kontakt Orientering om revision, regnskab, skat, moms og IT - Juni 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kontakt Orientering om revision, regnskab, skat, moms og IT - Juni 2005"

Transkript

1 kontakt Orientering om revision, regnskab, skat, moms og IT - Juni 2005

2 Af Tage Borregaard Pedersen Statsaut. revisor. Adm. direktør I denne udgave Hobro Kommune: Årets Vækstkommune side 3 Om forældrekøb: Kampen om en bolig side 6 Fokus på låneomlægning side 8 Vi har alle brug for Kontakt Du sidder lige nu med den første udgave af HLB Kontakt - vores nye magasin til klienter og samarbejdspartnere. Med HLB Kontakt ønsker vi yderligere at knytte bånd og skabe relationer for kontakt og dialog - en forudsætning for at skabe værdi i samarbejdet. Værdigrundlaget i HLB Mortensen & Beierholm bygger på at opbygge og vedligeholde et tæt, personligt samarbejde med klienterne. Vi ved af erfaring, at de gode idéer og resultater kommer, når opgaverne udvikler sig og bliver løst i et tillidsfuldt samarbejde - også i de perioder, hvor klienter og vores partnere og medarbejdere ikke mødes lige så hyppigt som i andre perioder. HLB Kontakt skal derfor både supplere det personlige samarbejde i hverdagen og den løbende publicering på vores hjemmeside - af al relevant information om revision, regnskab, skat, moms, IT og andre problemstillinger, som er vigtige at blive orienteret om, når man driver virksomhed eller har behov for rådgivning. Vi håber, at artiklerne er af interesse for læserne. En kontakt til den enkelte skribent eller til egen revisor for uddybning af problemstillinger er altid meget velkommen. På findes direkte telefonnummer og e- mailadresse til alle partnere og medarbejdere. Hvis du ønsker særlige forhold om revision, regnskab, skat, moms, IT eller andre problemstillinger, som er vigtige for din virksomhed, belyst på en klar og forenklet måde i HLB Kontakt, eller hvis du kunne tænke dig at medvirke i en case, som belyser vores samarbejde, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte din faste revisor eller rådgiver fra HLB Mortensen & Beierholm. I denne udgave af HLB Kontakt sætter vi bl.a. fokus på nogle af de komplicerede afgiftsregler inden for energi området, omkostningerne i forbindelse med låneomlægning, gode råd om de skattemæssige forhold i forbindelse med forældrekøb af boliger og på Hobro Kommune, som er kåret til Årets Vækstkommune Rigtig god sommer - og god læselyst. Husk den rigtige pris ved samhandel side 10 Partnerselskaber giver skattefordele side 11 Finansielle sikringsinstrumenter side 12 Udlændinge skal betale skat i Danmark side 14 Alt for mange virksomheder betaler afgifter i blinde side 15 Udgiver HLB Mortensen & Beierholm Voergaardvej Aalborg Ansvarshavende Statsaut. revisor. Adm. direktør Tage Borregaard Pedersen Redaktion Marketingchef Karsten Engedal OutCom A/S Fotos Nils Krogh, Hans Nielsen, Mit Bureau, Niels Reiter m.fl. Grafisk tilrettelæggelse Dafolo Marketing Indholdet i artiklerne er udarbejdet som generel orientering og information - og er ikke bindende over for individuelle personer eller virksomheder. 2

3 Når kommune og erhvervsliv går sammen, er vejen banet for vækst på alle planer Hobro Kommune er kåret som Årets Vækstkommune 2005 i skarp konkurrence med mange andre kommuner. For kommunen og det lokale erhvervsråd markerer denne kåring en stor og synlig anerkendelse af et eksemplarisk samarbejde mellem politikerne og embedsmændene i Hobro Kommune, Hobro Erhvervsråd og lokalsamfundet. Målet for det tværgående samarbejde i kommunen har været vækst på alle planer. Og resultaterne af indsatsen taler for sig selv. I Hobro stiller man imidlertid ikke sådanne elementære spørgsmål. For Jørgen Pontoppidan er nemlig også borgmester i kommunen og Kenneth Jensen er mangeårig formand for det aktive Hobro Erhvervsråd. På den måde giver situationen en helt ny mening. De store smil er fremme, da sognepræst Jørgen Pontoppidan fra Hobro byder velkommen til stats autoriseret revisor Kenneth Jensen, der er partner og bestyrelsesformand i HLB Mortensen & Beierholm. De sætter sig til bordet for at få en kop morgenkaffe og en engageret dialog om baggrunden for, at Hobro Kommune er kåret som Årets Vækstkommune Det hyggelige morgenmøde finder sted på rådhuset i Hobro. Endda på borgmesterens kontor. Og hvorfor nu det? Vækst giver liv og aktivitet - Jeg ved da godt, at der er mange mennesker rundt omkring i Danmark, der har svært ved at forestille sig, at Hobro er en overordentlig driftig kommune på alle planer. Så aktiv, at vi nu er kåret som Årets Vækstkommune. Der er da helt sikkert mere trafik og 3

4 flere mennesker på hovedgaderne i Aalborg, Århus eller Odense. Og der er sikkert også lidt flere forlystelser, som vi ikke kan matche i Hobro. Men det er jo heller ikke det, det drejer sig om, når vi taler om vækst, fremgang og succes. For kvantitativt kan Hobro naturligvis ikke måle sig med sådanne langt større byer og kommuner med et helt andet befolknings- og erhvervsgrundlag, siger borgmester Jørgen Pontoppidan. - Vi har til gengæld en lang række andre kvaliteter, som vi er stolte af. Det er den direkte baggrund for, at Hobro Kommune i år er kåret som Årets Vækstkommune Vi har klaret os rigtigt godt i kommunen i de seneste år. Det har alene været betinget af, at vi har satset på det, vi selv kan have indflydelse på lokalt: Og det er kvalitet. Og så er vi - med en passende andel af jysk beskedenhed - rigtig gode til at samarbejde på tværs af den offentlige og den private sektor. Vi er gode til at motivere og stimulere både de menige borgere og kommunens erhvervsvirksomheder til at blive enige om nogle fælles mål - og så gå efter at skabe synlige resultater. Resultaterne taler deres tydelige sprog. - Vi er faktisk stolte af, at det er lykkedes at tiltrække en stribe spændende vækstvirksomheder. De har så udviklet sig positivt - både set over tid og i forhold til den faktiske vækst i omsætning og indtjening. Og det er jo blandt de formelle kriterier, som skal opfyldes, når eksperterne skal finde Årets Vækstkommune. Men det sker bestemt ikke af sig selv. Vi politikere på rådhuset eller kommunens embedsmænd kan naturligvis ikke alene tage æren for, at disse virksomheder er den direkte årsag til, at Hobro Kommune nu er blevet en lysende stjerne på Danmarkskortet som en erhvervsaktiv og erhvervsvenlig vækstkommune. Vi kan gøde jorden, og vi kan gøre meget for at lokke erhvervslivet og arbejdspladser til kommunen. Men vi kan ikke påtage os rollen som rådgiver og sparringpartner for de driftige vækstvirksomheder. Netop på dette område viser vi vores styrke og integritet. For her kommer samspillet med Hobro Erhvervsråd virkelig til sin ret, siger Jørgen Pontoppidan. Jørgen Pontoppidan, borgmester i Hobro Fælles målsætning - Som leder i en landsdækkende revisionsvirksomhed har jeg en naturlig interesse i at opbygge et godt netværk til både det lokale erhvervsliv og til hele kommunen. Og jeg vil da slet ikke lægge skjul på, at denne forretningsmæssige interesse var en drivende kraft, da jeg for mange år siden engagerede mig i Hobro Erhvervsråd, siger Kenneth Jensen. - Men denne involvering blev hurtigt overhalet af min interesse for at få sat gang i nogle processer og aktiviteter, som kunne danne grobund for at være med til at udvikle Hobro Kommune. Her har jeg tilsyneladende kunnet bidrage som en midtsamlende koordinator og som bindeled mellem de aktiviteter, som har været med til at kvalificere Hobro til kåringen som Årets Vækstkommune. Det er således Erhvervsrådets opgave at være katalysator for den erhvervsmæssige udvikling i kommunen. Både når det gælder om at skabe fornuftige betingelser for at drive virksomhed i kommunen, og når det gælder om at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser. - Erhvervsrådet er jo et demokratisk organ, hvor erhvervslivet vælger deres repræsentanter, og hvor kommunen naturligvis også har sine faste pladser. På den måde sikrer vi den helt afgørende sammenhæng i det udviklingsarbejde og den erhvervsfremme, som er højt prioritet i alle kommuner i Danmark. 4

5 - I Hobro ser det imidlertid ud til, at vi er lykkedes lidt bedre end mange andre steder i Danmark. For vi har helt reelt et eksemplarisk samarbejde med både politikerne og embedsmændene i kommunen og med det erhvervsliv, hvis interesser vi skal varetage. Og det mener vi selv skyldes, at vi - som borgmester Pontoppidan fremhævede det - har fælles mål og interesser i, at kommunen udvikler sig positivt på alle planer, siger Kenneth Jensen. Hurtig reaktion bærer frugt - Når vi i Erhvervsrådet bare så meget som får nys om virksomheder, som påtænker at flytte - eller måske starte op helt fra grunden - melder vi os på banen med det samme for at præsentere Hobro Kommune med alle de faciliteter, tilbud og muligheder, som vi i samarbejdet mellem erhvervslivet og de offentlige myndigheder kan tilbyde, siger Kenneth Jensen. - Og gang på gang kan vi glæde os over, at den første hurtige kontakt til de potentielle virksomheder ofte kan være helt afgørende for det videre forløb. Kommer vi i kontakt med de potentielle virksomheder tidligt i en afklaringsfase, har vi nemlig rigtigt mange ting at byde på. Og vi har efterhånden prøvet at byde nye virksomheder velkommen til Hobro Kommune så mange gange igennem årene, at det ligger som en førsteprioritet hos alle, at vi er klar til hurtig udrykning med løsninger til den enkelte virksomheds helt specifikke krav og behov. Beredskab og samarbejde - Det betyder bl.a., at vi på vegne af kommunens administration kan love den nye virksomhed en hurtig, imødekommende og fair sagsbehandling med et minimum af bureaukrati. Den potentielle virksomhed kan altså hurtigt få tilkendegivelser eller måske ligefrem de nødvendige forhåndsgodkendelser, som kan være afgørende for at beslutte en flytning eller etablering i Hobro. Fra Erhvervsrådets side stiller vi naturligvis op med en bred vifte af rådgivning og videndeling om alt fra f.eks. finansieringsforhold, netværk med andre virksomheder, uddannelse af arbejdskraft og meget andet. Derudover går kommunen i aktion med at udarbejde de nødvendige lokalplaner, undersøge mulige tilladelser etc. Sammen med kommunen sørger vi desuden for at formidle information til virksomheden om alle sociale forhold i kommunen - herunder om skoler, børneinstitutioner, kulturelle tilbud, om fremskaffelse af attraktive boliger etc., siger Kenneth Jensen. Meget at byde på Kåringen til Årets Vækstkommune 2005 er en vigtig milepæl for erhvervslivet og Hobro Kommune - både for det fælles samarbejde og for den videre udvikling i kommunen. Når man går de to ildsjæle på klingen, er der da også masser af begejstring og lyst til at nævne nogle flere af årsagerne til, at det går godt i Hobro. For det fælles slogan er parat med det samme: Flyt til Hobro - her er vækst. Og befolkningstallet er, modsat mange andre steder i provinsen, i flot fremgang. Kenneth Jensen nævner især kombinationen af initiativrige, lokale virksomhedsskabere og nye, innovative iværksættere og naturligvis en god infrastruktur ved motorvejen som motoren bag den flotte erhvervsudvikling, der i mange år har præget Hobro Kommune. Blandt de nyeste vækstvirksomheder i kommunen, som har været vigtige for kåringen af Hobro som Årets Vækstkommune, er bl.a. højteknologiske og videntunge virksomheder som Sintex, Spacecom og HKL Technology kombineret med en stærk og stabil udvikling i traditionelle virksomheder som DS, Arla, Agri-Norcold, Nopa og Danogips m.fl. Kenneth Jensen, statsaut. revisor Jørgen Pontoppidan supplerer med forhold som aktive lokalpolitikere og en imødekommende, fleksibel og handlekraftig administration i kommunen som nogle af de andre vigtige forudsætninger for de opnåede resultater - i kombination med det frugtbare samarbejde med Hobro Erhvervsråd. Men med på borgmesterens liste er bestemt også faktorer som den lokale infrastruktur, de mange uddannelsestilbud og -muligheder i området, Egnscenterfunktionerne i regionen, adgangen til attraktiv erhvervsjord, gode muligheder for at købe eller opføre boliger til provinspriser og gratis adgang til noget af Danmarks smukkeste natur, som vigtige argumenter for at vælge en fremtid i Hobro. 5

6 Om forældrekøb: Kampen om uddannelse kan være lig med kampen om en bolig Af skatterådgiver, cand.jur. Karin Hald Snart kan vi opleve de nybagte studenter i sommerlandet, og om et par måneder starter de fleste på et nyt drømmestudie eller en anden uddannelse. Men inden de når så langt, venter en stor udfordring: At finde et sted at bo. I universitetsbyerne er det for mange svært at finde en passende bolig, som de studerende har råd til at betale. For flere og flere studerende er løsningen blevet, at forældrene køber en lejlighed, som de udlejer til barnet på almindelige markedsvilkår. I de fleste tilfælde er det en rigtig god idé - også skattemæssigt. Men der er også en række forhold, som både forældre og barn skal være opmærksomme på. Der er både skattemæssige fordele og faldgruber ved et såkaldt forældrekøb. Vil man have fuldt udbytte af fordelene, er det en god idé at planlægge købet og tænke sig om, inden underskriften binder. Kort fortalt er der, ud fra en skattemæssig betragtning, tre forhold, som man skal være opmærksom på: Beskatningen af forældrene, mens barnet bor i lejligheden Fastsættelsen af huslejen Beskatningen ved et senere salg af lejligheden. Den skattemæssige situation for det studerende barn er hurtigt klaret: Han eller hun kan hverken fradrage lejen eller andre udgifter. Men til gengæld kan barnet søge boligsikring som til enhver anden form for lejebolig og dermed opnå lavere og mere overkommelige boligudgifter. Udgifter og fradrag for forældrene Forældrenes lejeindtægt er skattepligtig, og udgifterne til lejligheden er fradragsberettigede, fordi en ejerlejlighed, der udlejes til børnene, anses og beskattes som en almindelig udlejningsejendom. Udlejning af fast ejendom, i dette tilfælde den forældrekøbte ejerlejlighed, bliver af skattemyndighederne sidestillet med erhvervsmæssig virksomhed. Det betyder, at forældrene kan vælge imellem hele tre forskellige skatteordninger: Virksomhedsskatte ordningen Kapitalafkastordningen eller Almindelige regler i personskatteloven. Fælles for disse tre regler gælder, at forældrene ikke skal betale ejendomsværdiskat, fordi de ikke selv bor i lejligheden. Forskellen på de tre skattemodeller ligger først og fremmest i skatteværdien af renterne. Anvendes virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen sker fradraget reelt i den personlige indkomst med en værdi på ca. 60%, mens fradragsværdien efter personskatteloven sker i kapitalindkomsten - typisk med en værdi på kun ca. 32%. På udgiftssiden er der - ud over renterne - fradrag for fællesudgifter, ejendomsskatter og normal vedligeholdelse. Helt overordnet kan man jf. regneeksemplet på næste side - sige, at: Virksomhedsskatteordningen giver den umiddelbart laveste beskatning, dvs. den største fradragsværdi for renterne. Men det er til gengæld også den ordning, der kræver flest formalia at opfylde. Kapitalafkastordningen giver i de fleste tilfælde det samme resultat, men er væsentlig enklere at håndtere og administrere end virksomhedsskatteordningen. Personskattelovens regler er klart de dyreste - især, hvis forældrene har negativ kapitalindkomst. Huslejens størrelse betyder noget Forældrene kan ikke frit fastsætte barnets husleje. Den skal nemlig svare til den markedsleje, som man ville opkræve, hvis man udlejede til en fremmed lejer. Er man i tvivl om niveauet, er det en god idé at bede den lokale ejendomsmægler om hjælp til at fastsætte lejeniveauet. Det er vigtigt at huske, at barnet selv skal betale alt forbrug (el, varme, vand etc.) - ligesom enhver anden lejer. Skattemyndighederne kan til enhver tid kontrollere lejens størrelse og foretage skattemæssige korrektioner, hvis den aftalte leje er for lav. Så er konsekvensen, at forældrene ved opgørelsen af det skattemæssige resultat skal medregne den rigtige leje - også selvom de kun har modtaget et mindre beløb. Forældrene bliver med andre ord beskattet af et beløb, som de ikke har modtaget. 6

7 I givet fald anses barnet tilsvarende for at have modtaget en gave fra forældrene, som i værdi svarer til forskellen mellem den betalte leje og den rigtige leje. Det har dog ikke nogen skattemæssige konsekvenser, medmindre forældrenes samlede årlige gave til barnet overstiger kr., for så skal der betales en gaveafgift på 15% af gavebeløbet. Når lejligheden sælges Eventuel fortjeneste ved salg af lejligheden vil være skattepligtig for forældrene. Skattefrihed for salg af en bolig er betinget af, at ejeren har beboet denne i ejertiden eller en del af denne, og da forældrene jo ikke har boet i lejligheden, er denne betingelse ikke opfyldt. Mange har prøvet at opnå skattefrihed ved at en af forældrene proforma er tilflyttet lejligheden en periode forud for salget, men sådanne proformaflytninger godkendes i praksis ikke. Der skal have været tale om reel beboelse. Da forældrenes salg udløser skat af en avance, er det en god idé at overdrage lejligheden til barnet i god tid inden salg til fremmede. En ejerlejlighed vil typisk kunne overdrages fra forældrene til barnet for en værdi svarende til den seneste offentlige vurdering minus 15% - hvilket sjældent vil give forældrene en avance. Barnet vil herefter senere kunne sælge lejligheden skattefrit, forudsat barnet har beboet lejligheden efter købet fra forældrene. Der skal med andre ord være en vis planlægning, hvis man vil opnå den optimale skattemæssige situation. De skattemæssige forhold er i øvrigt præcist de samme, hvis voksne børn ønsker at købe og udleje en bolig, som deres pensionerede forældre skal nyde deres otium i. Regneeksempel Forældrene køber en lejlighed for kr. De årlige udgifter udgør kr. i renter, kr. i fæl lesudgifter, kr. i ejendomsskatter og kr. til revisor. Barnet betaler en månedlig husleje på kr. Herudover skal barnet naturligvis selv betale forbrug. Virksomhedsskatteordningen Udlejningsvirksomheden giver et negativt resultat på kr., der kan fradrages i anden positiv, personlig indkomst - eksempelvis løn. Likviditetsmæssigt vil der være tale om et underskud af ca. samme størrelse svarende til små kr. pr. måned. Kapitalafkastordningen Er forældrenes kapitalindkomst negativ, bliver det underskud, der kan fradrages i personlig indkomst, lidt mindre end ved brug af virksomhedsskatteordningen, nemlig kr. Til gengæld resulterer udlejningsvirksomheden i et mindre fradrag i kapitalindkomsten. Er kapitalindkomsten positiv, vil hele resultatet af udlejningen typisk være et fradrag i kapitalindkomsten. Likviditetsmæssigt vil der i begge situationer være tale om et underskud på små kr. pr. måned. Personskatteloven Udlejningen udviser - før renter - et overskud på kr., der beskattes som personlig indkomst. Renterne fradrages som kapitalindkomst, og fradragsværdien heraf afhænger igen af, om forældrene har positiv eller negativ kapitalindkomst. Er kapitalindkomsten positiv, er det likviditetsmæssige underskud også i denne situation små kr. pr. måned. Er kapitalindkomsten negativ, er likviditetsunderskuddet derimod på næsten kr. pr. måned. 7

8 Fokus på låneomlægning Omlægning af lån påvirker skatten Lav rente, kursgevinst, forbedret likviditet og øget opsparing. Argumenterne for at omlægge lån i fast ejendom kan være forskellige. Men der er også omkostninger og forskellige skattemæssige forhold, som boligejerne skal være opmærksomme på. Vil man omlægge sine lån i ejendommen for at reducere de årlige udgifter, er det selvfølgelig vigtigt, at låneomkostningerne ikke overstiger besparelsen. Her er realkreditinstituttets beregning af nutidsværdien af ydelserne på det gamle og det nye lån en god måde at få overblik på. Men så er der skatten - hvad sker der med den, når lånene lægges om? Forskel på lånetyperne - og på skattereglerne Der er forskel på skattereglerne for personer eller personligt drevne virksomheder og for selskaber, og der er forskel på, om der er tale om kontantlån, obligationslån eller rentetilpasningslån. Men i alle situationer gælder det, at låneomkostningerne ikke er direkte fradragsberettigede, dog bortset fra eventuel differencerente vedrørende det indfriede lån. For privatpersoner og personligt drevne virksomheder gælder følgende skatteregler: Kontantlån med fast rente Når man indfrier et kontantlån og rea liserer en kursgevinst, er denne kursgevinst som udgangspunkt skatte - pligtig. Når den skattepligtige avance gøres op, kan omkostningerne til både optagelsen og indfrielsen af det gamle lån fradrages. Omvendt er et eventuelt kurstab ikke fradragsberettiget, medmindre lånet er i fremmed valuta. Obligationslån med fast rente Når man indfrier et obligationslån, er en kursgevinst skattefri, hvis lånet vel 8

9 Af skatterådgiver, statsaut. revisor Jan Hald Pedersen at mærke er optaget i danske kroner. Ulempen ved et obligationslån er imidlertid, at lånet ofte udbetales til en kurs under 100. Derved bliver de samlede afdrag større end udbetalingen, hvilket giver risiko for et kurstab. Kurstab ved indfrielse af obligationslån er ikke fradragsberettiget, medmindre lånet optages i fremmed valuta. Personer bør, af hensyn til skattefriheden for en kursgevinst, som udgangspunkt optage obligationslån i stedet for kontantlån. Rentetilpasningslån Kursgevinster ved indfrielse af et rentetilpasningslån med renteloft er skattefri, hvis lånet er i danske kroner. Men en kursgevinst opnået ved indfrielse af et rentetilpasningslån uden renteloft er derimod skattepligtig. Kurstab kan, uanset renteloft eller ej, ikke fradrages, medmindre lånet er i fremmed valuta. For aktieselskaber og anpartsselskaber gælder følgende skatteforhold: Kontantlån med fast rente Kursgevinster er skattepligtige for selskaber. Låneomkostninger vedrørende det indfriede lån kan fradrages i den skattepligtige gevinst. Eventuelt kurstab på et kontantlån er altid fradragsberettiget for selskaber. Obligationslån med fast rente Kursgevinster er skattepligtige for selskaber. Selskaber har derimod som udgangspunkt ikke fradrag for et kurstab eller for låneomkostningerne i forbindelse med indfrielse af obligationslån. Selskaber bør derfor optage kontantlån i stedet for obligationslån. Rentetilpasningslån Rentetilpasningslån uden renteloft behandles skattemæssigt som kontantlån, og selskaber har derfor fra drag for eventuelle kurstab ved senere indfrielse. Rentetilpasningslån med renteloft behandles som obligationslån - og selskaber har derfor som udgangspunkt ikke fradrag for eventuelt kurstab ved senere indfrielse. Lån til optimister Optimister, der tror på fortsat lavt renteniveau og stigende ejendomspriser, bør vælge rentetilpasningslån uden renteloft, som giver den laveste ydelse efter skat. Hvis optimisten tager fejl, og renteniveauet i samfundet stiger væsentligt, rammes optimisten dobbelt - både i form af en stigende ydelse og af et fald i ejendommens værdi. Det sikre De, der føler sig mere usikre på fremtiden, bør i stedet vælge et fastforrentet lån med lang løbetid. Ved et stigende renteniveau vil låntager have en uændret ydelse og derudover formuemæssigt få en kursgevinst på lånet, som delvist vil kompensere for faldet i ejendommens værdi. Den højere faste rente kan derfor sammenlignes med en forsikringspræmie. Parat til en vis risiko Rentetilpasningslån med renteloft er mellemløsningen, som sætter loft for, hvor meget ydelsen kan stige ved en rentestigning. Men en rentestigning vil ikke give nær så stor en kursgevinst som et fastrentelån. Den regnskabsmæssige behandling Det er vigtigt - ikke mindst for selskaber - at være opmærksomme på, hvordan omkostningerne ved en låneomlægning skal fremgå af årsregnskabet. Omkostninger og kurstab på det nye lån - skal bogføres i balancen som en reduktion af gælden i form af en så kaldt amortisationspost, der amorti seres (det vil sige afskrives) i løbet af lånets løbetid. Omkostninger og kurstab behandles derved reelt som en forhøjelse af renteudgiften på lånet. Omkostninger og kurstab på det indfriede gamle lån - skal derimod udgiftsføres i resultatopgørelsen i omlægningsåret. Tilsvarende skal eventuel kursgevinst ved indfrielsen indtægtsføres i omlægningsåret. Hvis lånet omlægges for at opnå en lavere lånerente, skal man imidlertid være opmærksom på, at der ofte realiseres et væsentligt kurstab på det indfriede lån. Og det belaster resultatopgørelsen i omlægningsåret. Ingen regel - uden undtagelse Derfor gælder en særlig undtagelse, hvis omlægningen reelt er en justering af lånet. Dette er tilfældet, når der er tale om samme lånetype, en uændret restløbetid og en nutidsværdi af ydelserne på det nye lån, der højst afviger med 10% i forhold til nutidsværdien af de resterende ydelser på det gamle lån. Ved sådanne tekniske låneomlægninger kan omkostninger og kurstab på det gamle lån amortiseres over lånets løbetid på samme måde som omkostninger og kurstab på det nye lån. 9

10 Nye regler for transfer pricing: Husk den rigtige pris ved samhandel Opgørelse af virksomheders skattepligtige indkomst bygger bl.a. på det grundlæggende princip, at priser og vilkår ved samhandel mellem interesseforbundne parter - f.eks. salg fra et moderselskab til et datterselskab - skal ske på betingelser, der svarer til markedsvilkår. Dette gælder både ved samhandel m.v., hvor begge parter er hjemmehørende i Danmark og i de tilfælde, hvor kun den ene part er underlagt dansk skattepligt, mens den anden part i transaktionen er hjemmehørende i udlandet. Priser og vilkår for samhandel m.v. mellem sådanne interesseforbundne parter betegnes ofte som transfer pricing. Danske selskaber m.v., der har samhandel med varer og/eller tjenesteydelser eller andre transaktioner med udenlandske parter - f.eks. i form af lån, royaltybetalinger eller management fees - har siden 1998 haft pligt til i selvangivelsen at afgive særlige oplysninger om sådan samhandel, når det danske selskab direkte eller indirekte enten kontrollerede den udenlandske part, eller selv var kontrolleret fra udlandet. Armslængdeprincippet Derudover har disse virksomheder haft pligt til at udarbejde såkaldt transfer pricing dokumentation, der viser, at de priser og vilkår, som de forbundne udenlandske parter har afregnet til svarer til de priser og vilkår, der ville være gældende for tilsvarende samhandel mellem uafhængige parter, ofte kaldet armslængdeprincippet. Denne transfer pricing dokumentation skal de involverede virksomheder på forlangende udlevere til skattemyndighederne til brug for ligning af selskabets skattepligtige indkomst. I praksis betyder det, at alle danske selskaber, der indgår i en koncern med udenlandske moder-, datterselskaber eller filialer, og hvor der sker samhandel, udlån eller andre koncerninterne transaktioner, skal udarbejde og løbende ajourføre deres transfer pricing dokumentation. Nye regler Folketinget har den 17. maj i år vedtaget nogle meget vidtgående ændringer af de hidtil gældende transfer pricing regler. Hovedpunkterne i ændringerne er følgende: Indenlandske transaktioner bliver omfattet. For at sikre, at de danske transfer pricing regler er i overensstemmelse med reglerne i EU, gennemføres en ligestilling af dokumentationspligten for indenlandske og udenlandske grænseoverskridende koncerninter ne transaktioner. Det betyder, at der i fremtiden også skal udarbejdes skriftlig dokumentation for transaktioner mellem danske koncernselskaber. Fritagelse for små og mellemstore virksomheder. I forhold til det generelle krav om dokumentation for overholdelse af armslængdeprincippet for alle koncerninterne transaktioner fritages dog små og mellemstore virksomheder fra dokumentationspligten. Disse virksomheder skal alene udarbejde dokumentation for grænseoverskridende transaktioner med selskaber, der er beliggende i lande uden for EU, og hvormed Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsaftale. Der er alene tale om en undtagelse fra dokumentationspligten. De pågældende koncerninterne trans aktioner skal fortsat være sket på markedsmæssige vilkår. Små og mellemstore virksomheder defineres som virksomheder, der har under 250 fuldtidsansatte i løbet af året og har en balancesum på under 125 MDKK eller en årlig omsætning på under 250 MDKK. Opgørelse af medarbejdere, balancesum og årsomsætning skal foretages på konsolideret niveau med danske og udenlandske moder-, datter- og søsterselskaber. Kravet om opgørelse på konsolideret niveau indebærer, at selv mindre danske koncernvirksomheder fortsat vil være omfattet af transfer pricing dokumentationspligten, når koncernen som helhed, herunder i udenlandske aktiviteter, overstiger grænseværdier ne. Øgede dokumentationskrav Da skattemyndighederne har konstateret, at kun lidt over halvdelen af den transfer pricing dokumentation, der har været indkaldt til gennemgang, havde en tilfredsstillende kvalitet og levede op til de gældende krav, sker der med den nu gennemførte lovændring en forøgelse af kravene til den dokumentation, som de berørte virksomheder skal udarbejde. Dette sker ved fastsættelse af nye regler, der lægger fastere rammer for indholdet i den skriftlige dokumentation. De nye regler skal udarbejdes af Told- og Skattestyrelsen og godkendes af Ligningsrådet. Desuden har skattemyndighederne fået mulighed for, med en frist på 60 dage, at kræve, at en virksomhed gennemfører databaseanalyser, altså sammenligninger med andre virksomheders priser og vilkår for tilsvarende transaktionstyper, til dokumentation for, at de foretagne transaktioner er sket på armslængdevilkår. 10

11 Af statsaut. revisor Jan C. Nielsen En overset mulighed for at drive virksomhed: Statsaut. revisor Tage Andersen Partnerselskaber giver skattefordele Transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige, kræves ikke dokumenteret. Virksomhederne kan få bøder Hvis virksomhederne ved forsæt eller grov uagtsomhed ikke overholder dokumentationspligten, vil dette i fremtiden kunne udløse bøder til selskaberne. Det samme gælder, hvis selskaberne afgiver ukorrekte eller vildledende oplysninger om fritagelsesreglen for små og mellemstore virksomheder. Minimumsbøden foreslås fastlagt til to gange det beløb, der svarer til virksomhedens sparede omkostninger ved i første omgang ikke at have udarbejdet transfer pricing dokumentationen. Dette mini mumsbeløb kan desuden forhøjes med et beløb svarende til 10% af en eventuel indkomstforhøjelse relateret til ændring af transfer pricing vilkår. Tilvejebringes transfer pricing dokumentationen efter følgende, kan bøden nedsættes med 50%. Fastlæggelse af det endelige bødeniveau foretages af domstolene. Omkostningsgodtgørelse bortfalder i transfer pricing sager. Den sædvanlige adgang til omkostningsgodtgørelse i forbindelse med en klagesag er afskaffet, således at det ikke vil være muligt at opnå omkostningsgodtgørelse til udarbejdelse af transfer pricing dokumentation under en klagesag. Ikrafttrædelse De ændrede transfer pricing dokumentationsregler træder i kraft for indkomstår, der starter den 1. janu ar 2005 eller senere. Den del af de nye regler, der skal vedtages af Ligningsrådet, vil alene få fremadrettet virkning fra det tidspunkt, hvor disse er vedtaget. Et partnerselskab... hvad er det nu, det er? Sådan er der tilsyne ladende mange, der tænker. Og det er sikkert årsagen til, at partnerselskaber ikke er en særlig udbredt selskabsform. Men sandheden er, at der kan være store fordele ved et partnerselskab frem for et aktie- eller kommanditselskab. Et partnerselskab er populært sagt en krydsning mellem et aktieselskab og et kommanditselskab. Selskabsretligt er et partnerselskab underlagt aktieselskabsloven - skattemæssigt fungerer partnerselskabet som et kommanditselskab. Og den kombination gør, ifølge Tage Andersen, statsautoriseret revisor hos HLB Mortensen & Beierholm, at partnerselskabsformen i mange tilfælde er et langt bedre valg end aktieselskab, kommanditselskab og interessentskab. - De aktieselskabsretlige rammer for et partnerselskab gør nemlig, at al beskatning ligger hos selskabsdeltagerne, mens selve selskabet ikke beskattes. Og det vurderer jeg at være en kombination af det bedste fra to verdener. Derfor er det faktisk en skam for mange erhvervsdrivende, at de ikke har opdaget muligheden for at drive virksomhed inden for rammerne af et partnerselskab, siger Tage Andersen. Selskabsret og skattefordele Som for et aktieselskab er minimumskapitalen i et partnerselskab på DKK Deltagerne i selskabet skal tegne kommanditaktier, og aktionærerne hæfter udelukkende med den indskudte kapital. Som i kommanditselskaber, skal der imidlertid også deltage en såkaldt komplementar, der hæfter med hele sin formue. Men denne komplementar kan f.eks. godt være et anpartsselskab med en kapital på kun DKK Deltagerne i partnerselskabet beskattes altså hver især af deres personlige andel af selskabets indkomst. Da de involverede personer kan anvende virksomhedsskatteordningen på deres indkomst fra partnerselskabet, har de fuld fradragsværdi for selskabets renteudgifter. Samtidig bliver deres opsparede overskud kun beskattet med 30%. Det giver nogle oplagte skattefordele. Overvej et partnerselskab som alternativ - Jeg vil faktisk være parat til at anbefale, at man altid bør tage partnerselskabet (P/S) med i overvejelserne, når man skal etablere et A/S, K/S eller I/S, siger Tage Andersen. Der er nemlig specielt fire situationer, hvor man typisk vil have glæde af partnerselskabsformen: Etablering af ny virksomhed En virksomhed med passive deltagere Ved generationsskifte Virksomheder med mange deltagere/delejere - typisk inden for de liberale erhverv - herunder f.eks. rådgivnings- og konsulentvirksomheder, men bestemt også i produktionsvirksomheder. - Men for at være helt sikker på det rigtige valg i forbindelse med etableringen af en virksomhed eller en ny forretningsaktivitet i selskabsform, vil jeg anbefale, at initiativtagerne altid involverer en statsaut. revisor og en dygtig erhvervsadvokat, som rådgiver om, hvilken selskabsform der egner sig bedst i den konkrete sammenhæng. For der er fortsat mange andre faktorer end skatten, som spiller ind, når man skal drive virksomhed, siger Tage Andersen 11

12 Finansielle sikringsinstrumenter Globaliseringen får indflydelse på informationer og risikovurderinger i årsrapporten Den øgede globalisering og den voksende samhandel - ofte i udenlandsk valuta - kan skabe usikkerhed om den regnskabsmæssige håndte ring og fastlæggelse af priser. Hertil kommer, at den regnskabsmæssige behandling af disse forhold er meget forskellig, og det har stor betydning for aflæggelse af årsrapporten. Finansiel afdækning er løsningen på problemet - og bankerne har udviklet gode finansielle instrumenter til sikring af sådanne risici i virksomhederne. Finansielle instrumenter er særligt effektive til at afdække valutarisici og renterisici - men også til at afdække risici i forbindelse med prisudviklingen på f.eks. råvarer eller færdigvarer. Bankernes finansielle instrumenter bruges også til valutaspekulation - f.eks. ved forventning om, at USD stiger over for CHF. Betydningen for årsrapporten Hvis sikringsinstrumenterne anvendes som en effektiv afdækning af fremtidige pengestrømme, er det tilladt at regulere værdien af sikringsinstrumentet direkte over egenkapitalen, og derved påvirkes resultatopgørelsen ikke af valuta- eller renteudsving. I alle andre tilfælde skal reguleringerne løbende føres i resultatopgørelsen, hvilket påvirker årets resultat. Selve hensigten med at indgå sikringskontrakter er derfor afgørende for, hvordan udsving i værdien af kontrakter eller aftaler om sikringsinstrumenter skal indregnes i årsrapporten. Finansielle sikringsinstrumenter Finansielle sikringsinstrumenter bliver også kaldt for afledte finansielle instrumenter. Eksempler på sikringsinstrumenter er terminsforretning, renteswap eller en option. Sidstnævnte svarer til en ret, men ikke en pligt til at købe eller sælge et underliggende aktiv til en i forvejen fastsat pris. Ændringer i værdien af sikringsinstrumentet Hensigten med det finansielle sikringsinstrument afgør den regnskabsmæssige behandling. Er hensigten sikring: Indregning på egenkapital Er hensigten spekulation: Indregning i resultatopgørelse En sådan sikring forudsætter imidlertid, at virksomheden reelt er udsat for en risiko. Det er i givet fald denne risiko, som virksomheden ønsker at begrænse eller helt afdække ved hjælp af et finansielt sikringsinstrument. 12

13 Af statsaut. revisor Peter Thor Kellmer Indregning og måling På aftaletidspunktet bliver sikringsinstrumenter indregnet i balancen til kostprisen. Virksomhedens metode til indregning og måling af de afledte finansielle instrumenter skal omtales i Anvendt regnskabspraksis. Hvis hensigten med de finansielle sikringsinstrumenter er spekulation, indregnes ændringer i værdien af sikringsinstrumenterne i resultatopgø relsen. Hvis sikringerne løber længere end 1 år, skal de klassificeres som langfristede, og i helt særlige tilfælde, hvor løbetiden er længere end 5 år, skal det oplyses i noterne. Endvidere skal f.eks. en fremtidig ordre i udenlandsk valuta og en terminskontrakt identificeres som én transaktion og derfor behandles under ét. Der er ikke krav om et 100% match mellem det sikrede og det valgte sikringsinstrument. Men der skal være en dokumenteret sammenhæng mellem de to ting, førend det regnskabsmæssigt kan accepteres som sikring. Sikring behandles anderledes, idet udsving fra sikring af aktiver og forpligtelser indregnes direkte på egenkapitalen. På tidspunktet, hvor eksempelvis en terminskontrakt bliver udnyttet, overføres den positive eller negative værdi af sikringsinstrumentet i det aktiv, som sikringen kan henføres til - eksempelvis i varens kostpris. Egenkapitalen afspejler dermed indgåede aftaler og forpligtelser, og resultatopgørelsen bliver ikke påvirket, hvilket afspejler og imødekommer virksomhedens ønske om netop at afdække en (valuta-)risiko. Sikringen skal være effektiv De fleste problemstillinger opstår ved vurderingen af sikringens effektivitet i relation til beløb og løbetider. Derfor er det en væsentlig forudsætning for indregning af sikringsbeløb direkte på egenkapitalen, at: Sikringen er klart defineret Den kan måles Sikringen effektivt afdækker den identificerede risiko. Virksomheden skal således kunne dokumentere, at forudsætningerne overholdes, og den skal i øvrigt have fastlagte principper for anvendelse af sikringsinstrumenter. Desuden skal Ledelsesberetningen omtale væsentlige finansielle risici. Her kan ledelsen naturligt omtale, hvordan valuta- og renterisici er afdækket. Den regnskabsmæssige udfordring Afdækning af risici medfører, at ændringer i værdien af sikringsinstrumentet føres direkte på egenkapitalen, når betingelserne er opfyldt. Herved kan virksomheden holde resultatopgørelsen helt fri for løbende reguleringer som følge af ændringer i sikringsinstrumentets værdi. Betingelserne herfor er, at sikringen er effektiv, og at alle elementer i sikringen identificeres som regnskabsmæssig afdækning. I praksis opstår den regnskabsmæssige udfordring i forbindelse med vurderingen af, om forudsætningerne for anvendelsen af et finansielt sikringsinstrument er overholdt eller ej. Men det er også kompliceret at vurdere mere komplekse kombinationer af afdækning, hvor det er vigtigt at adskille sikringsdelen og kontraktdelen og efterfølgende behandle hvert forhold separat. Sikringen er for eksempel ikke effektiv, hvis terminsforretningen kun dækker dele af fordringen eller kun dækker i en kortere periode end fordringens løbetid. Det er heller ikke tilladt midt i forløbet at afvikle sikringsinstrumentet og samtidig anvende reglerne om sikring med direkte indregning på egenkapitalen. Det er derfor vores klare anbefaling at involvere virksomhedens faste revisor som rådgiver, når væsentlige sikringsaftaler er under overvejelser - og inden der indgås bindende aftaler. 13

14 Af skatterådgiver, cand.jur. Karin Hald Udlændinge skal betale skat i Danmark Globaliseringen er en realitet - også på arbejdsmarkedet. Den følges af mere og mere komplekse arbejdsstrukturer, hvor et voksende antal danskere arbejder i udlandet - og udlændinge kommer til Danmark for at arbejde. Vi ser nærmere på, hvad man som arbejdsgiver skal være opmærksom på, når man ansætter en udlænding. De helt grundlæggende ting som opholdstilladelse, arbejdstilladelse og visum skal selvfølgelig være på plads, inden en virksomhed kan ansætte en ny medarbejder fra udlandet. Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse for statsborgere inden for Norden, EU og EØS er dog ganske lempelige. Visum er kun aktuelt, hvis den nye medarbejder kommer fra et land uden for EU. Derimod er det en stor udfordring for mange virksomheder at håndtere spørgsmålene om beskatning af den nye medarbejders lønindkomst. Ens for alle udlændinge, der arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, er imidlertid, at de stifter bekendtskab med de danske skattemyndigheder. Fuld eller begrænset skattepligt Alle udlændinge, der arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, skal også betale skat i Danmark - enten af hele eller af dele af indkomsten. Beskatningen sker som hovedregel efter samme regler og ud fra det samme beregningsgrundlag som for alle andre arbejdstagere i Danmark. Begrænset skattepligt indtræder for den udenlandske medarbejder, der fortsat er skattemæssigt hjemmehørende i sit oprindelige hjemland, men dog får indkomst fra Danmark. En sådan medarbejder skal kun betale skat i Danmark af den del af indkomsten, som tjenes under opholdet, og har tilsvarende kun fradragsret for udgifter forbundet med arbejdet i Danmark. Begrænset skattepligt er som tommelfingerregel aktuel, hvis den ansatte arbejder i Danmark i mindre end 6 måneder. Grænsegængere omfatter en særlig gruppe udlændinge, som tjener mere end 75% af deres globale indkomst i Danmark, men som skattemæssigt hører hjemme i udlandet. Denne gruppe udlændinge kan opnå samme fradrag for udgifter til personlige og familiemæssige forhold som andre danskere - også selvom udgifterne er afholdt i hjemlandet. Det kan f.eks. omfatte renter af boliggæld, A- kassebidrag, børne- og hustrubidrag etc. Ingen betaler dobbelt Udlændinge, der arbejder i Danmark i kortere tid, og som samtidig beholder deres hidtidige bolig i hjemlandet, kan ofte løbe ind i dobbeltbeskatning. Det drejer sig typisk om personer, som er skattepligtige i hjemlandet, men som også skal betale skat i Danmark for den danske del af indkomsten. De danske skatteregler og en række overenskomster med andre lande sikrer dog, at disse personer ikke beskattes dobbelt. Credit eller eksemption Den praktiske håndtering af reglerne betyder generelt, at beskatningen i Danmark alene omfatter indkomster fra kilder i Danmark - typisk lønnen - mens de øvrige indkomster beskattes i hjemlandet. Det er også hjemlandet, der i givet fald skal lempe dobbeltbeskatningen af lønnen. Det kan enten ske ved, at hjemlandet giver fradrag i skatten svarende til den skat, som personen skal betale i Danmark (credit) eller ved, at hjemlandet giver afkald på den del af den udenlandske skat, der forholdsmæssigt falder på lønnen optjent i Danmark (eksemption). Ekspert med skatterabat I Danmark gælder et sæt særligt lempelige regler for udenlandske eksperter (expatriates), som i en række tilfælde kan nøjes med en beskatning på 25% af hele bruttolønnen + AM-bidrag. Betingelserne herfor er blandt andet, at eksperten er ansat hos en dansk arbejdsgiver, at han eller hun som udgangspunkt har fuld skattepligt i forbindelse med påbegyndelsen af ansættelsesforholdet, og at personen har en minimumsgage på DKK pr. måned. Til gengæld har eksperten ikke ret til fradrag af nogen art. Den særlige beskatning kan højst anvendes i 36 måneder. Herefter sker beskatningen efter almindelige danske skatteregler. Fuld skattepligt omfatter alle udlændinge, som tager ophold i Danmark i mere end 6 måneder og/eller, hvis vedkommende erhverver og bor i en helårsbolig i Danmark. Det betyder således, at den udenlandske medarbejder skal betale dansk skat af hele sin indkomst - uanset om den kommer fra Danmark eller fra det oprindelige hjemland. Uanset hvilken type skattepligt en udlænding ansat i Danmark har, er det vigtigt, at han eller hun bliver forskudsregistreret hos de danske skattemyndigheder, der udsteder det skattekort, som arbejdsgiveren kan indeholde kildeskat efter. Den udenlandske medarbejder skal herefter hvert år indgive selvangivelse på lige fod med de danske statsborgere. 14

15 Alt for mange virksomheder betaler afgifter i blinde brud. For reglerne er virkelig mere komplicerede, end godt er. Mange har f.eks. svært ved at afgrænse forholdet mellem procesenergi og rumvarmeenergi og opgørelse af såkaldt overskudsvarme, siger Jane Hurup Christensen, der bl.a. har ansvaret for energiområdet i Skatteafdelingen hos HLB Mortensen & Beierholm. - Men der er generelt også problemer med at holde sig à jour med de aktuelle afgiftssatser, reglerne for opsætning af energimålere, reglerne for brug af el-opvarmning og elektriske vandvarmere, håndtering af afgifterne på brændstof til motordrift, godtgørelse af vandafgift og meget andet. Jane Hurup Christensen, momsrådgiver Mange virksomheder (og deres rådgivere) overser helt de mange muligheder for at opnå tilskud til eller refusion for energiforbruget til forskellige typer produktion. Det skyldes, at de ikke kender eller kan gennemskue reglerne. Det gælder også de regler, som direkte giver virksomhederne ret til at få del i de midler, der er afsat til statstilskud til dækning af CO 2 -afgifter. Den grønne afgiftspakke har nu eksisteret i snart 10 år, og udgifterne til energiafgifter har i alle årene været en stor økonomisk byrde for de fleste virksomheder. Det er derfor af største betydning, at afgifterne bliver afregnet korrekt. Afgiftsreglerne har fra starten været komplicerede, og mange virksomheder har stadig problemer med at opgøre de fradragsberettigede ener giafgifter korrekt. Til støtte for virksomhederne har HLB Mortensen & Beierholm derfor udarbejdet en ajourført vejledning og oversigt - Energiafgifter og refusionsregler - der indeholder en beskrivelse af de mest almindelige regler for energiafgifter og godtgørelser, som virksomhederne skal tage hensyn til i forbindelse med bogføringen. Vejledningen beskriver de gælden de regler pr. 1. januar 2005 og de seneste ændringer. F.eks. er reglerne om refusion af 10% af CO 2 -afgiften til let proces blevet ophævet. Samtidig er CO 2 -afgiften blevet nedsat med 10%, og energiafgifterne på de samme energiprodukter er hævet til svarende. Ændringerne medfører, at der totalt set skal betales den samme afgift som efter de hidtidige regler, men at momsregistrerede virksomheder med let proces slipper for at opgøre tilbagebetalingsberettiget CO 2 -afgift. Mange faldgruber - Det er vores erfaring, at afgiftsreglerne for energiområdet stadig giver mange virksomheder og deres respektive rådgivere store hoved- - Med den nye publikation om energiafgifter og refusionsregler håber vi at bidrage til at skabe lys i afgiftsjunglen - om end vi naturligvis ikke kan eller vil foregive, at vores nye publikation kan give standardsvar på alle spørgsmål på energiområdet, siger Jane Hurup Christensen Vejledningen om Energiafgifter og refusionsregler findes på 15

16 Ny partner som leder af skatterådgivningen Statsautoriseret revisor Asger Høj Thomsen, 44 år, er pr. 1. juni ansat som skattechef og leder af skatterådgivningen i HLB Mortensen & Beierholm, og bliver samtidig optaget som partner i selskabet. Med ansættelsen markerer HLB Mortensen & Beierholm en yderligere styrkelse af rådgivningen på områderne skat, moms og afgifter. HLB Skat, som er en landsdækkende funktion, beskæftiger syv specialister. Asger Høj Thomsen, der er bosat i Aalborg, er gift og har 2 børn. Han modtog beskikkelse som statsautoriseret revisor i 1990, og har siden 1984 været ansat i KPMG i henholdsvis København og Aalborg, heraf de seneste 10 år som leder af KPMG Skat i Aalborg. Asger Høj Thomsen kan kontaktes på Læs evt. mere om HLB Skat på 25 års jubilæum i Aalborg Fredag den 24. juni fejrer vi statsautoriseret revisor Jens Rytter Andersens jubilæum med en reception fra kl på Voergaardvej 2, Aalborg. Det vil naturligvis glæde os at se klienter, forretningsforbindelser og øvrige venner af huset. Hjørring Læsøvej 5 A 9800 Hjørring Tlf Frederikshavn Suensonsvej Frederikshavn Tlf Dronninglund Slotsgade Dronninglund Tlf Aalborg Voergaardvej Aalborg SV Tlf Farsø Frederik IX s Plads Farsø Tlf Hobro Smedevej 1 B 9500 Hobro Tlf Hadsund Ringvejen 2 A 9560 Hadsund Tlf Viborg Gl. Skivevej Viborg Tlf Århus Guldsmedgade Århus C Tlf Haderslev Gåskærgade Haderslev Tlf København Vester Søgade København V Tlf Haslev Bregentvedvej Haslev Tlf Næstved Handelsskolevej Næstved Tlf

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Aktieløn 2012 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Indledning INDLEDNING

Læs mere

XXXXX. Årsrapport 2008/09

XXXXX. Årsrapport 2008/09 XXXXX Årsrapport 2008/09 Uddrag kundetilfredshed og -udsagn Selskabet Beierholm Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Voergaardvej 2 9200 Aalborg SV Telefon: 98 18 72 00 Hjemmeside: www.beierholm.dk Regnskabsår:

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Digitale regnskaber. Nye indberetningsregler for selskaber

Digitale regnskaber. Nye indberetningsregler for selskaber Digitale regnskaber Nye indberetningsregler for selskaber Krav om indberetning af digitale regnskaber Baggrund I 2011 vedtog Folketinget ved lov, at selskaber i Danmark fremadrettet skal indsende årsrapporter

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Filialer i Danmark og Sverige en oversigt

Filialer i Danmark og Sverige en oversigt Filialer i Danmark og Sverige en oversigt Danske og svenske selskaber etablerer sig ofte i udlandet via et datterselskab. Nogle gange kan et fordelagtigt alternativ dog være at etablere en filial. Denne

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår)

K/S Danskib 16. Årsrapport for 2013. CVR-nr. 17 54 39 89. (21. regnskabsår) K/S Danskib 16 CVR-nr. 17 54 39 89 Årsrapport for 2013 (21. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Forældrekøb kan give plus på kontoen

Forældrekøb kan give plus på kontoen 5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49

Den Erhvervsdrivende Fond Bellevuehallerne CVR-nr. 26 77 43 49 Den Erhvervsdrivende Fond "Bellevuehallerne" CVR-nr. 26 77 43 49 Årsrapport for 2014 Årsrapporten er godkendt på det ordinære bestyrelsesmøde d. 5. maj 2015 Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer

Må vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S Årsregnskabet for moderselskabet NNE Pharmaplan A/S er en integreret del af årsrapporten 2009 for NNE Pharmaplan NNE Pharmaplan A/S Resultatopgørelse

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Skat, moms og personalejura ved. 18. marts 2010

Skat, moms og personalejura ved. 18. marts 2010 Skat, moms og personalejura ved aktiviteter i udlandet 18. marts 2010 Disclaimer Denne præsentation indeholder alene en generel gennemgang af emner, som KPMG efter aftale kan yde nærmere rådgivning om.

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Moms ved handel med udlandet

Moms ved handel med udlandet Moms ved handel med udlandet En praktisk vejledning Maj 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær.

Undtaget er også låntagning og opnåelse af kredit, når dette opstår som et led i almindelig samhandel mellem et selskab, og dets hovedaktionær. RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger mere end 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Mekoprint Holding A/S CVR-nr. 30 27 79 02

Mekoprint Holding A/S CVR-nr. 30 27 79 02 CVR-nr. 30 27 79 02 Årsrapport for 2012/13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne

Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne Uforudsete konsekvenser for speditionsbranchen af opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien Som følge af uenighed om beskatningsretten til pensionsudbetalinger valgte Danmark

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Kantineordninger 2010

Kantineordninger 2010 Kantineordninger 2010 STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere Forord FORORD

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Hensatte forpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen,

Læs mere

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder

af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Forhøjelse af størrelsesgrænser medfører flere B- virksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Rasmus Risager Eriksen Telefon:

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13

Frydenland ApS CVR-nr. 34586012. Årsrapport 2012/13 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland ApS CVR-nr. 34586012

Læs mere

Virksomhedstjek. Hvem hjælper dig med at vurdere hvad der er realitet og risiko lige nu?

Virksomhedstjek. Hvem hjælper dig med at vurdere hvad der er realitet og risiko lige nu? Virksomhedstjek Hvem hjælper dig med at vurdere hvad der er realitet og risiko lige nu? Finanskrisen Den aktuelle finanskrise berører os alle i større eller mindre grad. Den vigtigste udfordring på globalt

Læs mere

Stop forældrekøbene nu

Stop forældrekøbene nu Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 138 Offentligt Stop forældrekøbene nu Til partiernes ordførende på boligområdet, samt til et udvalg af dagblade. Vedrørende forældrekøb. Vi er en gruppe debattører på

Læs mere

Udvidet gennemgang. Et alternativ til revision af årsregnskaber

Udvidet gennemgang. Et alternativ til revision af årsregnskaber Udvidet gennemgang Et alternativ til revision af årsregnskaber Udvidet gennemgang - en lempelse for mindre selskaber Lovgivningen om revision er blevet ændret, og mindre og mellemstore virksomheder (Regnskabsklasse

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2015

Fleksible lønpakker. Skat 2015 Fleksible lønpakker Skat 2015 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Det ses jævnlig fremført i dagspressen(1), at de erhvervsdrivende fonde betaler for lidt i

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Information om rentetilpasningslån(rt-lån)

Information om rentetilpasningslån(rt-lån) Information om rentetilpasningslån(rt-lån) DLR Kredit tilbyder rentetilpasningslån(rt-lån) i kroner(dkk) og i euro(eur). Bortset fra skattemæssige forhold og valutakursrisikoen ved lån i euro er karakteristika

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere