Input til strategi for systemydelser
|
|
- Philip Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Input til strategi for systemydelser FJERNVARMENS TÆNKETANK
2 Dato: 26. august 2015 Udarbejdet af: Anders Houmøller Kontrolleret af: Nina Detlefsen Beskrivelse: Notatet indeholder input til strategi for systemydelser. Arbejdet er en del af F&U projektet Merindtjening til kraftvarmeværker ved hjælp af systemydelser som er støttet af Dansk Fjernvarmes F&U Konto. Kontakt: 2
3 Opsummering Grøn Energi anbefaler følgende til en strategi for systemydelser: 1. Regulerenergi Den nuværende nordiske marginalprissætning fastholdes. For specialregulering fastsættes der desuden også en marginalpris, der bruges ved afregning af aktører, der leverer regulerenergi til specialregulering. På sigt skal der etableres et fælles marked for regulerenergi for hele EU (eller store dele af EU). I dette marked skal der også afregnes til marginalpris. Begrebet specialregulering skal på sigt stort set afskaffes, så det kun bruges lokalt, når interne flaskehalse i en priszone skal håndteres. 2. Regulerkapacitet Produkterne på Nordels marked for kapacitet må harmoniseres med UCTE s produkter. Fjernvarmeværker bør argumentere mod etablering af langtidsmarkeder for kapacitet. Indkøbet af strategiske reserver i Østdanmark må ikke lede til etablering af et langtidsmarked for kapacitet. 3. Dansk forsyningssikkerhed Der skal være fuld transparens om de beregninger, Energinet.dk lægger til grund for estimaterne af, hvordan dansk forsyningssikkerhed kan varetages. Energinet.dk skal fremlægge beregningerne og de antagelser, beregningerne bygger på. Problemet er, at det ikke er nødvendigvis givet, at dansk forsyningssikkerhed i høj grad kan komme fra udlandet. 4. Afregning af ubalancer Fjernvarmeværker bør argumentere imod, at der indføres et strafgebyr for ubalancer. Prissætningen af ubalancer skal afspejle omkostningerne ved ubalancerne. Ubalancer bør derfor også i fremtiden prissættes via de kortsigtede marginalpriser for regulerenergi. 3
4 1 Indledning I de nærmeste år vil fjernvarmen stå over for en lang række udfordringer. Grundbeløbet falder væk i Det resulterer i, at mange værker ikke længere kan drives økonomisk med de nuværende vilkår som udgangspunkt. Udfordringen for værkerne illustreres af spotpriserne for el (dvs. en gros priserne for el). I 2014 var de gennemsnitlige spotpriser for henholdsvis Vestdanmark og Østdanmark 22,9 og 24,0 øre/kwh. Tabel 1 viser de finansielle elmarkededers gæt på de fremtidige spotpriser. År Vestdanmark Østdanmark Tyskland Nordisk systempris DKøre/kWh DKøre/kWh DKøre/kWh DKøre/kWh ,69 22,30 23,14 18, ,51 23,13 22,70 19, ,77 23,47 22,86 19, ,14 20, ,99 20, ,55 22, , , , ,26 Tabel 1: De finansielle elmarkeders gæt på de fremtidige spotpriser. Gæt per 10. august Kilder: Nasdaq OMX og EEX. Priserne omregnet til DKK vha. Nationalbankens kurs 10. august Imidlertid står det danske elsystem samtidigt over for en række udfordringer pga. af omlægningen til et elsystem med stadig højere andele af vedvarende energi. Omlægningen kan skabe problemer for elsystemets forsyningssikkerhed, medmindre rammerne for elmarkedet tilpasses den nye virkelighed. De to udfordringer gør det oplagt at sammentænke energiformerne el og varme: Varetagelsen af elsystemets forsyningssikkerhed må ske på en måde, der hensigtsmæssigt udnytter fjernvarmeselskabernes mulighed for at bidrage til elsystemets forsyningssikkerhed. Dette vil være positivt for både fjernvarmeselskabernes og elforbrugernes økonomi. Energinet.dk har i foråret 2014 igangsat projektet Markedsmodel 2.0. Formålet med projektet er at Sikre et sundt investeringsklima for produktionskapacitet og fleksibelt forbrug, således forsyningssikkerheden kan fastholdes på det nuværende niveau. Bidrage til bedre indpasning af vedvarende energi i alle markeder. 4
5 Sikre internationalt kompatible markedsløsninger. Sideløbende med Markedsmodel 2.0 (og som en del af Markedsmodel 2.0) har Energinet.dk et udviklingsarbejde omkring Energinet.dk s markeder for systemydelser (med hovedvægt på Vestdanmark er markederne for systemydelser skitseret i appendiks 1). Markederne for systemydelser er specielle derved, at Energinet.dk er eneste køber i Danmark (et marked med kun én køber siges at have monopson, mens et marked med kun én sælger har monopol). Markederne for systemydelser er helt unikke derved, at TSO erne, der er de eneste købere, også fastsætter reglerne for markederne. Investeringshorisonten for den kapacitet, der skal levere ydelserne til Energinet.dk s markeder er år. Rammerne for markederne er ofte blevet ændret med meget kortere varsler. Dette har skabt en uforudsigelighed, der gør den fremadrettede situation vanskelig for potentielle investorer. For eksempel kan situationen være vanskelig for de decentrale kraftvarmeværker, der efter 2018 skal klare sig uden grundbeløbet. Værkerne skal dermed under nye rammer beslutte, om de skal Levetidsforlænge deres nuværende elproduktionsanlæg. Investere i nye elproduktionsanlæg og i givet fald hvilke. Satse på udelukkende at producere varme. I denne beslutning vil reglerne for systemydelser spille en større og større rolle idet det ikke forventes at de decentrale anlæg får særlig mange driftstimer i spotmarkedet (se tabel 1). Fjernvarmeværkerne har i de seneste år spillet en stor og positiv rolle for varetagelsen af elsystemets forsyningssikkerhed. Både for elsystemets skyld og for fjernvarmens skyld må det sikres, at de nye rammer for elmarkedet udnytter fjernvarmes muligheder for at bidrage positivt til varetagelsen af elsystemets forsyningssikkerhed. Denne rapport er udarbejdet i samarbejde med Grøn Energi af Houmoller Consulting ApS som en del af F&U projektet Merindtjening til kraftvarmeværker ved hjælp af systemydelser. Projektet er støttet af Dansk Fjernvarmes F&U Konto. Formålet med rapporten er at levere anbefalinger til en strategi for systemydelser. Anbefalingerne kan bruges i fjernvarmeværkernes videre arbejde med elmarkedet. I det følgende gennemgår kapitel 2 markedet for regulerenergi og kommer med anbefaling til fjernvarmeværkernes input til en strategi for dette marked. 5
6 Kapitel 4 præsenterer markedet for regulerkapacitet og foreslår en strategi for dette marked. Kapitel 5 diskuterer kort forsyningssikkerhed. Kapitel 6 rummer en anbefaling til en strategi for afregning af ubalancer. Appendiks 1 gennemgår det vestdanske marked for regulerkapacitet, mens appendiks 2 rummer en ordliste og en forkortelsesliste. 2 Regulerenergi Prissætning af regulerenergi under normale forhold For at skabe balance mellem forbrug og produktion køber eller sælger Energinet.dk regulerenergi i driftstimen (eller kort før driftstimen). De nordiske systemansvarlige har et fællesnordisk marked for regulerenergi. Figurerne 1-2 illustrerer prissætningen på markederne for regulerenergi, når energien udelukkende handles for at skabe balance mellem det samlede forbrug og den samlede produktion. Som det fremgår af figurerne 1-2, benytter de nordiske TSO er i udgangspunktet marginalprissætning. En af fordelene ved marginalprissætning er, at aktørerne har et incitament til at byde med deres kortsigtede marginalomkostninger. Derved bliver både den røde og den grønne kurve i figurerne 1-2 såkaldte merit order kurver: De anlæg, der opreguleres, når TSO en køber energi, er de anlæg med ledig kapacitet, der har de laveste, kortsigtede marginalomkostninger. De anlæg, der nedreguleres, når TSO en sælger energi, er de kørende anlæg, der har de højeste, kortsigtede marginalomkostninger. 6
7 Figur 1: Opregulering: Prissætning på markedet for regulerenergi i en driftstime, hvor de nordiske TSO er køber regulerenergi Figur 2: Nedregulering: Prissætning på markedet for regulerenergi i en driftstime, hvor de nordiske TSO er sælger regulerenergi 7
8 Regulerenergi prissætning af regulerenergi ved specialregulering Specialregulering anvendes af de nordiske TSO er, når der er flaskehalse internt i en priszone. Desuden behandles det som specialregulering, når Energinet.dk handler regulerenergi med en TSO i Tyskland. Ved specialregulering anvender Energinet.dk (og de øvrige nordiske TSO er) pay-as-bid. Især på grund af de interne netproblemer i Tyskland er dansk anvendelsen af specialregulering steget kraftigt i Det er et problem for aktører, der har budt med deres marginalomkostninger, fordi de havde forventet at blive afregnet efter marginalprisprincippet: Aktørerne får ingen fortjeneste, når deres energi afregnes som specialreguleringsenergi. For aktørerne kan en løsning være at byde på regulerenergimarkedet med marginalomkostning plus et dækningsbidrag. For aktørerne giver det imidlertid et problem: Hvis en given aktør sætter dækningsbidraget for højt, risikerer aktøren at sætte sig uden for den gruppe af aktører, Energinet.dk handler med. Et lavt dækningsbidrag gør det umuligt at få finansieret de faste omkostninger. For samfundet er det et problem, at buddene på markedet for regulerenergi ikke er en merit order kurve, når forskellige aktører leverer bud med forskellige dækningsbidrag. Figurerne 3-5 skitserer en løsning på problemet. Idéen er simpelthen at have en marginalpris for almindelig regulering og en anden marginalpris for specialregulering. Modellen kan ses som en udvidelse af det nordiske marked for regulerenergi. Det nordiske marked er indrettet, så aktørerne ved normal regulering får gevinsten ved den grænseoverskridende handel med regulerenergi. Med denne metode får aktørerne gevinsten ved handlen med regulerenergi over den dansk-tyske grænse. Med Tyskland som en meget betydende part i det danske marked for regulerenergi må Tyskland indgå i det danske marked med en normal marginalprissætning af energien. Dette kan sammenlignes med spotmarkedet: Her sikrer markedskoblingen, at det tyske spotmarked indgår i det danske spotmarked med marginalprissætning. 1 Bemærk: En høj anvendelse af specialregulering er et tegn på, grænserne mellem priszonerne er forkerte. Hvis der ofte er brug for specialregulering, bør der oprettes nye priszoner. For Tyskland er det velkendt, landet burde deles i to eller flere priszoner. Se også billede nr. 7 i PowerPoint præsentationen Market coupling transparency, type, quality and unbundling. På houmollerconsulting.dk kan præsentationen downloades fra siden Facts and findings. 8
9 Figur 3: Grøn Energi s forslag: Prissætning af regulerenergi ved specialregulering 1 Modellen er tilpasset en fremtid, hvor der er et fælles, indre marked for regulerenergi i hele EU (eller i store dele af EU). For regulerkapacitet har EU-Kommissionen gjort det klart, at den ikke vil acceptere 28 nationale markeder med hver deres regler. Vi må forvente samme holdning til regulerenergi. Dermed har vi mulighed for at undgå, at der kommer store ændringer på det danske marked for regulerenergi, når vi får en EU harmonisering. Marginalprisen for almindelig regulering bruges i øvrigt til at prissætte ubalancer i Norden. I første omgang kan vi fortsætte med at benytte den nordiske marginalpris som den pris, der bruges ved afregning af ubalancer. I næste omgang når der er et større fællesmarked for regulerenergi må vi sigte mod en fælles pris for afregning af ubalancer for alle priszoner, der har ens pris for regulerenergi. 3 Regulerkapacitet Det vestdanske marked for kapacitet er gennemgået i appendiks A. Det Vestdanske marked er en del af UCTE markedet og følger derfor UCTE-reglerne. Det østdanske marked for kapacitet er en del af Nordel markedet og følger derfor Nordels regler. Nordels regler bør derfor harmoniseres med UCTE s regler. Det vil gøre det lettere at handle kapacitet mellem de to synkronområder. Dermed kan danske 9
10 Figur 4: Grøn Energi s forslag: Prissætning af regulerenergi ved specialregulering 2 producenter fx lettere levere kapacitet til Vestdanmark via Storebælt kablet eller til Tyskland via Kontek kablet. Når der tales om mulige, fremtidige kapacitetsmarkeder menes der normalt ikke markeder som de eksisterende, danske markeder, hvor Energinet.dk for næste dag (eller næste måned) køber kapacitet. I stedet for denne slags korttidsmarkeder tænkes der almindeligvis på markeder, hvor TSO en køber kapacitet for en længere periode (fx for flere år). Fjernvarmeværker bør modsætte sig etableringen af sådanne langtidsmarkeder for kapacitet. For fjernvarmeværkerne vil det være vanskeligt at forpligte sig til at stå til rådighed i en lang, sammenhængende periode med en given mængde kapacitet. Fjernvarmeværkerne kan desuden argumentere for, at sådanne langtidsmarkeder vil bevirke, at der på elmarkedet til slut kun vil være subsidierede producenter 1. I Østdanmark vil Energinet.dk indkøbe en såkaldt strategisk reserve på 200 MW for årene For årene vil Energinet.dk også indkøbe en strategisk reserve. Mængden er endnu ikke fastlagt. 1 Se PowerPoint præsentationen Capacity markets and The Single European Electricity Market. På houmollerconsulting.dk kan præsentationen downloades fra siden Facts and findings. 10
11 Figur 5: Grøn Energi s forslag: Prissætning af regulerenergi ved specialregulering 3 Fjernvarmeværkerne skal arbejde for, at dette køb af strategiske reserver ikke bliver en glidebane mod et langtidsmarked for kapacitet. 4 Dansk forsyningssikkerhed I begyndelsen af juni 2015 offentliggjorde Energinet.dk analysen Energikoncept Her har Energinet.dk bl.a. analyseret 10-årige talserier for hele Europas vindog solkapacitet. Ifølge Energinet.dk viser det sig, at en tættere sammenkobling af det europæiske energimarkeder kan være med til at opveje vind- og solfattige perioder i Danmark. Samlet vil en markedsintegration og et mere fleksibelt energiforbrug nedsætte behovet for backupkapacitet mærkbart ifølge Energinet.dk. Af stærkstrømstekniske grunde skal der imidlertid være elproduktionsanlæg i et område som fx Vestdanmark for at forsyningssikkerheden er varetaget. Desuden er det ikke realistisk at forestille sig, at det europæiske elnet inden for overskuelig tid bliver udbygget, så fx vindstille perioder i Danmark kan kompenseres af mere vind andre steder i Europa. Udfordringerne illustreres af tyskernes problemer med at få det interne tyske net udbygget, så vindstrøm fra Nordtyskland kan sendes til Sydtyskland. Det er derfor vigtigt at fastholde Energinet.dk på realistiske scenarier for, hvor meget nabolande kan hjælpe hinanden. Dette kan sikres ved at forlange fuld transparens omkring de beregninger, Energinet.dk lægger til grund for estima- 11
12 terne af, hvordan forsyningssikkerheden varetages. Både beregningerne og deres forudsætninger skal lægges frem. 5 Afregning af ubalancer I afsnit i rapporten fra fase 1 af markedsmodel 2.0 projektet antydes det, at afregningen af ubalancer kan ændres, så afregningen ikke baseres på den nordiske marginalpris for regulerenergi. I stedet kunne der indføres et ekstra strafgebyr, der skulle bruges til at finansiere regulerkapaciteten. Et strafgebyr for ubalancer har været diskuteret flere gange, siden det danske elmarked blev liberaliseret sidst i 90 erne. Et strafgebyr er imidlertid uhensigtsmæssigt, fordi det vil dræne likviditet væk fra markedet for regulerenergi: Med et strafgebyr kunne det blive fordelagtigt for en aktør at holde kapacitet tilbage fra Energinet.dk s markeder for kapacitet og energi med henblik på at foretage selvregulering, når dele af aktørens elproduktionen ikke forløber som planlagt. En forøgelse af omkostningerne ved ubalancer skaber desuden en kunstig adgangsbarriere til elmarkedet: Små, nye aktører vil ofte have ubalancer, der er store i forhold til deres portefølje. For fjernvarmeværkerne vil et strafgebyr betyde ekstra omkostninger ved havari. Af ovenstående grunde bør fjernvarmeværkerne derfor argumentere imod, at der indføres et strafgebyr for ubalancer. Uanset størrelsen af ubalancerne må ubalancer også i fremtiden prissættes via de kortsigtede priser for regulerenergi. Derved bestemmer omkostningerne ved ubalancerne prisen for ubalancerne. Dermed fortsætter vi desuden med at anvende standardprincippet for liberaliserede markeder: De kortsigtede marginalomkostninger fastsætter prisen. 12
13 A Kapacitetsmarkederne I Vestdanmark indkøber Energinet.dk primær kapacitet, sekundær kapacitet og tertiær kapacitet (figur 6). Figur 6: Det vestdanske marked for kapacitetsydelser Den primære kapacitet I den primære kapacitet indgår anlæg, der automatisk reagerer, hvis netfrekvensen er under 49,98 Hz eller over 50,02 Hz. Når frekvensen bevæger sig uden for båndet 49,98 50,02 Hz skal anlæggende altså automatisk op- eller nedregulere. Den første halvdel af den aktiverede reserve skal være leveret inden 15 sekunder. Den sidste del skal være fuldt leveret inden 30 sekunder ved en frekvensafvigelse på 0,20 Hz. I Vestdanmark indkøber Energinet.dk dagligt ca. 20 MW primær kapacitet. Kapaciteten købes kl. 15 dagen før driftsdøgnet. Som det fremgår, indkøber Energinet.dk både nedregulerings- og opreguleringskapacitet. I begyndelsen af august 2015 har Energinet.dk et planlagt køb på 13 MW af henholdsvis nedregulerings- og opreguleringskapacitet. Den sekundære kapacitet I den sekundære kapacitet indgår anlæg, der aktiveres elektronisk vha. et signal fra Energinet.dk s kontrolrum. 13
14 Den tilbudte mængde reserve skal kunne leveres inden for 15 minutter. Der må altså maksimalt gå 15 minutter fra modtagelse af det elektroniske signal og til, hele den bestilte mængde er aktiveret. Hidtil har det i Vestdanmark kun været de centrale anlæg, der leverede sekundær kapacitet. Den sekundære reserve har to formål. Det ene er at frigøre den primære reserve, hvis den er blevet aktiveret. Det andet formål er at holde udvekslingen på udlandsforbindelserne på det aftalte niveau. Før indvielsen af forbindelsen Skagerrak 3 Jylland-Norge købte Energinet.dk den sekundære reserve på månedsbasis i Vestdanmark. Der blev typisk købt ca. 94 MW. Energinet.dk køber både nedregulerings- og opreguleringskapacitet. Der har tidligere været en plan om at sammenlægge det vestdanske marked for sekundær kapacitet med det tyske marked for sekundær kapacitet. Planen er nu skrinlagt til fordel for en plan om at indkøbe sekundær kapacitet fra Norge (ved at bruge en del af kapaciteten på den nye Skagerrak 3 forbindelse Jylland-Norge). I maj og juni 2015 indkøbte Energinet.dk 100 MW af henholdsvis nedreguleringsog opreguleringskapacitet. Den sekundære kapacitet købes i dag primært i Norge via Skagerrak kablet. Desuden er der et standby marked i Danmark, der bruges, når kapaciteten ikke kan købes i Norge (fx fordi Skagerrak kablet er ude pga. uheld eller vedligehold). 14
15 Figur 7: UCTE og Nordel Vestdanmark er den del af UCTE (fig. A1.2). UCTE har det beskrevne system med primær og sekundær kapacitet Hele UCTE har MW primær kapacitet. Østdanmark er en del af Nordel området. For Østdanmark er der derfor andre regler end dé, der her er beskrevet for primær og sekundær kapacitet. Både UCTE og Nordel opererer med tertiær kapacitet (manuelt aktiveret kapacitet). Indenfor UCTE er der dog forskellige regler for, hvor hurtigt den tertiære kapacitet skal kunne reagere. I hele Norden er kravet til den tertiære kapacitet, at den skal kunne reagere på 15 minutter. Den tertiære reserve Den tertiære reserve indkøbes af Energinet.dk til at dække både Øst- og Vestdanmark. Kapaciteten aktiveres manuelt. Kapaciteten skal kunne leveres på 15 minutter. Der må altså højst gå 15 minutter fra bestilling, til hele den rekvirerede mængde er aktiveret. I Østdanmark har Energinet.dk og DONG Energy indgået en aftale for perioden om indkøb af 600 MW manuel reserve på Kyndby- og Masnedøværket. Derfor er der normalt ingen daglige køb af tertiær reserve i Østdanmark. I Vestdanmark indkøbes i hovedreglen 300 MW manuel reserve på daglige auktioner. Kapaciteten købes kl. 09:30 dagen før driftsdøgnet. Som hovedregel køber 15
16 Energinet.dk kun opreguleringskapacitet. I begyndelsen af august 2015 har Energinet.dk indkøbt ca. 270 MW opreguleringskapacitet. Der blev ikke købt nedreguleringskapacitet. 16
17 B Terminologi og forkortelser GE Grøn Energi Merit order kurve Se afsnit 3.1 Nedregulering På markedet for regulerenergi kaldes det nedregulering, når TSO en sælger regulerenergi Nordel Se RG Nordic Nordisk I denne rapport betegner nordisk og nordiske lande de fire lande Danmark, Finland, Norge og Sverige Opregulering På markedet for regulerenergi kaldes det opregulering, når TSO en køber regulerenergi Pay-as-bid En aktør på regulermarkedet handler energi til den pris, aktøren har budt på markedet. Dette er i modsætning til marginalprissætning Priszone Geografisk område inden for hvilket aktørerne kan handle el for indeværende dag og den følgende dag uden at bekymre sig om flaskehalse i elnettet RG Continental Europe Området blev tidligere kaldt UCTE. RG Continental Europe er det største synkronområde i Europa. For RG Continental Europe er der et samarbejde mellem TSO erne om anskaffelse af regulerkapacitet. Se appendiks A og figur 7 RG Nordic Området blev tidligere kaldt Nordel. RG Nordic er det synkronområde, der omfatter Finland, Norge, Sverige og Østdanmark. For RG Nordic er der et samarbejde mellem TSO erne om anskaffelse af regulerkapacitet. Specialregulering Når en nordisk TSO handler regulerenergi for at afhjælpe flaskehalse internt i en priszone, kaldes det specialregulering. Når den danske TSO handler regulerenergi med en tysk TSO, kaldes det også specialregulering. UCTE Se RG Continental Europe. 17
Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser
Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til
Læs mereIntroduktion til systemydelser
Introduktion til systemydelser 28. februar 2013 MSO 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...
Læs mereSpecialregulering i fjernvarmen
Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper
Læs mereFÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN
FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation
Læs mereIntroduktion til udtræk af markedsdata
Introduktion til udtræk af markedsdata Opdatering af markedsdata Hjemmesiden opdateres to gange ugentligt med seneste godkendte data. Der opdateres 3 måneder tilbage i tiden for at få eventuelle ændringer
Læs mereIndkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser
Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb
Læs mereForeløbig evaluering af reservation på Skagerrak 4- forbindelsen
Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att.: Sisse Carlsen DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.
Læs mereElbilers værdi i elsystemet
19-06-2014 cb/hhl Elbilers værdi i elsystemet Resumé.... 1 Elsystemets systemtjenester... 2 Mængder og priser... 4 Systemtjenester fremadrettet... 5 Estimat af elbilers værdi for elsystemet... 6 I takt
Læs mereIntroduktion til systemydelser
Introduktion til systemydelser 25. februar 2015 MSO/CPL 1. Indledning... 2 2. Systemydelser... 2 2.1 Reservetyper... 3 2.2 Manuelle reserver... 4 2.2.1 Indkøb af manuel reserve... 4 2.3 Regulerkraftmarkedet...
Læs mereWorkshop. Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet
Workshop Integration af ny teknologi på systemydelsesmarkedet 1 Dagsorden Introduktion og velkomst ved Peter Markussen, afdelingsleder i Systemydelser Rammer og formål med pilotprojektet ved Christina
Læs mereLEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo
LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg
Læs merePrisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S
25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen
Læs mere1. At sikre backup for leverance af FRR-A via SK4 2. At forberede det danske marked for FRR-A til fremtidig, international handel
Til Energitilsynet Anmeldelse af metode for indkøb af leveringsevne for sekundær reserve (FRR-A) Med henvisning til Elforsyningslovens 73a anmoder Energinet.dk hermed Energitilsynet om godkendelse af metode
Læs mereForskrift A: Principper for elmarkedet
Forskrift A: Principper for elmarkedet December 2007 Rev. 1 Juni 2006 Nov. 2006 Jan. 2007 Jan. 2007 DATE LEG/MRP LEG/MRP LEG LSO NAME Sep./Okt. 2006 LEG/MRP REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED
Læs mereElmarkedsstatistik 2016
Elmarkedsstatistik 216 Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og beskæftigelse i fjernvarmebranchen. Grøn
Læs mereEvaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen. Workshop den 10. december 2015
Evaluering af reservation på Skagerrak-forbindelsen Workshop den 10. december 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst ved Peter Markussen 2. Resultater fra Energinet.dk evaluering 3. Eventuelt 4. Frokost 2 Velkomst
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereForsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller. Dato - Dok.nr. 1
Forsyningssikkerhed- Energinet.dks modeller Dato - Dok.nr. 1 Agenda Energinet.dk s målsætninger for forsyningssikkerhed Modeller til beregning af forsyningssikkerhed Usikkerhed i forhold til forsyningssikkerhed
Læs mereHarmoniseret balanceafregning v1.0. 1. Intro. 5. august 2008 MRP/LRO
Harmoniseret balanceafregning v1.0 5. august 2008 MRP/LRO 1. Intro Dette notat kan betragtes som et baggrundsnotat til præsentationen Harmoniseret balanceafregning på Energinet.dk aktørseminar den 24.6.2008.
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mereDONG Energy høringsvar på metodenotat om Skagerrak 4 reservation
Energinet.dk C/O Sisse Carlsen Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia DONG Energy Thermal Power A/S Kraftværksvej 53 7000 Fredericia Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 Fax +45 99 55 00 11 www.dongenergy.dk CVR-nr.
Læs mereNormaldriftsreserver anvendes til at opretholde normale driftsforhold og er aktive i alle driftstimer. Normaldriftsreserver består af:
Til Fra Kopi Energitilsynet Henrik Thomsen Energinet.dk Annette Ikast Per Johansen Pia Houbak Indkøb af systemydelser for 2005 1. november 2005 1. Behov for systemydelser Fastsættelse af behovet for systemydelser
Læs mereVindkraftens markedsværdi
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 106 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 151 Offentligt Vindkraftens markedsværdi Danmarks centrale placering
Læs mereKapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen
Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,
Læs merePrisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S
22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel
Læs mereMarkedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk
Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase
Læs mereIndhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft
DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi
Læs mereFleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Fleksibelt og effektivt energiforbrug Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd To temaer i denne workshop Tema 1: Hvilke fleksibiliteter har vi brug for? Hvem kan levere dem? Tema 2: Ændring af regulering
Læs mereAnalyse af markedet for frekvensstyrede
Sekretariatet for Energitilsynet Analyse af markedet for frekvensstyrede reserver i Danmark Oktober 2013 Arbejdspapir 1/2013 Side 1 af 36 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Beskrivelse af synkronområder
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mereMarkedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:
Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og
Læs mereEnerginet.dk - opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse
Punkt 5 Energitilsynets møde den 30. oktober 2012 15. oktober 2011 ENGROS 12/07737 /HTH /PR Energinet.dk - opfølgning på metodegodkendelse af reservation af intra-day kapacitet på den elektriske Storebæltsforbindelse
Læs mereDen nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 236 Offentligt Forår 2006 Den nordiske elbørs og den nordiske model for et liberaliseret elmarked Artiklens illustrationer er anbragt bagerst 1. Markedet
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereEvaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen
Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse
Læs mereSystemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser
Systemydelser til levering i Danmark Udbudsbetingelser Gældende fra 1. juni 2015 Dok. 13/80940-84 1/43 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 3 1. Systemydelser... 4 1.1 Primær reserve, DK1... 5 1.2 FRR-A
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereLavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen
Markedsrapporten Nr. 14 November 26 Elmarkedet i november: Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen I november fortsatte tendensen fra oktober med øget nedbør
Læs mereINVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015
INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har
Læs mereLavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder
Markedsrapporten Nr. 13 Oktober 6 Elmarkedet i oktober: Lavere forward-priser for vinteren på grund af forventninger om høje nedbørsmængder Vejrforhold var den vigtigste faktor for prisdannelsen på elmarkedet
Læs mereFælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002
Fælles balancehåndtering i Norden Særtryk af specialartikel i Nordels årsberetning 2002 Forbrug Produktion Fælles balancehåndtering i Norden I Nordel indførte man i september 2002 nye principper for disponeringen
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina Detlefsen
Læs mereDet nordiske elmarked
Skatteudvalget EPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Det nordiske elmarked Anders Plejdrup Houmøller Markedschef Nord Pool Spot Danmark Det fysiske elsystem: Transportsystem og nettariffer. Regulerkraft
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereAktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november 2015
Aktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst 2. Energinet.dk s analyse af behovet for systembærende enheder 3. Dialog vedrørende ændring af udbudsbetingelser
Læs merePROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER
Prognoser for systemydelser 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 PROGNOSER FOR SYSTEMYDELSER Dato: 23/2 2017 INDHOLD Forfatter:
Læs mereWorkshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet
Workshop om systemydelser - Opsamling på gruppearbejdet Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Bemærk: Denne præsentation opsummerer vurderinger, forslag og ideer fra aktørernes gruppedrøftelser.
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereIntelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel
Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,
Læs merePuljen fordeles i form af tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg til konkrete solcelleanlæg.
N O T AT 10. marts 2014 Forsyning Forklarende notat om reglerne om 20 MW-puljen i udkast til bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november
Læs mereDANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT
DANSKE ERFARINGER MED INTEGRATION AF VINDKRAFT Energikonference, Torshavn, 7. April 2017 Peter Jørgensen, Vice President, Associated Activities Danske erfaringer med integration af vindkraft April 2017
Læs mereKonceptpapir for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark
Konceptpapir for indkøb af strategiske reserver i Østdanmark 4. september 2014 KTH/ULM/JKL Dok. 14/18250-11 1/24 Indhold 1.... Indledning 4 1.1... Hovedelementer i modellen... 4 1.2... Behov for strategiske
Læs mereFremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk
Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende
Læs mereForsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power
Forsyningssikkerhed og forretningsudvikling inden for dansk energi Thomas Dalsgaard, Koncerndirektør, DONG Energy Thermal Power 22. marts 2013, Energinet.dk Strategikonference DONG Energy strategi 2020
Læs mereMarkedet for vindenergi
Markedet for vindenergi IDA Det Nordeuropæiske marked for energi og ressourcer 5. februar 2015 Martin Risum Bøndergaard Energiøkonomisk konsulent Vindmølleindustrien Hvem er Vindmølleindustrien? Vi: -
Læs mereDansk forsyningssikkerhed i fremtiden. Charlotte Søndergren Dansk Energi
Dansk forsyningssikkerhed i fremtiden Charlotte Søndergren Dansk Energi Væsentlige pointer Levering af el til forbrugerne til enhver tid i et energisystem under stor forandring. Kræver investeringer og
Læs mereDet danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk
Det danske behov for systemydelser Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Danmark et ben i hver elektrisk lejr Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden i hele Danmark Kendetegn
Læs mereDen Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft
Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 233 Offentligt. 50 pct. vind i 2025. Ea Energianalyse a/s
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 233 Offentligt 50 pct. vind i 2025 Ea Energianalyse a/s Udgiver Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal 1, 1. sal 1220 København K Tlf.: 88 70 70 83 Fax:
Læs mereAf chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen
Indblik Frederiksberg 17. oktober 2014 Danske el-net foran stor investeringspukkel Af chefkonsulent Jens Zoëga Hansen og konsulent Holger N. Jensen De danske elnet leverede i 2013 en rekordhøj stabilitet.
Læs mereEftersyn af det nordiske regulerkraftmarked. Thomas Elgaard Markedsudvikling, Energinet.dk
Eftersyn af det nordiske regulerkraftmarked Thomas Elgaard Markedsudvikling, Energinet.dk 1 Baggrund De nordiske TSOer ønsker et 100.000 km eftersyn af regulerkraftmarkedet - fra markedsvinkel To personer
Læs mere15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning
15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mereDet danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?
Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet
Læs mereHåndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser
Til Energitilsynets sekretariat. Håndtering af begrænsninger i handelskapaciteten på Skagerrak-forbindelsen og levering af systemydelser 30. april 2015 SKL/SKL Dette notat beskriver håndteringen af leveringen
Læs mereOpdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen. 1. Indledning. 2. Opsummering.
Til Energitilsynet Opdatering af evaluering af fysiske transmissionsrettigheder på Storebæltsforbindelsen 10. juli 2015 NFL/NFL 1. Indledning Energinet.dk sender hermed opdateringen af evalueringen af
Læs mereIntroduktion til elmarkedet
Introduktion til elmarkedet 1. Indledning... 2 1.1 Det danske elsystem... 2 1.2 Vejen fra producent til forbruger... 3 1.3 Rollerne på elmarkedet... 3 1.4 Balanceansvar og planer... 4 14. april 2016 2.
Læs mereVOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION
Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision
Læs mereMarkedet for manuelle elreserver er brudt sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 187 Offentligt Foreningen for Regulerkraftanlæg i Danmark Markedet for manuelle elreserver er brudt sammen Brancheforeningen for Regulerkraftanlæg
Læs mereFremtidens systemydelser
Fremtidens systemydelser - en kommentar fra Dansk Energi Ph.d. Stine Grenaa Jensen Dansk Energi Stikord 15 minutter Visioner Barrierer (hvad skal der til?) Hvor er vi om 5 år? Hvad kræver det? Den ideelle
Læs mereHøjere prisloft i elmarkedet
Til Markedsarbejdsgruppen Højere prisloft i elmarkedet Dette notat beskriver formålet med et højere prisloft, principper for at fastlægge prisloft og prisbund samt den videre proces. Energinet.dk vil arbejde
Læs mereEuropæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi
Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor
Læs mereInternt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder
Internt notat Markedsdesign Dato: 9. Marts 2005 Sagsnr.: - Dok.nr.: 218874 v4 Reference: SDK/GIA/JCH Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder
Læs mereHøringsnotat vedrørende metode til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen
Til Energitilsynet og markedsaktører Høringsnotat vedrørende metode til evaluering af reservation på Skagerrak-4 forbindelsen 6. november 2015 SKL-HKN-JPE-SCR/SCR Energinet.dk gennemførte en høring af
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereSamspil mellem el og varme
Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen
Læs mereJ.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP
VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen
Læs mereDen Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske
Læs mereSmart Grid i Danmark Perspektiver
Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både
Læs mereAnalyse af Elsam A/S og Energi E2 A/S' adfærd på markederne for elspot i 2000 og 2001
Analyse af Elsam A/S og Energi E2 A/S' adfærd på markederne for elspot i 2000 og 2001 Journal nr. 3/1120-0100-0776 og 3/1120-0204-0089/Energi 2/lsu Rådsmøde den 26. marts 2003 Indholdsfortegnelse Resumé
Læs mereVi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.
1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,
Læs mereSmart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi
Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi
Læs mereVindkraftens Markedsværdi
Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan
Læs mereAtt: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: Doknr: d januar 2016
Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Att: Sisse Carlsen Dok. ansvarlig: CDW Sekretær: ILA Sagsnr: 2010-221 Doknr: d2015-14423-11.0 11. januar 2016 Høringssvar: Energinet.dk s foreløbige evaluering
Læs mereEnerginet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver. 1. Indledning. Til. 28. november 2013 Revideret 7. april og 25. august 2014 JSS/JSS
Til Energinet.dk s indkøb af frekvensstyrede reserver 1. Indledning Svenska Kraftnät og Energinet.dk indførte i oktober 2012 et fælles indkøb af frekvensstyrede reserver frekvensstyret normaldriftsreserve
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereINTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER
Introduktion til systemydelser 1/12 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT +45 70 10 22 44 info@energinet.dk Vat-no. 28 98 06 71 INTRODUKTION TIL SYSTEMYDELSER Dato: 10/3 2017 INDHOLD
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 59 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 59 Offentligt Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 CVR-nr: 59 77 87 14 ens@ens.dk www.ens.dk Indholdsfortegnelse:
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereFremtidens markedsdesign
Fremtidens markedsdesign Aktørmøde 11. oktober 2012 Thomas Elgaard 1 Fysik Marked Tanker bag projekt: Velkendt problemstilling > er undersøgt løbende Kender vi udfordringerne og potentielle løsninger på
Læs mereom ENERGISElSKAbERNES fibernet
6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereBaggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015
Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Afbrudsstatistik og forsyningssikkerhed i historisk perspektiv 1. Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til Energinet.dk
Læs mereUdvikling i dansk vindenergi siden 2009
Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.
Læs mereReferat af aktørmøde. Dagsorden. 1. Velkomst. 2. Markedskobling og den fremtidige kobling til CWE-området. Tid Onsdag, den 16. juni 2010.
Referat af aktørmøde Tid Onsdag, den 16. juni 2010 Sted Quality Hotel Park, Middelfart Deltagere Se deltagerliste i bilag 1 Referent Henning Parbo Dagsorden 1. Velkomst 2. Markedskobling og den fremtidige
Læs mereElinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner
Elinfrastrukturudvalgets hovedkonklusioner 3. april 2008 Principper for den fremtidige udbygning og kabellægning af det overordnede elnet Overordnede betragtninger - Udbygningen af elnettet skal ske gennem
Læs mere