Vejledning. FIM Instrument 5.2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning. FIM Instrument 5.2"

Transkript

1 Vejledning i brug af FIM Instrument 5.2 Version 5.2 Oversat til dansk fra UDSMR SM (Adult FIM) Version 5.2 Dette er en dansk oversættelse af seneste udgave af FIM. Dener foretaget af Gitte Rasmussen, ergoterapeut og Ane Lund Whalley, fysioterapeut, ansat på Afd. For Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Afsnit for Traumatisk Hjerneskade, Hvidovre Hospital. THIS TRANSLATION OF THE FIM SYSTEM CLINICAL GUIDE VERSION 5.2 FROM THE ENGLISH LANGUAGE HAS NOT BEEN AUTHENTICATED BY UDSMR. WE CANNOT ATTEST THAT THIS TRANSLATION IS CORRECT IN ALL DETAIL. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

2 Grundlæggende principper for anvendelse af FIM Instrument Funktionel Selvstændighedsgrad FIM Instrument inkluderer kun et minimum antal af færdighedsområder. Det er ikke hensigten, at FIM Instrument skal indeholde alle de færdigheder, som kan måles, eller som behøver at blive målt i klinisk øjemed. FIM Instrument er snarere et måleinstrument til at anskueliggøre graden af disabiliteten. FIM Instrument kan udarbejdes forholdsvis hurtigt og derfor anvendes til at indsamle data om større patientgrupper. Graden af nedsat formåen ændres under rehabiliteringsforløbet. FIM -data viser disse ændringer og kan bruges til at analysere effekten af rehabiliteringen. FIM Instrument indeholder en 7 graders skala, der angiver gradueringer fra afhængighed til selvstændighed i udførelsen af daglige færdigheder. FIM -skalaen er en klassificering af personer igennem deres evne til at udføre en aktivitet selvstændigt kontra deres behov for hjælp/assistance fra en anden person eller et hjælpemiddel. Ved behov for hjælp viser skalaen mængden af nødvendig hjælp. Plejetyngden kan tolkes som den tid/energi, der skal anvendes af en anden person for at tilgodese de behov, den handikappede person har, for at opnå og opretholde en vis livskvalitet. FIM Instrument er et måleredskab for nedsat formåen, ikke for nedsatte funktioner. Hensigten med FIM Instrument er at måle, hvad personen faktisk gør, uanset hans/hendes diagnose eller funktionsnedsættelse, og ikke hvad han/hun burde gøre, eller måske kunne gøre, hvis omstændighederne var anderledes. En deprimeret person kunne eksempelvis gøre mange ting, som han/hun ikke gør. Ikke desto mindre bør personen bedømmes ud fra, hvad han/hun faktisk gør. Bemærk, at der ikke er mulighed for at angive en færdighed som ikke muligt. Alle færdighederne i FIM Instrument skal udfyldes. FIM Instrument er opbygget således, at den kan bruges af flere faggrupper. I visse situationer kan det være svært for én faggruppe at vurdere samtlige færdigheder. Det kan fx være situationer, hvor det vurderes, at logopæden er bedst til at vurdere kommunikation, sygeplejersken mest kyndig til at vurdere tarm- og blærefunktion, fysioterapeuten mest kompetent til at vurdere forflytninger og ergoterapeuten til at bedømme daglige færdigheder og social kognition. FIM scoringerne kan i sådanne tilfælde fordeles imellem faggrupperne. Det er vigtigt at læse definitionerne på de forskellige færdigheder nøje igennem, inden man begynder at anvende FIM Instrument, og at man husker på, hvad hver færdighed indebærer. Vurdér personen i forhold til den enkelte færdighed. Når man fx vurderer personen i forhold til blære- og tarmfunktion, skal der ikke tages hensyn til, om han eller hun kan komme til og fra toilettet. Denne information er indeholdt under Gang/kørestol og Forflytninger - Toilet. Ligeledes hører færdigheden at komme til håndvasken ikke med under punktet Øvre toilette. For at score på et givet niveau, bør personen fuldføre enten alle funktioner i definitionen eller en enkelt af flere funktioner. Der, hvor alle funktioner skal udføres, står der og imellem funktionerne. Der, hvor kun en enkelt funktion skal udføres, står der eller. Fx inkluderer Øvre toilette : Mundpleje, rede hår, vask af hænder, vask af ansigt, og enten barbering eller at lægge make-up. Kommunikation inkluderer klar forståelse af enten auditiv eller visuel kommunikation. I alle definitioner er det underforstået, at personen bør kunne udføre færdighederne med en rimelig grad af sikkerhed. Med henblik på niveau 6 bør overvejelserne være, om personen risikerer at blive skadet under udførelse af opgaven. Bedømmelsen bør tage hensyn til, at der må findes en balance mellem risikoen, der opstår, når en person deltager i visse aktiviteter, og en tilsvarende risiko om end af en anden art når personen ikke deltager i dem. 2

3 FIM Instrument kan supplere de øvrige informationer i rehabiliteringsstedets egen database, som kan indeholde vurdering af evnen til at kunne bo alene, tage medicin, benytte offentlige transportmidler, skrive, benytte telefon, færdes udendørs, samt give anvisning på plejebehov og vurdering af nedsatte funktioner såsom blindhed, døvhed og præmorbid status. Mange behandlere, som deltog under forsøgsfaserne, ønskede at supplere med sådanne punkter, hvilket dog ikke ville være i overensstemmelse med FIM Instruments formål. Vi opfordrer de enkelte behandlere eller centre til at medtage supplerende punkter til eget brug, hvor dette er formålstjenligt. FIM Instrument må ikke ændres. 3

4 PROCEDURER TIL AT SCORE FIM Instrument Vurderingen af de 18 områder, som indgår i FIM Instrument, har 7 som højeste point, mens det laveste point på hvert område er 1. Total pointsum kan variere fra 18 til Indlæggelsesdata bør samles indenfor de første 72 timer efter indlæggelse. 2. Udskrivelsesdata bør samles indenfor de sidste 72 timer før udskrivelse. 3. Kontroldata bør samles fra dage efter udskrivelse. 4. Noter den score, som bedst beskriver personens funktionsniveau på hvert enkelt FIM - område på scoringsskemaet. 5. FIM -scoren bør afspejle, hvad personen sædvanligvis gør, ikke hvad han/hun burde kunne eller før har kunnet præstere. Notér den aktuelle præstation. 6. Hvis der er givet højere FIM -point under træning end i den tid, hvor personen er iagttaget på plejeafdelingen eller på værelset, skal den laveste scoring registreres. Den almindelige årsag hertil kan være, at personen ikke har mestret færdigheden, er for træt eller ikke er motiveret i tilstrækkelig grad til at udføre aktiviteten uden for træningssituationen. Det laveste point registreres, fordi det angiver, hvad personen faktisk gør. Det kan være nødvendigt at analysere spørgsmålet om, hvad der er sædvanligt i en diskussion teammedlemmerne imellem. 7. Tilrettelæggelse er altid scoret på niveau 5 for alle områder. 8. Hvis personen kan risikere at komme til skade, når man tester, angives scoreniveau 1 - totalassistance. 9. Hvis personen ikke kan udføre aktiviteten, angives scoreniveau 1 - totalassistance. Fx scorer personer med behov for sengebad, 1 for forflytninger fra bad eller brusebad. 10. Når det er nødvendigt med to hjælpere, for at personen kan udføre de, for et område, beskrevne aktiviteter, registreres niveau 1 - total assistance. 11. Ingen FIM -områder må være tomme. 12. Der må aldrig skrives "ikke aktuelt" for FIM -områder. 13. For områder "Gang/kørestol", "Forståelse" og "Udtryksevne", noteres den mest brugte måde i den lille kasse. Der skal aldrig skrives tal i de små kasser. 14. Mobiliteten skal scores ens - enten gang eller kørestol - ved indlæggelse og udskrivelse. Hvis personen ændrer sig fra kørestol til gang under rehabiliteringen, er der behov for at ændre scoringen ved indlæggelsen til at inkludere gang, normalt ved score FIM -scoringen bør være baseret på den bedst mulige information: Direkte observation af personens aktuelle indsats, men ud over det, er det tilladt at indhente information fra personen, andre personalemedlemmer, familie og venner. Personens journal kan også være en gyldig informationskilde, fx omkring blære- og tarmkontrol og vedrørende personens opførsel. 4

5 16. Det er meget vigtigt, at notere personens indsats i løbet af de første timer efter indlæggelse, men længere perioder kan være nødvendig for nogle områder, fx blærekontrol og tarmkontrol. 17. Hvis personen har behov for supervision, er han eller hun ikke selvstændig. 5

6 BESKRIVELSE AF FUNKTIONSGRAD OG POINTSCORING SELVSTÆNDIGHED Færdigheden kræver ingen hjælp fra anden person (INGEN HJÆLPER). 7 Fuldstændig selvhjulpen - Alle funktioner, som indgår i færdigheden, udføres som regel sikkert uden modifikation, hjælpemidler eller andre former for hjælpeforanstaltninger, og med et rimeligt tidsforbrug. 6 Delvist selvhjulpen - Færdigheden kan udøves, hvis et eller flere af følgende krav opfyldes: Hjælpeforanstaltninger, brug af mere end rimelig tid, specielle sikkerhedshensyn. AFHÆNGIGHED For at færdigheden kan udføres, kræves enten supervision eller fysisk hjælp fra anden person. Udføres ellers ikke (KRÆVER HJÆLPER). Delvis afhængig Personen klarer selv halvdelen (50%) eller mere af færdigheden. Graden af hjælp, som kræves, er: 5 Supervision eller tilrettelæggelse - Personen behøver ikke anden hjælp end at få et hint, stikord eller overtalelse uden fysisk kontakt, eller at hjælperen stiller nødvendige ting frem eller sætter skinner på. 4 Minimal kontakthjælp - Personen behøver ikke anden hjælp end lidt støtte, og klarer selv 75% eller mere af færdigheden. 3 Moderat hjælp - Personen kræver mere hjælp end lidt støtte svarende til 50% - 74% af færdigheden. Total afhængig Personen klarer selv mindre end halvdelen af færdigheden. Omfattende eller total assistance kræves, ellers bliver færdigheden ikke udført. Graden af hjælp, som kræves, er: 2 Omfattende hjælp - Personen klarer selv mindre end 50%, men minimum 25% af færdigheden. 1 Total hjælp - Personen klarer selv mindre end 25% af færdigheden. 6

7 VEJLEDNING VED BRUG AF FIM BESLUTNINGSDIAGRAMMER Mange klinikere har fundet, at beslutningsdiagrammer er til stor hjælp til at finde frem til den rigtige FIM -score, når man observerer personens aktivitet. Hvert enkelt område har sit eget beslutningsdiagram, som er vist nedenfor. Ved brug af FIM - beslutningsdiagram: Start i det øverste venstre hjørne. Besvar spørgsmålene og følg pilene til den korrekte score. Du kan se, at udførelse af aktiviteter samt scorer over den stiplede linje indicerer, at der ikke er behov for en hjælper, og at udførelse og scorer under den stiplede linje indicerer, at der er behov for en hjælper. Generel beskrivelse af FIM scorer, niveauer og scoringer Start Har personen behov for hjælp? Nej Har personen behov for mere end rimelig tid eller hjælpemiddel, eller er der et sikkerhedsproblem Nej Ja SCORE 7 TOTAL SELVSTÆNDIGHED Ja SCORE 6 INGEN HJÆLPER MODIFICERET SELVSTÆNDIGHED HJÆLPER Klarer personen selv halvdelen eller mere? Nej Ja Behøver personen kun fremsætning, eller overvågning, støtte, overtagelse og uden fysisk kontakt af hjælperen? Nej Ja SCORE 5 SUPERVISION ELLER TILRETTELÆGGELSE Har personen behov for total assistance? Har personen kun behov for hjælp eller støtte indimellem eller brug for hjælp til en del af aktiviteten? Ja Nej Nej Ja SCORE 1 SCORE 2 SCORE 3 SCORE 4 TOTAL ASSISTANCE OMFATTENDE ASSISTANCE MODERAT ASSISTANCE MINIMAL KONTAKT- ASSISTANCE 7

8 SPISNING Spisning omfatter at føre maden fra en tallerken til munden med anvendelse af hensigtsmæssige redskaber, og at maden tygges og synkes, anvende en kop eller et glas til at føre væske til munden og at synke den. Madens konsistens udgør ikke nogen hindring, efter at måltidet er blevet anrettet på sædvanlig vis, på et bord eller en bakke. Retningslinjer for vurderingen: Et måltid anrettet på sædvanlig vis omfatter, at bakken bringes, og at låget fjernes fra tallerken. Hvis patientens udførelse varierer i løbet af dagen (fx niveau 5 om morgenen og niveau 4 om aftenen) registreres den laveste score. Hvis patienten både spiser pr. os og ernæres gennem sonde, betragtes hver gang patienten spiser og hver gang patienten administrerer sondeernæringen, som særskilte episoder. Hvis patientens funktionsniveau varierer fra gang til gang, registreres den laveste score. Hvis patienten har ernæringssonde, men denne ikke anvendes til væske eller ernæring og kun gennemskyldes af en hjælper for at opretholde hygiejnen, har ernæringssonden og den parenterale tilførsel ikke indflydelse på vurderingen af spisning. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten udfører alle opgaver sikkert i forbindelse med spisning uden assistance fra en hjælper, uden hjælpemidler og med et rimeligt tidsforbrug. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten udfører alle opgaver i forbindelse med spisning uden assistance fra en hjælper, og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx sugerør, tallerkenkant eller specialbestik) for at spise, og kan selv anbringe og anvende hjælpemidlet uden assistance fra en hjælper. Patienten bruger mere end rimelig tid på at spise. Patienten har behov for ændret madkonsistens, ændret væskekonsistens, fx purékost. Maden serveres i den ændrede konsistens. Patienten administrerer selv den parenterale ernæring eller ernæring via gastrostomi. Der må tages sikkerhedshensyn, når patienten spiser. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten udfører alle opgaver i forbindelse med spisning, og et eller flere af følgende punkter er korrekte:

9 Patienten har behov for supervision (fx at en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) for at spise. Patienten har behov for tilrettelæggelse (inkl. påsætning af skinne og nødvendige hjælpemidler) for at spise. Patienten har behov for ændret madkonsistens og en hjælper tilpasser madens konsistens, tilsætter Atylet i væsken eller lignende. Patienten har behov for hjælp til at tilrettelægge måltidet, som at åbne kartoner, hælde op, skære kød og smøre brød. 4 Minimal kontaktassistance: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med spisning. 3 Moderat assistance: Patienten udfører 50-74% af opgaverne i forbindelse med spisning. 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af opgaverne i forbindelse med spisning. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25 % af opgaverne i forbindelse med spisning. Patienten spiser eller drikker ikke udelukkende gennem munden, men er delvist afhængig af andre former for næringsindtagelse som fx parenteral eller gastrostomitilførsel. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere for at spise. Patienten har behov for væsker via IV som administreres af en hjælper. Hvis patienten både spiser pr os og ernæres via sonde, betragtes det som særskilte episoder, hver gang patienten spiser og administrerer sondetilførsel. Hvis patientens funktionsniveau varierer fra gang til gang, registreres den laveste score. Eksempel: Hvis patienten til måltidet kun får hjælp til at tilrettelægge (åbne kartoner) og en hjælper administrerer sonden (det vil sige patienten hjælper ikke til ved sondeernæringen), vurderes patienten til niveau 1, total assistance, hvilket er det laveste af de to niveauer. 9

10 BESLUTNINGSDIAGRAM: SPISNING ØVRE TOILETTE 10

11 ØVRE TOILETTE Øvre toilette omfatter mundhygiejne (tandbørstning), hårpleje (at rede og børste hår), vaske, skylle, og tørre hænderne, vaske, skylle og tørre ansigtet, samt enten barbering eller at lægge make-up. Retningslinjer for vurderingen: Øvre toilette omfatter ikke brug af tandtråd, vaske håret eller sætte håret i en fletning, hestehale og andre frisurer. I øvre toilette vurderes fire eller fem opgaver. Hvis patienten hverken barberer sig eller tager makeup på, omfatter øvre toilette kun de første fire dele. Hver del skal bedømmes som 25% af det totale. Hvis patienten er skaldet, skal hårpleje ikke vurderes. Øvre toilette omfatter at finde de nødvendige genstande frem (fx tandbørste, håndklæder, kam og hårbørste). Det omfatter også at påbegynde forberedelserne (fx at kommer tandpasta på tandbørsten). Hvis patienten benytter kørestol ved udførelsen af øvre toilette, skal kørestolen ikke betragtes som et hjælpemiddel. Basér vurderingen på antallet af udførte opgaver i øvre toilette, og hvor stor en procentdel patienten bidrager med i opgaverne. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten udfører sikkert alle opgaver i forbindelse med øvre toilette uden assistance fra en hjælper, uden hjælpemidler og med et rimeligt tidsforbrug. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten udfører alle opgaver i forbindelse med øvre toilette uden assistance fra en hjælper, og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpermidler (fx skinner eller protese, vaskekludshandske, tilpasset tandbørste, tilpasset kam og tilpasset børste) og patienten kan påføre og anvende hjælpemidlet relevant uden assistance fra en hjælper. Patienten bruger mere end rimelig tid på øvre toilette. Der må tages sikkerhedshensyn, når patienten udfører øvre toilette. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten udfører alle opgaver i forbindelse med øvre toilette, men har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (fx påsætning af skinner, som er nødvendig for øvre toilette, fremsætning af toiletartikler og assistance med forberedelsen, såsom at komme tandpasta på tandbørsten). 4 Minimal kontakthjælp: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med øvre toilette. 3 Moderat assistance: Patienten udfører 50-74% af opgaverne i forbindelse med øvre toilette. 11

12 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af opgaverne i forbindelse med øvre toilette. 1 Total assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med øvre toilette. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere for at udføre øvre toilette. Man skal kun vurdere de aktiviteter, som er oplistet i definitionen. Øvre toilette omfatter ikke brug af tandtråd, vaske hår, tage deodorant på eller barbere ben. Hvis patienten er skaldet eller vælger ikke at barbere sig eller tage makeup på, skal de aktiviteter ikke vurderes. 12

13 BESLUTNINGSDIAGRAM: ØVRE TOILETTE 13

14 BRUSEBAD/BAD Brusebad/bad omfatter vask, skylning og tørring af kroppen fra nakken og nedefter (med undtagelse af ryggen) i et badekar, brusebad eller sengeleje. Patienten udfører aktiviteten sikkert. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten bader (vasker, skyller og tørrer) kroppen sikkert. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har behov for specielle hjælpemidler/redskaber (såsom en badehandske, svamp på langt skaft) til at bade, patienten bruger mere end rimelig tid, eller der må tages sikkerhedshensyn. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (fx fremsætning af specielt badehjælpemiddel) eller forberedelse (fx at forberede badevandet eller sætte toiletartiklerne frem). 4 Minimal kontaktassistance: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med brusebad/bad. 3 Moderat assistance: Patienten udfører 50-74% af opgaverne i forbindelse med brusebad/bad. 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af opgaverne i forbindelse med brusebad/bad. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med brusebad/bad. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere. Aktiviteten finder ikke sted. Patienten tager ikke selv bad og bliver ikke badet af en hjælper. Denne situation bør være sjælden. Ved vurderingen af brusebad/bad, inddeles kroppen i ti områder eller dele. Evaluér, hvordan patienten bader hvert af de ti områder, som hver tæller 10%. 1. brystkassen 2. venstre arm 3. højre arm 4. maven 5. forneden fortil 6. bagdel 7. venstre lår 8. højre lår 9. venstre underben (inklusiv fod) 10. højre underben (inklusiv fod) 14

15 BESLUTNINGSDIARAM: BRUSEBAD/BAD 15

16 PÅKLÆDNING - OVERKROP Påklædning Overkrop omfatter af- og påklædning over taljen samt evt. på- og aftagning af protese eller skinner, når det er nødvendigt. Patienten udfører aktiviteten sikkert. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten klæder overkroppen på og af. Dette omfatter at hente tøjet fra dets sædvanlige plads (skuffer og garderobeskab) og kan omfatte at tage BH af og på, tøj som skal trækkes over hovedet, tøj som åbnes foran samt klare lynlås, knapper og trykknapper. Patienten udfører aktiviteten sikkert. Hvis patienten har protese eller skinne, påsætter patienten denne uden assistance, men har ikke behov for protesen/skinnen som et hjælpemiddel for at klare påklædning af overkroppen. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har behov for specielt tilpassede fæsteanordninger så som Velcro, eller et hjælpemiddel (inkl. en protese eller skinne) til påklædning, eller patienten bruger mere end rimelig tid. Hvis patienten bruger en protese eller skinne som hjælpemiddel til påklædning af overkroppen, skal patienten selv tage den på. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (påsætning af protese eller skinner på overkroppen eller ekstremitet, påsætning eller fremlægning af et hjælpemiddel, eller fremlægning af tøj). 4 Minimal kontaktassistance: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med påklædning. 3 Moderat assistance: Patienten udfører % af opgaverne i forbindelse med påklædning. 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af opgaverne i forbindelse med påklædning. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med påklædning. Patienten bliver klædt på af en hjælper. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere for at fuldføre aktiviteten. Aktiviteten finder ikke sted. Patienten tager ikke selv tøj på, og en hjælper klæder ikke patienten på. Kommentar: Vurdér ikke af- og påklædning medmindre patienten bruger tøj, som er passende at bruge i offentlighed. Hvis patienten kun bruger hospitalets morgenkåbe eller nattøj, skal patienten vurderes til niveau 1, total assistance. 16

17 Når patienten bliver indlagt på afdelingen, og under vurderingsperioden ved indlæggelsen (tre dage), skal personalet på alle mulige måder forsøge at skaffe tøj til patienten. Hvis patienten indlægges i hospitalets morgenkåbe og uden at medbringe eller eje andet tøj, skal personalet med det samme bede patientens familie eller venner om at tage passende tøj med til patienten, til nedre og øvre påklædning, inkl. fodtøj. Så snart tøjet er til rådighed i løbet af vurderingsperioden ved indlæggelsen (tre dage) skal de tidligere scoringer opdateres til at vise, hvordan patienten udfører denne opgave med eget tøj. Påklædning vurderes på den periode af dagen, hvor patienten er mest vågen og opmærksom. Den opdaterede scoring vil give et bedre indtryk af patientens aktuelle funktionsniveau. Til sammenligning viser niveau 1 i dette tilfælde, at aktiviteten ikke finder sted under indlæggelsen eller at en hjælper klæder patienten på. 17

18 BESLUTNINGSDIAGRAM: PÅKLÆDNING - OVERKROP 18

19 PÅKLÆDNING - UNDERKROP Påklædning Underkrop omfatter af- og påklædning fra taljen og nedefter, samt på- og aftagning af protese eller skinner, når der er nødvendigt. Patienten udfører aktiviteten sikkert. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten klæder underkroppen på og af. Dette omfatter at hente tøjet fra dets sædvanlige plads (skuffer og garderobeskab) og kan omfatte at klare underbukser, bukser, kjole, bælte, strømper, sko, lynlåse, knapper og trykknapper. Patienten udfører aktiviteten sikkert. Hvis patienten har protese eller skinne, påsætter patienten denne uden assistance, men har ikke behov for protesen/skinnen som et hjælpemiddel for at klare påklædning af underkroppen. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har behov for specielt tilpassede fæsteanordninger så som Velcro, eller et hjælpemiddel (inkl. en protese eller skinne) til påklædning, eller patienten bruger mere end rimelig tid. Hvis patienten bruger en protese eller skinne som hjælpemiddel til påklædning af underkroppen, skal patienten selv tager den på. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (påsætning af protese eller skinne på underkroppen eller ekstremitet, påsætning eller fremlægning af et hjælpemiddel, eller fremlægning af tøj). 4 Minimal kontaktassistance: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med påklædning. 3 Moderat assistance: Patienten udfører 50-74% af opgaverne i forbindelse med påklædning. 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af opgaverne i forbindelse med påklædning. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med påklædning. Patienten bliver klædt på af en hjælper Patienten har behov for assistance fra to hjælpere for at fuldføre aktiviteten. Aktiviteten finder ikke sted. Patienten tager ikke selv tøj på, og en hjælper klæder ikke patienten på. Kommentar: Vurdér ikke af- og påklædning medmindre patienten bruger tøj, som er passende at bruge i offentlighed. Hvis patienten kun bruger hospitalets morgenkåbe eller nattøj skal patienten vurderes til niveau 1, total assistance. 19

20 Når patienten bliver indlagt på afdelingen, og under vurderingsperioden ved indlæggelsen (tre dage), skal personalet på alle mulige måder forsøge at skaffe tøj til patienten. Hvis patienten indlægges i hospitalets morgenkåbe og uden at medbringe eller eje andet tøj, skal personalet med det samme bede patientens familie eller venner om at tage passende tøj med til patienten, til nedre og øvre påklædning, inkl. fodtøj. Så snart tøjet er til rådighed i løbet af vurderingsperioden ved indlæggelsen (tre dage) skal de tidligere scoringer opdateres til at vise, hvordan patienten udfører denne opgave med eget tøj. Påklædning vurderes på den periode af dagen, hvor patienten er mest vågen og opmærksom. Den opdaterede scoring vil give et bedre indtryk af patientens aktuelle funktionsniveau. Til sammenligning viser niveau 1 i dette tilfælde, at aktiviteten ikke finder sted under indlæggelsen eller at en hjælper klæder patienten på. 20

21 BESLUTNINGSDIAGRAM: PÅKLÆDNING - UNDERKROP 21

22 NEDRE TOILETTE Nedre toilette omfatter at opretholde nedre hygiejne og justere klæderne før og efter toiletbesøg eller ved anvendelse af toilet, toiletstol, bækken eller urinkolbe efter en kontinent episode. Patienten udfører aktiviteten sikkert. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten klarer selv nedre hygiejne efter udskillelse, placerer eller fjerner selv om nødvendigt hygiejneprodukter (bind eller tampon), justerer klæderne før og efter brug af toilet, bækken, toiletstol eller urinkolbe. Patienten udfører aktiviteten sikkert. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har behov for et hjælpemiddel (skinne eller protese) ved nedre toilette, patienten bruger mere end rimelig tid, eller der må tages sikkerhedshensyn. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (påsætning af hjælpemidler eller åbning af indpakninger) eller assistance til at placere hygiejneprodukter (bind eller tamponer sædvanligvis 3 til 5 dage om måneden). 4 Minimal kontaktassistance: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med nedre toilette. 3 Moderat assistance: Patienten udfører 50-74% af opgaverne i forbindelse med nedre toilette. 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af opgaverne i forbindelse med nedre toilette. 1 Total assistance: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med nedre toilette, eller har behov for assistance fra to hjælpere. Kommentar: Hvis patienten er inkontinent fra blære eller tarm: Vent på en kontinent episode fra tarm eller blære for at vurdere nedre toilette. Hvis patienten under hele vurderingsforløbet er inkontinent fra både tarm og blære, scorer patienten niveau 1, total assistance. 22

23 BESLUTNINGSDIAGRAM: NEDRE TOILETTE 23

24 BLÆREKONTROL NIVEAU FOR HJÆLP Blærekontrol omfatter fuldstændig og bevidst kontrol af blæren og brugen af hjælpemidler og medicinske præparater, som er nødvendige for blærekontrol. Dette item omhandler niveauer for hjælp, der kræves for at kunne opretholde fuld blærekontrol. En separat variabel af blærekontrol er uheldshyppigheden, som handler om succes af blærekontrol. For mere information, se ændringer i vurderingen af blærekontrol og tarmkontrol. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten har fuldstændig og bevidst blærekontrol (aldrig uheld), og har aldrig behov for assistance fra en hjælper, eller brug af hjælpemidler eller medicin. Dette gøres indenfor en rimelig tidsramme. Eller patienten kan ikke selv tømme blæren (fx ved nyresvigt og er i hæmodialyse eller peritoneal dialyse). 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har fuldstændig og bevidst blærekontrol (aldrig uheld), eller har et hjælpemiddel (fx en urostomi) som ikke lækker (vådt sengelinned eller tøj), og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx bækken, toiletstol eller urinkolbe) og kan selv anbringe og tømme det. Patienten bruger et hygiejnebind eller ble, og kan skifte det uden hjælp. Patienten har behov for engangskaterisation, udfører det selvstændigt (selvkaterisering), og håndterer alle aspekter af forberedelse og oprydning. Patienten har behov for medicin (medicinske præparater) til opretholdelse af blærekontrol. Patienten vedligeholder en urostomi uden hjælp, og der har ikke været episoder med lækage på sengelinned eller tøj. Patienten bruger ekstra tid på opgaver til opretholdelse af blærekontrol. Der er en bekymring for patientens sikkerhed ved udførelse af opgaver i forbindelse med opretholdelse af blærekontrol. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for supervision eller tilrettelæggelse af de nødvendige hjælpemidler for at kunne opretholde et tilfredsstillende blæretømningsmønster eller håndtering af en urostomi. En hjælper er til stede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtaler patienten til brug af hjælpemidlet (fx selvkaterisering, urostomipleje). En hjælper finder og tømmer bækken, urinkolbe eller toiletstol. 24

25 Patienten soignerer sig selv efter et uheld eller efter at have været inkontinent. 4 Minimal kontakt assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde blærekontrol. Patienten har behov for minimal assistance fra en hjælper for at opretholde et sufficient vandladningsmønster med brug af hjælpemidler. 3 Moderat assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 50 74% af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde blærekontrol. Patienten har behov for moderat assistance fra en hjælper for at opretholde et sufficient vandladningsmønster med brug af hjælpemidler. 2 Omfattende assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 25 49% af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde blærekontrol. Patienten har behov for maksimal assistance fra en hjælper for at opretholde et sufficient vandladningsmønster med brug af hjælpemidler. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde blærekontrol. Hjælper skifter patientens hygiejnebind eller ble. Patienten har haft et uheld og en hjælper skifter patientens sengelinned eller tøj. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere for at opretholde blærekontrol. Kommentar: Det funktionelle mål for blærekontrol er at kunne åbne sphincteren, når der er behov for det og holde den lukket resten af tiden. Dette kan for nogle patienter indebære brug af hjælpemidler, medicin (præparater) eller assistance fra en hjælper. 25

26 BESLUTNINGSDIAGRAM: BLÆREKONTROL NIVEAU FOR HJÆLP 26

27 BLÆREKONTROL HYPPIGHED AF UHELD Blærekontrol omfatter fuldstændig og bevidst kontrol af blæren og brugen af hjælpemidler og medicinske præparater, som er nødvendige for blærekontrol. Dette item omhandler succeskriterier for opretholdelse af blærekontrol. En separat variabel af blærekontrol er niveau af assistance, som omhandler niveauet for hjælp, der kræves for at opretholde blærekontrol. For mere information se ændringer i vurderingen af blærekontrol og tarmkontrol. Hyppighed af uheld er bestemt ved optælling af uheld (vådt sengelinned eller tøj) som forekommer indenfor en vurderingsperiode (tre dage). Under dette item er uheld defineret ved, at sengelinned eller tøj bliver vådt af urin, inkl. spild fra bækken eller urinkolbe. INGEN HJÆLPER 7 Ingen uheld: Patienten har fuldstændig og bevidst blærekontrol (aldrig uheld), og har aldrig behov for assistance fra en hjælper, eller brug af hjælpemidler eller medicin. Dette gøres indenfor en rimelig tidsramme. Eller patienten kan ikke selv tømme blæren (fx ved nyresvigt og er i hæmodialyse eller peritoneal dialyse). 6 Ingen uheld, bruger hjælpemiddel eksempelvis kateter: Patienten har fuldstændig og bevidst blærekontrol (aldrig uheld) eller har et hjælpemiddel (fx urostomi eller kateter), som ikke lækker (vådt sengelinned eller tøj), og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx bækken, toiletstol eller urinkolbe), og kan selv anbringe og tømme det. Patienten bruger et hygiejnebind eller ble, og kan skifte det uden hjælp. Patienten har behov for medicin (medicinske præparater) til opretholdelse af blærekontrol. Patienten vedligeholder en urostomi uden hjælp, og der har ikke været episoder med lækage på sengelinned eller tøj. Patienten bruger ekstra tid på opgaver til opretholdelse af blærekontrol. Der er en bekymring for patientens sikkerhed ved udførelse af opgaver i forbindelse med opretholdelse af blærekontrol. 5 Patienten har haft et uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra urostomi. 4 Patienten har haft to uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra urostomi. 3 Patienten har haft tre uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra urostomi. 27

28 2 Patienten har haft fire uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra urostomi. 1 Patienten har haft fem uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra urostomi. Kommentar: Det funktionelle mål for blærekontrol er at kunne åbne sphincteren, når der er behov for det og holde den lukket resten af tiden. Dette kan for nogle patienter indebære brug af hjælpemidler, medicin (præparater) eller assistance fra en hjælper. 28

29 BESLUTNINGSDIAGRAM: BLÆREKONTROL HYPPIGHED AF UHELD 29

30 TARMKONTROL NIVEAU FOR HJÆLP Tarmkontrol Niveau for hjælp omfatter fuldstændig og bevidst kontrol af tarmen og brugen af hjælpemidler og medicinske præparater, som er nødvendige for tarmkontrol. Dette item omhandler niveauer for hjælp, der kræves for at kunne opretholde fuld tarmkontrol. En separat variabel af tarmkontrol er uheldshyppigheden, som handler om succes af tarmkontrol. For mere information se ændringer i vurderingen af blærekontrol og tarmkontrol. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten har fuldstændig og bevidst tarmkontrol (aldrig uheld), og har aldrig behov for assistance fra en hjælper, eller brug af hjælpemidler eller medicin. Dette gøres indenfor en rimelig tidsramme. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har fuldstændig og bevidst tarmkontrol (aldrig uheld), eller har et hjælpemiddel (fx en colostomi), som ikke lækker (tilsmudset sengelinned eller tøj), og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx bækken eller toiletstol) og kan selv anbringe og tømme det. Patienten bruger et hygiejnebind eller ble, og kan skifte det uden hjælp. Patienten har behov for laksantia (eller et andet naturligt afføringsfremmende produkt fx svesker), og håndterer alle aspekter af forberedelse og oprydning. Patienten har behov for medicin (medicinske præparater) til opretholdelse af tarmkontrol. Patienten vedligeholder en colostomi uden hjælp, og der har ikke været episoder med lækage på sengelinned eller tøj. Patienten bruger ekstra tid på opgaverne i forbindelse med opretholdelse af tarmkontrol. Der er en bekymring for patientens sikkerhed ved udførelse af opgaver i forbindelse med opretholdelse af tarmkontrol. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for supervision eller tilrettelæggelse af de nødvendige hjælpemidler for at kunne opretholde et tilfredsstillende afføringsmønster eller håndtering af en colostomi. En hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtaler patienten til brug af hjælpemidlet (fx stikpille/suppositorier, stomipleje). En hjælper finder og/eller tømmer bækken, urinkolbe eller toiletstol. Patienten soignerer sig selv efter et uheld eller efter at have været inkontinent. 30

31 4 Minimal assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde tarmkontrol. Patienten har behov for minimal assistance fra en hjælper for at kunne opretholde et sufficient afføringsmønster med brug af suppositorier, klyx eller et external device. 3 Moderat assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 50 74% af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde tarmkontrol. Patienten har behov for moderat assistance fra en hjælper for at opretholde et sufficient afføringsmønster med brug af suppositorier, klyx eller et external device. 2 Omfattende assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 25 49% af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde tarmkontrol. Patienten har behov for maksimal assistance fra en hjælper for at opretholde et sufficient afføringsmønster med brug af suppositorier, klyx eller et external device. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde tarmkontrol. Hjælper skifter patientens hygiejnebind eller ble. Patienten har haft et uheld og en hjælper skifter patientens sengelinned eller tøj. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere for at opretholde tarmkontrol. Kommentar: Det funktionelle mål for tarmkontrol er at kunne åbne sphincteren, når der er behov for det og holde den lukket resten af tiden. Dette kan for nogle patienter indebære brug af hjælpemidler, medicin (præparater) eller assistance fra en hjælper. 31

32 BESLUTNINGSDIAGRAM: TARMKONTROL - NIVEAU FOR HJÆLP 32

33 TARMKONTROL HYPPIGHED AF UHELD Tarmkontrol omfatter fuldstændig og bevidst kontrol af tarmen og brugen af hjælpemidler og medicinske præparater, som er nødvendige for tarmkontrol. Dette item omhandler succeskriterier for opretholdelse af tarmkontrol. En separat variabel af tarmkontrol er niveau af assistance, som omhandler niveauet for hjælp, der kræves for at opretholde tarmkontrol. For mere information, se ændringer i vurderingen af blærekontrol og tarmkontrol. Hyppighed af uheld er bestemt ved optælling af uheld (tilsmudset sengelinned eller tøj), som forekommer indenfor en vurderingsperiode (tre dage). For dette item er uheld defineret som sengelinned eller tøj, der bliver tilsmudset med afføring, inkl. fra bækken. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten har fuldstændig og bevidst tarmkontrol (aldrig uheld), og har aldrig behov for assistance fra en hjælper, eller brug af hjælpemidler eller medicin. Dette gøres indenfor en rimelig tidsramme. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har fuldstændig og bevidst tarmkontrol (aldrig uheld), eller har et hjælpemiddel (fx en colostomi) som ikke lækker (tilsmudset sengelinned eller tøj), og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx bækken eller toiletstol), og kan selv anbringe og tømme det. Patienten bruger et hygiejnebind eller ble, og kan skrifte det uden hjælp. Patienten har behov for laksantia (eller et andet naturligt afføringsfremmende produkt, fx svesker), og håndterer alle aspekter af forberedelse og oprydning. Patienten har behov for medicin (medicinske præparater) til opretholdelse af tarmkontrol. Patienten vedligeholder en colostomi uden hjælp, og der har ikke været episoder med lækage på sengelinned eller tøj. Patienten bruger ekstra tid på opgaver til opretholdelse af tarmkontrol. Der er en bekymring for patientens sikkerhed ved udførelse af opgaver i forbindelse med opretholdelse af tarmkontrol. 5 Patienten har haft et uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra colostomi. 4 Patienten har haft to uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra colostomi. 3 Patienten har haft tre uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra colostomi. 33

34 2 Patienten har haft fire uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra colostomi. 1 Patienten har haft fem uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra colostomi. Kommentar: Det funktionelle mål for tarmkontrol er at kunne åbne sphincteren, når der er behov for det og holde den lukket resten af tiden. Dette kan for nogle patienter indebære brug af hjælpemidler, medicin (præparater) eller assistance fra en hjælper. 34

35 BESLUTNINGSDIAGRAM: TARMKONTROL HYPPIGHED AF UHELD 35

36 FORFLYTNINGER - SENG, STOL, KØRESTOL Forflytninger - Seng, stol, kørestol omfatter alle aspekter af forflytninger fra en seng til en stol og tilbage, eller fra en seng til en kørestol og tilbage eller at rejse sig op i stående stilling, hvis gang er den sædvanlige måde at bevæge sig omkring på. Patienten udfører forflytningen sikkert. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Hvis patienten er gående: Patienten går hen til, sætter sig og rejser sig til stående stilling fra en almindelig stol. Patienten forflytter sig også fra seng til stol. Patienten udfører forflytningerne sikkert. Hvis patienten er kørestolsbruger: Patienten kører hen til seng eller stol, låser kørestol, slår fodstøtter op, fjerner om nødvendigt armlæn og forflytter sig over og tilbage igen ved høj eller lav forflytning (uden brug af glidebræt). Patienten udfører forflytningerne sikkert. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx glidebræt, lift, håndtag eller specielt sæde/stol/korset/stokke), forflytningen tager mere end rimelig tid, eller der må tages sikkerhedshensyn. I dette tilfælde betragtes en protese eller skinne som et hjælpemiddel, hvis den bruges ved forflytningen. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (at placere glidebræt, flytte fodstøtte eller lignende). 4 Minimal kontaktassistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 75% eller mere af forflytningen. Patienten har kun behov for facilitering eller let støtte for at gennemføre forflytningen. Patienten har behov for assistance til at løfte en ekstremitet ind og ud af sengen. 3 Moderat assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 50-74% af forflytningen. Patienten kommer hen til stolen eller sengen med kun let støtte, men har behov for assistance (fx til vægtoverføring, at læne sig frem) til enten at sætte sig ned eller rejse sig op. Patienten har behov for assistance til at løfte to ekstremiteter ind og ud af sengen. 2 Omfattende assistance: Et eller begge punkter er korrekte: Patienten udfører 25-49% af forflytningen. Patienten kommer hen til stolen eller sengen med kun let støtte, men har behov for mere støtte til at sætte sig ned og rejse sig op. 36

37 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af forflytningen. Patienten har behov for assistance af to hjælpere for at udføre forflytningen. Patienten har behov for mere end let støtte for at kommer hen til stolen eller sengen, sætte sig ned og rejse sig op. Forflytningen finder ikke sted. Kommentar: Ved forflytningen fra seng til stol begynder patienten i rygliggende stilling og ender i siddende stilling. Ved forflytningen fra stol til seng begynder patienten i siddende stilling og ender i rygliggende stilling. 37

38 BESLUTNINGSDIAGRAM: FORRFLYTNING - SENG, STOL, KØRESTOL 38

39 FORFLYTNINGER - TOILET Forflytninger - Toilet omfatter alle aspekter af forflytninger til og fra toilettet. Dette inkluderer at komme hen til, sætte sig på, og rejse sig fra toilettet. Patienten udfører forflytningen sikkert. Retningslinjer for vurderingen: Ved vurdering af denne forflytning vurderes patientens forflytning til og fra et standard toilet. Proteser og skinner betragtes som et hjælpemiddel, hvis de er nødvendige for at udføre forflytningen. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten forflytter sig til og fra et toilet uden assistance fra en hjælper, uden hjælpemiddel og indenfor rimelig tid. Patienten udfører forflytningen sikkert. Hvis patienten er gående: Patienten går hen til, sætter sig ned og rejser sig fra et standard toilet. Patienten udfører forflytningen sikkert. Hvis patienten er kørestolsbruger: Patienten kører hen til et toilet, låser kørestol, slår fodstøtter op, fjerner om nødvendigt armlæn. Patienten forflytter sig over på toilet og tilbage til kørestol ved høj eller lav forflytning (uden brug af glidebræt). Patienten udfører forflytningen sikkert. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten forflytter sig til og fra et toilet uden assistance af en hjælper, og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx glidebræt, håndtag eller specielt sæde) til forflytningen. Patienten bruger ekstra tid på forflytningen. Der må tages sikkerhedshensyn, når patienten forflytter sig. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten forflytter sig til og fra et toilet, men har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (fx at placere glidebrættet eller fjerne et armlæn). 4 Minimal kontaktassistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 75% eller mere af forflytningen. Patienten har kun behov for facilitering eller let støtte for at gennemføre forflytningen til og fra toilet. 3 Moderat assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 50-74% af forflytningen. 39

40 Patienten kommer hen til toilet eller toiletstol med kun let støtte, men har behov for mere støtte til at sætte sig ned eller rejse sig op. 2 Omfattende assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 25-49% af forflytningen. Patienten kommer hen til toilet eller toiletstol med kun let støtte, men har behov for mere støtte til at sætte sig ned og rejse sig op. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af forflytningen. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere til at udføre forflytningen. Patienten har behov for mere end let støtte for at komme hen til toilet eller toiletstol, fysisk assistance/støtte til at sætte sig og fysisk assistance/støtte til at rejse sig. Forflytningen finder ikke sted. 40

41 BESLTUNINGSDIAGRAM: FORFLYTNING - TOILET 41

42 FORFLYTNING - BADEKAR ELLER BRUSEKABINE Forflytning - Badekar, brusekabine omfatter at komme ned i/op af badekar eller ind i/ud af brusekabine. Patienten udfører forflytningen sikkert. Denne forflytning vurderes i forbindelse med, at patienten skal i bad, ikke en simuleret situation. Hvis patienten både forflytter sig til badekar og brusekabine, vurderes den hyppigste anvendte forflytning. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Hvis patienten er gående: Patienten går hen til badekar eller brusekabine og kommer ned i/op af badekar eller ind i/ud af brusekabine. Patienten udfører forflytningen sikkert. Hvis patienten er kørestolsbruger: Patienten kører hen til badekar eller brusekabine, låser kørestol, slår fodstøtter op, fjerner om nødvendigt armlæn. Patienten forflytter sig over i badekar eller brusekabine og tilbage til kørestol ved høj eller lav forflytning (uden glidebræt). Patienten udfører forflytningen sikkert. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx glidebræt, håndtag eller specielt sæde, inkl. protese eller skinner). Patienten bruger mere end rimelig tid for at fuldføre forflytningen, eller der må tages sikkerhedshensyn. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (fx at placere glidebræt, flytte fodstøtte eller lignende). 4 Minimal kontaktassistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 75% eller mere af forflytningen. Patienten har kun behov for facilitering eller let støtte for at gennemføre forflytningen. Patienten har behov for assistance til at løfte én ekstremitet ind og ud af badekar eller brusekabine. 3 Moderat assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 50-74% af forflytningen. Patienten kommer hen til badekar eller brusekabine med let støtte, men har behov for fysisk assistance/støtte til forflytningen (ned/op) ind eller ud af badekar eller brusekabinen. Patienten har behov for assistance til at løfte to ekstremiteter ind og ud af badekar eller brusekabinen. 2 Omfattende assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 25-49% af forflytningen. 42

43 Patienten kommer hen til badekar eller brusekabine med let støtte, men har behov for mere støtte til at komme ind og ud af badekaret eller brusekabinen. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af forflytningen. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere til forflytningen. Patienten har behov for mere end let støtte for at komme hen til badekar eller brusekabine, til forflytningen ind og forflytningen ud. Forflytningen finder ikke sted. 43

Vejledning. i brug af. Functional Independence Measure. Version 5.1. Af fysioterapeut Wendy Mogensen og forskningssekretær, cand.mag.

Vejledning. i brug af. Functional Independence Measure. Version 5.1. Af fysioterapeut Wendy Mogensen og forskningssekretær, cand.mag. Vejledning i brug af FIM Functional Independence Measure Version 5.1 Oversat til dansk fra UDSMR SM (Adult FIM) Version 5.1 Af fysioterapeut Wendy Mogensen og forskningssekretær, cand.mag. Lena Bjørn Regionshospitalet

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af borgernes funktionsniveau er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af borgernes funktionsniveau er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer

ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer Sidst redigeret 1310100 Grå felter: Kort tjekliste Hvide felter: Omfattende tjekliste Data Eks. Køn, alder, højde,

Læs mere

Ydelses- og plejepakkebeskrivelse

Ydelses- og plejepakkebeskrivelse Ydelses- og plejepakkebeskrivelse for Personlig pleje 2015 FORORD... 3 AKTIV HVERDAG... 3 PLEJEPAKKER... 3 PLEJEPAKKE - DAG 1... 4 PLEJEPAKKE - DAG 2... 5 PLEJEPAKKE - DAG 3... 6 PLEJEPAKKE - DAG 4...

Læs mere

Lov om social service 83

Lov om social service 83 7.0 Ydelsesbeskrivelser 7.1 Personlig pleje 7.1.1 Hjælp til personlig hygiejne indgår i Borgeren kan ikke eller delvist ikke varetage personlig hygiejne pga. en væsentlig funktionsnedsættelse. nedenstående

Læs mere

FUNCTIONAL RECOVERY SCORE = FRS

FUNCTIONAL RECOVERY SCORE = FRS FUNCTIONAL RECOVERY SCORE = FRS Navn: Alder: Køn: Patient Cpr nr: Tidspunkt: Før brud 5 dage efter opr. 4 mdr.efter opr. Hvor megen skal du have til følgende aktiviteter: BADL (44%) Badning Påklædning

Læs mere

Personlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83

Personlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Ydelsestype (1) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du

Læs mere

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Planlagt kejsersnit Patientinformation www.koldingsygehus.dk Det er nu blevet besluttet, at du skal føde ved kejsersnit. I det følgende beskrives det almindelige forløb

Læs mere

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau

Læs mere

Indsættelse af kunstigt knæled

Indsættelse af kunstigt knæled Vi tilbyder dig at få en knæledsprotese. Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig bevægelse af leddet. En forkert

Læs mere

Fjernelse af Livmoderen

Fjernelse af Livmoderen Fjernelse af Livmoderen Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Denne pjece skal suppleres med den mundtlige information, som du har modtaget

Læs mere

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Åreknuder Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er åreknuder Åreknuder er lokaliserede udvidelser på blodårer (vener) som bringer blodet

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

Personlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83

Personlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83 Personlig pleje Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse

Læs mere

FYS. efter operation i lænderyggen

FYS. efter operation i lænderyggen Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

MODIFICERET BARTHEL INDEX. Scoringsnøgle

MODIFICERET BARTHEL INDEX. Scoringsnøgle MODIFICERET BARTHEL INDEX Scoringsnøgle Personlig hygiejne. 1. Patienten er ikke i stand til at deltage aktivt i den personlige hygiejne og er afhængig af hjælp i alle henseender. 1 Patienten er fuldstændig

Læs mere

SPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af

SPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SPISEINFORMATION Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SIDDESTILLING Sidde på briks med terapeut eller packs bagved og højdeindstilleligt bord foran Sidde i kørestol, hvor den er kippet langt frem og fødderne

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Hoftealloplastik. Ergoterapiens råd om, hvordan du klarer din hverdag, når du har fået en kunstig hofte. Ergoterapiens tlf. nr.

Hoftealloplastik. Ergoterapiens råd om, hvordan du klarer din hverdag, når du har fået en kunstig hofte. Ergoterapiens tlf. nr. Hoftealloplastik Ergoterapiens råd om, hvordan du klarer din hverdag, når du har fået en kunstig hofte Ergoterapiens tlf. nr. 96 17 61 35 Gode råd I denne pjece finder du en samling af gode råd til dig,

Læs mere

1. Hjælpens lovgrundlag. 71 og 75 i lov om social service. 2. Behov, som hjælpen dækker. Personlig hjælp og pleje. 3. Formålet med hjælpen

1. Hjælpens lovgrundlag. 71 og 75 i lov om social service. 2. Behov, som hjælpen dækker. Personlig hjælp og pleje. 3. Formålet med hjælpen 1. Hjælpens lovgrundlag 71 og 75 i lov om social service 2. Behov, som hjælpen dækker Personlig hjælp og pleje 3. Formålet med hjælpen Med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov ydes hjælpen for

Læs mere

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion Hvad er en plejebolig? Plejeboliger er særligt indrettede boliger med sygeplejefaglig og plejefaglig døgnbemanding. Plejeboliger er indrettet,

Læs mere

VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter.

VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter. VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter. Udarbejdet af fysioterapeut Anne W Brown og Karen Eriksen, med støtte fra Sygekassernes Helsefond, Danske

Læs mere

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)

Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Sygdom og behandling Mave- og Tarmkirurgi behandler patienter med kirurgiske sygdomme i leveren, galdevejene og bugspytkirtlen. Med

Læs mere

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - Bankart / bankartoperation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Patientinformation. Ustabilt skulderled. - Bankart / bankartoperation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Patientinformation Ustabilt skulderled - Bankart / bankartoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om ustabilt skulderled

Læs mere

Åbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm)

Åbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm) Åbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er en fistel? En byld i området omkring

Læs mere

Fjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen

Fjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk

Læs mere

Spørgeskema om. IPA-DK: Impact on Participation and Autonomy questionnaire - Dansk version

Spørgeskema om. IPA-DK: Impact on Participation and Autonomy questionnaire - Dansk version Spørgeskema om dine muligheder for at leve livet, sådan som du vil IPA-DK: Impact on Participation and Autonomy questionnaire - Dansk version Oversættelsen er foretaget med tilladelse fra Mieke Cardol,

Læs mere

Anlæggelse af pacemaker

Anlæggelse af pacemaker Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have

Læs mere

4. Opfølgning Er der ændringer i arbejdsfunktionen og arbejdsbelastninger for medarbejderne skal I foretage en ny vurdering.

4. Opfølgning Er der ændringer i arbejdsfunktionen og arbejdsbelastninger for medarbejderne skal I foretage en ny vurdering. Vurdering af arbejdsfunktioner og belastninger ved liftning Redskabet er Arbejdsmiljø Københavns anbefaling til vurdering af belastninger ved liftning. Ud fra vurderingen bliver det synligt hvilke tiltag

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines

Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines Nedenstående skemaer er gennemgået og udvalgt på baggrund af en faglig gennemgang af eksisterende spørgeskemaer.

Læs mere

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter Til fødselsdagsselskabet, beach party, picnic, familiedagen eller på legepladsen til enhver tid. Fra 6 til 90 år. Indeholder

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Center

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Center Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Center Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og læse om, hvad du

Læs mere

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose) i lænden (Spinalstenose) Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M14. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. Velkommen til M14. Medicinsk Afdeling Patientinformation Velkommen til M14 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

60+ - EN STÆRK ALDER

60+ - EN STÆRK ALDER 60+ - EN STÆRK ALDER Af Nickie Winfield Almquist og Kåre Seidelin 60+ EN STÆRK ALDER Roning er en sport der kan dyrkes langt op i alderdommen. Det kræver blot, at du har lyst til at vedligeholde din krop.

Læs mere

Patientinformation. Bedøvelse

Patientinformation. Bedøvelse Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring af borgerens funktionsniveau...2

Indholdsfortegnelse. 1. Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring af borgerens funktionsniveau...2 0 Indholdsfortegnelse 1. Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring af borgerens funktionsniveau...2 2. Støttepunkter til måling af funktionsniveau... 3 1 Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring

Læs mere

Bugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Bugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Bugvævsbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er bugvægsbrok? Bugvægsbrok betyder, at bughinden og en del af tarmen trænger ud

Læs mere

BØRN PÅ EGNE BEN ERGONOMI I BØRNEHØJDE. Pas godt på dig selv, mens du støtter barnet til at mestre livet

BØRN PÅ EGNE BEN ERGONOMI I BØRNEHØJDE. Pas godt på dig selv, mens du støtter barnet til at mestre livet BØRN PÅ EGNE BEN ERGONOMI I BØRNEHØJDE Pas godt på dig selv, mens du støtter barnet til at mestre livet Pjece udarbejdet af Børnebyøster, Svendborg Kommune i samarbejde med COWI. /2012 Dagtilbud i Svendborg

Læs mere

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008 GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,

Læs mere

my baby carrier DANSK BRUGSANVISNING OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! > ADVARSELSHENVISNINGER

my baby carrier DANSK BRUGSANVISNING OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! > ADVARSELSHENVISNINGER Integreret hovedstøtte my baby carrier BRUGSANVISNING DANSK OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! Integreret rygforlængelse... > ADVARSELSHENVISNINGER ADVARSEL: Balancen kan påvirkes

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter

Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet din ene nyre

Læs mere

Kan ikke Kan. Sig: "Jeg skal bede dig om at lægge hænderne i skødet og sidde opret uden at støtte dig til ryglæn eller armlæn i 10 sekunder"

Kan ikke Kan. Sig: Jeg skal bede dig om at lægge hænderne i skødet og sidde opret uden at støtte dig til ryglæn eller armlæn i 10 sekunder ACCESS spørgeskema dag 7 funktionstest Sønderborg 1. DEMMI 2. OMC 3. REJSE-SÆTTE-SIG 4. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer: Samtykke til deltagelse i patienttest Borgeren ønsker at deltage Borgerens

Læs mere

Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Lyskenbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er lyskebrok Lyskebrok betyder at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem

Læs mere

Stabiliserende operation i nakken

Stabiliserende operation i nakken (Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne

Læs mere

Indsættelse af kunstigt knæled

Indsættelse af kunstigt knæled Du skal have indsat et kunstigt knæled, en såkaldt knæledsprotese. Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men årsagen kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,

Læs mere

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om

Læs mere

Blære- og bækkenbundstræning

Blære- og bækkenbundstræning BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,

Læs mere

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,

Læs mere

Neurologisk Afdeling 652

Neurologisk Afdeling 652 Velkommen til Neurologisk Afdeling 652 Patientinformation Velkommen til Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse Side 1 Om afdelingen Kontakt - Telefonnummer - Telefontid - Besøgstid Side 5 Telefon TV,

Læs mere

Opgave 3. På hospital, vejledning til skuespillerne

Opgave 3. På hospital, vejledning til skuespillerne Opgave 3. På hospital, vejledning til skuespillerne I er indlagt på Aalborg Universitetshospital på ortopædkirurgisk afdeling O2, som modtager patienter med forskellige former for knoglebrud. I er begge

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev

Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den

Læs mere

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet

Læs mere

Information til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken

Information til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Information til gravide Planlagt kejsersnit Elektivt sectio Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Planlagt kejsersnit Det er besluttet, at din fødsel skal foregå

Læs mere

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner

Læs mere

Operation for lyskebrok. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit/Klinik for Lyskebrok

Operation for lyskebrok. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit/Klinik for Lyskebrok Operation for lyskebrok Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit/Klinik for Lyskebrok Operation for lyskebrok Brok er en udposning af bughinden og en del af tarmen -

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Temadag for forflytningsorganisation 26.11.13 www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk Arbejdsskader forflytning 2012 Med fravær - 2007: 8-2008: 8-2009:15-2010:10-2011:

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Faglig rejseberetning - Færøerne

Faglig rejseberetning - Færøerne Faglig rejseberetning - Færøerne Individuelt forløb modul 13: 2 ugers studietur til Færøerne Malene Hjort Andersen Malene.hjort@gmail.com Karen Veel Jeppe karen_v_jeppe@hotmail.com Maria Liv Gustafsen

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

Bedøvelse - anæstesi - Central-operation, Kolding Sygehus

Bedøvelse - anæstesi - Central-operation, Kolding Sygehus Anæstesiafdelingen Bedøvelse - anæstesi - Central-operation, Kolding Sygehus Patientinformation www.koldingsygehus.dk Forberedelse til bedøvelse: Den operation eller undersøgelse du skal have foretaget

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny

Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny Faaborg-Midtfyn Kommune Personlig pleje Ydelseskatalog 2015 ny 1 Ydelseskataloget beskriver, hvad en borger kan modtage hjælp til jævnfør Faaborg Midtfyn Kommunes kvalitetsstandard. Ydelserne kombineres

Læs mere

Hverdagsaktiviteter. - fif til dig med knogleskørhed

Hverdagsaktiviteter. - fif til dig med knogleskørhed Hverdagsaktiviteter - fif til dig med knogleskørhed Restriktionerne ift. knogleskørhed bør overholdes se pjece udleveret. Nedenstående er gode råd til dig, der gerne vil leve et aktivt hverdagsliv. Aktivering

Læs mere

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Formål med operation Du har en skoliose, som er den medicinske betegnelse for en rygskævhed. Din skoliose har en sværhedsgrad, der

Læs mere

Hjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel

Hjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel Hjælpemidler / Servicelovens 112 Det overordnede formål med tildeling/bevilling af hjælpemidler er at medvirke til at borgeren får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt og i størst mulig

Læs mere

Ydelseskatalog for hjemmeplejen. Lov om Social Service 83

Ydelseskatalog for hjemmeplejen. Lov om Social Service 83 skatalog for hjemmeplejen Lov om Social Service 83 Indledning og formål skatalog er et arbejdsredskab for visitatorer i Jammerbugt Kommune. Kataloget synliggør det gældende serviceniveau. Det vil sige,

Læs mere

Faglige kompetencer: Bilag 5 Side 1 af 6

Faglige kompetencer: Bilag 5 Side 1 af 6 Bilag 5 Side 1 af 6 Arbejdsstillinger I forbindelse med støvsugning I forbindelse med gulvvask I forbindelse med personlig hygiejne Ved sengen På badeværelset I forbindelse med forflytning af borger Fra

Læs mere

Liko Originalsejl, mod. 10, 11

Liko Originalsejl, mod. 10, 11 Liko Originalsejl, mod. 10, 11 Brugsanvisning 7DK160165-01 Liko Originalsejl & Børnesejl Lav Brugsanvisningen gælder for Liko Originalsejl og Børnesejl Lav men i teksten anvender vi benævnelsen Liko Originalsejl.

Læs mere

Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1

Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1 Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Denne pjece henvender sig til dig, der har været indlagt på hjertemedicinsk afdeling M1, Regionshospitalet

Læs mere

Liko Hygiejnevest, mod. 50, 55

Liko Hygiejnevest, mod. 50, 55 Liko Hygiejnevest, mod. 50, 55 Brugsanvisning PR7DK160159-01 Mod. 50 Mod. 55 Liko Hygiejnevest Liko Hygiejnevest er et sikkert løftesejl, som kan løse problemer ved løft til og fra toilet. Hygiejnevesten

Læs mere

Studiespørgsmål for SSA-elever

Studiespørgsmål for SSA-elever Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?

Læs mere

Træning til patienter med nyt hofteled

Træning til patienter med nyt hofteled Træning til patienter med nyt hofteled Før operationen Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund

Læs mere

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang Tilsyn Anmeldt den. 6. marts 2013 Rehabiliteringscenteret Brændgårdsvej 20 B 7400 Herning Leder: Kirsten Svendsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for

Læs mere

Patientinformation. Frossen skulder. - Periartrosis humeroscapularis. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Patientinformation. Frossen skulder. - Periartrosis humeroscapularis. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Patientinformation Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om frossen skulder

Læs mere

Slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Slidgigt mellem kraveben og skulderblad Patientinformation Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Artrose i AC-leddet www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information

Læs mere

Patientinformation vedrørende kunstigt knæled

Patientinformation vedrørende kunstigt knæled Patientinformation vedrørende kunstigt knæled Velkommen til Kysthospitalet Med denne pjece byder vi dig velkommen til afdelingen. Vi vil samtidig give dig nogle grundlæggende informationer om at få et

Læs mere

Operation for stiv storetå

Operation for stiv storetå Patientinformation Operation for stiv storetå Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Artrodese af storetå Dagkirurgisk Operationsafsnit Ortopædkirurgisk Afdeling O Forberedelse til operation

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Velkommen. Næstved Sygehus

Velkommen. Næstved Sygehus Velkommen Næstved Sygehus Indhold Velkommen til Næstved Sygehus side 3 Til og fra sygehuset side 4 Praktiske informationer side 5 Når du skal behandles ambulant side 7 Oversigtskort over Næstved Sygehus

Læs mere

Høreforbedrende operation

Høreforbedrende operation Patientinformation Høreforbedrende operation - Otosclerose Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Information om høreforbedrende øre-operation Vi udleverer denne pjece for at du kan føle dig velorienteret

Læs mere