REFERAT Møde den 21. august 2014 i arbejdsgruppen Psykiatri i Akutmodtagelsen

Transkript

1 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel REFERAT Møde den 21. august 2014 i arbejdsgruppen Psykiatri i Akutmodtagelsen Dato 26. august 2014 Marie Glent-Madsen Tel margle@rm.dk Mødedeltagere Poul Gørup, seniorkonsulent, Koncern HR, Region Midt Ove Gaardboe-Poulsen, ledende overlæge, Akutafdelingen HE Horsens Poul Petersen, overlæge, AKUT Herning, HE Vest Inge Lund Petersen, ledende overlæge, regionspsykiatri Vest Runa Sturlason, ledende overlæge, regionspsykiatrien Randers Lisbeth Uhrskov Sørensen, ledende overlæge, AUH afd. M Pia Stie-Svendsen, oversygeplejerske, Fælles Akutafdeling AUH Anette Schouv Kjeldsen, Centerchef, Akutcenter, AUH Tove Birgit Kristensen, sygeplejefaglig direktør, HE Midt Claus Lassen Graversen, sygeplejefaglig direktør, Psykiatri og Social Elisabeth Brix Westergaard, fuldmægtig, Psykiatri og Social (i stedet for Jeanette Blicher Alting) Christian Boel (formand), vicedirektør, chef for Sundhedsplanlægning, Region Midt Anne Brøcker, chefkonsulent, Sundhedsplanlægning, Region Midt Marie Glent-Madsen (referent), studentermedhjælper, Sundhedsplanlægning, Region Midt Side 1 Afbud Bodil Marie Clemmensen, oversygeplejerske, akutafdelingen HE Randers Tinne Borup Nielsen, afdelingslæge, Akutafdelingen Randers Kirsten Gøtzsche-Larsen, ledende overlæge, Regional Psykiatrien Viborg-Skive Jeanette Blicher Alting, fuldmægtig, psykiatriplanlægning, Psykiatri og Social Dorit Obel, overlæge, regionspsykiatrien Horsens Elsebeth Vesterheden, ledende overcentersygeplejerske, den tværgående psykiatri Lis Eriksen, afdelingssygeplejerske, regionspsykiatrien Horsens Jan Rene Simonsen, konsulent, økonomi- og planlægningsafdelingen HE Horsens Inge Gurli Henriksen, oversygeplejerske, Akutafdelingen HE Horsens Marianne Børre Petersen, oversygeplejerske, regionspsykiatrien Horsens

2 Dagsorden Pkt. 1 og 2: Godkendelse af referat og dagsorden Referat og dagsorden blev godkendt uden anmærkninger. Formand Christian Boel bød velkommen og forklarede hvad der er sket siden sidste møde i forhold til notatet, herunder at der er kommet et forord til. Forordet er tænkt til at give plads til en rammebeskrivelse, der uddyber hvordan processen har været og hvorfor gruppen er kommet frem til det, den er. Gruppen tilsluttede sig den overordnede ide med et forord, men påpegede en række områder hvor teksten kan præciseres: Forordet kan være et godt sted til at slå fast at udvikling af en generel model ikke er mulig på nuværende tidspunkt Vigtigt at det fremgår, at formålet med notatet ikke er at komme med et endegyldigt bud på den fremadrettede organisation vedrørende det overordnede samspil mellem somatik og psykiatri. Forordet kan bruges til at beskrive papirets status som et procespapir, der skal anguiive en overordnet ramme, men må forventes at skulle rettes til i forbindelse med, at der opnås konkrete erfaringer med processen. I den forbindelse kan det være en god ide at nævne konkrete milepæle for processen i Randers, herunder milepæl for genindkaldelse af denne gruppe i kraft af dens rolle som følgegruppe Forordet kan med fordel udvides så det tydeliggøres, at diskussionerne i gruppen i vis udstrækning har haft fokus på tre overordnede emner, nemlig Sikkerhed, Kompetencer og Faglighed, i relation til formålet; som er samling af de akutte patientforløb uanset symptomer, til gavn for patienter fra både psykiatri og somatik Forordet kan også bruges til at beskrive de overordnede udfordringer med afvejning anvendbar håndgribelighed i anbefalingerne, og den nødvendige respekt for de kommende lokale processer Pkt. 3: Den svære afvejning mellem normalisering af psykiatrien som ét speciale blandt mange og at det er en omfattende forandring Da det har været tilbagevendende tema er det delt op på en række underemner, der går på tværs i notatet, frem for at diskutere notatet fra en ende af. a) Visiteret adgang til akutmodtagelserne Der er principielt visiteret adgang til alle skadestuerne men samtidig et klart princip i psykiatrien om at ingen patienter med psykiske problemstillinger afvises i døren, selvom de er uvisiterede. Det samme gør sig dog gældende på skadestuerne: Dukker der uvisiterede patienter op tager man sig af dem. Alle bliver vejledt i hvad man bør gøre næste gang, men akut syge mennesker vil altid kunne få hjælp. På AUH er det formuleret som en overgangsfase men der er udbredt enighed om at den overgang godt kan være meget lang. Gruppen er enige om at en tilsvarende formulering kan bruges i denne sammenhæng. b) Sikkerhed I psykiatrien bliver der brugt rigtig meget energi på både udvikling og vedligehold af sikkerhed i organisationen (især blandt sygeplejerskerne) og hvor stor denne opgave er, afspejles ikke rigtigt i notatet. Det samme gør sig gældende for en skelnen mellem statisk sikkerhed (de fysiske rammer) og dynamisk sikkerhed (uddannelse i forebyggelse og håndtering af konflikter). Det er dog også en pointe at mange af de patienter hvor den hårde fysiske sikkerhed er nødvendig, er lige præcis de patienter der går uden om skadestuen og direkte på psykiatrisk afdeling. Allerede i dag har man af og til nogle af de udadreagerende psykiatriske patienter i Side 2

3 skadestuerne, hvorfor det er relevant at lære af psykiatrien. Psykiatrien har en skabelon/model de bruger som udgangspunkt for deres sikkerhedsovervejelser og som man har gode erfaringer med. Det aftales derfor at denne model omtales i og vedlægges notatet og inddrages i det videre arbejde, da den kan inspirere til arbejdet med sikkerhed i det hele taget i akutafdelingerne. c) Tidsforbrug på den enkelte patient: Det har flere gange været oppe at vende om patienter med psykiatriske problemstillinger har brug for mere tid end somatisk syge patienter. Pointen fra psykiatrien er dog, at det ikke handler om at have et bestemt tidsrum men om at nå at gøre de relevante ting og udredning, diagnosticering og behandling kan måske flyde mere sammen end ved somatisk syge patienter. Udgangspunktet er ens for alle patienterne: Patientforløbene skal ikke give unødig ventetid og skal føre til korrekt behandling. Som ved andre patientgrupper skal behandlings- og udredningsindsatsen være funderet i det rette speciale jf. akutplanen. Der kan dog her være en forskel mellem AUH og regionshospitalerne, at hvor AUH i forhold til de eksisterende akutte modtagelser går i retning af en fusion mellem somatikken og psykiatrien, vil regionshospitalerne i højere grad bare trække specialistviden ind, fordi der ikke her findes egentlige psykiatriske modtage afsnit. De konkrete rammer for samarbejde og opgaveoverdragelse er dog ikke lagt fast endnu, hverken på AUH eller i forbindels med de øvrige hospitaler. Aftaler omkring deling af ressourcer og præmisser for opgaveoverdragelse er generelt et meget væsentligt område, som kun kan løses på hospitalsledelsesniveau. Overordnet gælder, at der ikke er tale om et spareprojekt. Arbejdsgruppen opfordrer derfor til, at diskussioner om den rette faglighed og ressourcediskussionerne i videst muligt omfang adskilles. d) Maksimal opholdstid i akutafdelingerne: Betydningen af de fastsatte grænser for maksimal opholdstid har været oppe at vende i gruppen flere gange, men uden at der er opnåetafklaring. Der er dog enighed om at akutmodtagelserne generelt er fleksible. Det fremgår af tabel 1 at flertallet af de akut indlagte psykiatriske patienter er indlagt over 48 timer. Arbejdsgruppens medlemmer vurdere, at de fleste psykiatriske sygeplejerske vil være gode til tidligt i forløbet at bedømme, hvor længe en indlæggelse kan forventes at vare. Derfor vil de fleste af de patienter, der har akutte psykiatriske symptomer, og som vurderes at skulle indlægges på en psykiatrisk afdeling, hurtigt kunne få lagt en relevant behandlingsplan, og derefter flyttes til den relevante afdeling. Problematikken omkring opholdstid i akutafdelingen knytter sig mest til nogle konkrete forløb (snarere end psykiatri som speciale), hvor man véd at akutmodtagelsen vil kunne håndtere patienten og færdigbehandle inden for en overskuelig tid og hvor få flyt vil være hensigtsmæssigt, fx ved afrusning. Der bør derfor udarbejdes forløbsbeskrivelser for nogle af disse patienttyper, ligesom man har det for somatisk syge patienter. Psykiatrien forventes at deltage på kapacitetskonferencerne om morgenen på linje med de andre specialeafdelinger, hvilket også letter koordineringen Generelt er der altid et dobbelt hensyn i forhold til dels at få patienterne videre når de er klar, men ikke sende dem op, hvis der er overbelægning, der hvor de skal hen og der er plads i akutmodtagelsen. Konkret blev det aftalt at benytte den af Hospitalsenhed Midt foreslåede tekst vedrørende maximal opholdstid i akutmodtagelsen som fælles formulering. Det indebærer en formulering om, at de psykiatriske patienter som udgangspunkt kan opholde sig Side 3

4 i akutafdelingen i samme tidsrum, som der i den pågældende akutafdeling er forudsat for de somatiske patienter. e) Sygeplejefaglig kompetenceudvikling m.v. Gruppen pointerer at det virker oplagt, at formel uddannelse kobles op på akutuddannelse, så den indeholder et relevant psykiatri-modul og et relevant somatik-modul, så både psykiatriske og somatiske sygeplejersker kan være med. Det aftales at integrere en oversigt over eksisterende muligheder i notatet. Akutuddannelsens udvidelse til at være national kan betyde at fællesnævneren bliver for lav, men så må der suppleres med noget regionalt. I den forbindelse kan det være oplagt at tænke i uddannelse til teams snarere end i forskellige forløb til læger eller sygeplejersker. f) Samtidig vil det være relevant Det aftaltes det at inddrage relevante personser med konkret erfaring i opbygning af nye afdelinger i udviklingsarbejdet. Både de psykiatriske afdelinger og akutafdelingerne vil blive bedt om at finde repræsentanter med relevant erfaing til en kommende kompetenceudviklingsgruppe.. g) Tilstedeværelse af lægefaglige ressourcer På side 12 vedrørende lægefaglige psykiatriske ressourcers tilstedeværelse i akutafdelingen, står der to steder bør. Flere fra gruppen forslår at dette ændres til skal, da de akut syge psykiatriske patienter ikke må få et mindre tilbud end de gør i dag. Det tilslutter resten af gruppen sig. Derudover skal teksten præciseres eventuelt med udgangspunkt i den aftale, der i forvejen er indgået mellem HE Midt og Social- og psykiatriledelsen. h) Journalføring På opfordring fra HE Midt blev dette også diskuteret. Akutafdelingerne skriver den primære journal på alle hospitalerne. Derefter kan man tilkalde ressourcer/få assistance fra stamafdelingerne og her er psykiatrien på linje med de andre specialer, hvad enten de giver deres besyv med eller overtager patienten. Nogle har en opfattelse af at patienter med en psykiatrisk problemstilling har behov for en meget længere journal end patienter med andre problemstillinger. Dette er dog en misforståelse, da det først er ved gennemgangen af patienten, at der typisk kan ende med at komme et langt notat ud af det. i) Rådgivningstelefonen Der findes i dag et tilbud til patienterne i form af rådgivningstelefonen, der organisatorisk er i den psykiatriske modtagelse. Telefonen er et tilbud om rådgivning og vejledning, ikke behandling (selvom der findes patienter med den opfattelse). Det drejer sig dermed om direkte borgerhenvendelser hvilket adskiller den fra visitationen. Det aftales at slette de sidste fire linjer, da der også er forskel på hvilken løsning man vil vælge lokalt her. Pkt. 4: Børn og unge Børn og unge er ikke rigtig blevet diskuteret i arbejdsgruppen. Der er dog ret få børn, der er akut psykiatriske syge. Derfor anbefaler arbejdsgruppen at de som udgangspunkt fortsat modtages direkte i Børn og Unge Pskykiatien. Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at emnet diskuteres i den Side 4

5 kommende arbejdsgruppe vedr. børn og unge i akutmodtagelsen, hvor både akutafdelingerne, pædiatrien og børne- og ungepsykiatrien repræsenteret. Pkt. 5: Hvad siger patienterne? Patientforeninger m.v. er ikke blevet hørt direkte i processen. I Psykiatri og Social har man dog fået henvendelser fra patientforeninger, der generelt er positive, fordi integrationen kan være med til at modvirke stigmatisering og sikre at patienterne får både den rigtige behandling ift. somatiske og psykiatriske problemstillinger. Der er dog et fokus på, at de gode effekter af de psykiatriske afdelinger i dag ikke forsvinder. Pkt. 6: Mål, evaluering og læring ift. Randers hvad og hvem? På nuværende tidspunkt foregår der et arbejde i forhold til at sikre penge til følgeforskning ift. processen i Randers. Blandt andre CFK Folkesundhed og kvalitet, kan være en mulig partner. Der er enighed om at nærværende gruppe kan bruges som ressourcegruppe ift. forskere eller andre, der har behov for inputs til arbejdet, da alle medlemmer har en stor baggrundsviden. Det forslås at der i arbejdet kan være fokus på to niveauer: Dels et organisatorisk fokus i forhold til hvad der løbende går godt og mindre godt i processen, og dels ift. kliniske mål vedrørende hvordan det går patienterne set over en længere periode. Pkt. 7: Følgegruppen til integrationen i Randers I forbindelse med at Randers påbegynder integrationen, aftales det at denne gruppe fortsætter som følgegruppe frem for at lave en ny, da det kan være hensigtsmæssigt at nøglepersonerne kender til processen. Samtidig anbefaler arbejdsgruppen, at der fastlægges konkrete milepæle for processen i Randers. Arbejdsgruppen vil dog mødes med en markant lavere mødefrekvens. Konkret talte gruppen om at det kunne være relevant at mødes igen i løbet af ½-1 år. Pkt. 8: Eventuelt Intet at bemærke til eventuelt. Side 5