Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: H:S Rigshospitalet Afdeling: Hjertecentret: Thoraxkirurgisk Klinik, RT 2152 Speciale/specialer: Thorax/karkirurgi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 11/15 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: ingen Center-/afdelingsledelsen: 3. (Centerchef, chefsygeplejerske, klinikchef) Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: 7 Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): Fase I: ingen Fase II: 2 Fase III: 3 Andre relevante personalegrupper: ingen B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Der foreligger papirer der giver en god introduktion til Hjertecenteret og afdelingen. Introduktionspapirerne fremsendes til den uddannelsessøgende såfremt dennes adresse kendes - i modsat fald udleveres det 1. arbejdsdag i afdelingen. For nyansatte på RH er der en dag med fællesintroduktion til RH og en dag til Center-introduktion.Nyansatte skal gennemgå et obligatorisk brand-kursus og hjertestop-kursus. Første uge er vagtfri og afsat til introduktion i afdelingen og til undervisning i mest almindelig forekommende "vagtproblemer". Introduktionsugen fungerer ikke optimalt. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Nyreviderede - flotte - målbeskrivelser foreligger for alle relevante uddanelsesgrupper i afdelingen. Checkliste for operationsaktivitet findes, men anvendes ikke konsekvent af de yngste læger. Findes ikke checklister for opnåelse af "bløde kompetencer" eller for opnåelse af tilstrækkelig teoretisk viden. B 3.3. Evalueringssystemet Der er en uddannelsesansvarlig overlæge og tre kliniske vejledere, som ansættes efter opslag og honoreres efter gældenmde regler. To af de kliniske vejledere er tilknyttet 'hjertekirurgi' og en 'thoraxkirurgi'. 1

3 Alle har i henhold til krav gennemgået et pædagogisk kursus og der forligger 'Funktionsbeskrivelser'. Der er planlagt samtaler indenfor 1 uge, efter 4 mdr. og inden ansættelsesophør med de uddannlsessøgende. De kliniske vejleder udnyttes ikke fuldt ud. Hovedparten af evalueringssamtalerne foregår ved den uddannelsesansvarlige overlæge og konklusionen af samtalerne når ikke altid frem til den kliniske vejleder. Evalueringsskemaerne indsendes og samles på central hold for hele HS og analyser med kommentarer herfra tilgår centerledelsen der drøfter kommentarerne med den uddannelsesansvarlige overlæge. B 3.4. Vejledning Det kliniske vejledersystem er ikke helt entydigt. Teamsystem (forstået som 'personlig læge') er under udvikling med mesterlærebegrebet som centrale element, hvilket styrker vejledningen markant. B 3.5. Konferencer Der findes flere konferencer med uddannelsesmæssig værdi, men disse udnyttes ikke alle optimalt af de uddannelsessøgende. B 3.6. Undervisning Stort undervisningspotentiale der ikke udnyttes fuldt ud. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der er et meget stort potentiale i afdelingen og der arbejdes målrettet med disse emner. Der er ansat en forskningsproffessor. Alle tilbydes at deltage i videnskabeligt arbejde. B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Virker umiddelbart koplekst p.gr.a. mange faktorer. På klassisk thoraxkirurgi er der et godt mesterlæremiljø for de uddanelsessøgende. Fase I og II lægerne er attacheret afdelingen 1 måned af gangen og i denne måned er de vagtfri, hvilket sikrer stor kontinuitet. På hjerteområdet har man teams, men de fungerer kun godt for fase III læger,idet fast tilknytning til team er svært for fase I og II læger. B 3.9. Uddannelsesmiljø Afdelingen har et enormt potentiale. Generelt er der et godt miljø med stigende fokus på det uddannelsemæssige. Der mangler noget for at bringe forløbene for fase I og II læger op på samme niveau som for fase III B Andet Afventer implementering af ny speciallægeuddannelse. B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring 2

4 ad 3.1 Der foreligger detaljerede introduktionsprogrammer såvel for afd. RT som for hjertecenteret, disse er planlagt til at vare den første uge, herudover er der et fælles introduktionsprogram for alle nyansatte på RH, som foregår på første arbejdsdag. Disse samt orientering om hjertecenterets virke og en detaljeret beskrivelse af afd. RT's funktioner tænkes udsendt til den uddannelsessøgende 1-2 uger før ansættelsens start. 1) Sikre sig at alle uddanelsessøgende får tilsendt relevant materiale før ansættelses-start uanset om adresse kendes eller ikke. 2) Med materialet henvise til hvordan afdelingens instruks findes på intra- og internet. 3) Evt. telefonisk kontakt til den uddannelsessøgende få dage før ansættelsesstart. ad 3.2 Der foreligger detaljerede og operationelle målbeskrivelser for alle typer af uddannelsessøgende. Der anvendes en formaliseret operationsliste (som alle dog ikke havde fået udleveret), mens checkliste over øvrige kompetencer mangler. Man arbejder med udvikling af logbøger og kompetancekort. Det er inspektorernes indtryk at flere uddannelsessøgende mangler konkrete målepunkter i løbet af ansættelsen. 1) Ved introduktionssamtalen udlevere checklisten og samtidig fremføre at den vil blive brugt ved efterfølgende evalueringssamtaler. 2) På checklisten anføre de forskellige konferencer og hvor mange der forventes deltagelse i under opholdet (f.eks. 5 hjertekonferencer for fase I og 10 for fase II) etc. 3) På checklisten anføre rubrik til afkrydsning over litteratur der forventes læst inden eller under opholdet. ad 3.3 Evalueringssystemet er ikke entydigt, idet den uddannelsesansvarlige overlæge oftest udfører introduktionssamtaler og evalueringssamtaler - af og til uden den kliniske vejleder. Midtvejssamtale bliver ikke altid gennemført, specielt for de yngste uddannelsessøgende (fase I + II). Der mangler en stærkere tilknytning til den kliniske vejleder (specielt på hjertesiden). For fase III lægerne virker det kliniske vejledersystem godt efter mesterlæreprincippet og evalueringssamtaler foretages løbende. 1) Systematisk gennemførelse af samtaler med den kliniske vejleder som hovedfigur bør tilstræbes. 2) Konklusionen/aftalen af samtalerne bør tilgå den uddanelsesansvarlige overlæge. 3) Den uddanelsessøgendes mål og behov under ansættelsen bør formidles bredt ud. ad 3.4 Arbejdstilrettelæggelsen for fase I og II virker som en hæmsko for udnyttelse af vejledersystemet efter mesterlæreprincippet. Man er ved at udvikle teamsystemer, hvilket formentlig vil optimere vejlederbegrebet, især hvis man kan tilpasse arbejdstilrette-læggelsen til teamfunktionen. På "lungesiden" har de yngste uddannelsessøgende et godt og kontinuerligt ophold på en mdr. uden vagter. Flere ønsker at dette ophold kunne vare længere og at noget tilsvarende kunne etableres på hjertesiden. 1) Det er vigtigt med tættere tilknytning til den kliniske vejleder især for fase I og II. 2) Sikre større tilknyning til de enkelte teams for fase I og II ad 3.5 Uddannelsespotentialet ved de mange konferencer er stort. Alle deltager i morgen-konferencen, men det er sjældent at de yngste uddannelsessøgende "tager ordet". På lunge-siden udnyttes rtg. konference og visitationskonference med stor udbytte af de tilknyt-tede uddannelsessøgende. Herudover kniber det med deltaelse i konferencer for de yngste med forskellige forklaringer: ikke tid, laver noget andet, muligheder foreligger ikke... En mere systematisk deltagelse i konferencer (spec. hjertesiden) vil øge uddannelses-udbyttet. 1) se forslag 2 under 3.2 ad 3.6 Man har én time formaliseret undervisning om ugen og denne udnyttes fuldt ud, men afdelingen har svært ved at motivere de uddannelsessøgende til at deltage på "lærerens" side, hvilket kunne styrke nogle af de bløde kompetancer. Man mangler fra afdelingens side et engagement fra de uddannelsessøgende til at "tage uddannelse"(initativer, forslag mm ). Det er inspektorernes indtryk at ad hoc undervisning i mindre grupper og i de fleste tilfælde efter mesterlæreprincippet foregår i udbredt grad ved afd. RT. 3

5 1) Planlægge fast "kursistforelæsning", så den uddannelsessøgende for at få godkendt opholdet skal fremlægge en relevant opgave. ad 3.7 Som anført har afd. RT et forbilledligt forsknings- og udviklingsmiljø, som hvis den uddannelsessøgende har interesse let kan udnyttes. Man kan nævne studenterholdet, som et eksempel på flot forskerrekruttering. M.h.t. kvalitetssikring har man bl.a. via akrediteringsmodellen skabt nogle overvågningsredskaber, som skærper uddannelsesværdien af pt.behandlingen generelt, man får fakta på bordet og kan forholde sig til det. Ingen ad 3.8 Arbejdstilrettelæggelsen er påvirket af flere faktorer, der hæmmer god uddannelse. Afdelingen er meget produktionsorienteret. Vagter, friuger, kurser mm ødelægger kontinuiteten. Hvis man kunne tilgodese uddannelsen mere ved arbejdstilrettelæggelsen og ikke lade rullesemaer bestemme kunne teamsystemer og mesterlære bringes til at fungere bedre. Det er ikke kun afd. RT der har disse vilkår, det er generelt. 1) Om muligt revidere rulleskemaet så større kontinuitet og teamtilknytning kunne opnås (især fase I og II på hjertesiden) ad 3.9 Der er som anført et godt uddannelsesmiljø med en engageret uddannelsesasvarlig overlæge og med såvel center- som afd.ledelse fokusering. Har indtryk af at især den uddannlesesansvarlige overlæge har medvirket til markante uddannelsesmæssige forbedringer inden for de sidste par år og at det især er slået igennem for fase III. Der er gode muligheder for at få supplerende uddannelse via kurser, kongresser mm. Det er positivt at afd. RT budgeterer med uddannelse. Uddannelse er fortsat "besværligt", især i en produktionsorienteret afdeling, så initiativer til rekruttering og fastholdelse af uddannelsessøgende læger er et godt træk af afd. RT. 1) Øget fokusering på uddanelse af fase I og II 2) Den udddannelsesansvarlige overlæge uddelegerer mere ansvar til de kliniske vejledere og videre ud til kollegaer i øvrigt, for at sikre fortsat tiltagende stimulerende miljø og for at sikre bredere fokusering på undervisning. B 5. Konklusion Inspektorerne har ved besøget fået et indblik i en for speciallægeuddannelsen god afdeling, der på alle niveaer fokuserer også på uddannelse. En afdeling der uddanelsesmæssigt er i betydelig fremdrift. Man har et engageret uddannelsessystem, der dog er påvirket af mange andre faktorer, som har højere prioritet i afdelingens drift. Der er et positivt uddannelsesmiljø, især for fase III og der er vilje til uddannelse. Man kan som nævnt påpege mindre uhensigtsmæssigheder og mangler og der er fremført flere forslag til forbedringer, hvoraf de fleste kan implementeres uden større problemer. Den uddannelsesansvarlige overlæge har trukket et stort læs ind til nu, men vi tror at tiden er moden til mere uddelegering af ansvaret. Vi tror og forventer at den positive uddannelsesmæssige udvikling fortsætter og vi ser frem til et genbesøg om et år. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 4

6 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange 5

7 per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 6

8 Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 7