i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?"

Transkript

1 i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

2 HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder kan erstatte et besøg hos lægen. Alligevel vil mange donorer gerne vide, hvad en blodportion bliver undersøgt for. For en række virussygdomme gælder det, at man kan være smittet med virus i lang tid, uden at der opstår tegn på sygdom. Det betyder, at smitten kun kan opdages gennem laboratorieundersøgelser. De undersøgelser for virussmitte, som blodbanken i dag foretager på hver eneste portion donorblod, omfatter tre forskellige virustyper: hiv type 1 og hiv type 2 leverbetændelse (hepatitis) af type B leverbetændelse (hepatitis) af type C Nye donorer og donorer, der ikke har været tappet i 5 år, samt donorer, der eventuelt har været udsat for smitterisiko, undersøges desuden for: htlv type I og type II Smitte med hiv vil uden behandling efter en kortere eller længere periode (5-15 år) betyde, at man kan udvikle aids. Leverbetændelse af type B og C kan give anledning til akut eller kronisk betændelse i leveren. For smitte med htlv er det kun i yderst sjældne tilfælde, at der opstår egentlige sygdomstegn. Blodbanken undersøger blodet både for virus (hiv, leverbetændelse type B og C) og for de antistoffer, der dannes mod virus (hiv, leverbetændelse type C og htlv). Er der ikke påvist virus eller virusantistoffer i blodet, er der normalt ingen smitterisiko. Vigtig undtagelse Fra man er blevet smittet, til blodbanken kan påvise virus eller virusantistoffer, går der noget tid. I denne periode vil virusundersøgelserne være negative, selv om der kan være smittefarligt virus i blodet.

3 De vira, som blodbanken undersøger for, kan smitte på følgende måde: ved blodoverførsel (f.eks. genbrug af usterile kanyler og sprøjter) ved samleje fra mor til barn ved fødsel eller amning I folderen Bloddonorer, aids og leverbetændelse, der udgives af Sundhedsstyrelsen, kan man læse om, hvilken adfærd, der indebærer risiko for overførsel af hiv og andre vira. I dag er det heldigvis meget sjældent, at man støder på en bloddonor, som er smittet med virus. Ulempen ved dette er dog, at problemerne med virussmitte via donorblod nemt går i glemmebogen. Hvis der er den mindste tvivl om, at du kan have pådraget dig smitte med en af de nævnte vira, bør du derfor lade være med at give blod. Læs donorfolderen om aids grundigt, især teksten Vigtig meddelelse til alle bloddonorer Anonym samtale med læge Er du bekymret for, om du eventuelt kan være blevet smittet, er du altid velkommen til en snak i enrum med blodbankens læge - eventuelt telefonisk før tapningen - for at få råd og vejledning om, hvordan du skal forholde dig. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt at opgive dit navn under en sådan samtale.

4 HIV Humant immundefekt virus. Smitte med hiv gør, at man efter en kortere eller længere årrække kan udvikle aids. Den udvikling kan udskydes i adskillige år ved behandling med medicin. HEPATITIS B Smitsom leverbetændelse af type B. Smitte med hepatitis B virus i voksenalderen giver 3-4 måneder efter smitten anledning til leverbetændelse med gulsot, som efter yderligere 3-6 måneder forsvinder, og herefter er man rask. I nogle tilfælde kureres leverbetændelsen dog ikke fuldstændigt, og virus forbliver i kroppen, og der kan efter år udvikles skrumpelever. Man kan være smittet med hepatitis B uden nogensinde at have haft symptomer. HEPATITIS C Smitsom leverbetændelse af type C. Smitte med hepatitis C virus giver sjældent anledning til akutte sygdomstegn, men virus forbliver oftest i kroppen, og hos nogle kan der år efter smitten udvikles skrumpelever. HTLV I OG II Humant T-lymfotropt virus. Smitte med htlv I giver som regel ikke anledning til sygdom. I sjældne tilfælde kan der år efter smitten udvikles leukæmi eller sygdom i rygmarven med lammelser til følge. Smitte med htlv II giver ikke anledning til kendt sygdom. Oktober 2010 i Danmark Vesterbrogade Frederiksbrg C Tlf Fax

BLODDONORER OG MEDICIN

BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN BLODDONORER OG MEDICIN Hvis du anvender medicin, er det vigtigt, at blodbanken kender de lægemidler, du tager. Både af hensyn til dig selv og af hensyn til modtageren af dit blod.

Læs mere

Der er brug for dig. givblod.dk

Der er brug for dig. givblod.dk Der er brug for dig givblod.dk Måske har du reddet mit liv? eller måske kommer du til at redde et andet liv, når du har læst min historie Jeg var højgravid, og alt forløb som det skulle. Ida på 3 år glædede

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Den gode oplevelse hos dyrlægen

Den gode oplevelse hos dyrlægen Den gode oplevelse hos dyrlægen Trygge dyrlægebesøg Din hund skal besøge dyrlægen/dyreklinikken mange gange i sin levetid. Ofte i forbindelse med sundhedstjek og vaccination, men også hvis den skulle gå

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

fixeteknik for stofbrugere

fixeteknik for stofbrugere fixeteknik for stofbrugere Dette er en oversættelse af The Safer Injecting Handbook, skrevet af Jon Derricott og Andrew Preston, først publiceret i UK af Exchange Supplies www.exchangesupplies.org. Den

Læs mere

Vejledning om hovedlus

Vejledning om hovedlus Vejledning om hovedlus Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især til de kommunale

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose

Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose Overfølsomhed over for mad symptomer og diagnose 2 SYMPTOMER OG DIAGNOSE Hvad er overfølsomhed over for mad? 4 Hvor mange er overfølsomme? 6 Kan fødevareallergi forebygges? 7 Symptomer 8 Hvilke fødevarer

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

BØRNESYGDOMME. - en håndbog

BØRNESYGDOMME. - en håndbog BØRNESYGDOMME - en håndbog Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere