Lokalplan nr Bevarende lokalplan for Mosede Landsby. Greve Kommune. Lundemosegård Mosede Parkvej. Mosede mose. Revsmosegård.

Transkript

1 Greve Kommune Januar 2008 Lokalplan nr Bevarende lokalplan for Mosede Landsby Lundemosegård Mosede Parkvej Mosede Bygade Mosede mose Hovgården Revsmosegård Bækagergård

2 Journal nr P16 Sagsnr Lokalplanen er udarbejdet af Center for Teknik og Miljø, Greve Kommune. Lokalplanen er vedtaget af Greve Byråd den 18. december Lokalplanen er offentliggjort den 25. januar 2008 Indholdsfortegnelse: Side Redegørelse 3 Lokalplanens bestemmelser 13 Retsvirkninger 21 Bilag: Matrikelkort Bilag 1 Eksisterende forhold Bilag 2 Bevaring af bygninger og beplantning Bilag 3 Lundemosegård, situationsplan Bilag 4A Lundemosegård, facader Bilag 4B Bækagergård, opdeling Bilag 5 2

3 Lokalplan nr Bevarende lokalplan for Mosede Landsby Redegørelse Området Denne lokalplan omfatter Mosede Landsby med undtagelse af Hovgården, matr. nr. 8a. Lokalplanområdet afgrænses mod nord af Mosede Parkvej, mod vest af Mosede Mose og mod syd og vest af nyere parcelhuskvartere opført på jorder, der tidligere hørte til landsbyens gårde. Umiddelbart vest for lokalplanområdet er en del af den gamle landsbyforte bevaret som et grønt friareal. Lokalplanområdet Anledningen Ejerne af 2 af gårdene i landsbyen rettede henvendelse til kommunen, fordi de ønskede at indrette flere selvstændige boliger i deres ejendomme, end den gældende byplanvedtægt gav mulighed for. Det gældende plangrundlag, byplanvedtægt nr. 20 er 30 år gammel. På denne baggrund besluttede Greve Kommune, at der skulle udarbejdes en ny samlet lokalplan for hele landsbyen for derved at opnå et mere tidssvarende plangrundlag. Historiske forhold Landsbyen er en forterækkeby, som omtales første gang omkring Landsbykernen er placeret for enden af moseområdet, hvorfra der tidligere har været adgang via båd til Køge Bugt. Der er visse spor tilbage fra før udskiftningen i 1806, som ses i form af et ureguleret h-formet vejforløb i bymidten samt gårdene, der hørte under Bidstrup Gods, der var en af Sjællands store jordbesiddere. De 6 gårde, der oprindelig var firlængede, lå i en række på 3 gårde nord for forten og 3 gårde på række syd for forten. Forten er betegnelsen for en åben, fælles, ubebygget samlingsplads. Terrænet hæver sig op på både sydsiden og nordsiden af forten og mosen, og gårdene ligger derfor højt i 3

4 forhold til forten. I kanten af forten lå nogle få jordløse huse for landarbejdere. Forten i landsbykernen er i dag bebygget, men der ligger et større ubebygget grønt friareal lige vest for lokalplanområdets afgrænsning. Fra tiden efter udskiftningen omkring 1806 er der ligeledes spor tilbage i landsbykernen. Det drejer sig bl. andet om skolen. Den typiske gård på egnen var oftest en firelænget, hvidkalket bindingsværksgård. Længerne var smalle og gavlene typisk beklædt med lodret bræddebeklædning, hvilket fik tagenes rejsning til at virke stejlere. Tagene var typisk stråtækte. Afvalmede tage sås sjældent. Den firelængede gård havde oftest sammenbyggede længer lagt omkring en næsten kvadratisk gårdsplads. Mod vejen lå en af længerne med den eneste gennemkørsel til gårdspladsen. Modsat denne portlænge lå stuehuset. I de smalle længer er der ikke plads til indvendige forbindelsesgange, så man havde mange døre og porte ud til gårdspladsen. Også stuehusets vinduer og indgangsdøre vendte ud mod gårdspladsen, så hele gården virkede temmelig lukket ud mod omgivelserne. Til hver gård hørte et mindre stykke jord, som lå umiddelbart omkring bygningerne, kaldet hustoften. Arealet blev brugt til frugthave og køkkenhave og var privat ejendom. De 3 sydligst beliggende gårde lå i Karlslunde Sogn og de 3 nordligste gårde lå i Greve Sogn. 5 af gårdene eksisterer stadig, dog er kun stuehuset tilbage på den 5. gård. Hovgården har oplevet flere brande og er i dag en 3-længet gård, det nuværende stuehus er opført i Foruden de store firelængede gårde findes der en del ældre huse i landsbyen. De fleste af disse er bygget i vinkel eller har tilbygninger af forskellig størrelse og form. Grundformen er dog længehuset, der karakteriseres ved den smalle husdybde og den høje tagrejsning med en taghældning på grader ofte med lodret bræddebeklædning på gavltrekanten. Bindingsværket og stråtaget er de fleste steder udskiftet med murede ydervægge og tage af tegl, eternitplader og lignende. Da den brændte sten vandt indpas, blev det muligt, at opføre det grundmurede hus i 1-1½ stens tykkelse på et fundament af store marksten. Skorstenen var også muret op. Dør- og vindueshuller udførtes enten med eller uden buede stik over hullet, der skulle bære det overliggende murværk. Ydermurene afsluttedes af en gesims og tegltag eller cementtagsten. Vejnettets historie 4 Fra landsbyen udgik veje til Greve Landsby, Karlslunde Landsby og på den nordlige side af mosen lå en vej ud til kysten. Mosede Parkvej blev først anlagt omkring Vejene i landsbyen har et karakteristisk slynget forløb, der gør, at man kun oplever en lille del af landsbyen ad gangen. Man havde tidligere ikke mulighed for at flytte større mængder jord; vejene fulgte derfor terrænnet nøje og blev lagt der, hvor terrænnet var mest jævnt. Vejen lå som i Mosede Landsby typisk rundt om forten og havde ikke en fast bredde. I landsbyen findes stadig spor af de oprindelige stier, der førte fra gårdene og ud til de omkringliggende marker. Landsbyens gårde indgår som en meget væsentlig del af det værdifulde kulturmiljø i Mosede Landsby. Gårdene anses for et vigtigt spor fra egnens bondekultur, med stuelænger, trempellænger og udhuse. Revsmosegård er meget velbevaret og er blevet erklæret fre-

5 det. Der er med tiden foretaget flere ændringer af Lundemosegård og Bækagergård, men de fremstår stadig som firelængede gårdanlæg med haver og gårdspladser, der er af stor værdi for landsbymiljøet. Af gården på matrikel 3a er kun stuehuset bevaret, en del af grunden er udstykket og bebygget med 3 nyere parcelhuse. Beplantning Selv om en del af landsbyens gamle træer efterhånden er gået til, findes der stadig mange træer, som er med til at karakterisere landsbyen. Desuden findes der gamle tjørnehegn. Især er beplantningen på forpladserne og i de store haver ved de gamle gårde bevaret i den gamle stil. Dette søges bevaret med denne lokalplan. Det tidligere åløb gennem landsbyen er i dag rørlagt. Bygningsregistrering som tillæg til lokalplan Lokalplanens indhold baseres udover de historiske forhold også på en registrering af forholdene i landsbyen, som de ser ud i dag. For at få overblik over bevaringsværdierne i landsbyen registreres bygninger og beplantning m.v. Til bygningsregistreringen anvendes SAVE-metoden, som er den officielle metode til registrering af bevaringsværdier i Danmark. Bygningerne fotograferes og følgende forhold vurderes: Arkitektur / Kultur / Miljø / Originalitet / Tilstand / Den samlede bevaringsværdi. Bygningsregistreringen indarbejdes i et tillæg til lokalplanen med en kort gennemgang af landsbyens historiske udvikling samt fotos og en kort beskrivelse af de enkelte bygninger i landsbyen samt kort over landsbyen med inddeling af bygningerne i bevaringskategorier. 5

6 Lokalplanens indhold Bevaringsværdige bygninger Med den nævnte bygningsregistrering som grundlag er der udarbejdet et bilag til denne lokalplan, der viser de bygninger, der udpeges som bevaringsværdige. Den ene kategori består af bygninger, hvis ydre som helhed er bevaringsværdigt, d.v.s. arkitektur, materialer, farver og vinduestyper. Den anden kategori består af bygninger, hvis hovedform og placering på grunden er af så væsentlig betydning for landsbyens miljø, at hovedform og placering bør bevares ved bygningsændringer eller nedrivning og opførelse af nyt byggeri. Bevaring af beplantning Eksisterende bebyggelse Gårdene Kommunen har foretaget en registrering af den bevaringsværdige beplantning i landsbyen, som vises på bilag 3 i lokalplanen. De fleste huse og gårde i landsbyen har i tidens løb undergået forandringer, og det er derfor forskellige grader af originalitet, der kendetegner landsbyens bygninger. På mange af bygningerne er der foretaget ændringer, der ikke helt er i overensstemmelse med landsbyens oprindelige byggeskik. Flere af de bygninger, der er opført efter 1950, er opført i en anden arkitektur end den, der tidligere karakteriserede landsbyen. På trods af dette besidder landsbyen samlet set et varieret og oplevelsesrigt miljø, der må betegnes som bevaringsværdigt. I årrækken er der opført flere nye huse, der er tilpasset landsbyens arkitektur. De er opført med pudsede facader, har tegltag uden udhæng afsluttet med gesims og med sprossede vinduer. Denne hustype falder så godt ind, at den må betegnes som et positivt bidrag til landsbymiljøet. Der lægges særlig vægt på, at facader og tage, der er synlige fra vejsiden bevares i landsbystilen. Lokalplanen åbner mulighed for, at der indrettes 2 boliger på grunde over 1000m 2. Der skal på grunden være plads til etablering af 2 p-pladser pr. bolig. Lundemosegård, matr. nr. 2a. På ejendommen ligger en stor 4-længet gård, der i sin helhed fremstår som et velbevaret anlæg med velproportioneret gårdsplads og stor have med gamle træer bagved. Den store ladebygning mod vest er dog en del ombygget indenfor de senere år. Stuehuset er blevet renoveret i den gamle stil inden for de seneste år og står stadig med bindingsværk og stråtag. Portlængen og østlængen har stadig mange af de gamle staldvinduer, men stråtaget er på et tidspunkt blevet skiftet til eternitplader. Der lægges i lokalplanen vægt på, at facaderne mod vejen og i naboskellet mod øst bevares med port og staldvinduer. På den store ladebygning bevares trempelbeklædningen på både gård- og vejside og portmotivet mod vest bevares ligeledes. Ladebygningens ydre tilstræbes bevaret, der må ikke isættes kviste i vestfacaden, der vender ud mod offentlig sti, og døre udformes som dobbelte døre med en trædør yderst og en glasdør placeret indenfor. Der er i dag indrettet 2 boliger i gårdens bygninger, den ene i stuehuset og den anden i østlængen. Lokalplanen åbner mulighed for, at der kan indrettes 2 boliger yderligere i den store lade. Til alle boliger udlægges en lille privat terrasse/have. Portlængen indrettes til depotrum m.v for hele bebyggelsen. Der skal etableres 4 parkeringspladser på forpladsen og 4 p- 6

7 pladser i ladebygningen og evt. portlængen. Den eksisterende indkørsel/udkørsel bevares. Lundemosegård Bækagergård, matr. nr. 10a. På ejendommen ligger en 4-længet gård, der som de andre gårde bidrager væsentligt til det karakteristiske landsbymiljø. Gårdens gamle stil er bevaret, om end der er foretaget enkelte ændringer, som større helrudede vinduer, der ikke falder helt ind i landsbystilen. I dag er de 3 længer indrettet til boliger og den fjerde længe er fælles værksted m.v. Det er en familie i flere generationer, der bebor gården. Lokalplanen muliggør, at der indrettes 4 selvstændige boliger, som kan opdeles med tilhørende privat have og andel i fælles udlænge, gårdsplads og parkeringspladser. Bestemmelserne i lokalplanen skal sikre, at gården fortsat fremstår som en helhed. Bækagergård Revsmosegård, matr. nr. 9lm, er en velbevaret og fredet gård. Der er indrettet to boliger i gården, nemlig i stuehuset og i den østre længe. De øvrige længer samt det gamle svinehus anvendes til værksted og udhus. 7

8 En kastanieallé fører op til portlængen, hvorfra man kommer ind til et idyllisk gårdrum, der delvist er belagt med runde natursten og dels græsklædt. Da det er vigtigt at bevare gårdens karakter, fastlægges den fremtidige anvendelse til en eller 2 boliger og evt. liberalt erhverv eller let håndværk i udlængerne. Til gården hører en stor have med gamle træer. Grundstørrelsen er 5780m 2, dette er en god størrelse til en stor fredet gård med have, derfor gives der ikke mulighed for, at gården kan udstykkes. Revsmosegård Ny bebyggelse Ny bebyggelse skal tilpasses landsbystilen. Ny bebyggelse skal udføres som længehuse i højst 1½ etage med en husdybde på højst 8 m og en samlet højde på højst 7,5 m. Ydervæggene skal udføres som murede vægge, der pudses, filses eller vandskures og kalkes eller males i farverne hvid, gul eller lysegrå. Taget skal udføres som sadeltage med en hældning på grader og beklædes med tegl, eternitplader eller tagpap og udføres uden stort udhæng. Mindre kviste og ovenlys kan isættes. Vinduer og døre skal placeres og udformes efter traditionelle principper. Bebyggelsesprincipper for længehus 8

9 Vinduer og døre Veje og stier i landsbyen Udførelsen af vinduer og døre er af stor betydning for helhedsindtrykket. Traditionelt har landsbybebyggelsen haft forholdsvis små vinduer med sprosser. Da man begyndte at anvende termovinduer, blev mange sprossede vinduer udskiftet med termovinduer uden sprosser. I dag udføres termovinduer også med sprosser, disse kommer dog ofte til at virke klodsede. I stedet for termovinduer kan med fordel anvendes koblede vinduer eller forsatsrammer på de gamle enkeltglas vinduer. Mosede Bygades slyngede forløb er med til at give landsbyen dens særlige karakter. Udsnit af Mosede Bygade Der er flere stier i landsbyen. Der er stier til forten, stier til mosen og en sti mellem Hovgården og Revsmosegård, der fører ud til det nye parcelhusområde Hovgårdsparken. Den sidste sti lå mellem Lundemosegård og den nu nedrevne 6. gård og fører nu ud til den nyere rækkehusbebyggelse nord-vest for landsbyen. De nævnte stier ligger på kanten af eller lige uden for lokalplanområdets afgrænsning. Mosede Bygade Sti ved Revsmosegård Sti til moseområdet lige d uden for lokalplanområdet 9

10 Vejen gennem Mosede Landsby er blevet asfalteret, vejbredden er smal, og der har kun i den ene ende nærmest Mosede Parkvej været plads til at anlægge et smalt fortov. Ved evt. trafiksanering bør landsbyens egne virkemidler søges benyttet. Butikker Kommuneplanen Der har tidligere været butikker i landsbyen, men udviklingen har medført en butiksstruktur med større enheder end tidligere. De nærmeste butikker findes få hundrede meter væk i Mosede Center, der forsyner såvel landsbyen som de store parcelhuskvarterer i området. De generelle rammebestemmelser for landsbyer er gældende for lokalplanområdet. De generelle rammer fastlægger, at områderne fortrinsvis skal fastholdes til åben/lav bebyggelse samtidig med, at blandingen af boliger, erhverv, butikker og offentlige formål, der karakteriserer landsbyen, fortsat skal være mulig. Erhverv tillades i tidligere landbrugsbygninger, når det kan indpasses under hensyn til de omboende. I særlige tilfælde kan større, ældre bygninger tillades indrettet til flere boliger, f.eks. i forbindelse med bygningsbevaring. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. Dog kan der i særlige tilfælde af hensyn til bevaring af bygninger tillades en højere bebyggelsesprocent. Ældre karakteristiske bygninger, vej- og stiforløb, beplantning samt den karakteristiske afgrænsning mellem land og by skal søges bevaret. Det er hensigten med denne lokalplan, at bevare landsbyens særlige karakter og give mulighed for indretning af flere boliger i de tiloversblevne landbrugsbygninger. På enkelte af gårdene vil det stadig være muligt, at drive erhverv, hvis det kan ske uden gene for naboerne. Bebyggelsesprocenten fastholdes på 25 for den almindelige bebyggelse. På flere af gårdene bliver bebyggelsesprocenten 30-35, men af hensyn til bevaring af bygningerne giver lokalplanen mulighed for, at de eksisterende bygningers tagetager kan udnyttes. Formålet og indholdet af denne lokalplan anses for at være i fuld overensstemmelse med intentionerne i kommuneplanen. Byplanvedtægt 20 og Ejendommene i landsbyen er i den partielle byplanvedtægt nr. 20 Tillæg 20B udlagt til lav boligbebyggelse med mulighed for indretning af en bolig på hver ejendom. Dog kan der på matr. nr. 2a, 3a, 9lm og 10a, Mosede By, Greve Sogn, med kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde indrettes 2 boliger samt erhverv i de eksisterende gårde. De aktuelle planer om indretning og opdeling af 2 af gårdene i 4 boliger samt muliggørelsen af indretning af 2 boliger på ejendomme med en grundstørrelse på mindst 1000 m 2 forudsætter udarbejdelse af ny lokalplan. Med vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves byplanvedtægt nr. 20 med tillæg nr. 20 B inden for lokalplanområdet. 10

11 Miljøvurdering Kystnærhed Greve Kommune har foretaget en screening af de miljømæssige forhold ud fra 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen vurderer ikke, at ændringerne er væsentlige. Derfor har Byrådet besluttet, at der ikke gennemføres en miljøvurdering af planen. Screeningen har været til høring hos Roskilde Amt og Greve Museum, der er enige i kommunens vurdering. Kommunen har under udarbejdelsen af lokalplanen haft en dialog med Greve Museum vedrørende de træk ved landsbyen, der bør bevares. Greve Museum har medvirket ved udarbejdelsen af beskrivelsen af landsbyens historiske udvikling. Greve Museum har givet udtryk for, at Mosede Landsby kulturhistorisk set er værdifuld. Museet påpeger, at det især er vigtigt at bevare bygningers og havers oprindelige stil de steder, hvor disse er synlige fra offentlig tilgængelig vej og sti. Da de nye boliger etableres i eksisterende bygninger, vil lokalplanen ikke medføre ændringer i den visuelle oplevelse fra kysten. 11

12 12

13 Lokalplan nr Bevarende lokalplan for Mosede Landsby LOKALPLANENS BESTEMMELSER I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.1 Det er lokalplanens formål: at bevare landsbymiljøet ved at fastholde de træk i landsbyen, der kan føres tilbage til landsbyens oprindelige udseende. Det drejer sig om bevaring af terræn, vejforløb samt gårdenes og de ældste huses beliggenhed samt beplantning. at bevare den karakteristiske landsbybebyggelse med tilhørende omgivelser. Bebyggelsen, der skal bevares, omfatter gårdene og de ældste landsbyhuse med deres hovedform og beliggenhed, samt øvrige karakteristiske træk, som trempelkonstruktion, porte, farver og materialer samt døre og vinduers proportioner. at sikre, at bygninger, gårdsplads, parkerings- og havearealer fortsat danner en harmonisk og velfungerende helhed, hvad angår gårdanlæggene. at bevare landsbyen som boligområde med islæt af mindre erhvervsvirksomheder, der kan indpasses i landsbymiljøet. at sikre, at ny bebyggelse får en placering, udformning og materialevalg, som er tilpasset den traditionelle byggestil i landsbyen, således at den medvirker til at bevare det eksisterende landsbymiljø. at bevare karakteristisk beplantning i form af enkelttræer og hegn. 2 Lokalplanområde 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på bilag 1. Området omfatter matr. nr. 2a, 3a, 3c, 3do, 3dp, 3dq,4a, 5b, 6a, 6d, 7b, 7c, 7d, 7f, 7g, 7h, 9lm, 10a, 10f, 11a, 11ø, 12a, 14b, 14c, 14e, 14f, 14g, 15a, 15b, 15c, 15e, 15f, og del af 8rl, 48 og am og c, alle Mosede By, Greve samt parceller udstykket efter 1. april 2007 fra dette område. Området ligger i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må med nedennævnte undtagelse jvf. 3.3 kun anvendes til boligformål. 13

14 3.2 På hver ejendom må kun opføres én bolig for én familie. Dog kan der på ejendomme med grundstørrelse på mindst 1000 m 2 med Byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde indrettes 2 boliger. På matr.nr.10a må der højst indrettes 4 boliger, som vist på bilag 5 og på matr.nr.2a må der ligeledes højst indrettes 4 boliger. 3.3 I gårdene på matrikel nr. 3a og 9 lm er det tilladt at udøve let håndværk eller liberalt erhverv under forudsætning af, at virksomheden drives af den, der bor på samme ejendom, og når virksomheden efter Byrådets skøn drives på en sådan måde, at virksomheden ikke fremkalder ulemper for naboerne eller fremkalder behov for parkeringsmuligheder, som ikke uden ødelæggelse af miljøet kan indrettes på den pågældende ejendom. Endvidere må der ikke indrettes pensionat eller klublejligheder eller drives anden form for erhvervsmæssig udlejning. 3.4 Inden for området kan opføres transformerstationer til kvarterets daglige forsyning, når de ikke har mere end 30m 2 bebygget areal, og når de udformes i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse og Byrådets tilladelse. 4 Udstykning 4.1 Ingen grund må udstykkes med mindre størrelse end 700m 2, og den skal kunne indeholde et rektangel på 18 x 20m. 4.2 Hver bolig i Bækagergård, matr.nr.10a, må udstykkes med tilhørende privat have som vist på bilag 5. Ladebygningen, parkeringspladser, gårdsplads og baggård overgår til fællesarealer. Udstykningen skal ske efter en af Greve Kommune godkendt, samlet plan og i overensstemmelse med principperne på bilag 5. Gården må ikke udstykkes yderligere. 4.3 Lundemosegård, matr.nr. 2a. Opdeling i flere boliger med tilhørende privat have/terrasse og andel i fælles gårdrum, parkeringsplads og portlænge samt haveareal skal ske efter en af Greve Kommune godkendt, samlet plan og i overensstemmelse med principperne på bilag 4A. Gården må ikke udstykkes. 4.4 Revsmosegård, matr.nr. 9lm, må ikke udstykkes. 5 Vejadgang, parkering og stier 5.1 Eksisterende veje og stier, vist på bilag 2, opretholdes med deres nuværende forløb og udlægsbredder. Der kan foretages mindre ændringer i forløb og udlægsbredder i henhold til vejlovgivningen, såfremt det sker under størst mulig hensyntagen til bevaring af den ældre vejudformning, her tænkes på niveau i terrænet og vejprofil. 5.2 Afgravning og påfyldning på vejene må ikke finde sted med 14

15 mindre der tages særlige hensyn til den tilstødende bebyggelses niveau. 5.3 Den eksisterende vejadgang fra Mosede Bygade til matr. nr. 2 a bibeholdes som indkørsel og udkørsel til matriklen. 5.4 Parkeringspladser skal anlægges min. 2,5m brede og 5m lange. 5.5 Der skal etableres 2 p-pladser pr. bolig og det tilstrækkelige antal parkeringspladser til udøvelse af erhverv. 5.6 På matrikel 2a etableres 4 p-pladser i laden (heraf evt. 1-2 pladser i portlængen) + 4 p-pladser på forpladsen. 5.7 Langs Mosede Bygade pålægges byggelinier på 4m fra skel. Garager og carporte må ikke opføres med indgangssiden nærmere skel mod vej end 6,5m. Langs alle stier i området pålægges en byggelinie 2,5m fra skel. Byrådet kan i hvert enkelt tilfælde godkende mindre byggelinieafstande, hvis bevaring af landsbyens særlige karakter taler herfor. 6 Ledninger og belysning 6.1 Elledninger må kun fremføres som jordkabler. Belysning af veje, stier og parkeringsarealer skal udføres som parkbelysning efter Byrådets nærmere godkendelse. 6.2 Nye boliger skal forsynes med naturgas. (Vedrørende lavenergihuse se 11.2) 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. Byrådet kan dog tillade en højere bebyggelsesprocent i særlige tilfælde, hvor hensyn til bevaring taler herfor. 7.2 På matr. nr. 2a, 9lm og 10a er der ikke mulighed for at opføre yderligere bebyggelse. Tilbageføring af bebyggelsen til et udseende, som den tidligere har haft, kan dog tillades. På matr. nr. 10a kan dog tillades en mindre tilbygning til havesiden, som f.eks. en mindre havestue tilpasset gårdens arkitektur. 7.3 Bebyggelse må kun opføres med 1 etage eller 1 etage med udnyttet tagetage og den totale bygningshøjde må ikke overstige 7,5m. 7.4 For nye beboelsesbygninger må husdybden højst være 8 m og længden skal mindst være 1½ gange husdybden. 7.5 Bygningerne må kun placeres med deres ydervægge orienteret øst-vest eller syd-nord i lighed med landsbyens ældre bebyggelse. Den højeste rygning skal være parellel med bygningens største længde. 15

16 7.6 På matr. nr. 4a, 5b, 6a, 6d, 7b, 7c, 7h, 7g, 11a, 12a, 14b, 15a, 15b, 15c, 15e, 15f skal hovedbygningen placeres med den længste facade nærmest vejen og på den halvdel af grundarealet, der ligger nærmest vejen i lighed med den nuværende bebyggelses placering. 7.7 Facadehøjden må højst være 3,25m målt fra terræn (niveauplan) til skæring mellem facade og tagflade. Trempel eller forskudte etager må ikke udføres. Bebyggelsesprincipper for længehus 7.8 Ved opførelse af ny bebyggelse skal Byrådet i hvert enkelt tilfælde godkende en niveauplan. 7.9 Tagene skal udformes som sadeltage med graders hældning uden valm eller halvvalm. Udhuse under 30m 2 kan dog have en taghældning ned til 25 grader. Tage på udhuse, garager og carporte i trækonstruktion (op til 15 m 2 ) må også udføres med fladt tag. Der må ikke uden Byrådets særlige tilladelse anbringes kviste, dominerende tagvinduer, altaner eller overdækkede terrasser Udestuer og overdækket terrasse må ikke opføres synligt fra vej Tagudhæng langs facader må maksimalt være 20cm, for stråtag dog 30cm, målt vandret fra mur til yderside af spær, og uden tagudhæng ved gavl Alle boliger skal have en minimumsstørrelse på 80m 2. Dog kan der etableres en bolig på matr.nr.10a med en størrelse på mindst 70m 2 med en andel af det indendørs fællesareal på minimum 20m På matr. nr. 2a må der indrettes i alt 4 boliger i de eksisterende bygninger. Heraf 1 bolig i længe A, 1 boliger i længe B og 2 boliger i længe D. Længe C og del af længe D indrettes til depoter og fællesrum for hele bebyggelsen samt 4 p-pladser. Svinehuset anvendes som udhus. 16

17 7.14 På matr.nr. 2a og 10a skal der etableres udhus/depotrum for alle boliger i de eksisterende bygninger. Særlige bevaringsbestemmelser For bebyggelse, der på bilag 3 er vist som bevaringsværdig gælder, at ejerne skal indhente Byrådets tilladelse inden bygningerne nedrives, ombygges eller deres ydre fremtræden på anden måde ændres, f.eks. ved ændring af vinduestype, tagmateriale eller facadefarve Bygningerne på matr. nr. 7c er på bilag nr. 3 betegnet som bygninger med bevaringsværdig hovedform og beliggenhed på grunden For den i 7.15 og 7.16 nævnte bebyggelse gælder det, at såfremt det på grund af ildsvåde eller af andre årsager bliver nødvendigt at nedrive en bygning (med tilladelse i henhold til 7.16) kan Byrådet tillade eller kræve den nye bebyggelse opført med samme beliggenhed og hovedform, som den nedrevne Ubebyggede arealer skal bevares som grønne friarealer, haver og gårdspladser Fældning eller kraftig beskæring af de på bilag 3 indtegnede bevaringsværdige træer må kun ske med Byrådets tilladelse. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Inden for lokalplanområdet må nedrivninger og væsentlige bygningsændringer ikke foretages uden Byrådets tilladelse. 8.2 Ydervægge skal opføres som murværk, der pudses, filses eller vandskures og kalkes eller males i hvidt, gult eller lysegråt med sorte eller grå sokler. Gavltrekanter må dog alternativt beklædes med lodret bræddebeklædning og males i mørk farve. Udhuse, garager og carporte skal opføres i samme materialer som hovedhuset eller i træværk, der males i afdæmpet farve. 8.3 Sadeltage skal dækkes med rød, rødbrunt, brunt, blådæmpet eller sort tegl, strå, mørke eternitplader uden silikonebehandling eller sort- eller mørkegråt tagpap oplagt på trekantlister eller lign. materiale. Teglstenstage skal være ubehandlede eller med helmat belægning, max. glans 5 (engoberet), glasserede teglsten må ikke anvendes. 8.4 Bygningerne skal udføres med rolig fagdeling og det overvejende antal vinduer i en bredde på 132 cm eller mindre. Vinduer og glasdøre skal forsynes med plane glas. Vinduesruder med større glasdimension end 60 cm må kun anvendes efter særlig tilladelse fra Byrådet. 17

18 8.5 Tagvinduer og kviste må kun dække en mindre del af tagfladen, der henvises endvidere til Døre og vinduer skal fremtræde som huller i en sammenhængende murflade. 8.7 Vinduer og døre skal udføres i træ og males. For samlede bygningsanlæg som f.eks. gårde eller 2-familiehuse skal alle vinduer holdes i samme farve. 8.8 Tilbygninger og udhuse skal med hensyn til form, fagdeling, vinduestyper, byggematerialer og farver harmonere med den pågældende ejendoms øvrige bebyggelse. 8.9 Der må ikke tilsættes farvestoffer til fugematerialer Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer på udvendige bygningssider og der må ikke anvendes plastmaterialer til vinduer, døre og tagrender Skiltning og reklamering i forbindelse med erhverv skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af kommunen. Øvrig skiltning og reklamering må ikke finde sted Antenne føres frem i kabel til de enkelte boliger. Individuelle paraboler må ikke placeres synlige fra vej eller fællesarealer og ikke over 2½ m s højde over terræn. Paraboler må højst have en diameter på 1 m. Bestemmelser for matr. nr. 2a, Lundemosegård: 8.13 På matr.nr. 2a, Lundemosegård skal trempelbeklædning, porte, skodder og massive døre og staldvinduer og andet træværk males i svenskrød, eller mørk grøn. Den samme farve skal anvendes for alle bygninger Vinduer og glasdøre skal udføres i træ og males enten svenskrøde eller hvide. Dog skal vinduer i trempelkonstruktionen males i samme farve som trempelbeklædningen Vinduer skal udformes som højformat med sidehængte, torammede vinduer med lodpost og sprosseopdelt. Vandrette sprosser f.eks. på termovinduer må højst udføres med en bredde på 2,5 cm. Vinduer og døre kan udføres som koblede med hel thermorude indvendigt og yderst med enkeltglas, smalle sprosser og kitfals Der må isættes port i sydgavlen i den store ladebygning I bygning B bevares østfacaden uden ændringer, dog må der isættes enkelte små ovenlys af typen Velux GVO til bevaringsværdige bygninger i tagfladen med en afstand til gulv i 18

19 tagetagen på min. 1,80 m. Til gårdsiden må der maksimalt isættes 4 smalle kviste (2 fag) Gadefacaden med de små staldvinduer i bygning C skal bevares; til gårdsiden må der isættes almindelige staldvinduer og et par døre, og i taget må der isættes enkelte små tagvinduer til gårdsiden. Derudover må der ikke isættes ovenlys og kviste På bygning D s vestvendte facade må der kun isættes staldvinduer. Vindues- og dørhuller skal udføres med buede stik foroven. Der må isættes 1 port udover den eksisterende. Der må isættes højst 8 alm. ovenlys i én række i tagfladen i en højde af min. 1,60 m fra gulvhøjde. Vinduer i trempelen må kun isættes med en sådan placering, at der ikke opstår indbliksgener. I østfacaden må der isættes højst 4 smalle kviste (2 fag) og højst 8 alm. Ovenlys i én række i tagfladen. Der må isættes 1 port udover den eksisterende. I hele bygningen må vinduer i trempelen højst være 85x85 cm Døre udføres som dobbelte døre, hvor der isættes en trædør uden glas på ydersiden og en glasdør på indersiden af ydervæggen, som vist på bilag 4B. 9 Ubebyggede arealer og hegn 9.1 Hegn langs vej skal etableres som levende hegn eller højst 1m højt åbent træhegn. Ved etablering af hegn må der ikke anvendes nåletræer. 9.2 Haverne ved gårdene på matr.nr. 2a, 3a, 9lm og 10a skal fortsat have karakter af et sammenhængende grønt areal, der må derfor ikke etableres internt hegn på havearealet ud til Mosede Bygade eller til Mosede Parkvej, der bryder med dette princip. 9.3 Gårdspladserne på matr.nr. 2a, 9lm og 10a skal bevares som helheder med ensartet belægning og må ikke opdeles med hverken fast eller levende hegn. 9.4 Ved beplantning af havearealer og levende hegn m.v. skal der fortrinsvis anvendes løvfældende træer og buske, der naturligt er hjemmehørende i den danske fauna. F.eks. hassel, syren, ask, elm, pil og kastanje. Ikke-typisk beplantning som taks, fyr og gran bør undgås. 9.5 Hegn i naboskel og ved sti m.v. skal etableres som levende hegn eller udføres af træ eller ståltrådshegn uden overligger og dækket af beplantning. Til en sådan beplantning må ikke anvendes nåletræer. 9.6 Hegn i skel må også etableres som flettede hegn af naturmaterialer som pil eller hassel flettet omkring stolper, der er sat i jorden. Til vejsiden må sådanne hegn højst være 1m høje. 19

20 9.7 Terrænregulering udover 0,30m må ikke finde sted uden Byrådets særlige tilladelse. 9.8 Udendørs oplag i forbindelse med erhverv må ikke finde sted. 10 Tilladelse fra andre myndigheder 10.1 Enhver bygnings- eller vedligeholdelsesændring, der går ud over almindelig vedligeholdelse, som maling, etc. af et bygningsfredet hus, skal godkendes af Kulturarvsstyrelsen i henhold til Bygningsfredningsloven. Dette gælder for Revsmosegård, matr.nr. 9 lm, Mosede By. Jfr. deklaration på matr.nr. 9 lm, Mosede By, Greve fra Forudsætning for ibrugtagning 11.1 Før nye boliger kan tages i brug skal følgende anlæg være etablerede: Tilstrækkelig parkering på egen grund. Tilslutning til kabelnet (tv, edb m.v.) 11.2 Før ny bebyggelse tages i brug, skal bebyggelsen være tilsluttet naturgasforsyningen. Når bebyggelse opføres som lavenergihus skal Byrådet dog i henhold til Planlovens 19 stk. 4 dispensere fra denne bestemmelse om tilslutning til naturgas. 12 Grundejerforening og ejerforening 12.1 Der skal oprettes en ny grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for matr.nr. 10a, Foreningen skal forestå vedligeholdelse af matriklen, herunder udvendig vedligeholdelse af fælles bygninger, gårdsplads, parkeringsarealer og øvrige fælles arealer og faciliteter Grundejerforeningen er pligtig til at udtage skøde på alle fællesarealer, herunder også fællesbygninger Vedtægter og vedtægtsændringer for grundejerforeningen skal godkendes af Greve Byråd. Grundejerforeningen skal oprettes senest når Greve Kommune forlanger det Ejerforeninger i området skal forestå vedligeholdelse af fælles bygninger, stier, parkeringsarealer og øvrige fælles arealer og faciliteter. 13 Ophævelse af lokalplaner og servitutter 13.1 Inden for lokalplanområdet ophæves byplanvedtægt nr. 20 vedtaget af Greve Byråd den 4. januar 1972 samt tillæg B til samme byplanvedtægt vedtaget den 20. januar

21 14 Retsvirkninger 14.1 Efter den endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan efter planlovens 19 dispensere fra bestemmelser i lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. En dispensation forudsætter forudgående orientering efter planlovens 20, stk. 1, medmindre den efter Byrådets skøn er af underordnet betydning, jf. 20, stk. 2. Vedtagelsespåtegning I henhold til 27 i lov om planlægning er foranstående lokalplan vedtaget af Greve Byråd den 18. december p.b.v. Hans Barlach Borgmester Jesper Brandt Centerchef 21

22 Mosede Parkvej Mosede Bygade Hovgården 8rl Mosede mose Lokalplangrænse LOKALPLAN NR Bilag 1 Matrikelkort Mål: 1:2000 Mosede Landsby Dato: Maj 2007 Greve Kommune Rådhusholmen Greve TLF:

23

24

25 Privat terrasse Der kan til boligen i stuehuset i alt højst udlægges 150 m2 til privat have/terrasse på nordsiden af bygningen. Bortset fra en mindre terrasse ved hver bolig er de øvrige udendørs arealer fællesarealer. Udhus 4 pladser LOKALPLAN NR Bilag 4A Lundemosegård, situationsplan Mål 1:500 Mosede Landsby Dato: Januar 2008 Greve Kommune Rådhusholmen Greve TLF:

26

27 Have til bolig Have til bolig 2 Fælles gårdsplads Fælles bygning Fælles baggård Fælles p-plads Fælles p-plads Have til bolig 3 Have til bolig 4 Grænse mellem boliger indbyrdes og boliger og fællesarealer Bilag 3 Bækagergård, Mosede Bygade 35, skitse til opdeling til ejerlejligheder LOKALPLAN NR Bilag 5 Bækagergård, opdeling Mosede Landsby Dato: Maj 2007 Greve Kommune Rådhusholmen Greve TLF: