SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen

Transkript

1 Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen

2 Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen

3 Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via luft indeholdende patogener Via sekreter (fæces, urin, spyt, snot, flåd) Via støvler/fodtøj Via hænder Via støv Via staldtøj Via redskaber (kanyler, skalpeller, grisevogne, koste, skovle m.m.)

4 For at kontrollere smittespredning må vi bryde smittevejene Det gælder om at gennemtænke alle mulige smitteveje i besætningen og vurdere, hvordan smittevejen kan brydes i hver enkel situation

5 Undgå kontakt mellem forskellige aldersgrupper Ældre grise er i besiddelse af patogener, som vi gerne vil undgå, de yngste bliver smittet med Undgå fravænnede grise i farestalden Flyt ikke sultgrise til nyfødte grise

6 Rækkefølge ved gennemgang af grise Når vi går fra en sti til en anden, tager vi skidt med under støvlerne, på hænderne og nogle gange også på tøjet. Vi tager også mulige patogener med på udstyret Derfor er det rigtig vigtigt, at grise i alle afsnit af stalden gennemgås fra yngst til ældst

7 Anvendelse af udstyr Tænk over hvilket af jeres dagligt anvendte udstyr, der er i direkte eller indirekte kontakt med grisene, og som derfor er i stand til at sprede patogener. Direkte: kanyler, skalpeller, kastrationstænger, kastrationsbænk, grisevogn, hænder, tøj, støvler, mv. Indirekte: fodervogne, halmvogne, koste, skovle, trugtømmere mv.

8 Griseflowet i besætningen hvordan er drivgangene, når der flyttes grise Skal yngre dyr drives gennem sektioner med ældre dyr, når de flyttes? Skal ældre dyr drives gennem sektioner med yngre dyr i forbindelse med flytning? Kan der ændres på den måde grisene flyttes i besætningen? Værd at overveje i forbindelse med ombygning/tilbygning!

9 Rengøring af drivgange efter flytning af grise Der er ingen tvivl om, at det er en god ide at vaske gangarealer efter flytning af grise. Det er dog værd at overveje, hvor skidtet vaskes hen. Er der mulighed for at vaske skidtet tilbage til den sektion, hvor der alligevel skal vaskes, hvis sektionen tømmes helt? Trænger der vaskevand/skidt ind under døren til andre sektioner, når gangarealer vaskes? Vaskes skidtet i en vaskerist eller ind i en anden sektion?

10 Tøj- og støvleskift/vask Rent staldtøj dagligt Støvle skift/vask mellem sektioner/staldområder

11 Eksempel 1: Streptococcus suis I kender den som den bakterie der kan give: Hjernebetændelse Ledbetændelse Blodforgiftninger

12 Streptococcus Suis The survival of Streptococcus suis on farm and veterinary equipment. Dee SA, Corey MM. J Swine Health Prod 1993;1(1):17-20 Overlever op til 48 timer på gummi og plastik dækket af gødning. Overlever under støvler med gødning i op til 48 timer Overlever op til 24 timer på gødningsdækkede plastisk spalter 20 timer på rene plastik spalter

13 Streptococcus Suis Mindre end 4 timer på rent betongulv Op til 10 dage i urin og blod ved rumtemperatur Op til 4 dage i aluminum hydroxide vacciner ved 4⁰C 24 timer i oliebaserede vacciner ved 4⁰C Vandtemperaturer over 55⁰C dræber bakterien Kan overføres med kanyle og sprøjte

14 Eksempel 2: PRRS Transmission of porcine reproductive and respiratory syndrome virus by fomites (boots and coveralls). Otake S, Dee SA, Rossow KD, et al. J Swine Health Prod. 2002;10(2): PRRS overføres let til ikke smittede dyr ved at anvende det samme staldtøj og undlade håndvask Ved at vaske hænder og skifte staldtøj kan det undgåes at ikke smittede dyr smittes

15 Farestaldsrutiner Lad soen beholde så mange af hendes egne grise som muligt små grise til en mindste amme og store grise til en ammeso Sæt aldrig ældre pattegrise sammen med nyfødte pattegrise kan betragtes som nyfødte de første 48 timer Flyt altid kun grise fra soen byt aldrig enkelte grise mellem kuld Sultgrise til en opsamlingsso

16 Rent staldtøj hver dag Farestaldsrutiner Fodtøj skiftes eller rengøres Gå grise igennem fra yngst til ældst diarréhold og ammegrise tages til sidst i deres aldersgruppe Skift kanyler hyppigt gerne mellem hver faresti Skift skalpeller hyppigt rengøring af kastrationstang Grisevogne rengøres dagligt efter brug.

17 Klimastaldsrutiner Gå grise igennem fra yngst til ældst. Hvis der er sygesti i sektionen gennemgås denne til sidst. Buffersektion/sygestald tages til sidst. Hyppigt kanyleskift mellem hver sektion! Støvlevask/støvleskift evt. fodtøj til hver sektion.

18 Klimastaldsrutiner Flyt aldrig grise tilbage kun frem Ved at flytte grise tilbage, holdes der gang i smittespredningen. Lav handlingsplaner for, hvordan tilbageflytninger kan undgås.

19 Medicinkassen Skal rengøres hyppigt gerne dagligt efter brug Automatsprøjter undgå iblødsætning og rengøring i vasken, den er sjældent særligt ren Der skal altid være ekstra kanyler i kassen Anvend aldrig en brugt kanyle i en medicin/vaccineflaske Anvend plastiskhylsteret til kanylen, således at I undgår at stikke jer på kanylen og at den samler støv, inden den næste gris skal stikkes

20 Opsummering De tre vigtigste punkter Fokus på hygiejne Fokus på arbejdsgange Fokus på logistik i stalden

21 Nu var overskriften godt nok soholdet Men det samme gør sig gældende i slagtesvinebesætninger

22 Tak for opmærksomheden