Vidensbehov inden for Trafik, Transport og Logistik

Transkript

1 Vidensbehov inden for Trafik, Transport og Logistik Transportøkonomisk Forening April 2002

2 2

3 Forord Transportøkonomisk Forening tog i 2001 initiativ til et projekt, der havde til formål at skabe en behovsorienteret beskrivelse af og debat om nødvendig ny viden og vidensformidling inden for trafik, transport og logistik (TTL). TØF s initiativ skal ses i lyset af, at det såvel i privat som offentligt regi gælder, at nødvendig viden skal være tilgængelig, så der kan træffes beslutninger af tilstrækkelig høj kvalitet. Hertil kommer, at viden også i stigende grad indgår i udvikling af forretningsprocesser, produkter og organisation. Den rette viden til rette tid er derfor afgørende for virksomheder, institutioner, organisationer mv., som beskæftiger sig med trafik, transport og logistik. Imidlertid findes der ikke noget samlet overblik over, hvilke vidensbehov der er påtrængende i de forskellige grene af trafik- og transportsektoren, hvorledes denne viden i dag er tilgængelig, og hvordan den indhentes af virksomhederne. TØF ønskede derfor, at kortlægge betydningen af ny viden, hvordan ny viden indhentes samt centrale vidensbehov i TTL-sektoren. Hermed ville TØF bidrage til at sætte fokus på behovet for en samlet videnspolitik for sektoren. I 2001 gennemførte TØF følgende initiativer: Der blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt TØF s medlemmer om betydning af ny viden, og hvordan denne blev indhentet. En række personer og institutioner blev bedt om skriftligt at komme med bud på vidensbehov inden for deres område På en konference blev resultaterne herfra holdt op mod indlæg fra ministerier, interessenter og forskere i Danmark. Desuden blev forsknings- og innovationspolitikken i Sverige præsenteret som et internationalt eksempel. TØF har således fundet det nødvendigt at angribe forskning, vidensdannelse og vidensformidling inden for TTL ud fra en ny vinkel, der som nævnt har udgangspunkt i brugernes behov. Denne vinkel har ikke hidtil været fremherskende, når det gælder dansk transportforskning. Her har debatten ofte drejet sig om strukturen af forskningen og de samlede ressourcer til formålet. Det er ganske vist vigtige spørgsmål, men det er TØF s vurdering, at en for ensidig fokus på denne synsvinkel kan indebære risiko for, at vidensområdet ikke får tilstrækkelig samfundsmæssig prioritet. De aktiviteter, som TØF gennemførte i 2001 viste, at en mere proaktiv indsats for en samlet videnspolitik på TTL-området er en vigtig udfordring for Danmark. Det skal ses i lyset af sektorens store betydning samt i lyset af, at konferencen efterlod det indtryk, at der er både behov for og potentiale til en helhedsorienteret indsats. Indlægget på konferencen om svensk forsknings- og innovationspolitik illustrerede, at en konsistent forsknings- og vidensstrategi bør ses i sammenhæng med bredere samfundsmæssige og strategiske mål. TØF er opmærksom på, at når det gælder netop forskning, føres en klassisk diskussion om, hvor vidt forskningen skal være behovsdrevet eller ej. Det er ikke TØF s hensigt at 3

4 4

5 blande sig i den diskussion, men vi vil gerne medvirke til en ny dialog mellem forskere, politikere og andre beslutningstagere om de vidensbehov, der trænger sig på, og hvordan disse behov skal gribes an. Vidensbehov i Danmark opfyldes ikke blot gennem forskning i Danmark, men også gennem udførelse af forskning andre steder i verden og formidling af resultater herfra. Opfyldelse af vidensbehov omfatter også videnformidling via undersøgelser, analyser, best practice eksempler, mv. Nødvendig ny viden inden for TTL er altså ikke udelukkende forskningsbaseret. I denne publikation er der nu dokumenteret en status for TØF s vidensprojekt. Forskning, vidensdannelse og vidensformidling bliver fremover meget centrale emner for konkurrencedygtighed og udvikling af hele TTL-sektoren. Med nærværende rapport som udgangspunkt opfordrer TØF til etablering af en mere strategisk funderet videnspolitik på TTL-området. Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra følgende parter: Hedorfs Fond har været hovedbidragyder. Øvrige bidragydere: Banestyrelsen Center for Anvendt Logistik- og Transportforskning (CALT) COWI DSB Danmarks TransportForskning (DTF) Dansk Transport og Logistik (DTL) Dansk Industri (DI) Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) International Transport Danmark (ITD) Rambøll Nyvig Vejdirektoratet. TØF takker alle disse bidragydere, uden hvis velvilje, hjælp og økonomiske støtte projektet ikke havde kunnet realiseres. Samtidig takker TØF alle de personer og institutioner, der har bidraget aktivt med skriftlige indlæg eller medvirket ved gennemførelse af videnskonferencen den 13. september TØF har i denne rapport forestået en redaktionel sammenstilling af såvel mundtlige som skriftlige bidrag. Knud Erik Andersen Formand for TØF s bestyrelse 5

6 Vidensbehov inden for Trafik, Transport og Logistik Transportøkonomisk Forening, april 2002 Udgivet af Transportøkonomisk Forening Rådhusstræde 4a 1466 København K Tlf Fax toef@toef.dk Trykt hos Tørring Bogtrykkeri ISBN Vidensbehov inden for Trafik, Transport og Logistik findes i en trykt og en elektronisk version. Den trykte version kan bestilles hos Transportøkonomisk Forening. Den elektroniske version kan downloades fra webstedet i PDF-format. 6

7 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indhold Introduktion Sammenfatning Generelt Medlemsanalysen Vidensbehov Medlemsanalysen Vidensbehov i fem delsektorer Generelle observationer Infrastrukturejere Transportkøbere Transportoperatører Transportrelaterede erhverv Brugere, myndigheder m.v Tværgående indlæg Transportforskning i Sverige

8 8

9 1. Introduktion Viden er blevet en stadig vigtigere konkurrenceparameter i erhvervslivet og i den offentlige administration. På en række erhvervsområder som f.eks. medicin, IT og bioteknologi har der i længere tid været en tæt sammenhæng mellem offentlig og privat forskning og erhvervsudvikling. I transportsektoren har denne sammenhæng ikke stået særlig stærkt. En medvirkende årsag kan være, at transportsektoren er præget af mange ret forskellige delsektorer. Endvidere er der mange små eller mellemstore virksomheder, hvis kompetence i betydelig grad bygger på egen erfaringsopsamling. I sådanne virksomheder har der ikke hidtil i større omfang været behov for systematisk opsamling af teoretisk funderet viden. Det er dog ved at ændre sig bl.a. på grund af stigende krav i et internationalt og konkurrencepræget marked. Det, der primært har præget forskningsindsatsen på TTL-området i Danmark, har været tilvejebringelse af beslutningsstøtte til politikere og offentlige instanser, mens sammenhængen mellem offentlig forskning og erhvervslivets rammebetingelser har været mindre fremtrædende. På dette område er der stor forskel mellem eksempelvis Sverige og Danmark. I 1999 kom Betænkning nr. 1368: "Dansk Transportforskning status og visioner". Betænkningen fokuserede især på en konstateret uhensigtsmæssig struktur i transportforskningen. Den nationale delstrategi for transportforskningen kom i efteråret Den dannede baggrund for bl.a. oprettelsen af Danmarks TransportForskning (DTF). Aktivitetsgrundlaget for DTF omfattede primært forskning i emner med relation til beslutningsstøtte til det politisk/administrative niveau og med et mål om at kunne publicere resultater i internationale tidsskrifter. De vidensbehov, som TØF har kunnet registrere i sin medlemskreds, omfatter også aktiviteterne hos DTF men går betydeligt videre og bredere ud. Projektet Fremtidens Vidensbehov blev struktureret i tre elementer: 1. en generel undersøgelse af vidensbehovet hos TØF s ca medlemmer, gennemført ved hjælp af spørgeskemaer 2. en oversigt over fem delsektorers aktuelle behov baseret på bl.a. skriftlige indlæg. De fem sektorer er infrastrukturejere transportkøbere transportoperatører transportrelaterede erhverv brugere, myndigheder m.fl. 9

10 3. en konference om emnet den 13. september 2001 Alle tre hovedelementer er dokumenteret i nærværende rapport. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i juni Ud af 1180 udsendte skemaer blev der modtaget 229 besvarelser. CALT (Center for Anvendt Logistik- og Transportforskning) har behandlet spørgeskemaerne og udformet en teknisk resultatrapport. TØF rettede henvendelse til en række nøglepersoner på de fem nævnte områder om at fremkomme med mere detaljerede beskrivelser af vidensbehovet på deres område. TØF modtog 22 skriftlige indlæg i perioden juni-oktober Konferencen Fremtidens vidensbehov inden for Trafik, Transport og Logistik blev afholdt i København den 13. september med 110 deltagere. Konferencens idé var at opsamle og opsummere vidensbehovene fra de fem delsektorer og diskutere disse behov med transportforskere og beslutningstagere på forskningsområdet. 10

11 2. Sammenfatning 2.1 Generelt TØF s projekt om fremtidens vidensbehov inden for trafik, transport og logistik har vist, at efterspørgslen efter ny viden er endog meget stor i transportsektoren. Antallet af registrerede emner er stort med faglig spændvidde og mange niveauer. Undersøgelsen har også afdækket et stort behov for bedre formidling af ny og eksisterende viden på kryds og tværs i sektoren og på mange niveauer, lige fra chaufføruddannelse til modellering af trafikefterspørgsel. Der kan ud fra undersøgelsen identificeres en række vidensbehov af tværgående karakter, bl.a. et gennemgående ønske om et bedre datagrundlag. Langt de fleste af de angivne behovsområder er dog specifikke for delsektorer enten som videreudvikling af eksisterende vidensbaser eller som analyser af hidtil upåagtede delsektorer. Kun en del af det afdækkede vidensbehov er orienteret direkte mod transportforskning. Samtidig viser undersøgelsen, at ny viden kun i begrænset omfang behandles systematisk som en nøglefaktor af betydning for virksomhedernes konkurrencesituation. Sektoren er opdelt i mange adskilte delsektorer: transportkøbere, transportsælgere, myndigheder, organisationer mv., alle med begrænset indbyrdes kontakt. Hverken internationalisering eller systematisk brug af IT-værktøjer er for alvor slået igennem i sektoren, selv om der naturligvis er mange eksempler på, at det rent faktisk er sket specielt i de større organisationer og firmaer. I delsektorer som søfart og vejadministration er vidensorienteringen dog slået relativt tydelig igennem. Herudover er branche- og interesseforeningerne i højere grad vidensorienterede end deres medlemmer. Udviklingen kan ses i forlængelse af de omstillingsprocesser, som de senere års deregulering af en række delsektorer har medført. Der forestår derfor en stor opgave med at inspirere og understøtte transportsektorens omstilling til videns- og netværkssamfundets vilkår. Nøgleaktører i denne proces vil være myndigheder, organisationer og transportforskere, uanset om processens energi kommer oppefra eller nedefra. TØF s undersøgelse indikerer, at der mangler ressourcer, fokus og indbyrdes dialog mellem de nævnte nøgleaktører. Myndighederne synes koncentreret om at få dækket eget vidensbehov. Dette har eksempelvis været et væsentligt motiv til oprettelsen af Danmarks TransportForskning. En mere strategisk begrundet og målrettet koordinering af transportforskning og vidensformidling i transportsektoren har ikke stået højt på den politiske eller administrative dagsorden. Organisationerne i transportsektoren har i de senere år forøget indsatsen for vidensopbygning og vidensformidling. Det er især den specifikke viden for delsektorer, som her er i fokus. Også her er vidensopbygning og vidensformidling en konjunkturfølsom aktivitet. 11

12 Transportforskningen i Danmark har i de seneste ti år været i en opbygningsfase, men er stadig langt fra det indsatsniveau, som ses i vore nabolande. Senest har opbygningen af stabile transportforskningsmiljøer været udsat for statslige nedskæringer i Der er tilsyneladende kun en beskeden dialog mellem myndigheder, forskning og transportsektorens praktikere om ny viden og mål og midler på området. Konferencen den 13. september 2001 viste, at der er et behov for en langt mere intens dialog mellem parterne. Konferencen viste også, at kortsigtede mål og hensyn ofte skygger for de større perspektiver. Det svenske koncept om innovationssystemer (se kapitel 5) var det nærmeste, konferencen kom på et konkret forslag, som kan give ny energi og inspiration til vidensopbygningen og vidensformidlingen i den danske transportsektor. TØF s projekt har vist, at der findes store udækkede vidensbehov i transportsektoren. Der er derfor behov for et eftersyn af sigtet med den statslige forskningspolitik på området. Hvilke behov skal prioriteres, hvilke skal ikke? En anden meget central udfordring er vurdering af mulighederne for initiativer til at forbedre formidlingen af ny og eksisterende viden. Dette emne er formentlig det mest oversete set i forhold til behovets ret massive omfang. 2.2 Medlemsanalysen TØF s spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne giver sig ikke ud for at være videnskabelig eller statistisk signifikant. Alligevel giver undersøgelsen vigtige indikationer om transportsektorens holdninger og praksis i forhold til behovet for og brug af ny viden. Der blev udsendt spørgeskemaer til 1180 adresser efter TØF s medlemsdatabase. 229 udfyldte skemaer blev returneret. Da en del af medlemsdatabasen består af prøvemedlemmer og da en række firmaer har flere personer registreret, opfattes svarprocenten som tilfredsstillende. Således har 33 pct. af TØF's firmamedlemmer indsendt svar. Segmenterede resultater er stabile og logiske i forhold til andre undersøgelser, hvilket også indikerer en tilstrækkelig stikprøve. De vigtigste resultater fra medlemsanalysen kan opsummeres således at ny viden anses for en væsentligt konkurrenceparameter medarbejderes personlige netværk er den væsentligste kilde til ny viden efteruddannelse, konferencer og faglige tidsskifter er vigtige kilder til ny viden internettet vurderes højt, men bruges ikke meget som kilde til ny viden systematisk opsamling og anvendelse af ny viden står svagt resultater fra transportforskningen anvendes kun i begrænset omfang transportforskningen vurderes som ikke-anvendelsesorienteret 12

13 Virksomhedernes medarbejdere vurderes - ikke overraskende - som den vigtigste ressource og omdrejningspunktet i virksomhedernes vidensstrategier. Personalepolitik og uddannelsespolitik vil være nøglefaktorer i transportsektoren i fremtidens konkurrence. Medlemsanalysen er nærmere omtalt i kapitel Vidensbehov Ud af de observerede behov kan uddrages nogle gennemgående og tværgående temaer, som opsummeres her: Generelt Formidling og dialog Mere formidling er et klart ønske fra alle sider både af eksisterende og af ny viden. Der er forskellige meninger om, hvordan denne formidling skal foregå.. Der er bred enighed om behovet for at styrke dialogen mellem forskere, myndigheder og transportsektorens aktører. Markant forbedret trafik- og transportstatistik Der er bred enighed om at efterlyse et mere dækkende, troværdigt og standardiseret datagrundlag - også på tværs af transportformerne. Den nuværende transportstatistik sætter betydelige begrænsninger for forskning, udvikling og strategiske analyser på området. Intermodalitet Der er stor interesse for samarbejdet og samspillet mellem transportformerne både i forhold til infrastrukturen (terminaler, havne) og i forhold til driftsformer og koncepter. Analyser af barrierer for intermodale løsninger er vigtige. På godssiden efterspørges integrerede lager- og godstransportmodeller, på passagersiden er passagerinformation og den sømløse rejse i fokus. Bæredygtighed og miljøfaktorer Konsistente metoder til opgørelse af miljøfaktorer efterlyses. Miljødata vil få større troværdighed og anvendelighed ved brug af fælles standarder og ensartet kvalitet. Herudover er der ønsker om bredere analyser af begrebet bæredygtighed. Adfærd og brugerkrav Der er et bredt udtalt behov for mere viden fra samfundsvidenskabernes område. Der savnes bl.a. viden om trafikantadfærd, brugernes præferencer og værdier, påvirkningsmuligheder, kampagners effekt og lignende. 13

14 2.3.2 Vidensbehov i fem delsektorer Udvalgte centrale vidensbehov: 1. Infrastrukturejere bedre værktøjer til at beskrive fremtidigt trafikniveau og fremtidige trafikstrømme trafiktekniske metoder til at forbedre trafikafviklingen i overbelastede transportnet, kapacitetsvurdering af vejnet, trafikstyring, trafikoptimering samfundsøkonomiske analyser - udvikling, standardisering og integration på tværs af transportformer udviklingsmodeller for infrastrukturens nedslidning trafikinformation - metoder til korttidsprognoser for trafikafviklingens kvalitet målsætninger for fremkommelighed - standardisering af metoder til måling af fremkommelighed, analyse af politiske processer og implikationer af målsætninger standardisering af miljøvurderinger adfærdsanalyser - parkering, restriktioner, kollektivt trafiktilbud, kørselsafgifter mv. havne - organisationsformer, fiskerihavne, trafikhavne trafikhavne - organisations og samarbejdsudvikling søfart og intermodalitet - vidensopbygning om miljøvenlig søfart 2. Transportkøbere - private transportkøbernes behov er ikke slået igennem i forskning og videnformidling der mangler egentlige transportuddannelser, eksempelvis HD i transportøkonomi transportjura er afgørende for faget, men forsømt inden for transportforskningen løsning af trængselsproblemer udvikling af styrings- og ledelsesværktøjer international afgiftsstruktur standardisering af data - offentlige udformning af trafikterminaler er et forsømt område metodeudvikling for systematisk revision af trafikudbud i forhold til kundepræferencer markedsføringsmetoder, prissætning og prisdifferentiering indkøbsteknik udbudskrav, der sikrer kvalitet, kundefokus og kreativitet 3. Transportoperatører ny viden skal bearbejdes, så medarbejderne i erhvervet nemt kan nyttiggøre den juridiske, tekniske og organisatoriske barrierer for intermodale løsninger bør undersøges mere vekselvirkning mellem praktisk erfaring og teoretisk vidensdannelse 14

15 best practice eksempler metoder til optimering af kapacitetsudnyttelse i lastbilerhvervet økonomistyring og forretningsstrategi viden om regler, aftaler, kontrakter og transportjura bedre statistisk beskrivelse af transportmarkedet konkurrencesituationen nationalt/ internationalt fremtidsscenarier for transportformerne forskning inden for søfart ud fra et anvendelsesorienteret program forskning, udvikling, prototype og applikation skal foregå i et tidsmæssigt komprimeret forløb metoder til transportoptimering, herunder IT værktøjer analyser af kontraktstyring - rollefordeling mellem udbyder og operatør udviklingslæring i transportsektoren med inspiration fra andre sektorer 4. Transportrelaterede erhverv standardisering af datagrundlag og vedligeholdelse af databaser sammenhæng mellem forskere og praktikeres indsats udvikling af vej- og trafikteknik samt planlægning pilotprojekter vedrørende trafikstyring og trafikinformatik udvikling af Mobility Management industripolitisk vinkel på trafik- og transportudvikling 5. Brugere, myndigheder m. fl. transportstatistikken er stærkt mangelfuld både hvad angår person- og godstrafik metoder til konsekvensberegning af trafikpolitiske forslag transportforskningen koncentrerer sig alene om et hjørne af et stort problemområde bilens samfundsmæssige og samfundsøkonomiske betydning trafikinformatikkens potentiale og betydning uddannelser på transportområdet Vidensbehovene i ovennævnte delsektorer er mere detaljeret beskrevet i kapitel 4. 15

16 16

17 3. Medlemsanalysen TØF s spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmerne giver sig ikke ud for at være videnskabelig eller statistisk signifikant. Undersøgelsen er derimod egnet til at dokumentere tendenser på et område, som aldrig før har været systematisk undersøgt, nemlig behov og anvendelse af ny viden inden for trafik, transport og logistik. Spørgeskemaundersøgelsens 38 spørgsmål havde til formål af afdække transportsektorens holdninger til og anvendelse af ny viden. En del af spørgsmålene rettede sig specifikt mod sektorens anvendelse af forskningsresultater. Der blev udsendt spørgeskemaer til 1180 adresser efter TØF s medlemsdatabase. 229 udfyldte skemaer blev returneret. Da en del af medlemsdatabasen består af prøvemedlemmer, og da en række firmaer har flere personer registreret, opfattes svarprocenten som tilfredsstillende. Således har 33 pct. af TØF's firmamedlemmer indsendt svar. Segmenterede resultater er stabile og logiske i forhold til andre undersøgelser, hvilket også indikerer en tilstrækkelig stikprøve. Medlemskab af TØF kan med en vis forsigtighed tolkes som udtryk for en opsøgende holdning til erfaringsudveksling og ny viden. TØF s medlemmer må derfor tendentielt anses for mere positivt indstillet over for bl.a. ny viden, forskningsresultater og deltagelse i faglige netværk i forhold til gennemsnittet af transportsektoren. Analysen blev gennemført ved, at respondenterne blev stillet over for en række udsagn, hvortil man kunne svare: "helt enig" ( 3,0) "enig" ( 1,5) "både og" ( 0,0) "uenig" (-1,5) "helt uenig" (-3,0) I den efterfølgende behandling af spørgeskemaerne er anvendt de talværdier, der er angivet i paranteserne, til at beregne et gennemsnit. Nedenstående er der enkelte steder angivet en talværdi, der således svarer til gennemsnittet af de afgivne svar, jf. ovenstående. Tema 1: Virksomhedens vidensbehov Der viser sig en meget klar erkendelse af, at ny viden og teknologi er en væsentlig konkurrenceparameter (2,1). Når vi ser fem år frem i virksomhedernes liv, er der stadig stor vægt på betydningen (1,7), men det er alligevel overraskende, at der forventes et lille fald i betydning. 17

18 Ny viden og teknologi bruges til at udvikle nye produkter og services (1,5) udvikle metoder og processer (1,5) udvikle organisation og samarbejde (1,3) Tema 2: Hvorledes indhentes viden generelt Det er en tydelig tendens til, at medarbejdernes danske netværk er den primære kilde til ny viden (1,1). Det internationale netværk er noget svagere, når det angår ny viden (0,4). Med hensyn til procedurer og systematik omkring håndtering af ny viden ser det ud til at spredning af ny viden, der er kommet ind i virksomheden, fungerer nogenlunde (0,7). Derimod ser det problematisk ud med hensyn til en beskrevet systematik og procedure til indsamling af ny viden (-0,5). Tema 3: Hvorledes er viden indhentet konkret de sidste 12 måneder De væsentligste kilder til inspiration og anvendelse i virksomheden kommer fra deltagelse i kurser og efteruddannelse, danske konferencer og ud fra læsning af danske tidsskrifter, artikler mv. Derimod er der ikke ret megen viden, der indhentes fra tilsvarende internationale kilder. Der er heller ikke megen respons fra læsning af danske rapporter. Eksterne konsulenter ser heller ikke ud til bidrage væsentligt med vidensformidling. Tema 4: Betydning af internettet Internettet bedømmes i stor udstrækning til at være en god og effektiv kilde til at få del i ny viden. Der er også en rimelig klar tendens til, at internettet vurderes til at kunne blive det mest benyttede medium for ny viden. Set i forhold til denne ret klare udmelding er det lidt overraskende, at der, når spørgsmålet angår netsteder og portaler, er en ret neutral tilbagemelding på betydningen af internettet i forhold til indsamling af ny viden. Der er en svag tendens til, at "almindelige" netsteder er de mest interessante med en lille overvægt til de danske netsteder, mens egentlige portaler rangerer lavere. Tema 5: Betydning af dansk forskning Der er ingen markante meldinger om betydningen af dansk forskning. Resultater fra dansk forskning har en vis betydning (0,7), og der efterspørges resultater af nye temaer i dansk forskning (0,6). Men der er direkte negative meldinger, når det gælder anvendelsesorientering af dansk forskning (-0,2), og at dansk forskning dækker virksomhedernes behov (-0,5). Det videnskabelige niveau bedømmes positivt, men trods alt lavt (0,2). Der var en behersket, men positiv forventning til dannelsen af DTF ville få positiv betydning (0,6). En detaljeret dokumentationsrapport kan downloades fra 18

19 4. Vidensbehov i fem delsektorer I dette afsnit opsummeres hovedpunkter fra udvalgte repræsentanter fra fem delsektorer inden for trafik, transport og logistik med udgangspunkt i skriftlige bidrag. Endvidere er der medtaget forsknings- og vidensbehov, som er fremført under fremlæggelse og diskussion under de tilsvarende fem streams på konferencen den 13. september Generelle observationer Blandt de fælles emner, som er gennemgående uanset delsektor, kan fremhæves behov for bedre statistik og datagrundlag for samtlige transportformer bedre kontakt mellem forskerne og transportsektoren bedre formidling af ny viden 4.2 Infrastrukturejere Generelle behov Følgende temaer blev der især fokuseret på: Multimodale trafikefterspørgselsmodeller Udvikling af fælles nationale modeller og prognoseværktøjer, som vil kunne anvendes af mange forskellige aktører. Der blev lagt vægt på fælles datasystemer og databaser. Trafikantadfærd Analyser og prognoser for samfundsudviklingen, bl.a. trafiksikkerhed og effekterne af ny teknologi. Også udviklingen i brugernes/trafikanternes værdier bør analyseres og forudsiges. Evaluering af kampagner og deres effekt. Samfundsøkonomi metoder multimodal indgangsvinkel Tværgående samfundsøkonomiske metoder, som kan give konsistente og gennemskuelige analyser. Herunder udarbejdelse af samfundsmæssige enhedspriser for trafikkens konsekvenser værdien af tid, miljøeffekter mv. Godstrafik og terminaler multimodale Modeller for og krav til multimodale terminaler, både landbaserede og havne. Havne: effektivitet og samarbejde Studier i havnenes organisation, bl.a. indbyrdes samarbejde, samarbejde med brugere af havnen, arbejdsdeling mellem havne og synergieffekter i forbindelse hermed. Uddannelsesbehov Kontakt og dialog mellem forskere og praktikere er begrænset, og derfor bliver vidensudvekslingen for lille. Der er delsektorer med markante uddannelsesproblemer. Vejsekto 19

20 rens problemer med at skaffe tilstrækkelig kompetence inden for vej- og trafikteknik er blot ét eksempel. Store projekter kan finansiere udvikling Udvalgte store projekter kan gøres til forsøgsprojekter, hvor en række nye metoder og nye teknikker afprøves. Endvidere kunne der generelt ved finansieringen af store infrastrukturprojekter afsættes et mindre beløb som en integreret del af den samlede finansiering til udviklingsformål med relationer til projektet. Eksempelvis kunne den forestående udbygningen af motorvejene i hovedstadsområdet benyttes til at starte en sådan proces. Organisering af tværgående fora Der er behov for større fællesskab på tværs af de eksisterende miljøer og faggrænser. Der kunne f.eks. være oprettelse af fælles tværgående fora. Koordineringen af fælles vidensbehov bør forbedres. Vejsektorens "Vejforum" er et forsøg i denne retning Jernbaner Der blev efterspurgt bedre prognosemodeller for trafikniveauer og trafikstrømme. Først og fremmest bør datagrundlaget forbedres og standardiseres for hele trafiksektoren. Herefter bør der udvikles modelværktøjer, som kan bruges af alle transportformer. Samfundsøkonomiske analyser til brug ved sammenligning af investeringer i de forskellige transportformer og effektberegning i den forbindelse er meget ressourcekrævende, og alligevel kan der være stor usikkerhed om resultaterne. Endvidere er der problemer med gennemskueligheden. Der savnes en overordnet model, som er konsistent, og som derfor burde kunne blive mere troværdig også i den politiske debat. Der er særlige problemer og aktuelle vidensbehov knyttet til en målsætning om at optimere vedligeholdelsen af jernbanenettet. Der er behov for at kunne dokumentere og forudsige sliddet på banenettet. Der mangler desuden alment accepterede kvalitetsstandarder. På længere sigt ønskes udviklet modeller for baneinfrastrukturens livscyklus Overordnede veje På trods af, at der er planer om større udbygninger af en række overordnede veje, vil den generelle udfordring blive, at der skal ske en større udnyttelse af de eksisterende veje, fordi udbygningerne ikke forventes at kunne kompensere for trafikvæksten. Endvidere vil de udbygninger, der rent faktisk bliver udført, ofte skulle gennemføres med fuld trafikering under årelange vejarbejder. Det skyldes, at en stigende del af vejbyggeriet fremover vil foregå som udvidelser af eksisterende strækninger. Trafikafviklingsproblemer - enten ved stærkt belastede veje, tilslutningsanlæg mv. samt ved vejarbejder - er derfor et fremtidscenarie, som kræver, at de bedste metoder er til rådighed for afvikling af trafikken. 20

21 Planlægning Der er behov for planlægningsmetoder, der kan tage hensyn til overbelastede net, og som kan integreres med beskrivelse af den kollektive trafik, mulighed for kombinationsrejser m.v. Sammenhæng mellem modeller og muligheden for at gennemføre samfundsøkonomiske beregninger bør udvikles, ligesom hele konceptet for samfundsøkonomiske beregninger bør udvikles og standardiseres. Trafikafvikling (trafikteknik) Trafikafviklingen skal løbende optimeres, så der kan afvikles mest mulig trafik under givne kapacitetsforhold. Det indebærer stort behov for udvikling af trafiktekniske foranstaltninger og trafiktekniske analysemetoder, bl.a. kapacitetsmodeller og forudsigelser af kapacitetsproblemer ved vejarbejder. Trafikinformation Udvikling af korttidsprognoser for vejtrafikken er afgørende for, at såvel erhvervsliv som privatpersoner kan agere rationelt i trafikken - og for en bedre udnyttelse af infrastrukturen. Målsætninger På trafikområdet findes målsætninger for miljø og trafiksikkerhed. Derimod findes der ikke målsætninger for fremkommelighed. En af årsagerne hertil er, at der kun i meget begrænset omfang udføres målinger af fremkommelighed. Med manglende målinger er det en følge, at det er problematisk at opstille målsætninger og at kunne følge op på disse. Der er behov for at udvikle standardiserede målinger af fremkommelighed og udvikling af metoder til brug for politisk stillingtagen til målsætninger for fremkommelighed Regionale veje Forhold, der påvirker/bestemmer trafikvolumen og trafiksammensætning Sammenhængen mellem transportvolumen og infrastrukturkapacitet. Kapacitetsændringers påvirkning af bymønster m.v. Modeller for konsekvenser af ændringer i kapaciteten af trafikfaciliteter. Cost-benefit analyser til prioritering mellem alternative transportformer Kvantitative og kvalitative data vedrørende en række bløde parametre. Forløbet af beslutningsprocesser Interessentanalyser og beslutningsmodeller. Differentierede og brugervendte servicemål for trafikfaciliteter Udvikling af systematisk opbygget servicemanual med beskrivelse af serviceniveauer. Indarbejdelse af bæredygtighed Standardiseret datagrundlag for miljøparametre. 21