Lærervejledning - forældremøde

Transkript

1 Lærervejledning - forældremøde 13 december 2018 Forældrene spiller en vigtig rolle for klassens trivsel. Det er derfor en god ide at tale om forældrenes rolle allerede tidligt i elevernes skoleliv, og gerne også i starten af hvert skoleår. Et oplæg om hvordan man kan forebygge mobning, og hvilken rolle forældrene kan have i at sikre trivsel i klassen, kan være med til at sætte emnet på dagsordenen. Forældrene VIL gerne, og når skolen viser, at de tager det seriøst, kan det være med til at sikre, at det er i fokus. Lærervejledningen indeholder supplerende tekst til de forskellige slides. Du kan tilpasse indholdet til den gruppe, du står overfor, men sørg for at have de vigtigste punkter med. 1. Et stærkt klassefællesskab Vi er som mennesker afhængige af tilknytninger til andre, og stærke fællesskaber er et fundament for trivsel, læring og hvordan vi som mennesker udvikler os. Det er derfor vigtigt at tale om det stærke klassefællesskab. Hvad kendetegner et stærkt klassefællesskab? - Positive fællesskaber Hvis eleverne har noget positivt at samles om, er det mindre sandsynligt, at mobning opstår. Det kan være fælles projekter, en god leg eller stærke fællesskaber omkring dem. Børn bliver trygge, hvis de mærker, at de er en del af en gruppe eller et fællesskab. Hvis eleverne føler sig trygge, er det nemmere for dem at deltage aktivt i undervisningen og inkludere andre. - Alle er med Vær opmærksom på at få alle børn med ingen børn må stå uden for fællesskabet. Det fordrer børns forståelse og empati for andre, hvis de er sammen på kryds og tværs. Det er derfor vigtigt, at lade børnene lege med mange forskellige børn også selv om man som forældre måske synes, at der er nogle børn, der er bedre at lege med, end andre. Lad børnene selv finde mange forskellige legekammerater og vær bevidst om, at børn som oftest kan være gode venner, hvis de får lov til at vise det. Spørg som forældre ind til alle børn i klassen og lær dit barn at være opmærksom på de andre børn. Inviter gerne de børn hjem, der ikke har nogen at være sammen med. - Mere trivsel mere læring Børn, der trives godt og er trygge, har nemmere ved at koncentrere sig, er mindre bekymrede og er generelt mere glade for deres skolegang. I et trygt fællesskab hvor alle er med og er glade, kan børnene derfor bedre koncentrere sig om at lære og udvikle sig. 2. Mobningens dynamik Det er vigtigt for os voksne er at forstå, at mobning ikke handler om onde børn, men om onde mønstre i en gruppe. De voksne kan gøre meget for at hjælpe børnene, så deres fællesskab ikke udvikler sig i en uhensigtsmæssig retning, men i stedet bliver baseret på tolerance, ligeværd og sammenhold. I den gamle forståelse af hvad, mobning er, fokuserede man på egenskaber i det enkelte barn, og tanken var, at det var aggressive børn, der mobbede de svage børn. Ny forskning viser, at dette ikke stemmer, og at alle typer børn kan blive ramt af mobning, hvis de er i en utryg klasse. Side 1 af 5

2 - Pressede og negative fællesskaber Mobning er et tegn på et presset fællesskab, hvor eleverne kæmper om pladserne i klassens hierarki. Hvis klassens fællesskab er presset, kan kampen om de forskellige pladser i klassens hierarki være hård. Mobningens dynamik kan føre til, at hverdagen i klassen for mange elever handler om at positionere sig selv og holde andre ude. Angsten for at blive ekskluderet fra fællesskabet kan blive styrende for den enkelte og føre til, at empati for andre bliver tilsidesat. Det sker på trods af at børn godt ved, at de nedværdigende handlinger ikke er moralsk acceptable af omgivelserne. I mobberamte klasser stopper mobningen derfor ofte ikke, selv om det barn, der blev mobbet, flytter. Gruppens dynamik gør, at der snart er en anden, der indtager pladsen. - Os og dem -mentalitet I et presset fællesskab kan der opstå en opdeling i de populære og de upopulære, og det kan være rigtig svært at være nederst på rangstigen. Hvis der ikke er noget positivt at samles om, kan det føre til en os og dem - mentalitet, hvor man er sammen om ikke at kunne lide nogen andre. Man skaber et os og dem, hvor empatien med den eller dem, det går ud over, langsomt forsvinder. Dem, det går ud over, kan tro, at de bliver mobbet fordi de er tykke/tynde/korte/lange/har briller/har det forkerte tøj etc., mens det i virkeligheden bare er noget, de bliver mobbet med. - Frygten for selv at blive mobbet For mange børn kan det at bevare sin plads i flokken blive så vigtig, at de mobber andre for at beskytte sig selv. I et presset fællesskab kan alle børn føle sig presset til at mobbe andre af frygt for selv at blive mobbet. - Direkte eller indirekte mobning Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende. Det er ofte nemmest for de voksne at lægge mærke til den direkte mobning. Eksempler på direkte mobning kan være at slå, at sparke, at bruge grimme ord eller at hænge andre ud på sociale medier. Mobning kan dog også foregå mere indirekte. Eleven kan eksempelvis blive ignoreret i skolen, opleve at andre hvisker om ham eller hende eller at andre elever vender ryggen til, når eleven kommer. De andre elever kan signalere med ansigtsudtryk eller kropssprog, at denne elev ikke er en del af fællesskabet, selv om de ikke siger noget direkte negativt. Det kan også være, at han eller hun bliver ignoreret på sociale medier. 3. Hvad kan I forældre gøre? 1/2 - Tale pænt om de andre børn og forældre Forældre er vigtige rollemodeller for deres børn. Det, forældrene siger højt om andre børn, forældre, lærere og pædagoger i deres børns påhør, kopierer børn og bruger i skolegården eller hvor de færdes med andre børn. Det er derfor vigtigt, at I som forældrene ikke taler grimt eller nedladende om andre. Dette gælder også blikke og kropssprog børnene opfatter de små skjulte signaler, vi sender. - Opfordre til forskellige legeaftaler Man kan som forælder hurtigt falde i et mønster, hvor man arrangerer legeaftaler med bestemte børn. Enten fordi det er dem, der bor tættest på eller måske fordi det er deres forældre, man kommer bedst overens med. Men det er vigtigt at skabe relationer på tværs. Det gavner både den enkelte og fællesskabet, hvis børnene leger med mange forskellige. - Lave fælles aftaler om fødselsdage og hyggedage Vi anbefaler, at klassen har en fødselsdagspolitik, som hedder, at man inviterer alle, alle af samme køn eller ingen. På den måde undgår man, at nogle børn føler sig udenfor og at der opstår konflikter a la du må ikke komme til min fødselsdag. Vi anbefaler også, at man er opmærksom på andre typer Side 2 af 5

3 hyggeaftener, som f.eks. filmaftner eller Halloween. Det er ikke sjovt at være blandt de få, der ikke bliver inviteret, så tænk over det, når I som forældre arrangerer. - Spørge ind til andre børn i klassen At spørge ind til hvordan andre børn har det i klassen, skærper ens barns blik og empati for andre, og kan tilmed sætte fokus på den rolle og det ansvar barnet har i det sociale samspil i klassen. Det er vigtigt at tale med barnet og være nysgerrig på, hvad der ligger til grund for kammeraters handlinger. F.eks. Hvordan har. det? Hvorfor tror du, han/hun gør de ting?, Hvad kan du gøre for at hjælpe ham/hende i en svær situation? - Hjælpe dit barn med at stå op for andre Tal med børnene om, hvordan man kan være modig, hvis andre har brug for en. Tal om, at det er sejt at sige fra, hvis barnet eller et af de andre børn oplever noget, som ikke er i orden 4. Hvad kan I forældre gøre? 2/2 - Tage godt imod nye børn og forældre Det kan være svært at være ny, både for børn og forældre. Vi anbefaler, at der er bestemte forældre (f.eks. forældrerepræsentanter), som har ansvaret for, at nye familier modtages på en god måde. Husk også at invitere dem ind i online grupper og med til sociale arrangementer. Det er en god ide at følge op på de nye forældre jævnligt, f.eks. ved at tale med dem, når I mødes, ringe eller skrive til dem, og have en løbende dialog om, hvordan I sammen kan skabe en tryg opstart for dem og deres børn. - Italesætte forskelligheder positivt Alle familier er forskellige. Det kan være forskellige familiekonstellationer, politiske og religiøse overbevisninger eller økonomiske forudsætninger. Også børnene er forskellige, og det ved de godt. Sørg for at forskellige baggrunde ikke omtales som et problem derhjemme. Hvis I taler om det, gør I det til noget, der er spændende og interessant. I et klassefællesskab skal der være plads til alle og forældrene spiller her en meget vigtig rolle. - Inkludere alle forældre i klassen Også blandt forældrene er det vigtigt at alle bliver inkluderet. Der vil være forskelle i forældregruppen i forhold til hvor meget tid man har til at deltage i fælles arrangementer, til at bage kage osv. Sørg for, at alle hele tiden ved, at de er velkomne, og at det er ok, at ikke alle kan bidrage lige meget hele tiden. Børnene kan mærke hvordan forældrene har det med hinanden, så husk, at en investering i de gode relationer blandt jer, også er en investering i jeres barns fællesskab. Hvis der er forældre, der af forskellige årsager ikke kan deltage i fælles arrangementer, så sørg for, at børnene alligevel bliver inviteret. 5. Tre træk ved digital mobning Grænsen mellem den digitale og virkelige verden er i dag flydende, og man kan ikke længere tale om en skarp opdeling. Relationer og fællesskaber i den digitale verden kan være ligeså værdifulde som i den virkelige verden, og elevernes brug af sociale medier bør derfor ses som en måde at skabe og vedligeholde sociale fællesskaber på. Positioner og roller i et fællesskab præget af mobning, kan være tydelige i den virkelige verden, men de bliver mere flydende i det digitale, og det kan være svært at finde ud af, hvor en konflikt er startet og hvem, der er blandet ind i den. F.eks. kan vedkommende, der er blevet mobbet i klassen, lade det gå ud over andre anonymt på nettet og omvendt. Side 3 af 5

4 På samme måde som det foregår i den virkelige verden, kan børn offline føle sig presset til at mobbe andre på nettet for ikke selv at komme til at ligge nederst i hierarkiet. Dette er ikke nødvendigvis en bevidst handling men en overlevelsesstrategi. Uanset om mobning foregår online eller offline eller på begge arenaer, bliver det et spørgsmål om at afdække det, der foregår og finde en løsning på problemet, fremfor at placere skyld. Som forældre er det nødvendigt at lære sit barn at tage ansvar og tage stilling til det, der foregår, også selvom ens eget barn ikke er en direkte del af konflikten/mobningen. Der er tre træk ved digital mobning, der ofte gør det ekstra slemt for den, det går ud over: - Anonymitet Muligheden for anonymitet kan være med til at skabe usikkerhed. Den, der oplever mobningen, ved ikke altid hvem eller hvor mange, der skriver beskeder eller deler billeder. - Konstant tilgængelighed Eleverne har via sociale medier mulighed for at kontakte hinanden døgnet rundt, og mobning online kan være svær at undslippe. Mobningen foregår derfor som regel både i og efter skoletid. - Den uendelige offentlighed Eksponeringen online kan vokse og blive uoverskuelig i løbet af kort tid. Også krænkende materiale kan ligge mange steder online, og ofte ved dem, det går ud over, ikke hvor mange, der har set de krænkende kommentarer eller billeder. 6. Børnenes digitale liv hvad kan I gøre - Involvere jer i barnets digitale hverdag Som forælder skal man forstå, at digitale og sociale medier er en arena, hvor der foregår de samme sociale mekanismer som i den virkelige verden og at de derfor også er en vigtig del af klassens fællesskab. Derfor er det problematisk, hvis man som forælder siger til sit barn, at han/hun bare skal slukke mobiltelefonen, hvis der foregår en konflikt med nogle klassekammerater online. Forældre er nødt til at sætte sig ind i, hvad det handler om og hjælpe, støtte og vejlede som i alle andre former for konflikter. Det kan være, at den bedste løsning på en konflikt er at tale sammen face to face, men løsningen er ikke at smide mobiltelefonen ud. Tal også med børnene om, hvordan de har det på nettet. En åben og løbende dialog med børnene gør det meget nemmere for dem at søge hjælp, hvis de oplever noget svært. - Give barnet gode digitale vaner Begynd tidligt med at tale om hvordan man skriver med og om andre. Dårlige digitale vaner grundlægges tidligt. Det er vigtigt at børnene allerede helt fra begyndelsen får en forståelse for, at det man skriver til andre, nemt kan misforstås og at kommunikation uden kropssprog, tonefald og mimik kan være udfordrende. Mange børn vil ofte gå over grænsen digitalt, fordi det ikke føles så farligt, når man ikke ser den anden person. Husk at I er vigtige rollemodeller for, hvordan jeres børn opfører sig på nettet, og at måden, I selv skriver på, er noget børnene højst sandsynligt vil se på et tidspunkt og tage med sig. Engagér jer tidligt i børnenes digitale vaner, både når det gælder indhold og tidsforbrug. Overvej at indføre tidsbegrænsninger for onlinebrug og mediefri zoner, som gælder for HELE familien. - Lære børnene at begå sig sikkert online Tal løbende med børnene om de sociale medier og de hjemmesider, de bruger. Lær dem at bruge sikkerhedsindstillingerne, at de skal beskytte deres private oplysninger, og at blokere andre brugere hvis nødvendigt. Sig, at de altid kan bede om hjælp fra en voksen, hvis de oplever noget ubehageligt. Side 4 af 5

5 7. Når børn er på nettet 4 gode råd Filmen (ca. 5 min.) indeholder fire gode råd til, hvordan forældre kan hjælpe jeres børn med at begå sig på nettet. #1 giv retningslinjer #2 vær i stand til at hjælpe #3 vis interesse #4 vær en god rollemodel 8. Hvordan forbliver trivsel i fokus? - Dyrk de gode relationer Det er en god investering i jeres børns trivsel at opbygge gode relationer til hinanden indbyrdes. Husk også at holde den ved lige og inkludere nytilkomne børn og forældre. Gode relationer mellem de voksne smitter af på børnene - hvis de kan mærke en god stemning mellem jer, er det mindre sandsynligt at de vil udelukke hinanden fra fællesskabet. Det er også nemmere at tage svære snakke om eventuelle konflikter mellem børnene, hvis I forældre kender hinanden i forvejen. - Tal jævnligt om trivsel og fællesskab Trivsel og fællesskaber er ikke noget man kan fikse en gang for alle. Det kræver vedholdenhed og et jævnligt fokus. Der er rigtig mange ting, man skal forholde sig til, når ens barn går i skole. Fordi der er så meget fokus på den faglige læring, kan man komme til at nedprioritere de vigtige trivselssnakke. Vi anbefaler at klassens trivsel og fællesskab er et punkt, I prioriterer at få talt om jævnligt. Børnenes liv vil ændre sig meget igennem deres skoletid. I takt med at de bliver ældre, vil der dukke nye interesser, udfordringer og måder at være sammen på op, og der vil hele tiden være nye emner, der er relevante for jer at drøfte. - Lav fælles retningslinjer for de digitale fællesskaber Den digitale verden kan både være sjov og lærerig, men også svær og uoverskuelig. Vi anbefaler, at I som forældre forsøger at lave fælles retningslinjer for, hvordan I agerer overfor børnene, både inden og hvis der opstår svære situationer på sociale medier (f.eks. sprogbrug, konflikter, mobning, krænkende billeddeling eller lignende). Selv om man kan være uenige som forældre, er det væsentligt at kunne tage de vigtige snakke om de udfordringer, der dukker op undervejs. Det er vigtigt at lytte til hinandens perspektiver - der er ikke nødvendigvis noget, der er rigtigt og forkert. 9. Hvis der alligevel opstår mobning eller mobbelignende situationer I 2017 blev undervisningsmiljøloven ændret, så der nu er krav til, hvordan skolerne systematisk skal behandle henvendelser om eller situationer med mobning, og det blev muligt at klage over skolens håndtering af mobning, hvis den ikke er god nok. Bemærk at reglerne også gælder i mobbelignende situationer, dvs. hvis fællesskaberne er pressede og utrygge, og det ligner noget, der kan udvikle sig til decideret mobning. Læs mere om reglerne på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside: Side 5 af 5