b. Analyse på individniveau Peter Holdt-Olesen Slide 21

22 Individanalyser i Index100 Kommune A Individdata: Alle relevante børn i DK I1 Kommune B I2 I3 Estimering af statistisk model Vurdering af udgiftsbehov Statistisk model Peter Holdt-Olesen Slide 22

23 Styrker ved individmodel Faktuelt grundlag Farvel til blinde antagelser samt udokumenterede kriterier og vægte Farvel til gentagne diskussioner og synsninger (?) Afspejler faktiske mønstre i visitationen Dvs. den gennemsnitlige faglige vurdering blandt hundredvis af fagpersoner Meget stort antal observationer Tilfældig og misvisende samvariation mindre sandsynlig Peter Holdt-Olesen Slide 23

24 Hvilke variable har betydning? Segregeret specialundervisning Sociale foranstaltninger til 0-5-årige Peter Holdt-Olesen Slide 24

25 Hvor gode er modellerne til at forudsige? Faktiske modtagere fordelt på sandsynlighedsdeciler Sociale foranstaltninger: AUC = 90,8 Segregeret specialundervisning: AUC = 83,2 pct Peter Holdt-Olesen Slide 25

26 Hvor forskellige er skolernes behov overhovedet? Faktor mellem højeste og laveste specialundervisningsbehov pr. elev 5,3 Svendborg 4,6 København 4,0 Aarhus 2,8 Randers 2,5 Horsens 2,1 2,2 Viborg 2,0 Norddjurs Favrskov, Allerød 1,7 Helsingør 1,6 Faaborg-Midtfyn 1,4 Fredensborg 1,3 Vordingborg 1,1 Lolland Peter Holdt-Olesen Slide 26

27 Dagtilbuddene i Horsens Faktor 7,4 mellem højeste og laveste gennemsnitlige foranstaltningssandsynlighed i de kommunale daginstitutioner Daginstitutioner: Indeks 95 Dagpleje: Indeks 120 Private tilbud: Indeks 56 Intet dagtilbud: Indeks 222 Indeks 100 = gennemsnitlig sandsynlighed for alle børn i Horsens Kommunes dagtilbud Peter Holdt-Olesen Slide 27

28 Individmodellen muliggør benchmarking af henvisningspraksis Kommuneeksempel: Generel merhenvisning Én skole henviser som forventet Peter Holdt-Olesen Slide 28p