Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd?"

Transkript

1 Kan økonomien i at bruge kødkvægstyre i økologisk mælkeproduktion forbedres ved at bruge kønssorteret sæd? Jehan Ettema og Jan Tind Sørensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Vi har tidligere vist at økologiske malkekvægsbesætninger kan øge indtjeningen ved at inseminere de lavest ydende køer med kødkvægssæd. Besætningerne (såvel SDM som Jersey) producerer mere kød, men de producerer også mere mælk, fordi det undlades at rekruttere køer efter lavtydende mødre. Forudsætningen er at der er styr på reproduktionen. Vi har nu undersøgt om brug af kødkvægssæd i kombination med kønssorteret malkekvægssæd vil forbedre indtjeningen yderligere. Resultaterne viser at det ikke kan betale sig at bruge kønssorteret sæd i kombination med moderat brug af kødkvægssæd. Ved en høj andel krydsningskalve (kødkvæg på 50 % af køerne) får vi imidlertid en markant forbedring af økonomien ved at bruge kønssorteret sæd til de bedste 70 % af kvierne. Kombinationen af en høj andel krydsningskalve og brug af kønssorteret sæd til kvierne giver den bedste økonomi af alle de scenarier som vi har undersøgt. Kønssorteret sæd vil således kunne bidrage til en øget produktion af oksekød af høj kvalitet fra økologiske malkekvægsbesætninger. Disse konklusioner gælder både for tunge racer (SDM og RDM) og for Jersey. Krydsningskalve fra 30 eller 50 % af køerne i kombination med 70 % kønssorteret sæd på kvierne Der er stor efterspørgsel efter økologiske oksekød og der er derfor behov for at vurdere om den økologiske mælkeproduktion kan bidrage til et øget udbud af økologisk oksekød af høj kvalitet. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU har analyseret forskellige scenarier, hvori kødkvægssæd anvendes på den del af malkekøerne, som har den laveste mælkeydelse. Vi har undersøgt konsekvenser for økonomi og produktion i forskellige typer af økologiske malkekvægsbesætninger. Der vil imidlertid stadig blive produceret mange renracede tyrekalve med lav værdi. Hvis økologer havde adgang til at bruge kønssorteret sæd kunne køer og kvier, som ikke insemineres med kødkvægssæd, insemineres med kønssorteret sæd efter gode malkeracetyre. Vi har analyseret hvad der sker med produktion og økonomi, hvis 30 eller 50 % af besætningens lavest ydende køer insemineres med kødkvægssæd (Simmenthaler eller lignende), og krydsningskalvene efterfølgende bliver solgt, når de er 3 måneder gamle. Derudover har vi undersøgt konsekvenserne af at kombinere anvendelse af kødkvægssæd med en strategi, hvor de bedste 70 % af kvierne insemineres med kønssorteret sæd fra gode malkeracetyre. Kønssorteret sæd er dyrt og har en lidt lavere drægtighedschance end almindelig sæd. Vi har valgt en strategi, hvor vi kun bruger kønssorteret sæd til de 70 % af kvierne, som har det højeste genetiske niveau for mælkeydelse. I forhold til køer har kvier en bedre drægtighedschance og et kortere generationsinterval. Kønssorteret sæd giver mulighed for flere krydsningskalve Vi har taget udgangspunkt i henholdsvis en SDM og en Jersey besætning med 200 årskøer og en middelgod mælkeydelse. Vi får årligt 36 levendefødte krydsningskalve, når 30 % af køerne blev insemineret med kødkvægssæd. Hvis vi også bruger kønssorteret sæd til 70 % af kvierne, får vi det samme antal krydsningskalve. Men derudover får vi 16 flere kælvekvier og 17 færre renracede tyrekalve. Kønssorteret sæd giver os mulighed for at gå højere op i andelen af køer, der insemineres med

2 kødkvægssæd, fordi vi får et overskud af kælvekvier. Hvis vi samtidig med brugen af kønssorteret sæd øger andelen af køer der insemineres med kødkvægssæd til 50 % får vi (i forhold til 30 % kødkvæg og kønssorteret sæd) yderligere 28 krydsningskalve men 11 færre kælvekvier og 16 færre renracede tyrekalve. Udskiftningen falder ved brug af kødkvægssæd En ulempe ved at bruge kødkvægssæd alene er at antallet kælvekvier, som kan indsættes i besætningen, reduceres. Resultaterne af et scenarie, hvor de to typer sæd kombineres, viser en mindre reducering af antallet kælvekvier, når helt op til 50 % køer insemineres med kødkvægssæd. Den lille reduktion betyder at køerne typisk udskiftes lidt senere i laktationen og udskiftningsprocenten falder 1 til 2 % -enheder ved de niveauer af brug af kødkvægssæd, som vi har undersøgt. Besætningen i dette eksempel har en udskiftningsprocent på 40 og 1.1 kalve pr. årsko. Ved sådanne forhold vil det være muligt at opretholde besætningens størrelse med egne kvier ved 50 % indkrydsning i kombination med insemination af 70 % af kvierne med kønssorteret sæd. Brug af kødkvægssæd kan øge besætningens mælkeproduktion Ved inseminering af de ringeste køer med kødkvægssæd, undgår vi at få afkom fra de dårligste køer i malkekvægbesætningen. Ved inseminering af de 30 % ringeste køer med kødkvægssæd opnås derfor en hurtigere avlsfremgang, som set over en 20-årig periode, øger mælkeydelsen med omkring 60 kg EKM/årsko, i forhold til at bruge hverken kødkvægssæd eller kønssorteret sæd. Hvis vi supplerer indkrydsningen med at inseminerer de bedste 70 % af kvierne med kønssorteret sæd, øges ydelsen med yderligere 100 kg EKM/årsko. Ved 50 % indkrydsning i kombination med 70 % kønssorteret sæd øges ydelsen (i forhold til 30 % kødkvæg og kønssorteret sæd) med yderligere 40 kg EKM/årsko. Det er dog først efter 4 år at det genetiske resultat kan ses i mælketanken. Større økonomisk gevinst De økonomiske resultater er beregnet som dækningsbidraget pr. årsko, som forskel til dækningsbidraget i en standardbesætning, hvor der hverken bruges kødkvægs- eller kønssorteret sæd (=0). I figur 1 ses udviklingen i forskellen over en 20-årig periode ved brug af kødkvægssæd på 30 %, af køerne med og uden supplerende brug af kønssorteret sæd på 70 % af kvierne, og kødkvægssæd på 50 % af køerne i kombination med kønssorteret sæd. Beregninger er lavet for både en SDM- og en Jersey-besætning med 200 køer.

3 1000 DB per årsko i forhold til 0% kød og 0% KSS, SDM 800 DB per årsko, kr % kød + 0% KSS 30% kød + 70% KSS 50% kød + 70% KSS 1000 DB per årsko i forhold til 0% kød og 0% KSS, Jersey DB per årsko, kr % kød + 0% KSS 30% kød + 70% KSS 50% kød + 70% KSS Figur 1: Udvikling af dækningsbidrag pr. årsko frem i tiden, udtrykt som forskellen til et dækningsbidrag pr. årsko i et scenarie, hvor der hverken anvendes kødkvægssæd eller kønssorteret sæd. Det ses at der som gennemsnit over alle 20 år er en klar økonomisk gevinst ved at bruge kødkvægssæd både med og uden kønssorteret sæd på kvierne. Når der bruges kønssorteret sæd (KSS) går der omkring 15 år før indtægterne er maksimale. Begge KSS scenarier har højere omkostninger på grund af dyrt sæd og en højere alder ved første kælvning. Derudover vokser ungdyr besætningen ved 30 % kød og 70 % KSS og der går 3 år inden der sælges nogle af de ekstra kælvekvier. Ved 50 % kødkvægssæd og 70 % KSS stiger DB allerede i det første år; antallet af ungdyr falder med det samme og derved falder omkostningerne til opdræt pr. årsko. Ved at bruge 30 % kødkvægssæd opnås et højere DB pr. årsko med det samme, og på sigt (10-15 år) er det 449 kr. og 482 kr. højere i henholdsvis en SDM og Jersey besætning. Ved at supplere 30 % kødkvægssæd med 70 % KSS falder indtjeningen faktisk med henholdsvis 180 og 230 kr. pr. årsko, og denne gevinst opnås først efter

4 15 år. Når kønssorteret sæd kombineres med at indkrydse halvdelen af køerne med kødkvægssæd er forskellen i DB pr. årsko højest. I henholdsvis en SDM og en Jersey besætning er DB pr. årsko i alt 583 kr. og 566 kr. højere i forhold til et scenarie hvor der hverken bruges kødkvægs- eller kønssorteret sæd. En væsentlig del af gevinsten skyldes selektion af mødrene En væsentlig del af den økonomiske gevinst ved at anvende kødkvægssæd skyldes selektion på mødrene og at der vil være et lavere antal ungdyr i besætningen. Denne gevinst ville man imidlertid også kunne opnå ved at bruge almindelig sæd på de ringeste køer og sælge afkommet efter 3 måneder ligesom man gør med krydsningskalvene. Vores beregninger viser at 75 % af gevinsten for både SDM- og Jersey-besætninger skyldes disse forhold. Priserne for kalve er dog helt afgørende for resultaterne, og især for den del af resultaterne, som skyldes produktionen af krydsningskalve. De mest vigtige priser, som der er regnet med i analysen, er vist i tabel 1. Tabel 1: Prisforudsætningerne for analysen af indkrydsning med kødracer. Priserne er i kroner pr. økologisk kalv på en alder af 3 måneder SDM Jersey Renracet tyrekalv Renracet kviekalv Krydsnings tyrekalv Krydsnings kviekalv Kælvekvie, 24 må Opdræt omkostning/dag 10,2 7,9 Resultaterne afhænger af reproduktionen Konsekvenserne er undersøgt for forskellige besætninger med forskellige niveauer af kalvedødelighed, reproduktionseffektivitet og insemineringsperioder. Det viser sig helt klart, at god reproduktion er en forudsætning for at opnå gevinster ved anvendelse af kødkvægssæd. Når kødkvægssæd bruges alene, uden at man får ekstra kviekalve ved brug af kønssorteret sæd, kniber det med at få tilstrækkeligt med kvier, hvis både besætningens insemineringsprocent og drægtighedsprocent er for lav (40 %), udskiftningsprocenten for høj (43-45 %), især hvis kalvedødeligheden samtidig er høj (>10 %). Denne nye analyse, hvor brug af kødkvægssæd kombineres med kønssorteret sæd, viser dog at også besætninger med dårlig reproduktion og høj udskiftning kan producere krydsningskalve uden negative konsekvenser for økonomien. Brug af kønssorteret sæd sørger for det nødvendige antal kviekalve for at opretholde besætningen. Med hensyn til prisfølsomhed er det især prisen på kælvekvier, som er mest vigtig for resultatet, og derefter prisen på (krydsnings) kalve, opdræt-omkostningerne og kg EKM. Med de givne forudsætninger vil resultatet være således: I en økologisk malkekvægsbesætning med en god reproduktion er der god økonomi i at inseminere de 30 % ringeste køer med kødkvægssæd. Økonomien i denne strategi forringes imidlertid hvis det kombineres med brug af kønssorteret sæd

5 I en økologisk malkekvægsbesætning med en dårlig reproduktion er der god økonomi i at inseminere de 30 % ringeste køer med kødkvægssæd, men kun hvis det kombineres med brug af kønssorteret sæd I en økologisk malkekvægsbesætning med en god reproduktion er der god økonomi i at inseminere de 50 % ringeste køer med kødkvægssæd, men kun hvis det kombineres med brug af kønssorteret sæd Disse konklusioner gælder både for SDM og Jersey besætninger. Resultaterne er faktisk meget ens. Umiddelbart vil man måske forvente at disse scenarier er meget mere interessante i en Jersey besætning. En renracet Jersey tyrekalv har jo en lavere værdi på 1100 kr. i forhold til en renracet SDM tyrekalv (tabel 1). Men til gengæld har krydsningskalve af Jersey i forhold til SDM også en lavere værdi på 1000 kr. Forskellen er derfor ikke så stor, og udover det udgør selektionen af mødrene, som sagt, en meget større del af gevinsten end salg af krydsningskalve.

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau

Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Strategier for anvendelse af genomiske test på besætningsniveau Line Hjortø Jehan Ettema Morten Kargo Christian Sørensen Torben Nørremark Anders Fogh Baggrund Brugen af KSS er nu en integreret del af dansk

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Kønssorteret sæd giver mange muligheder!

Kønssorteret sæd giver mange muligheder! Ny Kvægforskning KvægInfo nr.: 1785 Af Anders Fogh 1, Morten Kargo Sørensen 1 og Jehan Ettema 2 1: Dansk Kvæg 2: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet Dato: 10-10-2007 Forfatter: Anders

Læs mere

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg

Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Økonomi i anvendelse af GS, KSS og kødkvæg Morten Kargo 12 Line Hjortø 2, Jehan Ettema 3 & Anders Christian Sorensen 1 1 Aarhus University, Foulum, Denmark 2 Knowledge Centre Agriculture, Denmark 3 Simherd

Læs mere

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Gård Att. P. Jehan Ettema, konsulent 23. september 2015 SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere:

Læs mere

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Frugtbarhed i avlsarbejdet Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!

Læs mere

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse: Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: - Er alle besætninger med i driftsenheden? o Hvis en besætning har været lukket og er åbnet igen, skal den tilføjes i driftsenheden på ny - Tjek

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Øvelser med SimHerd modellen

Øvelser med SimHerd modellen Øvelser med SimHerd modellen Forberedelser: Gå ind på www.simherd.com Indtast brugernavn og kodeord Klik på Hent besætning (se nedenfor) Vælg besætningen "God Repro" (se boksen nedenfor, vælg God repro

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse

SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX. Indholdsfortegnelse SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Jehan Ettema, konsulent 25. november 2015 Att. J. SimHerd analyse af investeringen i heatime: CHR 2XXXX Indholdsfortegnelse Overordnede

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..

Læs mere

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken

dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken dansk kvæg KONGRES 2006 Den økonomiske gevinst ved informationer fra mælken Søren Østergaard Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring En typisk besætning uden in line biosensorer

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh nhø) resultater og perspektiver Mogens Vestergaard Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, DJF, Aarhus Universitet Irene Fisker, Dansk Kvæg Christian

Læs mere

Danske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg

Danske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg Danske forskningsaktiviteter og nye forskningsresultater om Mycoplasma bovis i kvæg Liza Rosenbaum Nielsen Professor i Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse Københavns Universitet liza@sund.ku.dk AgroTech

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen SALSBJERGGÅRD Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen Øst for Storebælt Under 200 besætninger Indvejer kun 4% af den danske mælk Vordingborg kommune godt 20 %

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet af husdyrgødning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer

Læs mere

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Teamleder Per Spleth; SEGES Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU Møde GEFION KVÆG 9.9.215 FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Kombi-Kryds - styring og muligheder Kombi-Kryds - styring og muligheder Kvægbruger Henrik Pedersen, Tim Specialkonsulent Morten Kargo, VFL,Kvæg/AU Avlsrådgiver Mads Fjordside, VikingDanmark Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde

Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde Tyrekalveaftalen - et vigtigt element i et tilfredsstillende samarbejde En tyrekalveaftale er det formelle grundlag og et praktisk værktøj for samarbejdet mellem mælkeproducenten og slagtekalve-/ungtyreproducenten.

Læs mere

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst

SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst SimHerd online regnemodul til beregning af Rotavec Corona gevinst Jehan Ettema, 16. januar 2014 Indholdsfortegnelse Overordnet beskrivelse... 1 Analysen... 2 Beskrivelse af 3 scenarier... 2 Simuleringseksperimentet...

Læs mere

Godt håndværk og sparetips

Godt håndværk og sparetips Godt håndværk og sparetips Kvægrådgiver Jens M. Smidt Jysk Kvæg afd. Esbjerg Kvægkongres 2016 Vælg rigtig og frasorter de dårligste Indsæt de rigtige kvier til kælvning Vær kritisk og sorter efter: Sundhed

Læs mere

Bilag Modul 2 rapport

Bilag Modul 2 rapport D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilag Modul 2 rapport Rapport for kursus LEVK10363 Kursus på 15 ECTS ud af kursustotal på 23

Læs mere

Nyt fra. Heatime fordoblede drægtigheden Side 5. SimHerd optimerer brug af kødkvægsæd Side 6 { NR 03 SEPTEMBER 2014 }

Nyt fra. Heatime fordoblede drægtigheden Side 5. SimHerd optimerer brug af kødkvægsæd Side 6 { NR 03 SEPTEMBER 2014 } Nyt fra { NR 03 SEPTEMBER 2014 } Magasinet for kvægavl og reproduktion Heatime fordoblede drægtigheden Side 5 SimHerd optimerer brug af kødkvægsæd Side 6 3. kalvs D Jonas datter fra Oluf Bøgh, Stenild.

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Nyt fra RDM RDM aftenmøde 2015

Nyt fra RDM RDM aftenmøde 2015 Nyt fra RDM RDM aftenmøde 2015 Månedsstatistik RDM 31. dec. 2014 Ændr. 12 mdr. 33.632-862 Køer pr. besætning 116,2-0,6 Kg mælk 9.264 +357 Årskøer Kg fedt 393 +11 Kg protein 326 +13 Sygdomstilfælde pr.

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin)

Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 169 Offentligt AARHUS Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin) Mette Vaarst præsen TATION Økologiske besætninger - hvad taler vi

Læs mere

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage

Produktion af en 1400 gram tung kylling. 1960 80 dage. 2000 30 dage Produktion af en 1400 gram tung kylling 1960 80 dage 2000 30 dage 1 2 Udvikling i proteinydelse 1990 til 2000 Race Arv Miljø I alt % Arv RDM 22 4 26 85 SDM 28 12 40 70 Jersey 20 11 31 65 3 Forventet avlsmæssig

Læs mere

"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg

Teknikken i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg "Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg Nordisk avlsværdivurdering kort opsummering 3 racegrupper: Nordisk Holstein: Dansk, Svensk og Finsk Holstein samt Dansk

Læs mere

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE Indlæg på KvægKongres 2015 Specialkonsulent Morten Kargo,SEGES og AU Teamleder Per Spleth; SEGES Seniorforsker, Mogens Vestergaard, AU BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE INTRODUKTION Øget brug af kønssorteret

Læs mere

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen

Læs mere

08-12-2011. Program. Antal 1. insemineringer. Program. Hvorfor flere insemineringer. Krydsning med kødkvæg Kød på Kalven

08-12-2011. Program. Antal 1. insemineringer. Program. Hvorfor flere insemineringer. Krydsning med kødkvæg Kød på Kalven Program Mødebilag Områdemøder November 2011 10.00 10.45 Besætningsbesøg 11.00 Fællesmøde Orientering om Vikings aktiviteter Udpegning af områdets Repromester 12.30 Viking er vært ved middag og kaffe 13.00

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 4 Gårdejer Henning Olesen, Slagelse Min baggrund Gift i 1960 Selvstændig landmand med alsidig bedrift Salg af malkekøer / start

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater Avlskursus for kødkvægsproducenter Aulum fritidscenter Januar 2010 Anders Fogh Landscentret, Disposition Grundlæggende

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER 2015 EXECUTIVE SUMMARY I marts og december 2015 gennemførte Bluegarden en undersøgelse med fokus på de største udfordringer inden for løn- og personaleadministration

Læs mere

Merværdi i dansk oksekødsproduktion

Merværdi i dansk oksekødsproduktion Merværdi i dansk oksekødsproduktion Af Margrethe Therkildsen Institut for Fødevarekvalitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Email: Margrethe.Therkildsen@agrsci.dk Mørt kød, spændende

Læs mere

{ NR 01 FEBRUAR 2016 }

{ NR 01 FEBRUAR 2016 } { NR 01 FEBRUAR 2016 } Magasinet for kvægavl og reproduktion Alex Arkink Af Jan Duchwaider Leder Hvordan kan Viking hjælpe mælkeproducenterne? Det er en svær tid for de fleste, og det er ingen hemmelighed,

Læs mere

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen 1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion

Læs mere

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

sundhed, hygiejne, ensartethed

sundhed, hygiejne, ensartethed sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C.

Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse. L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Avlsplaner med eller uden genomisk selektion og afkomsundersøgelse L.H. Buch, M.K. Sørensen, P. Berg, L.D. Pedersen og A.C. Sørensen Optimering af avlsplaner Maksimere årlig genetisk fremgang for det samlede

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Kvier... 4 Rediger foderplan...

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Rationel drift med 150 ammekøer Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden Historie om Overlund Ditte og Nicolai overtog ejendommen i januar 2007 Parret

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Avlsværdital for ungdyrdødelighed. Line Hjortø Buch

Avlsværdital for ungdyrdødelighed. Line Hjortø Buch Avlsværdital for ungdyrdødelighed Line Hjortø Buch Tidligere undersøgelser Dødelighed blandt Holstein kalve 9,4 % blandt kviekalve fra 1 dag efter fødslen til 1 dag før første kælvning 1 9,3 og 5,1 % (hhv.

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr Kevin Byskov & Morten Kargo, Dansk Kvæg Projektet er udført i samarbejde med Landscentret

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Thürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og

Thürmer Tools. Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og Thürmer Tools Finanskrisen ramte hårdt. En ny datadrevet forretningsmodel med fokus på hurtig leveringstid og dybere kendskab til kunderne banede vejen ud af krisen. Fremadrettet ser Thürmer Tools store

Læs mere

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis

Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis Handlinger, som giver bundlinje hvor kan der gøres en forskel for din økonomi? Kvægkonsulent Mie Riis Optimering af restbeløb Udsætning Bundlinjen Klove/lemmer Analyser af foderet Reduktion af kvieopdrættet

Læs mere

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24 Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 193 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 193 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 193 Offentligt Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, fbr@fbr.dk, taenk.dk Erhvervs- og Vækstminister

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2012

Gældende pr. 1. august 2012 Gældende pr. 1. august 2012 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2012, 33 sider. http://anis.au.dk/forskning/sektioner/husdyrernaering-og-miljoe/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien?

Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? Rasmus Andersen, Produktionsøkonomigruppen Kvæg - 55 - Hvordan kommer vi fra omkostninger pr. FE til økonomien på bundlinien? v/ Rasmus

Læs mere

Gældende pr. 1. august 2013

Gældende pr. 1. august 2013 Gældende pr. 1. august 2013 Hanne Damgaard Poulsen (ed.): Normtal for husdyrgødning 2013, 33 sider. (Versionen er opdateret 1.oktober 2013). http://anis.au.dk/normtal/ NB: Udskillelsen af kvælstof (ab

Læs mere

Den økonomiske levetid for en engangsinvestering: Max. akkumulerede K 0 af grænsenettobetalingerne.

Den økonomiske levetid for en engangsinvestering: Max. akkumulerede K 0 af grænsenettobetalingerne. NRQRPLVNOHYHWLG8GVNLIWQLQJVSUREOHPHW NRQRPLVNOHYHWLG I investeringsafsnittene har vi udelukkende behandlet investeringer som værende fordelagtige i hele investeringens levetid. Gennem reparation og vedligeholdelse

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Endnu et år med masser af Service-tjek

Endnu et år med masser af Service-tjek Endnu et år med masser af Service-tjek Under indlægget sætter vi fokus på: Kvægbrugets økonomiske situation og udvikling Krydsningskalveprojekt Eksport Genomisk selektion Avlsplanen i dag og i fremtiden

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Strategi. Kapitel 1. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet,

Læs mere

Fælles nordisk avlsværdital for vækst

Fælles nordisk avlsværdital for vækst Fælles nordisk avlsværdital for vækst Projektgruppe K. Johansson, U.S. Nielsen, J. Pösö, J.-Å. Eriksson and G.P. Aamand Vækst i forbindelse med malkekvæg Specialiserede slagtekalvebesætninger malkekvægs

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

Effektiv økologisk studeproduktion

Effektiv økologisk studeproduktion DANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING, LANDSCENTRET ØKOLOGI Effektiv økologisk studeproduktion Eksempler fra 4 bedrifter Forfattere: Layout og grafik: Fotos: Udgivet af: Tryk: Kirstine Flintholm Jørgensen, Landscentret,

Læs mere

Tjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget

Tjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget Tjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget - Sikre at rigtigt datagrundlag anvendes hhv. prognose,

Læs mere

Forekomst og effekter af kalvediarré og luftvejslidelser i malkekvægbesætninger

Forekomst og effekter af kalvediarré og luftvejslidelser i malkekvægbesætninger Forekomst og effekter af kalvediarré og luftvejslidelser i malkekvægbesætninger Elba Lorenzen Specialeforsvar Videncentret for Landbrug 1-180 dages kalvedødelighed (%) AARHUS UNIVERSITET Hvorfor diarré

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg I nedenstående statistik er vist niveau af fødselsegenskaber (livskraft og forløb), samt slagteegenskaber (slagtevægt og form) for kalve som har malkeracemødre

Læs mere

Avlsplaner i VikingGenetics. Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics

Avlsplaner i VikingGenetics. Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics Avlsplaner i VikingGenetics Lars Nielsen Avlsleder Holstein VikingGenetics Avlsplanerne i VikingGenetics I VikingGenetics er avlsarbejdet opdelt i fire racer, der arbejder med individuelle avlsplaner Holstein,

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information

Læs mere