Landsråd Kære landsrådsdeltagere. Dagsorden. Valg af dirigenter. Valg af partiformand. Valg af to næstformænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landsråd 2013. Kære landsrådsdeltagere. Dagsorden. Valg af dirigenter. Valg af partiformand. Valg af to næstformænd"

Transkript

1 Landsråd 13

2 Velkomst Dagsorden Landsråd 13 Kære landsrådsdeltagere To spændende valgkampe står foran os. Vi har sammen et stort ansvar for at skabe den styrke, der sikrer Det Konservative Folkeparti fremgang og indflydelse ved både kommunal- og regionsvalget i efteråret og valget til Europaparlamentet næste år. Det er to store udfordringer. Landsrådet i Tivoli Kongrescenter i København bliver stedet, hvor vi vælger vores kandidater og vedtager det politiske grundlag for valgkampen frem mod Europaparlamentet. Det er samtidig stedet, hvor vi lægger en fast kurs frem mod kommunalvalget. Der er stadig et stykke tid til valgplakaterne hænger i bybilledet, men mange steder i landet føres der allerede en målrettet kampagne. Det Konservative Folkepartis kandidater er godt forberedte til den afsluttende kamp om pladserne, og jeg er sikker på, at vi vil blive belønnet på valgdagen for det store og dygtige arbejde, som vores politikere har udført i kommuner og regioner samt Europarlamentet Dagsorden Valg af dirigenter Valg af partiformand Valg af to næstformænd Valg af kandidater til Europa-Parlamentsvalget 14 Politisk drøftelse (herunder indkomne forslag) Nu skal vi sammen vise omgivelserne, at Det Konservative Folkeparti har viljen til at føre en stærk og synlig borgerlig politik på alle politiske niveauer i Danmark. Jeg ser frem til at se jer i København september 13. De bedste hilsener Lars Barfoed 2 3

3 Program Guide Program Guide til Landsrådet Lørdag den 28. september Kl..00 Kl.. Kl Kl. 11. Kl. 12. Kl. 13. Kl Kl Kl. 19. Kl Foyeren åbner Landrådssalen åbner Introduktion for førstegangsdeltagere til Landsrådet v/helge Adam Møller i foyeren Landsrådet åbnes Partiformand Lars Barfoed taler Frokost Landsrådet genoptages Landsrådet suspenderes Happy Hours i Tivoli Bar & Lounge på 2. sal Landsrådsfest Velkomstdrink i foyeren Landsrådsfest dørene åbner til festsalen Landsrådsfesten slutter Søndag den 29. september Kl Kl. 09. Kl..00 Kl Kl. 12. Kl. 13. Foyeren åbner Landsrådssalen åbner Landsrådet genoptages Opstilling af EP-kandidater Indstillingerne sættes til afstemning. Landsrådet forventes afsluttet Bemærk: Ovenstående tider er vejledende og med forbehold for ændringer For første gang skal vi være i det topmoderne Tivoli Congress Center, som ligger på Kalvebod Brygge i hjertet af København. Stedet er kendt for sin gode mad, flotte lokaler, dygtige personale og mange forskellige overnatningsmuligheder lige rundt om hjørnet. I dette hæfte fortæller vi, hvad der venter dig omkring personvalg, indstillinger, festen, praktik osv. Adressen Tivoli Congress Center Arni Magnussons Gade 2 77 København Parkering Tivoli Hotel & Congress Center har et videoovervåget parkeringshus til centrets gæster. Parkeringshuset er placeret under konferencecentret, og der er direkte adgang til konferencesalen gennem kælderen. Du køber en billet i receptionen hos Tivoli Hotel og Konference inden du forlader centret. Prisen er en særpris for landsrådets deltagere på 0 kr. pr. døgn (i stedet for 140 kr.). OBS: Hvis du parkerer på grusparkeringen uden for centret, betaler du normal høj parkeringstakst, da disse områder ikke tilhører kongrescentret. Transport Fra hovedbanegården Stå af på Københavns Hovedbanegård, hvorfra du kan gå til hotellet på ca. minutter, tage bus 11A til hotellet (det tager ca. min.) eller tage et S-tog til Dybbelsbro st. og gå til hotellet derfra. Billetten fra lufthavnen til Københavns Hovedbanegård gælder også i bussen og S-toget. Når du kommer ud fra Hovedbanegården og kigger mod Tivoli på den modsatte side af gaden, skal du gå mod højre ad Bernstorffsgade og følge vejen ca. 800 meter indtil du når Carsten Niebuhrs Gade på højre hånd. Her drejer du ind og vil forenden have Tivoli Hotel & Congress Center på din venstre hånd på Arni Magnussons Gade. Med S-toget Fra Hovedbanegårdens spor 11 og 12, samt fra Nørreport og Østerport går der en række S-tog med stop på Dybbølsbro Station. Herfra tager det minutter at gå til hotellet. Fra lufthavnen Fra Københavns lufthavn er det muligt at tage toget direkte fra terminal 3, spor 2 mod København. En taxa fra lufthaven koster ca. DKK 280,-. Dit landsrådsmateriale Dette er dit landsrådshæfte. Sammen med det har du modtaget dit landsrådsmateriale: Navneskilt, adgangskort og billetter til aftenfest (hvis du har bestilt). Hvis du er delegeret får dine stemmesedler udleveret i Foyeren ved ankomsten. Husk at bære et SYNLIGT navneskilt under hele landsrådet, da du ellers kan blive bortvist. Du skal medbringe talonen udlevering af stemmesedler for at få udleveret dit landsrådsmateriale. Garderobe Når du ankommer og har fået udleveret dit stemmemateriale, er der mulighed for at hænge overtøj osv. i garderoben i kælderen. Garderoben er ubemandet og er på eget ansvar. Landsrådssalen Der er seating i landsrådssalen baseret på storkredse. Der er ingen fare for, at man ikke kan se eller høre, hvad der foregår på scenen, da vi har ophængt videoskærme i salen. Der vil være tydelig skiltning i salen, og ellers står partiets personale til rådighed for at anvise en plads. Fra kl.. er der adgang til landrådssalen. Indstillinger Der er i år indkommet indstillinger til behandling på landsrådet. Disse findes i dette landsrådshæfte. Selve afstemningerne forventes gennemført i løbet af søndagen. EU-udtalelse Landsrådet skal i år træffe beslutning om partiets EU-udtalelse forud for EP-valget næste år. Denne findes i dette landsrådshæfte. Kandidatliste til EP-valg Landsrådet skal ligeledes i år træffe beslutning om kandidatlisten til EP-valget. En kort præsentation af de skarpe kandidater er optrykt i dette hæfte. 4

4 Frokost Fest Landsrådsfrokosten Landsrådsfesten Vi glæder os til at byde jer velkommen til en stor festaften lørdag aften. Happy Hours i Tivoli Bar & Lounge Kl : Som optakt til festen sørger vi for happy hours i den elegante Tivoli Bar & Lounge på 2. sal i kongrescentret. Det er her, du møder gode venner fra hele landet og uformelt evaluerer landsrådets første dag. Alle kan deltage. Den store Landsrådsfest Kl serveres velkomstdrinken i foyeren, og kl. 19. åbnes dørene til landsrådsfesten. Her venter en dejlig festaften med en tre retters middag, underholdning, taler og stort danseband. Underholdningen Vi har i år lagt os i selen for at give jer et brag af en landsrådsfest. Derfor vil landsrådsfesten byde på musik, underholdning og festtaler. Musikken Hele fire musikere leverer den behagelige musik til middagen. Kvartetten er sammensat af topprofessionelle musikere og sangere, som til dagligt spiller med alle de store danske kunstnere og bands. Til dansen kommer vores husorkester, det store danseband Ben9Boss, på scenen. Bandet er for tiden TV-aktuelle hver Den traditionelle landsrådsfrokost er tilbage og serveres kl. 12. i området uden for landsrådssalen. Frokosten er i år en lækker buffet. Inkluderet i frokosten er 1 øl/vand. Øvrige drikkevarer er på egen regning. Du skal på forhånd have betalt deltagergebyret på 0 kr. for at kunne deltage i frokosten. Menuen: Kolde retter Marineret sild - hjemmelavet karrysalat Kold kogt skinke med italiensk salat Hønsesalat med karse og selleri Røget laks med grønne asparges Aftenens program Velkomst Partisekretær Martin Dahl Forret Stegt laksemedaillon barderet med pancetta, syltede porre og ruccolacreme. Festtaler Hovedret Kalveculotte stegt med hvidløg og timian. Hertil kraftig glace og stegt kartoffel, samt gulerødder, savoykål og jordskokker. Lune retter Helstegt skovgrisfilet med rødkål Tarteletter høns i asparges Hjemmestegte frikadeller med agurkesalat Grovhakket lun leverpostej med bacon og champignon Dessert Skæreost - Brie - Kvædemarmelade - Druer Citron fromage med crunch Mini kransekage Underholdningsindslag Dessert Den berømte Tivolikage. Inkluderet i prisen for landsrådsmiddagen er et glas hvidvin til forretten samt velkomstdrinken. Der kan naturligvis købes vin, øl og vand i de opstillede valgbarer. uge på TV2 og TV2 Charlie. Bandet er kendt for at spille deres musik live med så meget spilleglæde og musikalsk overskud, at det kan mærkes helt ned i fødderne. Billetter til landsrådsfesten Tilmeldingen til landsrådsfesten er slut, men eventuelt billetter i overskud sælges i check-in-skranken lørdag formiddag. 6 7

5 Oversigtskort Sang Oversigtskort I Danmark er jeg født Tekst H. C. Andersen, 180 Melodi Henrik Rung, 180 Scenen I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave stå mellem æblegård og humlehave. Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Frokostområde Bar Landsrådssalen Bar Frokostområde Frokost gæster og presse Presserum Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt end her, ned til den åbne strand? Hvor står fuld månen over kløverengen så dejligt som i bøgens fædreland? Du danske, friske strand, hvor Danebrogen vajer, - Gud gav os den, - Gud giv den bedste sejer! Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Check-in Indgang Engang du herre var i hele Norden, bød over England, - nu du kaldes svag, et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag. Du danske, friske strand, plovjernet guldhorn finder, Gud giv dig fremtid. som han gav dig minder! Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme, hvor jeg har rod, hvorfra min verden går, hvor sproget er min moders bløde stemme og som en sød musik mit hjerte når. Du danske, friske strand med vilde svaners rede, I grønne ø r, mit hjertes hjem hernede! Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! 8 9

6 Til dig der vil holde tale EU-program Til dig der vil holde tale Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 13 indstillet af hovedbestyrelsen Undgå at bruge en del af taletiden på almindelige betragtninger, som er hovedparten af forsamlingen bekendt i forvejen. Undgå at gentage, hvad andre har sagt i forvejen. Herved er der også bedre tid til at yde det personlige bidrag ved at tilføje noget nyt til debatten. Samtidig med at den foregående taler får ordet, vil dirigenterne normalt advisere om, hvem der taler efterfølgende. Det sker for at talerne kan holde sig parat i nærheden af talerstolen, så pauser i forhandlingerne undgås. Taletiden er max. 2 minutter Tilpas indlægget herefter. Hvis man kan nøjes med mindre end den tilmålte taletid, vil det blive hilst med tilfredshed både af forsamlingen og af de efterfølgende talere. Hvis taletiden er ved at udløbe, blinker en lampe, så der er tid til at afrunde indlægget. Afvent ikke den næste lampe, da der i så fald er risiko for afbrydelse. Før du går på talerstolen 1 Hold dig til emnet Landsrådets dirigenter vil uden foregående varsel kunne afbryde et indlæg, som går udenfor det emne, der er til debat. 2 Vælg et dagsordenpunkt Når du indtegner dig på talerlisten, skal du huske at angive til hvilket punkt på dagsordenen, du ønsker ordet. 3 Er du for eller imod forslaget? For at sikre en så levende og varieret debat som muligt, vil dirigenterne så vidt muligt styre rækkefølgen af indlæg for og imod indstillinger m.v. Derfor er det praktisk, om du på forhånd har angivet, om du er for eller imod forslaget. 4 Brug taletiden fornuftigt Du skal ikke regne med at kunne komme til orde flere gange indenfor det samme emne. Husk derfor at strukturere dit indlæg, så du får alle pointerne med. Sådan foregår afstemninger Dirigenterne bestemmer, om der skal være skriftlig afstemning. De er ligeledes bemyndiget til at bestemme afstemningstemaet, samt rækkefølgen på afstemningerne, hvis der foreligger flere forslag. I Det Konservative Folkeparti ser vi ingen modsætning mellem det at være national sindet dansker og det at deltage i det europæiske samarbejde. Det er tværtimod i klar dansk interesse at arbejde for maksimal indflydelse i EU og sikre de bedst mulige vilkår og rammebetingelser for danske borgere og dansk erhvervsliv. Danmark er på linje med andre mindre lande afhængig af, hvordan det går i verden omkring os, og et velfungerende og samarbejdende EU er en forudsætning for, at vi kan skabe vækst, job, sikkerhed og velstand i Europa og Danmark. Det europæiske projekt blev oprindeligt sat i gang for at sikre freden i Europa efter 2. Verdenskrig. For f.eks. unge, som aldrig har oplevet den kolde krig, og slet ikke 2. Verdenskrig, kan den oprindelige intention med det europæiske fællesskab måske opleves som fjern og uvedkommende. Dette ændrer dog ikke ved, at det europæiske samarbejdes største succes hidtil har været at fungere som et fredens projekt. En succes vi kan være stolte af. Siden etableringen har EU vokset sig stort både i dybden og bredden, med mange nye politikområder og mange nye medlemslande, og der har skullet mange traktatændringer til for at sikre juridisk grundlag for samarbejdet, som vi kender det i dag. For Det Konservative Folkeparti har det i denne proces været afgørende, at vi på en og samme tid har værnet om vores nationale suverænitet og samtidig har grebet de chancer og muligheder, som EU har budt og fremover vil byde på. Europa og Europas problemer står ikke stille, det gør Det Konservative Folkepartis holdning til Europa heller ikke. Europa-Parlamentet har i dag reel lovgivningsmagt, og i Det Konservative Folkeparti vil vi fortsat bruge vores mandater til at skabe reelle politiske resultater. I valgperioden har vi haft afgørende indflydelse på blandt andet lovgivning om energieffektivitet, finansiel regulering, der sikrede en fremtid for det danske realkreditsystem og regler, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at vokse sig større. Grundlæggende er den konservative tilgang til EU, at øget europæisk integration ikke er et mål i sig selv. Derfor skal vi sætte grænser for EU-politikken, og det europæiske samarbejde skal kun blive dybere, hvis det giver mening på udvalgte områder. Det Konservative Folkeparti er stærk tilhænger af nærhedsprincippet, som siger, at beslutningerne skal tages så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at medlemsstaterne i EU bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer, 11

7 EU-program EU-program fx når det gælder kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, socialog arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik. 1. EU skal sikre vækst og arbejdspladser Det indre marked skal fortsat styrkes Mere end en halv million danske job afhænger direkte af, at vi frit kan sælge vores varer i EU s indre marked. Dette understreger, at netop det indre marked er den største succes i EU-samarbejdet. Det Konservative Folkeparti vil arbejde for at revitalisere og liberalisere det indre marked ved at fjerne handelshindringer for både forbrugere og virksomheder, så f.eks. også handel med serviceydelser og den grænseoverskridende internethandel fungerer. Medlemsstaterne skal også være bedre til at gennemføre lovgivningen, og der skal være ensartet håndhævelse, så forbrugere og virksomheder oplever ens spilleregler. Der er også behov for en forenkling af EU s nuværende meget bureaukratiske udbudsregler, til gavn for både de kommuner, der administrerer reglerne og de virksomheder, der skal byde ind på projekter. Endelig skal det være et krav til lande uden for EU, at man kun kan byde på et udbud i et EU-land, hvis man selv har åbnet sit marked på det pågældende område. Flere frihandelsaftaler og mere vækst Europa skal være mere åben over for omverdenen og hurtigst muligt etablere frihandelsaftaler med USA, Japan, Indien og andre vigtige handelspartnere for at sikre vækst og arbejdspladser i Europa. EU s interesser i international handel er meget lig Danmarks, og det, at vi gennem EU kan forhandle om markedsadgang til 00 mio. europæere i stedet for blot,6 mio. danskere, giver tilsvarende danske erhvervsinteresser en større vægt og indflydelse i bilaterale og multilaterale forhandlinger. EU er en økonomisk sværvægter, og det skal udnyttes til både at åbne døre og øge handlen. Fri bevægelighed understøtter vækst Vi glemmer det tit i dagligdagen men den fri bevægelighed på tværs af Europas grænser er også EU s fortjeneste. Danske borgere kan frit studere og arbejde i de andre EU-lande, og Danmark kan forholdsvist nemt og ubureaukratisk rekruttere specialiseret arbejdskraft fra udlandet. Den fri bevægelighed er med til at fremme væksten i Danmark og det øvrige Europa og skal derfor styrkes. Styr på gælden Den økonomiske krise i verden og gældsproblemerne i eurolandene har gjort det klart, at EU-landene i mange år fremover skal have fokus stift rettet mod netop at skabe vækst, job og en sund offentlig økonomi for at få styr på gælden. Mange af EU s problemer med at skabe vækst og job bunder i tidligere tiders uansvarlige økonomiske politik, der har forgældet en række EU-lande i især Sydeuropa. Derfor støtter vi den gensidige forpligtelse i EU til at genoprette og holde fast i sunde offentlige finanser. Det er også fornuftigt, at eurolandene selvstændigt indfører skrappere regler. Nøje afmålt finansiel regulering Krisen i banksektoren har udstillet nødvendigheden af øget regulering af den finansielle sektor for at sikre kvalitet og stabilitet. Enhver regulering skal dog altid nøje afmåles i forhold til at sikre den rette balance og ske på en fair og gennemsigtig måde, hvor rammerne er veldefinerede fra starten. EU s bankunion med fælles banktilsyn er et naturligt skridt for eurolandene, og vores fastkurspolitik gør det som udgangspunkt fordelagtigt for Danmark at tilslutte sig en sådan union. En eventuel beslutning om dansk deltagelse må dog altid afhænge af de nøjagtige betingelser for deltagelse. Til gengæld støtter Det Konservative Folkeparti ikke den foreslåede finansskat. Danmarks og resten af Europas borgere og virksomheder er allerede beskattet for hårdt, og desuden vil en europæisk finansskat begrænse vækst og jobskabelse i Danmark og resten af EU. Målrettet forskning Vi skal i høj grad hente fremtidens vækst og velstand gennem den indsats, vi lægger i forskning, udvikling og dygtiggørelse. Europæisk forskningsstøtte skal fremme europæisk konkurrenceevne og målrettes de strategiske og samfundsmæssige udfordringer, Europa står overfor, såsom ressourceknaphed og en aldrende befolkning. Vi vil derfor arbejde for at styrke og øge midlerne til de fælles forsknings- og udviklingsprogrammer i EU og sikre, at danske universiteter og virksomheder indgår i flest mulige samarbejder. Samtidig vil vi arbejde for, at forskningen i endnu højere grad kommer ud i produktionskæden og dermed er med til at udvikle produkter og services, som gavner europæisk konkurrenceevne og skaber flere arbejdspladser. Realistiske klima- og energimål Danmark skal præge EU til at forfølge ambitiøse men realistiske klima- og energimål. Ved at have ambitiøse men realistiske målsætninger på europæisk plan fremmer vi EU s konkurrenceevne og forsyningssikkerhed og minimerer risikoen for, at lande indfører nationale særordninger som f.eks. Danmarks NOx-afgift, der skaber uens konkurrencevilkår blandt EU-landene, skader dansk erhvervsliv og koster danske arbejdspladser. Der skal dog være plads til at indføre nationale modeller, der har til hensigt at fremme energieffektivitet eller vedvarende energi. Et sundt miljø EU spiller en afgørende rolle, når det gælder indsatsen for at sikre et sundt miljø og en bæredygtig udvikling. Miljøproblemer holder sig ikke til landegrænser, men påvirker os på tværs af grænser og kræver derfor fælles regler i forhold til fx udledning af CO2, pesticider i vores drikkevand eller hormonforstyrrende stoffer i vores fødevarer. Det samme gælder i forhold til dyrevelfærd, hvor det er væsentligt, at EU stiller krav til f.eks. transport af dyr. Samtidig har danske virksomheder traditionelt haft højere miljøstandarder end mange andre europæiske lande, og derfor er fælles EU-regler med til at sikre bedre konkurrenceforhold for danske virksomheder. Samarbejde mod grænseoverskridende kriminalitet Sammen med fri bevægelighed følger også øget risiko for grænseoverskridende kriminalitet. Men vi kan ikke hindre den grænseoverskridende kriminalitet ved at sætte grænsebomme op og lukke ned for omverdenen i et forsøg på at stoppe kriminelle, der kommer udefra. Derfor er det nødvendigt at styrke den fælles europæiske kriminalitetsbekæmpelse i politisamarbejdet Europol. Et område, som i dag er omfattet af retsforbeholdet, men hvor det giver god mening at samarbejde med de øvrige EU-lande. Målet er, at dansk politi effektivt skal kunne forhindre organiseret kriminalitet i et samarbejde med sine europæiske kolleger. Retsligt samarbejde til gavn for borgerne Muligheden for at sende kriminelle udlændinge til afsoning i deres hjemlande er en blandt flere fordele ved det retlige samarbejde, ligesom retslige afgørelser, der er afsagt i et EUland, også skal anerkendes i de andre lande, så man ikke bare kan flygte fra sin gæld og sine forpligtelser. Det er også af stor betydning, at der findes fælles regler for, hvordan man afgør sager i tilfælde af skilsmisse mellem to EU-borgere fra hvert deres land, og i forhold til at afgøre retten til børnene. 2. Grænser for EU-politik Det har altid været centralt i konservativ politik at sætte grænser for politik. Det gælder både på nationalt og i særdeleshed også på europæisk niveau. Det Konservative Folkeparti er stærke tilhængere af nærhedsprincippet, der betyder, at beslutningerne skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Derfor er der en lang række områder, hvor vi som udgangspunkt mener, at EU s medlemslande bør fastholde deres nationale, regionale eller lokale beslutningskompetencer. Det gælder fx kultur, folkeskolen, sundhedsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken samt skattepolitik. Kulturpolitik Kulturpolitikken er et område, hvor vi ønsker en høj grad af national selvbestemmelse. Som en del af den kristne, humanistiske kultur deler vi værdier som frihed, demokrati, menneskerettigheder, ligestilling og tolerance med resten af Europa. Det Konservative Folkeparti ser derfor heller ingen modsætning mellem det at være dansker og det at være europæer. Vi ønsker samtidigt at værne om dansk historie og kultur, da det er vores særlige historiske erfaringer og kulturelle særegenhed, der binder os sammen som folk. Det Konservative Folkeparti vil fortsat værne om Folkekirken og vores kristne arv, Kongehuset, der står for traditionen, og Folketinget, der bevarer og udvikler vores demokrati. Folkeskolen EU-landene har meget forskellige traditioner, når det gælder deres skolesystemer og uddannelsesinstitutioner, hvilket igen påvirker de enkelte landes kultur. Folkeskolen er en dansk kulturbærer. Derfor skal EU ikke regulere, hvordan vi indretter den danske folkeskole (fx når det kommer til timetal eller indholdet af de enkelte uddannelser), og folkeskolen skal fortsat være et rent nationalt anliggende. Sundhed Ligeledes skal Sundhedspolitik og sundhedsvæsnets indretning, af hensyn til nærhedsprincippet, fortsat være et nationalt anliggende. Det gælder fx sundhedsvæsnets opbygning (lige fra skolelæge og sundhedsplejerske, egen læge og vagtlæge, til hospitaler), politiske struktur, sundhedsvæsnets behandlingspligt, herunder behandlingsgarantier, samt antallet og den geografiske spredning af sygehusene. Socialpolitik Socialpolitik spænder bredt, men rummer blandt andet familie- og børnepolitik, hvor der er for store kulturelle og religiøse forskelle i Europa, til at man hverken kan eller skal have centralt formuleret lovgivning. Socialpolitik er på andre punkter tæt forbundet med arbejdsmarkedspolitikken, f.eks. hvor der er tale om offentlige ydelser og optjeningspligter til disse. EU-regulering hverken kan eller skal rumme de markante forskelle, der er på de offentlige ydelser eller arbejdsmarkedsmodeller i Europa. Men allerede i dag påvirker EU s regler Danmarks forpligtelser, og der har været en række eksempler 12 13

8 EU-program EU-program på personer, som primært kommer til Danmark for at udnytte vores sociale ordninger. Derfor bør vi sikre os, at de danske regler om f.eks. SU og børnepenge (børnefamilieydelse) ikke undermineres af de krav, andre EU-borgere kan gøre gældende som følge af EU s regler om bl.a. arbejdstagernes rettigheder og reglerne om social sikring. En model kan eventuelt være at lave de danske regler om SU om til et lån, der eftergives som et fradrag, eller det kan være gennem optjeningsprincipper eller fradragsordninger ift. børnepenge. Arbejdsmarkedspolitik Danmark har en god og lang tradition for, at det er arbejdsgivere og arbejdstagere, der gennem forhandlinger fastsætter bl.a. arbejdstid og lønforhold på det danske arbejdsmarked. Den tradition skal vi holde fast i. Modellen er stærkt historisk forankret og sikrer fleksibilitet og omstillingsparathed, såvel som at arbejdsmarkedets parter og den danske befolkning som helhed tager ansvar for samfundsøkonomien. Arbejdsmarkedspolitik skal derfor ikke reguleres på europæisk niveau. Samtidig skal vi værne om den danske model i kampen mod social dumping, hvor arbejdstagere fra andre europæiske lande kommer til Danmark og arbejder til en meget lav løn. Konkurrence er godt, men det skal være på lige vilkår, og derfor skal vi have bedre redskaber til at sikre os, at udenlandske virksomheder og arbejdstagere i Danmark betaler deres skat, behandler deres medarbejdere ordentligt og lever op til de danske lovkrav, så længe de arbejder i Danmark. Skattepolitik Den danske velfærdsmodel er finansieret af de danske skatteydere. Det Konservative Folkeparti ønsker at bevare skattepolitikken på danske hænder, så vi fra dansk side kan beslutte, hvordan vi bedst indretter samfundet og fordeler goderne imellem os. Det er ikke EU s opgave at indkræve skatter. Hvis vi f.eks. ønsker skatten sat ned, skal det ikke være op til de andre EU-lande at beslutte. Det gælder både personskatter og selskabsskat. I tråd hermed er vi modstandere af den nye finansskat, som samtidig vil virke konkurrenceforvridende i forhold til de lande uden for EU, der ikke har en lignende skat. De danske forbehold Danmark har siden Maastricht-afstemningen i 1992 haft en række forbehold i forhold til det europæiske samarbejde. Det gælder primært på forsvarsområdet, rets- og udlændingepolitikken (herunder asyl og indvandring) samt tredje fase af den økonomiske og monetære union (Euroen). En ophævelse af forbeholdene vil altid være en afvejning mellem hensynet til indflydelse og deltagelse samt hensynet til vores selvstændige beslutningskraft. Det Konservative Folkepartis holdning er, at forsvarsforbeholdet bør afskaffes, så Danmark kan deltage fuldt og helt i det sikkerhedspolitiske samarbejde i Europa. Det retlige forbehold bør også afskaffes, men for Danmarks vedkommende erstattes af en tilvalgsmodel, hvor vi selv kan vælge, hvad vi vil være med i; fx politisamarbejde og bekæmpelse af kriminalitet over landegrænserne. Ligeledes er vi grundlæggende tilhængere af fastkurspolitikken og det udvidede valutasamarbejde i EU, som har fremmet det økonomiske samarbejde mellem landene og modvirket en bølge af destruktive devalueringer i de europæiske lande under den finansielle krise. Men på grund af den finansielle situation i Europa er tiden ikke moden til at revidere forbeholdet. Dertil er der fortsat for mange indbyggede usikkerheder i eurosamarbejdet og for stor usikkerhed omkring den økonomiske og finansielle situation. Vi må derfor afvente euro-samarbejdets endelig konstruktion og den økonomiske udvikling, før vi tager endeligt stilling til en ophævelse af forbeholdet. Endelig er der forbeholdet over for unionsborgerskabet, som dog i dag vurderes uden nogen praktisk betydning, da Amsterdam-traktaten (1997) har præciseret, at unionsborgerskabet ikke på nogen måde træder i stedet for nationalt statsborgerskab. Det Konservative Folkeparti er desuden grundlæggende af den opfattelse, at statsborgerskab skal knytte sig til enkelte lande. 3. EU skal slankes og effektiviseres, og misbrug bekæmpes Landbrugsstøtten skal afvikles Det Konservative Folkeparti støtter de seneste reformer af den fælles europæiske landbrugsstøtte og den reduktion af EU s landbrugsbudget, som regeringscheferne blev enige om i 13. Vi vil dog arbejde for, at budgettet på sigt lægges helt om, så den direkte landbrugsstøtte afvikles og midlerne flyttes til vækstområder som forskning og udvikling. Ved en afvikling af landbrugsstøtten skal det dog altid sikres, at EU-lande ikke i stedet indfører nationale støtteordninger ad bagdøren. Derfor vil vi arbejde for en velfungerende konkurrencepolitik, som kan sikre lige konkurrence på markederne, men som også er fleksibel og kan tilpasses løbende i tilfælde af fødevaremangel. Færre og mere målrettede strukturfondsmidler Det er vigtigt, at de nuværende strukturfondsmidler målrettes, så de skaber større værdi for flere medlemslande. I dag ser vi desværre for mange eksempler på projektbevillinger, der kun er til glæde for ét medlemsland. Særligt på energiog transportområdet findes der et stort uudnyttet potentiale og behov for projekter, der gavner flere lande samtidig, eller EU s geopolitiske interesser som helhed. Det gælder f.eks. finansiering til liberaliseringen af markeder, der tidligere har været beskyttet af statslige monopoler og (geo-)strategisk vigtige projekter, som har svært ved at finde kommerciel finansiering og derfor har brug for europæisk støtte. I dag udgør de europæiske strukturfonde en for stor andel af det europæiske budget, og de er i for høj grad karakteriseret ved, at medlemslandene indbetaler penge til EU og derefter bruger betydelige ressourcer på at skrive ansøgninger for at få så mange af pengene som muligt tilbage. Derfor ønsker det Konservative Folkeparti, at der sker en betydelig reduktion af strukturfondsmidlerne. Skattekronerne forvaltes bedst og mest effektivt så tæt på borgerne som muligt. Slankning af EU-institutionerne og bekæmpelse af spild Der er blevet skåret ned på administrationen i de seneste år, men der er fortsat mange områder, hvor EU s institutioner kan blive slankere og mere effektive. Vi vil derfor altid forholde os kritisk til EU s budgetter og initiativer til oprettelse af nye, eller udvidelse af eksisterende, institutioner, agenturer, m.v. Flere af de mindre, rådgivende EU-organer bør også afskaffes. Det Konservative Folkeparti ønsker på sigt at samle alle Europa-Parlamentets aktiviteter i Bruxelles for at sikre optimal udnyttelse af menneskelige og økonomiske ressourcer. Ligesom i de enkelte medlemslande skal korruption og svindel med offentlige midler og skattekroner bekæmpes, det gælder også EU-institutionerne. Vi støtter derfor det arbejde, som EU s antikorruptionsmyndighed OLAF gør for at bekæmpe misbrug. 4. EU s demokratiske udvikling og åbningen mod omverdenen Vi skal styrke de nationale parlamenters rolle Det Konservative Folkeparti ønsker så stor indflydelse til de nationale parlamenter som muligt i EU s beslutningsproces. Derfor ønsker vi fortsat at styrke den nationale EU-proces, fx gennem et tættere samarbejde mellem de stående udvalg i Folketinget og Folketingets Europaudvalg, ved at de til enhver tid siddende regeringer informerer Folketinget i god tid om EU-sager, og ved at nationale parlamentarikere skal have mulighed for at stille spørgsmål direkte til Kommissionen. Til gengæld er vi modstandere af tankerne om en form for andetkammer i Europa-Parlamentet, bestående af repræsentanter fra de nationale parlamenter, da det vil komplicere sagsgangen i EU unødigt. Vi ønsker også primært at styrke den nationale EU-beslutningsproces frem for at give yderligere formaliseret indflydelse til den europæiske sammenslutning af parlamenter, COSAC. Ikke behov for en ny traktat Der er brede rammer inden for den nuværende EU-traktat (Lissabon-traktaten) til at løse de udfordringer, som EU står overfor, nu og de næste mange år. Derfor ser vi intet behov for en ny traktat. I stedet er der behov for at sætte fokus på, hvordan vi får den nuværende traktat til at fungere bedre i praksis. Nej til et europæisk præsidentvalg De ledende skikkelser i Kommissionen og Ministerrådet skal også fremover vælges af EU s stats- og regeringschefer, da dette er i overensstemmelse med, at EU er et samarbejde mellem selvstændige lande. Det Konservative Folkeparti støtter derfor ikke et præsidentvalg til Kommissionen, der foregiver at løse et demokratisk problem uden reel mulighed for at tage hensyn til de forskellige befolkningers ønsker. Til gengæld skal Kommissionen fortsat godkendes af, og stå til regnskab for, Europa-Parlamentet. Bremse brugen af delegerede retsakter Kommissionen har ret til gennem såkaldt delegerede retsakter at udfylde tekniske detaljer i lovgivning, men det skal sikres, at muligheden ikke misbruges af Kommissionen til at tage politiske beslutninger. Vi har bl.a. set det i forbindelse med kapitalkravsdirektivet og tobaksdirektivet. Den stadigt mere udbredte anvendelse af delegerede retsakter er et demokratisk problem, som vi vil arbejde for at rette op på, ved bl.a. at de nationale parlamenter oftere skal bruge deres ret til at give det gule kort, når forslag er i strid med nærhedsprincippet, eller de delegerede retsakter reelt udgør en politisk stillingtagen. Bedre og klarere lovgivning EU-domstolen spiller en vigtig rolle i forhold til at tolke lovgivning og i tilfælde af juridiske uklarheder. EU s medlemsstater og europaparlamentarikere skal dog blive bedre til at formulere klar og holdbar lovgivning, der ikke tillader domstolen at fortolke lovgivning i en utilsigtet retning. 14

9 EU-program Næstformænd Krav til nye udvidelser af EU I sommeren 13 blev Kroatien det nyeste medlem af EU. Også resten af Vestbalkan har en plads i EU, dog forudsat, at landene demonstrerer grundlæggende respekt for de fælles værdier og længerevarende politisk og økonomisk stabilitet. Alle kandidatlande skal leve op til Københavnskriterierne, herunder vores standarder for demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten. Ved enhver fremtidig udvidelse skal der dog tages højde for, hvilke politiske, økonomiske og sociale konsekvenser udvidelsen vil få for samarbejdet. EU s fælles udenrigspolitik Udenrigspolitik er og bliver et nationalt anliggende. EU s udenrigstjeneste kan dog bidrage positivt på en lang række områder, som kan gavne Danmark og dansk erhvervsliv. Blandt andet ved at sikre, at EU taler med en stærkere stemme på den globale scene, herunder i forhold til autoritære regimer, men også i forhold til de nye vækstøkonomier og deres voksende økonomiske og politiske indflydelse. Det giver større vægt, når EU i forening sætter fokus på fx frihedsrettigheder, kvinderettigheder, eller på at sikre fair konkurrencevilkår for erhvervslivet. EU s udenrigstjeneste kan dog aldrig blive en erstatning for den danske udenrigstjeneste, men udelukkende et supplement til bl.a. at sikre danske statsborgere bedre konsulær bistand ved EU s repræsentationer, de steder hvor Danmark ikke selv er repræsenteret. Valg af næstformand Til valg af en næstformand valgt blandt partiets medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd er følgende forslag indstillet af hovedbestyrelsen som 1. næstformand: Til valg af en næstformand valgt blandt partiets organisatoriske tillidsfolk er følgende forslag indstillet af hovedbestyrelsen som 2. næstformand: Michael Ziegler 4 år. Civilingeniør Borgmester i Høje-Taastrup Formand for KLs løn- og personaleudvalg Medlem af bestyrelserne i DAB, SBI, m.m. Nøgleord Styrket kontakt mellem folketingsgruppe og det kommunale bagland Sikring af god intern debatkultur Sammenhold udadtil Kommunalt selvstyre Udvikling af konservative visioner Lars Henrik Hejlesen 39 år. Civiløkonom Formand, EP-Kandidatudvalget 14 Næstformand, Nordjyllands Storkreds 13 Medlem, Hovedbestyrelsen 09 Kampagneleder, Jakob Axel Nielsen 0 07 Formand, Aalborg Vest Kredsen 0 08 Sales Development Manager / Executive Assistant, OW Bunker & Trading A/S (Marine Fuel) 11 Officer af Reserven, Hæren (1996 0) Det vil jeg arbejde for: en fortsat udvikling af vores organisation og medlemstilbud et stærkere økonomisk fundament til valgkampe og udviklingsprojekter et mere finmasket konservativt netværk fra græsrødder til ambassadører den bedste og stærkeste folketingsvalgkamp i vi nogensinde har præsteret 16 17

10 EP-kandidater EP-kandidater Valg af EP-kandidater Indstillet af Det Konservative Folkepartis forretningsudvalg 2. Josefine Koefoed Christiansen 27 år. stud. scient. pol., Politisk Analytiker Politisk assistent hos Det Konservative Folkeparti, Udpeget som deltager på Det Konservative Folkepartis talenthold Ud med 90 ernes EU-sokker og ind med det danske smørrebrød. Jeg vil nemlig arbejde for et EU, der tager udgangspunkt i det nære. Beslutninger skal træffes tæt på og i dialog med danskerne. Jeg har en forpligtelse som politiker til at fremme danske arbejdspladser, hvorfor jeg altid vil have fokus på det danske civilsamfund og vores hverdag. Et stærkt Danmark i et fælles Europa! 3. Tove Videbæk 67 år. Medlem af Folketinget Medlem af regionsrådet i Midtjylland 0-09 Medlem af byrådet i Ikast-Brande - Suppleant til Europarlamentet ved valget i 09. Samarbejde i EU på grænseoverskridende områder er vigtigt for økonomi, klima, den frie bevægelighed og grænserne for den, samt for vore værdier. EU skal ikke beskæftige sig med områder, som den enkelte nationalstat bedst selv kan klare. Har været i Folketinget i 7 år, i Regionsråd i 4 år og er nu Byrådsmedlem. 1. Bendt Bendtsen 9 år. Medlem af Europa-Parlamentet Det Konservative Folkepartis partiformand Økonomi- og Erhvervsminister, vicestatsminister, Bendt Bendtsen er medlem af EPP, Europa-Parlamentets største og mest indflydelsesrige gruppe. I indeværende valgperiode har han arbejdet med små- og mellemstore virksomheders vilkår, energieffektivitet og finansiel regulering. 4. Nichlas Vind 23 år. Student Associate, JKL Group BSc, International Business and Politics, Copenhagen Business School, 13. Studentermedhjælper, Den Konservative Pressetjeneste, 11-12, Forretningsudvalgsmedlem i Konservativ Ungdom Indstilles af Konservativ Ungdoms landsorganisation Udpeget som deltager på Det Konservative Folkepartis talenthold Jeg ønsker et EU med udgangspunkt i - og fokus på - de oprindelige mål; fred, frihed og samhandel. Vi skal gennem krisen og skabe job for fremtidens generationer. Jeg vil kæmpe for Europa og slås for Danmark

11 EP-kandidater EP-kandidater. Christian Wedell Neergaard 7 år. Cand.polit., godsejer. Medlem af Region Sjælland 09-, Medlem af Folketinget 04-07, Medlem af Amtsrådet , Suppleant til Europaparlamentet ved valget i 09 Danmark skal sikre sin suverænitet gennem samarbejde med andre, ikke ved at isolere sig. Jeg vil arbejde for maksimal indflydelse i EU og sikre de bedst mulige vilkår og rammebetingelser for danske borgere og dansk erhvervsliv. 8. Catja Gaebel 38 år. Project Coordinator, Officer for Greenland, Det Norske Veritas, 12 - Project Manager, Konrad-Adenauer-Stiftung, -12 Nordic Researcher, Konrad-Adenauer-Stiftung, 0- Analyst, Baltic Development Forum 04 Stagiaire, Europa Kommissionen, Tillidshverv: Udvalgsmedlem af Europabevægelsen i London, affiliate Konrad- Adenauer-Stiftung, medstifter og bestyrelsesmedlem af Dmitry Prigov Stiftung Det fanger min opmærksomhed: Europa, Tyskland, Rusland og Arktis, udenrigspolitik, energipolitik, værdipolitik, civilsamfundet, iværksættere, mønsterbrydere, Hannah Arendt, Victor Borge, musik, kultur og kager. 6. Morten Thiessen 47 år. Administrerende direktør, Scandinavian Boiler Service 47 år. Administrerende direktør, Scandinavian Boiler Service Formand for IDAs arbejdsmarkedsudvalg, Byrådskandidat i Aalborg, 09, 13 Bestyrelsesmedlem i Aalborg Vælgerforening Mit mål med EU er at bevare og styrke det erhvervsmæsige samarbejde i Europa, og gennem en samlet EU politik at gøre Europas interesser gældende overfor omverdenen. Derimod skal den udhuling af nærhedspricippet som både kommission og EU-domstolen står for stoppes, og om nødvendigt rulles tilbage ved traktatmæssige ændringer, som sætter klare grænser for domstolens kompetence og fortolkningsmuligheder og begrænser kommissionens initiativret. 9. Anders Stoltenberg 0 år. Advokat Partner, Moltke-Leth Advokater Tidl. medlem af Forretningsudvalget Tidl. formand for Storstrøms Amt Jeg er erhvervsadvokat i København med internationalt perspektiv. Jeg vil arbejde for bedre vilkår for erhvervslivet i EU. Nøgleordene er beskæftigelse, frihandel, sund økonomi og mindre bureaukrati. 7. Julie Broe 31 år. Læge Suppleant ved Europa-Parlamentsvalget i 09 Medlem af Konservative Studerendes Forretningsudvalg Til daglig arbejder jeg som læge på Bispebjerg Hospital. Jeg bor på Frederiksberg sammen med min mand, Lasse, og vi venter vores første barn til oktober. Styrk det indre marked. Det er fremtidssikring af Europa. Fokuser på løsning af grænseoverskridende problemstillinger - såsom kriminalitet og forurening. Udfordringer skal løses der, hvor det giver mest mening og tættest på borgeren. Forebyggelse på sundhedsområdet og regler for arbejdsmarkedet varetages bedst på nationalt plan.. Mette Katrine Ejby Buch 38 år. Selvstændig konsulent Kandidat til Borgerrepræsentationen, København, 13 Sidder i bestyrelsen i 3. kreds i KKV Sidder i flere advisory boards for iværksættere og SMVs Jeg er særligt optaget af erhvervs og økonomi-, værdi- og socialpolitik. Mine interesser er ligeså alsidige som mine forbilleder, der strækker sig fra Churchill til Nadal. Jeg bliver inspireret af folk, der træffer modige valg. 21

12 Indstillinger Indstillinger Indstillinger Væk med dødsskatten Frit valg af velfærdsydelser Indstillet af Københavns Vælgerforening Indstillet af Københavns Vælgerforening Arveafgiften er grundlæggende urimelig. Det skal være muligt for forældre at spare og skabe en formue, så de kan hjælpe deres børn og børnebørn, uden at skulle dobbeltbeskattes. Familien handler om tryghed og om at hjælpe hinanden bedst muligt i livet. Med de nuværende gave- og arveafgifter tilskynder man egoisme mellem generationerne, frem for det sammenhold, der burde være kernen i samfundet. At hjælpe sine børn økonomisk på vej bør være en pligt. Det er en konservativ kerneværdi, at tage ansvar for sig selv og sin familie, og dernæst for andre. Arveafgiften gør det sværere at løfte det ansvar, og straffer dem, der forsøger på det. Med det nuværende system opfordrer man til at forbruge alt hvad man her i stedet for at give videre til næste generation. Det er ikke kun efter man er gået bort, at arveafgiften er et problem. Sikre og stabile generationsskift i familievirksomheder bliver praktisk umuligt, og virksomhederne må enten lukke eller sælges ud af familien. Eksemplerne på indgriben i familierne er mange. Fjernelse af arveafgiften vil rydde meget bureaukrati og gøre skattereglerne lettere for almindelige mennesker at forstå og bruge. Politikere er ikke specialister i at producere serviceydelser til borgerne. Politikere skal sørge for, at borgerne får den service og hjælp de har krav på og behov for. Politisk skal ydelserne defineres og prissættes, så borgerne kan modtage ydelsen fra den udbyder, de foretrækker. Ønsker man flere ydelser end det fastsatte, kan man naturligvis frit tilkøbe det hos den private leverandør for egen regning. Det er borgeren, der i praksis skal være kunden hos udbyderen frem for politikerne, som det er i dag. Der skal derfor i langt højere grad end i dag indføres frit valg af leverandører af velfærdsydelser som sygehusbehandling, hjemmepleje, plejehjem, børnehaver og vuggestuer. Kan den private eller offentlige udbyder ikke leve op til borgernes forventninger, forsvinder kunderne bare

13 Indstillinger Indstillinger Privatliv frem for registrering Ansvaret tilbage til borgeren Nej til automatiske tilskud og fradrag, baseret på civilstand og samlivsformer Indstillet af Københavns Vælgerforening Indstillet af Frederiksberg Vælgerforening Kendetegnende for et frit samfund er borgernes mulighed at leve uforstyrret af statsmagten. Den danske stat må ikke udvikle sig til en Big Brother stat, og den nuværende overvågning og registrering af borgerne Bankhemmeligheden skal kun kunne brydes med en dommerkendelse, hvor der er en konkret begrundet mistanke om kriminalitet. Skats meget detaljerede adgang til folks bankkonti skal begrænses. Bankerne kan fint opsummere nogle nøgletal til skat, herunder saldo, så det bliver en service for borgerne frem for en service til Skat. Hvis skat mener at de skal bruge flere oplysninger må de aktivt søge dem evt. ved hjælp at en dommerkendelse. Det samme gælder for statsmagtens adgang til private hjem. Borgernes færden på internettet og deres brug af mobiltelefoner er private oplysninger tilhører borgeren, og skal behandles på linje med brevhemmeligheden. Oplysningerne skal kun kunne indhentes hvis det kan føre til domfældelse for en forbrydelse. Indhold: Vores fælles husholdningskasse inddrages ofte i, om folk er enlige, gifte eller samboende, og der tilkendes tilskud og fradrag til borgerne alene baseret på civilstand. Er der børn involveret i forholdene bliver tilskuddenes størrelse ofte betragteligt alt efter hvilken samlivsform der er tale om. Senest har partierne bag den nyeste skattereform valgt at graduere børnetilskud efter forældres indkomst således, at ægtepar risikerer at blive hårdere ramt end fraskilte. En ny undersøgelse viser, at mange enlige forsørgere er økonomisk velstillede og ikke har brug for en særlig økonomisk håndsrækning i forbindelse med opfostring af deres børn. Hvis en enlig forsørger med børn vælger at flytte sammen med en partner, sænkes en række forhøjede tilskud, som kun udbetales til enlige forsørgere. Dette frister til snyd og socialt bedrageri for at undgå, at de offentlige tilskud formindskes. Er man skilt kan både ægtefælle- og børnebidrag trækkes fra i skat, mens ægtefæller ikke kan fradrage udgifter til deres børn. Et eksempel på, at der er forskellige regler for den enkelte borger baseret på civilstand. Det Konservative Folkeparti bør arbejde for, at der luges ud i fradragsmuligheder og tilskudsordninger, så disse ikke baseres på, om man er enlig eller samboende, gift, ugift eller såkaldt enlig forsørger. Det bør generelt være staten uvedkommende, hvordan man har valgt at indrette sit liv. Der bør være færre regler og i højere grad kun gives hjælp til borgere med reelt behov. Begrundelse: Forslaget skal ses som en indledning til nytænkning og forenkling af det danske skattesystem. Det offentlige bør ikke involveres i ægtefællers, kæresters eller forældres økonomiske mellemværende. Børn er forældrenes fælles ansvar, og om forældre eller kærester vælger at være gift, samboende eller andet, er deres eget valg og ansvar. Valget skal være frit og uden indflydelse af evt. økonomiske fordele. Hermed undgår man muligheden for kassetænkning, og kan bevare et velfærdssystem, der virkeligt har ressourcer til at tage god og værdig hånd om de svageste, for borgere uden midler, skal naturligvis modtage hjælp, men det skal baseres mere på behov og mindre på automatik. 24

14 Indstillinger Indstillinger Afskaf registreringsafgiften Lige til grænsen! Indstillet af Gladsaxe Vælgerforening Indstillet af Gladsaxe Vælgerforening Danmark har verdens højeste afgift på nye biler, og en af Europas ældste bilparker. For personbiler, der indregistreres i Danmark, betales op til 180 % af bilens værdi i registreringsafgift. Men der er en lang række muligheder for at minimere registreringsafgiften, ligesom kompleksiteten koster staten, importørerne og ejerne mange penge i administration for at sikre, at der opkræves korrekt afgift og ikke sker snyd. Derfor vil Konservative Folkeparti arbejde for en forenkling af reglerne, baseret på objektive kriterier, og ikke som i dag et subjektivt kriterium som bilens værdi. Den høje registreringsafgift gør, at bilerne i Danmark skrottes senere end i andre lande. Nye biler med ny og forbedret teknologi både miljømæssigt og med bedre sikkerhedsudstyr - introduceres senere i Danmark end i andre lande. Det har omkostninger for miljøet og trafiksikkerheden med flere personskader i trafikken til følge. Var den danske bilpark blot et år yngre vil op mod menneskeliv blive sparet. Biler med de nyeste forbrændingsmotorer udleder væsentligt mindre CO2. Ny, miljørigtig teknologi er uforholdsmæssigt dyrt at introducere i Danmark, da afgifterne gør det meget dyrere i forhold til en bil med billigere teknologi, der forurener mere. Er afgiften baseret på bilens CO2-udslip, vil nye og mere miljørigtige biler blive introduceret hurtigere, og gamle biler, der forurener mere, vil blive hurtigere skrottet. En afgift baseret på bilens miljøbelastning og slid af vejene vil være enkel og let at administrere, da den baserer sig på objektive kriterier. Systemet kendes i dag fra den grønne ejerafgift, der opkræves løbende. Og det snyd, der i dag finder sted i forbindelse med indregistrering af biler med for lav vurdering af bilens pris, vil forsvinde med et afgiftssystem baseret på objektive kriterier. Vi har samtidig brug for bedre og mere sikre veje. Det skal derfor undersøges, om man kan lade indtægterne fra afgiften tilfalde en vejfond, så afgifterne i videst muligt omfang bruges på området, og der er sammenhæng mellem indtægter og udgifter. En afgift, der alene går til at vedligeholde og udbygge infrastrukturen bør endvidere omfatte udenlandske biler, der bidrager ved køb af tidsbegrænsede licenser, som det i forvejen kendes fra flere europæiske lande. En afskaffelse af det nuværende afgiftssystem og indførelse af en brugerafgift vil have en række fordele: Mindsket CO2-udslip fra biler billigt og effektivt Færre dødsulykker og tilskadekomne i trafikken Stop for snyd med registreringsafgift Øget retssikkerhed for borgeren Mindre administrativt bøvl. Danskerne tager hvert år over grænsen og handler dagligvarer for mere end milliarder kroner i Tyskland og Sverige. Det er ikke fordi varerne i tyske og svenske butikker er bedre end i de danske supermarkeder, men de er meget billigere, og danskerne dermed kan spare tusindvis af kroner på husholdningsbudgettet. Meget af prisforskellen kan forklares ved, at den danske stat pålægger alle varer høje afgifter. I Danmark er momsen på fødevarer %, mens den i Tyskland er 7 %. Til den i forvejen høje danske moms tillægges mange varer høje afgifter. Moms og afgifter udgør i dag % af danskernes husholdningsbudget. Af en dansk families husholdningsbudget vil mere end.000 kr. hvert år alene gå til at betale moms og afgifter af families indkøb af fødevarer. Og det af en allerede beskattet indkomst. For at betale.000 kr. i afgifter skal man tjene ca kr. Det er for mange mere end en månedsløn, der alene går til staten i skatter, moms og afgifter udelukkende for at kunne købe dagligvare. De høje danske afgifter koster Danmark mange tusinde arbejdspladser i supermarkeder og andre erhverv. Frem for at skabe arbejdspladser i Danmark, så skaber de høje afgifter arbejdspladser i Tyskland og Sverige. Siden 04 har det som følge af at det indre marked i EU været tilladt for borgere, at hjemtage store mængder af øl, vin og spiritus og andre varer til privat brug, uden de enkelte medlemsstater har kunnet begrænse mængderne. Danmark har flere gange siden nedsat afgifter for at mindske omfanget af grænsehandlen. Det har ikke været nok, og flere og flere danskere handler ind over grænsen ikke kun øl, vin og sodavand men også flere og flere almindelige dagligvarer, som kan købes billigere syd for grænsen. Hvor Danmark har en moms på % på fødevarer, har Tyskland kun 7 % moms på fødevarer. Og dertil kommer afgifter på mere end forskellige varegrupper. Det er vilkår, som gør det svært for danske købmænd, at konkurrere med grænsekøbmændenes tilbud. Det høje danske moms- og afgiftsniveau rammer specielt lavindkomstgrupper, da afgifterne udgør en stor del af deres indkomst. Det er en illusion at tro, at Danmark kan opretholde et højt afgiftsniveau i EU s indre marked, hvor varerne kan handles på tværs af grænserne. Et af formålene med EU s indre marked er at sikre billigere og bedre varer til forbrugerne i hele Europa, hvor forskelle i pris mellem de enkelte lande i Europa udjævnes. Det konservative folkeparti ønsker derfor at fjerne en de mere end afgifter, som i dag gør vores dagligvarer dyrere 26 27

15 Indstillinger Indstillinger Lovgivningsloft Fortsat fra forrige side Indstillet af Frederikssund, Fredensborg, Hørsholm, Hillerød og Gribskov Vælgerforeninger end i andre lande i EU, samt koster Danmark tusindvis af arbejdspladser. Ikke alene må den danske dagligvarehandel slås med grænsekøbmænd, som grundet den lave moms og de lave afgifter i udlandet, men også med illegal import for 00 millioner kr. hvert år af sodavand, øl, slik og chokolade. Virksomheder, som handler med afgiftspligtige varer, skal bruge mange administrative medarbejdere på at opgøre korrekt betaling af afgifter ved import og eksport. Afskaffer vi afgifterne, vil der kunne frigøres ressourcer i både SKAT og de private virksomheder til andre opgaver. Med priser på samme niveau i danske dagligvarebutikker vil omfanget af grænsehandel blive mindsket betydeligt, og vil skabe tusindvis af danske arbejdspladser. Danske familier vil sparer tusindvis af kroner på husholdningsbudgettet, som vil kunne bruges på andre forbrugsvarer, der vil kunne forbedre familiernes hverdag. Det danske skattesystem skal indrettes på en sådan måde, at det bedst muligt sikrer vækst, velstand og arbejdspladser. De høje danske afgifter betyder færre arbejdspladser og gør den enkelte familie fattigere. Derfor vil Det konservative folkeparti arbejde for en afskaffelse af de mange afgifter, der gør danske dagligvarer til Europas dyreste. Det Konservative Folkeparti ønsker, at den næste borgerlige regering forpligter sig til, at antallet af paragraffer og bogstaver i den samlede danske lovsamling ikke må stige over regeringsperioden. (I opgørelsen af om målet er nået, kan der evt. gives kompensation til at fraregne love, der er pålagt Danmark af EU). Motivation Vi er et borgerligt parti. Vi ønsker, at det skal være nemt at være borger og virksomhed i Danmark. Ikke at staten skal detailregulere vores adfærd. Vi anerkender ikke, at udviklingen mod en maksimalstat er uundgåelig og derfor heller ikke, at mængden af lovgivning behøver at stige. Med et loft over den samlede mængde af lovgivning kan man indføre nye love, hvor det er nødvendigt. Så skal man blot indenfor regeringsperioden også fjerne lovgivning andre steder. Med den voldsomme mængde af love og regler, som allerede findes, må dette være muligt uden de store problemer. Virksomheder, der eksporterer afgiftsbelagte varer, som f.eks. slik og chokolade, har ret til at få afgifter tilbagebetalt. Det giver mulighed for kriminelle bander, at indgive falske angivelser for eksport, hvor varerne aldrig forlader Danmark. Statskassen bliver dermed bedraget og får et tab.det tab vil vi kunne undgå ved at fjerne de mange afgifter. Samlet giver de mange afgifter 6 milliarder om året i indtægter til staten på alt fra øl, vin. sodavand, slik, tyggegummi til nødder. Samlet vil fjernelse af de mange afgifter gøre den danske dagligvarehandel mere konkurrencedygtig i forhold til tyske og svenske butikker

16 Indstillinger Indstillinger Nej tak til mørklægning Afskaffelse af SU Indstillet af Konservativ Ungdom Indstillet af Konservativ Ungdom Demokratiet er en af grundstenene i det danske samfund. Det konservative Folkeparti opfatter ikke blot demokratiet som en styreform, men som en værdi. En af forudsætningerne for demokratiet er gennemsigtighed i ministrenes virke. Derfor er offentlighedsloven vigtig for Danmark. Det konservative folkeparti hilser den nye offentlighedslov velkommen, og er specielt positiv overfor liberaliseringen af op imod paragraffer. Dog har det vist sig, at der er enkelte fejl og mangler i loven. Tre paragraffer i offentlighedsloven indskrænker gennemsigtigheden i vor forvaltning. 24 og 27 betyder, at sager om magtmisbrug i forvaltningen fremover vil få langt sværere ved at komme til offentlighedens kendskab. Ydermere fratager 22 retten til aktindsigt i ministrenes kalender. Det er altså ikke muligt at kontrollere ministrenes arbejdsindsats. Det har altid været konservativ politik at sætte borgeren over statsmagten. De tre paragraffer er en klar svækkelse af det danske demokrati. Borgeren fratages muligheden for at tage aktiv stilling til det reelle grundlag, hvorpå ministrene træffer deres beslutninger nemlig tankeudvekslingen ministre, folketingsmedlemmer og embedsværket imellem. Konservative vil ikke tillade indførelsen af et konkurrencedemokrati, hvor borgeren sættes uden for døren, og magtens korridorer mørklægges. For at bevare Danmarks deltagelsesdemokrati må paragraf 22, 24 og 27 i offentlighedsloven altså tilbagerulles. Det konservative Folkeparti mener derfor: At offentlighedslovens 22, 24 og 27 skal tilbagerulles. Uddannelse, viden og forskning er nogle af Danmarks vigtigste resurser. Det er derfor Danmark tilbyder statsfinansierede videregående uddannelser, som sikrer uddannelser med højt niveau og let adgang dertil. Ved siden af den statsfinansierede uddannelse får de studerende også økonomisk hjælp igennem Statens Uddannelsesstøtte. Statens Uddannelsesstøtte er en hæmning for de studerende, da den fratager de studerenes eget ansvar for uddannelsen, samt afskaffer incitamentet for at komme hurtigt og godt igennem ens uddannelse. Det skal altså være evne og vilje som afgør den enkelte studerendes gennemførelse af videregående uddannelse. Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti at afskaffe statens uddannelsesstøtte- I stedet skal SU en erstattes med et lånebaseret system. Et lånebaseret system ses også i Norge, hvis uddannelsessektor er den bedste til at bryde den sociale arv. Disse effekter kan opnås i det danske uddannelsessystem, hvis man indfører et lånebaseret SU system. Samtidig sikres det, at de studerende vælger en uddannelse hvor der er mulighed for at få et job, når man er færdiguddannet. Indførelsen af lånebaseret SU skal ske på baggrund af en tilsvarende skattelettelse, der efterfølgende gør det nemmere at afdrage på sin studiegæld. Endvidere skal studielånet være statsgaranteret, så enhver studerende med motivation og evne kan gennemføre en uddannelse. Det Konservative Folkeparti mener derfor: - At statens uddannelsesstøtte skal afskaffes - At der i stedet skabes et lånebaseret statsgaranteret SU system Et lånebaseret SU system ses b.la. i Holland, hvis studerende er de hurtigste til at gennemføre videregående uddannelser. 31

17 Det Konservative Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf

Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013

Et stærkt Danmark i et fælles Europa. Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 1 Et stærkt Danmark i et fælles Europa Det Konservative Folkepartis EU-program 2013 I Det Konservative Folkeparti ser vi

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Torsdag den 28 januar 2016 kl. 19:30 i Restaurant Skovhus - Stumpedyssevej 4-2970 Hørsholm

Torsdag den 28 januar 2016 kl. 19:30 i Restaurant Skovhus - Stumpedyssevej 4-2970 Hørsholm Torsdag den 28 januar 2016 kl. 19:30 i Restaurant Skovhus - Stumpedyssevej 4-2970 Hørsholm Der vil være mulighed for at tilmelde sig til spisning kl. 18:00. Pris kr. 185,-. Menuen består af: Boeuf Sauté

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU

Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU Christian Wedell-Neergaard Passer på Sjælland i EU Jeg passer på Sjælland i EU Jeg er europæer, men jeg er først og fremmest sjællænder med base hjemme på Svenstrup ved Køge. Her har jeg gennem 25 år drevet

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Mennesker først Respekten for det enkelte menneske og den personlige frihed er en konservativ grundholdning. Det samme er respekten for de værdier og fællesskaber,

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Nye Borgerlige Vedtægter for Nye Borgerlige Navn 1. Partiets navn er Nye Borgerlige. Partiet har hjemsted i Hørsholm Kommune. Formål 2. Nye Borgerliges formål er at organisere alle vælgere, som støtter partiets politik.

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder)

Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) Personlig frihed i stærke fællesskaber Tale til det konservative landsråd 12. marts 2011 Af Lars Barfoed (Det talte ord gælder) 1 Tiden er inde! Tiden er inde! Tiden er inde til en ny start. Tiden er inde

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Vedtægter for Københavns Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Københavns Konservative Vælgerforening Vedtægter for Københavns Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Københavns kommune, i daglig tale Københavns Konservative Vælgerforening. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0261 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 12. august 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed! C-Nyt Gladsaxe Vi har for at beholde magten måtte give afkald på borgerlige kerneområder som den personlige frihed og lavere skatter. Blot for at se at Dansk Folkeparti årligt kræve deres pris for at støtte

Læs mere

INDBYDELSE TIL VENSTRES LANDSMØDE

INDBYDELSE TIL VENSTRES LANDSMØDE INDBYDELSE TIL VENSTRES LANDSMØDE 21.-22. NOVEMBER 2015 I HERNING TIL DELEGEREDE OG ØVRIGE LANDSMØDEDELTAGERE INDBYDELSE KÆRE DELEGEREDE OG ØVRIGE DELTAGERE I LANDSMØDET Du indbydes hermed til Venstres

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark Ved Henrik Høegh DK`s Husholdningsregnskab Landbrugseksport: 62 mia. kr. Industrieksport: 61 mia. kr. Skibsfart: 45 58 mia. kr. Diverse: 48 mia. kr. Brain

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 79 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-311-0055 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt ikke tidligere oversendte

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Vedtægter for Kreds Øst

Vedtægter for Kreds Øst Vedtægter for Kreds Øst 1 Kredsens navn Kredsens navn er Kreds Øst. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er Finansforbundets hjemstedskommune.

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert

1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj-tale LO-sekretær Marie-Louise Knuppert I dag er det vigtigt at huske, at 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. I Danmark er 1. maj både en kampdag og en festdag! Men rundt om i verden ser

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

GUIDE. Hvad skal der til for at stifte en

GUIDE. Hvad skal der til for at stifte en GUIDE Hvad skal der til for at stifte en forening? Udskrevet: 2016 Indhold Hvad skal der til for at stifte en forening?............................................ 3 2 Guide Hvad skal der til for at stifte

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere