Input til strategi for systemydelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Input til strategi for systemydelser"

Transkript

1 Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK

2 Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for systemydelser. Arbejdet er en del af F&U projektet Merindtjening til kraftvarmeværker ved hjælp af systemydelser som er støttet af Dansk Fjernvarmes F&U Konto. Kontakt: 2

3 Opsummering Grøn Energi anbefaler følgende til en strategi for systemydelser: 1. Regulerenergi Den nuværende nordiske marginalprissætning fastholdes. For specialregulering fastsættes der desuden også en marginalpris, der bruges ved afregning af aktører, der leverer regulerenergi til specialregulering. På sigt skal der etableres et fælles marked for regulerenergi for hele EU (eller store dele af EU). I dette marked skal der også afregnes til marginalpris. Begrebet specialregulering skal på sigt stort set afskaffes, så det kun bruges lokalt, når interne flaskehalse i en priszone skal håndteres. 2. Regulerkapacitet Produkterne på Nordels marked for kapacitet må harmoniseres med UCTE s produkter. Fjernvarmeværker bør argumentere mod etablering af langtidsmarkeder for kapacitet. Indkøbet af strategiske reserver i Østdanmark må ikke lede til etablering af et langtidsmarked for kapacitet. 3. Dansk forsyningssikkerhed Der skal være fuld transparens om de beregninger, Energinet.dk lægger til grund for estimaterne af, hvordan dansk forsyningssikkerhed kan varetages. Energinet.dk skal fremlægge beregningerne og de antagelser, beregningerne bygger på. Problemet er, at det ikke er nødvendigvis givet, at dansk forsyningssikkerhed i høj grad kan komme fra udlandet. 4. Afregning af ubalancer Fjernvarmeværker bør argumentere imod, at der indføres et strafgebyr for ubalancer. Prissætningen af ubalancer skal afspejle omkostningerne ved ubalancerne. Ubalancer bør derfor også i fremtiden prissættes via de kortsigtede marginalpriser for regulerenergi. 3

4 1 Indledning I de nærmeste år vil fjernvarmen stå over for en lang række udfordringer. Grundbeløbet falder væk i Det resulterer i, at mange værker ikke længere kan drives økonomisk med de nuværende vilkår som udgangspunkt. Udfordringen for værkerne illustreres af spotpriserne for el (dvs. en gros priserne for el). I 2014 var de gennemsnitlige spotpriser for henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark 22,9 og 24,0 øre/kwh. Tabel 1 viser de finansielle elmarkededers gæt på de fremtidige spotpriser. År Vestdanmark Østdanmark Tyskland Nordisk systempris DKøre/kWh DKøre/kWh DKøre/kWh DKøre/kWh ,69 22,30 23,14 18, ,51 23,13 22,70 19, ,77 23,47 22,86 19, ,14 20, ,99 20, ,55 22, , , , ,26 Tabel 1: De finansielle elmarkeders gæt på de fremtidige spotpriser. Gæt per 10. august Kilder: Nasdaq OMX og EEX. Priserne omregnet til DKK vha. Nationalbankens kurs 10. august Imidlertid står det danske elsystem samtidigt over for en række udfordringer pga. af omlægningen til et elsystem med stadig højere andele af vedvarende energi. Omlægningen kan skabe problemer for elsystemets forsyningssikkerhed, medmindre rammerne for elmarkedet tilpasses den nye virkelighed. De to udfordringer gør det oplagt at sammentænke energiformerne el og varme: Varetagelsen af elsystemets forsyningssikkerhed må ske på en måde, der hensigtsmæssigt udnytter fjernvarmeselskabernes mulighed for at bidrage til elsystemets forsyningssikkerhed. Dette vil være positivt for både fjernvarmeselskabernes og elforbrugernes økonomi. Energinet.dk har i foråret 2014 igangsat projektet Markedsmodel 2.0. Formålet med projektet er at Sikre et sundt investeringsklima for produktionskapacitet og fleksibelt forbrug, således forsyningssikkerheden kan fastholdes på det nuværende niveau. Bidrage til bedre indpasning af vedvarende energi i alle markeder. 4

5 Sikre internationalt kompatible markedsløsninger. Sideløbende med Markedsmodel 2.0 (og som en del af Markedsmodel 2.0) har Energinet.dk et udviklingsarbejde omkring Energinet.dk s markeder for systemydelser (med hovedvægt på Vestdanmark er markederne for systemydelser skitseret i appendiks 1). Markederne for systemydelser er specielle derved, at Energinet.dk er eneste køber i Danmark (et marked med kun én køber siges at have monopson, mens et marked med kun én sælger har monopol). Markederne for systemydelser er helt unikke derved, at TSO erne, der er de eneste købere, også fastsætter reglerne for markederne. Investeringshorisonten for den kapacitet, der skal levere ydelserne til Energinet.dk s markeder er år. Rammerne for markederne er ofte blevet ændret med meget kortere varsler. Dette har skabt en uforudsigelighed, der gør den fremadrettede situation vanskelig for potentielle investorer. For eksempel kan situationen være vanskelig for de decentrale kraftvarmeværker, der efter 2018 skal klare sig uden grundbeløbet. Værkerne skal dermed under nye rammer beslutte, om de skal Levetidsforlænge deres nuværende elproduktionsanlæg. Investere i nye elproduktionsanlæg og i givet fald hvilke. Satse på udelukkende at producere varme. I denne beslutning vil reglerne for systemydelser spille en større og større rolle idet det ikke forventes at de decentrale anlæg får særlig mange driftstimer i spotmarkedet (se tabel 1). Fjernvarmeværkerne har i de seneste år spillet en stor og positiv rolle for varetagelsen af elsystemets forsyningssikkerhed. Både for elsystemets skyld og for fjernvarmens skyld må det sikres, at de nye rammer for elmarkedet udnytter fjernvarmes muligheder for at bidrage positivt til varetagelsen af elsystemets forsyningssikkerhed. Denne rapport er udarbejdet i samarbejde med Grøn Energi af Houmoller Consulting ApS som en del af F&U projektet Merindtjening til kraftvarmeværker ved hjælp af systemydelser. Projektet er støttet af Dansk Fjernvarmes F&U Konto. Formålet med rapporten er at levere anbefalinger til en strategi for systemydelser. Anbefalingerne kan bruges i fjernvarmeværkernes videre arbejde med elmarkedet. I det følgende gennemgår kapitel 2 markedet for regulerenergi og kommer med anbefaling til fjernvarmeværkernes input til en strategi for dette marked. 5

6 Kapitel 4 præsenterer markedet for regulerkapacitet og foreslår en strategi for dette marked. Kapitel 5 diskuterer kort forsyningssikkerhed. Kapitel 6 rummer en anbefaling til en strategi for afregning af ubalancer. Appendiks 1 gennemgår det vestdanske marked for regulerkapacitet, mens appendiks 2 rummer en ordliste og en forkortelsesliste. 2 Regulerenergi Prissætning af regulerenergi under normale forhold For at skabe balance mellem forbrug og produktion køber eller sælger Energinet.dk regulerenergi i driftstimen (eller kort før driftstimen). De nordiske systemansvarlige har et fællesnordisk marked for regulerenergi. Figurerne 1-2 illustrerer prissætningen på markederne for regulerenergi, når energien udelukkende handles for at skabe balance mellem det samlede forbrug og den samlede produktion. Som det fremgår af figurerne 1-2, benytter de nordiske TSO er i udgangspunktet marginalprissætning. En af fordelene ved marginalprissætning er, at aktørerne har et incitament til at byde med deres kortsigtede marginalomkostninger. Derved bliver både den røde og den grønne kurve i figurerne 1-2 såkaldte merit order kurver: De anlæg, der opreguleres, når TSO en køber energi, er de anlæg med ledig kapacitet, der har de laveste, kortsigtede marginalomkostninger. De anlæg, der nedreguleres, når TSO en sælger energi, er de kørende anlæg, der har de højeste, kortsigtede marginalomkostninger. 6

7 Figur 1: Opregulering: Prissætning på markedet for regulerenergi i en driftstime, hvor de nordiske TSO er køber regulerenergi Figur 2: Nedregulering: Prissætning på markedet for regulerenergi i en driftstime, hvor de nordiske TSO er sælger regulerenergi 7

8 Regulerenergi prissætning af regulerenergi ved specialregulering Specialregulering anvendes af de nordiske TSO er, når der er flaskehalse internt i en priszone. Desuden behandles det som specialregulering, når Energinet.dk handler regulerenergi med en TSO i Tyskland. Ved specialregulering anvender Energinet.dk (og de øvrige nordiske TSO er) pay-as-bid. Især på grund af de interne netproblemer i Tyskland er dansk anvendelsen af specialregulering steget kraftigt i Det er et problem for aktører, der har budt med deres marginalomkostninger, fordi de havde forventet at blive afregnet efter marginalprisprincippet: Aktørerne får ingen fortjeneste, når deres energi afregnes som specialreguleringsenergi. For aktørerne kan en løsning være at byde på regulerenergimarkedet med marginalomkostning plus et dækningsbidrag. For aktørerne giver det imidlertid et problem: Hvis en given aktør sætter dækningsbidraget for højt, risikerer aktøren at sætte sig uden for den gruppe af aktører, Energinet.dk handler med. Et lavt dækningsbidrag gør det umuligt at få finansieret de faste omkostninger. For samfundet er det et problem, at buddene på markedet for regulerenergi ikke er en merit order kurve, når forskellige aktører leverer bud med forskellige dækningsbidrag. Figurerne 3-5 skitserer en løsning på problemet. Idéen er simpelthen at have en marginalpris for almindelig regulering og en anden marginalpris for specialregulering. Modellen kan ses som en udvidelse af det nordiske marked for regulerenergi. Det nordiske marked er indrettet, så aktørerne ved normal regulering får gevinsten ved den grænseoverskridende handel med regulerenergi. Med denne metode får aktørerne gevinsten ved handlen med regulerenergi over den dansk-tyske grænse. Med Tyskland som en meget betydende part i det danske marked for regulerenergi må Tyskland indgå i det danske marked med en normal marginalprissætning af energien. Dette kan sammenlignes med spotmarkedet: Her sikrer markedskoblingen, at det tyske spotmarked indgår i det danske spotmarked med marginalprissætning. 1 Bemærk: En høj anvendelse af specialregulering er et tegn på, grænserne mellem priszonerne er forkerte. Hvis der ofte er brug for specialregulering, bør der oprettes nye priszoner. For Tyskland er det velkendt, landet burde deles i to eller flere priszoner. Se også billede nr. 7 i PowerPoint præsentationen Market coupling transparency, type, quality and unbundling. På houmollerconsulting.dk kan præsentationen downloades fra siden Facts and findings. 8

9 Figur 3: Grøn Energi s forslag: Prissætning af regulerenergi ved specialregulering 1 Modellen er tilpasset en fremtid, hvor der er et fælles, indre marked for regulerenergi i hele EU (eller i store dele af EU). For regulerkapacitet har EU-Kommissionen gjort det klart, at den ikke vil acceptere 28 nationale markeder med hver deres regler. Vi må forvente samme holdning til regulerenergi. Dermed har vi mulighed for at undgå, at der kommer store ændringer på det danske marked for regulerenergi, når vi får en EU harmonisering. Marginalprisen for almindelig regulering bruges i øvrigt til at prissætte ubalancer i Norden. I første omgang kan vi fortsætte med at benytte den nordiske marginalpris som den pris, der bruges ved afregning af ubalancer. I næste omgang når der er et større fællesmarked for regulerenergi må vi sigte mod en fælles pris for afregning af ubalancer for alle priszoner, der har ens pris for regulerenergi. 3 Regulerkapacitet Det vestdanske marked for kapacitet er gennemgået i appendiks A. Det Vestdanske marked er en del af UCTE markedet og følger derfor UCTE-reglerne. Det østdanske marked for kapacitet er en del af Nordel markedet og følger derfor Nordels regler. Nordels regler bør derfor harmoniseres med UCTE s regler. Det vil gøre det lettere at handle kapacitet mellem de to synkronområder. Dermed kan danske 9

10 Figur 4: Grøn Energi s forslag: Prissætning af regulerenergi ved specialregulering 2 producenter fx lettere levere kapacitet til Vestdanmark via Storebælt kablet eller til Tyskland via Kontek kablet. Når der tales om mulige, fremtidige kapacitetsmarkeder menes der normalt ikke markeder som de eksisterende, danske markeder, hvor Energinet.dk for næste dag (eller næste måned) køber kapacitet. I stedet for denne slags korttidsmarkeder tænkes der almindeligvis på markeder, hvor TSO en køber kapacitet for en længere periode (fx for flere år). Fjernvarmeværker bør modsætte sig etableringen af sådanne langtidsmarkeder for kapacitet. For fjernvarmeværkerne vil det være vanskeligt at forpligte sig til at stå til rådighed i en lang, sammenhængende periode med en given mængde kapacitet. Fjernvarmeværkerne kan desuden argumentere for, at sådanne langtidsmarkeder vil bevirke, at der på elmarkedet til slut kun vil være subsidierede producenter 1. I Østdanmark vil Energinet.dk indkøbe en såkaldt strategisk reserve på 200 MW for årene For årene vil Energinet.dk også indkøbe en strategisk reserve. Mængden er endnu ikke fastlagt. 1 Se PowerPoint præsentationen Capacity markets and The Single European Electricity Market. På houmollerconsulting.dk kan præsentationen downloades fra siden Facts and findings. 10

11 Figur 5: Grøn Energi s forslag: Prissætning af regulerenergi ved specialregulering 3 Fjernvarmeværkerne skal arbejde for, at dette køb af strategiske reserver ikke bliver en glidebane mod et langtidsmarked for kapacitet. 4 Dansk forsyningssikkerhed I begyndelsen af juni 2015 offentliggjorde Energinet.dk analysen Energikoncept Her har Energinet.dk bl.a. analyseret 10-årige talserier for hele Europas vindog solkapacitet. Ifølge Energinet.dk viser det sig, at en tættere sammenkobling af det europæiske energimarkeder kan være med til at opveje vind- og solfattige perioder i Danmark. Samlet vil en markedsintegration og et mere fleksibelt energiforbrug nedsætte behovet for backupkapacitet mærkbart ifølge Energinet.dk. Af stærkstrømstekniske grunde skal der imidlertid være elproduktionsanlæg i et område som fx Vestdanmark for at forsyningssikkerheden er varetaget. Desuden er det ikke realistisk at forestille sig, at det europæiske elnet inden for overskuelig tid bliver udbygget, så fx vindstille perioder i Danmark kan kompenseres af mere vind andre steder i Europa. Udfordringerne illustreres af tyskernes problemer med at få det interne tyske net udbygget, så vindstrøm fra Nordtyskland kan sendes til Sydtyskland. Det er derfor vigtigt at fastholde Energinet.dk på realistiske scenarier for, hvor meget nabolande kan hjælpe hinanden. Dette kan sikres ved at forlange fuld transparens omkring de beregninger, Energinet.dk lægger til grund for estima- 11

12 terne af, hvordan forsyningssikkerheden varetages. Både beregningerne og deres forudsætninger skal lægges frem. 5 Afregning af ubalancer I afsnit i rapporten fra fase 1 af markedsmodel 2.0 projektet antydes det, at afregningen af ubalancer kan ændres, så afregningen ikke baseres på den nordiske marginalpris for regulerenergi. I stedet kunne der indføres et ekstra strafgebyr, der skulle bruges til at finansiere regulerkapaciteten. Et strafgebyr for ubalancer har været diskuteret flere gange, siden det danske elmarked blev liberaliseret sidst i 90 erne. Et strafgebyr er imidlertid uhensigtsmæssigt, fordi det vil dræne likviditet væk fra markedet for regulerenergi: Med et strafgebyr kunne det blive fordelagtigt for en aktør at holde kapacitet tilbage fra Energinet.dk s markeder for kapacitet og energi med henblik på at foretage selvregulering, når dele af aktørens elproduktionen ikke forløber som planlagt. En forøgelse af omkostningerne ved ubalancer skaber desuden en kunstig adgangsbarriere til elmarkedet: Små, nye aktører vil ofte have ubalancer, der er store i forhold til deres portefølje. For fjernvarmeværkerne vil et strafgebyr betyde ekstra omkostninger ved havari. Af ovenstående grunde bør fjernvarmeværkerne derfor argumentere imod, at der indføres et strafgebyr for ubalancer. Uanset størrelsen af ubalancerne må ubalancer også i fremtiden prissættes via de kortsigtede priser for regulerenergi. Derved bestemmer omkostningerne ved ubalancerne prisen for ubalancerne. Dermed fortsætter vi desuden med at anvende standardprincippet for liberaliserede markeder: De kortsigtede marginalomkostninger fastsætter prisen. 12

13 A Kapacitetsmarkederne I Vestdanmark indkøber Energinet.dk primær kapacitet, sekundær kapacitet og tertiær kapacitet (figur 6). Figur 6: Det vestdanske marked for kapacitetsydelser Den primære kapacitet I den primære kapacitet indgår anlæg, der automatisk reagerer, hvis netfrekvensen er under 49,98 Hz eller over 50,02 Hz. Når frekvensen bevæger sig uden for båndet 49,98 50,02 Hz skal anlæggende altså automatisk op- eller nedregulere. Den første halvdel af den aktiverede reserve skal være leveret inden 15 sekunder. Den sidste del skal være fuldt leveret inden 30 sekunder ved en frekvensafvigelse på 0,20 Hz. I Vestdanmark indkøber Energinet.dk dagligt ca. 20 MW primær kapacitet. Kapaciteten købes kl. 15 dagen før driftsdøgnet. Som det fremgår, indkøber Energinet.dk både nedregulerings- og opreguleringskapacitet. I begyndelsen af august 2015 har Energinet.dk et planlagt køb på 13 MW af henholdsvis nedregulerings- og opreguleringskapacitet. Den sekundære kapacitet I den sekundære kapacitet indgår anlæg, der aktiveres elektronisk vha. et signal fra Energinet.dk s kontrolrum. 13

14 Den tilbudte mængde reserve skal kunne leveres inden for 15 minutter. Der må altså maksimalt gå 15 minutter fra modtagelse af det elektroniske signal og til, hele den bestilte mængde er aktiveret. Hidtil har det i Vestdanmark kun været de centrale anlæg, der leverede sekundær kapacitet. Den sekundære reserve har to formål. Det ene er at frigøre den primære reserve, hvis den er blevet aktiveret. Det andet formål er at holde udvekslingen på udlandsforbindelserne på det aftalte niveau. Før indvielsen af forbindelsen Skagerrak 3 Jylland-Norge købte Energinet.dk den sekundære reserve på månedsbasis i Vestdanmark. Der blev typisk købt ca. 94 MW. Energinet.dk køber både nedregulerings- og opreguleringskapacitet. Der har tidligere været en plan om at sammenlægge det vestdanske marked for sekundær kapacitet med det tyske marked for sekundær kapacitet. Planen er nu skrinlagt til fordel for en plan om at indkøbe sekundær kapacitet fra Norge (ved at bruge en del af kapaciteten på den nye Skagerrak 3 forbindelse Jylland-Norge). I maj og juni 2015 indkøbte Energinet.dk 100 MW af henholdsvis nedreguleringsog opreguleringskapacitet. Den sekundære kapacitet købes i dag primært i Norge via Skagerrak kablet. Desuden er der et standby marked i Danmark, der bruges, når kapaciteten ikke kan købes i Norge (fx fordi Skagerrak kablet er ude pga. uheld eller vedligehold). 14

15 Figur 7: UCTE og Nordel Vestdanmark er den del af UCTE (fig. A1.2). UCTE har det beskrevne system med primær og sekundær kapacitet Hele UCTE har MW primær kapacitet. Østdanmark er en del af Nordel området. For Østdanmark er der derfor andre regler end dé, der her er beskrevet for primær og sekundær kapacitet. Både UCTE og Nordel opererer med tertiær kapacitet (manuelt aktiveret kapacitet). Indenfor UCTE er der dog forskellige regler for, hvor hurtigt den tertiære kapacitet skal kunne reagere. I hele Norden er kravet til den tertiære kapacitet, at den skal kunne reagere på 15 minutter. Den tertiære reserve Den tertiære reserve indkøbes af Energinet.dk til at dække både Øst- og Vestdanmark. Kapaciteten aktiveres manuelt. Kapaciteten skal kunne leveres på 15 minutter. Der må altså højst gå 15 minutter fra bestilling, til hele den rekvirerede mængde er aktiveret. I Østdanmark har Energinet.dk og DONG Energy indgået en aftale for perioden om indkøb af 600 MW manuel reserve på Kyndby- og Masnedøværket. Derfor er der normalt ingen daglige køb af tertiær reserve i Østdanmark. I Vestdanmark indkøbes i hovedreglen 300 MW manuel reserve på daglige auktioner. Kapaciteten købes kl. 09:30 dagen før driftsdøgnet. Som hovedregel køber 15

16 Energinet.dk kun opreguleringskapacitet. I begyndelsen af august 2015 har Energinet.dk indkøbt ca. 270 MW opreguleringskapacitet. Der blev ikke købt nedreguleringskapacitet. 16

17 B Terminologi og forkortelser GE Grøn Energi Merit order kurve Se afsnit 3.1 Nedregulering På markedet for regulerenergi kaldes det nedregulering, når TSO en sælger regulerenergi Nordel Se RG Nordic Nordisk I denne rapport betegner nordisk og nordiske lande de fire lande Danmark, Finland, Norge og Sverige Opregulering På markedet for regulerenergi kaldes det opregulering, når TSO en køber regulerenergi Pay-as-bid En aktør på regulermarkedet handler energi til den pris, aktøren har budt på markedet. Dette er i modsætning til marginalprissætning Priszone Geografisk område inden for hvilket aktørerne kan handle el for indeværende dag og den følgende dag uden at bekymre sig om flaskehalse i elnettet RG Continental Europe Området blev tidligere kaldt UCTE. RG Continental Europe er det største synkronområde i Europa. For RG Continental Europe er der et samarbejde mellem TSO erne om anskaffelse af regulerkapacitet. Se appendiks A og figur 7 RG Nordic Området blev tidligere kaldt Nordel. RG Nordic er det synkronområde, der omfatter Finland, Norge, Sverige og Østdanmark. For RG Nordic er der et samarbejde mellem TSO erne om anskaffelse af regulerkapacitet. Specialregulering Når en nordisk TSO handler regulerenergi for at afhjælpe flaskehalse internt i en priszone, kaldes det specialregulering. Når den danske TSO handler regulerenergi med en tysk TSO, kaldes det også specialregulering. UCTE Se RG Continental Europe. 17

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Introduktion til udtræk af markedsdata

Introduktion til udtræk af markedsdata Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen

Foreløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Introduktion til systemydelser

Introduktion til systemydelser Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...

Læs mere

Forskrift A: Principper for elmarkedet

Forskrift A: Principper for elmarkedet Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED

Læs mere

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet

Workshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet Workshop Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet 1 Dagsorden Introduktion og velkomst ved Peter Markussen, afdelingsleder i Systemydelser Rammer og formål med pilotprojektet ved Christina

Læs mere

Elbilers værdi i elsystemet

Elbilers værdi i elsystemet 19-06-2014 cb/hhl Elbilers værdi i elsystemet Resumé.... 1 Elsystemets systemtjenester... 2 Mængder og priser... 4 Systemtjenester fremadrettet... 5 Estimat af elbilers værdi for elsystemet... 6 I takt

Læs mere

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo

LEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg

Læs mere

1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel

1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel Til Energitilsynet Anmeldelse af metode for indkøb af leveringsevne for sekundær reserve (FRR-A) Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet om godkendelse af metode

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

Elmarkedsstatistik 2016

Elmarkedsstatistik 2016 Elmarkedsstatistik 216 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn

Læs mere

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015

Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015 Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen Workshop den 10. december 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst ved Peter Markussen 2. Resultater fra Energinet.dk evaluering 3. Eventuelt 4. Frokost 2 Velkomst

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation

DONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.

Læs mere

Harmoniseret balanceafregning v1.0. 1. Intro. 5. august 2008 MRP/LRO

Harmoniseret balanceafregning v1.0. 1. Intro. 5. august 2008 MRP/LRO Harmoniseret balanceafregning v1.0 5. august 2008 MRP/LRO 1. Intro Dette notat kan betragtes som et baggrundsnotat til præsentationen Harmoniseret balanceafregning på Energinet.dk aktørseminar den 24.6.2008.

Læs mere

Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller. Dato - Dok.nr. 1

Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller. Dato - Dok.nr. 1 Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller Dato - Dok.nr. 1 Agenda Energinet.dk s målsætninger for forsyningssikkerhed Modeller til beregning af forsyningssikkerhed Usikkerhed i forhold til forsyningssikkerhed

Læs mere

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase

Læs mere

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

Analyse af markedet for frekvensstyrede

Analyse af markedet for frekvensstyrede Sekretariatet for Energitilsynet Analyse af markedet for frekvensstyrede reserver i Danmark Oktober 2013 Arbejdspapir 1/2013 Side 1 af 36 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af synkronområder

Læs mere

Vindkraftens markedsværdi

Vindkraftens markedsværdi Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft

Indhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Fleksibelt og effektivt energiforbrug Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd To temaer i denne workshop Tema 1: Hvilke fleksibiliteter har vi brug for? Hvem kan levere dem? Tema 2: Ændring af regulering

Læs mere

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked

Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet

Læs mere

Det nordiske elmarked

Det nordiske elmarked Skatteudvalget EPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Det nordiske elmarked Anders Plejdrup Houmøller Markedschef Nord Pool Spot Danmark Det fysiske elsystem: Transportsystem og nettariffer. Regulerkraft

Læs mere

Energinet.dk - opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse

Energinet.dk - opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse Punkt 5 Energitilsynets møde den 30. oktober 2012 15. oktober 2011 ENGROS 12/07737 /HTH /PR Energinet.dk - opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser

Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Gældende fra 1. juni 2015 Dok. 13/80940-84 1/43 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 1. Systemydelser... 4 1.1 Primær reserve, DK1... 5 1.2 FRR-A

Læs mere

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen Markedsrapporten Nr. 14 November 26 Elmarkedet i november: Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen I november fortsatte tendensen fra oktober med øget nedbør

Læs mere

Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002

Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002 Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002 Forbrug Produktion Fælles balancehåndtering i Norden I Nordel indførte man i september 2002 nye principper for disponeringen

Læs mere

Puljen fordeles i form af tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til konkrete solcelleanlæg.

Puljen fordeles i form af tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til konkrete solcelleanlæg. N O T AT 10. marts 2014 Forsyning Forklarende notat om reglerne om 20 MW-puljen i udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder

Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Markedsrapporten Nr. 13 Oktober 6 Elmarkedet i oktober: Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Vejrforhold var den vigtigste faktor for prisdannelsen på elmarkedet

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Det danske behov for systemydelser Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Danmark et ben i hver elektrisk lejr Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden i hele Danmark Kendetegn

Læs mere

Aktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november 2015

Aktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november 2015 Aktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst 2. Energinet.dk s analyse af behovet for systembærende enheder 3. Dialog vedrørende ændring af udbudsbetingelser

Læs mere

Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet

Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Bemærk: Denne præsentation opsummerer vurderinger, forslag og ideer fra aktørernes gruppedrøftelser.

Læs mere

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT

DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Fremtidens markedsdesign

Fremtidens markedsdesign Fremtidens markedsdesign Aktørmøde 11. oktober 2012 Thomas Elgaard 1 Fysik Marked Tanker bag projekt: Velkendt problemstilling > er undersøgt løbende Kender vi udfordringerne og potentielle løsninger på

Læs mere

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER

PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi

Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er

Læs mere

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA

Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Sales Manager, Kenneth Lykkedal NORD POOL SPOT - DET FØRENDE ELMARKED I EUROPA Om Nord Pool Spot Nord Pool Spot er det førende elmarked i Europa Day-ahead og intraday markeder 350 selskaber fra 18 lande

Læs mere

Fremtidens systemydelser

Fremtidens systemydelser Fremtidens systemydelser - en kommentar fra Dansk Energi Ph.d. Stine Grenaa Jensen Dansk Energi Stikord 15 minutter Visioner Barrierer (hvad skal der til?) Hvor er vi om 5 år? Hvad kræver det? Den ideelle

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder Internt notat Markedsdesign Dato: 9. Marts 2005 Sagsnr.: - Dok.nr.: 218874 v4 Reference: SDK/GIA/JCH Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Læs mere

Højere prisloft i elmarkedet

Højere prisloft i elmarkedet Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde

Læs mere

Introduktion til elmarkedet

Introduktion til elmarkedet Introduktion til elmarkedet 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Rollerne på elmarkedet... 3 1.4 Balanceansvar og planer... 4 14. april 2016 2.

Læs mere

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering.

Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering. Til Energitilsynet Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen 10. juli 2015 NFL/NFL 1. Indledning Energinet.dk sender hermed opdateringen af evalueringen af

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Att: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: Doknr: d januar 2016

Att: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: Doknr: d januar 2016 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: 2010-221 Doknr: d2015-14423-11.0 11. januar 2016 Høringssvar: Energinet.dk s foreløbige evaluering

Læs mere

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi

Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden Charlotte Søndergren Dansk Energi Væsentlige pointer Levering af el til forbrugerne til enhver tid i et energisystem under stor forandring. Kræver investeringer og

Læs mere

INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER

INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Introduktion til systemydelser 1/12 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Dato: 10/3 2017 INDHOLD

Læs mere

Dansk Energi høringssvar til EU-kommissionens infrastrukturpakke

Dansk Energi høringssvar til EU-kommissionens infrastrukturpakke Notat Dok. ansvarlig: CHS/MGA Sekretær: ILA Sagsnr: 06/365 Doknr: 16 01-12-2010 Dansk Energi høringssvar til EU-kommissionens infrastrukturpakke Den fælles europæiske energipolitik i Europa sigter mod

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS

Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS Til Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver 1. Indledning Svenska Kraftnät og Energinet.dk indførte i oktober 2012 et fælles indkøb af frekvensstyrede reserver frekvensstyret normaldriftsreserve

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT

FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT København 16. november 2016 Årsmøde i Branchefællesskabet for Intelligent Energi FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT Thomas Elgaard Jensen Direktør, Strategisk forretningsudvikling Energi

Læs mere

Høringsnotat vedrørende metode til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen

Høringsnotat vedrørende metode til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen Til Energitilsynet og markedsaktører Høringsnotat vedrørende metode til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen 6. november 2015 SKL-HKN-JPE-SCR/SCR Energinet.dk gennemførte en høring af

Læs mere

Punkttarifsystem (frimærkesystem) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt

Punkttarifsystem (frimærkesystem) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Det nordiske energimarked Anders Plejdrup Houmøller Direktør Nord Pool Spot Danmark Det fysiske elsystem: Transportsystem og nettariffer.

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK,

HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, Energistyrelsen ens@ens.dk acl.ens.dk cfe@ens.dk HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, LOV OM NATURGASFORSYNING OG LOV OM ETABLERING OG BENYTTELSE AF RØRLEDNING TIL TRANSPSORT AF

Læs mere

Eftersyn af det nordiske regulerkraftmarked. Thomas Elgaard Markedsudvikling, Energinet.dk

Eftersyn af det nordiske regulerkraftmarked. Thomas Elgaard Markedsudvikling, Energinet.dk Eftersyn af det nordiske regulerkraftmarked Thomas Elgaard Markedsudvikling, Energinet.dk 1 Baggrund De nordiske TSOer ønsker et 100.000 km eftersyn af regulerkraftmarkedet - fra markedsvinkel To personer

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina Detlefsen

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Markedet for vindenergi

Markedet for vindenergi Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -

Læs mere

Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser

Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser Til Energitilsynets sekretariat. Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser 30. april 2015 SKL/SKL Dette notat beskriver håndteringen af leveringen

Læs mere

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power

Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power 22. marts 2013, Energinet.dk Strategikonference DONG Energy strategi 2020

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske

Læs mere

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S Relevant projects FlexPower design af elmarket med udgangspunkt i demand response Ready demand response fra varmepumper.

Læs mere

DK1-DE Modhandelsmodel

DK1-DE Modhandelsmodel Til Markedsarbejdsgruppen DK1-DE Modhandelsmodel 20. september 2016 LIN/KBP Eksportkapaciteten imellem Vestdanmark og Tyskland har over en længere periode været betydeligt begrænset som følge af det svage

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Markedet for manuelle elreserver er brudt sammen

Markedet for manuelle elreserver er brudt sammen Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 187 Offentligt Foreningen for Regulerkraftanlæg i Danmark Markedet for manuelle elreserver er brudt sammen Brancheforeningen for Regulerkraftanlæg

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner

Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner Til Energitilsynet Baggrundsnotat vedrørende indførelse af finansielle transmissionsrettigheds optioner 10. juli 2015 NFL-ELJ/DGR Energinet.dk sender hermed baggrundsnotat vedrørende overgangen fra fysiske

Læs mere

Analyse af Elsam A/S og Energi E2 A/S' adfærd på markederne for elspot i 2000 og 2001

Analyse af Elsam A/S og Energi E2 A/S' adfærd på markederne for elspot i 2000 og 2001 Analyse af Elsam A/S og Energi E2 A/S' adfærd på markederne for elspot i 2000 og 2001 Journal nr. 3/1120-0100-0776 og 3/1120-0204-0089/Energi 2/lsu Rådsmøde den 26. marts 2003 Indholdsfortegnelse Resumé

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Konceptpapir for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark

Konceptpapir for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark Konceptpapir for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark 4. september 2014 KTH/ULM/JKL Dok. 14/18250-11 1/24 Indhold 1.... Indledning 4 1.1... Hovedelementer i modellen... 4 1.2... Behov for strategiske

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere