Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul Forår Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen"

Transkript

1 Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang Jacobsen

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Afgrænsning og definitioner...3 Teorivalg og metode...3 Teoriafsnit...4 Bente Jensens rapport...4 Daniel Stern (1934 -)... 4 Vygotsky ( )...5 Relationskompetence og anerkendende pædagogik... 5 Diskussion... 6 Perspektivering...7 Stikord til mundtlig fremlæggelse:... 8 Litteraturliste... 9 Synopsen indeholder tegn inklusiv mellemrum. 2

3 Indledning Jeg har valgt at kalde min opgave Social inklusion hvordan?, fordi jeg mener, at der er et stort behov for at rette fokus på, hvordan vi kan håndtere denne opgave, så det bliver til gavn for alle børn, der indgår i det sociale fællesskab, der er i et børnehus. Det er børn med særlige behov, som fylder meget i vores pædagogiske hverdag, så derfor er det vigtigt, at der skabes et udviklende børnemiljø, som forhindrer, at disse børn stigmatiseres. Bente Jensen har for Socialforskningsinstituttet udgivet en rapport i 2005, der hedder: Kan daginstitutioner gøre en forskel?. Denne rapport konkluderer, at daginstitutioner gør en forskel for at bryde den negative sociale arv. Det er meget opmuntrende, men den beskriver også, at der er nogle vigtig faktorer, der skal være på plads for at det kan ske, så derfor vil jeg i denne opgave give et bud på, hvordan de pædagogiske og psykologiske teorier kan implementeres for at social inklusion kan lykkes. Problemformulering Hvordan kan Børnehusene udvikle en social inkluderende praksis for børn med særlige behov? Afgrænsning og definitioner Det er børn, som p.g.a. deres sociale baggrund er truet på deres udvikling, som jeg beskæftiger mig med i opgaven. Jeg vil primært have fokus på aldersgruppen 0 2 år, men jeg mener, at teorierne kan anvendes på hele aldersgruppen 0-5 år. Social inklusion betyder, at de menneskelige og materielle ressourcer skal stilles til rådighed i den sociale arena, hvor barnet lever sit hverdagsliv, dvs. i familien, daginstitutionen, skolen og nærmiljøet. 1 Denne synopse er afgrænset til daginstitutionen. Børn med særlige behov er alle børn, som har behov for en særligt tilrettelagt, pædagogisk indsats for at de kan udvikle deres kompetencer. 2 Professionel relationskompetence defineres som: Pædagogens evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten = det pædagogiske håndværk 3 Og som pædagogens evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet = den pædagogiske etik 4 Teorivalg og metode Jeg vil anvende Daniel Stern til at redegøre for SELVETS udvikling og Vygotsky til at redegøre for Zonen for nærmeste. Derudover vil jeg inddrage teori om anerkendelse og relationskompetence for at knytte den psykologiske teori til praksis gennem den pædagogiske teori ved at vise, at disse teorier tilsammen kan skabe forudsætninger for et udviklende børnemiljø for vuggestuebørn i børnehusene. Bente Jensens rapport Kan daginstitutioner gøre en forskel? vil være den empiri, som jeg anvender for at kunne konkludere, at det er muligt at skabe en social inklusion for børn med særlige behov. 1 Bent Madsen: Socialpædagogik side Pædagogiske læreplaner i Ballerup kommunes dagtilbud 0 5 år. Guiden side 26 3 Jesper Juul og Helle Jensen: Relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed side Jesper Juul og Helle Jensen: Relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed side 128 3

4 Teoriafsnit Bente Jensens rapport Den undersøgelse, der ligger til grund for rapporten, er både af kvalitativ og kvantitativ art og er en afrapportering af resultaterne fra Danmarks Pædagogiske Universitets undersøgelse af daginstitutioner og den sociale arv. Konklusionen på undersøgelsens hovedspørgsmål, om daginstitutioner kan gøre en positiv forskel i forhold til børn præget af social arv, er for det første, at der er mange vanskeligheder, som skal overvindes. For det andet er konklusionen, at det er gennem fornyelse og innovation, at mulighederne skal findes, og endelig, for det tredje, at udviklingspotentialer findes ude i daginstitutionerne, men at det kræver mere viden, tid og rum at gennemføre ideerne til at højne kvaliteten i institutionerne i forhold til arbejdet med udsatte børn. Om ideerne kan føres ud i livet og få den ønskede effekt, afhænger således af pædagogers og lederes handlekompetencer og af kvaliteten i den pædagogiske praksis, men også af opbakningen fra forvaltningen og samfundet i det hele taget. 5 Daniel Stern (1934 -) Sterns teori om SELVETS udvikling bygger videre på faseteorierne, som andre udviklingspsykologer havde introduceret, men Sterns beskriver, at fornemmelser for SELVET er udviklingsområder, der hele tiden udvikles og fører til mere nuancerede selvforståelser. Det barnet får med sig fra et område, bærer det som ressource videre til det næste og udvikler det fortsat gennem hele barndommen, ja hele livet i en kontinuerlig proces, hvor stadig større selvorganisering og selvforståelse bliver resultatet. 6 Sterns selvudviklingsskema er bearbejdet 7 til: Barnet har en række medfødte kompetencer eller mentale redskaber til at forstå, gribe og håndtere den sociale og fysiske verden. Samspillet med nære voksne skaber forudsætningerne for, at disse kompetencer får mulighed for at udvikle sig. 5 Bente Jensen: Kan daginstitutionen gøre en forskel? side Lise Gullestrup: At blive et med sig selv. Side 70 7 Lise Gullestrup: At blive et med sig selv. Side 75 4

5 Sterns positive udviklingssyn bevirker, at det aldrig er for sent at påvirke barnets udvikling, heller ikke selv om det har fået en dårlig start på livet, hvad mange af de børn med særlige behov, vi møder i Børnehusene, har. Disse børn har ofte udviklet nogle overlevelsesstrategier, som kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke formår at støtte barnet i at få dem ændret til mestringsstrategier. 8 Vygotsky ( ) Jeg vil kun fokusere på dele af Vygostkys teori, nemlig Zonen for nærmeste udvikling. Grundlaget for hans teori er det dialektiske forhold mellem mennesker og kultur, og at barnet allerede fra fødslen er et socialt og kollektivt væsen 9. Zonen for nærmeste udvikling betegner afstand mellem det udviklingsniveau barnet allerede har nået og det niveau, som det er på vej mod. Det kan illustreres sådan: Kan endnu ikke Aktuel udviklingszone Kan med hjælp Kan selv, uden hjælp Nærmeste udviklingszone Potentiel udviklingszone For at sætte en læringsproces i gang, er det derfor vigtigt, at have et klart billede af, på hvilket udviklingsniveau barnet befinder sig og motivere til videreudvikling. Vygotsky har ikke motivation som et centralt begreb 10, men hans vægtning af dialog kan i den kontekst, som børn befinder sig i nu, sagtens defineres som at barnet skal være motiveret og befinde sig i nærmeste udviklingszone, for at der sker en læreproces. Flow 11, som Csikszentmihalyi har beskrevet, er en optimal tilstand, hvor læringen bare flyder, og hvor tid og rum ophæves. Han siger også, at den udfordring som man sættes overfor skal stå i rimelig forhold til de ressourcer som man har, for at man vil opleve flow. På den måde kan oplevelsen af flow forbindes med zonen for nærmeste udvikling 12. Relationskompetence og anerkendende pædagogik Jesper Juul og Helle Jensen 13 forudsætter at relationskompetence er professionelle relationer, hvor den ene part er professionel og den anden ikke er, hvilket stiller krav til den professionelle om at være rationel, have indsigt og overblik. Pædagoger skal skabe sunde, lige- 8 Lise Gullestrup: At blive et med sig selv side 54 9 Ivar Bråten: Vygotsky i pædagogikken side Ivar Bråten: Vygotsky i pædagogikken side Bente Lynge: Anerkendende pædagogik side Bente Lynge: Anerkendende pædagogik side Jesper Juul og Helle Jensen: Relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed side 121 5

6 værdige og dynamiske relationer både i forhold til børn og forældre. Jævnfør definitionen på relationskompetence skal man se barnet, hvorved man styrker barnets selvfølelse, og man skal påtage sig lederskabet for at skabe en tryg atmosfære, og samtidig være bevidst om, at man ikke må krænke barnets personlige integritet. Kun ved at være autentisk og påtage sig ansvaret for relationen kan den voksne være en god rollemodel for børnene. Der er rigtig mange bud på, hvad anerkendende pædagogik er, men jeg vil tage udgangspunkt i at anerkendelse rækker ud over positive tilkendegivelser og opmuntringer 14. Anerkendelse kræver ligeværdighed i relationen, hvor parterne lader sig berøre og bevæge af andres forståelse. Der skal ikke tolkes på andres motiver og parterne bevare retten til deres egen integritet. I den forståelsesramme er det vigtig, at pædagogen har et ressourcesyn frem for et mangelsyn og en evne til at formidle det til omgivelserne. Desuden skal pædagogen kunne reflektere over sin definitionsmagt, som Berit Bae beskriver. Diskussion I børnehusene har vi en del børn med særlige behov, fordi de har en social baggrund, som ikke har sikret dem optimale udviklingsbetingelser. Disse børn har krav på at blive mødt af fagligt kompetente voksne, som ved hjælp af teoretisk viden kan skabe en hverdag, som giver hver enkel barn en kvalificeret udviklingsmulighed. Hvert barn har brug for at blive set som et unikt individ, der er en del af fællesskabet og er vigtig for det. Det betyder at pædagogen må bruge sin viden om Sterns udviklingspsykologi for at finde ud af, hvor barnet befinder sig udviklingsmæssigt. Selv om barnet er 1 år, har det ikke nødvendigvis oplevet at indgå i et positivt samvær og samspil med en nær voksen, så det gryende SELV eller KERNESELVET er på plads. Det betyder, at vi må møde barnet på dets niveau og give det mulighed for at gennemleve de domæner, det ikke har på plads. Det kan bevirke at samvær og samspil bliver de centrale temaer, der skal arbejdes med frem for samforståelsen. Hvis barnet har udviklet for mange overlevelsesstrategier, er det vigtigt, at pædagogen påtager sig lederskabet og viser barnet, at det i Børnehuset kan slappe af og få al den nærhed, omsorg og kontakt, som det har brug for, og pædagogen skal arbejde bevidst på at få barnet til at mestre i stedet for at overleve. Vygotsky giver pædagogen et teorigrundlag for at støtte barnets læring optimalt, for det er vigtigt ikke at holde barnet i den aktuelle zone for udvikling, og dermed hæmme det, og ikke stille krav der er for store, men hele tiden have blik for, hvor det enkelte barns nærmeste zone er og tilpasse de pædagogiske krav i forhold til det. Det gælder især børn med særlige behov, da de ofte kan være forud i deres udvikling på nogle områder men bagud på andre, så derfor skal pædagogen kunne analysere hele barnets udvikling. (Jeg vil i min mundtlige eksamen komme ind på, hvordan denne analyse kan laves.) Opmærksomhed på flow 15 kan være på sin plads, så man undgår både angst og kedsomhed, men sørger for at barnet virkelig bliver fanget i sin interesse for udvikling. Det er vigtigt, at analysen bliver fortaget i et positivt aspekt, så der er fokus på barnets kompetencer og potentialer i stedet for dets mangler. Bente Jensen har følgende skema om de to paradigmer med i sin rapport: Berit Herts & Frank Iversen: Mere anerkendelse i børnehøjde side Bente Lynge: Anerkendende pædagogik side Bente Jensen: Kan daginstitutionen gøre en forskel? side 99 6

7 Den pædagogiske opgave Indsatser Effektvurderninger Kompensationsorienteret Omsorg, opdragelse, relationsarbejde Mangler, intellektuelle, sociale og følelsesmæssige, i fokus Give luftforandring og være et åndehul Innovationsorienteret Dannelse, opdragelse og kombination af relations- og didaktisk arbejde dvs. fokus på indhold og form Ressourcer og kompetenceudvikling i fokus Give et kompetenceløft, gøre en forskel Bente Jensens konklusion er, at de institutioner, der ikke kun i teori men også i praksis formår at arbejde innovationsorienteret, gør en forskel for børn med særlig behov. Hun konkluderer dog også, at langt de fleste daginstitutioner ikke formår at arbejde innovationsorienteret, og det kan skyldes pædagogernes habitus eller PPR s krav om fejlfinding for at udløse støtte. At rette fokus på relationspædagogik, anerkendelse og kompetencer er derfor nødvendige forudsætninger for, at den sociale inklusion kan finde sted. Perspektivering Mit svar på min problemformulering: Hvordan kan Børnehusene udvikle en social inkluderende praksis for børn med særlige behov? vil med Bente Jensens ord være: Om daginstitutionerne gør en positiv eller negativ forskel, afhænger af samspillet mellem institutionen og barn, institution og forældre samt institution og rammebetingelserne og så selvfølgelig den konkrete pædagogiske praksis, der udfolder sig midt i sådanne samspil. 17 Når Børnehusene vil ændre sin pædagogiske praksis, så kræver det at personalet kender teorierne og kan justerer dem, så de kan anvendes i den kontekst, som gælder i det postmoderne samfund, som vi lever i nu. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis pædagogerne skal handle på deres iagttagelser af socialt udsatte børn, og hvis disse handlinger skal føre til ændringer af børnenes situation, så sker det i et samspil og et samarbejde med andre faggrupper 18 Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden forbedrer vores viden og vores handlekompetence, holder vores mål og værdier for øje og tilpasser vores pædagogiske praksis til de børn, som er indskrevet i vores børnehus. Det er særlig vigtigt for børn med særlige behov, da vi har muligheden for at ændre deres udviklingspotentiale, hvis det lykkes for os. 17 Bente Jensen: Kan daginstitutionen gøre en forskel? side Niels Ploug: Socialt udsatte børn side 30 7

8 Stikord til mundtlig fremlæggelse: Jeg vil præsentere en konkret handlingsplan ved hjælp af: 1. Inklusionsstjernen Den positive pædagogiske cirkel Målsætningsskema Marianna Egebrønd: Negativ social arv inklusion vs. assimilation side Bente Maribo den 10. marts Anvendes i Børnehuset Grantoften afd. Vuggestuen 8

9 Litteraturliste Ivar Bråten: Vygotsky i pædagogikken. Frydenlund Side Marianna Estelle Nysom Egebrønd: Negativ social arv Inklusion vs. assimilation. Frydenlund 2007 Berit Hertz & Frank Iversen: Mere anerkendende pædagogik. Pædagogisk bogklub 2007 Lise Gullestrup: At blive et med sig selv om udvikling af det 0 5 årige barns SELV. Pædagogisk Bogklub 2005 Bente Jensen: Kan daginstitutionen gøre en forskel? Socialforskningsinstituttet 05:08 Esben Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier. Pædagogisk Bogklub Side samt Jesper Juul og Helle Jensen: Relationskompetence fra lydighed til ansvarlighed. Apostrof 2002 Bente Lynge: Anerkendende pædagogik. Pædagogisk bogklub 2007 Bent Madsen: Socialpædagogik. Hans Reitzels forlag 2005 side Niels Ploug: Socialt udsatte børn identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutionerne. Det nationale forskningscenter for velfærd 07:25 Pædagogiske læreplaner i Ballerup Kommunes dagtilbud 0 5 år. Guide og inspirationsmateriale

10 At hjælpe er at forstå Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor han befinder sig, og begynde lige der. Den, som ikke kan det, snyder sig selv, når han tror, at han hjælper andre. For at hjælpe nogen, må jeg visselig forstå mere end han gør, men først og fremmest forstå, hvad han forstår. Hvis jeg ikke kan det, så hjælper det ikke, at jeg kan og ved mere. Vil jeg alligevel vise, hvor meget jeg kan, så skyldes det, at jeg er forfængelig og hovmodig, og at jeg egentlig gerne vil blive beundret af andre i stedet for at hjælpe ham. Al ægte hjælpsomhed begynder med ydmyghed over for den, jeg vil hjælpe, og dermed må jeg forstå, at dette med at hjælpe ikke er at ville herske, men at ville tjene. Kan jeg ikke dette, så kan jeg heller ikke hjælpe nogen. Søren Kierkegaard: En ligefrem meddelelse

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv?

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv? 2006 Autentisk lederskab Moderne lederskab handler i dag ligeså meget om, hvem du er, som hvad du har opnået. Vi mener, at medarbejdere motiveres af ledere, der tør være sig selv i rollen som leder. Det

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte

Læs mere

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Stentevang Børnehave 2013

Stentevang Børnehave 2013 Stentevang Børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens E-mail: Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional:

Læs mere

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009

www.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009 Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015 Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

K.E. Løgstrup (1956)

K.E. Løgstrup (1956) Uddannelsens navn Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modul nummer 7635908413 Modul navn Social inklusion Eksamens termin (Januar, 2014) Antal tegn med 18074 mellemrum Den enkelte har aldrig med at andet

Læs mere

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Børne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile Præsentationens indhold: Indledning Mål Kritiske succesfaktorer for at nå målet Uddybning af kritiske succesfaktorer Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik

Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Pædagogisk relationsarbejde og styrkebaseret pædagogik Psykolog og forfatter Anne Linder Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Program. Inklusion Kl. 9 10.30 Pædagogisk relationsarbejde

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Børneliv og Læreplaner

Børneliv og Læreplaner Børneliv og Læreplaner Opgaven er udført uden uretmæssig hjælp. Mona S. Qvistgaard Christensen Hv09008 Vejleder: Pernille Sams Anslag: 40.141 1 Indholdsfortegnelse Indledning:... 3 Problemstilling:...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Områdeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere.

Områdeledelse. Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere. Områdeledelse Bringe pædagogisk ledelse tæt på børn og medarbejdere via de pædagogiske teamledere. Styrke den strategiske ledelse og effektivisere den administrative ledelse Matche krav og forventninger

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted 1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16

D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009. Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børnehusene i Skørping Børnehaven Skovtrolden Degnevænget 25 9520 Skørping Tlf. nr.: 99 88 81 55 www.skovtrolden.rebild.inst.dk

Børnehusene i Skørping Børnehaven Skovtrolden Degnevænget 25 9520 Skørping Tlf. nr.: 99 88 81 55 www.skovtrolden.rebild.inst.dk PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016. Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune

Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

God relational kommunikation med Betweenagere. Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk

God relational kommunikation med Betweenagere. Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk God relational kommunikation med Betweenagere Psykolog Anne Linder www.annelinder.dk Due og Holstein, 2008 Gode børneliv ifølge Betweenageren Gode relationer til sine forældre At blive mødt positivt af

Læs mere

6. april 16. Resultatskabelse skab energi til handling

6. april 16. Resultatskabelse skab energi til handling Resultatskabelse skab energi til handling Medarbejdernes engagement Det nødvendige engagement medarbejderne skal have for at arbejde motiveret og bidrage til at nå virksomhedens mål - både enkeltvis og

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Kvalitet i dagplejen 2014 Vi indleder årets

Læs mere

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune Pædagogisk handleplan Hillerød kommune Pædagogisk handleplan for 0-6 års dagtilbud i Hillerød kommune Indhold 1.1. Indledning 2 1.2. Børnesyn 2 2.0. Science didaktik 3 2.1. Den professionelle pædagog 3

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv

Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv 1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2010 Adresse. Postnr. og By. Tlf.nr. Mail-adr. Hjemmeside. Praktikansvarlig. Praktikstedets målgruppe. Proaktiv Entreprenørvej

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Velkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec. 2012. Nordbycentret Side 1. www.slagelse.dk

Velkommen til. Sikker Start i Dagtilbuds. Projekt. fællesmøde. -Onsdag den 5. dec. 2012. Nordbycentret Side 1. www.slagelse.dk Velkommen til Projekt Sikker Start i Dagtilbuds fællesmøde -Onsdag den 5. dec. 2012 Nordbycentret Side 1 Dagens program: 15:30 Velkommen 15:40 En lille præsentationsøvelse 15:55 Bordet rundt: Hvem er hvem

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune

Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune Forslag til ændret indsats over for børn i udsatte positioner i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Børne- og Ungeforvaltningen September 2011 Indhold 1. Baggrund... 3 1.1 Andre kommuners praksis...3 1.1.1.

Læs mere

Kend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi

Kend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi Kend din kerneopgave og kerneydelserne - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus KERNEOPGAVEN Kerneopgaven er omdrejningspunktet for enhver handling i organisationen. Den

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere