marked, erhvervsliv og stat. Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "marked, erhvervsliv og stat. Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv"

Transkript

1

2 marked, erhvervsliv og stat. Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Per Boje og Morten Kallestrup MARKED, ERHVERVSLIV OG STAT DANSK KONKURRENCELOVGIVNING OG DET STORE ERHVERVSLIV AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Marked, erhvervsliv og stat. Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med tegning af Roald Als ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 FORORD Forfatterne skal hermed takke Magtudredningens styregruppe for støtte til arbejdet med denne bog, bl.a. gennem et halvt års forskningsfrihed til Per Boje med tilhørende midler til ansættelse af medhjælp. Takken gælder ikke mindst Signild Vallgårda og Peter Munk Christiansen, der som gode læsere og med stor energi har kommenteret manuskriptet og også accepterede, at ikke alle deres forslag til forbedringer blev fulgt. Vi er som forfattere kommet med hver sin faglige baggrund. Forskellene i tilgang er søgt udjævnet, bl.a. ved en i fællesskab udarbejdet konklusion. En del læsere vil dog givet kunne se, at politologen Morten Kallestrup har skrevet kapitel 9 og 10, mens de foregående kapitler er skrevet af historikeren Per Boje. Under arbejdet havde Per Boje tidligt kontakt med Karsten Ronit, der takkes for at videregive erfaringerne med sit arbejde med forbrugerpolitik. Per Boje vil desuden gerne takke Magtudredningens historikergruppe bestående af Sniff Andersen Nexø, Lene Koch, Helle Porsdam, Signild Vallgårda, Anette Warring, Hans Sode Madsen og Mogens Rüdiger for en række inspirerende møder med manuskriptudkast og andet godt på dagsordenen. Dansk Industri takkes for adgang til Industrirådets arkiv frem til Morten Kallestrup vil gerne takke de embedsmænd, interesserepræsentanter og eksperter ingen nævnt, ingen glemt der indvilligede i samtaler om udviklingen i dansk konkurrencepolitik fra 1990 erne og frem. Økonomiog Erhvervsministeriet takkes for aktindsigt for perioden Ingen tvivl om, at bogen var blevet bedre, hvis alle gode råd var blevet fulgt; ikke desto mindre overlader vi trygt bogen til læsernes dom og vedstår os det fulde ansvar for bogens fejl og mangler. Aalborg, december 2003 Morten Kallestrup Per Boje

7 INDH O L D indledning 9 Kampen om markedet 10 Undersøgelsens tilrettelæggelse og afgrænsning 11 Teorier om regulering 13 k apitel 1 Staten frisætter markedet, Privilegiesamfundet under afvikling 18 Den besværlige konkurrence 23 Offentlig regulering 30 Offentlig eller privat regulering af markedet 34 k apitel 2 Storkapitalen og monopoler i modvind, Trustlovgivning 38 Monopoler i politisk modvind 40 Anden regulering af kapitalen 53 Rebet strammes 56 k apitel 3 Kampen om en trustlov. Storkapitalen klarer skærene, Trustlovforslag, Trustlovforslaget i Landstinget kampen blæses til halvleg, forår Selvregulering og ideologiske markeringer i 1920 erne 82 Storkapitalen klarer skærene 92 k apitel 4 Begyndende monopolkontrol, Venstres lille Trustlov, Planøkonomi og ny prisaftalelov m.v., Lov om prisaftaler m.v., 1937 regeringens trustlov? 125 k apitel 5 Priskontrol, Krig og prisregulering 131 Reguleringslovgivning under gradvis afvikling, Prisregulering mellem nødvendighed og ideologi 155 k apitel 6 Trustkommission og anbefalinger til ny monopollov, Socialiseringsfrygt og trustkommission, Anbefalinger til ny monopollov, Økonomisk effektivitet og interessevaretagelse 186

8 k apitel 7 Vedtagelse af lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger, Forslag til lov om tilsyn med monopoler og konkurrence begrænsninger 190 Udvalgsbehandling og endelig vedtagelse af monopolloven Industrirådet og den nye monopollov 205 Monopollov og politisk borgfred 212 k apitel 8 Stabilitet og begyndende opbrud, Administrative rutiner 216 Ændringer, uformelt og formelt 219 Opbrud i 1980 erne 227 k apitel 9 Fra kontrolprincippet til forbudsprincippet, Konkurrencelovsudvalget 241 Offentlig og offentligt reguleret virksomhed 248 Udvalgsflertallets for slag mødes af politisk uenighed i regeringen 250 Folke tingsbehandlingen af Lovforslag L Gennem førelsen af et principskifte i dansk konkurrencepolitik 253 k a pi t e l 10 Øget EU-konformitet: fusionskontrol og sanktionsskærpelser, Forberedelse af nye lovændringer 258 Folketingsbehandlingen af Lovforslag L Øget EU-konformitet gennem ændringerne i Den fortsatte debat om sanktioner og indgrebsmuligheder 265 Loven ønskes skærpet 266 Regeringsskifte 268 Høring af VK-regeringens forslag til ændring af konkurrenceloven 269 Folketingsbehandlingen af Lovforslag L Alle gode gange tre 271 kapitel 11 Konklusion 281 Socialisme eller markedsøkonomi 283 Erhvervslivet og spørgsmålet om offentlig regulering 284 Dansk konkurrencelovgivning i det 20. århundrede 286 Erhvervsliv og konkurrencepolitik 291 Litteratur 296

9 INDL E D NING Markedet skal være konge i hvert fald inden for økonomien, og sådan bør det være, hvis vi skal tro talløse udtalelser fra økonomiske eksperter, erhvervsdrivende og politikere fra en stor del af det politiske spektrum. Baggrunden for denne opfattelse er troen på, at en fri markedsøkonomi med fuldkommen konkurrence fører til den størst mulige produktion til glæde for landets borgere. Tankegangen er ikke ny, men kan i mere udfoldede former følges tilbage til den økonomiske liberalismes fader, Adam Smith. Han udgav i 1776 værket The Wealth of Nations, hvor han gjorde op med det snævert regulerede privilegiesamfund, fordømte monopoler og i stedet hyldede den fri konkurrence. Fri konkurrence var ifølge Smith forudsætningen for, at den enkelte kunne forfølge sin egeninteresse og samtidig tjene samfundets interesser. Når bageren solgte sit brød på markedet til sultne kunder, var det ikke af barmhjertighed, men alene for at få en fortjeneste. Og når kunderne var villige købere, var de ikke ofre, men fulgte blot deres behov. Begge parter forfulgte deres egeninteresse, og var der konkurrence med andre bagere, sikrede markedets usynlige hånd, at bagerens fortjeneste ikke blev urimelig stor, og at der produceredes billigst muligt. Almenvellet blev dermed tilgodeset, samtidig med at bageren søgte at mele sin egen kage. Adam Smiths værk var skrevet i opposition til tidligere økonomisk politik, hvor staten greb aktivt ind i produktionen og regulerede erhvervslivet gennem tildeling af monopoler og privilegier. Det var et angreb på århundreders såkaldt merkantilistiske politik. Adam Smith ville i modsætning til tidligere holde staten ude af det økonomiske kredsløb. Samtidig gjorde han det imidlertid klart, at fri konkurrence ikke er naturgiven. En fri markedsøkonomi vil kun herske, hvis samfundets institutioner, love og normer indrettes til fremme heraf. Fri markedsøkonomi og politik hang tæt sammen i Adam Smiths tankeverden og udviklingen har vist, at det også er tilfældet i den virkelige verden. 9

10 KAM P E N O M M A RKE D E T Adam Smiths teori har haft et betydeligt gennemslag, om end den ikke har stået uantastet. Nogle har ment, at allokering af varer og produktionsfaktorer, jord, arbejdskraft og kapital, kan ske mere effektivt på andre måder end via et frit marked. Planøkonomiske teorier med vægt på statens rolle i det økonomiske kredsløb har således med vekslende styrke konkurreret med økonomisk liberalistisk tankegang. Der har været socialistiske ideer om statens overtagelse af produktionsmidlerne, så det offentlige var sikret kontrol med samfundets ressourceallokering. Ifølge denne tankegang ville samfundet herigennem opnå en mere effektiv produktion, end det kunne ske via markedet med en række unødvendige transaktionsomkostninger. Og der har været andre planøkonomiske teorier, ifølge hvilke privat ejendomsret til produktionsmidlerne skulle kombineres med offentlig regulering på en række områder, hvor det skønnedes, at markedet var en utilstrækkelig regulator. Det kunne være med hensyn til priser og avancer eller med hensyn til landenes im- og eksport. Udgangspunktet for disse teorier har været en vis accept af markedet, men en samtidig ofte til dels socialistisk inspireret skepsis over for det fri marked bl.a. ud fra fordelingspolitiske hensyn. Der har også været liberalister, som har set markedet som den mest effektive allokeringsmekanisme, men som i lighed med Adam Smith har understreget, at markedet ikke fungerer af sig selv uden offentlig indgriben. Allerede Adam Smith havde f.eks. observeret, at forretningsfolk ikke skulle være længe sammen, før de begyndte at diskutere, hvordan de kunne få elimineret den ubehagelige konkurrence, der pressede deres fortjeneste. Den enkelte forretningsdrivendes højeste ønske var at opnå et monopol, og var det ikke muligt, så var den næstbedste løsning aftaler med konkurrenterne om at begrænse den indbyrdes konkurrence. Erhvervsdrivende prioriterede som andre grupper i samfundet egne interesser over almenvellets, hvis de kunne komme af sted med det. Uagtet at de måske hyldede teorien om den fri konkurrence som den sikre vej til et rigere samfund, var de villige til at eliminere konkurrencen ud fra egne særinteresser. Andre liberalister har heroverfor hævdet, at den fri konkurrence altid vil råde på lidt længere sigt, hvis markedet blot overlades til sig selv. Ifølge disse er der ikke behov for offentlig regulering for at opnå fordelene ved en fri markedsøkonomi. Der har været stærke politisk-ideologiske brydninger i Danmark som i andre lande i opfattelsen af balancen mellem marked og omfanget af offentlig regulering. I takt med skiftende politiske styrkeforhold har lovgivningen svinget mellem mere eller mindre stat. 1 I perioder har deregulering med 10

11 vægt på mere marked og mindre stat været fremherskende, mens regulering med mindre plads til den fri konkurrence har været fremherskende i andre perioder. Udgangspunktet for den foreliggende undersøgelse er ikke en generel undersøgelse af kampen om stat eller marked, men mere snævert det store erhvervslivs rolle i forhold til politiske initiativer over for erhvervslivets konkurrencebegrænsende aktiviteter. Vægten i undersøgelsen vil således blive lagt på den specielle del af 1900-tallets offentlige regulering, der har været vendt mod erhvervslivets egne bestræbelser på at begrænse den fri konkurrence, eller om man vil offentlig regulering vendt mod erhvervslivets egne forsøg på regulering af markedskræfterne. Formålet med undersøgelsen er at afdække, i hvilken udstrækning og form der kom konkurrencelovgivning til støtte for offentlig indgriben over for erhvervslivets egen regulering af markedet, hvem der var aktører i den politiske beslutningsproces, og hvilke argumenter der fremførtes, samt i mindre udstrækning at afdække, hvorledes denne lovgivning administreredes. Undersøgelsen vil dermed være med til at give svar på spørgsmålet om, hvem der har haft viljen og magten til at få indført en konkurrencelovgivning, der indebærer mere stat for at få mere marked. U N D E RSØ G ELS E N S TIL R E T TELÆ G G ELS E O G AFG R Æ N S N ING Undersøgelsen vil sætte fokus på udformningen og til dels administrationen af dansk konkurrencepolitik forstået som den offentlige regulering af erhvervsvirksomheders forsøg på enkeltvis eller i samarbejde at regulere markedet ved konkurrencebegrænsning i kraft af monopoler eller markedsdominerende positioner. 2 Et bredt spektrum af aktører og deres interesser vil under indtryk af tidligere litteratur om regulering og teorierne herom blive inddraget i undersøgelsen. Det centrale aspekt for undersøgelsen er at få belyst det store erhvervslivs rolle i forhold til periodens offentlige regulering og de politiske initiativer hertil. Undersøgelsen bygger på tidligere publicerede undersøgelser af dansk konkurrencelovgivning suppleret med egne studier af det lovforberedende arbejde, som det ligger dokumenteret i materiale fra kommissioner og forhandlingerne på Rigsdagen. 3 Hertil kommer afgrænsede studier i Økonomi- og Erhvervsministeriets sagsakter samt i Industrirådets arkiv med henblik på at få belyst specielt det store erhvervslivs rolle i beslutningsprocessen og admi- 11

12 nistrationen af monopollovgivningen. Det store erhvervsliv er opfattet som den del af erhvervslivet, der var repræsenteret gennem Industrirådet, senere Dansk Industri, ligesom det er antaget, at Grosserer-Societetets Komité og Rederiforeningen varetog andre dele af det store erhvervslivs interesser. Fokus for undersøgelsen har været den del af dansk konkurrencelovgivning, der har skullet modvirke konkurrencebegrænsning. Desuden er dele af pris- og avancereguleringen fra Anden Verdenskrig og den tidlige efterkrigsperiode inddraget, da denne regulering lovgivningsmæssigt og administrativt havde meget tæt forbindelse med lovgivningen vendt mod konkurrencebegrænsning. Anden lovgivning til fremme af en konkurrencepræget markedsøkonomi såsom lovgivning om illoyal konkurrence og markedsføring, og immaterialretten omfattende patent-, ophavs- og varemærkeret, der også har betydning for konkurrenceforholdene, er ikke inddraget i undersøgelsen. Det kan give anledning til en vis terminologisk forvirring, da f.eks. lov om illoyal konkurrence i mellemkrigstiden og den første efterkrigstid i daglig tale betegnedes som konkurrenceloven, uden at det har ført til, at den er inddraget i undersøgelsen. Rent konkret er undersøgelsen afgrænset til den nuværende konkurrencelov og forløberne for denne. Det drejer sig i første række om monopolloven fra 1955 og den forudgående lovgivning omfattende lovene om prisaftaler mv. fra 1937 og 1952 samt prislovene fra den mellemliggende periode og fra Desuden behandles forløberne for denne lovgivning, nemlig en række radikale trustlovforslag fra 1919 og Venstres tugthus- eller frihedslov fra Den i undersøgelsen behandlede lovgivning og forslag til lovgivning vedrørende konkurrencebegrænsning er i undersøgelsen sammenfattende betegnet som den danske konkurrencelovgivning. Samtidens sprogbrug er dog anvendt i redegørelsen for de enkelte love og lovforslag. I begyndelsen af 1900-tallet blev en lovgivning vendt mere direkte mod konkurrencebegrænsning især set som et led i kampen mod storkapitalen, mod trusterne. Trust blev ikke brugt i en præcis betydning, men anvendtes typisk om de virksomheder, der i kraft af størrelse og kapitalstyrke kunne opnå stor markedsindflydelse, måske direkte monopol. Senere i mellemkrigstiden og efter Anden Verdenskrig, bl.a. under indtryk af en stærkt voksende økonomisk faglitteratur om monopolers økonomiske betydning, gik politikerne over til at tale om monopollovgivning, hvor de tidligere havde talt om trustlovgivning, mens de fra 1980 erne talte om konkurrencelovgivning i delvis samme betydning. Offentlig pris- og avanceregulering har i Danmark haft nær tilknytning 12

13 til lovgivningen vendt mod virksomheders konkurrencebegrænsning og er derfor også i nogen udstrækning inddraget i undersøgelsen. Det gælder ikke prisreguleringen under Første Verdenskrig, men den pris- og avanceregulering, der indførtes ved udbruddet af Anden Verdenskrig begrundet i de ekstraordinære forhold. Denne lovgivning, der teknisk erstattede loven, er fulgt summarisk indtil afskaffelsen i forbindelse med vedtagelsen af monopolloven i Det skal dog anføres, at den ekstraordinære regulering knap var afviklet i 1955, før en ny midlertidig og fra 1974 permanent pris- og avancelovgivning blev vedtaget som supplement til den egentlige monopollovgivning. Pris- og avancereguleringen udgjorde sammenholdt med andre vestlige lande et ganske væsentligt element i dansk konkurrencelovgivning. Det var først med vedtagelsen af en ny konkurrencelov i 1989, at det offentliges mulighed for pris- og avanceregulering blev stærkt begrænset. I praksis havde myndighederne dog i 1980 erne været særdeles tilbageholdende med pris- og avanceregulering. TEO R I E R O M R E G U L E R I N G Regulering af privat erhvervsvirksomhed er sket på en lang række områder gennem hele det 19. og 20. århundrede, i Danmark som andre lande. På en række områder er reguleringen blevet stadig mere finmasket, mens andre områder har været underlagt regulering af meget skiftende omfang over tid, sådan som det tidligere er nævnt. Regulering af erhvervslivets konkurrencebegrænsende aktiviteter er kun et lille og i en række henseender atypisk område for offentlig regulering. Denne form for regulering har til formål at skabe mere marked, mens anden offentlig regulering typisk har til formål at begrænse eller regulere markedet. Det kan være ud fra ræsonnementer om, at markedet på særlige områder er ineffektivt, eller at det vil have negative virkninger, hvis aktiviteterne ikke er underlagt offentlig kontrol. Manglende tiltro til, at markedet fører til samfundsmæssigt ønskede resultater, ligger f.eks. bag lovgivning vedrørende miljø- og sundhedsforhold, herunder lovgivning vedrørende fysisk planlægning. Det gælder lovgivning vedrørende forskellige konkurrenceformer, herunder regler vedrørende varekvaliteter og markedsføring samt vedrørende aftaler mellem virksomheder og forbrugere. Det gælder lovgivning vedrørende forholdene på arbejdspladserne og forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver, selv om disse forhold i Danmark ikke alene er reguleret gennem lovgivning, men i det 20. århundrede i nok så høj grad har været reguleret gennem aftaler 13

14 mellem arbejdsmarkedets parter. Det gælder lovgivning vedrørende driften af finansielle virksomheder og anvendelsen af selskabseje med begrænset ansvar, hvor der bl.a. er risiko for asymmetrisk information. Og det gælder lovgivning vedrørende begrænsninger af konkurrencen gennem tildeling af særlige rettigheder i form af koncessioner eller autorisationer på bestemte ydelser f.eks. ved transport- og forsyningsvirksomhed samt ved forskellige såkaldt liberale erhverv bl.a. med tilknytning til sundhedssektoren, ligesom opfindelser eller varemærker har været beskyttet i store dele af perioden gennem særlig lovgivning. Det teoretiske udgangspunkt for den offentlige regulering af erhvervsvirksomhedernes handlemuligheder er, at den pågældende lovgivning er nødvendig for at tjene almenvellets interesser (public interest). En ganske omfattende litteratur har dog sat spørgsmålstegn herved. 4 Det er blevet fremført, at public interest sjældent kan defineres mere præcist, og det er på baggrund af en række empiriske studier, herunder ikke mindst af amerikansk regulering, blevet påvist, at reguleringen, der umiddelbart var tænkt begrænsende for erhvervsvirksomhedernes handlemuligheder, ikke kun blev opfattet som en ulempe af dem, der skulle reguleres. Såvel initiativet til reguleringen som administrationen heraf havde i mange tilfælde baggrund i private særinteresser, og det afhang af en lang række faktorer, herunder ikke mindst politiske styrkeforhold, hvilke interesser der blev tilgodeset. Det rationelle argument for indførelsen af regulering med henvisning til almenvellets interesser vejede i mange tilfælde mindre end varetagelsen af særinteresser. De to forklaringer på indførelsen af regulering er teoretisk uforenelige, men i praksis var det ikke sjældent en blanding af public og private interest, der lå bag offentlig regulering. Det var ikke mindst kritiske studier af meget forskellig faglig baggrund i 1960 erne og 1970 erne, der for alvor satte spørgsmålstegn ved den tidligere fremherskende opfattelse, at regulering alene var begrundet i almenvellets interesser. 5 Historiske studier af reguleringen af de amerikanske jernbaners prispolitik viste, hvorledes jernbanerne tidligt forstod, at reguleringen kunne være til deres fordel, da de over for kritik fra kunderne om ublu priser kunne henvise til, at deres priser var offentligt godkendte. Reguleringen fik så at sige en legitimerende funktion. Empiriske studier viste desuden, at regulerede virksomheder kunne opnå fordele ved reguleringen, hvis de reelt fik kontrol med administrationen af den, dvs. at de så at sige erobrede platformen for udøvelsen af reguleringen og dermed bekræftede den såkaldte capture-teori. 14

15 De meget blandede erfaringer med regulering var vel en del af baggrunden for, at økonomen George Stigler i 1971 beskrev regulering som en vare, der udbydes på det politiske marked, og som efterspørges af de forskellige interessegrupper i samfundet. 6 De politiske partier eller andre politiske organisationer behøver opslutning og ressourcer, hvorfor de arbejder for og om muligt leverer den form for regulering, som deres støtter ønsker. Da erhvervslivet er ressourcestærkt, kan det i mange tilfælde påvirke den politiske beslutningsproces ganske stærkt. Det gælder ikke mindst i den udstrækning, det drejer sig om mindre brancheorganisationer, jf. Mancur Olssons teori om, at mindre organisationer har lettere ved at mobilisere fuld opbakning end store organisationer, der i højere grad vil være svækket af free-riders eller gratister, som ikke finder det værd at slutte op om en organisation, hvis den er stor, og deres bidrag og indflydelse derfor vil være relativt beskedne. 7 Regulering kan på baggrund af disse tidlige arbejder og teorier ikke anskues alene som et spørgsmål om public interest eller ej, men må mere frugtbart anskues som et spil om private særinteresser, der under den politiske beslutningsproces kan iklædes argumenter om hensynet til almenvellet. I den politiske beslutningsproces er det i tidligere litteratur konstateret, at mange forskellige grupper kan være aktive. I første række drejer det sig om de politiske partier og de involverede virksomheder, der i løbet af det 20. århundrede i stigende grad blev organiseret i egne interesseorganisationer, ofte med indbyrdes forskellige interesser. Andre aktører var medierne, ligesom arbejderbevægelsen og senere i århundredet andre organisationer repræsenterende et vidt spektrum af interesser søgte at påvirke reguleringen af markedet. I ganske mange af de tidlige undersøgelser af reguleringspolitikken blev den offentlige administration opfattet som neutrale observatører i denne politiske kamp, men det har efterhånden længe været erkendt, at embedsmænd og såkaldt uafhængige eksperter i mange tilfælde har spillet en ganske aktiv rolle i udformningen af reguleringspolitikken. Arbejdsvilkår og beskæftigelsesmuligheder for de involverede embedsmænd var nøje knyttet til den politiske beslutning om forholdet mellem stat og marked. I den foreliggende undersøgelse er det ikke hensigten nærmere at afprøve disse teorier, men det vil fremgå, at en række af de i teorierne rejste synspunkter vil blive berørt i undersøgelsen, og at denne dermed bliver et indlæg i debatten om disse teorier, samtidig med at den ud fra det store erhvervslivs perspektiv som det primære fortæller historien om dansk konkurrencelovgivning i det 20. århundrede. 15

16 Not e r 1 Jens Engberg. Det heles vel. Forureningsbekæmpelsen i Danmark fra loven om sundhedsvedtægter i 1850 erne til miljøloven 1974 (1999) s. 444 sammenfatter baggrunden for denne type lovgivning til en kamp, om hvordan frihed skal vejes af i forhold til ejendomsret, og om hvor frihedens grænser af hensyn både til almenvellet og til produktionens fortsatte opretholdelse skal trækkes. 2 Denne definition betyder, at den ganske omfattende pris- og avancelovgivning, der gennemførtes under de to verdenskrige og under den økonomiske krise i 1930 erne, kun er delvis omfattet af undersøgelsen. Denne lovgivning afspejler statens forsøg på at regulere markedet i situationer, der opfattedes som så ekstraordinære, at der var politisk flertal for at begrænse de frie markedskræfter. Det er veldokumenteret, at disse ekstraordinært bestemte reguleringer skete gennem et tæt samarbejde mellem erhvervslivet og staten. 3 Den tidlige danske konkurrencelovgivning er behandlet historisk af Birgit Nüchel Thomsen, jf. Trustlovsforslaget af En analyse af den politiske beslutningsproces (1983), Kampen om monopollovgivningen (1987) og Erhvervene og prisaftaleloven af En undersøgelse af organisationsindflydelse (1987), men indgår også som et væsentligt tema i en række historiske værker, således senest i Jørgen Fink. Storindustri eller middelstand. Det ideologiske opgør i Det Konservative Folkeparti (2000). Konkurrencelovgivningen efter Anden Verdenskrig er især behandlet fra samfundsvidenskabelig side, således ud fra en juridisk synsvinkel, jf. W.E. von Eyben. Monopoler og Priser (1980) med et historisk perspektiv og senest Palle Bo Madsen. Markedsret del 1 og 2 (1998 og 1997), Mogens Koktvedgaard. Lærebog i konkurrenceret. 4. udgave (2000) samt Kirsten Levinsen. Konkurrenceloven med kommentarer (2001), ud fra en økonomisk synsvinkel, jf. f.eks. temahæfte om konkurrencelovgivning Nationaløkonomisk tidsskrift 1987, 1 med artikler af bl.a. Poul Nyboe Andersen, Niels Banke og H. Winding Pedersen og ud fra en politologisk synsvinkel, jf. Henrik Larsen. Klassisk regulering. Dansk monopolregulering (1989). Der er i de seneste år kommet flere udenlandske bidrag, der behandler den historiske udvikling af enkelte landes konkurrencelovgivning, delvis i et komparativt perspektiv, jf. f.eks. Helen Mercer. The state and British business since 1945 (1994) og samme. Constructing a Competitive Order (1995) for Storbritannien, Tony Freyer. Regulating Big Business. Antitrust in Great Britain and America (1992) og Harald Espeli. A National Competition Policy Model? Perspectives on the distinctiveness of Norwegian price and competition policy in the 20th century (1999). Regulering, og ikke kun konkurrencelovgivning, er ikke mindst i det seneste tiår blevet genstand for en omfattende litteratur i takt med den øgede interesse fra midten af 1980 erne for markedet og dets funktion. Flere danske historiske undersøgelser kan ses som udtryk for denne øgede interesse, jf. f.eks. Flemming Just. Banen fri for fremtiden eller kampen om andelsloven (1986) og Jens Engberg. Det heles vel. Forureningsbekæmpelsen i Danmark fra loven om sundhedsvedtægter i 1850 erne til miljøloven 1974 (1999) samt med eksplicit diskussion af reguleringsaspektet Ole Hyldtoft. Den lysende gas. Etableringen af det danske gassystem (1994), samme. Modern Theories of Regulation: An Old Story: Danish Gasworks in the Nineteenth Century (1994), John Rendboe. De to første danske aktieselskabslove af 1917 og 1930 var de påvirket af interessegrupper? (1999) og Per Henning Hansen. Bank Regulation in Denmark from 1880 to 16

17 World War Two: Public Interests and Private Interests (2001). Den store interesse for regulering viser sig f.eks. også ved, at reguleringsaspektet tildeles betydelig vægt i nyere økonomisk-historiske oversigtsværker, jf. bl.a. Richard Vietor. Government Regulation of Business (2000), der er et fyldigt selvstændigt kapitel i det nyeste oversigtsværk om USA s økonomiske historie. 4 Giles H. Burgess, Jr. (ed.). Antitrust and Regulation (1992) indeholder efter en kort indledning en samling centrale artikler om regulering og teorierne herom med særligt henblik på konkurrencelovgivning. 5 Thomas K. McCraw. Regulation in America: A Review Article (1975) indeholder en god historiografisk introduktion til det ændrede syn på regulering. 6 George J. Stigler. The Theory of Economic Regulation (1971). 7 Mancur Olsson. The Logic of Collective Action. Public Goods and the Theory of Groups (1971). 17

18 kapi t e l 1 S T A T EN FRI S Æ T TER M A R K EDE T, Adam Smiths værk blev læst og oversat til mange sprog, også til dansk. Danske økonomer og politiske beslutningstagere blev tidligt påvirket af hans tanker, og graden af økonomisk liberalisme blev et politisk stridspunkt gennem hele det 19. og 20. århundrede, under enevælden som under det begyndende demokrati fra Grænserne for den fri markedsøkonomi blev det ikke overladt til markedskræfterne at sætte, men de blev i hele perioden, om end med skiftende intensitet, diskuteret på den politiske arena med baggrund i hårde interessemodsætninger. Meget forenklet stod kampen i 1800-tallet om at nedbryde de institutionelle rammer, der hæmmede fri konkurrence. Udviklingen gik mod stadig færre regler og restriktioner for næringsudøvelse. Markedet blev i stigende grad gjort frit, om end under kraftig modstand fra erhvervsgrupper, der mistede hidtidige privilegier, ikke mindst knyttet til landets købstæder i form af lavs- og købstadprivilegier. Kampen stod i vid udstrækning mellem land og by, men også mellem forskellige erhvervsgrupper såvel på landet som i byen. P R IVILEG I E S AMF U NDE T UNDE R A F VIK L I N G U n der e n e væ l den Land og by Lavs- og købstadprivilegierne gav tilbage fra middelalderen byerne monopol på hovedparten af landets fremstillingsvirksomhed og handel. Lavene, der var tvungne faglige sammenslutninger af mestre og svende, ønskede at fremstå som beskyttere af faglighed og kvalitet, men var i høj grad også konkurrencebegrænsende. Nok kontrollerede de kvaliteten af uddannelsen af fagets udøvere gennem regler for lærlingetiden, ligesom der både ved 18

19 overgangen fra lærling til svend og fra svend til mester var prøver, der skulle bestås under kollegialt tilsyn; men denne kontrol gav samtidig lavene gode muligheder for at regulere tilgangen til fagene. Konkurrencen søgtes endvidere begrænset gennem aftaler om faste priser. Enkelte håndværksfag, de såkaldte landhåndværk, kunne udøves i landdistrikterne uden lavsindblanding, men al handel skulle i henhold til købstadprivilegierne foregå i byerne. Stadige indskærpelser af forbuddene mod køb og salg på landet, benævnt for- og landprang, viser, at overtrædelser var udbredte. Bønderne var utilfredse med bestemmelserne. De beskyldte byernes købmænd for gennem aftaler at undgå priskonkurrence, når de først var kommet til byen. Landboerne fik fra slutningen af 1700-tallet i stigende grad støtte fra økonomiske eksperter, der havde lært den økonomiske liberalismes lektie. Disse betragtede med god grund lavs- og købstadprivilegierne som konkurrencebegrænsende foranstaltninger, der i deres udformning favoriserede byerne på landdistrikternes bekostning, og som mere alvorligt hæmmede landets økonomiske udvikling. Pris og kvalitet på danske varer blev ikke optimal til skade for forbrugerne og dansk international konkurrenceevne. Den sene enevældes ledende embedsmænd delte i stigende grad denne opfattelse og indledte en gradvis udhuling af lavs- og købstadprivilegierne, samtidig med at de liberaliserede udenrigshandelen. Der var tilbageslag i denne udvikling, og andre hensyn end alene ønsket om en liberalisering vejede tungt, men tendensen mod et friere marked var tydelig fra slutningen af 1700-tallet til glæde for de fleste landboere og skulle det vise sig nogle af de største erhvervsdrivende i byerne. I 1788 blev kornhandelen på det søndenfjeldske Norge givet fri. I København fik et stigende antal svende kongelig bevilling til at ernære sig som såkaldte frimestre. Det var en mulighed, der blev gjort generel i år 1800, da svende efter fire års lønarbejde fik ret til at etablere sig i København som frimestre uden at indtræde i et lav og udføre mesterstykke. Blandt andre reformer kan nævnes, at der i begyndelsen af 1790 erne blev givet en begrænset tilladelse til forprang på Sjælland, og en mere liberal toldlov blev vedtaget i Hensynet til Københavns fødevareforsyning og rigelige toldindtægter til gavn for en altid sulten statskasse spillede dog en afgørende rolle bag udformningen af de to sidstnævnte forordninger. Forhandlingerne om den ny toldlov viste, at ledende embedsmænd troede på de samfundsgavnlige virkninger af en friere handel, men at disse afvejedes i forhold til etablerede private interesser i det danske samfund. 19

20 Samme problemstilling er tydelig under landets genopbygning efter deltagelsen i Napoleonskrigene og tabet af Norge i Ministrene, eller rettere lederne af det enevældige kollegiestyre, tillod til landboernes store tilfredshed fra 1815 en langt mere udstrakt brug af opkøbere, der på rejser i landdistrikterne konkurrerede om at indgå kontrakter med landboerne om leverancer af landbrugsvarer. Det skete på baggrund af stadig hurtigere informationer fra udlandet om prisbevægelser, som byernes købmænd i stigende grad konkurrerede om at drage fordel af. Den enevældige administration støttede yderligere handelskonkurrencen i landdistrikterne ved mere omfattende tilladelser til land- og forprang fra 1840 erne samt ved en stadig mere omfattende bevillingspraksis til at drive handel uden for købstæderne. Bevillingerne blev dog typisk kun givet til handel med et begrænset vareudbud og ikke så meget ud fra økonomisk liberalistiske overvejelser som ud fra pragmatiske hensyn. Afstanden til nærmeste købstad havde således betydning for centraladministrationens beslutning i de konkrete sager, ligesom der blev taget hensyn til vareforsyningen af beboerne i fiskerlejer og samlede bebyggelser omkring landindustrier. Det store og lille erhvervsliv Udhulingen af lavs- og købstadprivilegierne med deraf følgende øget konkurrence var i landboernes interesse og fandt sin teoretiske begrundelse i den økonomiske liberalisme. Blandt byernes erhvervsdrivende var der en udbredt uvilje mod udviklingen, men de udgjorde ingen samlet front. Også i byerne var der erhvervsdrivende, der ønskede større frihed og så deres fordel i større konkurrence. Lavenes principielle formål med indbyrdes solidaritet udhuledes af en tydelig differentiering mellem håndværksmestre og handlende. Inden for håndværket var der ikke mindst i de større byer sket en økonomisk differentiering, hvor nogle mestre havde opbygget virksomheder med mange ansatte, mens andre klarede sig alene eller med få ansatte. Tilsvarende var der inden for handelen tale om en klar differentiering. Det er tidligt kendt fra København, hvor engroshandelen allerede i 1732 organiserede sig selvstændigt, men differentieringen slog også igennem i provinsbyerne, især fra slutningen af 1700-tallet i takt med tiltagende økonomisk vækst og en øget udenrigsomsætning. De forskellige grupper reagerede meget forskelligt på den begyndende liberalisering, som det f.eks. kan illustreres med reaktionerne på centraladministrationens tilladelse i 1815 til opkøb på landet ved særligt befuldmægtigede. 20

K A M P E N O M M A R K E D E T

K A M P E N O M M A R K E D E T INDLEDNING Markedet skal være konge i hvert fald inden for økonomien, og sådan bør det være, hvis vi skal tro talløse udtalelser fra økonomiske eksperter, erhvervsdrivende og politikere fra en stor del

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen.

I Danmark administreres lovgivningen af Konkurrencerådet. Konkurrencerådets sekretariatsfunktion varetages af Konkurrencestyrelsen. KONKURRENCERET I. KONKURRENCERETTEN 1. Indledning De konkurrenceretlige regler er nogle en af de retsregler, der regulerer erhvervslivets bestræbelser på at afsætte varer og tjenesteydelser. Vi har nationale

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation.

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om luftfart 2010/1 BTL 152 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 12. april 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!

$!!#! %%&'%() %#! + #,,#! $#!!-! #.%!!!! '! /0 10 1 2 3! %%%!%! # !, !% ! #!! 6 #  %, # 7%, 7% # %(,  8, %% 5%,!!/ 8 % 5!! !" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over

2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011. Betænkning. over 2010/1 BTB 7 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. marts 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 47. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om statsautoriserede og

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL). Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Jnr.: 2:8032-650/lsk Rådsmødet den 30. september 1998 1. Resumé Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (RBF) har anmeldt den overenskomst,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer

2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer 2002-08-13: Danmarks Restauranter og Caféer K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 13. august 2002 i sag j.nr. 02-43.017 Danmarks Restauranter og Caféer (selv v/sekretariatsleder Kirsten Hauge)

Læs mere

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således: 1 Ekspropriation Pålæg af dyrkningsrestriktioner Ekspropriation betyder grundlæggende, at en offentlig myndighed helt eller delvist overtager ejendomsretten til en ejendom fra en borger imod erstatning.

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse og tilhørende rapport om anvendelsen af UCP-direktivet

Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse og tilhørende rapport om anvendelsen af UCP-direktivet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att. Susanne Aamann Mail: saa@kfst.dk cc. cmd@evm.dk intsekr@evm.dk 2. april 2013 Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling

Jørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling Jørgen Da lberg -L a r sen MæglINg, Ret og samfund Perspektiver på mægling JuRISt- og økonomforbundets forlag Jørgen Dalberg-Larsen Mægling, ret og samfund Perspektiver på mægling Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2013.76.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådets fandt ved

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at indgå, og den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at gennemføre

Den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at indgå, og den aftale var Brian Mikkelsen og hans parti med til at gennemføre Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 585 Offentligt J.nr. 13-0196787 Besvarelse af samrådsspørgsmål AZ Spørgsmål AZ: Vil ministeren sikre, at udformningen af de nye skatteregler

Læs mere

Lov om tjenesteydelser i det indre marked

Lov om tjenesteydelser i det indre marked Lov om tjenesteydelser i det indre marked Med kommentarer af Katrine Mulvad Thomsen Sigrid Floor Toft Thor Iversen Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lov om tjenesteydelser i det indre marked med kommentarer

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.11.2016 COM(2016) 721 final 2016/0351 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/1036 om beskyttelse mod dumpingimport

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere