begivenheder i landskabet
|
|
- Kristian Dideriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AF TERKEL CHRISTENSEN OG LARS KILDAHL SØNDERBY Skelsættende begivenheder i landskabet Royale jagt- og mordhistorier er eksempler på fortællinger, der kan ligge gemt ude i det danske landskab med udgangspunkt i skel og grænser. Artiklens forfattere trækker eksempler frem og fortæller kort om nogle historiske relationer, som inspiration til alle, der færdes i landskabet Den ser ikke ud af meget. En lille tilhugget granitsten med nogle utydelige bogstaver og tal foran et dige i kanten af Peter Christensens skov. Men Peter, der har drevet land- og skovbrug på sin ejendom nær Hovedgård i Østjylland de sidste 20 år, er ikke i tvivl om dens værdi. Han har gravet dybt i gamle kilder og kan fortælle de utroligste historier med udgangspunkt i den lille sten og jordvolden bagved. Vi står under skovens høje træer ved et dige og et otte kilometer langt skel, der omkredser Testrup Skov. Peter fortæller, at skoven engang var en privat mands jagtterræn midt inde i kongens ukrænkelige vildtbane. Ved et nærmere eftersyn, anes årstallet 1754 i den ru sten. Peter fortsætter: - Det var den jagtglade konge, Frederik 2., der skabte de store vildtbaner bl.a. omkring Skanderborg. Vildtbanen i Skanderborg Distrikt var en af de 3 store jyske vildtbaner. Den strakte sig fra Hald ved Viborg til Horsens Fjord i syd. De fleste kender nok de halvanden til to meter høje vildbanesten, som har markeret terrænerne, så ingen kunne være i tvivl. Her var jagt forbudt, og straffen for overtrædelse var nådeløs og hård. Blev en adelsmand grebet i ulovlig- heder, kom han i fængsel, mens alle andre fik strikken om halsen og hængt. Jo, den gang var jagt også en værdifuld ressource, som der blev værnet om. Det særlige ved Peters»vildtbane«er, at den lå dybt inde i kongens jagtdistrikt, og at den stadig nu så mange år efter er markeret med jordvolde og skelsten. Peter fortæller sprudlende videre om kongelige jagtselskaber med store opbud af heste, hovbønder som klappere, kronvildt, mad, vin og meget mere. Men også om en tidligere ejer af skoven, en præst, der omkom, da han forsøgte at redde kirkebøgerne ud af præstegården under en ildebrand. Gamle retsprotokoller viser, at Guds tjener, som lå i retsstrid med (Gud og) hver mand, ikke var vellidt på egnen. Peter mener endda, at det var tale om en mordbrand, da et af sognebørnene, ifølge sladderen på egnen, skulle havde sat haspen på døren. Ejerlavet er ældst Der findes stort set ikke områder i det danske kongerige, som ikke på et tidspunkt er 4 SKOV & LAND OKTOBER 2005 NR. 9
2 berørt af mennesker. Skellene viser med deres tilstedeværelse og alt tydelighed, hvordan mennesker har bearbejdet landet ved at afgrænse, indhegne, systematisere, lovgive og fordele. Det er dog ikke alle skel, der er så markante som Peter Christensens jorddige. Landskabets skel kan nemlig også være naturlige såsom vandløb eller en bakkekam. Efter sidste istid slog jægere og samlere sig ned i landet. De har ikke efterladt sig mange tydelige spor for eftertiden. Måske var det landskabets naturlige barriere, der opdelte landet? Men da de blev bønder og bofaste, kunne der være behov for at markere de små samfunds enemærker. Gennem jernalderen og frem til middelalderen flyttede landsbyerne for hvert år. Formålet var at udnytte de næringsrige områder, der automatisk opstod tæt på en beboelse, når husene alligevel skulle udskiftes pga. brøstfældighed. Flytningen skete dog inden for et fastsat område, der var den enkelte landsbys ressourceområde det der svarer til de senere ejerlav. I de tæt bebyggede dele af landet er opdelingen af ressourceområder/ejerlav måske allerede etableret i jernalderen, hvilket middelalderens landsbyer byggede videre på og mange steder stadig anvendes i dag! Ejerlavene er således byggestenene for de senere opdelinger, der er sket af landet. Fra sognegrænse til herreder, kommuner, amter og snart regioner. Ejerlavsgrænserne tog dengang som nu udgangspunkt i de naturlige skel i landskabet, for eksempel et vandløb, en vej eller en landskabsændring, da de ikke krævede noget arbejde at etablere. Som skelmarkeringer anvendte man også gravhøjene, der oftest lå markant i landskabet, og som derfor var velegnet til at angive ejerlavenes grænser. De fleste af datidens gravhøje er i dag forsvundet. Men research i Fund og Fortidsminder (www. dkconline.dk), der er Kulturarvsstyrelsens database over registrerede fortidsminder, Foto: Terkel Christensen Peter fortæller ved vildtbanestenen. NR. 9 OKTOBER 2005 SKOV & LAND 5
3 Med rød pil er skellet på billedet markeret. Kortudsnit over Dybbøl Banke i 1864 med de danske skanser indtegnet. Kortet er tegnet i 1892 på baggrund af Ingeniørkommandoens kort fra vil af og til kunne give sammenhæng mellem grænserne i landskabet i forhold til gravhøjenes placering. Hvis der ikke var naturlige skel, byggede man ofte i stedet et dige, satte en sten eller rejste et hegn, der er kendetegnet ved at sno sig igennem landskabet følgende landskabets geografi Sognedige en skattegrænse Blandt de ældste danske menneskeskabte skel skal også nævnes sognegrænserne, som man etablerede samtidig med kristendommens indførsel. Her blev foretaget en inddeling af landet i sogne, der var det område, hvis beboere søgte den samme kirke. Efterhånden som befolkningstallet voksede, blev der bygget nye kirker, og flere af de oprindelige sogne blev opdelt. Til at finansiere de mange bygninger indførte kirken i 1100-tallet tiendeskatten, som sognets beboere skulle betale. Sognegrænserne skulle derfor afgrænse et bestemt område, der således også var en skattegrænse. Meget tyder på, at man til markering af sognegrænserne udnyttede de allerede eksisterende ejerlavsskel. Hvor der ikke i forvejen fandtes grænser, man kunne tage udgangspunkt i, oprettede man nye. På 4-centimeterkort (1:25.000) er sognegrænserne stadig markeret. Ligeledes findes der i landskabet stadig dele af de oprindelige sognediger, der kan være mere end 800 år gamle. Lineallandskabet Grænserne lå næsten uændret gennem de næste mange hundreder år, hvor den tydeligste markering af landet var mellem landsbyerne, sognene, herrederne m.m. I 1700-tallet bredte der sig nye tanker i samfundet. Perioden er også kendt som oplysningstiden, der var et modtræk til den nærmest guddommelige ordning af samfundet, der havde været bestemmende i mange år. I stedet søgte man det fornuftige, det rationelle, og troen på, at menneskets formåen var stor. De nye tanker og menneskets herredømme over naturen blev symboliseret i landskabet med den linealrette linie. Dette afspejlede sig f.eks. ved bygning af kanaler og veje, der ikke som tidligere fulg- 6 SKOV & LAND OKTOBER 2005 NR. 9
4 Det lille vandløb, gravhøjen, jorddiget, du kan finde i skellet mellem to naboers jorder, kan således have haft funktion som grænse i mere end år! Her et ejerlavsskel mellem Skjoldager og Skibelund, øst for Gram. Diget danner også sogne- og kommuneskel. Foto: Lennart Madsen, Haderslev Museum. te landskabets topografi. Den århundrede gamle landsbystruktur med gårdenes placering i landsbyen og dyrkningsfællesskab blev udsat for stor kritik, af datidens forgangsmænd, der fandt den gammeldags og ineffektiv. Med forordningen af 1781 om»jordfællesskabets ophævelse«og ikke mindst stavnsbåndets ophævelse i 1788, som de mest kendte symboler, banede kongemagten vejen for en nyordning af landet med det formål at opnå en mere rationel landbrugsdrift, større indtægter til den individuelle bonde samt ikke mindst større skatteintægter til centraladministrationen. Den første udskiftning i det danske rige fandt dog sted langt tidligere. Allerede i 1500-tallet på Løjt-halvøen i Sønderjylland, der den gang var en del af hertugdømmet Slesvig. Den enkelte bonde fik nu samlet sin jord i én eller få felter, så transportafstanden mellem agrene blev mindre. Ligeledes kunne han selv beslutte så- og høsttidspunkt. Det havde før været en fælles beslutning, som landsbyen måtte være enige om. Tidligere opgav man ævred efter høst og lod kreaturerne afgræsse de høstede marker. Denne tradition blev de fleste steder opgivet med udskiftningen, da bønderne ikke mere høstede på samme tidspunkt. Derfor opstod der nu behov for tydelige afgrænsninger mellem de enkelte gårdes jorder. I fællesskabstiden var hegnene primært sat til at adskille de forskellige funktioner f.eks. mellem indmarken og den græssede udmark samt langs med drivveje, for dyrene ude fra de dyrkede marker. Hegn holdt nu korn og horn fra hinanden. Landmålere fik travlt i de år med at opmåle og fastsætte de enkelte ejendomme i landskabet, der nu opstod og var domineret af mange mindre lodder med linealrette skel. Som i dag kunne der også dengang opstå stridigheder om skellenes placering. At flytte en skelsten var en alvorlig foreteelse, og mange steder gik der historier om mystiske lys ved nattetide nær skellene. Lygtemændene, som de også blev kaldt, skulle være spøgelser eller skelflyttere, der ikke kunne finde ro i graven, før de atter havde sat skelstenen på sin rette plads. Skov skal forblive skov Men det var ikke kun grænser for ejerskaber, der blev etableret, men også mellem produktionstyper. Gennem århundreder har der været en tydelig opdeling af skovene i overskov og underskov. Dette betød også, at ejendomsforholdet til skovene var delt. Dette indebar, at underskoven og dens produkter samt retten til græsning i skoven til- NR. 9 OKTOBER 2005 SKOV & LAND 7
5 Om kort som kilde En god kilde til at finde de historiske skel i landskabet er landkort. Jo større målestok jo bedre (f.eks. 1:25.000), da der er langt flere detaljer med bl.a. sognegrænser. Særligt spændende bliver det, hvis man kan har adgang til historiske kort, da disse kan være et godt værktøj sammen med nutidige kort til at finde og genfinde de historiske skel. Af kortværker kan nævnes: Videnskabernes Selskabs koncept kort er fremstillet i perioden fra i 1: og var den første detaljerede kortlægning af landet. Udskiftningskort blev udarbejdet til at vise den nye inddeling af landskabet. Ligeledes er landskabet før udskiftning også ofte medtegnet, da det ellers kunne være svært for lokalbefolkningen at orientere sig på kortene. hørte bonden, mens overskoven tilhørte godsejeren. I skellet mellem underskoven og overskoven indgik oprindeligt ikke kun størrelse, men også art. Her blev eg, ask og bøg henregnet til overskov uanset alder og kvalitet, men i praksis kom overskov i tallet til kun at omfatte store højstammede træer. Dette gjaldt uanset, at de stod på godsejerens enemærker eller på fæstebøndernes skov- og marklodder. I takt med øget behovet for træ i form af brændsel og tømmer til skibsbyggeri steg presset på skovene. Samtidig græssede bøndernes kreaturer de mindre planter ned, hvilket resulterede i en tilbagegang for skovene. I 1805 var kun 3 % af det danske areal dækket med skov. Det måtte der gøres Original I-kort er den tekniske betegnelse for de ældste matrikelkort, som blev lavet cirka , ofte kopieret eller omtegnet på grundlag af udskiftningskort fra perioden cirka I korte træk stammer landskabsinformationerne fra udskiftningskortene, mens matrikulære oplysninger, herunder boniteter (jordens vurderede ydeevne) er påført Eksempler på kortene kan ses i Kulturarvstyrelsens database over fund og fortidsminder på www. dkconline.dk eller på Det Historisk kartografisk netværks hjemmeside på Via Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside ( kan man skaffe sig historiske kort nogle er elektroniske, og andre er på gammeldags papirform. Siden har blandt andet funktionen Kort på nettet, hvor man kan søge på en dansk lokalitet og få to kort frem på skærmen samtidig, men fra forskellige perioder. Et vældig godt værktøj til at finde ændringer i landskabet. 8 SKOV & LAND OKTOBER 2005 NR. 9
6 noget ved, hvis der også i fremtiden skulle være tilstrækkeligt med træ. For at hjælpe på dette gennemførtes i kongeriget i 1805 fredskovsforordningen. Nu skulle skov og land adskilles. Dette betød, at den århundrede gamle opdeling af ejendomsforholdet i overskov og underskov blev fjernet, og landbrugets græssende dyr skulle holdes ude af skovene. For at markere denne opdeling opsattes rundt om skovene diger. Mange steder er skovene siden vokset, så digerne nu ligger langt fra skovbrynet. Hvorfor? Vi håber med denne lille artikel at have skabt interesse for historien i landskabet. For det er dejligt at kunne undres. Det er kilden til viden og større oplevelser i naturen. Prøv selv næste gang du bevæger dig udenfor at overveje, hvorfor f.eks. der ligger en stor bunke sten netop i skovkanten? Hvem har og hvorfor er læhegnet plantet præcist mellem de to gravhøje? Er det tilfældigt, at nogle veje pløjer sig snorlige gennem landskabet, mens andre vrider sig som en ål i græsset, osv.? Terkel Christensen er biolog og freelance naturvejleder. Lars Kildahl Sønderby er skov- og landskabsingeniør og naturvejleder ved Historiecenter Dybbøl Banke Foto: Gert Hougaard Rasmussen Fredskovsdige inde i skoven. NR. 9 OKTOBER 2005 SKOV & LAND 9
7 Kilder: Etting, Vivian (red.) På opdagelse I kulturlandskabet. Miljø- og Energiministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Gyldendal. København Fritzbøger, Bo. Kulturskoven Dansk skovbrug fra oldtid til nutid. Udgivet i samarbejde med Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S. København Fritzbøger, Bo. Det åbne lands kulturhistorie ca DSR Forlag. Frederiksberg Michelsen, Else. Historier i landskabet - eller beretninger og officielle fremstillinger om hegn og gærder i bondesamfundet i Danmark ca Specialeopgave. Frilandsmuseet. København Sørensen, Esben Munch: Ejendomsændringer i det 20. århundrede. Den Danske Landinspektørforening, Lövei, Gábor. Biodiversitet, insekter og hegn. Tove Hels, Kjell Nilsson, Johs. Nørregaard Frandsen, Bo Fritzbøger og Carsten Riis Olesen (red.). Grænser i landskabet. Odense Universitetsforlag. Odense Vyff, Kristian. De gamle hegns værd for mennesker, dyr og planter. Jep Lauesen Frost (red.). De gamle levende hegn. Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening. København Worsøe, Eiler. Hegn. Finn Sandby Hansen (red.). Biologiforbundet. Hammel Madsen, Aksel Bo De store pattedyr og de alt for små landskaber. Per Grau Møller, Poul Holm og Linda Rasmussen (red.). Aktører i landskabet. Odense universitetsforlag. Odense Jensen, Thomas Secher. De små dyr og de alt for store landskaber Naturkvalitet i terrestriske økosystemer. Per Grau Møller, Poul Holm og Linda Rasmussen (red.). Aktører i landskabet. Odense universitetsforlag. Odense Svamp på bøgetræer? Tegn abonnement på Skov & Landskabs Videntjeneste for 2006 og få resten af 2005 gratis ww.sl.kvl.dk eller ring SKOV & LAND OKTOBER 2005 NR. 9
3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mereKirker og ødekirker rundt om Horsens
Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget
Læs mereHAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477
HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med
Læs mereDet tabte land (-skab)
Det tabte land (-skab) N. P. Mols 1912, Sandflugtsplantagen og Rørvig Kirke En spændende mulighed for tværfaglig undervisning i klassen og i verden udenfor! Heden og overdrevets naturværdier i Odsherred
Læs mereHistoriske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/
Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave
Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereDet første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.
VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk
Læs mereLandskaber i Midtjylland
DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereUdskiftningskort og Original I-kort
Udskiftningskort og Original I-kort ved lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Syddansk Universitet Disposition: terminologi og baggrund 3 lag i kortene indholdet i de 3 lag bearbejdning/digitalisering
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereRunddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård
Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger
Læs mereCykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen
Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie
Læs mereTransformation af Gl. Estrup vandmølle
Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige
Læs mereHistoriske kort støtter detektivarbejdet
SLÆGTSFORSKNING AF ANNE TORTZEN FOTOS: MIKKEL ØSTERGAARD Historiske kort støtter detektivarbejdet Der er godt nyt til alle, der kan lide at grave i fortiden: Tusindvis af historiske kort er på vej i elektronisk
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot
Læs mereLindvig Osmundsen 15-03-2015 Prædiken til Midfaste søndag 2015.docx Side 1. Prædiken til Midfaste søndag 2015. Tekst. Johs. 6,1-15.
Prædiken til Midfaste søndag 2015.docx Side 1 Prædiken til Midfaste søndag 2015. Tekst. Johs. 6,1-15. Underet i Brødet. For 2 uger siden kørte jeg i bil gennem et knastørt landskab i Etiopien. Tørt som
Læs mereSøbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550
Søbæk græsmølle, Mørdrup Mellemvang fra år ca. 1550 Af Arkitekt MAA Jan Arnt, juni 2005 Fund af gamle lejesten og akselsten er måske rester fra den gamle Sobechis Mølle og nye undersøgelser af de topografiske
Læs mere1. Hus fra yngre stenalder
. Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er
Læs mereFiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu
Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.
Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs mere4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN
MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb
Læs merePrædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen
1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise
Læs mereEMU Kultur og læring
EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne
Læs mereSide 3.. ægypten. historien om de ti plager.
Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke
Læs mereVaniljegud af Nikolaj Højberg
Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1
17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereChristian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereSundby Sø. Afvandingen
Sundby Sø af Henrik Schjødt Kristensen I sidste halvdel af 1800-tallet blev der over hele landet gennemført mange af afvandingsprojekter med betydelige tilskud fra staten. Formålet var at udvide landets
Læs mere1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10
1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved
Læs mereGudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose
Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose Gudernes Stræde er en vandresti skabt af Danmarks Naturfredningsforenings
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereRandbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)
Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.
Læs mereOpgaver til lille Strids fortælling
? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget
Læs mereI slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum
I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og
Læs mereVejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort
Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne
Læs mereJH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse
JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs merePÅ SPORET AF VIKINGERNE
RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereLuftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.
Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereMålgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten
Målgruppe: 4. 6. klasse Kampen om magten Fagområder: Historie, dansk og kristendomskundskab Kort beskrivelse: Kampen om magten er tre individuelle undervisningsforløb uden museumsunderviser med dertilhørende
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereKong Valdemars Jagtslot
Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke
Læs mere1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00
1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668
Læs mereNotat Lille Værløses gårde og udskiftning
Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt
Læs mereJeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg
Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereBygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:
Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.
Læs mereBækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.
Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereAFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE
1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl
Læs mereRydning af skov i bondestenalderen
Figur 1: Arkæologer klædt i stenaldertøj brænder et stykke skov. De vil finde ud af hvordan bønderne i stenalderen fik nye marker. Rydning af skov i bondestenalderen I bondestenalderen begyndte man at
Læs mereRandrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder
1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning
Læs mereMedieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.
Medieavisen 2014 nr. 1 Hv em er Mediehuset? Mediehuset på Skovgården består af Medieværkstedet på Skovgården og det tidligere Infohuset. De to medietilbud er i dag slået sammen og hedder Mediehuset. Denne
Læs merewww.fortidsmindeguide.dk Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj
Bronzealdergravpladsen ved Borum Eshøj Fra Borum Eshøj stammer nogle af verdens bedst bevarede bronzealdergrave. Borum Eshøj tilhører gruppen af stormandshøje fra den ældre bronzealder omkring 1.400 f.kr.,
Læs mereEgebjerg, som jeg har kendt det
EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg
Læs mereTroldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen
Troldbjergskoven Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen 2012 Baggrund I middelalderen havde Hvide-slægten meget store jordbesiddelser i Danmark, og de rådede over
Læs mere15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.
15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver
Læs merePrædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard
Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom
Læs mereTårnet. indsigt og udsigt. En vision på Flyvestation Værløse
Tårnet indsigt og udsigt En vision på Flyvestation Værløse Formålet med Visionen: Visionen er udarbejdet for at gøre nuværende og fremtidige ejere samt Furesø Kommune opmærksom på en mulighed for at bruge
Læs mere2. søndag efter Hellig Tre Konger 2015, Hurup og Hvidbjerg v. Å Johannes 2, 1-11. Herre, når dit rige kommer, lad os da se herlighedens sommer.
2. søndag efter Hellig Tre Konger 2015, Hurup og Hvidbjerg v. Å Johannes 2, 1-11 Herre, når dit rige kommer, lad os da se herlighedens sommer. AMEN Det var en dag i januar. Ude i klitten. Det var overskyet.
Læs mereVi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok.
Torsten Wagner Sand Christensen (16055) Emne: VS: Gødvad Bygade 24 B, Lokalplan 13-008 Hej Torsten. Ang. Lokalplan 13-008 Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 31 Offentligt 414 Skoven 10 2010 Nyt hus med træ til Skov & Landskab Forskning og akademiske uddannelser inden for skovbrug og landskab er
Læs mereSIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard
Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177
Læs mereMølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder
1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3
Læs mereTelefon- og Turtjenestens program for. Dragør
Telefon- og Turtjenestens program for Dragør marts - december 2016 Hvad er Turtjenesten? Turtjenesten tilbyder ældre hjemmeboende borgere med et lille socialt netværk mulighed for at få dejlige oplevelser
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereEsrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3
.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage
Læs mereVSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497
VSM 09116, Langdyssegård, Roum sogn, Rinds herred, Viborg amt 130909-107 og - 123 (areal) KUAS j.nr.: 2003-2123-1497 Udkast til rapport fra prøvegravning forud for byggeri af maskinhus Udført d. 14-15.
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereÅens nordside: 7000b Gl. Rye By, Gl. Rye. Åens sydside: 4o Vissingkloster, Sdr.
Beretning om undersøgelse af træstolper fremkommet ved gravearbejde i Salten Å syd for Gammel Rye, i forbindelse med etablering af en ny stibro over åen. Journalnummer: SIM j. nr. 1/2003 Rye Bro Sted:
Læs mereSommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand
Årsberetningen 2014. Sommerhus-og Vedligeholdelsesforeningen Grenaa Strand Så mødes vi atter til den årlige generalforsamling. Indledningsvis vil jeg gerne takke for den fine orientering, vi fik af direktionen
Læs mereUdkast til TMU Anlægsoversigt 2014. Anlægsaktivitet Overslags- Projektbeløb
1. Veje og pladser 1.42 Udskiftning af busskure 375 LL Ved flere stoppesteder trænger busskuret til at blive skiftet ud og i nogle tilfælde vil et skifte fra et træskur til et glasskur være pænest. I bymæssige
Læs mereSæsonens første træningsdag
Sæsonens første træningsdag Vækkeuret ringede kl.6.00 her til morgen. Jeg var spændt men også lidt nervøs for hvordan dagen i dag kom til at forløbe. Mest nervøs var jeg nok fordi jeg selv skulle gå på
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mere20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige
20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs merePROGRAM Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort
PROGRAM 31 Hærkortuddannelse Signaturforklaring på 2 cm hærkort Udarbejdet af Uddannelses Udviklings Afdelingen I samarbejde med Forsvarets Gymnastikskole Målbeskrivelse. Efter gennemgang af programmet
Læs mereArkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted
Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan
Læs mereStaderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby
SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB
Læs mereOBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold
OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...
Læs mereAllé mellem Vester Tostrup og Møldrup
Fredningsforslag i Viborg Kommune Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening december 2011 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.
Læs mereBygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Læs mereIndlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.
Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer
Læs mereMissionsprojekt 2016 Skattejagt
Missionsprojekt 2016 Skattejagt 1 Foto: Sxc.hu Peru skattejagt Engang var der i Peru et meget rigt rige, som man kalder Inkariget. Da spanierne kom, og erobrede riget, plyndrede de det, og tog Perus guld
Læs merePåskemandag (Anden Påskedag) 2013
Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par
Læs mereVelkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen
Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod
Læs mereHAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264
HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup
Læs mere