marked, erhvervsliv og stat. Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "marked, erhvervsliv og stat. Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv"

Transkript

1

2 marked, erhvervsliv og stat. Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv

3 MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 Per Boje og Morten Kallestrup MARKED, ERHVERVSLIV OG STAT DANSK KONKURRENCELOVGIVNING OG DET STORE ERHVERVSLIV AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

5 Marked, erhvervsliv og stat. Dansk konkurrencelovgivning og det store erhvervsliv er sat med Bembo og trykt hos Narayana Press, Gylling Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2004 Tilrettelægning: Kitte Fennestad Omslag: Kitte Fennestad med tegning af Roald Als ISBN Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Århus N Fax

6 FORORD Forfatterne skal hermed takke Magtudredningens styregruppe for støtte til arbejdet med denne bog, bl.a. gennem et halvt års forskningsfrihed til Per Boje med tilhørende midler til ansættelse af medhjælp. Takken gælder ikke mindst Signild Vallgårda og Peter Munk Christiansen, der som gode læsere og med stor energi har kommenteret manuskriptet og også accepterede, at ikke alle deres forslag til forbedringer blev fulgt. Vi er som forfattere kommet med hver sin faglige baggrund. Forskellene i tilgang er søgt udjævnet, bl.a. ved en i fællesskab udarbejdet konklusion. En del læsere vil dog givet kunne se, at politologen Morten Kallestrup har skrevet kapitel 9 og 10, mens de foregående kapitler er skrevet af historikeren Per Boje. Under arbejdet havde Per Boje tidligt kontakt med Karsten Ronit, der takkes for at videregive erfaringerne med sit arbejde med forbrugerpolitik. Per Boje vil desuden gerne takke Magtudredningens historikergruppe bestående af Sniff Andersen Nexø, Lene Koch, Helle Porsdam, Signild Vallgårda, Anette Warring, Hans Sode Madsen og Mogens Rüdiger for en række inspirerende møder med manuskriptudkast og andet godt på dagsordenen. Dansk Industri takkes for adgang til Industrirådets arkiv frem til Morten Kallestrup vil gerne takke de embedsmænd, interesserepræsentanter og eksperter ingen nævnt, ingen glemt der indvilligede i samtaler om udviklingen i dansk konkurrencepolitik fra 1990 erne og frem. Økonomiog Erhvervsministeriet takkes for aktindsigt for perioden Ingen tvivl om, at bogen var blevet bedre, hvis alle gode råd var blevet fulgt; ikke desto mindre overlader vi trygt bogen til læsernes dom og vedstår os det fulde ansvar for bogens fejl og mangler. Aalborg, december 2003 Morten Kallestrup Per Boje

7 INDH O L D indledning 9 Kampen om markedet 10 Undersøgelsens tilrettelæggelse og afgrænsning 11 Teorier om regulering 13 k apitel 1 Staten frisætter markedet, Privilegiesamfundet under afvikling 18 Den besværlige konkurrence 23 Offentlig regulering 30 Offentlig eller privat regulering af markedet 34 k apitel 2 Storkapitalen og monopoler i modvind, Trustlovgivning 38 Monopoler i politisk modvind 40 Anden regulering af kapitalen 53 Rebet strammes 56 k apitel 3 Kampen om en trustlov. Storkapitalen klarer skærene, Trustlovforslag, Trustlovforslaget i Landstinget kampen blæses til halvleg, forår Selvregulering og ideologiske markeringer i 1920 erne 82 Storkapitalen klarer skærene 92 k apitel 4 Begyndende monopolkontrol, Venstres lille Trustlov, Planøkonomi og ny prisaftalelov m.v., Lov om prisaftaler m.v., 1937 regeringens trustlov? 125 k apitel 5 Priskontrol, Krig og prisregulering 131 Reguleringslovgivning under gradvis afvikling, Prisregulering mellem nødvendighed og ideologi 155 k apitel 6 Trustkommission og anbefalinger til ny monopollov, Socialiseringsfrygt og trustkommission, Anbefalinger til ny monopollov, Økonomisk effektivitet og interessevaretagelse 186

8 k apitel 7 Vedtagelse af lov om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger, Forslag til lov om tilsyn med monopoler og konkurrence begrænsninger 190 Udvalgsbehandling og endelig vedtagelse af monopolloven Industrirådet og den nye monopollov 205 Monopollov og politisk borgfred 212 k apitel 8 Stabilitet og begyndende opbrud, Administrative rutiner 216 Ændringer, uformelt og formelt 219 Opbrud i 1980 erne 227 k apitel 9 Fra kontrolprincippet til forbudsprincippet, Konkurrencelovsudvalget 241 Offentlig og offentligt reguleret virksomhed 248 Udvalgsflertallets for slag mødes af politisk uenighed i regeringen 250 Folke tingsbehandlingen af Lovforslag L Gennem førelsen af et principskifte i dansk konkurrencepolitik 253 k a pi t e l 10 Øget EU-konformitet: fusionskontrol og sanktionsskærpelser, Forberedelse af nye lovændringer 258 Folketingsbehandlingen af Lovforslag L Øget EU-konformitet gennem ændringerne i Den fortsatte debat om sanktioner og indgrebsmuligheder 265 Loven ønskes skærpet 266 Regeringsskifte 268 Høring af VK-regeringens forslag til ændring af konkurrenceloven 269 Folketingsbehandlingen af Lovforslag L Alle gode gange tre 271 kapitel 11 Konklusion 281 Socialisme eller markedsøkonomi 283 Erhvervslivet og spørgsmålet om offentlig regulering 284 Dansk konkurrencelovgivning i det 20. århundrede 286 Erhvervsliv og konkurrencepolitik 291 Litteratur 296

9 INDL E D NING Markedet skal være konge i hvert fald inden for økonomien, og sådan bør det være, hvis vi skal tro talløse udtalelser fra økonomiske eksperter, erhvervsdrivende og politikere fra en stor del af det politiske spektrum. Baggrunden for denne opfattelse er troen på, at en fri markedsøkonomi med fuldkommen konkurrence fører til den størst mulige produktion til glæde for landets borgere. Tankegangen er ikke ny, men kan i mere udfoldede former følges tilbage til den økonomiske liberalismes fader, Adam Smith. Han udgav i 1776 værket The Wealth of Nations, hvor han gjorde op med det snævert regulerede privilegiesamfund, fordømte monopoler og i stedet hyldede den fri konkurrence. Fri konkurrence var ifølge Smith forudsætningen for, at den enkelte kunne forfølge sin egeninteresse og samtidig tjene samfundets interesser. Når bageren solgte sit brød på markedet til sultne kunder, var det ikke af barmhjertighed, men alene for at få en fortjeneste. Og når kunderne var villige købere, var de ikke ofre, men fulgte blot deres behov. Begge parter forfulgte deres egeninteresse, og var der konkurrence med andre bagere, sikrede markedets usynlige hånd, at bagerens fortjeneste ikke blev urimelig stor, og at der produceredes billigst muligt. Almenvellet blev dermed tilgodeset, samtidig med at bageren søgte at mele sin egen kage. Adam Smiths værk var skrevet i opposition til tidligere økonomisk politik, hvor staten greb aktivt ind i produktionen og regulerede erhvervslivet gennem tildeling af monopoler og privilegier. Det var et angreb på århundreders såkaldt merkantilistiske politik. Adam Smith ville i modsætning til tidligere holde staten ude af det økonomiske kredsløb. Samtidig gjorde han det imidlertid klart, at fri konkurrence ikke er naturgiven. En fri markedsøkonomi vil kun herske, hvis samfundets institutioner, love og normer indrettes til fremme heraf. Fri markedsøkonomi og politik hang tæt sammen i Adam Smiths tankeverden og udviklingen har vist, at det også er tilfældet i den virkelige verden. 9

10 KAM P E N O M M A RKE D E T Adam Smiths teori har haft et betydeligt gennemslag, om end den ikke har stået uantastet. Nogle har ment, at allokering af varer og produktionsfaktorer, jord, arbejdskraft og kapital, kan ske mere effektivt på andre måder end via et frit marked. Planøkonomiske teorier med vægt på statens rolle i det økonomiske kredsløb har således med vekslende styrke konkurreret med økonomisk liberalistisk tankegang. Der har været socialistiske ideer om statens overtagelse af produktionsmidlerne, så det offentlige var sikret kontrol med samfundets ressourceallokering. Ifølge denne tankegang ville samfundet herigennem opnå en mere effektiv produktion, end det kunne ske via markedet med en række unødvendige transaktionsomkostninger. Og der har været andre planøkonomiske teorier, ifølge hvilke privat ejendomsret til produktionsmidlerne skulle kombineres med offentlig regulering på en række områder, hvor det skønnedes, at markedet var en utilstrækkelig regulator. Det kunne være med hensyn til priser og avancer eller med hensyn til landenes im- og eksport. Udgangspunktet for disse teorier har været en vis accept af markedet, men en samtidig ofte til dels socialistisk inspireret skepsis over for det fri marked bl.a. ud fra fordelingspolitiske hensyn. Der har også været liberalister, som har set markedet som den mest effektive allokeringsmekanisme, men som i lighed med Adam Smith har understreget, at markedet ikke fungerer af sig selv uden offentlig indgriben. Allerede Adam Smith havde f.eks. observeret, at forretningsfolk ikke skulle være længe sammen, før de begyndte at diskutere, hvordan de kunne få elimineret den ubehagelige konkurrence, der pressede deres fortjeneste. Den enkelte forretningsdrivendes højeste ønske var at opnå et monopol, og var det ikke muligt, så var den næstbedste løsning aftaler med konkurrenterne om at begrænse den indbyrdes konkurrence. Erhvervsdrivende prioriterede som andre grupper i samfundet egne interesser over almenvellets, hvis de kunne komme af sted med det. Uagtet at de måske hyldede teorien om den fri konkurrence som den sikre vej til et rigere samfund, var de villige til at eliminere konkurrencen ud fra egne særinteresser. Andre liberalister har heroverfor hævdet, at den fri konkurrence altid vil råde på lidt længere sigt, hvis markedet blot overlades til sig selv. Ifølge disse er der ikke behov for offentlig regulering for at opnå fordelene ved en fri markedsøkonomi. Der har været stærke politisk-ideologiske brydninger i Danmark som i andre lande i opfattelsen af balancen mellem marked og omfanget af offentlig regulering. I takt med skiftende politiske styrkeforhold har lovgivningen svinget mellem mere eller mindre stat. 1 I perioder har deregulering med 10

11 vægt på mere marked og mindre stat været fremherskende, mens regulering med mindre plads til den fri konkurrence har været fremherskende i andre perioder. Udgangspunktet for den foreliggende undersøgelse er ikke en generel undersøgelse af kampen om stat eller marked, men mere snævert det store erhvervslivs rolle i forhold til politiske initiativer over for erhvervslivets konkurrencebegrænsende aktiviteter. Vægten i undersøgelsen vil således blive lagt på den specielle del af 1900-tallets offentlige regulering, der har været vendt mod erhvervslivets egne bestræbelser på at begrænse den fri konkurrence, eller om man vil offentlig regulering vendt mod erhvervslivets egne forsøg på regulering af markedskræfterne. Formålet med undersøgelsen er at afdække, i hvilken udstrækning og form der kom konkurrencelovgivning til støtte for offentlig indgriben over for erhvervslivets egen regulering af markedet, hvem der var aktører i den politiske beslutningsproces, og hvilke argumenter der fremførtes, samt i mindre udstrækning at afdække, hvorledes denne lovgivning administreredes. Undersøgelsen vil dermed være med til at give svar på spørgsmålet om, hvem der har haft viljen og magten til at få indført en konkurrencelovgivning, der indebærer mere stat for at få mere marked. U N D E RSØ G ELS E N S TIL R E T TELÆ G G ELS E O G AFG R Æ N S N ING Undersøgelsen vil sætte fokus på udformningen og til dels administrationen af dansk konkurrencepolitik forstået som den offentlige regulering af erhvervsvirksomheders forsøg på enkeltvis eller i samarbejde at regulere markedet ved konkurrencebegrænsning i kraft af monopoler eller markedsdominerende positioner. 2 Et bredt spektrum af aktører og deres interesser vil under indtryk af tidligere litteratur om regulering og teorierne herom blive inddraget i undersøgelsen. Det centrale aspekt for undersøgelsen er at få belyst det store erhvervslivs rolle i forhold til periodens offentlige regulering og de politiske initiativer hertil. Undersøgelsen bygger på tidligere publicerede undersøgelser af dansk konkurrencelovgivning suppleret med egne studier af det lovforberedende arbejde, som det ligger dokumenteret i materiale fra kommissioner og forhandlingerne på Rigsdagen. 3 Hertil kommer afgrænsede studier i Økonomi- og Erhvervsministeriets sagsakter samt i Industrirådets arkiv med henblik på at få belyst specielt det store erhvervslivs rolle i beslutningsprocessen og admi- 11

12 nistrationen af monopollovgivningen. Det store erhvervsliv er opfattet som den del af erhvervslivet, der var repræsenteret gennem Industrirådet, senere Dansk Industri, ligesom det er antaget, at Grosserer-Societetets Komité og Rederiforeningen varetog andre dele af det store erhvervslivs interesser. Fokus for undersøgelsen har været den del af dansk konkurrencelovgivning, der har skullet modvirke konkurrencebegrænsning. Desuden er dele af pris- og avancereguleringen fra Anden Verdenskrig og den tidlige efterkrigsperiode inddraget, da denne regulering lovgivningsmæssigt og administrativt havde meget tæt forbindelse med lovgivningen vendt mod konkurrencebegrænsning. Anden lovgivning til fremme af en konkurrencepræget markedsøkonomi såsom lovgivning om illoyal konkurrence og markedsføring, og immaterialretten omfattende patent-, ophavs- og varemærkeret, der også har betydning for konkurrenceforholdene, er ikke inddraget i undersøgelsen. Det kan give anledning til en vis terminologisk forvirring, da f.eks. lov om illoyal konkurrence i mellemkrigstiden og den første efterkrigstid i daglig tale betegnedes som konkurrenceloven, uden at det har ført til, at den er inddraget i undersøgelsen. Rent konkret er undersøgelsen afgrænset til den nuværende konkurrencelov og forløberne for denne. Det drejer sig i første række om monopolloven fra 1955 og den forudgående lovgivning omfattende lovene om prisaftaler mv. fra 1937 og 1952 samt prislovene fra den mellemliggende periode og fra Desuden behandles forløberne for denne lovgivning, nemlig en række radikale trustlovforslag fra 1919 og Venstres tugthus- eller frihedslov fra Den i undersøgelsen behandlede lovgivning og forslag til lovgivning vedrørende konkurrencebegrænsning er i undersøgelsen sammenfattende betegnet som den danske konkurrencelovgivning. Samtidens sprogbrug er dog anvendt i redegørelsen for de enkelte love og lovforslag. I begyndelsen af 1900-tallet blev en lovgivning vendt mere direkte mod konkurrencebegrænsning især set som et led i kampen mod storkapitalen, mod trusterne. Trust blev ikke brugt i en præcis betydning, men anvendtes typisk om de virksomheder, der i kraft af størrelse og kapitalstyrke kunne opnå stor markedsindflydelse, måske direkte monopol. Senere i mellemkrigstiden og efter Anden Verdenskrig, bl.a. under indtryk af en stærkt voksende økonomisk faglitteratur om monopolers økonomiske betydning, gik politikerne over til at tale om monopollovgivning, hvor de tidligere havde talt om trustlovgivning, mens de fra 1980 erne talte om konkurrencelovgivning i delvis samme betydning. Offentlig pris- og avanceregulering har i Danmark haft nær tilknytning 12

13 til lovgivningen vendt mod virksomheders konkurrencebegrænsning og er derfor også i nogen udstrækning inddraget i undersøgelsen. Det gælder ikke prisreguleringen under Første Verdenskrig, men den pris- og avanceregulering, der indførtes ved udbruddet af Anden Verdenskrig begrundet i de ekstraordinære forhold. Denne lovgivning, der teknisk erstattede loven, er fulgt summarisk indtil afskaffelsen i forbindelse med vedtagelsen af monopolloven i Det skal dog anføres, at den ekstraordinære regulering knap var afviklet i 1955, før en ny midlertidig og fra 1974 permanent pris- og avancelovgivning blev vedtaget som supplement til den egentlige monopollovgivning. Pris- og avancereguleringen udgjorde sammenholdt med andre vestlige lande et ganske væsentligt element i dansk konkurrencelovgivning. Det var først med vedtagelsen af en ny konkurrencelov i 1989, at det offentliges mulighed for pris- og avanceregulering blev stærkt begrænset. I praksis havde myndighederne dog i 1980 erne været særdeles tilbageholdende med pris- og avanceregulering. TEO R I E R O M R E G U L E R I N G Regulering af privat erhvervsvirksomhed er sket på en lang række områder gennem hele det 19. og 20. århundrede, i Danmark som andre lande. På en række områder er reguleringen blevet stadig mere finmasket, mens andre områder har været underlagt regulering af meget skiftende omfang over tid, sådan som det tidligere er nævnt. Regulering af erhvervslivets konkurrencebegrænsende aktiviteter er kun et lille og i en række henseender atypisk område for offentlig regulering. Denne form for regulering har til formål at skabe mere marked, mens anden offentlig regulering typisk har til formål at begrænse eller regulere markedet. Det kan være ud fra ræsonnementer om, at markedet på særlige områder er ineffektivt, eller at det vil have negative virkninger, hvis aktiviteterne ikke er underlagt offentlig kontrol. Manglende tiltro til, at markedet fører til samfundsmæssigt ønskede resultater, ligger f.eks. bag lovgivning vedrørende miljø- og sundhedsforhold, herunder lovgivning vedrørende fysisk planlægning. Det gælder lovgivning vedrørende forskellige konkurrenceformer, herunder regler vedrørende varekvaliteter og markedsføring samt vedrørende aftaler mellem virksomheder og forbrugere. Det gælder lovgivning vedrørende forholdene på arbejdspladserne og forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver, selv om disse forhold i Danmark ikke alene er reguleret gennem lovgivning, men i det 20. århundrede i nok så høj grad har været reguleret gennem aftaler 13

14 mellem arbejdsmarkedets parter. Det gælder lovgivning vedrørende driften af finansielle virksomheder og anvendelsen af selskabseje med begrænset ansvar, hvor der bl.a. er risiko for asymmetrisk information. Og det gælder lovgivning vedrørende begrænsninger af konkurrencen gennem tildeling af særlige rettigheder i form af koncessioner eller autorisationer på bestemte ydelser f.eks. ved transport- og forsyningsvirksomhed samt ved forskellige såkaldt liberale erhverv bl.a. med tilknytning til sundhedssektoren, ligesom opfindelser eller varemærker har været beskyttet i store dele af perioden gennem særlig lovgivning. Det teoretiske udgangspunkt for den offentlige regulering af erhvervsvirksomhedernes handlemuligheder er, at den pågældende lovgivning er nødvendig for at tjene almenvellets interesser (public interest). En ganske omfattende litteratur har dog sat spørgsmålstegn herved. 4 Det er blevet fremført, at public interest sjældent kan defineres mere præcist, og det er på baggrund af en række empiriske studier, herunder ikke mindst af amerikansk regulering, blevet påvist, at reguleringen, der umiddelbart var tænkt begrænsende for erhvervsvirksomhedernes handlemuligheder, ikke kun blev opfattet som en ulempe af dem, der skulle reguleres. Såvel initiativet til reguleringen som administrationen heraf havde i mange tilfælde baggrund i private særinteresser, og det afhang af en lang række faktorer, herunder ikke mindst politiske styrkeforhold, hvilke interesser der blev tilgodeset. Det rationelle argument for indførelsen af regulering med henvisning til almenvellets interesser vejede i mange tilfælde mindre end varetagelsen af særinteresser. De to forklaringer på indførelsen af regulering er teoretisk uforenelige, men i praksis var det ikke sjældent en blanding af public og private interest, der lå bag offentlig regulering. Det var ikke mindst kritiske studier af meget forskellig faglig baggrund i 1960 erne og 1970 erne, der for alvor satte spørgsmålstegn ved den tidligere fremherskende opfattelse, at regulering alene var begrundet i almenvellets interesser. 5 Historiske studier af reguleringen af de amerikanske jernbaners prispolitik viste, hvorledes jernbanerne tidligt forstod, at reguleringen kunne være til deres fordel, da de over for kritik fra kunderne om ublu priser kunne henvise til, at deres priser var offentligt godkendte. Reguleringen fik så at sige en legitimerende funktion. Empiriske studier viste desuden, at regulerede virksomheder kunne opnå fordele ved reguleringen, hvis de reelt fik kontrol med administrationen af den, dvs. at de så at sige erobrede platformen for udøvelsen af reguleringen og dermed bekræftede den såkaldte capture-teori. 14

15 De meget blandede erfaringer med regulering var vel en del af baggrunden for, at økonomen George Stigler i 1971 beskrev regulering som en vare, der udbydes på det politiske marked, og som efterspørges af de forskellige interessegrupper i samfundet. 6 De politiske partier eller andre politiske organisationer behøver opslutning og ressourcer, hvorfor de arbejder for og om muligt leverer den form for regulering, som deres støtter ønsker. Da erhvervslivet er ressourcestærkt, kan det i mange tilfælde påvirke den politiske beslutningsproces ganske stærkt. Det gælder ikke mindst i den udstrækning, det drejer sig om mindre brancheorganisationer, jf. Mancur Olssons teori om, at mindre organisationer har lettere ved at mobilisere fuld opbakning end store organisationer, der i højere grad vil være svækket af free-riders eller gratister, som ikke finder det værd at slutte op om en organisation, hvis den er stor, og deres bidrag og indflydelse derfor vil være relativt beskedne. 7 Regulering kan på baggrund af disse tidlige arbejder og teorier ikke anskues alene som et spørgsmål om public interest eller ej, men må mere frugtbart anskues som et spil om private særinteresser, der under den politiske beslutningsproces kan iklædes argumenter om hensynet til almenvellet. I den politiske beslutningsproces er det i tidligere litteratur konstateret, at mange forskellige grupper kan være aktive. I første række drejer det sig om de politiske partier og de involverede virksomheder, der i løbet af det 20. århundrede i stigende grad blev organiseret i egne interesseorganisationer, ofte med indbyrdes forskellige interesser. Andre aktører var medierne, ligesom arbejderbevægelsen og senere i århundredet andre organisationer repræsenterende et vidt spektrum af interesser søgte at påvirke reguleringen af markedet. I ganske mange af de tidlige undersøgelser af reguleringspolitikken blev den offentlige administration opfattet som neutrale observatører i denne politiske kamp, men det har efterhånden længe været erkendt, at embedsmænd og såkaldt uafhængige eksperter i mange tilfælde har spillet en ganske aktiv rolle i udformningen af reguleringspolitikken. Arbejdsvilkår og beskæftigelsesmuligheder for de involverede embedsmænd var nøje knyttet til den politiske beslutning om forholdet mellem stat og marked. I den foreliggende undersøgelse er det ikke hensigten nærmere at afprøve disse teorier, men det vil fremgå, at en række af de i teorierne rejste synspunkter vil blive berørt i undersøgelsen, og at denne dermed bliver et indlæg i debatten om disse teorier, samtidig med at den ud fra det store erhvervslivs perspektiv som det primære fortæller historien om dansk konkurrencelovgivning i det 20. århundrede. 15

16 Not e r 1 Jens Engberg. Det heles vel. Forureningsbekæmpelsen i Danmark fra loven om sundhedsvedtægter i 1850 erne til miljøloven 1974 (1999) s. 444 sammenfatter baggrunden for denne type lovgivning til en kamp, om hvordan frihed skal vejes af i forhold til ejendomsret, og om hvor frihedens grænser af hensyn både til almenvellet og til produktionens fortsatte opretholdelse skal trækkes. 2 Denne definition betyder, at den ganske omfattende pris- og avancelovgivning, der gennemførtes under de to verdenskrige og under den økonomiske krise i 1930 erne, kun er delvis omfattet af undersøgelsen. Denne lovgivning afspejler statens forsøg på at regulere markedet i situationer, der opfattedes som så ekstraordinære, at der var politisk flertal for at begrænse de frie markedskræfter. Det er veldokumenteret, at disse ekstraordinært bestemte reguleringer skete gennem et tæt samarbejde mellem erhvervslivet og staten. 3 Den tidlige danske konkurrencelovgivning er behandlet historisk af Birgit Nüchel Thomsen, jf. Trustlovsforslaget af En analyse af den politiske beslutningsproces (1983), Kampen om monopollovgivningen (1987) og Erhvervene og prisaftaleloven af En undersøgelse af organisationsindflydelse (1987), men indgår også som et væsentligt tema i en række historiske værker, således senest i Jørgen Fink. Storindustri eller middelstand. Det ideologiske opgør i Det Konservative Folkeparti (2000). Konkurrencelovgivningen efter Anden Verdenskrig er især behandlet fra samfundsvidenskabelig side, således ud fra en juridisk synsvinkel, jf. W.E. von Eyben. Monopoler og Priser (1980) med et historisk perspektiv og senest Palle Bo Madsen. Markedsret del 1 og 2 (1998 og 1997), Mogens Koktvedgaard. Lærebog i konkurrenceret. 4. udgave (2000) samt Kirsten Levinsen. Konkurrenceloven med kommentarer (2001), ud fra en økonomisk synsvinkel, jf. f.eks. temahæfte om konkurrencelovgivning Nationaløkonomisk tidsskrift 1987, 1 med artikler af bl.a. Poul Nyboe Andersen, Niels Banke og H. Winding Pedersen og ud fra en politologisk synsvinkel, jf. Henrik Larsen. Klassisk regulering. Dansk monopolregulering (1989). Der er i de seneste år kommet flere udenlandske bidrag, der behandler den historiske udvikling af enkelte landes konkurrencelovgivning, delvis i et komparativt perspektiv, jf. f.eks. Helen Mercer. The state and British business since 1945 (1994) og samme. Constructing a Competitive Order (1995) for Storbritannien, Tony Freyer. Regulating Big Business. Antitrust in Great Britain and America (1992) og Harald Espeli. A National Competition Policy Model? Perspectives on the distinctiveness of Norwegian price and competition policy in the 20th century (1999). Regulering, og ikke kun konkurrencelovgivning, er ikke mindst i det seneste tiår blevet genstand for en omfattende litteratur i takt med den øgede interesse fra midten af 1980 erne for markedet og dets funktion. Flere danske historiske undersøgelser kan ses som udtryk for denne øgede interesse, jf. f.eks. Flemming Just. Banen fri for fremtiden eller kampen om andelsloven (1986) og Jens Engberg. Det heles vel. Forureningsbekæmpelsen i Danmark fra loven om sundhedsvedtægter i 1850 erne til miljøloven 1974 (1999) samt med eksplicit diskussion af reguleringsaspektet Ole Hyldtoft. Den lysende gas. Etableringen af det danske gassystem (1994), samme. Modern Theories of Regulation: An Old Story: Danish Gasworks in the Nineteenth Century (1994), John Rendboe. De to første danske aktieselskabslove af 1917 og 1930 var de påvirket af interessegrupper? (1999) og Per Henning Hansen. Bank Regulation in Denmark from 1880 to 16

17 World War Two: Public Interests and Private Interests (2001). Den store interesse for regulering viser sig f.eks. også ved, at reguleringsaspektet tildeles betydelig vægt i nyere økonomisk-historiske oversigtsværker, jf. bl.a. Richard Vietor. Government Regulation of Business (2000), der er et fyldigt selvstændigt kapitel i det nyeste oversigtsværk om USA s økonomiske historie. 4 Giles H. Burgess, Jr. (ed.). Antitrust and Regulation (1992) indeholder efter en kort indledning en samling centrale artikler om regulering og teorierne herom med særligt henblik på konkurrencelovgivning. 5 Thomas K. McCraw. Regulation in America: A Review Article (1975) indeholder en god historiografisk introduktion til det ændrede syn på regulering. 6 George J. Stigler. The Theory of Economic Regulation (1971). 7 Mancur Olsson. The Logic of Collective Action. Public Goods and the Theory of Groups (1971). 17

18 kapi t e l 1 S T A T EN FRI S Æ T TER M A R K EDE T, Adam Smiths værk blev læst og oversat til mange sprog, også til dansk. Danske økonomer og politiske beslutningstagere blev tidligt påvirket af hans tanker, og graden af økonomisk liberalisme blev et politisk stridspunkt gennem hele det 19. og 20. århundrede, under enevælden som under det begyndende demokrati fra Grænserne for den fri markedsøkonomi blev det ikke overladt til markedskræfterne at sætte, men de blev i hele perioden, om end med skiftende intensitet, diskuteret på den politiske arena med baggrund i hårde interessemodsætninger. Meget forenklet stod kampen i 1800-tallet om at nedbryde de institutionelle rammer, der hæmmede fri konkurrence. Udviklingen gik mod stadig færre regler og restriktioner for næringsudøvelse. Markedet blev i stigende grad gjort frit, om end under kraftig modstand fra erhvervsgrupper, der mistede hidtidige privilegier, ikke mindst knyttet til landets købstæder i form af lavs- og købstadprivilegier. Kampen stod i vid udstrækning mellem land og by, men også mellem forskellige erhvervsgrupper såvel på landet som i byen. P R IVILEG I E S AMF U NDE T UNDE R A F VIK L I N G U n der e n e væ l den Land og by Lavs- og købstadprivilegierne gav tilbage fra middelalderen byerne monopol på hovedparten af landets fremstillingsvirksomhed og handel. Lavene, der var tvungne faglige sammenslutninger af mestre og svende, ønskede at fremstå som beskyttere af faglighed og kvalitet, men var i høj grad også konkurrencebegrænsende. Nok kontrollerede de kvaliteten af uddannelsen af fagets udøvere gennem regler for lærlingetiden, ligesom der både ved 18

19 overgangen fra lærling til svend og fra svend til mester var prøver, der skulle bestås under kollegialt tilsyn; men denne kontrol gav samtidig lavene gode muligheder for at regulere tilgangen til fagene. Konkurrencen søgtes endvidere begrænset gennem aftaler om faste priser. Enkelte håndværksfag, de såkaldte landhåndværk, kunne udøves i landdistrikterne uden lavsindblanding, men al handel skulle i henhold til købstadprivilegierne foregå i byerne. Stadige indskærpelser af forbuddene mod køb og salg på landet, benævnt for- og landprang, viser, at overtrædelser var udbredte. Bønderne var utilfredse med bestemmelserne. De beskyldte byernes købmænd for gennem aftaler at undgå priskonkurrence, når de først var kommet til byen. Landboerne fik fra slutningen af 1700-tallet i stigende grad støtte fra økonomiske eksperter, der havde lært den økonomiske liberalismes lektie. Disse betragtede med god grund lavs- og købstadprivilegierne som konkurrencebegrænsende foranstaltninger, der i deres udformning favoriserede byerne på landdistrikternes bekostning, og som mere alvorligt hæmmede landets økonomiske udvikling. Pris og kvalitet på danske varer blev ikke optimal til skade for forbrugerne og dansk international konkurrenceevne. Den sene enevældes ledende embedsmænd delte i stigende grad denne opfattelse og indledte en gradvis udhuling af lavs- og købstadprivilegierne, samtidig med at de liberaliserede udenrigshandelen. Der var tilbageslag i denne udvikling, og andre hensyn end alene ønsket om en liberalisering vejede tungt, men tendensen mod et friere marked var tydelig fra slutningen af 1700-tallet til glæde for de fleste landboere og skulle det vise sig nogle af de største erhvervsdrivende i byerne. I 1788 blev kornhandelen på det søndenfjeldske Norge givet fri. I København fik et stigende antal svende kongelig bevilling til at ernære sig som såkaldte frimestre. Det var en mulighed, der blev gjort generel i år 1800, da svende efter fire års lønarbejde fik ret til at etablere sig i København som frimestre uden at indtræde i et lav og udføre mesterstykke. Blandt andre reformer kan nævnes, at der i begyndelsen af 1790 erne blev givet en begrænset tilladelse til forprang på Sjælland, og en mere liberal toldlov blev vedtaget i Hensynet til Københavns fødevareforsyning og rigelige toldindtægter til gavn for en altid sulten statskasse spillede dog en afgørende rolle bag udformningen af de to sidstnævnte forordninger. Forhandlingerne om den ny toldlov viste, at ledende embedsmænd troede på de samfundsgavnlige virkninger af en friere handel, men at disse afvejedes i forhold til etablerede private interesser i det danske samfund. 19

20 Samme problemstilling er tydelig under landets genopbygning efter deltagelsen i Napoleonskrigene og tabet af Norge i Ministrene, eller rettere lederne af det enevældige kollegiestyre, tillod til landboernes store tilfredshed fra 1815 en langt mere udstrakt brug af opkøbere, der på rejser i landdistrikterne konkurrerede om at indgå kontrakter med landboerne om leverancer af landbrugsvarer. Det skete på baggrund af stadig hurtigere informationer fra udlandet om prisbevægelser, som byernes købmænd i stigende grad konkurrerede om at drage fordel af. Den enevældige administration støttede yderligere handelskonkurrencen i landdistrikterne ved mere omfattende tilladelser til land- og forprang fra 1840 erne samt ved en stadig mere omfattende bevillingspraksis til at drive handel uden for købstæderne. Bevillingerne blev dog typisk kun givet til handel med et begrænset vareudbud og ikke så meget ud fra økonomisk liberalistiske overvejelser som ud fra pragmatiske hensyn. Afstanden til nærmeste købstad havde således betydning for centraladministrationens beslutning i de konkrete sager, ligesom der blev taget hensyn til vareforsyningen af beboerne i fiskerlejer og samlede bebyggelser omkring landindustrier. Det store og lille erhvervsliv Udhulingen af lavs- og købstadprivilegierne med deraf følgende øget konkurrence var i landboernes interesse og fandt sin teoretiske begrundelse i den økonomiske liberalisme. Blandt byernes erhvervsdrivende var der en udbredt uvilje mod udviklingen, men de udgjorde ingen samlet front. Også i byerne var der erhvervsdrivende, der ønskede større frihed og så deres fordel i større konkurrence. Lavenes principielle formål med indbyrdes solidaritet udhuledes af en tydelig differentiering mellem håndværksmestre og handlende. Inden for håndværket var der ikke mindst i de større byer sket en økonomisk differentiering, hvor nogle mestre havde opbygget virksomheder med mange ansatte, mens andre klarede sig alene eller med få ansatte. Tilsvarende var der inden for handelen tale om en klar differentiering. Det er tidligt kendt fra København, hvor engroshandelen allerede i 1732 organiserede sig selvstændigt, men differentieringen slog også igennem i provinsbyerne, især fra slutningen af 1700-tallet i takt med tiltagende økonomisk vækst og en øget udenrigsomsætning. De forskellige grupper reagerede meget forskelligt på den begyndende liberalisering, som det f.eks. kan illustreres med reaktionerne på centraladministrationens tilladelse i 1815 til opkøb på landet ved særligt befuldmægtigede. 20

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 180 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061

25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus 2100 København Ø Sendt pr. e-mail: hoering_lftd@erst.dk 25. november 2014 Sagsnr. 14-6061 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Er Folkemødet også for virksomheder?

Er Folkemødet også for virksomheder? Er Folkemødet også for virksomheder? Undersøgelse i Folketinget Undersøgelse foretaget november/december 2012 blandt Folketingets medlemmer. Knap en tredjedel (54 ud af 179) har besvaret spørgsmålene.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt. Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007. 1. udkast. Betænkning. over Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 14 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2007 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning.

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008. 1. udkast. Betænkning. Til lovforslag nr. L 132 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 0. maj 2008 1. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner

VIDEN I KONKURRENCE. Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner VIDEN I KONKURRENCE Udgivelse om konkurrenceret og videninstitutioner 1 Kolofon 2 Titel: Viden I konkurrence Copyright: Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Udgiver: Det Nationale Netværk for

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

DANMARK. Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010. Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven li DANMARK Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Mohammed Ahsan Odense, den 25. februar 2010 SAG 2010-00182 MeeljRibu Vedr.: Høring om Offentlighedskommissionens betænkning om offentlighedsloven

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Formodningen for mangler var ikke afkræftet

Formodningen for mangler var ikke afkræftet Formodningen for mangler var ikke afkræftet Telefonen var mangelfuld, idet fejlen var opstået inden for seks måneder efter købet, og den erhvervsdrivende havde ikke afkræftet formodningen. Den erhvervsdrivende

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser

Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Finanstilsynets oplæg

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Beretning. bestilling af tilstandsrapporter og byggesagkyndiges uvildighed. Beretning nr. 6 Folketinget 2011-12

Beretning. bestilling af tilstandsrapporter og byggesagkyndiges uvildighed. Beretning nr. 6 Folketinget 2011-12 Beretning nr. 6 Folketinget 2011-12 Beretning afgivet af By- og Boligudvalget den 7. juni 2012 Beretning om bestilling af tilstandsrapporter og byggesagkyndiges uvildighed 1. Indledning Folketingets By-

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013

Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 - 1 06.11.2014-22 Vidneafhøring skattemedarbejder 20140527 TC/BD Vidneafhøring af skattemedarbejder Retten i Aarhus s kendelse af 15/5 2014, jr. nr. BS 13-1321/2013 Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk

Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk 10. august 2012 KKo Erhvervsstyrelsen Att.: Ellen Marie Friis Johansen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø E-mail: elmajo@erst.dk DI har den 29. juni 2012 modtaget ovenstående lovforslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne,

B. Hvis sagen om VVS-karteller er udtryk for en generel tilstand i håndværksbrancherne, Erhvervsudvalget ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Samråd i Erhvervsudvalget den 6. oktober Spørgsmål A + B + C + D: A. Der har i de seneste uger været en del omtale i medierne af kartellignende

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 6. februar 2012 Sagsnr. 2009-004115 Rasmus Pleidrup Fuldmægtig, cand.jur. rpl@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33

Læs mere

64 E-handelsloven Direktivet om elektronisk handel blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk hand el. Loven,

Læs mere

Vedtægter for Erhverv Aarhus

Vedtægter for Erhverv Aarhus Oversigt 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemmer 4 Medlemskabets ophør 5 Generalforsamlingen 6 Bestyrelsen 7 Regnskab og revision 8 Foreningens opløsning 9 Foreningens kontor og

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere