DANMARKS DOMSTOLE. September Behovet er stort. Mediedommere kræver tilpasning. Norske mediedommere ved årets udgang. Fra advokat til dommer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS DOMSTOLE. September 2007. Behovet er stort. Mediedommere kræver tilpasning. Norske mediedommere ved årets udgang. Fra advokat til dommer"

Transkript

1 38 September 2007 Behovet er stort Mediedommere kræver tilpasning Norske mediedommere ved årets udgang Fra advokat til dommer Dansk video efter svensk forbillede Chefstilling med overraskelser Synliggør kvaliteten ved domstolene Reformarbejdet fortsætter Domstolsmesterskaberne i golf DANMARKS DOMSTOLE

2 danmarks domstole Indhold Tænk på trivselen Behovet er stort 3-5 Fem spørgsmål til Politikens indlandsredaktør 6-7 Mediedommere kræver tilpasning 8-9 Norske mediedommere ved årets udgang Fra advokat til dommer Dansk video efter svensk forbillede Chefstilling med overraskelser Synliggør kvaliteten ved domstolene Reformarbejdet fortsætter 26 Domstolsmesterskaberne i golf 27 Næste nummer af Danmarks Domstole udkommer den 1. december Der er deadline for indlæg den 25. oktober Sommerferien er slut, og vi vender atter blikket mod vores arbejdsplads. Selvfølgelig vil de fleste ikke sig nej til en ekstra dags ferie, men det er nu alligevel vigtigt, at vi som medarbejdere i Danmarks Domstole glæder os til at komme i gang med det daglige arbejde igen. Glæder os til at gense vores kolleger. Og ikke mindst ser frem til at føre domstolene vellykket igennem domstolsreformen. Der er stadig stor travlhed med reformarbejdet, og det er vigtigt, at vi trods den travle hverdag er glade for at møde på arbejde om morgenen for at tage fat på de vedkommende og spændende opgaver, vi skal løse. Domstolene har tradition for at kunne tilbyde gode arbejdspladser med et behageligt arbejdsmiljø. Det er en stor styrke, som vi skal værne om, selvom tiderne skifter, og arbejdet ændrer karakter. Der er mange bud på, hvad der skaber glæde på arbejdspladsen. Synlig ledelse, plads til humor, gode kolleger og indflydelse på arbejdet. Det er blot nogle af de elementer, som kan styrke trivselen. Trivselen har ikke alene betydning for vores dagligdag. Den har også betydning for domstolenes evne til at tiltrække nye medarbejdere. Flere artikler i dette nummer af Danmarks Domstole handler om at komme til domstolene udefra. For eksempel siger dommer Katja Høegh, som tidligere har været advokat: Jeg kan bestemt ikke sige, at jeg er udlært dommer i dag. Men jeg kan sige, at jeg ikke et sekund har fortrudt brancheskiftet. For mig har det således været og er et fantastisk privilegium at få lov til gå ind i en helt ny rolle og lære nyt hver eneste dag. Domstolene har noget værdifuldt at tilbyde som arbejdsplads, så det skal også være en god oplevelse at være hos os både i dag og i fremtiden. Men der venter en udfordring med den fremtidige rekruttering. Årgangene bliver færre, kravene til arbejdsgiverne bliver større, og konkurrencen om de bedste hoveder bliver hårdere. For at imødegå disse udfordringer vil Visionsudvalget i efteråret fremlægge en række anbefalinger, som skal styrke rekrutteringen og fastholdelsen af domstolsjurister. Dette initiativ kan dog ikke alene sikre, at domstolene også i de kommende år kan tilbyde gode arbejdspladser for både jurister og kontorpersonale. For her vil den daglige trivsel på vores arbejdsplads altid være afgørende. Domstolsstyrelsen, august 2007 Niels Grubbe Formand for bestyrelsen Adam Wolf Direktør 2 Forsiden: Retten i Hillerød. Foto: Station 1

3 MEDIEDOMMERE I dette nummer af Danmarks Domstole sætter vi igen lup på fænomenet mediedommere. Behovet er stort Vi lever i en kompleks verden med et stigende behov for nuanceret information. Derfor undrer journalist Claus Buhr sig over, at dommerstanden kan være tilfreds med at være så langt væk fra den offentlige debat. Af studentermedhjælper Troels Jeppesen, Domstolsstyrelsen I Danmark ved befolkningen stort set ikke, hvad jobbet som dommer egentligt indebærer, eller hvad en dommer i grunden går rundt og laver. Det er for eksempel kun dem, som af en eller anden grund har været i kontakt med retssystemet, der har en idé om, hvordan et retsmøde egentlig foregår. De allerfleste har dannet deres forestillinger om, hvordan en retssag foregår, fra amerikanske film og serier. Men det behøver ikke være sådan, mener Claus Buhr, journalist for TV-Avisen på Danmarks Radio. Dommerne kunne for eksempel gennem udtalelser på TV give befolkningen et bedre indblik i, hvad der foregår i de danske retssager. Claus Buhr, journalist DR1. Som jeg oplever det i dag, så er dommerstanden helt og aldeles væk fra den offentlige meningsdannelse. Det er min opfattelse, at mange mennesker har et billede af, at domstolene er i fuldstændig utakt med befolkningens ønsker. Ikke at det er tilfældet, men det er et spørgsmål om ukendskab. Derfor mener jeg, 3

4 MEDIEDOMMERE Som jeg oplever det i dag, så er dommerstanden helt og aldeles væk fra den offentlige meningsdannelse. at dommerne vil kunne give offentligheden et meget større indblik i, hvad deres arbejde består i, hvis de havde en mere åben pressestrategi siger Claus Buhr. Tv-mediets særlige krav Noget af det særlige ved tv-mediet er, at det i forhold til andre medier i langt højere grad kræver en visuel fremstilling. Samtidig taler nyhedsmediet, og især tv, meget sjældent om generelle forhold, fordi det oftest bliver lidt abstrakt og ligegyldigt for seerne. Derfor vil de indslag, som journalisterne fra nyhedsmediet opfatter som god journalistik, normalt altid tage udgangspunkt i konkrete sager, hvilket gør sig særligt gældende for tv-mediet, påpeger Claus Buhr. Så jeg kan godt forstå, hvis dommerne er nervøse for pludselig at blive taget til part i sager, som de udtaler sig om. Men jeg tror, at den dygtige dommer, som har fået en lille smule indsigt i, hvordan pressen fungerer, vil have gode muligheder for at forklare seerne, hvad sagen handler om, og hvorfor en dom falder ud, som den gør. En neutral formidler Konsekvenserne af, at dommerne ikke udtaler sig til pressen, er, at der kun er to grupper, som udlægger loven for journalisterne og dermed offentligheden. Der er advokaterne, som oftest er partshavere i de sager, de udtaler sig om, og derfor belyser deres udtalelser sjældent sagen fra mere end én side. Så er der de lærde, som består af eksperter og undervisere i jura, men de har en tendens til at blive lidt for akademiske, og derved er de mindre relevante i forhold til konkrete indslag, forklarer Buhr. Derfor ville det være et positivt tiltag, hvis vi fik nogle, som var neutrale i deres udtalelser og ikke havde et ben i enten den ene eller den anden lejr mener Claus Buhr. Samtidig undrer han sig over, at dommerstanden kan være tilfreds med at være så langt væk fra den offentlige debat i betragtning af den vigtighed, den har i forhold til samfundet og den store juridiske viden, de ligger inde med. Nogle gange skulle man tro, at de lever efter devisen, at den, der lever stille, lever godt siger Buhr. Det er ikke farligt Når man åbner munden i pressen, skal man altid være opmærksom på, at ens udtalelser kan bruges på den ene eller anden måde. Hvis en dommer bliver ringet op eksempelvis i forbindelse med terrorsagen i Glostrup, så vil hans udtalelser naturligvis blive sat ind i det relief. Men Claus Buhr tror ikke, at det vil være et problem for dygtige juridiske dommere og folk, som har et nogenlunde kendskab til, hvordan medierne fungerer. Så længe de har fået de fornødne kurser og husker at indskærpe, på hvilket grundlag de Foto: POLFOTO Nogle gange skulle man tro, at de lever efter devisen at den, der lever stille, lever godt. 4

5 MEDIEDOMMERE Derfor ville det være et positivt tiltag, hvis vi fik nogle, som var neutrale i deres udtalelser og ikke havde et ben i enten den ene eller den anden lejr. udtaler sig, så vil de sagtens kunne agere på samme måde som andre, der udtaler sig om for eksempel straffesager, understreger Buhr. Selvfølgelig vil man opleve, at man nogle gange vil blive taget til indtægt i forskellige sammenhænge. Men der ville dommerne bare stå i samme situation som alle andre. Nogle gange bliver man misbrugt, men sådan er det. Når man går ud og spiller fodbold, så kan man få græs på knæene. Det skal man ikke være bange for. Og hvis man som dommer føler, at man ikke kan svare på et spørgsmål, så skal man slet ikke være nervøs for at sige, at det kan jeg ikke udtale mig om, og så kan man som journalist ikke komme så meget længere. Husk på, at statsministeren jo gør det hver dag, uden at han har mistet sine mandater af den grund udtaler Claus Buhr. 5

6 MEDIEDOMMERE 6

7 MEDIEDOMMERE Fem spørgsmål til Politikens indlandsredaktør Af studentermedhjælper Troels Jeppesen, Domstolsstyrelsen Jacob Svendsen, Politikens indlandsredaktør. Tror du, at mediedommere vil være et positivt tiltag? Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at danske mediedommere helt klart ville være et positivt tiltag. Men det er klart, at det største behov for kommentarer er i forhold til udlægningen af de konkrete sager. Som det er i dag, så vil vi typisk henvende os til to-tre forskellige eksperter, når vi skal belyse en sag. Men problemet er, at de er langt væk fra den konkrete sag. Så selvom det er en konkret sag, vi spørger ind til, så kan vi kun få folk til at komme med generaliserede kommentarer. Derfor ville det for mig at se være en god ting, hvis der var en dommer, som var villig til at udlægge teksten, og jeg tror, at mange journalister ville benytte sig af det, hvis de havde muligheden. Tror du, at journalister vil acceptere, hvis dommerne sætter begrænsninger for deres udtalelser? For det første kan vi vel ikke hive udtalelser ud af dem. For det andet er der jo i dag en langt større begrænsning i kraft af, at dommerne slet ikke vil sige noget. Men jeg kan ikke se noget problem i, at dommerne kun vil gå så og så langt. Det må journalisterne bare leve med. Hvordan oplever du, at journalisternes arbejdsforhold spiller ind på dækningen af retsstof? Som redaktør er problemet, at jeg ikke har råd til ansætte fagmedarbejdere, som kun kan skrive om retsstof. Så på grund af mangel på ressourcer har vi i det journalistiske arbejde igennem længere tid oplevet, at der kommer stadig flere generalister og færre og færre, der har et egentligt specialområde. Det betyder, at de journalister, som i dag dækker retsstoffet, ikke har den samme grundige viden som tidligere tiders retsjournalister. Hvordan oplever du samarbejdet med domstolene? Det er ekstremt tilfældigt. Det kommer helt an på, hvor man er henne og den konkrete retspræsident eller dommer. Derfor ville det være rigtigt godt med nogle retningslinjer for, hvad pressen med rette kan forvente, at de enkelte retter kan hjælpe dem med. Har I andre ønsker til domstolene? Nummer et er, at man ovenfra bekræfter over for retterne, at de skal samarbejde med pressen, og at det ikke skal være alt for vanvittigt indviklet. Nummer to ville nok være de der mediedommere. Østre Landsret. Foto Station 1 7

8 MEDIEDOMMERE Mediedommere kræver tilpasning Danske mediedommere er ikke nogen dårlig ide, hvis der bliver taget hensyn til den danske retskultur. Men i første omgang bør mediedommerne introduceres som en forsøgsordning, mener to dommere. Af studentermedhjælper Troels Jeppesen, Domstolsstyrelsen Torben Hvid fra Retten i Helsingør. Bent Ove Jespersen fra Østre Landsret. Det hører med til en moderne domstol at have et åbent forhold til medierne. Blandt andet fordi befolkningen via medierne kan få et godt indblik i, hvordan domstolene arbejder. Til det formål vil mediedommere formentlig være et godt initiativ, mener dommer Bent Ove Jespersen fra Østre Landsret. Helt generelt er det min opfattelse, at det ville være positivt med et tiltag som mediedommere. Jeg går ud fra, at en sådan ordning medfører, at befolkningen får en bedre forståelse for domstolenes arbejde og måske en større accept af de afgørelser, domstolene træffer siger Bent Ove Jespersen. Også dommer Torben Hvid fra Retten i Helsingør er positiv over for ideen om mediedommere. Han mener, at hvis vi får mediedommere herhjemme, kunne de blandt andet overtage dele af den rolle, som mange professorer har i dag, hvilket ville være positivt, da professorerne har en tendens til at kommentere temmelig generelt på de enkelte sager. Et nuanceret nyhedsmedie Hvis dommerne åbnede mere op for pressen, vil det formentlig også have den positive sidegevinst, at medier- nes dækning bliver mere nuanceret og på et højere niveau, end den er i dag. Samtidig vil en tættere kontakt til medierne give en større chance for at luge ud og rette nogle af de misforståelser, som der jo af og til forekommer i referater og omtaler af forskellige sager, vurderer Bent Ove Jespersen på baggrund af sine erfaringer som formand for Flygtningenævnet. Jeg har selv en del pressekontakt i kraft af mit formandskab for Flygtningenævnet. Der kan jeg se, at på trods af, at vi ikke kommenterer på de konkrete sager, så har det en god effekt, at vi ofte kan fortælle, hvordan Flygtningenævnet arbejder og fungerer. Både i kraft af at vi får nogle gode kontakter til journalisterne, fordi vi trods alt giver noget, men også fordi det giver muligheden for på en rigtig god måde at få sat nævnets arbejdsgrundlag og arbejde i relief siger Bent Ove Jespersen. Mediedommere som forsøgsordning En dansk gruppe af mediedommere skal ikke organiseres som en græsrodsbevægelse på samme måde som de svenske mediedommere. Det skal være et tiltag, som bliver iværksat af Domstolsstyrelsen, som så kan fast- 8

9 MEDIEDOMMERE Hvis dommerne åbnede mere op for pressen, så vil det formentlig også have den positive sidegevinst, at mediernes dækning bliver mere nuanceret og på et højere niveau, end den er i dag. Foto: POLFOTO sætte rammerne, mener Torben Hvid. Men det er vigtigt, at dommerne og Dommerforeningen er med i processen, så det på den måde kan sikres, at det ikke bliver en top-downbeslutning. Det er også vigtigt for Bent Ove Jespersen, at der ikke bare bliver presset en udenlandsk model ned over hovedet på det danske retssamfund. Han mener, at hvis der skal være en ordning herhjemme, så skal den være tilpasset den retskultur og retssituation, som vi nu arbejder med her i landet. Derfor bør der, inden projektet bliver sat på skinner, indledes med en forsøgsordning med nogle få frivillige retter. På den måde kan vi indhøste nogle erfaringer om, hvordan det fungerer internt og udadtil siger Bent Ove Jespersen. Svært at udtale sig om egne sager Det kan ifølge Bent Ove Jespersen være et problem, hvis den enkelte dommer skal kommentere sine egne sager, fordi dommens præmisser som udgangspunkt taler for sig selv. Samtidig er der en række afgørelser, som bliver truffet af et kollegium, der tilsammen bliver enige om, hvad der skal stå i dommens præmisser. Især i de tilfælde vil det være vanskeligt, hvis én af dommerne efterfølgende skal kommentere dommen. For i princippet kan man hverken lægge til eller fra i forhold til afgørelsen, og hvis man har et indgående kendskab til sagen, så kan man måske komme til at overtræde de fortrolighedskrav, der er i forhold til voteringen. Derfor mener jeg, at man i givet fald skal have andre til ikke at vurdere men forklare den enkelte dom siger Bent Ove Jespersen. En mediedommer til det generelle Ifølge Torben Hvid kan det blive svært at indføre en ordning med mediedommere, hvis det betyder, at dommerne skal kommentere på hinandens domme. Det skyldes, at vi i Danmark har en lang tradition for, at dommerne ikke kommenterer hinandens afgørelser, og Torben Hvid mener, at der er mange dommere, som vil være bekymrede for, at indførelsen af mediedommere vil ændre på dette. Derfor vil den største barriere nok være den skepsis over for sådan en ordning, som vil ligge dybt i mange dommere. Så hvis der skal indføres mediedommere herhjemme, er det vigtigt, at der er nogle meget klare retningslinierlinjer for, at man som mediedommer udtaler sig om det generelle og ikke det specifikke i forhold til en konkret sag siger Torben Hvid. Som udgangspunkt er Bent Ove Jespersen enig med Torben Hvid i, at danske mediedommere ikke skal udtale sig om den specifikke sag. Hvis man skal have en ordning herhjemme, så skal den hælde til den hollandske model, hvor der er mediedommere, som står til rådighed for pressen. Mediedommeren skal så i første omgang typisk udtale sig om generelle spørgsmål, men skal selvfølgelig også kunne forklare, hvis der er noget, journalisten ikke kan forstå i de konkrete domme siger Bent Ove Jespersen. Redaktionen har igennem længere tid forgæves forsøgt at indhente andre synspunkter end dem, som bliver præsenteret i denne artikel. Vi hører derfor gerne andre holdninger end de her repræsenterede. Send din mail til Troels Jeppesen, 9

10 MEDIEDOMMERE I NORGE Norske mediedommere ved årets udgang Det er ikke kun Sveriges domstole, som har fået øjnene op for fordelene ved at have en god kontakt med pressen. I Norge er man i øjeblikket i gang med at introducere mediedommere ved domstolene efter en model med inspiration fra Sverige. Af studentermedhjælper Troels Jeppesen, Domstolsstyrelsen For nogle år siden udtalte den norske højesteretspræsident, at han ikke så det som specielt problematisk at kommentere konkrete domme. Samtidig har de norske dommere igennem de sidste par år været meget åbne over for medierne og set meget mildt på udtalelser til pressen. Derudover udarbejdede den norske dommerforening sidste år en håndbog for dommere omkring mediehåndtering. at andre gerne skal kunne forstå deres domme, og at det derfor en gang imellem kan være nødvendigt, at man forklarer dem. Samtidig er der ingen, som ved mere om, hvordan domstolene fungerer, end dommerne selv, og derfor er det mest naturlige, at de er med til at fortælle om de gældende præmisser. Der er dog stadig mange, som ikke vil sige noget om deres domme siger Iwar Arnsted. Iwar Arnsted, kommunikationsrådgiver i Domstoladministrasjonen i Norge. Der har været et ønske om, at man fik en større åbenhed. Derfor arbejder vi i øjeblikket på at oprette en samlet gruppe af dommere, som er villige til at udtale sig til medierne siger kommunikationsrådgiver i Domstoladministrasjonen i Norge, Iwar Arnsted. Tiden er rigtig i Norge Der har blandt de norske dommere gradvist spredt sig en forståelse for, Han tilføjer dog, at selvom man som dommer nu har muligheden for at udtale sig til pressen, så er det stadig en uskreven regel, at man ikke siger noget, som kan forkludre eller forstyrre det, som står i dommen. Med inspiration fra Sverige Inspirationen kommer fra den svenske Mediegruppe, som blev beskrevet af Staffan Levën i sidste nummer Der har været et ønske om, at man fik en større åbenhed. Derfor arbejder vi i øjeblikket på at oprette en samlet gruppe af dommere, som er villige til at udtale sig til medierne. 10

11 Generalforsamling i Domstolshistorisk Selskab Domstolshistorisk Selskab afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 20. november 2007 kl i Københavns Byret. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter tur afgår bestyrelsesmedlemmerne Bjarne Pedersen og Claus Larsen samt suppleanterne Jan Uffe Rasmussen og Bo Bjørnhøj Grønlund, der alle er villige til genvalg. Foto: POLFOTO I både Sverige og Holland har man erfaret, at journalisterne generelt er interesseret i at få gengivet de forskellige forhold omkring domstolene så korrekt som muligt. Evt. forslag skal være formanden, retspræsident Bjarne Pedersen, Retten i Svendborg, Tinghusgade 43, 5700 Svendborg, mail i hænde senest syv dage før generalforsamlingen. af Danmarks Domstole. Og den norske model er næsten identisk med den, som bliver brugt i nabolandet. Det vil blandt andet være mediedommernes opgave at forklare de generelle forhold om for eksempel strafferammer, mens det vil være op til den enkelte dommer, om han eller hun vil udtale sig om sine egne domme. Men hvor det i Sverige udelukkende har været dommerne selv, som har stået for gruppens oprettelse, så har vi i Domstoladministrasjonen i Norge valgt at samarbejde med Dommerforeningen om etableringen af gruppen siger Iwar Arnsted. Operativ med årets udgang I den norske Domstoladministrasjonen har man snakket med Dommerforeningen om, hvordan de to kan samarbejde om en ordning med mediedommere, og hvordan man fra administrationens side kan hjælpe med medietræning af dommere og koordineringen af konferencer. Vi regner med at gennemføre medietræningen af dommerne i efteråret og afholde en konference, hvor vi diskuterer, hvordan gruppen skal forholde sig i medierne. Så hvis alt går efter planen, så har vi en operativ gruppe af mediedommere i slutningen af året, som er villige til at udtale sig til medierne slutter Iwar Arnsted. 11

12 KARRIERE Fra advokat til dommer Det er et stort rolleskift at tage springet fra at være advokat til at blive dommer. Det er et goddag til et meget anderledes arbejdsliv og en læreproces, som ikke kan udmåles i hverken dage eller måneder. Af dommer Katja Høegh, Retten i Glostrup At skifte fra at være advokat til at blive dommer kan man overhovedet det? Rent bortset fra usikkerheden om, hvorvidt man består konstitutionen i landsretten, og om der er en stilling til en, når konstitutionsforløbet er tilendebragt, er det så ikke bare et for stort rolleskift at gå fra at repræsentere ét og kun ét synspunkt, at være den agerende og til tider aggressive procedør og så til at sidde stille, lytte, for herefter at gå ind i sit lønkammer, tænke dybt og nå til et resultat, som ofte kun kommunikeres ud på skrift? Katja Høegh, dommer ved Retten i Glostrup. Jeg har som enkelte andre advokater taget springet. Og jo det er et udspring uden livline og faldskærm. Og jo det er et stort rolleskift. Men det kan lade sig gøre, og det kan give en et helt nyt, spændende og meget anderledes arbejdsliv. Springet Når man, som jeg var, er i slutningen af 30 erne og sidder i en stilling som ansat partner i et større advokatkontor, er det i sagens natur ikke specielt fremmende for hverken akkvisition, klientfastholdelse eller andre karriereparametre at søge en konstitution. Uanset om man faktisk er i tvivl, om man vil være dommer eller hellere forblive advokat hvilket jo netop er grunden til at prøve dommergerningen af ved en konstitution uanset hvor meget man forsikrer alt og alle om, at dette jo blot er en yderst relevant form for efteruddannelse, og uanset hvor meget forståelse klienter har for det spændende og givende At skifte fra at være advokat til at blive dommer kan man overhovedet det? i en konstitution, sender man et signal om at være på vej væk. Hertil kommer så usikkerheden om, hvorvidt det overhovedet, når alt kommer til alt, vil være noget for en at være dommer. Hvis det er tilfældet, er det desuden ikke nødvendigvis sådan, at landsrettens dommere synes, at man er noget for domstolssystemet. Uanset om de synes det, er det heller ikke givet, at der er en ledig stilling og slet ikke en ledig stilling i nærområdet i nogen nærmere fremtid. Hertil kommer, at man som advokat skal være villig til at acceptere en meget betydelig indtægtsnedgang og måske et vist prestigetab i sine tidligere kollegers øjne for er det nu helt så fint at være byretsdommer som at være partner i et stort erhvervskontor? Der er derfor et ikke ubetydeligt element af satsning i som advokat at tage en konstitution. Det gælder navnlig, hvis man gør det på det tidspunkt, hvor man har alderen til at blive dommer, men samtidig typisk er kommet så langt i advokatkarrieren, at man ikke uden videre kan frigøres i ni måneder. I den bedste af alle verdener burde det selvfølgelig ikke være sådan. 12 Højesteret. Foto: Station 1.

13 KARRIERE 13

14 KARRIERE Udsnit af maleri fra Retten i Århus. Foto: Station 1. Uanset om man vælger dommergerningen eller ej, er det således for enhver advokat, der beskæftiger sig med procedure, en helt uvurderlig erfaring at have oplevet sine advokatkolleger procedere og siddet med ved voteringen i landsretten. Faktum er imidlertid, at sådan som rekrutteringen til domstolene foregår for indeværende, vil det for mange af de advokater, som har rette alder og erfaringer, være et spring ud på dybt vand at søge en konstitution. Visionsudvalget Visionsudvalget blev nedsat i efteråret 2006 med det formål at overveje karriere- og kompetenceudviklingsforløbet for domstolsjurister fra rekruttering til pensionering. Siden oprettelsen har udvalget blandt andet drøftet fremtidens krav til domstolsjuristens kompetencer, både de faglige og personlige, ligesom udvalget har overvejet modeller for strukturen i det fremtidige karriere- og kompetenceudviklingsforløb. Den 2. oktober 2007 afholder Visionsudvalget en konference for jurister ved Danmarks Domstole samt for eksterne interessenter. På konferencen bliver Visionsudvalgets overvejelser om og anbefalinger til fremtidens karriere- og kompetenceudviklingsforløb for domstolsjurister fremlagt. Efter at have været gennem halvdelen af min anden konstitutionsperiode var jeg ikke i tvivl om, at hvis lejligheden bød sig, ville jeg søge at blive dommer. Konstitutionen I de i alt fire afdelinger, jeg har været i i Østre Landsret først under en advokatkonstitution på tre måneder og dernæst under en seks måneders konstitution har jeg følt mig meget velkommen. Jeg har herunder oplevet at blive regnet fuldt ud på lige fod med mine udnævnte dommerkolleger under voteringerne. Samtidig har der været forståelse for, at man som advokat uden domstolsbaggrund og uden strafferetlig baggrund ikke har samme forhåndskendskab som konstituerede fra domstolene til en række af de sagsområder, man, først og fremmest i kæresagerne, behandler i landsretten. Efter at have været gennem halvdelen af min anden konstitutionsperiode var jeg ikke i tvivl om, at hvis lejligheden bød sig, ville jeg søge at blive dommer. Jeg var så heldig ikke alene at opleve, at landsretskonstitutionen gav lysten til at blive dommer, men også at alt andet faldt på plads. Blandt andet vedtog Folketinget strukturreformen i foråret 2006, og opslaget af de stillinger, reformen udløste, kom dermed til at falde sammen med afslutningen af min anden konstitutionsperiode. Endnu mere heldigt var det, at jeg rent faktisk fik en af stillingerne. At blive dommer Den 2. januar 2007 begyndte jeg mit nye hverv som dommer ved den nye byret i Glostrup. Det har været og er fortsat en omvæltning af de større. Uanset hvor god forberedelse man får af landsretskonstitutionen og den tror jeg ikke, jeg ville have kunnet overleve uden er det nervepirrende fra dag et at blive kastet ud i navnlig grundlovsforhør og straffesager. Områder som jeg med en baggrund som erhvervsadvokat kun havde et rudimentært kendskab til. I modsætning til i landsretten er det en selv og en selv alene, der sidder og skal træffe afgørelsen om eksempelvis, hvorvidt der er mistanke nok til fængsling, og om påvirkningsrisikoen eller gentagelsesrisikoen er tilstrækkelig stor. Det er desuden en afgørelse, der skal træffes nu og her. At jeg tiltrådte samtidig med, at strukturreformen trådte i kraft, har Jeg var så heldig ikke alene at opleve, at landsretskonstitutionen gav lysten til at blive dommer, men også at alt andet faldt på plads. 14

15 KARRIERE ikke gjort oplevelsen af, at alt er nyt, mindre. Ikke alene har det været mig, der har været ny. For alle ved Retten i Glostrup var der tale om nye arbejdsforhold, nyt arbejdssted, og at arbejdsrutinerne i vidt omfang skulle defineres på ny. Selvom alle har mødt mig med stor imødekommenhed og vilje til at hjælpe, har mulighederne for at blive ført ind i rutinerne, sagsgangen og it- og sagsbehandlingssystemerne af et rutineret personale været mindre, end de under normale omstændigheder ville være. Ikke at jeg skal beklage mig. For samtidig betyder strukturreformen, at jeg som nyudnævnt dommer, navnlig ved en ret hvor næsten alle dommere er udnævnt i forbindelse med reformen, har fået en helt unik mulighed for at være med til at skabe den nye byret i Glostrup. Reformen har herunder betydet, at de arbejdsopgaver, jeg har haft i det forløbne halve år, har spændt betydeligt videre end blot at gå i retten og have hovedforhandlinger og grundlovsforhør. Af ressourcemæssige årsager har langt de fleste dommere, herunder jeg selv, således været involveret i den civile sagsforberedelse i tillæg til Det at påtage sig eller vokse sig ind i dommerrollen er for mig den største revolution. fuld berammelse af hovedforhandlinger. Hertil kommer allehånde former for administrative opgaver for mit vedkommende navnlig vedrørende bibliotek og kunstnerisk udsmykning i den kommende retsbygning ved stationen i Glostrup. En af de største udfordringer i relation til reformen er i den forbindelse at søge at nå den tilstræbte højnelse af det faglige niveau ved byretterne inden for de meget snævre budget- og ressourcemæssige rammer, domstolene har. Eksempelvis er det svært blot at finde midlerne til at få etableret et bibliotek på det fornødne niveau. Hvis jeg skal pege på den største omvæltning ved skiftet fra advokat til dommer, er det dog hverken sagsområderne, sagsgangene eller strukturreformen, der er det væsentligste. Det at påtage sig eller vokse sig ind i dommerrollen er for mig den største revolution. Ganske vist var jeg fra landsretten forberedt på at skulle træffe beslutninger og også beslutninger af vidtrækkende konsekvens for de involverede. Som advokat har jeg også måttet skære igennem og løbe risikoen for, at det forkerte råd kan føre til et heftigt træk på ansvarsforsikringen. Selve det, at man som dommer er den, der får tingene til at ske og i en vis forstand er instruktør i den forestilling, som ethvert retsmøde er er derimod ikke en rolle, man på forhånd kan lære. Der er kun en vej: At gå ind i retssalen, lede mødet, begå de begynderfejl, man uundgåeligt vil begå, og så lære af det til næste gang. Det at få retsmø- Jeg kan bestemt ikke sige, at jeg er udlært dommer i dag. Men jeg kan sige, at jeg ikke et sekund har fortrudt brancheskiftet. derne til at forløbe ikke alene sådan, at de relevante processuelle regler bliver respekteret, men også sådan at de involverede parter, uanset om de vinder eller taber, går derfra med en oplevelse af at være blevet hørt og taget alvorligt samtidig med, at sagerne flyder igennem systemet, har her vist sig at være en af de mest interessante udfordringer, som det at blive dommer har budt på. En læreproces Jeg kan bestemt ikke sige, at jeg er udlært dommer i dag. Men jeg kan sige, at jeg ikke et sekund har fortrudt brancheskiftet. For mig har det således været og er et fantastisk privilegium at få lov til gå ind i en helt ny rolle og lære nyt hver eneste dag. Så jo man kan skifte fra advokat til at være dommer men man skal være indstillet og helst være tiltrukket af, at det kræver en læreproces, som ikke kan udmåles i hverken dage eller måneder. 15

16 VIDEOKONFERENCE Dansk video efter svensk forbillede Danmarks Domstole er i øjeblikket i gang med et projekt, som skal undersøge de tekniske muligheder for videokonferencer med vidner. I Sverige har videokonferencer eksisteret i en årrække, og erfaringerne har været gode. Der er dog faldgruber. Af kommunikationskonsulent Emil Melchior og studentermedhjælper Troels Jeppesen, Domstolsstyrelsen Vi håber, at brugerne vil tage godt imod tiltaget, og at det vil give et godt udgangspunkt, som domstolene kan arbejde videre med efter forsøgsperioden. I Sverige har der i flere år været forsøg med video, og i dag er der ca. 85 anlæg til videokonferencer rundt om i landet. Processen er blevet mere smidig, når de involverede personer ikke behøver at være fysisk tilstede i det samme rum under afhøringen. For eksempel vil den varetægtsfængslede og dommeren kunne sidde på to forskellige lokaliteter under et forhør. Tanken er, at forhørene i fremtiden bliver optaget i tingsrätten (byretten) for derefter at kunne blive brugt som grundlag i hövretten (landsretten). Derved behøver vidner ikke at blive afhørt igen i hövretten. Indtil videre har dommerne, anklagere og Kriminalvården (Kriminalforsorgen) taget positivt imod den teknologiske udvikling. Formålet med at etablere videokonferencer i retssystemet er at spare ressourcer på transporten af arrestanterne. Det er mere effektivt, enklere for brugerne, og samtidig bliver sikkerheden også forøget under varetægtsfængslinger, når arrestanterne ikke skal transporteres til domstolene for at blive afhørt siger Ulf Berggren, som er ansvarlig for teknikenheden i Domstolsverket. Formålet med at etablere videokonferencer i retssystemet er at spare ressourcer på transporten af arrestanterne. 16

17 VIDEOKONFERENCE Der har dog undervejs været flere udfordringer forbundet med videokonferencerne. For det første har det været svært at få opbakning blandt brugerne til forsøget, fordi det hidtil er foregået på frivillig basis. Et særskilt forsøg omkring forlængelser af varetægtsfængslingerne blev afsluttet ved årsskiftet ved byretterne i det østlige Götaland, og her var der mange, som havde valgt det traditionelle forum for afhøringer. Det er der dog blevet lavet om på i dag, hvor det nu er dommeren, som afgør, om den enkelte skal videoafhøres eller ej. Herefter er det blevet nemmere at opnå gevinsterne ved videoafhøringer. Især for Kriminalvården, som har ansvaret for transporten af fangerne, forklarer Ulf Berggren. Den nye ordning vil formentlig resultere i en stigning i brugen af videoafhøringer landet over. En anden udfordring i den svenske forsøgsordning har været teknikken, hvor forskellige netopkoblinger i henholdsvis domstolene og i fængslerne har givet visse besværligheder. Netop de tekniske udfordringer med systemet har været medbestemmende for, at man i Danmark har valgt at gennemføre et forsøgsprojekt. Dansk projekt godt i gang Det danske forsøg med video blev for alvor skudt i gang med første test af systemet den 29. august Projektet omfatter i første omgang en retssal indrettet til at gøre brug af videoafhøring under retsmøderne ved Retten på Bornholm samt to rum til fjernafhøring af vidner; ét i Nyborg Statsfængsel og ét i Retten i Glostrup. Der er dog mulighed for, at flere retter bliver involveret i projektet. Formålet med projektet er først og fremmest at undersøge de tekniske muligheder for brugen af videoafhøring ved afhøring af vidner og parter, hvilket fremover kan gøre afviklingen af retssager mere fleksibel og mere imødekommende over for vores brugere. Vi håber, at brugerne vil tage godt imod tiltaget, og at det vil give et godt udgangspunkt, som domstolene kan arbejde videre med efter forsøgsperioden siger Henrik Engell Rhod, dommer ved Retten på Bornholm. Hvis du vil vide mere om eller ønsker at deltage i det danske forsøg, kan du kontakte Lea Helene Svane i Domstolsstyrelsen. Du kan også læse mere på Udstyr til videokonference i en svensk retssal. Projektet omfatter i første omgang en retssal indrettet til at gøre brug af videoafhøring under retsmøderne ved Retten på Bornholm samt to rum til fjernafhøring af vidner; ét i Nyborg Statsfængsel og ét i Retten i Glostrup. Der er dog mulighed for, at flere retter bliver involveret i projektet. 17

18 LEDELSE Chefstilling med overraskelser På dagen, hvor domstolsreformen trådte i kraft, den 1. januar 2007 tiltrådte Jan Forsing sin nye og første stilling ved domstolene som administrationschef i Retten i Hillerød. Det er en stilling med mange ventede og uventede arbejdsopgaver. Af administrationschef Jan Forsing, Retten i Hillerød Hele mit arbejdsliv foreløbig 15 år har jeg arbejdet inden for staten. Først i det daværende ToldSkat i 10 år og derefter fem år i Plantedirektoratet under Fødevareministeriet. Jeg har til og med en kone, der er ansat i Landsskatteretten hvis afgørelser byretterne efter domstolsreformen skal stifte bekendtskab med. Så mit (mentale) forhåndskendskab til min nye arbejdsplads var naturligvis i top. En gang stat altid stat. Tingene kunne vel ikke være så anderledes end på mine tidligere arbejdspladser. Jeg må straks indrømme, at min primære motivation for at søge stillingen var selve jobindholdet og ikke organisationen. Jeg ønskede mig et bredere lederjob med fokus på hele det administrative område og gik målrettet efter et job som administrationschef. Forventningerne Og hvad forventede jeg så af mit nye job og arbejdsplads? Først og fremmest var jeg usikker på det forhold, at jeg bevægede mig fra en bredere organisation med et smallere job (økonomichef) til en smallere organisation med et bredere jobindhold. Selv om jeg havde erfaring med de fleste af de administrative opgaver, der lå i jobbeskrivelsen, var jeg i tvivl om mine muligheder for at påvirke et (måske lukket) system, hvor langt de fleste medarbejdere er opflasket i systemet. Det, jeg efter min tiltrædelse kunne konstatere, var, at medarbejderstaben var delt i to grupper kontoransatte og jurister medens der på mine tidligere arbejdspladser var en lang større spredning i den uddannelsesmæssige baggrund. På den ene side kunne jeg på den baggrund opleve en tendens til dem og os hvor der bl.a. er fokus på juristerne som gruppe og det tværgående sigte med afholdelse af regelmæssige juristmøder med deltagelse af dommere, funktionschefer og øvrige jurister. Dette er ikke tilfældet for de kontoransatte, som primært har deres Jeg ønskede mig et bredere lederjob med fokus på hele det administrative område og gik målrettet efter et job som administrationschef. tilhørsforhold inden for afdelingen og dermed faget. På den anden side er der tale om, at kontormedarbejderne i høj grad også tegner butikken udadtil med sagsbehandling på et højt fagligt og selvstændigt niveau inden for alle områder. Åbenhed og fokus Jeg har fra alle sider oplevet en åbenhed og imødekommenhed, men også at der var større fokus på min person, end jeg havde forventet hvilket måske overraskede mig lidt. I den forbindelse var jeg fra starten ikke nok bevidst om den såkaldte ledelsestrekant som jeg efterfølgende kunne læse om i Drejebogen og interne nyhedsbreve med administrationschefen som ét af de centrale ben. Denne forventning, kombineret med at jeg kommer udefra, har heldigvis ikke udmøntet sig i et forventningspres, som jeg føler, jeg ikke har kunnet håndtere. Kravet om fysisk synlighed, som er blevet stillet, og som stadig stilles af medarbejderne, har også overrasket mig. Fysisk er retten delt på to adresser (Hillerød og Frederikssund), og præsidenten og jeg arbejder hver en dag om ugen i Frederikssund. Jeg forsøger at være synlig i organisationen, men må erkende, at jeg nok ikke fuldt ud lever op til alle medarbejderes forventninger. Dette er der nok én afde- 18

19 LEDELSE ling og enkelte medarbejdere herfra, der vil skrive under på. De undlader i hvert fald ikke at gøre mig opmærksom på det, når jeg møder dem. Jeg er heldigvis kommet et skridt foran, fordi jeg for nylig var på besøg, hvor der kun var én medarbejder til stede. Dette blev heldigvis bemærket. Balancegang Jeg tror, at en væsentlig adfærdsmæssig tilgang som ny medarbejder og måske i højere grad som leder er at finde en balance mellem ydmyghed og handlekraft. Man kommer ingen vegne uden begge dele. Man må ikke være så ydmyg, at man glemmer at sætte sig igennem og skabe fremdrift eller gøre en forskel. Og omvendt må ens fokus ikke kun dreje sig om at tromle alt og alle over. Om denne balance er nået, skal andre svare på, men jeg har i al fald været bevidst om nødvendigheden af denne adfærd. En anden balance, som har slået mig, er medarbejdernes ønske om at fokusere på det faglige. Ingen svinkeærinder, men bare mosle på og løse sager. Svinkeærinder er i den forbindelse det langsigtede, det uvedkommende for sagerne og det, der måske ikke umiddelbart kan registreres som noget nyttigt eller produktivt. Nogen vil nok hævde, at der er gået udvalg i den, og at vi ikke har tid Fra Retten i Hillerød. Foto: Station 1. 19

20 LEDELSE til at deltage, men udvikling er en nødvendighed, hvis arbejdspladsen skal forbedre sig. Men det er samtidig klart, at man som ledelse hele tiden skal have fokus på, hvornår grænsen for at nedsætte udvalg eller arbejdsgrupper er nået. Presset start Jeg forventede på den ene side, at fusionen allerede var godt i gang, da jeg startede i januar eller jeg håbede, at mange af fødselssygdommene var veloverstået, og at jeg kunne lukrere på det og undgå en alt for hektisk start. Dette viste sig ikke at være tilfældet. Mange har følt sig fagligt og fysisk presset med uundgåelig sygdom til følge. Efterveerne af, at systemerne var nede i begyndelsen af 2007 med store sagspukler, har for mange medarbejdere betydet, at stressfølelsen er blevet forlænget, fordi man har skullet indhente fortidens synder. Embedet er desværre stadig påvirket af det. På den anden side forventede jeg selvfølgelig at have travlt, men af den specifikke årsag at administrationen ikke var større end en håndfuld medarbejdere. Størrelsen af administrationen blev jeg noget overrasket over til jobsamtalen, fordi jeg i mit gamle job havde ansvaret for mere end Jeg tror, at en væsentlig adfærdsmæssig tilgang som ny medarbejder og måske i højere grad som leder er at finde en balance mellem ydmyghed og handlekraft. dobbelt så mange medarbejdere og det kun på økonomiområdet. Nu ved jeg godt, at administrationen ikke kan være større primært fordi retten har den størrelse, den har, og fordi det trods alt er de faglige afdelinger, der tegner butikken udadtil, og som alt andet lige har fortrinsret. Jeg vil ikke sige, jeg er overrasket, men jeg er i al fald heldig at have fået de medarbejdere, der uden min indflydelse var blevet placeret i afdelingen. Nu er det så tidspunktet, hvor jeg ikke må undlade at rose præsidenten. Også vicevært Jeg var godt klar over, at det nok var mere påkrævet at være vicevært end at være udvikler af varm luft i form af alle mulige strategier. Men jeg er alligevel overrasket over, hvor meget jeg har skullet være vicevært i mit nye job. Ét ganske vist midlertidigt job vil jeg ikke glemme, hvor jeg af en dommer blev bedt om at hente en anden udenbys dommers bil, der holdt parkeret ulovligt på en fjernere parkeringsplads. Når jeg nu alligevel gjorde det, var det ikke kun for at være venlig, men også fordi jeg fik en fornemmelse af, at man ikke lige satte en kvinde som der jo er flest af ved embedet til at hente en bil. Så jeg gik af sted og var tilbage minutter senere. Dette var måske baggrunden for, at jeg senere for hele retten indførte en månedlig gåtur i frokosten. I starten havde jeg mange praktiske opgaver i forhold til bygningsmassen, flytninger, indkøb, men også formulering af diverse retningslinjer på forskellige områder, hvor jeg må erkende, at strategiarbejdet med ny handlingsplan både var en tidskrævende og spændende proces, fordi den også gav mig mulighed for at komme rundt i organisationen på en anden måde end hidtil. Men det er samtidig klart, at man som ledelse hele tiden skal have fokus på, hvornår grænsen for at nedsætte udvalg eller arbejdsgrupper er nået. Personale fylder Efter en periode med mest fokus på praktiske gøremål begyndte jeg efterhånden at bruge meget tid på personaleområdet dels ansættelsessamtaler, dels at skaffe vikarer til erstatning for sygemeldte, medarbejdere i jobtræning eller bare ledige midlertidige jobs. Lige netop personaleområdet havde jeg ingen forventninger om ville tage så meget tid, og jeg opfatter det som et paradoks, fordi lønsummen jo er parkeret i styrelsen, og personalenormeringen ligger fast. Men brandslukning på dette vigtige område sluger langt mere tid, end jeg i min vildeste fantasi kunne forestille mig. Også fordi det tilsyneladende aldrig er afsluttet. Selv om man har skaffet nye medarbejdere til en afdeling, kan der i selv samme afdeling opstå nye behov kort tid efter, fordi en medarbejder måske er blevet syg eller har fundet nyt arbejde. Og helt populær bliver man aldrig, fordi det er vanskeligt at være på forkant, bl.a. fordi flere eksterne aktører har indflydelse på, om og i givet fald hvornår retten kan få de nødvendige erstatninger. It har jeg heldigvis ikke behøvet at beskæftige mig så meget med, hvilket primært skyldes, at embedet var godt 20

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4

2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 2 0 A D V O K A T E N 0 6 / 2 0 1 4 P O R T R Æ T EN UHØJTIDELIG PRÆSIDENT Helt uhøjtidelig. Sådan har kolleger beskrevet Højesterets præsident, Poul Søgaard. Den tidligere advokat satte sig for bordenden

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

Retten i Hillerød. Jan Forsing og Lisa Andersson

Retten i Hillerød. Jan Forsing og Lisa Andersson Retten i Hillerød Jan Forsing og Lisa Andersson Fakta om Retten i Hillerød Tidligere byretter og nye storkommuner i retskredsen Retten i Hillerød omfatter 3 tidligere retter: - Retten i Frederikssund -

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg.

Hvem kan stille op til valg? Alle medarbejdere i selskabet kan stille op til valg. Information om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Hvem kan vælges til bestyrelse, og hvad er formålet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer? Hvad går arbejdet som bestyrelsesmedlem ud på? Hvad

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 23.november 2006 1. Kørsel mellem midlertidige adresser og tjenestesteder 2. Flytning af tinglysningsservere og pc ere 3. Inventar og flytning 4.

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010 Strategi for Danmarks Domstole 2010 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling.

Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Referat for generalforsamling 23 Januar 2008 Chaufførernes Faglige Klub, Ordinær Generalforsamling. Der afholdes ordinær generalforsamling tirsdag den 23.januar 2008. kl. 19.30 i 3F s bygning Søndergade

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden 63 Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 29. juni 2006 1. Lokalisering af de kommende byretter 2. Bemærkninger i forbindelse med ønskerunden 3. Dommernes ønskerunde og lederstillinger

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

DJ Kommunikation inviterer til ekstraordinær generalforsamling 5. marts kl. 16.30.

DJ Kommunikation inviterer til ekstraordinær generalforsamling 5. marts kl. 16.30. DJ Kommunikation inviterer til ekstraordinær generalforsamling 5. marts kl. 16.30. Årsagen er, at bestyrelsen ved sidste ordinære generalforsamling ikke kunne fremlægge et regnskab for 2012, der var korrekt.

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Referat: Ekstraordinær generalforsamling. Torsdag d. 6/11 2014 kl. 19.00

Referat: Ekstraordinær generalforsamling. Torsdag d. 6/11 2014 kl. 19.00 Andelsboligforeningen Christiansgaarden Christian X s Allé 26-54 & 56 2800 Kongens Lyngby Kontor: 38 Kælderen Telefon: 45 93 09 18 E-mail: info@christiansgaarden.dk 17. november 2014 TIL ANDELSHAVERNE

Læs mere

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8

Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret. Introduktionsmateriale. Side 1 af 8 Landsskatterettens og Københavns Universitets processpil i skatteret Introduktionsmateriale Side 1 af 8 Processpil i skatteret Landsskatteretten arrangerer i samarbejde med Københavns Universitet i foråret

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

I reform til fremtiden

I reform til fremtiden I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 28. september 2006 1. Den første lejekontrakt er nu på plads 2. Rundtur til retterne 3. Selvforvaltningsordningen for øvrig drift 4. Flytning af

Læs mere

mellem retten og Domstolsstyrelsen

mellem retten og Domstolsstyrelsen mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD 4. marts 2014 I perioden 21. maj til 14. juni 2013 gennemførte Danmarks Domstole en undersøgelse blandt retternes brugere af tilfredsheden med domstolene.

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Når Vi kører en sag for Dig

Når Vi kører en sag for Dig Når Vi kører en sag for Dig FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK

Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK 1 Disposition Meget kort om mig selv Kort om Ankestyrelsen Hvordan Ankestyrelsen har brugt KVIK 2 Hvad er Ankestyrelsen? (1) Ankestyrelsen blev oprettet 1. juli 1973, som en selvstændig styrelse under

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi

Nyhedsbrev august - 2009. Hej alle gode MJ ere! Økonomi Nyhedsbrev august - 2009 Hej alle gode MJ ere! Økonomi Generelt kører vi pænt efter budgettet - og vi er dybt taknemlige for Jespers (Spar købmandens) sponsorat. Årets sponsorat falder i år i to omgange:

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Parkering Danmark Postboks 301 1502 København V Tlf. 31148908 Mail: info@parkeringdanmark.dk Side 1 af 18 Kontortid: Mandag - Torsdag 14-16 Indhold Tilfredshedsanalyse... 3 Analysens

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Århus] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten I årsrapporten for

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION RY BIOGRAF 1 - Identifikation: Ry Biograf er en selvejende institution med hjemsted på Kyhnsvej 4, 8680 Ry. 2 - Formål: Institutionens formål er at drive biograf med forevisning af et bredt udsnit af såvel danske

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013

Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks. November 2013 Bankens efterlevelse af Finansrådets ledelseskodeks November 2013 Indledning: Fynske Bank har en positiv indstilling til Finansrådets ledelseskodeks, som følges på så godt som alle områder, hvor dette

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2013 2 Indledning Retten i Horsens er lokal byret for Horsens, Skanderborg

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aarhus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aarhus har

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere