SKOLEN SKAL OGSÅ VÆRE I DET FRI

Transkript

1 Århus Stiftstidende Søndag Side ord artikel-id: e2cf7268 SKOLEN SKAL OGSÅ VÆRE I DET FRI Læssøesgades Skole begynder efter sommerferien ambitiøst ved år 0 som dynamisk innovationsskole. Den første i Aarhus. Skoleleder Niels Bo Nielsen fortæller, hvad en bålplads og kaniner har med det at gøre, og hvorfor en lærer nu skal ændre titlen til facilitator Af Marianne Eilertsen Balslev maei@stiften.dk Et langvarigt ydre pres om lukning af skolen skulle vise sig at skabe så megen dynamik og kreativ nytænkning indad, at Læssøesgades Skole efter sommerferien bliver den første skole i Aarhus med innovation som profil og målsætning. En del andre skoler og virksomheder har allerede henvendt sig for at høre, hvordan de griber det an. Mange skoler forsøger sig med nytænkning. Nogle opretter kønsopdeling af klasserne, andre genindfører tituleringen af læreren»hr./ fru Hansen«, mens andre mener, at niveaudeling efter færdigheder er vejen frem. Vi har indfanget skoleleder Niels Bo Nielsen i sommerlandet for at bede ham fortælle, hvad der vil ske på innovationsskolen, når 376 elever myldrer ind ad dørene 10. august. I musik, i historie, i fysik, i dansk.»i musik har vi indkøbt et computerprogram med redigering af musik, så eleverne får mulighed for at gå ind i den skabende og kreative proces. Helt generelt skal vi gøre eleverne aktive i egen læring og stimulere dem til at komme med idéer. Dernæst må vi lære dem at udvælge og sætte noget af det i værk. Fremtidens krav til de unge er, at de skal være kreative og parat til forandring. Vi har mindre re-produktion i samfundet, og alene it har ændret den måde, vi kommunikerer på«, siger Niels Bo Nielsen og når videre til andre fag:»i læsning kan det være meddigtning af en historie, og i matematik og fysik kan eleverne få til opgave at skabe den mest effektive vindmølle til en turbine, der skal blæse luft. Man kan sige, vi tager to ting, og så har vi noget tredje, der skaber en ny værdi. Og hvis en klasse arbejder med skolens historie, kunne vi opsøge tidligere lærere og elever og få nye oplysninger frem. Vi skal også diskutere nye vinkler på en historisk undersøgelse.«. Små rammer

2 Hvad med fagligheden. Risikerer man ikke, at både elever og lærere bliver gidsler i et forsøgslaboratorium?»vi kunne lukke børnene ud på en stor mark og sige: Nu må I gøre, liige hvad I vil. Nogle kunne mene, at det var den mest kreativitetsfremmende måde at arbejde på. Det er det ikke. Vi må gøre»marken«mindre ved at give børnene en afgrænset mængde materiale og en given tid. De har brug for at vide, at der altid er begrænsninger. Og med hensyn til de faglige grundbegreber, så bliver de netop rigtig vigtige, når vi skal arbejde innovativt. Jo, eleverne skal vide, hvorfor vi flager 5. juni og at der var en mand, der hed Hitler og en Churchill. Men det skal ikke være efter papegøje-metoden. Vi tror ikke på, at læreren bare lukker døren bag sig og går ind og underviser. Den store fare for skolen i dag er, at vi lukker os inde i vores egen verden, hvor vi holder os til, at»jeg har mine tests og mine standarder«. Gør vi det, så tror jeg, vi taber en generation på gulvet. Vi skal kigge ud ad vinduet. Hvis vi kun følger en given standard, hvor kommer udviklingen så fra?«spørger Niels Bo Nielsen med henvisning til diverse nationale tests og finder hurtigt et eksempel. Pjat får ikke opmærksomhed»nikolaj rækker hånden op i fysiktimen og siger til læreren, at det her det minder mig om noget, vi hørte om i biologi i går. Så siger læreren: det er fint, men det har vi ikke tid til nu, for vi skal forholde os til det her stof, som du bliver testet i lige om lidt. Kan du se, hvad der sker der? Man afsporer det kreative, fordi man skal nå en test i morgen.«så meget om de tests, skolerne skal gennemføre, og som skolelederen grundlæggende synes er ok, så længe de ikke forhindrer læreren i at samle den bold op, en elev kaster. En af lærerens nye hovedopgaver et netop at gøre eleven aktiv i sin egen læring. Kan lærerne følge med i alt det her? Niels Bo Nielsen flytter sig lidt tilbage i stolen, før han svarer et fuldtonet: Ja!»Under et møde i pædagogisk råd på skolen kom det gode og uundgåelige spørgsmål til ledelsen. En lærer fandt det provokerende og ville vide, hvad der lå i ordet»facilitator«.»da de fik at vide, at læreren fremover ikke kun skal være klassens leder, men at vi går efter en lærer, der fremmer det kreative hos eleverne, så var der også opbakning til det, vi har gjort,«siger Niels Bo Nielsen, som selv ser det som en af sine vigtigste opgaver at facilitere ( lede) lærernes læreprocesser. I foråret var alle medarbejdere på skolen på et to-dages kursus i innovation på Fuglsøcentret, og dagen før skolestart kommer opfølgningen med kurset, som de har kaldt»hands on«. Foretagsomme elever»klasselederen skal sætte rammerne og giver den tryghed, der gør, at eleverne kan være modige og turde gå i gang med en opgave, de ikke ved, om de kan løse. Det er et kernepunkt for os. Det er altid nemmere at begynde at lave sjov, hvis man ikke tror, man kan klare en opgave. Eller for en dygtig elev at holde sig til det, de ved, de kan. Vi må hele tiden huske, at eleverne er de vigtigste i en skole, og vi skal bygge på de idéer, der kommer fra eleverne. Vores krav til eleverne er, at de skal

3 være foretagsomme.«niels Bo Nielsen danner en vifte med håndfladerne:»men når en elev vægrer for sig og siger:»det er bare ikke mig«om musik, matematik eller et andet fag. Det kan vi slet ikke bruge til noget. Så er opgaven at motivere dem,«siger han og har et eksempel på en pædagogisk disciplin,»læreren kommer ind i en klasse. I det ene hjørne er en gruppe elever travlt optaget af at læse, mens der i et andet hjørne er uro og snak. Hvor sætter læreren så først sin opmærksomhed?«måske har læseren gættet rigtigt. Hvis man gerne vil have lærerens opmærksomhed, så går man i gang med opgaverne. Som andre skoler har Læssøesgades Skole også forsøgt sig med ældre elever, der underviser de yngre. De små ser op til større elever, og de store opdager, hvad de selv har lært, og om de evner at kommunikere det videre. Det er med andre ord en win-win situation. På skolen satte to lærere en 3. klasse og en 4. klasse sammen. De små kunne lige akkurat læse, mens en 4. klasse havde knækket koden og var ferme. Læseglæden smittede lynhurtigt af på de små, som viste et sandt boost i læsefærdighed. Blød og drømmende elev En bålplads og kaniner som undervisningsmiddel. Det må du forklare.»vi har dyr i SFO-en. Omgang med dyr lærer børn at tage et ansvar og yde omsorg. Dertil kommer det faglige og den praktiske vinkel med føde, livscyklus og død. De skal også vide, at man spiser kaniner. Og alle ved jo, at en bålplads er en super god ramme om fællesskab, samtale og refleksion.«selv tilbragte Niels Ole Nielsen sin skoletid på Vestre Skole i Grenaa i 60-erne, hvor der vankede lussinger for at kravle op i en blomsterkumme. Det var også her, han drømte sig uden for skolens rammer, ud ad vinduet, når læreren terpede fra podiet. Skoletiden i Grenaa har uden tvivl været god nok, for Niels Ole Nielsen valgte selv lærergerningen. Og det første job, som kan være det sværeste at hive indenbords, medførte tilmed en militær straf. Som soldat i en Natoøvelse i Tyskland havde han højtideligt lovet at være tilbage i løbet af 24 timer, hvis han fik tilladelse til at tage hjem for at gå til samtale på Skovvangsskolen. Militant straf Men glæden over at have fået jobbet var så stor, at han tilbragte natten med sin kone og derfor ikke overholdt sit militære løfte. Den slags gør man ikke ustraffet. Til gengæld fik han 13 gode år som lærer på skolen.»jeg syntes, lærerfaget var et meget vigtigt job, og jeg havde lyst til at have med børn at gøre. På skolerne engagerede jeg mig i skolens liv og blev blandt andet formand for pædagogisk råd. Langsomt førte det mig over i ledelse,«siger Niels Bo Nielsen, som har haft musik, idræt og

4 matematik som liniefag. I dag går han meget op i faglærerprincippet og gør også en indsats for at genrejse elevernes respekt for læreren. Dog uden at ændre på tituleringen. Lærer og elev er stadig på fornavn. Et innovationsudvalg på skolen forbereder en studieuge for samtlige elever, og for de store venter der ekstra udfordringer, når de bliver involveret i idéudvikling sammen med små og større virksomheder. Mere må vi ikke skrive, resten skal være en overraskelse. Ud af skolen. Ud af bogen. Sådan bliver skolens nye hverdag også. For skolelederen understreger, at der ikke kun er tale om et forsøg. Det innovative er kommet for at blive. BLÅ BOG Niels Bo Nielsen er født i 1954 og opvokset i Grenaa. Lærer fra Marselisborg Seminarium. Lærer på Skovvangsskolen i 13 år. Viceskoleinspektør på Præstemarkskolen i fire år skoleleder på Læssøesgades Skole. Gift og bosat i Aarhus. HVAD ER INNOVATION? Innovation betyder fornyelse, nyskabelse. I skolens regi handler det om nye måder at lære på. Baggrunden for at indføre innovationsskolen som målsætning er den hastige samfundsudvikling. Den kræver evnen til at tænke nye idéer, udvælge og sætte i værk. På Innovationsskolen skal lærerne i højere grad virke som katalysator -»facilitator«-for at fremme det kreative hos den enkelte elev. Eleverne skal være hinandens mentor og have reel indflydelse. Undervisningen skal ud af skolen og ud af bogen og ind i partnerskaber med videregående uddannelser, erhvervs-og kulturlivet. Faglokaler gøres til projektværksteder og fremtidslaboratorier.

5 Billedtekst: En af skolens store farer i dag er, hvis den lukker sig om sig selv. Vi skal kigge ud ad vinduet og lære eleverne at være foretagsomme, også uden for skolens mure, mener skoleleder Niels Bo Nielsen, som vi fangede i sommerlandet ved Grenaa Strand. Foto: Annelene Petersen