magisterbladet xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx Fay Weldon i interview med Magisterbladet om ligestilling Lærere: Haarder slingrer rundt side 6-7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "magisterbladet xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx Fay Weldon i interview med Magisterbladet om ligestilling Lærere: Haarder slingrer rundt side 6-7"

Transkript

1 nr jannuar august magisterbladet Lærere: Haarder slingrer rundt side 6-7 DMU afviser skarpt angreb om citatfusk side Sejr i sag om jobklausuler side Public Diplomacy: vor tids flyveblade side xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx side x Fay Weldon i interview med Magisterbladet om ligestilling side 22-25

2 Kør bil med LB lige så tit og lige så langt du ønsker Har du styr på din bilforsikring? Eller er det din bilforsikring, der styrer dig. Er de kørte antal km afgørende for, hvad du skal betale i forsikring? Det er IKKE tilfældet i LB. Prisen for din bilforsikring er uafhængig af, hvor meget du kører. Du behøver altså ikke være begrænset i brugen af din bil hos LB. Nedenstående priseksempler er helårlig betaling som elitebilist, med bopæl under f.eks. postnr. 6040, 7900, 8300 og 9240: Citroen C1 1,0 årlig pris = kr. Toyota Avensis 1,8 årlig pris = kr. Kia Cee'd 1,6 diesel årlig pris = kr. Peugeot 207 1,4 HDI årlig pris = kr. Med i prisen er dækning for ansvar- og kaskoskader med en selvrisiko på kr. Forsikringen er en fastpræmieordning, hvilket betyder, at forsikringen ikke stiger i pris efter skader. Ovenstående priser er inklusive vejhjælp. Det er en forudsætning, at der også oprettes Familiens Basisforsikring i selskabet. Tlf.: LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S Kør bil med LB(176x251)_Magisterbladet.indd 1 06/08/08 10:52:29

3 DET STORE SCOOP er en bog om medier og journalistik og om den helt centrale rolle, som journalistikken spiller i samfundet. På godt og på ondt. Mens vi alle er ved at gå til i folkesygdommen stress, kan det virke paradoksalt, at der stadig er tid til, at hver af os ser tv mere end to en halv time om dagen. Radiolytningen er oppe på mere end tre daglige timer, dertil avislæsning og internetbrug. Ja, vi bruger stort set lige så meget tid hver dag på medier som på at arbejde. Tænk en herlig gave til medier og journalister. Tænk hvilket ansvar der følger med. DET STORE SCOOP er en bog til debat, provokation og forståelse af, hvorfor journalisterne gør, som de gør og en hel del om, hvad de burde gøre i stedet. En bog til medieinteresserede, til journalister og kommende eksemplarer af racen og til alle andre, der gerne vil dykke lidt mere ned i, hvad den fjerde statsmagt, vagthunden, den redigerende magt og hvad journalister og medier ellers bliver kaldt render og laver. blive et spejl. (Citat fra bogen) Troels Mylenberg (f. 1970). Leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Tidligere politisk reporter og redaktør på Berlingske Tidende, Weekendavisen, Dagen og Ekstra Bladet. Fra forstander på Vallekilde Højskole. Foredragsholder, kommentator, mediekritiker og medlem af Dommerudnævnelsesrådet. HENRIK ØRHOLST indhold magisterbladet 12/08 : Faste rubrikker 4 Leder Handlingsplan med pres 8 Sådan sagde de 9 DM på sagen Aktuelle medlemssager 14 Boglisten 26 Boglisten 5 Bedre service for DM-medlemmer, der vil arbejde i Sverige 5 Reception for DM s nye direktør 5 Husk valg af formand og hovedbestyrelse for DM! 6 Lærere: Haarder slingrer rundt 8 Flere kvinder i bestyrelser 15 En kæp i hjulet på det lokale samarbejde 19 Det mangfoldige universitet 23 Fay Weldon om ligestilling: individ frem for køn 27 Køn og ledelse 33 Kommentar: Fire om ugen eller midt i en terrortid 38 Kommentar: Stressterror eller jobformidling»ambitionen på redaktionen synes altså ikke længere at være, at avisen er et vindue til verden, hvori gårsdagens vigtigste begivenheder og redaktionens idébaserede produktion er redigeret efter overordnede væsentlighedsprincipper, men i stedet at tilpasse indholdet efter læsernes målte behov og værdier, så vinduet skifter til at Det giver sig selv, at det ikke ligefrem er befordrende for demokratiet, samfundsdeltagelsen og den offentlige debat, hvis læserne, når de tror, de kigger ud i den store verden, kun ser sig selv.«troels Mylenberg DET STORE SCOOP Journalistikken under pres MARKEDSFØRING NÆSTEN UDEN BUDGET 10 Sejr i sag om klausuler Fire års kamp mod stavnsbånd er slut: Ny lov om jobklausuler trådte i kraft 1. juli. 32 Sådan sagde de 34 Debat 39 Boglisten 40 Vigtige råd før ansættelsessamtalen 16 DMU afviser skarpt angreb om notatfusk Miljøjournalist anklager DMU for at legitimere politiske beslutninger. DMU melder klart hus forbi. 41 Jobsektionen Ledige stillinger 72 Meddelelser 28 Public Diplomacy: vor tids flyveblade Diplomatiet har i dag behov for at operere ad flere nye kanaler. Det kalder på medarbejdere med magisterkompetencer. Magisterbladet: Nimbusparken Frederiksberg Telefon (kl ) Telefax Internet: Al henvendelse vedr. abonnement og adresse ændring: tryk 5 eller bed om medlems afdelingen. Abonnement på Magisterbladet koster 213,75 kr. per kvartal. Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvars havende) Lisbeth Ammitzbøll Martin Ejlertsen Pernille Siegumfeldt Direkte telefon: Annoncer: DG Media a s Studiestræde København K Tlf Fax Design og tryk: Datagraf Forside: Stefan Kai Nielsen Oplag: eksemplarer ISSN NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 Kontrolleret af Produktionsplan: Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 29. aug. 18. aug. 19. aug. 19. aug. 12. sep. 1. sep. 2. sep. 2. sep. Thomas Bøttcher Sidse Rølle Jakobsen, sekretær Kontrolleret oplag: i perioden Nr udkommer den Deadline debat Deadline annoncer Deadline kalender 26. sep. 15. sep. 16. sep. 16. sep. magisterbladet 12/08 3

4 leder! af Ingrid Stage Handlingsplan med pres I begyndelsen af juni kom regeringens længe ventede Handlingsplan for at nedbringe sygefraværet. Sygefraværet er konstant stigende, overstiger ledighedstallene og går ud over alle, først og fremmest den syge selv, men også kollegerne, som får en ekstra arbejdsbyrde. Derfor har vi alle en interesse i, at sygefraværet bliver mindre. Og derfor er handlingsplanen yderst relevant. På trods af pæne og indsigtsfulde ord i planen sidder man desværre tilbage med en trist oplevelse af, at det er den samme gamle opskrift, der bruges: mandsopdækning, kontrol og stress for at presse den syge tilbage i arbejde. Ganske vist nævner handlingsplanen, at et godt arbejdsmiljø er den væsentligste forudsætning for at nedbringe sygefraværet, men alligevel er det ikke de reelle årsager til sygefraværet, nemlig et belastet arbejdsmiljø og en stram arbejdsmarkeds- og socialpolitik, handlingsplanens 30 initiativer rettes mod. Regeringen har derimod endnu en gang lagt vægten på pres. Ikke blot mod de syge selv, men også mod de i forvejen hårdt ramte kommuner, der rammes økonomisk med nedsat refusion, hvis de syge ikke aktiveres eller delvist raskmeldes. Den grundlæggende rigtige konstatering af, at jo kortere man er sygemeldt, jo bedre chancer er der for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, bliver i handlingsplanen brugt som argument for at afskaffe den nuværende sygemelding til fordel for en mulighedserklæring. Lægeerklæringen om uarbejdsdygtighed skal erstattes af en samtale mellem arbejdsgiveren og den syge medarbejder senest fire uger efter sygemeldingen om, hvordan og hvornår den syge kan vende tilbage til arbejdet. Et pres, der meget vel kan medvirke til at forværre den stressramte medarbejders tilstand. Det ligner unægtelig en grundlæggende mistillid til den syge at indføre en sådan regel. Tror regeringen ikke på, at den syge selv ønsker at komme tilbage? Kunne regeringen ikke for en gangs skyld bygge sine handlingsplaner på tillid i stedet for kontrol? Og lade det være op til den enkelte arbejdsplads at lave aftaler om, hvordan syge kolleger bedst kommer tilbage på arbejdet i stedet for at lade a-kasser og private aktører mandsopdække og presse den syge. Det er stærkt beskæmmende, at tillidsrepræsentanterne slet ikke er tænkt ind i planen, for kun gennem et samarbejde mellem den lokale tillidsrepræsentant og arbejdspladsens ledelse kan man undgå, at initiativer til at nedbringe sygefraværet udvikler sig til den klapjagt på den syge, som regeringens handlingsplan desværre lægger op til. Det er svært ikke at få den mistanke, at regeringen ser det stigende sygefravær som resultat af slaphed, dovenskab og manglende disciplin. Altså pjækkeri. Det er svært ikke at få den mistanke, at regeringen ser det stigende sygefravær som resultat af slaphed, dovenskab og manglende disciplin. Altså pjækkeri. Det til trods for, at der ingen dokumen tation er for, at den opfattelse har noget med realiteterne at gøre. Tværtimod er der masser af dokumentation og forskning, der vi ser, at det moderne arbejdsliv, og ikke mindst regeringens egen politik, producerer øget sygdom. Alligevel kan man forudse, at det er de syge, som kommer til at betale prisen i form af stærkt øget økonomisk pisk og pres for at gå tilbage i arbejde, uanset om helbredet er til det. DM Nimbusparken Frederiksberg Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon Fax Kontortid: Man.-fre. kl dog tors MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej København Ø Telefon Magistrenes Arbejdsløshedskasse Mimersgade København N Telefon Fax Åbningstid: Man.-tirs. og tors.- fre. kl , ons. kl Regionalkontorer Magistrenes Arbejdsløshedskasse Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, 8000 Århus C Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man., tirs. og tors. kl Odense Aalborg Slotsgade 21 B, 4. sal 5000 Odense C Tlf Fax Åbningstid: Man. Kl og tors. Kl Østerågade 19, 3. sal, 9000 Aalborg Telefon (A-kassen) Fax Åbningstid: Man. kl og tors. Kl Formand: Ingrid Stage Telefon magisterbladet 12/08

5 bedre service for DM-medlemmer, der vil arbejde i Sverige Fremover bliver det nemmere for DMmedlemmer at få professionel rådgivning om løn og ansættelsesforhold hinsidan. DM har nemlig indgået en samarbejdsaftale med den svenske fagforening DIK (Dokumentation, Information og Kultur). Aftalen betyder, at medlemmer af DM får tilbudt gratis gæstemedlemskab af DIK og herigennem adgang til professionel rådgivning og vejledning om løn- og ansættelsesforhold i Sverige. Medlemmer af DIK, der især er humanister med arbejde inden for kommunikation, information og kultur (herunder arkiver og museer), kan omvendt få gratis medlemskab af DM. DM s formand, Ingrid Stage glæder sig over den nye aftale: DM ere er internationalt orienteret. Det er normalt, at man rejser ud og får ansættelse i udlandet for kortere eller længere tid. Det er selvfølgelig vigtigt for DM også at kunne understøtte disse medlemmer i deres karrierevalg og hjælpe til at sikre dem gode løn- og ansættelsesvilkår. For DM s næstformand, Frederik Delholm, der har taget initiativ til aftalen, er det ligeledes vigtigt, at samarbejdet følger op på det voksende antal højtuddannede svenskere, der tager arbejde i Danmark. De svenske akademikerlønninger er noget lavere end i Danmark, så det er ekstra vigtigt, at vi er i kontakt med svenskerne for at sikre rimelige lønforhold, siger han. DM har i forvejen samarbejdsaftaler med fagforeninger for naturvidenskabsfolk og universitetslærere i Sverige, Norge og Finland. DM er samtidig den eneste danske fagforening, der aktivt deltager i det fælleseuropæiske netværk Mobilnet. Via Mobilnet, der er en database med oplysninger om løn-, ansættelses- og arbejdsmarkedsforhold i de europæiske lande, kan DM vejlede medlemmer og hjælpe med kontakt til europæiske søsterfagforeninger. tb Foto: Scanpix Foto: Henrik Petit Reception for DM s nye direktør DM s hovedbestyrelse har pr. 1. juli 2008 ansat Christian Strøm i stillingen som direktør i DM. I den anledning inviterer DM til reception: Fredag den 29. august 2008 kl i DM s kantine, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, hvor alle vil få lejlighed til at møde den nye direktør. Christian Strøm kommer fra en stilling i DM som afdelingschef for Uddannelse og Forskning og har de sidste 8 måneder fungeret som konstitueret direktør for foreningen. Ingrid Stage, formand for DM PS: I næste nummer af Magisterbladet (udkommer den 29. august) kan du læse et interview med DM s nye direktør om hans planer, idéer og visioner for fagforeningen. Husk valg af formand og hovedbestyrelse for DM! Som mange allerede vil vide, og som meddelt både i Magisterbladet nr. 10/6. juni 2008 og på forsiden af (DM VALG 2008) er der til efteråret valg af formand og hovedbestyrelse for DM. Selve valget finder sted fra fredag den 10. oktober til mandag den 27. oktober. Men inden da er der en tidsfrist, vi skal minde om her, nemlig mandag den 15. september, som er fristen for indsendelse af lister (kandidat- og stillerlister for såvel formands- som hovedbestyrelsesvalget) og for valgudtalelser til Magisterbladet. Alle lister (med eventuelle fotos), udtalelser m.m. skal sendes til Lene Clemmesen på -adressen: og ikke til (som der står i valgbekendtgørelsen nu). Altså: kandidatlister, stillerlister, valgudtalelser m.m. (fx fotos) sendes senest mandag den 15. september til Er du i tvivl om noget kan du både ringe ( ) og skrive til Lene Clemmesen. Med ønsket om et godt valg DM magisterbladet 12/08 5

6 lærere: Haarder slingrer rundt På fem år er søgningen til læreruddannelsen faldet med 42 procent. På dette års Sorø-møde foreslog undervisningsministeren lønnet arbejde allerede efter to års studier som middel til at lokke flere unge til uddannelsen. Men idéen kritiseres af seminarielærerne for at gå stik imod det erklærede mål om at styrke de kommende skolelæreres faglighed. af Thomas Bøttcher foto: Janneke Abildskov På ny er optaget til læreruddannelsen faldet denne sommer med ni procent og undervisningsminister Bertel Haarder (V) har igen haft travlt med at lede efter en vej ud af krisen. Men mens han de sidste par år har sat sin lid til, at uddannelsens faldende popularitet skulle vende takket være styrket faglighed i den nye uddannelse, har ikke et ord lydt om faglighed fra ministerens mund denne gang. I stedet for taler Bertel Haarder nu om både praktikløn og studieløn. Under dette års Sorø-møde luftede ministeren en model, hvor de studerende efter to eller tre års studier kan kombinere uddannelsen med et halvt eller et helt års arbejde. Ifølge undervisningsministeren kan seminarierne allerede nu indføre modellen. Udmeldingen overrasker seminarielærerne. Det er meget vanskeligt at finde ud af, hvad der egentlig er Bertel Haarders kurs. Det, han siger nu om praktik- og studieløn, trækker i helt modsat retning af hans tidligere insisteren på faglighed i folkeskolen, siger Hans Beksgaard, formand for seminarielærerne i DM. Den planlagte slækkelse af adgangskravene til meritlæreruddannelsen og ministerens forslag om at benytte uuddannede assistenter i undervisningen er ifølge Hans Beksgaard andre tegn på ministerens slingrekurs. Det er svært at tro på, at han tager diskussionen om at øge fagligheden og professionskompetencerne i lærerhvervet alvorligt. Tilsyneladende var han næsten svunget derhen, hvor man nærmest kunne komme ind fra gaden og undervise, siger han med henvisning til at den nye meritlærerbekendtgørelse oprindeligt åbnede op for, at 25-årige med bare en studenterhue kunne blive lærere efter to år. Efter højlydte protester har forligskredsen bag uddannelsen besindet sig, sådan at man nu som minimum skal være 25 år, have en erhvervsuddannelse og minimum to års erhvervserfaring. Men også de nye krav er problematiske, påpeger Hans Beksgaard. Det er stadigvæk et skridt i retningen af en afprofessionalisering af lærerfaget. Bekendtgørelsen bør som minimum indeholde et krav om, at man skal have en pædagogisk uddannelse eller en uddannelse rettet mod undervisning, før man kan blive optaget på meritlæreruddannelsen, siger han. Bagstræberisk Det har overrasket mange, at Bertel Haarder har udtrykt ønske om at indføre praktikløn på læreruddannelsen. For det var netop dårlige erfaringer med ordningen, der førte til, at man i 2006 efter mange års kritik blev enige om at afskaffe praktikløn på pædagoguddannelsen: Praktiklønnen har reduceret os til billig arbejdskraft. Vi er blevet en del af praktikinstitutionens normering og arbejder i praksis 32,5 timer om ugen uden mulighed for at lave særlig meget uddannelsesrelevant arbejde, forklarer Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær i Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Dekan for lærer- og pædagoguddannelserne i Nordjylland Nils-Georg Lundberg kalder forslaget om at indføre praktikløn bagstræberisk. Til gengæld støtter han idéen om studieløn, dog først efter tredje studieår. Ordningen kan indføres ved at forlænge læreruddannelsen med et år, hvor fjerde og femte studieår deles op i halvt erhvervsarbejde og halvt studium. Udsigten til at få en bedre økonomi under studiet vil få flere unge til at søge ind, forudser Nils-Georg Lundberg. Det vil samtidig give os en mulighed for at regulere det distraherende vikararbejde, som mange studerende tager, og som medfører, at nogle aldrig færdiggør studiet, siger han. Studerende og lærere: nej tak Forslagene om studieløn bliver imidlertid ikke mødt med begejstring af Lærerstuderendes Landskreds. Her frygter man, at MVU-uddannelser i frit fald Med et fald på ni procent i forhold til sidste år er optaget på læreruddannelsen faldet for femte år i træk. Endnu værre ser det ud for pædagoguddannelsen, hvor der er 22 procent færre optagne. 6 magisterbladet 12/08

7 Det er meget vanskeligt at finde ud af, hvad der egentlig er Bertel Haarders kurs. Det er svært at tro på, at han tager diskussionen om at øge fagligheden og professionskompetencerne i lærerhvervet alvorligt, siger Hans Beksgaard, formand for seminarielærerne i DM. de studerende ligesom med praktiklønnen ender som billig arbejdskraft. Hvis man mener, at studerende ikke kan leve for en SU, bør man i stedet se på, om SU en skal sættes op, har de studerendes formand, Kresten Bang Heinfelt, udtalt til Morgenavisen Jyllands-Posten. I DM vil Hans Beksgaard ikke på forhånd skyde studieløn-tanken ned. Men i så fald skal lønnen gives for studiet og ikke udelukkende for erhvervsarbejde. Hvis man deler uddannelsen op i en teoretisk og en praktisk del og udelukkende belønner den praktiske del, så risikerer man at give de studerende en opfattelse af, at samfundet kun påskønner erhvervsdelen af deres uddannelse. Det kan medføre, at de studerende nedprioriterer teoretisk viden, siger han. Færre pædagoger Også pædagoguddannelsen har med i alt 22 pct. færre optagne oplevet et stort fald i interessen fra de unge dog med stedvise afvigelser. Mens optaget på Fyn er faldet med hele 38 pct., har pædagoguddannelsen i Haslev haft held til at bremse op for den negative udvikling. Leder af uddannelsen Tove Munk tror, at sammenlægningen af Hindholm Pædagogseminarium og Haslev Lærerseminarium under Professionshøjskolen Lillebælt har haft betydning for, at seminariet i år har optaget det samme antal studerende som sidste år. Da vi valgte at flytte, var der rigtig mange, der forudsagde, at de studerende ikke ville flytte med. Men det, jeg hører fra de studerende, er faktisk, at de er glade for udsigten til et større og bredere studiemiljø. De efterlyser muligheden for en større social udveksling og flere valgmuligheder. Foreløbig er det planen, at nye studerende på de to uddannelser skal gennemgå et fælles introforløb. På længere sigt skal det undersøges, om de to forskellige uddannelsesbekendtgørelser giver mulighed for mere fagligt samarbejde, oplyser Tove Munk. Men Hans Beksgaard advarer mod forestillingen om, at sammenlægninger i professionshøjskoleregi kan vende den skuffende udvikling. Det ville være forkert at tro, at så snart man snakker om University Colleges, så kommer der automatisk flere studerende. Der er snarere en fare for, at de enkelte uddannelser kommer til at drukne i struktureringsprojekter. I hvert fald kan vi jo se, at rigtig mange uddannelser, der er lagt ind under professionshøjskoleloven, har haft markant tilbagegang, og på landsplan har pædagoguddannelsen haft en tilbagegang, der mig bekendt er uden fortilfælde, siger han. magisterbladet 12/08 7

8 Sådan sagde de... Vi må begynde at stille store spørgsmålstegn ved de såkaldte forbilleder, der gentagne gange portrætteres i medier eller inviteres ind i erfa-grupper, seminarier og gåhjem-møder. Christian A. Aanestad, senior market manager, i debatindlægget Al den snak om ledelse er noget vrøvl. (Berlingske Tidende, 6. august 2008). Det er rigtigt frækt af ham at henvise til studenten fra Århus i en kommentar om, at de unge kan søge dispensation. For Helge Sander ved udmærket godt, at universitetet ikke kan dispensere i hans sag. Tine Arsinevici, studievejleder, Aarhus Universitet, i artiklen S: Helge Sander vildleder om dispensationsmuligheder. (Information, 7. august 2008). En ny læreruddannelse bør have et indhold og nogle krav, der får befolkningen til at spærre øjnene op og konstatere, at de mennesker, der kan gennemføre en sådan uddannelse, er lavet af det rette stof. Søren Bøjgård, lærer og forfatter, i kommentaren Reformér læreruddannelsen uden indflydelse fra DF. (Information, 5. august 2008). Regeringen har selv skabt en forventning om mere ligestilling ved at tale om den til stadighed. ( ) Det bliver ved hensigtserklæringerne og håbet på befolkningens gode vilje. Elisabeth Møller Jensen, direktør for KVINFO, i artiklen Danmark slæber på fødderne i ligestillingspolitikken. (Information, 7. august 2008). Det har altid forekommet groft misvisende, at CE- POS kalder sig en tænketank, når den langt snarere kunne beskrives som en meningsmaskine eller måske ligefrem en samling liberale smagsdommere. Morten Hjelt, cand.mag., i debatindlægget Så selviske er vi heller ikke. (Politiken, 3. august 2008). flere kvinder i bestyrelser Kvinder i børsnoterede dan ske selskabers bestyrelser er en mangelvare, mener SF s Pernille Vigsø Bagge. Derfor danner hun en forening, som skal købe aktier op i selskaber uden kvindelige bestyrelsesmedlemmer for at få taletid på de årlige generalforsamlinger, skriver Berlingske Tidende. Foreningen er inspireret af»kritiske Aktionærer«, som via aktieopkøb får taletid på selskabers generalforsamlinger, hvor foreningen går i kødet på virksomhederne med krav om at udvise større social ansvarlighed. Pernille Vigsø Bagge fortæller, at der i dag sidder 48 kvinder i bestyrelser for danske børsnoterede selskaber, hvilket svarer til 5,6 pct. Foreløbig er GN Store Nord, Carlsberg, Lundbeck, Novo- Zymes, Vestas og Spar Nord Bank i Pernille Vigsø Bagges søgelys. I sidstnævnte Spar Nord Bank understreger kommunikationsdirektør Ole Madsen, at banken enormt gerne vil have kvinder i bestyrelsen. mt Venstres ligestillingsordfører, Ellen Trane Nørby, betegner SF-idéen som god, så god at hun faktisk selv vil overveje at melde sig ind i foreningen. Foreningen er oprettet på facebook. com søg på flere kvinder i bestyrelserne nu under grupper, skriver altså journalist Jonas Schrøder i Berlingske Tidende. 8 magisterbladet 12/08

9 DM på sagen L af Lisbeth Ammitzbøll Uventet tillæg til adjunkt En adjunkt ringer til DM, fordi hun efter to måneder stadig mangler at få løn og ansættelsesbrev fra sit universitet. Eller rettere sagt: Hun har fået halv løn, men to arbejdsgivere. Forvirret? Det var DM s medlem også. Og sulten. DM s konsulent på sagen får opklaret, at det eksternt finansierede adjunktur er knyttet til to fakulteter, som hver især vil udstede et ansættelsesbrev og udbetale løn. Da konsulenten kan se, at modellen åbner for endeløst bureaukratisk bøvl i forhold til ferie, sygdom og fordeling af arbejdstid, præciserer hun over for arbejdsgiveren, at det pågældende universitet er én og kun én ansættelsesmyndighed. Adjunkten har derfor krav på én ansættelseskontrakt, én arbejdsgiver og én lønseddel. Det går ledelsen med til. Og mere end det: Adjunkten får hævet sin løn med et kvalifikationstillæg på kroner om måneden plus pension. Hun har nemlig for længst bevist sin faglige ekspertise. Faktisk har hun hele fire tidsbegrænsede ansættelser bag sig på det ene fakultet. DM s konsulent forsøger derfor at overtale ledelsen til en fast ansættelse. Men ledelsen siger nej. Og derved bliver det. Godt nok er fire tidsbegrænsede ansættelser hos samme arbejdsgiver i strid med Lov om Tidsbegrænset Ansættelse, men ansættelserne ligger mange år tilbage i tiden og var i en helt anden stillingskategori end adjunkturet. DM s konsulent og DM s medlem enes derfor om at lade den del af sagen hvile. Adjunkten kan i stedet glæde sig over de nye rene linjer i ansættelsesforholdet og sin pæne lønforhøjelse. Ussel løn og ussel behandling Lang tids ledighed presser et medlem af DM ud i et sælgerjob til en ussel løn. Han får kr. i grundløn plus bonus efter et indviklet pointsystem. Arbejdsugen er typisk på 50 timer. Alligevel overstiger hans løn aldrig kr. om måneden. Efter lidt over et halvt års ansættelse bliver han syg og er sygemeldt i maj og juni måned. Den 31. maj siger han op, men modtager ingen løn i opsigelsesperioden. Han får heller ikke de feriepenge, han har krav på. DM efterforsker sagen. Firmaet er solgt, direktørerne er bosat i Sverige, og post fra DM kommer retur. Lige inden DM stævner virksomheden, går den konkurs. DM hjælper i stedet sit medlem med at få sine penge fra Lønmodtagernes Garantifond. Fonden dækker hele hans tilgodehavende på næsten kroner. Sej kamp gav bonus Bonus for kroner hænger i en tynd tråd for en jobkonsulent, da hun bliver afskediget fra en virksomhed, der formidler job som anden aktør. DM s medlem får normalt bonus, når hun har skaffet en ledig et job, der varer mere end 13 uger uden offentlig forsørgelse. Da jobkonsulenten på et tidspunkt modtager en lønopgørelse for et helt kvartal, tror hun, at kr. af beløbet er bonus. Da hun senere bliver afskediget, vil virksomheden ikke udbetale den bonus, hun har til gode. Samtidig påstår arbejdsgiver, at den tidligere udbetaling, der nu er næsten et år gammel, var en fejl. Derfor skylder hun lidt over kroner, siger den arbejdsgiver, der lige har fyret hende. DM er helt uenig. Det trækker op til en retssag. Arbejdsgiveren påstår nu, at udbetaling af bonus også forudsætter, at en bestemt andel af arbejdstiden bliver brugt på jobkandidater. Det har jobkonsulenten ikke levet op til, hævder arbejdsgiver. En anden retssag om det spørgsmål underkender arbejdsgiver, der dog stadig ikke vil slippe pengene. DM får i første omgang skaffet jobkonsulenten kr. som del af kollektiv bonus. Derefter følger en lang og indviklet kamp på dokumentation. Heldigvis har jobkonsulenten styr på sine papirer. Efter hidsig brevveksling og to dage før retssagen skal begynde, frafalder arbejdsgiver alle krav. Bortset fra 250 kr. Dem betaler DM s medlem. magisterbladet 12/08 9

10 Vi vil holde et skarpt øje med, om loven fungerer efter hensigten ude i virksomhederne. Nu må det være slut med at stavnsbinde medarbejdere, understreger Frederik Dehlholm fra DM Privat. Foto: Henrik Petit sejr i sag om klausuler Ny lov om jobklausuler beskytter lønmodtagere mod skjulte håndjern. Vi vil holde et skarpt øje med, om loven fungerer efter hensigten ude i virksomhederne, lover formand for DM Privat. af Lisbeth Ammitzbøll En ny lov forbyder danske virksomheder at indgå hemmelige aftaler, der forhindrer medarbejdere i at skifte job. Hvis en arbejdsgiver fremover vil begrænse en medarbejders mobilitet, skal det ske i åbenhed. Arbejdsgiveren skal indgå en skriftlig aftale med sin medarbejder. Aftalen skal forklare, hvordan jobmulighederne helt konkret bliver begrænset, og hvordan medarbejderen bliver kompenseret økonomisk. Vi er glade for, at der omsider bliver lovgivet på området. Vi havde gerne set, at loven helt havde forbudt hemmelige jobklausuler, men vi kan godt leve med overgangsordningen på et år, siger Frederik Dehlholm, formand for DM Privat. Den ny lov regulerer i første omgang kun nye jobklausuler. Eksisterende jobklausuler får et års frit lejde. Derefter bliver også de tvunget ud i lyset af den nye lov og forbundet med kompensation. DM for fri viden I DM håber man, at loven vil dæmpe arbejdsgiveres brug af jobklausuler. Det siger loven Lov om arbejdsgivers brug af klausuler slår fast: En arbejdsgiver kan kun gøre en jobklausul gældende over for en lønmodtager, hvis arbejdsgiveren har indgået en skriftlig aftale herom med lønmodtageren. Aftalen skal indeholde konkrete oplysninger om, hvorledes lønmodtagerens jobmuligheder begrænses som følge af jobklausulen, og om lønmodtagerens ret til kompensation. Jobklausuler lægger en helt urimelig begrænsning på lønarbejderes mobilitet og på deres selvbestemmelse over salget af egen arbejdskraft, understreger Dehlhom fra DM Privat. I en tid, hvor danske virksomheder skriger på arbejdskraft, er det skandaløst, at en liberal regering ønsker at begrænse arbejdskraftens egen bevægelighed. Viden udveksles, blandt andet ved at ansatte skifter arbejde. Det er urimeligt, at hver enkelt virksomhed får lov til at binde ansatte til sig med skjulte klausuler og forhindre deres viden i at blive spredt til andre virksomheder. Vi håber, at den ny lov vil få arbejdsgiverne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de fremover indgår den slags aftaler, fremhæver Frederik Dehlholm. En klausul skal være kendt Den ny lov forbyder ikke jobklausuler. To arbejdsgivere kan fortsat aftale at holde fingrene fra hinandens medarbejdere. Loven sikrer udelukkende, at medarbejderne får besked om aftalen, og at virksomhederne skal betale for at gøre aftalen gældende. Prisen bliver den samme som for kundeklausuler og konkurrenceklausuler. Vi mener i DM, at virksomhederne i forvejen har mange muligheder for at holde på deres kernemedarbejdere. De kan bruge kunde- og konkurrenceklausuler, de kan betale en rimelig løn, og de kan satse på at blive attraktive virksomheder med et 10 magisterbladet 12/08

11 Nyansatte uden håndjern Hvis du kun har været ansat tre måneder eller endnu kortere i en virksomhed, må din arbejdsgiver ikke binde dig med en jobklausul. Har du været ansat mere end tre måneder, men under seks måneder, kan jobklausulen højst gælde i seks måneder efter din fratræden. Klausul giver ret til kompensation Den ny lov om jobklausuler giver ret til kompensation. Prisen svarer til en konkurrenceklausul eller en kundeklausul. Du har altså ret til mindst 50 procent af din løn i det antal måneder, som din arbejdsgiver ønsker at gøre klausulen gældende. Kompensationen falder bort, hvis du er bortvist med rette. Kompensationen falder bort, hvis du får kompensation for konkurrence- og kundeklausul. Kompensationen falder i praksis også bort, hvis du finder et nyt job af passende art. Din nye løn bliver modregnet i din kompensation. godt psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejdere af sig selv ønsker at være ansat. En dygtig ledelse vil ikke have brug for jobklausuler, siger Frederik Dehlholm. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har lovet at revidere loven i 2010, hvis den ikke effektivt gør op med danske arbejdsgiveres brug af hemmelige håndjern. Vi vil holde et skarpt øje med, om loven fungerer efter hensigten ude i virksomhederne. Nu må det være slut med at stavnsbinde medarbejdere, uden at de ved det. Ellers må loven strammes op, understreger Frederik Dehlholm fra DM Privat. Lang vej til lov Oktober 2004 Magisterbladet afslører, at flere DM-medlemmer er omfattet af hemmelige aftaler. Aftalerne er indgået mellem firmaer, der lover ikke at ansætte hinandens medarbejdere. DM rejser sagen i AC. November 2004 Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen deltager i DR s program Pengemagasinet. Ministeren tager afstand fra hemmelige aftaler, der begrænser medarbejderes mobilitet. Han efterlyser konkrete eksempler på de hemmelige aftaler. December 2004 DM sender sammen med andre fagforeninger i AC en redegørelse til ministeren. De akademiske fagforeninger konkluderer, at der er et alvorligt og påtrængende behov for en regulering af området. Juni 2005 Trods gentagne rykkere får fagforeningerne aldrig svar fra Beskæftigelsesministeriet på deres redegørelse om jobklausuler. Juli 2006 En dom i Sø- og Handelsretten skaber nyt røre om sagen. Firmaet NeoProcess idømmes en bod på kr. for i to tilfælde at have brudt en aftale med WM-data om ikke at ansætte WM-datas konsulenter. Under retssagen kommer det frem, at WM-data har 300 af den slags aftaler. August 2006 DM gentager i et brev til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kravet om indgreb mod stavnsbindinger af danske lønmodtagere med hemmelige aftaler. December 2006 Claus Hjort Frederiksen fremsætter et lovforslag. Ifølge forslaget må jobklausuler ikke være hemmelige, men forslaget nævner intet om sanktioner. Det bliver kritiseret sønder og sammen af fagforeninger og politiske partier uden om regeringen. Forslaget bliver taget af bordet igen. Marts 2008 Efter lang tids pres fra fagforeninger og fra politiske partier lægger Claus Hjort Frederiksen for anden gang et lovforslag frem i Folketinget. Også denne gang er kritikken massiv. Ministerens forslag giver fem års frit lejde for eksisterende jobklausuler. Der er stadig ingen sanktioner, hvis virksomheder bryder loven. Juni 2008 Tredje lovforslag fra Claus Hjort Frederiksen tager højde for en del af kritikken fra Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Loven bliver vedtaget med opbakning fra alle Folketingets partier. Loven gælder nye aftaler om jobklausuler og giver et års løbetid for gamle aftaler. Juli 2008 Lov om arbejdsgivers brug af klausuler træder i kraft. Juli 2009 Jobklausuler fra før 1. juli 2008 bliver ulovlige. Foto: Scanpix 2010 Eventuel revision af loven om jobklausuler. magisterbladet 12/08 11

12 Efter fire års kamp og protester fra bl.a. DM s side, efter fire år med afvisninger og benægtelser fra arbejdsgivernes side og efter to mislykkede lovforslag fra Claus Hjort Frederiksens side lykkedes det endelig for ministeren at få skrevet en lov, der forbyder hemmelige jobklausuler. Loven trådte i kraft 1. juli Foto: Scanpix fire års kamp mod stavnsbånd Magisterbladet var først til at afsløre de første hemmelige aftaler, der stavnsbinder medarbejdere til deres virksomhed. Det var i oktober Siden har pressen bragt talrige eksempler på hemmelige jobklausuler. Også fra Claus Hjort Frederiksens eget ministerium. af Lisbeth Ammitzbøll Fire års indædt kamp fra DM s side. To mislykkede lovforslag fra Claus Hjort Frederiksens side. Og stribevis af virksomheder, der måtte indrømme brugen af hemmelige aftaler, herunder to ministerier. Vejen til den nye lov om jobklausuler har været lang og dramatisk. Allerede i 2004 kan Magisterbladet afsløre, at ledelserne i danske virksomheder indgår aftaler om ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Aftalerne bliver holdt hemmelige for medarbejderne, der uden at vide det er stavnsbundet til deres eksisterende arbejdsgiver. Især konsulenter, it-folk og medarbejdere inden for biotek risikerer at få afslag, hvis de søger job uden for deres virksomhed. Ikke fordi de ikke er dygtige. Tværtimod. Men fordi deres arbejdsgiver har indgået lyssky aftaler med andre arbejdsgivere om ikke at rekruttere dem. DM bringer sagen frem for andre akademiske fagforeninger i AC, der beder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen om at gribe ind. De hemmelige aftaler er feudale i deres karakter og en skamplet på det danske arbejdsmarked, skriver fagforeningerne med lidt andre ord. 300 aftaler afsløret i it-firma Claus Hjort Frederiksen svarer aldrig på fagforeningernes redegørelse. Kort tid efter havner et notat dog i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I notatet skriver en af ministeriets fuldmægtige lidt lunkent, at det er svært at lovgive om aftalerne, og fremhæver aftalernes ofte fortrolige og uformelle karakter. Notatet får blodtrykket til at stige i DM. Her er man vred over, at arbejdsgivere kan slippe af sted med at snyde deres medarbejdere blot ved dække over hinanden, mens landets lovgivere trækker på skuldrene. 12 magisterbladet 12/08

13 Uklar ret til opsigelsesvarsel Ifølge funktionærloven har man som ansat ret til at betragte sig som opsagt, hvis arbejdsgiveren ændrer væsentligt på jobindhold eller jobvilkår. Men det fremgår ikke af den ny lov om jobklausuler, om en klausul er en væsentlig stillingsændring. DM mener, at en jobklausul er et så alvorligt indgreb i dine vilkår, at du bør have ret til at betragte dig som opsagt. For eksempel: Du arbejder i en virksomhed i en specialiseret funktion. En dag kommer din arbejdsgiver og beder dig skrive under på en jobklausul. Hvis du siger nej, risikerer du at afskære dig fra spændende opgaver, faglig udvikling og ledelsens velvilje. Hvis du siger ja, får du svært ved at rykke over i andre attraktive virksomheder. Er markedet lille nok, er du reelt stavnsbundet til din aktuelle arbejdsgiver. Du kan nu vælge frit mellem pest og kolera. Fra den ene dag til den anden er dit job blevet meget lidt attraktivt. Havde du vidst det fra begyndelsen, havde du måske aldrig søgt det. I den situation mener DM, at der bør være en tredje vej. Man bør som medarbejder få mulighed for at forlade sit job i god ro og orden med sit opsigelsesvarsel. Den ret sikres bedst, mener DM, ved at taksere en ny jobklausul som en væsentlig stillingsændring. Om det sker, afhænger sandsynligvis af en verserende retssag. Se boksen Uldne krav til kontrakt. Uldne krav til kontrakt DM mener, at virksomhedens brug af jobklausuler skal fremgå af din ansættelseskontrakt. DM mener også, at en virksomhed skal straffes på pengepungen, hvis du ikke bliver oplyst om jobklausuler allerede ved ansættelsen. På det punkt er den ny lov om jobklausuler dog ikke klar i mælet. Det skyldes, at lovgiverne træder vande og venter på landsrettens afgørelse i en sag mellem PROSA og IBM. Hvis landsretten vurderer, at jobklausuler er et væsentligt vilkår ved jobbet, skal klausulerne stå i din ansættelseskontrakt. Så vinder PROSA sagen. IBM vil formentlig blive idømt en bod på op til kroner for brud på Lov om Ansættelsesbeviser. Hvis landsretten derimod vurderer, at jobklausuler ikke er et væsentligt vilkår ved jobbet, behøver virksomhederne ikke at oplyse om dem ved ansættelsen. I så fald vil DM presse på for at få beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til at revidere loven. Jeg ville selv blive stiktosset, hvis jeg fandt ud af, at min arbejdsgiver havde lavet en aftale med en anden arbejdsgiver, der begrænsede mine muligheder for at søge arbejde. Claus Hjort Frederiksens, beskæftigelsesminister DM bider sig fast i sagen og får uventet hjælp, da en retssag mellem to virksomheder, WM-data og NeoProcess, afslører 300 hemmelige aftaler. Derefter går det slag i slag med afsløringer af hemmelige jobklausuler blandt konsulentvirksomheder, håndværkerfirmaer, itvirksomheder og ministerier og styrelser. Claus Hjort Frederiksen bliver interviewet i aviser, radio, tv og bedyrer igen og igen, at aftaler ikke må være hemmelige. Jeg ville selv blive stiktosset, hvis jeg fandt ud af, at min arbejdsgiver havde lavet en aftale med en anden arbejdsgiver, der begrænsede mine muligheder for at søge arbejde, siger ministeren blandt andet til bladet Computerworld. Jobklausuler i eget ministerium Alligevel går det trægt med lovgivningsarbejdet. Arbejdsgivere, især Dansk Arbejdsgiverforening, bliver ved med at påstå, at aftalerne enten ikke eksisterer eller er meget sjældne, og at man nok selv skal rydde op. Sagen får dog et ekstra skub, da både Beskæftigelsesministeriet og Statsministeriet bliver grebet i selv at have jobklausuler i kontrakter med samarbejdspartnere. Claus Hjort Frederiksen forsøger i to omgange at lovgive mod jobklausuler. Begge forslag må dog tages af bordet, fordi Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er enige om at kræve stramninger. Ingen af Hjorts første forslag har sanktioner mod de virksomheder, der bryder loven. I tredje forsøg lykkes det. Efter fire år med konstante afvisninger og benægtelser fra arbejdsgivernes side har sagen om jobklausuler fået et foreløbigt resultat. Den ny lov bliver vedtaget og trådte i kraft 1. juli i år. Fagforeninger og analytikere vurderer, at omkring danske lønmodtagere i dag er bundet til deres arbejdsgiver af hemmelige aftaler. Brug din fagforening På kan du læse meget mere om den ny lov om jobklausuler. Er du i tvivl om lovens konsekvenser for dit eget arbejdsliv, er du velkommen til at ringe til DM på magisterbladet 12/08 13

14 boglisten BIOGRAFI Stenbræk i Edens Have På kanten af teologisk brændbart Henning Lehmann At planter kan vokse op igennem sten, er en kilde til stadig undren og fascination. Medlemmerne af plantefamilien stenbræk eller saxifraga den, der bryder igennem (frango) klippen (saxum) excellererer i kunsten. I dette andet bind af sin erindringstriologi om liv og ledelse på Aarhus Universitet fortæller Henning Lehmann om en tid med brydninger, der gør tanken om de undseelige og insisterende vækster nærværende. Aarhus Universitetsforlag, 2008, 320 sider, 298 kr. HISTORIE Feud in medieval and early modern Europe Vold er i dag monopoliseret af statsmagterne i Europa. Sådan har det ikke altid været, i førmoderne samfund fremstod vold i form af fejder som lovens lange arm. De fungerede som et socialt kontrolsystem, der gav borgerne en vis sikkerhed for fred. Den nyeste forskning lægger vægt på, at fejder ikke bør opfattes som udtryk for kaos, anarki og lovløshed, men at fejderne i førmoderne samfund spillede en fundamental rolle i samfundets udvikling på flere niveauer. Aarhus Universitetsforlag, 2007, 204 sider, 248 kr. PÆDAGOGIK Folkeskolens filosofi idealer, tendenser og kritik Folkeskolens filosofi rummer analyser af de seneste tendenser på folkeskoleområdet, diskussioner af de mulige idealer for folkeskolen samt kritik af tendensen til at lade økonomi være styrende for værdier i folkeskolen. Blandt andet diskuteres, hvorvidt skolen skal bidrage til globaliseringen ved at ruste børnene til at blive verdensborgere og ikke bare ruste dem til det nærmeste erhvervsliv. En anden diskussion handler om selve lærergerningen. Reducerer den store grad af resultatorientering læreren til en embedsmand, der laver handleplaner og lever op til professionelle standarder? Og hvad sker der i givet fald med den moralske dimension ved lærergerningen? Forlaget Philosophia, 2008, 389 sider, 179 kr. Plant et værksted Suzanne Ringsted og Jesper Froda Plant et værksted gennemgår en række teorier og tanker, som kan udvikle værkstedspraksis og udvide forståelsen for det praktisk-skabendeæstetiske område for børn, unge og voksne i dag- og døgninstitution samt skole. Den er tænkt som en grundbog i værkstedsfag og billedkunst, men er også relevant i forbindelse med tværfagligt samarbejde med såvel teorifag som med de andre praktiskmusiske fag. Hans Rietzels Forlag, 2008, 302 sider, 325 kr. RELIGION Jesus jøde, rebel, gud? Sören Wibeck En journalistisk, kildekritisk biografi om den person, der har domineret vestens historie i de sidste år. Bogen præsenterer og analyserer fakta om Jesus eksistens, politiske holdninger, familieforhold og død. For hvem var han egentlig, den historiske Jesus? Hvad kan vi med rimelighed vide, og hvad kan vi ikke vide, om Jesus fra Nazaret: Blev Jesus født af en jomfru? Var han Guds søn? Var han gift med Maria Magdalena? Og hvad var hans budskab egentlig. Politikkens Forlag, 2008, 320 sider, 249 kr. SAMFUND Potentialer i socialt arbejde Leena Eskelinen, Søren Peter Olesen og Dorte Caswell Der er i disse år øget fokus på velfærdsmedarbejdere, herunder det arbejde, der udøves af socialarbejdere. Bogen Potentialer i socialt arbejde tager udgangspunkt i reelle arbejdssituationer, såsom socialarbejdernes samtale med klienter og socialarbejdernes indbyrdes drøftelser om klienter. De tre forfattere kigger i bogen inden for praksis. Hans Rietzels Forlag, 2008, 260 sider, 325 kr. ØKONOMI Markedsføring (næsten) uden budget Henrik Ørholst Jo større budget, desto bedre markedsføring og synlighed. Men sådan er det ikke altid. God synlighed kan opnås på andre måder. Ved at være lidt kreativ og bruge nogle af de gratis muligheder, der ligger lige til højrebenet. Det er lidt en tilsnigelse, at markedsføring kan laves gratis. Der skal bruges tid, og selvfølgelig skal der være et mindre beløb at arbejde med. Intet er gratis her i livet, men ved at bruge nogle lidt alternative veje kan der komme meget ud af selv et minimalistisk budget. Børsens Forlag, 2008, 104 sider, 199 kr. MARKEDSFØRING NÆSTEN UDEN BUDGET HENRIK ØRHOLST flere bøger på side 26 >> 14 magisterbladet 12/08

15 en kæp i hjulet på det lokale samarbejde Til trods for IDA s udmeldelse af AC fortsætter det lokale samarbejde mellem akademikerne på Miljøcenter Odense, som om intet var hændt. Spørgsmålet er dog, om der på lang sigt kan undgå at gå skår i fællesskabet. af Pernille Siegumfeldt foto:janneke Abildskov Tillidsrepræsentanterne for de 42 akademikere på Miljøcenter Odense har kørt et tæt parløb, siden centret blev etableret i forbindelse med kommunalreformen. Det har hverken DM ernes Kjeld Sandby Hansen som også repræsenterer jordbrugsakademikerne og DJØF eller Hanne Krag Kaasgaard, der repræsenterer både landinspektørerne, arkitekter og ingeniører på centret, tænkt sig at lave om på. Heller ikke, selv om IDA har meldt ud, at ingeniørerne per 1. januar 2009 ikke længere er en del af det akademiske fællesskab under Akademikernes Centralorganisation (AC). Lige fra første dag har alle stået lige her på arbejdspladsen, uanset deres organisatoriske tilhørsforhold. Det har givet os en samhørighed, og det har ikke mindst givet medarbejdergruppen en mere kompetent forhandlingsdelegation, fx under lønforhandlinger og nyansættelser. Vi er to tillidsrepræsentanter, der er dybt inde i alle problemstillinger, kan sparre med hinanden, diskutere sagerne og også aflaste hinanden, når der er pres på. Den situation har været til gavn for alle, pointerer Kjeld Sandby Hansen. Og hans tillidsrepræsentantkollega er enig. Jeg kan godt forstå, at IDA på nogle områder har ærgret sig over at blive overtrumfet i AC-sammenhæng, senest da der blev sagt ja til en overenskomst, som et Jeg har svært ved at få øje på de fordele, ingeniørerne kan få ved at gå alene. Men som jeg ser det, bliver det deres problem, ikke vores, siger DM s tillidsrepræsentant på Miljøcenter Odense, Kjeld Sandby Hansen. flertal af ingeniørerne havde stemt nej til. Men især på de offentlige arbejdspladser ser vi os ikke som adskilte grupper, men som fælles kolleger med samme interesser. Vi ser det som en styrke, at vi arbejder sammen, og ønsker også at gøre det fremover. For os er det svært at se de vises sten i, at man splitter os op, for sammen kan vi se tingene mere nuanceret og tale med større vægt, forklarer Hanne Krag Kaasgaard. Myter vil florere Såvel IDA som DM har i breve til deres tillidsrepræsentanter opfordret til, at de lokale AC-klubber fortsætter samarbejdet som hidtil. Det, forventer Hanne Krag Kaasgaard, vil også ske på Miljøcenter Odense. Men der kan opstå problemer i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, forudser hun. Hvis vi fx skal til at køre særskilte overenskomstforhandlinger, og halvdelen af os ender i en konflikt hvor meget vil det rokke? Det hjælper jo ikke noget, at kun ingeniørerne går i konflikt. Det vil ikke have nogen effekt. Vi bliver nødt til at stå sammen i den situation, for at det skal have nogen virkning, mener Hanne Krag Kaasgaard. Også Kjeld Sandby Hansen forudser, at hindringer for det gode samarbejde bliver svære at undgå. Lige nu er det mest et centralt politisk anliggende, om IDA er med i AC eller ej, og det har ikke den store betydning endnu på vores arbejdsplads. Men hen ad vejen er der risiko for, at der bliver slået skår i fællesskabsfølelsen. Og skal vi fx til at forhandle løn hver for sig i fremtiden, kan jeg sagtens forestille mig, hvordan myterne om de andre grupper lynhurtigt begynder at florere. Jeg har svært ved at få øje på de fordele, ingeniørerne kan få ved at gå alene. Men som jeg ser det, bliver det deres problem, ikke vores, understreger DM s tillidsrepræsentant. Akademikerne på Miljøcenter Odense 21 DM-medlemmer 3 ALF-medlemmer (landinspektører) 1 arkitekt 2 jordbrugsakademikere 17 IDA-medlemmer 1 DJØF er På dette link kan du finde den korrespondance, som DM fører med tillidsrepræsentanter og menige medlemmer vedrørende situationen i AC. Her finder du også en politisk kommentar fra DM s formand Ingrid Stage, samt en FAQ, der bliver opdateret, efterhånden som spørgsmålene løber ind og besvares. magisterbladet 12/08 15

16 DMU afviser skarpt angreb om notatfusk En anerkendt miljøjournalist går i flæsket på en projektchef ved DMU. Han manipulerer med myndighedsrådgivningen og agerer landbrugets forlængede arm, lyder anklagen. Projektchefen afviser kritikken: Journalisten er galt afmarcheret. Han forstår ikke, hvad DMU laver. af Thomas Bøttcher Nogle gange ønsker man, at man ikke får ret. Miljøjournalist Kjeld Hansen må alligevel have oplevet det som lidt af en sejr, da Fødevareministeriet i maj meddelte, at et indtil da braklagt areal på ha landbrugsjord i år var blevet oppløjet og tilsået. Ikke fordi Kjeld Hansen ønskede, at et område svarende til Bornholm, Læsø og Samsø tilsammen skulle pløjes op. Tværtimod. Men fordi Kjeld Hansen højlydt og ved enhver mulig lejlighed forinden havde advaret om, at regeringens eksperter Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) var helt gal på den, når de anslog, at kun ha landbrugsjord ville blive pløjet op som konsekvens af EU s ophævning af kravet om braklægning. Kjeld Hansen gik imidlertid langt videre end til blot at afvise DMU s vurderinger. I blandt andet Morgenavisen Jyllands- Posten, Information og Aktuel Naturvidenskab har han vedholdende forsøgt at så tvivl om DMU s troværdighed. Kernen i Kjeld Hansens kritik og den, som man læser mellem linjerne, når man studerer hans harmfulde debatindlæg, er, at DMU dybest set ikke er i stand til at levere den uafhængige rådgivning, som DMU er sat i verden til at levere. Faktisk har DMU i Kjeld Hansens optik reduceret sig selv til Miljøministeriets og i denne sag også Fødevareministeriets forlængede arm. Eller som han selv siger om DMU s fejlskøn: For mig at se er det et eksempel på den DMU-projektchef Torben Moth Iversen anklages af miljøjournalist Kjeld Hansen for at have ændret i indholdet af sine kollegers bidrag til et afgørende notat om konsekvenserne af braklægningens bortfald. Torben Moth Iversen affejer beskyldningen som ren mistænkeliggørelse. rutine, der er opstået i monopolinstitutionen DMU, hvor man er bevidste om, at man skal legitimere de politiske beslutninger, der allerede er truffet. Medarbejderne glemmer ganske enkelt sandheden, fordi de er blevet sovset ind i at sikre de politiske beslutningers faglige grundlag, siger Kjeld Hansen. Kæft, trit og retning Forskerne på DMU har med andre ord efter Kjeld Hansens opfattelse tilsidesat deres kritiske analyseapparat og foretaget en grov fejlvurdering af konsekvenserne af braklægningens bortfald. Men hvordan? I første omgang, fordi forskere accepterede blot ni døgn som frist for at udarbejde det afgørende faglige notat om den største potentielt skadelige forandring af miljø og natur i de senere årtier, som det med glødende alvor hedder i et af Kjeld Hansens avisindlæg. Dermed kunne notatet aldrig blive andet end en sludder for en sladder, som, når man gennemlæser det, fremstår som primitiv spåmandskunst med et stærkt stænk politisk diktat, der hverken indeholder dokumentation, kildehenvisninger eller håndfaste beregninger. Eller som Kjeld Hansen siger: Problemet er, at ingen ved en skid om konsekvenserne af det her. DMU ved end ikke, hvor brakarealerne faktisk ligger. Sådan og intet mindre. Men er forskerne på DMU helt uden evne til at stå fast på deres faglighed? Kernen i DMU s problem er, at der i årenes løb er blevet skabt en virksomhedskultur af direktør Henrik Sandbech, som indebærer, at man som medarbejder holder kæft, retter ind og gør, hvad man får besked på, harcelerer Kjeld Hansen. Som sin tro væbner har Henrik Sandbech tidligere vicedirektør og nuværende projektchef Torben Moth Iversen, hævder Kjeld Hansen. Ligesom Sandbech er Moth Iversen en systemets mand, der som tovholder på projektet har handlet ikke som 16 magisterbladet 12/08

17 Underdrev DMU bevidst omfanget af antal hektar brakjord, der ville blive opdyrket af landbruget? Kun en enkelt af de DMU-forskere, som Magisterbladet har været i kontakt med, ønsker at udtale sig om sagen. Dennes forklaring afviger imidlertid en del fra Kjeld Hansens: Jeg sidder til dagligt 25 meter fra Torben og har i hvert fald haft nogle af notaterne til gennemlæsning. Jeg ved også, at de har været sendt ud til Kalø (DMUafdeling), og i nogle tilfælde har jeg også ændret nogle af Torbens formuleringer. Det er rigtigt, at han har lavet visse omformuleringer, men hvis man har protesteret, så har han taget hensyn til det, siger seniorrådgiver og sektionsleder Morten Strandberg. videnskabsmand, men som administratoren, der med kølig hånd har besluttet, hvad var op og ned. Foto: Scanpix Notat-fusk Ifølge Kjeld Hansen er det konkret foregået ved, at notatet er blevet redigeret og sammenskrevet af Torben Moth Iversen, uden at de forskere, der har bidraget, har haft lejlighed til at læse den endelige tekst igennem. Dermed har Torben Moth Iversen i ro og mag foretaget en politisk bearbejdning af notatet, hævder journalisten, og bidragsyderne som også omfatter forskere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut (FI) ved Københavns Universitet har hverken kunnet gøre fra eller til. På det endelige notat og det som offentligheden kender, er forfatternes navne ikke anført. Ifølge Kjeld Hansen har han været nødt til at begære aktindsigt for at få oplyst, hvem forfatterne er. Efter at have kontaktet flere af forskerne, har disse bekræftet, at de ikke har haft lejlighed til at godkende teksten, siger Kjeld Hansen. Et råddent æg Mens Morten Strandberg affejer det meste af indholdet i Kjeld Hansens kritik, er han alligevel villig til at erklære sig enig på et par punkter. Vi påtager os at levere et notat, som måske i virkeligheden kræver meget mere tid. Men sådan er betingelserne i systemet. Ministerierne har brug for ekspertviden, og den har vi i DMU en forpligtelse til at levere, selv om det ofte kræver en endog meget stor omstillingsparathed for vores medarbejdere. Kjeld Hansen kan også have ret i, at vi ikke kender alle de braklagte arealer. Men det er også en lidt absurd fordring, for det svarer til, at man skal spise et helt råddent æg, før man kan konstatere, at bunden også er rådden, siger han. Frem for at skyde efter DMU burde Kjeld Hansen snarere bruge krudtet på fødevareministerens udtalelser om, at ophøret af braklægningen ikke må koste naturen noget, mener seniorrådgiveren, for ministeren har foreløbig intet foretaget sig for at følge op på sine løfter. Eller også skulle man tage at kigge lidt magisterbladet 12/08 17

18 Ifølge Kjeld Hansen har medarbejderne ved DMU glemt sandheden. I stedet for bruger de deres faglige ekspertise til at legitimere politiske beslutninger. Foto: POLFOTO på vores arbejdsbetingelser, og det er jo på en måde også det, Kjeld Hansen gør. For vi har et stort ansvar, i og med at vi leverer meget vigtig viden under meget korte tidsfrister, siger Morten Strandberg. AU undersøger DMU Kjeld Hansen fastholder imidlertid kritikken af DMU. For når han ene mand støttet af sin viden som fritidslandmand var i stand til at forudse et langt værre pløjningsscenarium end det, DMU nåede frem til, er det ikke bare ensbetydende med dårlig rådgivning, det er et signal om, at der foregår noget helt uacceptabelt i den tidligere sektorforskningsinstitution. At Aarhus Universitet (AU), kort tid efter at Kjeld Hansen offentliggjorde sin kritik, iværksatte en undersøgelse af myndighedsbetjeningen ved blandt andet DMU og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, betragter han som en yderligere antydning af, at noget er råddent i DMU. Undersøgelsen skal blandt andet evaluere koordineringen og kvalitetssikringen af myndighedsrådgivningen under AU. Prorektor for videnspredning ved AU Søren Elkjær Frandsen afviser dog, at undersøgelsen har forbindelse til polemikken omkring braklægningsnotatet. Nu er det halvandet år siden, at sektorforskningsinstitutionerne blev fusioneret med AU, og så vil vi gerne se på, hvordan vi skal varetage hele opgaven, altså fra snæver myndighedsrådgivning til anvendt forskning og til grundforskning, siger Søren Elkjær Frandsen. Han understreger, at sektorforskerne på linje med universitetsforskerne har pligt til at stå fast på deres faglighed. Hvis man af den ene eller anden grund ikke ønsker at bidrage til en opgave, så bliver man heller ikke tvunget til det. Man skal kunne stå fagligt inde for det, man laver, ellers ryger hele fundamentet for myndighedsbetjeningen. Politikerne skal jo være sikre på, at det er den bedste rådgivning de overhovedet kan få, fastslår Søren Elkjær Frandsen. Forstår ikke kritik I DMU er projektchef Torben Moth Iversen helt uforstående over for kritikken af notatet og angrebet på hans person. Han beklager fejlvurderingen, men affejer beskyldningerne om, at han skulle have foretaget en politisk bearbejdning af notatet som ren mistænkeliggørelse. DMU, DJF og FI har på det pågældende tidspunkt leveret den bedst mulige vurdering, og så hører det ifølge projektchefen med til historien, at institutionerne på lidt længere sigt har forudsagt, at op til ha vil komme i omdrift. Med andre ord har landmændene formentlig reageret lidt hurtigere end forventet. Med til historien hører også den kendsgerning, mener han, at det faktisk slet ikke er DMU, der har leveret beregningerne af den oppløjede brakjord. Det er kollegerne på Fødevareøkonomisk Institut, der lavede prognosen omkring opdyrkning, lyder det fra Torben Moth Iversen. For ham at se kan Kjeld Hansens angreb kun skyldes gammelt nid og nag, nærmere bestemt den otte år gamle evaluering af Vandmiljøplan II, hvor miljøjournalisten også var ude efter DMU og også da beskyldte sektorforskningsinstitutionen for at gå landbrugets ærinde. En sag, Kjeld Hansen også har haft travlt med at nævne i sine nylige debatindlæg. Men i virkeligheden kan man gå langt længere tilbage, hvis man vil forstå den harme, som driver Kjeld Hansens kampagne mod DMU, mener Torben Moth Iversen. Jeg tror, at samarbejdet mellem tre institutioner, der har et forskelligt udgangspunkt; jordbrugsforskning, miljøforskning og fødevareøkonomisk forskning, er med til at fjerne noget af diskussionsrummet. For hvis du går 20 år tilbage, så sagde miljøfolkene, at jordbruget forurenede, mens landbrugerne sagde, at det gjorde det ikke. I dag er det mere substansen, det handler om, altså hvor meget man kan tillade sig at gøre, effekten, og hvad konsekvensen er, siger projektchefen. Og dermed er DMU næsten nødt til at være på kollisionskurs med en passioneret miljøforkæmper som Kjeld Hansen, der er overbevist om, at mange af medarbejderne ved monopolinstitutionen har det skidt med det, de sidder og laver. De sidste år har været præget af følelsesmæssige og ophidsede diskussioner, når det gælder landbrugets påvirkning af miljøet. Men vi forsøger efter bedste evne at være objektive. Vi siger det samme, uanset hvilken regering, der har magten, slutter Torben Moth Iversen. 18 magisterbladet 12/08

19 det mangfoldige universitet Københavns Universitet får nu grønt lys til at rette op på den skæve kønsfordeling blandt professorer og ledere. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har netop givet tilladelse til, at universitetet kan dispensere fra ligebehandlingsloven i bestræbelsen på at få flere kvinder i forskning og ledelse. Målet om flere kvinder skal nås gennem økonomiske incitamenter til fakulteterne, internationaliseringsstipendier og fokus på talent- og lederudvikling. Det hele er beskrevet i universitetets nye trepunktsplan. Planen skal ses i direkte forlængelse af vor strategi, Destination 2012, om at gøre KU til et af de absolut førende universiteter i Europa. Hvis ikke vi får flere kvindelige talenter i spil, kan vi godt kigge i vejviseren efter Destination Kort sagt: Det er på grund af videnskaben og ikke af ideologiske eller moralske årsager vi skal have flere kvindelige professorer, siger rektor Ralf Hemmingsen. Rektor Ralf Hemmingsen understreger, at det stadig vil være de bedst kvalificerede ansøgere, der får stillingerne. Kvinder skal ikke favoriseres blandt ansøgerne og tilbydes stillinger på bekostning af mere kvalificerede mænd. Omdrejningspunktet for indsatsen bliver at øge antallet af kvalificerede kvindelige ansøgere mærkbart. På Det Naturvidenskabelige Fakultet nærmer mange af de kvindelige professorer sig pensionsalderen, så andelen af kvindelige professorer vil falde over de næste år, hvis der ikke handles nu. Dekan Nils O. Andersen glæder sig derfor over dispensationen: Det er et vigtigt signal, Københavns Universitet har fået med dispensationen. Jeg mener, at signalværdien er vigtigere end gulerødderne. For hvis der er noget, vi ikke må i denne sag, så er det at hvile på laurbærrene. Vi bliver også nødt til at se kritisk på vores arbejdspladskultur og bane vejen for en personalepolitik, der i det lange løb kan matche det private erhvervsliv, siger Nils O. Andersen. Andelen af kvindelige professorer på Københavns Universitet var i ,6 procent. Andelen er faldende i forhold til 2005, hvor kvinderne udgjorde 14,5 procent af professorstanden. mt Svar senest 1. oktobermagisterbladet 12/08 19

20 Efterårets tilbud til nyuddan Skal du have dit første job, er du blevet ledig eller overvejer du at skifte arbejde? På din vej i jobjagten kan der være behov for at blive inspireret, få strammet dit fokus eller få et godt råd. Vi har til efteråret sammensat et varieret program, der både introducerer grundlæggende teknikker og lægger nye snit. Sæt ord på dine kompetencer Hvad er det egentligt, jeg kan, og hvordan skal jeg beskrive det? Det er ganske almindelige spørgsmål at stille sig selv, når man skal formulere sine kompetencer for en potentiel arbejdsgiver. Sammen med en makker og et sæt kompetencekort får du på denne workshop mulighed for at formulere, debattere og konkretisere dine kompetencer. Tid og sted 18. september, kl. 9-15, Århus 12. november, kl , Aalborg 29. oktober, kl , Odense 19. november, kl. 9-15, København Den inspirerede ansøgning Hvad er hemmeligheden bag de ansøgninger, der blandt hundreder vælges ud til jobsamtaler? Altså ud over den rigtige uddannelse og faglig tyngde? På denne workshop bliver du udfordret i at skrive med frækhed, nærvær, humor og visualitet. Bryd reglerne, men gør det begavet og med sans for modtageren. Tid og sted 16. september, kl. 9-15, København 24. september, kl. 9-15, Aalborg 30. september, kl. 9-15, Århus 26. november, kl. 9-15, København Mød ansætterne Vi sætter de folk stævne, der til dagligt læser og udvælger ansøgninger. Professionelle rekrutteringsbureauer og daglige ledere fortæller om deres ansættelseskriterier og udvælgelsesprocedurer. De bliver endvidere præsenteret for CV og ansøgninger for åbent tæppe og taler højt om deres kriterier, kommentarer og mavefornemmelser for endelig at afsige deres dom: invitation til jobsamtale, ansættelse eller afslag. Tid og sted 22. oktober, kl , København Du er i dit første job hvordan skal din fremtidige karriere se ud? Du har været i dit første job i et stykke tid, og du er igennem den første forvirrede og energikrævende periode, med det daglige bombardement af aha og uha oplevelser. Du har fået overskud til at overveje, hvilke opgaver der er spændende, og hvilke kompetencer du bruger, udvikler eller savner at bringe i spil. På denne workshop får du mulighed for at omsætte dine erfaringer fra dit 1. job til kompetenceafklaring, så du bedre kan navigere i de valg, du skal træffe i forhold til dit kommende arbejdsliv. Tid og sted 1. oktober, kl , København 13. november, kl , Aalborg 10. december, kl , Århus 6. november, kl , Odense Kapitaliser dit speciale Var du ved at drukne i specialesumpen, men fik dig hevet frelst i land i sidste øjeblik, blot for at parkere resultatet på specialebiblioteket til evig støvsamling? På denne workshop vil vi arbejde med at få dit akademiske svendestykke transformeret til opgaver og honorarer gennem SURFF, en unik metode, udviklet af DM Karriere. Tid og sted 28. oktober, kl. 9-15, Århus 29. oktober, kl. 9-15, København 25. november, kl. 9-15, København Uopfordret jobsøgning Metoden med at henvende sig uopfordret til en arbejdsgiver skriftligt, telefonisk eller personligt har en meget høj succesrate. Dertil kommer at jobtilbud gennem netværk er meget udbredt. Dagens program vil veksle mellem teoretiske oplæg og øvelser, der udfordrer og optimerer dine teknikker. Du skal fremsende et eksempel på en uopfordret ansøgning for at deltage på workshoppen. Tid og sted 9. oktober, kl. 9-15, København 20 magisterbladet 12/08

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik

Læs mere

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk

Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele. dm.dk Velkommen i DM Overblik over dine medlemsfordele dm.dk 2 DM Nimbusparken 16 2000 Frederiksberg DM Aarhus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Aarhus C Telefon 38 15 66 00 Fax 38 15 66 66 E-mail dm@dm.dk På

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april.

Svar: Jamen, jeg vil da indlede med at takke Finansudvalget for anledningen til at følge op på samrådet fra april. Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del Svar på 17 Spørgsmål 11 Offentligt T A L E september 2010 Samråd i FiU den 14. september 2010 kl. 10 om ferie-/efterløn 2010-0003606 Samrådsspørgsmål B til 17: Ministeren

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET

ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2008 ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET Lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler Af advokat Tina Reissmann og advokatfuldmægtig Jacob Falsner Som omtalt i Plesners nyhedsbrev i marts

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Fredag d. 10. april 2015 Til beskæftigelsesministeren og folketingets arbejdsmarkedsordførere I forbindelse med det valg der snart bliver

Læs mere

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven

Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven Notat om lægeerklæringer efter sygedagpengeloven 8. marts 2010 1. Dokumentation for sygefravær Dokumentation Besked til virksomheden Tro- og loveerklæring Friatttest og mulighedserklæring Når en medarbejder

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm.

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 361 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget LFS Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø Telefon 35 44 45 46 Telefax 35 44 45 99 E-mail: lfs@lfs.dk Web: lfs.dk Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget Landsforeningen for Socialpædagoger

Læs mere

HK-medlemmer har flere muligheder

HK-medlemmer har flere muligheder Weidekampsgade 8 HK/Danmark +++ 2857 +++ 0900 København C 09 Det Og der er mange andre fordele vil tage lang tid at opremse alle de fordele, du automatisk får som medlem af HK. Du får medlemsblade og anden

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel 4. marts 2009 J.nr.

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R

LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R LOKAL INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger ingeniørernes muligheder for formel lokal indflydelse på

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009

ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009 ABAF-Nyt, nr. 11, 2009, 23. november 2009 Betaler din virksomhed til for mange fonde? Har din virksomhed tidligere været medlem af en anden arbejdsgiverforening, er det muligt at din virksomhed fortsat

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private DM en fagforening for højtuddannede Ytringsfrihed for ansatte i det private Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen

FOA din partner på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud 2007 FOA er til for dig FOA Fag og Arbejde er et fagligt fællesskab, hvor vi er omkring 205.000 medlemmer. Som medlem

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår

Læs mere

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler

Lovforslag om ansættelsesklausuler. Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler Lovforslag om ansættelsesklausuler Konkurrence-, kunde-, jobog kombinerede klausuler DISPOSITION 1. LOVFORSLAGETS BAGGRUND 2. DE GÆLDENDE REGLER 3. DE NYE REGLER 4. IKRAFTRÆDELSE Baggrund Forslag til lov

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

DM dansk magisterforening. rådighedstillæg. DM s vejledning om. til tillidsrepræsentanter i kommuner og regioner. dm.dk

DM dansk magisterforening. rådighedstillæg. DM s vejledning om. til tillidsrepræsentanter i kommuner og regioner. dm.dk 1 DM s vejledning om til tillidsrepræsentanter i kommuner og regioner dm.dk 2 DM ere har ret til Siden 2008 har DM ere haft ret til. Det var en principiel sejr for DM, da retten til blev udvidet til også

Læs mere

02 PLS vejleder om: 2. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske institution

02 PLS vejleder om: 2. PRAKTIKPERIODE. - den pædagogiske institution 02 PLS vejleder om: 2. PRAKTIKPERIODE - den pædagogiske institution PLS PLS Pædagogstuderendes Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade Bredgade 25 25 X 1260 1260 København København

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere