Ind i naturen eller ud af naturen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ind i naturen eller ud af naturen?"

Transkript

1 Working Paper 104/ Arbejdspapir 104 Humanities Research Center: Man & Nature Ind i naturen eller ud af naturen? Om Rousseau og den naturlige opdragelse Finn Arler Abstract: Rousseau is the spiritual father of free and natural education: Instead of trimming children in their development like the trimming of trees and shrubs in baroque gardens, education should be free and adjusted to nature s own premises. However, the question remains, what is actually meant by that. The working paper examines a series of paradoxes and ambiguities which follow, when on the one hand Rousseau tries to unfold his demand for naturalness, while on the other hand interpreting humans as beings whose freedom can bring them into opposition to nature. In the last part of the paper various states of nature are presented as possible scenarios for a development along nature s own guidelines,- and paralleled with contemporary landscape gardening. Resume Rousseau er den åndelige fader til den frie eller naturlige opdragelse: I stedet for at beskære børns udfoldelse som man i barokhaven beskar træer og buske, bør opdragelsen være fri og foregå på naturens egne præmisser. Spørgsmålet er imidlertid, hvad det mere præcist vil sige. Arbejdspapiret diskuterer en række af de paradokser og tvetydigheder, som Rousseau løber ind i, når han på den ene side prøver at udfolde kravet om naturlighed, og på den anden side tolker mennesket som et væsen, hvis frihed netop synes at kunne bringe det på tværs af naturen. Diskussionen munder ud i en gennemgang af de naturtilstande, hvortil vi kan tænkes at skulle følge naturen - med paralleller fra samtidens havekunst. ISBN

2 IND I NATUREN ELLER UD AF NATUREN? OM ROUSSEAU OG DEN NATURLIGE OPDRAGELSE Finn Arler* Nærværende arbejdpapir udspringer af et indlæg, jeg lavede til en konference, som stillede spørgsmålet: Er naturen god for børn? Det kan for den uindviede lyde som et relativt enkelt og letforståeligt spørgsmål, men er i grunden ekstremt vanskeligt ikke blot at besvare, men overhovedet at forstå. Hvert af de tre led i spørgsmålet - natur, god og børn - lægger nemlig i sig selv op til et hav af fortolkningsmuligheder. For det første: hvilken natur taler vi om? Taler vi eksempelvis om naturen som det, der er uberørt af menneskehånd, så ender spørgsmålet straks i en absurditet, eftersom naturen i denne betydning netop forsvinder i selv samme øjeblik barnet lægger sin hånd på den. Ligeså absurd bliver spørgsmålet, hvis vi taler om naturen som det, der omfatter alt værende fra atomer og molekyler til atomfysik og molekylærbiologi. Dele af naturen er afgjort gode for børn i visse henseender - såvel gulerodsmos som plasticsutter kan på rette tid og sted opfylde acceptable behov - mens nærkontakt med andre dele - tænk blot på grønne fluesvampe eller uafskærmede maskiner - for alt i verden må *Finn Arler. Født Ph.d. i filosofi. Forskningsstipendiat ved forskningscentret Menneske og Natur, Odense Universitet, 1. juli juni Arbejder p.t. på et projekt om drivhuseffekt og retfærdighed, og er i startfasen af et projekt om bevarelse af biodiversitet. Arbejdspapiret er baseret på et indlæg på konferencen Er naturen god for børn?, Hollufgaard, sommeren Menneske & Natur. Arbejdspapir

3 undgås. Før vi ved, hvad det er for en natur, vi taler om, kan vi altså ikke besvare det stillede spørgsmål. Meget bedre er vi ikke stillet med spørgsmålets andet led, så længe vi ikke ved, i hvilken henseende naturen kan tænkes at være god for børn. Vi må således nødvendigvis vide i forhold til hvilke formål eller hensigter, naturen skal bedømmes, før vi kan sige, om den er god eller dårlig. Visse former for natur er eksempelvis gode at gå tur i for børn - det gælder bl.a. bøgeskove, parker og overdrev - mens andre former - ørkner, brombærkrat og motorveje - er mindre egnede. Omvendt kan brombærkrat f.eks. tænkes at være bedre egnede end både bøgeskove og overdrev når det drejer sig om at opfylde visse kulinariske behov. Vi må altså vide mere om, hvilke bestræbelser betegnelsen god skal sættes i relation til. Jeg antager, at der med spørgsmålet, om naturen er god for børn, mere generelt sigtes til, om naturen er god for børns udvikling slet og ret. I så fald ender vi imidlertid straks i en tredje form for vanskelighed. Jeg tænker her ikke blot på, at vi må have præciseret, hvilken alder, vi taler om, i hvilken tid og på hvilket sted barnet befinder sig, men nok så meget på det mere principielle spørgsmål, hvad det er børn skal udvikles til, eller i hvilken retning de skal udvikle sig. Eller anderledes udtrykt: hvad der overhovedet kan og bør regnes for udvikling. Hvis vi skal kunne besvare det almene spørgsmål, om naturen er god for børns udvikling, må vi således først have dannet os almene forestillinger om, hvad de skal udvikle sig imod, og hvordan en sådan udvikling eventuelt kan fremmes. Vi tvinges dermed enten til yderligere at specificere, hvilke børn vi taler om, eller til at generalisere spørgsmålet nok en tand, og spørge, hvori det særligt menneskelige består. Det er imidlertid det samme som at spørge, hvad der karakteriserer den menneskelige natur, og hvordan denne relaterer sig til den øvrige natur. Derved lukker 2 Menneske & Natur. Arbejdspapir

4 vi samtidig cirklen, og ender igen i den første vanskelighed om selve naturens natur. Spørgsmålet, om naturen er god for børn viser sig således at være et ekstremt vanskeligt spørgsmål, som ikke kan besvares før man har svaret på en række andre spørgsmål, hvoraf flere i sig selv er overordentlig vanskelige. Man kan vælge straks at se stort på det generelle spørgsmål og i stedet spørge f.eks. om netop disse børn her og nu kan have glæde af at plukke blomster eller klappe geder, eller hvad man nu udnævner som natur (og jeg er i og for sig ikke er i tvivl om, at de fleste i reglen har godt af den slags), eller man kan forsøge at blive en stund på det mere almene niveau, som udgangsspørgsmålet blev stillet på. Som filosof har jeg følt mig kaldet til - på trods at de åbenlyse farer det indebærer - at vælge den sidste model. Og jeg har samtidig valgt at tage mit udgangspunkt i det skrift, som mere end noget andet har bragt spørgsmålet om naturens betydning for barnets udvikling på dagsordenen, nemlig Jean-Jacques Rousseaus Émile eller om opdragelsen, der udkom i Heri gennemspilles nemlig en stribe af de paradokser, man så let løber ind i, når man taler om natur på et mere generelt niveau. Paradokser, som lige siden er gentaget gang på gang i lignende diskussioner. Menneske & Natur. Arbejdspapir

5 4 Menneske & Natur. Arbejdspapir

6 Ill. 1: Mindestatuen over Jean-Jacques Rousseau i Ermenonville, nord for Paris. Statuen er placeret, så han også post mortem kan stirre længselsfuldt over mod den park, som er opkaldt efter ham, og hvori han i første omgang blev begravet. I Rousseau beretter selv i sine Bekendelser, at idéen til at skrive en opdragelsesroman oprindeligt blev undfanget på slottet Chenonceaux, hvor den unge slotsfrue - den moder, der i forordet til Émile beskrives som både kærlig og forstandig - var bekymret over sin mands opdragelsesmetoder 1. Vi må - skønt Rousseaus ikke siger det direkte - antage, at bekymringen skyldtes, at herren til Chenonceaux afrettede sønnen på en måde der mindede om den, gartnerne anvendte overfor slotshavens planter. Ill. 2: Slottet Chenonceaux, hvor Rousseau fik idéen til at skrive sin opdragelsesroman. I forgrunden Diane de Poitiers have i den moderne, noget forandrede version (den oprindelige have er anlagt ); det er usikkert i hvor høj grad den nutidige (re-)konstruktion ligner den have, som Rousseau har kendt. Menneske & Natur. Arbejdspapir

7 I parantes skal bemærkes, at slotsherren selv som barn havde haft Rousseau som huslærer i en ganske kort periode: Arrangementet var bragt i stand af moderen, Mme Dupin, den tidligere slotsfrue, som var endnu en af de smukke, fornemme og kultiverede kvinder, som Rousseau til sin (noget kokette) ærgelse blev ved at forelske sig i. At det var den ene af kun to perioder, hvori Rousseau i praksis fungerede som professionel opdrager (begge gange var det med særdeles ringe held), kan tænkes til dels at have været den unge Dupin de Chenonceaux s fortjeneste. Med sin vildskab og umedgørlighed drev han nemlig i den grad sin lærer rundt i manegen, at denne endegyldigt mistede enhver lyst til at fortsætte i branchen: Mens jeg var hos ham, hindrede jeg ham i at volde sig selv eller andre mén, mere overkom jeg ikke; og det var endda besværligt nok; jeg kunne ikke have påtaget mig at gøre dette otte dage til, om så fru Dupin havde givet mig sig selv som belønning 2. Det kunne synes, som om slotsherren selv har villet komme den slag problemer i forkøbet i forhold til sin egen søn, da han ordinerede streng opdragelse. Når vi under alle omstændigheder må antage, at herren til Chenonceaux behandlede sin søn på en måde, der lignede gartnernes stramme trimning af havens planter, så er det fordi Émile et langt stykke af vejen er vendt imod netop den form for pædagogik. Parallellen mellem have- og opdragelseskunst er da også indlagt allerede i den første bogs berømte åbningsreplik: Alt er godt, som det udgår fra skaberens hænder; i menneskets hænder udarter alt. Han tvinger en mark til at frembringe en anden marks produkter, et træ til at bære et andet træs frugt. Han bringer klimaer, elementer og årstider ud af deres naturlige orden (...) Han tåler ikke, at noget ser ud som det er skabt af naturen, ikke engang menneskene; dem skal han absolut have dresseret som cirkus- 6 Menneske & Natur. Arbejdspapir

8 heste; dem skal han have vredet på sin facon som træerne i sin have 3. Menneskets dårskab synes at bestå i, at det ikke blot overlader alting til at udvikle sig i sin naturlige form - mennesker såvel som træer og haver - men bestandigt beskærer i buskadser og budgetter, som Benny Andersen skriver et sted. Der kunne ligeså godt have stået, at alt det er godt, som udgår fra naturen i stedet for fra skaberens hænder. Om skaberen og hans (eller måske rettere: hendes 4 ) hensigter kan vi nemlig i følge Rousseau under alle omstændigheder alene få et indirekte kendskab til: skaberens hensigt lærer man bedst at kende ved at læse i naturens store bog, der Ill. 3: Beskårne busketter, her fra en af samtidens store haver, le Nôtres første store anlæg ved slottet Vaux-le-Vicomte, anlagt mellem 1656 og De oprindelige parterre-broderier har været finere end de her afbillede fra den senere (re-)konstruktion. Menneske & Natur. Arbejdspapir

9 ligger åben for enhver, uden først at have fået den formidlet af de menneskeskabte hellige skrifter. Vi må gå til naturen selv, og ikke lade os nøje med testamenternes eller gamle lærebøgers fortolkninger, hvis vi skal begribe skaberværket på en autentisk måde 5. Ret beset kan vi ikke vide, om der overhovedet er tale om et skaberværk. Den harmoni, vi finder overalt i naturen, mere end antyder imidlertid, at en vilje har bevæget universet og besjælet naturen. Vi føler den højere magts tilstedeværelse uden ganske at kunne gøre os den begribelig; hvordan den højere vilje har kunne materialisere sig, er et spørgsmål, som det ligger uden for vor horisont at besvare. Hvad enten der er en skaber eller ej: det naturlige er det fornuftige. Alt hvad mennesket selv finder på uden nøje at rådføre sig med naturen vil følgelig være af det onde. I et fuldkomment bygningsværk skal man Ill. 4: Klimatisk uorden, her i den nutidige udgave af orangeriet i Versailles. Gevæksterne skal hvert år bringes under tag. Da Versailles-parken var på sit højeste, måtte omkring 5000 træer bringes frem og tilbage forår og efterår. 8 Menneske & Natur. Arbejdspapir

10 ikke gribe ind uden først at spørge arkitekten til råds. Også opdragelsen må derfor nøje følge naturens egne anvisninger sådan som de strømmer os i møde, når vi undslipper den menneskelige tolknings forstyrrende filtre. På den måde kan opdragelsen lade naturen råde. Kun ved at holde sig så tæt på naturen, som det overhovedet er muligt, vil opdragelsen kunne lykkes. Den frie eller negative opdragelse, som Rousseau selv kalder den, synes således at være løsningen. Hvis vi skal lade naturen gå sin gang med børnene såvel som med træerne, må vi antage, at vi må lave så få indgreb som muligt, for hvor mennesker ikke griber ind, dér er alting godt. Vi må lade både børn og træer udfolde sig selv, som naturen har tænkt det, i stedet for bestandigt at afrette og beskære. Og vi må lade dem komme så tæt på naturen som muligt - holde dem borte så længe som muligt fra kulturens forstyrrende indflydelse. Et par spørgsmål må imidlertid besvares, før vi kan være sikre på, at det er den rigtige konklusion. II For det første: Hvis nu naturen - i det mindste forud for menneskets indflydelse - er så fornuftig og ufejlbarlig, som Rousseau antager, og der måske endog har stået en alvidende skaber bag, hvorfor i alverden har denne så frembragt et så ufuldkomment væsen som mennesket? Hvad har skaberen villet med et væsen der hele tiden laver om på træer og børn og tegner graffiti på naturens smukke bygninger? Var det et udslag af humor eller af kedsomhed, at han satte en elefant ind i sin glasbutik? Rousseau kredser flere gange om spørgsmålet, men overlader det til sit mere troende alter ego, den savojiske præst, at give det klareste svar: Skaberen har sat mennesket på jorden som kongen blandt arterne for derved at fuldkommengøre sit værk. Det lyder umiddelbart Menneske & Natur. Arbejdspapir

11 dybt paradoksalt, når nu mennesket ene blandt alle arter bestandigt synes at bryde med naturens orden. Mennesket får imidlertid sin særlige status som konge, fordi det har noget, som ellers ikke findes i naturen: bevidsthed, frihed, vilje og forstand. Først gennem mennesket kan naturen således komme til bevidsthed om sig selv, og først gennem mennesket kan den udfolde sig selvbevidst. Ingen anden art formår på samme tid at bruge ilden og beundre solen, at bemestre elementerne og begribe universets orden og skønhed. Ingen anden art kan bestræbe sig selvreflektivt og bevidst på at indrette sig efter naturens egen orden. Men hvis vi dermed ikke blot skal lade stå til, og overlade ansvaret til den ikke-menneskelige natur, som om vi slet ikke selv tog del deri - hvordan erkender vi da naturens orden? Rousseaus svar er, at det i realiteten ikke er ved at se udad, at vi bringer os i samklang med naturen, men derimod ved at se indad, ved at lytte til den indre følelse, samvittigheden 6. Skaberen eller naturen synes således at have implanteret en ubetvivlelig rettesnor i vort indre, som kulturen ganske vist ofte forlokker os til at ignorere, men som den ikke kan udradere helt. Følger man blot sin samvittighed, så følger man slet og ret også naturens orden hinsides og ofte på trods af alle menneskeskabte institutioner 7. Samvittigheden er et ufordærveligt naturelement i menneskets sjæl, det der på trods af alt kan fastholde os i naturens store plan. Samvittighed! Samvittighed! Guddommelige instinkt, udødelige og himmelske stemme, du sikre fører for et uvidende og indskrænket men tænkende og frit væsen, du ufejlbarlige dommer om godt og ondt, som gør mennesket Gud ligt 8. Men hvorfor, må vi videre spørge, har naturstyrelsen ikke blot skabt os helt igennem som sit eget fuldkomne billede? Hvorfor er der lavet brister, så vi tilskyndes til at bryde med naturens orden? Rousseaus svar er, at mennesket ikke blot er konge blandt naturens væsner, men 10 Menneske & Natur. Arbejdspapir

12 at det i en vis forstand måske endog står over både Gud og engle, fordi det som det eneste væsen både her og hisset kan opnå den højeste og mest ægte tilfredsstillelse, der findes: tilfredsstillelsen ved at følge sin samvittighed på trods. Var naturens lov blot et instinkt, som ufortrødent måtte følges, ville mennesket ureflekteret være i sine drifters vold. Et tankeløst væsen som alle naturens øvrige skabninger synes at være det. Uendeligt godt, men samtidig uden at være tvunget til at skulle overvinde den største af alle forhindringer: den djævelske drift mod det onde og unaturlige. Rousseau formulerer det på denne måde: Forsynet har gjort mennesket frit, for at det efter frit valg kan gøre ikke det onde men det gode (...) Den højeste nydelse er tilfredsheden med sig selv. Det er for at fortjene denne tilfredshed at vi har fået vor plads på jorden og har fået frihedens gave (...) Hvad mere kunne vel den guddommelige magt gøre til gunst for os? Kunne den lægge modsigelsen ind i vor natur og belønne den, som ikke kunne gøre det onde, fordi han havde gjort det gode? Hvad for noget! for at forhindre mennesket i at være ondt skulle Gud have reduceret det til kun at være et instinktvæsen, have gjort det til et dyr? 9. Uden et væsen, der på denne måde kunne nyde den højeste lykke, ville skabelsen være ufuldkommen. I realiteten er det først, når vi følger samvittigheden eller den indre følelse på trods, at vi er rigtigt frie. Ignorerer vi samvittigheden og giver efter for de fristelser, som lurer overalt, da er vi ikke andet end blotte slaver af vore egne selvskabte lidenskaber. Vi ville være holdt fast i en evig urotilstand uden den ægte tilfredsstillelse, som kun handlinger i overensstemmelse med den indre følelse kan give. Jeg er træl ved Menneske & Natur. Arbejdspapir

13 mine laster, men fri ved mine samvittighedsskrupler, som den savojiske præst formulerer det. Heri består i følge Rousseau frihedens paradoks. På den ene side ville vi være lige så ufrie som alle de andre umælende væsner, hvis naturens og samvittighedens stemme, som vi må lytte til for at kunne handle frit, altid gik rent igennem uden forlokkende modspil. Hvis vi ikke kunne gøre andet end det gode, hvis vi ikke kunne handle på tværs af naturens orden. På den anden side taber vi friheden, og falder ned til et niveau, der endog ligger under dyrenes stade, når vi lader os forføre af den raffinerede kulturs umådeholdne laster, af storbyens begærsmassage. Dyrene følger trods alle tilsyneladende grusomheder blot naturens orden, uden at være sig det bevidst; som kun mennesket kan hæve naturen til et højere stade, kan kun mennesket af selv samme grund fordærve og dæmonisere den. Kan mennesket hæve sig over dyret i kraft af samvittigheden, så kan det dog også synke under det ved at ignorere dens fordringer. Følger vi Rousseau heri, synes konklusionen på børneopdragelsens problem imidlertid at blive af en noget anden art end den rent negative opdragelse, den blotte laden stå til, der ellers ved første øjekast fremstod som eneste løsning. For som han gør opmærksom på: børn og unge er stadig på mange måder som tankeløse dyr. De vil derfor ikke være i stand til at stå imod de fristelser, som de voksnes på samme tid djævelske og forfinede kultur lokker med. I første omgang må de derfor holdes borte fra den på trods af den frihedsberøvelse, der ligger heri. For det mindreårige barn kan man dårligt sige, at der er tale noget egentligt indgreb i deres frihed, for en mere grundlæggende frihed af den beskrevne slags er endnu ikke til stede så tidligt i livet. De mindreårige børn har endnu ingen selvstændig vilje og identitet 10. De er endnu som dyret drevet af de mest umiddelbare lyster, og kan med få greb styres i den rette retning - man kan endnu let narre naturen ved 12 Menneske & Natur. Arbejdspapir

14 at følge dens egne anvisninger 11 - når blot de ikke på for tidligt et tidspunkt konfronteres med de egentlige lasters fare (sådan som herren til Chenonceaux må antages at være blevet det). For det unge, men endnu ufærdige menneske står sagen anderledes. Den afgørende prøve melder sig derfor, når den sande friheds muligheds-betingelser dukker op sammen med puberteten. Da bryder helvede løs, og vindene slipper ud af selv den bedst tilsnørede lædersæk. Lidenskaberne såvel som fantasien vågner, og alle de mange fristelser på lastefuldhedens palet træder frem i deres allermest tiltrækkende skikkelse. Den uerfarne, der endnu ikke kender lasternes hulhed og deres hæslige bagside, bringes da ud på det allerfarligste stykke af livets vej. Det er den store udfordrings tid, og ofrene er mange og store. Blot er der ingen vej udenom: naturen kræver sit for at kunne fuldstændiggøre sig som frihed i menneskets skikkelse. Også for opdrageren er det her, slaget skal stå. Og det er samtidig her, den negative opdragelse viser sine klare begrænsninger. Uden opdragerens støtte og faste styring vil (især) den unge mand være fortabt på sin farlige færd. Samtidig bevæger den voksne læremester sig her på en knivsæg: på den ene side kan der ikke gives los og lades stå til, for da vil frihedens mulighed forpasse sig, og den unge mand vil drukne i sine indre passioners malstrøm. På den anden side kan der ikke fares for hårdt og for hurtigt frem. Det unge menneske må selv indse faren, hvis friheden skal være reel og ikke blot en ydre efterligning af det retmæssige, en blind vandring af de stier, som læremesteren angiver som det godes vej. Den indre stemme kan ikke erstattes af en ydre. Hvordan kan en så vanskelig balanceakt overhovedet lade sig gøre? Rousseau beskriver selv, hvordan den lykkeligste udgang tager sig ud. På det dramatiske højdepunkt i Emile beder titelpersonen ganske enkelt sin opdrager om helt at overtage herredømmet, så han selv kan Menneske & Natur. Arbejdspapir

15 blive tvunget ud af fristelsernes tyranni. Han indser sin egen begrænsning, men ser samtidig den indre kraft, viljen og samvittigheden, som i skærmende omgivelser vil kunne vokse sig stor og levedygtig. Émiles velturnerede appel til sin opdrager lyder som følger 12 : Hidtil besad De denne myndighed på grund af min svaghed, nu får De den af min vilje, og netop af denne grund vil den være mig særligt hellig. Forsvar mig mod alle de fjender som anfalder mig, særlig mod dem jeg har i mit eget indre og som forråder mig (...) Hvis jeg nogen sinde bliver ulydig mod Dem, så sker det imod min vilje. Gør mig fri ved at beskytte mig imod de lidenskaber som raser i mit legeme. De må hindre mig i at blive deres slave; tving mig til at blive herre over mig selv ved ikke at adlyde mine sanser men min fornuft. Det afgørende bevis på den hidtidige opdragelses succes er, at Emile selv - af egen fri vilje - overgiver styringen til sin læremester. Han vil tvinges til frihed, som Rousseau på nogenlunde samme tidspunkt formulerer det i Den sociale kontrakt. Her hjælper ingen negativ opdragelse: skal naturen fuldendes, kan skaberen intet stille op mod de onder, der stammer fra os selv, og kun ved at opdrageren holder den opdragedes tømmer stramt, kan forlokkelsen fra kulturens laster undgå at få katastrofale følger. Skal vi leve op til skaberens forventninger, må vi betvinge os selv - næsten som gartnerne i Versailles og Chenonceaux betvinger havens planter. Vi må tvinge os selv til at være naturlige. III Skaberen har, skriver Rousseau, ved at lægge en modsigelse ind i mennesket bragt det højere end englene, ja måske højere end Gud selv 13. Gud og englene kan alene være gode, de formår ikke at blive egentligt dydige, for de har ikke noget førstehåndskendskab til 14 Menneske & Natur. Arbejdspapir

16 fristelserne; de kan ikke lade sig lokke, de har intet at kæmpe mod. (Dog rejser sig her det teologisk interessante spørgsmål, om ikke skaberen selv på mere end overfladisk vis må have kendt til fristelserne og deres dynamiske kraft, før han gav dem til mennesket.) Hævet over fristelserne er de overnaturlige væsner kun tilsyneladende fri, og kan af samme grund heller ikke opnå den højeste lykke: den tilfredsstillelse, som herredømmet over lidenskaberne forårsager. Uden fristelserne ville skabelsen, naturen, være forblevet barnagtig, fersk og fad, som et Dallas uden en JR. Derved har skaberen imidlertid også måttet lægge en modsigelse ind i sit ellers fuldkomne system, for i og med at der ikke er nogen automatik for mennesket, er der samtidig åbnet en dør for alle former for kaos og disharmoni. Når Rousseau så på sin samtid, fandt han denne dør stående på vid gab med alskens ulyksaligheder væltende ind: Billedet af naturen frembød kun harmonisk afpassede forhold [før menneskene kom derind, FA]; men billedet af menneskeslægten frembyder kun forvirring og uorden. Imellem elementerne er der samspil, blandt menneskene er der kaos. Dyrene er lykkelige, deres konge alene er ulykkeligt 14. Mennesket udgør ene blandt naturens skabninger ingen harmonisk helhed; det skiller sig ud fra den øvrige, vel afbalancerede natur. Når mennesket ikke udgør en harmonisk enhed, kan imidlertid heller ikke naturen længere forblive en ubrudt helhed. Forsynet har altså i en vis udstrækning valgt at afgive herredømmet over sit eget skaberværk, i og med at det har givet et selvbestemmende væsen adgang, som kan bruge, men sandelig også misbruge sin frihed. For uden muligheden for misbrug, ingen frihed. Menneske & Natur. Arbejdspapir

17 Naturen har igennem mennesket gennemlevet en form for syndefald. Hvad der mere præcist har udløst dette syndefald er på ingen måde ganske éntydigt, men der er i hvert fald to centrale elementer involveret: på den ene side udviklingen af en ubegrænset forestillingskraft, der skaber flere ønsker end det er muligt at tilfredsstille, på den anden side etableringen af en skinsyge menneskene imellem - en skinsyge, der underminerer hver enkelts selvberoenhed, og gør menneskene selviske og falske. Begge er de to elementer i syndefaldet i en eller anden forstand fremkaldt af en befolkningstilvækst, der har tvunget menneskene til stadigt tættere samkvem, til et liv i trængsel, og derved fra grunden ændret deres adfærd 15. I og med at mennesker af den øgede trængsel tvinges og af selskabsdriften fristes til at leve tæt sammen, opstår indbyrdes jalousi og alle mulige anledninger til sammenligninger og kappestrid. Storbyens i bund og grund fordærvede levevis er blot det mest ekstreme udtryk for denne forandring. Der er tale om en kamp om anerkendelse, der imidlertid er uendelig, fordi vi i sidste instans vil have andre til at elske os mere end de elsker sig selv. Menneskets naturlige selvkærlighed forandres derved fra l amour de soi-même til l amourpropre - fra den rolige tilfredshed baseret på selvberoenhed, en hvilen i sig selv, til en hvileløs udleverethed og selvfortabelse i den evigt foranderlige offentlige mening 16. Selskabsdriften og -tvangen er udtryk for menneskets svaghed; kunne mennesker blot leve alene hver for sig, ville de være mere lykkelige. Samtidig med skinsygen, kappestriden og den stadigt mere pirrede forestillingskraft opstår også arbejdsdelingen: fra at være en hel og selvberoende enhed i sig selv, bliver det enkelte menneske dermed reduceret til blot at være en lille del af en større, konfliktfyldt helhed. De bestandige møder mellem mennesker, den øgede gensidige afhængighed og den stadig ringere mulighed for at kunne leve i den uciviliserede 16 Menneske & Natur. Arbejdspapir

18 vildmark gør det nødvendigt med stadigt fastere regler for samkvem. Disse kommer imidlertid uvægerligt til at afspejle styrkeforholdene i den indbyrdes konkurrence. Der opstår dermed også ejendomsret, uligheder, herre- slaveforhold og alskens andre former for sociale bindinger, der ikke blot bringer menneskene stadigt længere væk fra deres naturgroede udgangspunkt, men som samtidig gør deres liv mere og mere indsnørede og afrettede: Mennesket er født frit, men ligger overalt i lænker, som det hedder i den berømte åbningssalut til traktaten om Den sociale kontrakt 17. Selskabsdriften lokker os sammen i stadigt større enheder, der samtidig binder os på hænder og fødder. Indbildningskraften, fantasien, skaber større behov, end vi har mulighed for at få opfyldt. Og den evindelige spejlen sig i hinandens meninger gør os evigt hvileløse, utilfredse og stridslystne. Vi behøver ikke her gå i detaljer med, hvordan syndefaldet mere præcist blev til, eller hvordan det i øvrigt udartede sig. I stedet er det værd at hæfte sig ved et par overraskende og interessante forhold. Overraskende er det, at Rousseau beskriver forløbet som naturligt, som en naturlig følge af de ændrede betingelser. Vi får således eksempelvis at vide, at det er helt igennem naturlig, at kvinderne i stigende grad fralægger sig moderpligterne, når bylivets omstændigheder tages i betragtning 18. Syndefaldet synes nærmest uafvendeligt, når mennesket først en gang er skabt, som det er. Kønsdriften og selskabsdriften sørger for trængslen, og under trange forhold bliver menneskene uvægerligt civiliserede med alt, hvad deraf følger. Sådan er naturens gang. Enhver form for naturlighed forsvinder derfor heller ikke med syndefaldet. Det der er naturligt for den vilde, der lever forud for syndefaldet, er blot ikke det samme som det, der er naturligt for den civiliserede 19. Menneske & Natur. Arbejdspapir

19 Interessant er endvidere den centrale pointe hos Rousseau, at de evner, der i følge den savojiske præst gør mennesket til konge i naturen, netop udvikles sideløbende med syndefaldet. Mennesket er ikke udstyret med en fuldt færdig forstand (jeg havde nær sagt: fra naturens hånd); det må lære sig selv den kunst at tænke 20. Den sande frihed kommer først til sammen med fristelserne; det samme gør den ægte dyd. Individualiteten, der er en af frihedens forudsætninger, er et resultat af civiliseringens differentiering af de menneskelige livsformer. Sociale følelser som indfølelse og medlidenhed opstår først med udviklingen af den selv samme forestillingskraft, der skaber de mange uopfyldelige ønsker 21. Det samme gælder udviklingen af en raffineret smag og den hermed forbundne sjælsfinhed, uden hvilken moralen kun ville være for en grovkornet skitse at regne. Først i kraft af syndefaldet fuldender mennesket sig således som menneske, og først med syndefaldet fuldender naturen sig som natur. Indtil da havde mennesket nok levet i en naturlig orden, men det havde endnu ikke fuldt udfoldet sin egen natur, og dermed heller ikke naturen i sin helhed. I en før-civiliseret naturtilstand ville mennesket måske nok være godt og lykkeligt så langt, som også ethvert andet dyr vil kunne nå; det ville imidlertid ikke være dydigt og dermed uden adgang til den højeste tilfredsstillelse. Syndefaldet er således en betingelse for den sande frihed, den ægte dyd og den største lykke. Først med syndefaldet, hvor mennesket gør sig fri af den dyriske naturgroethed, er naturen fuldkommengjort. IV Det paradoks eller den modsigelse, som vi finder i Rousseaus beskrivelse, er en modsigelse, han til fulde kender på sin egen krop. På den ene side længslen efter at blive ét med naturens store orden, at lade sig opsluge i naturens hav. 18 Menneske & Natur. Arbejdspapir

20 Jo følsommere sind en betragter har, jo mere hengiver han sig til den henrykkelse, som naturens harmoni sætter ham. Et blidt og dybt drømmeri bemægtiger sig da hans sanser, og han fortaber sig med en sød beruselse i det uendeligt store i dette smukke system, som han føler sig ét med. Da svinder alle de enkelte ting bort; han ser og føler intet uden i helheden 22. Sådan skriver han i et af sine sidste skrifter: Den ensomme vandrers drømmerier. Lidt senere i samme skrift hedder det tilsvarende: Jeg føler en begejstring, en uudsigelig henrykkelse ved så at sige at gå op i det værendes store orden, blive ét med naturen 23. At blive ét med naturen. En mærkelig ambition, som vel dårligt kan forstås, hvis man ikke er vokset op med forestillingen om naturen som et paradisets have, hvorfra mennesket med sit syndefald er styrtet, og under alle omstændigheder en ambition, man kun kan have, når man mener at have forladt den. Det er som har Rousseau ganske har glemt sin egen pointering af den disharmoni, som i det mindste menneskets tilstedeværelse forårsager i den store alnatur. Han taler nu, som om naturen allerede uden menneskets tilstedeværelse som frit væsen var fuldkomment. Som ensom vandrer vil han glemme alt om mennesker, vil selv for en stund holde op med at være menneske 24. Begejstringen for dette at være ét med naturen er imidlertid åbenlyst sammenkædet med et tab. Hans søgen mod at blive ét med en modsigelsesfri natur - som et barn der søger trøst hos den store moder - er samtidig en kompensation fra sociale nederlag. Ved at blive ét med den menneskefrie natur, synes han nemlig at kunne undslippe sin menneskelighed, og dermed samtidig ikke mindst konflikterne i de mellemmenneskelige relationer:...jeg søgte tilflugt hos vor fælles moder, søgte i hendes arme at unddrage mig hendes børns anslag, jeg blev ensom eller, som de siger, uomgængelig og menneskefjendsk 25. Menneske & Natur. Arbejdspapir

21 Naturen derude, den store konfliktløst alfavnende, bliver omfortolket til et refugium, et tilflugtssted, hvor både fristelse og nederlag kan komme på tilstrækkelig afstand - i det mindste for en tid. Men netop kun for en tid. Mennesket er ganske enkelt hverken skabt til permanent ro eller til ensomhed; køns- og selskabsdriften får det til at stræbe efter kontakt med andre mennesker, og nysgerrigheden og forestillingskraften lokker det til stadighed mod omskiftelser og nye horisonter. Så når Rousseau omvendt er ovenpå, har styr på sin paranoia og mere tvangsfrit kan vælge, hvad han vil, så springer han uafladeligt fra det ene til det andet: Når alt var i god orden omkring mig, når jeg var tilfreds med alt, hvad der omgav mig, og med den verden, jeg skulle leve i, fyldte jeg den med mine sindsbevægelser (...) bestandig blev jeg draget bort fra mig selv af tusind forskellige lyster (...) Verdens tummel bedøvede mig, ensomheden kedede mig, bestandig følte jeg trang til at skifte plads, men intet sted befandt jeg mig vel 26. Og alligevel må han konstatere, at han ikke kan se noget andet sted i samfundet som ville passe ham bedre, ingen skæbne som ville være at foretrække frem for hans egen. Den selskabelige Rousseau fortaber sig i, bliver ét med verdens tummel - næsten som den ensomme vandrer forsøger at fortabe sig i naturens orden. Han drages bort fra sig selv, lader sig drive rundt i manegen af fornemme damer og egne drifter. Han bliver ude af sig selv, men finder paradoksalt nok netop der igennem sig selv som egenartet individ med en egen skæbne. Et menneske i naturens fulde sandhed, som det hedder i indgangsbønnen til bekendelserne 27. Et individ, der kan sige Mig og kun mig, og ikke ønske sig anderledes på trods af alle ulykkerne og kvalerne, fordi det så netop ikke længere ville være sig 20 Menneske & Natur. Arbejdspapir

22 selv. Mig og kun mig. Måske ikke hverken værre eller bedre, men i hvert fald anderledes. I did it my way. Mennesket fødes som et naturvæsen, der må bryde med sit moderlige ophav og lade sig fortumle i verden for at finde sig selv som selvstændigt væsen med en særegen skæbne med alle dens individuelle karaktertræk. For Rousseau var bruddet med ophavet mere dramatisk end for de fleste - moderen døde ved fødslen - og selvom man skal vare sig for ad hominem reduktioner, så behøver man ikke være hverken psykolog eller psyko-analytiker for at se en sammenhæng med de senere pointer. Rousseau benytter da også selv temaet. Ikke som undskyldende forklaring, men som eksistentielt vilkår. Som mennesket ved sit indtog i verden dræber den harmoniske moder natur, således kostede han selv sin moder livet. Han kom til verden som det første nøgne og ukultiverede menneske: svag og skrøbelig, og dog allerede en dræber ved sin blotte tilstedeværelse. Med potentiale til at sprænge alle grænser, og dog samtidig med en stadig længsel efter at vende tilbage og blive et med moderen. En længsel efter at hele det brud, som ikke kan heles. Rousseau beskriver derfor også sin egen fødsel som den første af sine mange ulykker. Og dog må han stå ved at være netop den, han er, ligesom mennesket som sådant må påtage sig den rolle, som forsynet har tillagt den. Om naturen har handlet vel eller ilde ved at bryde den støbeform, hvori jeg blev gjort, derom kan man først dømme, når man har læst mig 28, dvs. når livsbanen er tegnet op og sat på begreb. Det samme må for Rousseau siges at gælde menneskearten som helhed. V Vi skal følge naturen, insisterer Rousseau, både når vi udfolder vore egne liv, og når vi opdrager andre. Men hvilken natur? Og hvor skal vi følge den hen? Det naturlige ideal, den eftertragtede naturtilstand, viser Menneske & Natur. Arbejdspapir

23 sig snart som en mangetydig størrelse med mange mulige skikkelser. Der er ikke en, men mange både faktiske og tilstræbelsesværdige naturtilstande. Når vi skal opregne de forskellige idealer, kan vi igen parallellisere til havekunsten. Den første mulighed er det ensomt levende, selvberoende menneske, der ikke behøver selskab, men som omvendt heller ikke behøver være aggressivt, når det støder sammen med andre. Mennesket som et ubeskåret solitærtræ, der ikke behøver hverken at støtte sig til, angribe eller gemme sig blandt andre, mennesket som sparekasse-eg eller som strejfende ulv. Hvor ønskværdigt det iblandt kan forekomme (og Rousseau beskriver det ind imellem - især i de tidlige skrifter - som en efterstræbelsesværdig mulighed): et sådant menneskeliv er et uopnåeligt ideal. Mennesket er for sårbart og svagt, og slet ikke skabt til at leve alene. Køns- og selskabsdriften vil før eller siden drive os sammen. Den Robinson Crusoe, som Rousseau stiller op som forbillede for sin Émile i det mindste i en fase i udviklingen, forbliver trods alt Ill. 5: Joseph Wright of Derbys portræt af Rousseaus engelske forlægger, Brooke Boothby (fra 1781). På bogens omslag står navnet Rou seau. Billedet hænger nu på Tate Gallery i London. 22 Menneske & Natur. Arbejdspapir

24 kun alene, så længe han ikke kan andet. Og desuden har han allerede først civiliseret sig andetsteds. Den engelske maler Joseph Wright of Derby har i sit portræt af Rousseaus engelske forlægger, sir Brooke Boothby (fra 1781) ramt den dobbelthed, som der ligger i kravet om i ensomhed at finde tilbage til det naturlige meget fint. Kompositionen er lavet således, at forlæggeren ligger i sin forfinede, moderigtige dragt forrest i billedet med en bog af Rousseau i hånden (det er uklart hvilken). Mennesket - som særegent, smagfuldt raffineret individ - er ubetvivleligt i centrum. I baggrunden tårner en tilsyneladende vildtvoksende skov sig op - med et enkelt kikhul til fjerne bjerge. Ganske vild er skoven dog ikke, snarere er der tale om en gennemsnitlig engelsk produktionsskov, og der er da også en lysning lidt borte med noget der kunne se ud som en eng eller Ill. 6: Civilisationens efterladenskaber - eller måske det nye naturmenneskes læskur? Billedet er fra Jean-Jacques Rousseau parken i Ermenonville. Menneske & Natur. Arbejdspapir

25 måske en kornmark. Skoven ser dog tilstrækkelig vild ud til at den kan tjene som stemningsbærende resonnansbund for de tanker, som læsningen af bogen må formodes at sætte i gang. Eller som et moderskød, man kan drømme om at forsvinde i. Man kan i al ensomhed tage ud i naturen, læse og drømme og gøre sig sine egenhændige tanker. Bagefter kan man så tage hjem på sit chateaux eller sin mansion og sætte sig til aftensbordet. Et anden bud på det naturlige ideal er et liv i den vilde og næsten uberørte natur, en tilværelse hvor mennesket lever marginalt, og primært på den øvrige naturs nåde. Heller ikke det er imidlertid fuldt ud tilfredsstillende for det menneske, der vil leve i naturens fulde sandhed. Der er således stor forskel på naturmennesket som lever i naturtilstand, og naturmennesket som lever i det civiliserede sam- Ill. 7: Poppeløen med Rousseaus sarkofag i Ermenonville. Poplerne er desværre endnu ikke udvoksede efter den seneste foryngelse. Øverst til venstre ses filosofiens ufuldendte tempel. 24 Menneske & Natur. Arbejdspapir

26 fund 29. Det første lever kun halvt som menneske, evner ikke til fulde at udfolde sin egen natur: var man født og havde levet sit liv dybt inde i en skov uden kontakt med civilisationen, da kunne man have været lykkelig og god, men det ville som nævnt samtidig være uden den fortjeneste og tilfredsstillelse, som kun kan opnås med den ægte dyd, hvor man kender og følger samvittigheden på trods af alle lidenskaber. Den vilde forbliver i en tilstand af råhed, hvor dyden ikke kommer på tale, hvor smagen forbliver uudviklet, og hvor forstanden aldrig sættes på alvorlige prøver. Den vilde er endnu for et barn at regne 30. Civilisationens syndefald er ligeså uundgåeligt som det er irreversibelt: paradiset er tabt, barndommens land er forsvundet for altid. I den relativt vildtvoksende Jean-Jacques Rousseau park i Ermenonville, der er anlagt af Marquis de Girardin fra 1766 og et tiår frem med Rousseaus skrifter i baghovedet, og hvor Rousseau senere selv blev begravet, finder vi derfor ikke kun områder, hvor naturen får lov at gå sin gang uden menneskelig indblanden, men tillige en stribe betydningsbærende fabriques. Vi finder først og fremmest Rousseaus egen sarkofag - med inskriptionen: Her hviler naturens og sandhedens mand - placeret på den lille poppelø i den sydlige ende af den store centrale sø; parkens væsentligste attraktion og kompositoriske tyngdepunkt. Vi finder imidlertid også både filosofiens ufuldendte tempel og en hel række af kulturens øvrige efterladenskaber. Som en påmindelse om, at her har syndefaldet været. Skal vi end tilbage til naturen, så må det dog stadig være en natur, hvor syndefaldet har sat sig vedvarende spor. Det er da også kun ved at fastholde mindet derom, at en relativt uberørt natur kan få sin stærke tiltrækning. I det øjeblik glemselen indtræder, vil det hele blot gentage sig en gang til. Skæbnens ironi har i øvrigt villet det sådan, at Rousseaus jordiske rester efter den franske revolution blev flyttet fra sin solitære ensomhed i Ermenonville og placeret i metropolen Paris (af alle steder),- tilmed Menneske & Natur. Arbejdspapir

27 ved siden af ærkerivalen og yndlingsaversionen Voltaire. Selv ikke døden sparer en for civilisationens påtrængenhed. Lige så ironisk er placeringen af mindestatuen af Rousseau i Ermenonville (se ill. 1, side 4). Han sidder således på den ene side af den stærkt trafikerede hovedvej mellem Paris og Senlis, indespærret bag kulturens hegn, og kigger længselsfuldt over på sin park, mens osende lastbiltog ruller forbi med alle civilisationens produkter, der på denne måde synes at holde ham på afstand af den tilstræbte harmoniske natur. En tredje bud på det naturlige ideal er det landlige. Det landlige er nok det tætteste, vi kommer en forestilling om det gode liv, hvis vi følger Rousseaus mere programmatiske udmeldinger: Det patriarkalske og landlige liv, menneskenes oprindelige livsform, er den fredeligste, naturligste og sødeste tilværelse for hver den hvis hjerte ikke er fordærvet 31. Rousseau sender da også Émile ud på landet blandt bønder og håndværkere, da han skal finde sig et ståsted i verden - og opfinder dertil en god, sund bondepige, Sophie, som skal hjælpe ham med at holde drifterne i tømme, eller rettere: styre dem i en frugtbar retning. Man skal imidlertid ikke læse længe, før man opdager, at det landlige først og fremmest at viser sig tiltrækkende i sin modstilling til den fordærvede civilisation, der har bragt Rousseau så mange skuffelser, og som iblandt giver ham lede. Det er da også bemærkelsesværdigt, at Rousseau næsten konsekvent taler om, at man skal trække sig tilbage til landets enkle, fredelige og rolige livsform. Tilmed noterer han sig, at man ved tilbage-trækningen må medbringe liv og dannelse samt kærlighed til menneskenes oprindelige livsform 32. Hverken dannelsen eller kærligheden til det simple liv synes at være der i forvejen, og begge synes de let at kunne glemmes, når først man står midt i det. Landlivets tiltrækning er således først og fremmest en refleks på bylivets overdrevne raffinement. 26 Menneske & Natur. Arbejdspapir

28 Jeg var så led og ked af pavilloner, springvand, busketter, blomsteranlæg og de kedsommelige forevisere af alle herlighederne, så træt af småskrifter, claveciner, kortspil, intriger, dumme vittigheder, flovt koketteri, små fortællere og store souperer, at når jeg så øjnede bare et glimt af en simpel, fattig tjørnebusk, en hæk, en lade, en eng, når jeg på min tur igennem en landsby indsnusede duften af en god omelet med kørvel, når jeg på afstand hørte det landlige omkvæd på gede-hyrdernes sang, gav jeg pokker i kindrødt og falbelader og ambra Som også senere for Goethes unge Werther, der tager på landet for at finde et modspil til sine civiliserede fortvivlelser, så er landet og dets gode og sunde og ægte og umiddelbare indbyggere mere en kulisse for Ill. 8: Petit Trianon, Marie-Antoinettes private lystslot med den omhyggeligt afgeometriserede engelsk-kinesiske have, anlagt i årene efter Menneske & Natur. Arbejdspapir

29 bymenneskets følelsesmæssige konflikter. Bønderne optræder i begge historier som typer, aldrig som egentlige individer med indre kampe. De bliver ikke på noget tidspunkt interessante. Rousseau flygter fra civilisationens opstyltethed. Det samme gjorde imidlertid de, der befandt sig i det egentlig centrum for den tilsyneladende så foragtede civilisation: det franske hof. På Versailles opførtes således en række sideslotte, heriblandt Petit Trianon - omgivet af en ligeledes nyanlagt, moderigtig jardin anglo-chinois med små templer og broer og naturtro klipper - hvor den franske dronning Marie- Antoinette i mere naturlige omgivelser kunne opføre moderne forbudte, samfundskritiske forestillinger som Figaro s bryllup, eller læse og diskutere Rousseau og andre af den ny tids filosoffer med sine Ill. 9: Den ensomme vandrers rasteplads - eller måske hofdamernes lysthus - i haven ved Petit Trianon. 28 Menneske & Natur. Arbejdspapir

30 hofdamer og -kavallerer. Det var her, og ikke blandt bønderne, at Rousseau blev læst og agtet. Marie-Antoinette lod endog en kunstig landsby, le Hameau, opbygge i tilknytning til sit fristed, længst borte fra Versailles-parkens centralakse. Hvis den nu genopbyggede landsby har ramt den oprindelige tone - og de overlevende akvareller af den første bebyggelse tyder på det - så har Hollywoods scenografer allerede i 1700-tallet haft deres ligemænd. Inspirationen er imidlertid ganske åbenlyst bl.a. Rousseaus beskrivelser af Sophies landsby i Émile, og af heltinden Julie s Elysium i Julie ou La Nouvelle Heloïse. Her kunne hoffets folk gå rundt i pastorale klæder og føle sig tættere på naturen, end det var muligt i de mere geometrisk anlagte dele af parken. Le Hameau er al sin kulisseagtighed til trods måske tættere på sandheden om Rousseau landlige ideal, end man ved første blik skulle tro. Det er således ikke Ill. 10: Le Hameau, en moderne rekonstruktion af Marie-Antoinettes rekonstruktion af Sophies landsby, den pastorale ægtheds hjemsted. Menneske & Natur. Arbejdspapir

31 bondelivet selv, men nok så meget den hule drøm om en landlig harmoni og uforfalskethed, som er afgørende. Den fjerde og sidste mulighed er, at den natur, vi skal følge, skal findes inde i selve den konfliktfyldte civilisation, hvor vi i følge Rousseau først finder det fuldt udviklede naturmenneske. Et sted i sine Bekendelser skriver Rousseau, at det til hans forundring ikke var i det elskede, landlige Schweiz, hans bøger blev vel modtaget, men netop i: Paris 34. Hvorfor? spørger han sig selv,- er den dyd og den kærlighed, han hylder, da mere fremherskende i Paris? Næppe. Svaret er i følge Rousseau snarere, at pariserne er i besiddelse af den udsøgte smag, som sætter dem i stand til at glæde sig over de rene følelser, som de ikke længere selv ejer. Ikke blot erkendelsen af tab har gjort storby- Ill. 11: Den indre landsby i ydre gestalt. De buksbom-omkransede køkkenbede bag huset er ligeså strengt afgeometriserede som den øvrige have ved Petit Trianon. 30 Menneske & Natur. Arbejdspapir

32 mennesket opmærksom på den ufordærvede følelse. Nok så meget er det det gode selskab og den offentlige diskussions raffinering af følsomheden, som har gjort det i stand til at fornemme hjertets subtiliteter. Som nævnt læste og diskuterede Marie-Antoinette og hendes hoffolk med en art frydefuld masochisme Rousseaus og ligesindedes værker om hoflivets dekadence og falskhed. Rousseau er interessant for hoffet som landlivet og ægthedens forsvarer - og han spiller selv på denne interesse, når han skal skaffe sig folk til at protegere sig. Hans niche ved hoffet er forsvaret for det simple og uforfalskede. Spørgsmålet er imidlertid, om den proklamerede ægthed kan bevares på de præmisser. Hvor fulde af retoucheringer og bortforklaringer, de end måtte være, så er bekendelsernes indrømmelse af den evige dobbelttydighed - had-kærligheds forholdet til den civiliserede livsform i kulturens centre - mere ægte end den ensidige hyldest til de kernesunde, konfliktløse bønder og håndværkere. Dermed er vi måske tilbage ved Chenonceaux - by og land, natur og civilisation i et. Og lur mig, om ikke netop Catherine de Medicis have her er ideel at ro omkring eller gå tur i for unge forelskede - men endnu kun forlovede - par som Émile og hans udkårne Sophie, der sammen tvinger sig selv til naturlig frihed i kamp mod de kulturlige fristelser og forestillingskraftens ophedede fantasier. Nidkært overvåget af den dydige hovmester på slottets altan eller på havens omkransende vold. Hvad skal vi da i følge Rousseau konkludere om målet med opdragelsen, når det skal være naturens eget? Svaret er på ingen måde enkelt, men på trods af modsigelsesfuldheden synes nogle centrale pointer om opdragelsens sigtepunkter dog at stå tilbage. Sund fornuft og dømmekraft er oplagte bud - men de må vindes gennem egen erfaring, og dermed også gennem fejltagelse. Naturen leverer ingen fribilletter. Samvittighed som intuitiv bedømmelse baseret på egne Menneske & Natur. Arbejdspapir

33 vurderinger - omend næppe som en uformidlet naturkraft. Dyd, men i så fald af den slags, som kun kan opstå gennem kamp med nogle drifter og en forestillingskraft, som den dermed ikke kan eksistere foruden. Frihed, men af en slags som kræver bestandig overvindelse af fristelser, som samvittigheden ikke kan forsvare; frihed med et væsentligt element af selvdisciplin. Individualitet, men af en slags som den alene kan erobres gennem civilisereret refleksion iblandet selvfortabelse i verdens tummel. Smag og sjælsfinhed, som den imidlertid kun kan opstå gennem mødet med den offentlige mening. Naturmennesker i civilisationen er og bliver nogle komplicerede størrelser. Er naturen god for børn? Er Rousseaus naturlige opdragelse god for børn? Døm selv. Sapere aude. Hav mod til at bruge din egen forstand. Det ville givetvis være et svar helt i hans ånd. Et synes dog sikkert: skal Ill. 12: Catherine de Medicis have ved slottet Chenonceaux (anlagt 1560), her dog i en nutidig anretning. 32 Menneske & Natur. Arbejdspapir

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro

3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31. Giv os større tro 1 3. s. e. Hellig Tre Konger 2012 747 302-10 // 28 salmepræd. // 379 319 31 Giv os større tro Giv os en større tro! Siger apostlene til Jesus. Det virker som om de er på power shopping i tro. Hvor Jesus

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer

CERES. Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed. Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer CERES Hvis Positive kvaliteter er Ret ydmyghed - Indre ro - Beskedenhed Hvad aktiverer/stimulerer Ceres energien, når du kanaliserer Denne energi rammer og vækker højere bevidsthedslag hos den mediterende,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær,

Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, Lær at spille livets spil Workshop lørdag d. 09.06. kl. 10.00-17.00 mindfulness og de spirituelle love - om energier og at leve livet i nærvær, glæde, harmoni og flow På denne Workshop har vi det ene ben

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere