Årsberetning 2004 TRANEMOSEGÅRD

Transkript

1 Årsberetning 2004 TRANEMOSEGÅRD

2 Indholdsfortegnelse Årsberetning side 3 Kurser side 11 Personale side 12 Tranemosegårds Personaleklub side 12 Statistiske oplysninger om afdelingerne side 13 2

3 Årsberetning 2004 Igen i år har Tranemosegård haft et spændende og godt år. Der er stor aktivitet i afdelingerne, hvor der moderniseres og gennemføres mange individuelle boligmoderniseringer. Beklageligvis er renten på vores opsparede midler meget begrænset, men til gengæld er det billigt at lånefinansiere moderniserings- og forbedringsprojekter. Vi er fortsat pressede af det borgerlige Danmark, og nye regler og krav gør det ikke nemmere for den almene boligsektor. Fortsat pres på den almene sektor For den almene boligsektor er der flere afgørende tendenser, der har præget den tilbagelagte periode. Landspolitisk har vi haft et nyt folketingsvalg, der resulterede i en ny VK-regering med parlamentarisk støtte fra Dansk Folkeparti. Boligpolitisk betyder det et fortsat pres på den almene sektor, hvor der lægges vægt på det private boligmarked, og hvor boligpolitikken er reduceret til en biting under Socialministeriet samt et enkelt område under Integrationsministeriet. Det sidste med det erklærede formål, at der skal sættes ind mod ghettoriseringen af en række især almene boligkvarterer. Satsningen på at lade de såkaldt frie markedskræfter udfolde sig på boligområdet har fortsat udviklingen med den eksplosive vækst i priserne på alle former for boliger. Det har medført, at de almene boliger i store områder ikke længere kan konkurrere med den private bolig på boligudgiften. I visse dele af provinsen har det medført flere tomme almene boliger, mens det i hovedstaden og andre større byområder har resulteret i den modsatte tendens, nemlig mangel på lejeboliger. Staten tjener på støtten Afdeling 1 Der er flere faktorer, der er årsag til udviklingen. Den lave lånerente, der burde komme lejerne til gode, har virket modsat grundet vores finansieringssystem. Reelt tjener staten i dag på at give støtte til alment byggeri, fordi staten får mere i rente for tilskuddet, end den betaler for at låne 3

4 penge til nybyggeriet. Det betyder, at lejere i nybyggeriet kommer til at betale omkring 150 kr. mere i årlig leje pr. kvadratmeter end nødvendigt. At det ikke er småpenge, det drejer sig om, ses af den kendsgerning, at Tranemosegårds for tiden billigste byggeri har en årlig samlet kvadratmeterpris på mellem kr. 500,00 og kr. 600,00. Tranemosegårds organisationsbestyrelse har netop i foråret sagt høfligt nej tak til at medvirke til bygningen af 20 nye almene boliger ved Brøndby Strand. Det økonomiske overslag viste nemlig, at huslejen, allerede før den første skitsestreg var slået, ville ligge på 925,00 kr. pr. kvadratmeter. Omkring det dobbelte af, hvad der i dag er normal husleje i Tranemosegård. Med de udsigter ville bestyrelsen ikke starte en byggesag. Spekulationen florerer som aldrig før Afdeling 13 Reelt er det blevet sådan, at det i flere kommuner og byer er blevet umuligt for selv familier med to almindelige indtægter at finde en bolig, de kan betale. Dansen om guldkalven har udviklet sig, så selv kolonihaver og sommerhuse er kommet op i et uhyrligt prisleje. Det hele hjulpet godt på vej af adgangen til afdragsfrie lån og muligheden for forældres opkøb af små boliger til deres børn som ren spekulation i pensionsopsparing. I samme retning trækker ændringerne i loven om andelsboliger, der i dag reelt er blevet ejerlejligheder med store muligheder for at spekulere i låneoptagelse og salg. Resultatet er, at mindre andelsboligforeninger opløses og sælges til storspekulanter. De nuværende ejere og spekulanterne forgyldes, og de kommende generationer af unge familier kommer til at betale prisen. "Markedet" har således ikke skabt et mere tilgængeligt boligmarked. Tværtimod er det blevet endnu sværere for de socialt og økonomisk dårligt stillede, at få en bolig. Fortsat ghetto-poblemer Den megen snak om løsning af de ghettoprægede problemer i udsatte almene boligområder har ikke givet de ønskede resultater. Ghettoriseringen strammer forsat til. At der i en række områder herunder Brøndby er skabt tålelige og bedre forhold skyldes først og fremmest, at den almene boligbevægelse selv og stort set for egne midler har ydet en enorm indsats. Et arbejde som i bund og grund burde finansieres og løses af stat og kommune. Men staten har tværtimod begrænset sine økonomiske tilskud og lænset Landsbyggefonden for milliarder, der er indbetalt af de almene lejere. Heller ikke nye programerklæringer og forslag om nye love, der skal give kommunerne større anvisningsret til boligerne med mulighed for at sortere lejere efter indtægt og arbejdssituation vil medføre væsentlige ændringer her og nu. Der er kun en vej frem. Det er en massiv økonomisk fælles indsats fra hele Danmark, der følges op med socialpolitiske initiativer og tilbud om beskæftigelse og uddannelse. Kun få salgsplaner På et område har den almene sektor indtil dato haft succes i forhold til regeringens politik. Det er lykkedes at dæmme op for regeringens forsøg på at knuse den almene sektor ved at starte et storudsalg af vores boliger. Det endte som bekendt med en forkølet forsøgslov. Indtil nu har vi kun kendskab til fire steder, hvor det overvejes at bruge forsøgsloven. Det er en boligorganisation i Svendborg med 46 boliger i to afdelinger. Den anden er Plantagebyen i Hjørring, som består af en afdeling med 27 boliger. Den tredje er 11 boliger spredt i Vestsjælland. Endelig har beboerne i de tidligere Lægeforeningens Boliger i Farum, som nu er under AAB København, lavet en underskriftsindsamling for at komme ind under forsøgsloven. Men det kan naturligvis ikke udelukkes, at den økonomiske udvikling og den tiltagende spekulation i boliger vil bringe flere forsøg på salg frem i dagens lys. 4

5 Afdeling 12 Det nuværende beskedne antal skal ses i lyset af Danmarks næsten almene boliger. Moderniseringen af Landsforeningen Internt i boligbevægelsen er vi nået et skridt videre mod en modernisering af Boligselskabernes Landsforening (BL). Den diskutable nedlæggelse af kongressen til fordel for et politisk styrket, men meget mindre repræsentantskab er blevet en realitet. Desværre kan vi endnu ikke notere, at organisationen hermed har udviklet en mere dynamisk karakter med stærkere og bedre boligpolitiske debatter og øget beboerinvolvering. Men det ene af de to mål at BL skal være en organisation, der går på to ben, det brancheorientere og det beboerdemokratiske er godt på vej. Der er taget de første initiativer til at styrke branche-benet, så BL kan yde alle boligorganisationer en bedre faglig og teknisk service på ekspertniveau. Som et afgørende led hertil, er der nu taget initiativ til ansættelsen af en udviklingschef i BL. Hvad angår det beboerdemokratiske-ben er der også taget hul på debatten. BL har nedsat et udvalg, der arbejder med ændringer i strukturen, og det næste års tid vil vise, hvor udviklingen bærer hen. Her er der stadig to hovedlinjer: De, der lægger mest vægt på branche-siden og de, der som Tranemosegård vægter beboerdemokratiet højest. Tranemosegård stadig med ved bordet Tranemosegård er stadig med ved forhandlingsbordet om udviklingen af fremtidens BL. Men vi blev klemt i kampen om prioriteringen af de to ben. Vores markering af, at vi var utrygge ved afskaffelsen af kongressen og den stærke markering af brancheorganisationen med fare for begrænsning af beboerdemokratiet betød, at vi mistede næstformandsposten i BL på det første valgmøde i det nye repræsentantskab. Her trak vores repræsentant Allan Nielsen sig, da han ikke mente, at der var tilstrækkelig støtte til hans kandidatur i vores egen Kreds 9. I stedet valgtes den daværende kredsformand i Kreds 9 Vinie Hansen til ny landsnæstformand. Den manglende enighed i Kreds 9 betød, at kredsen ved den efterfølgende konstituering i 5

6 BL s bestyrelse mistede sin plads i forretningsudvalget. Den gik til Birthe Quasem fra FSB-bolig i Kreds 1, der sammen med repræsentanterne for de største forretningsførerorganisationer havde arbejdet for, at Vinie Hansen blev landsnæstformand. Tranemosegård og boligorganisationer i Brøndby støttede herefter Allan Nielsen ved det efterfølgende nyvalg af formand og næstformand i Kreds 9. Resultatet blev, at Allan Nielsen og den daværende næstformand for Kreds 9, Leif Pedersen fra Albertslund Boligselskab, tog et kampvalg, der i to runder endte med 89 stemmer til begge. En lodtrækning afgjorde herefter valget, hvorved Leif Petersen blev formand. Allan Nielsen vandt herefter næstformandsvalget med to tredjedele af stemmerne i kampvalg mod Kirsten Jørgensen fra AKB i Tåstrup. Med Allan Nielsens valg til næstformand, fik Tranemosegård og Brøndby atter sæde i BL s bestyrelse og er dermed fortsat med ved bordet i Landsforeningens bestyrelse. Tranemosegård er derudover også repræsenteret i BL s repræsentantskab ved vores organisationsformand Dorthe Larsen, der ligeledes er valgt i Kreds 9, og Else Wienholtz, Afdeling 3, er valgt som suppleant i kredsen. Atter valg i utide Afdeling 6 Som sidste nyt kan det oplyses, at formanden i Kreds 9 i april meddelte, at han trak sig fra formandsposten. Han begrunder sin fratræden med, at arbejdet i BL tager mere tid, end han havde regnet med, og at det ikke er foreneligt med øgede opgaver på hans civile job. Kreds 9 har herefter, ved et ekstraordinært valgmøde den 23. maj valgt Allan Nielsen til ny kredsformand. Det skete uden modkandidat. Som ny næstformand i kredsen valgtes Per A. Larsen fra Albertslund. Afdeling 3 6

7 Afgifter Alle afdelinger oplevede i året en voldsom udvikling i affaldsmængderne. Især på storskraldssiden er mængderne vokset betydeligt. Desværre kendes de nøjagtige mængder ikke, da der ikke endnu foretages en afregning efter vægt eller volumen af de enkelte storskraldsfraktioner. Det må forventes, at hvis affaldsmængderne fortsat vokser, vil afregningssystemet blive ændret fra en afgift pr. boligenhed til en vægtafregning. Umiddelbart vurderet ses en sådan ordning at være mere retfærdig for afdelingerne frem for den nuværende ordning, hvor alle skal betale det samme i storskraldsafgift. Brøndby Kommune og Teknisk Forvaltning har forståelse for ønsket om en mere nøjagtig afregning over for den enkelte boligafdeling, men har ikke kunnet give en melding på et tidspunkt for eventuel omlægning af afgifterne. Flere afdelinger er fortsat plaget af ulovlig aflæsning af affald. Kan disse ulovligheder ikke stoppes, taler det beklageligvis imod et mere retfærdigt afgiftssystem. De stigende affaldsmængder resulterede i, at afgifterne blev sat betydeligt op med virkning fra 1. januar Forsikringer I efteråret blev der varslet præmiestigninger på vores bygningsforsikringer på 16,5% (i 2004-priser) med virkning fra 1. januar Hertil kom et krav om indførelse af en selvrisiko på kr. af enhver skade. Sammen med Tranemosegårds forsikringsmæglere har vi set på mulighederne for at finde alternative samarbejdspartnere og gennemført forhandling med Tranemosegårds forsikringsselskab Købstæderne. Efter en periode med forhandlinger og beregninger blev det konstateret, at den billigst mulige bygningsforsikring kunne opnås ved at tage en selvrisiko på kr. af enhver skade. Dette betyder, at afdelingerne skal betale mindre i forsikringspræmie, men til gengæld betale kr. af enhver skade, der måtte opstå. Samlet set målt ud fra de senere års skadesfrekvens er denne løsning den billigste. Vi vil følge udviklingen nøje, så der løbende foreligger dokumentation for omkostningerne til de samlede udgifter på forsikringsområdet. P-pladser Afdeling 4 Helhedsplanen for afdeling 13, Silergården, der overordnet omfatter ombygning af lejligheder, miljø- og forbedringsarbejder samt renovering af nordfacaderne og senere muligvis også sydfacaderne mod Esplanaden, har været i gang over en længere årrække og vil fortsætte frem til Planerne omfattede endvidere udlægning af arealer til nye P-pladser, der var planlagt placeret på afdelingens nordarealer. P-pladserne er et sideløbende projekt, idet omkostningerne til P-pladser skal afholdes af afdelingen. I forbindelse med renoveringen af nordfacaderne i afdeling 13 (hvor der samtidig blev indrettet byggeplads og forberedt for renovering af brandveje m.v.) rejste nabo-grundejerforeningen en voldsom kritik af planerne om at anvende nordarealerne til P-plads. Det skete især med påstand om, at kørsel til og fra P-pladserne ville give betydelige gener i boligerne fra bilernes lygter. Parcelhusejernes klager resulterede i, at kommunen udarbejdede et forslag til lokalplan, der vil forbyde, at vi anlægger P-pladser mod nord. Lokalplanforslaget omfatter alle Brøndby Strand Parkerne, men det væsentlige for afdeling 13 er reelt, at de arealer, der egner sig bedst til parkering ikke må anvendes til dette formål. I lokalplanforslaget er der udlagt andre arealer til P-formål. Det gælder blandt andet dele af gårdarealerne og grønne arealer langs servicevejene. Anlæg af P-pladser her er forbundet med betydelige omkostninger i forhold til udnyttelsen af arealerne mod nord. Vi er derudover meget overrasket over, at netop disse arealer foreslås udlagt til P-pladser, idet gårdene igennem de senere år er blevet totalt renoverede for store beløb til gavn for gårdmiljøerne og i særdeleshed til gavn for beboerne. Lokalplanforslaget ødelægger miljøet i gårdene og 7

8 mellem gårde og rækkehuse. Det er både uforståeligt og uacceptabelt. Der skal indrettes flere P-pladser og det haster. Mange beboere oplever at få tildelt P-bøder for ulovlig parkering. Der er simpelthen ikke pladser nok, men en imødekommelse af afdelingens ønsker om anvendelse af nordarealerne er nødvendig, hvis der skal findes en økonomisk forsvarlig løsning af P-problemerne. Brøndby-nettet 22 boligafdelinger og næsten tilsluttede boliger var status ved årets udgang, dog er alle ikke opkoblet. Dette vil ske i løbet af Brøndbynettet er det største bolignet i Danmark og interessen for tilslutning til telefoni og internet er større i Brøndby-nettet end andre bolignet. Mere end 60% af beboerne er tilsluttet telefoni eller internet, og tilslutningsprocenten er fortsat stigende. Principielt er der ingen begrænsninger i mulighederne for tilslutning, men gennem hele året har en række beboere oplevet, at telefonien ikke har fungeret tilfredsstillende, og at den løbende fejlretning ikke har løst alle problemer. Hvis teknikerne ikke får løst problemerne vil flere og flere beboere framelde sig telefonien, og det vil være en meget dårlig reklame for Brøndby-nettet. Men utilfredsheden med telefonien er helt forståelig telefonen skal bare virke, når man har brug for den. Partnerskabet De 9 De 9 boligafdelinger i Brøndby Strand (Daruplund / Resenlund, Rheumpark, PAB afd. 8, BKB Afdeling samt Gurrelund / Bjerrelund og T13) har fortsat deres samarbejde og det med godt resultat. Vi har fundet vores ben i forhold til hinanden, og vores beboerrådgiver og tovholder, Anette Hestlund, gør en stor indsats for at samarbejdet kører og ender i resultater. I den forgangne periode har det vigtigste resultat været ansættelsen af en opsøgende gademedarbejder til en forebyggende indsats over for udsatte børn og unge i området. Ansættelsen er sket i samarbejde med Brøndby Kommune (50/50), og ved en netop afholdt evaluering var der enighed om, at den nye medarbejder har været en succes: Opgaven er umulig for én mand, men ikke desto mindre har han skabt en god kontakt til en række unge, som man hidtil ikke har haft særlig godt fat i, og har dermed givet kommunen input til nye tiltag. Om børn og unge kan også nævnes, at Børnenes Rejsebureau har haft et rigtig godt år. Der er nu så mange frivillige i foreningen, at der er kommet rigtig gang i arrangementerne: skitur, Legoland, Eksperimentarium, og allersenest den netop afviklede Bonbonland-tur, hvor vi fyldte seks busser med børn og voksne. Sidste sommer afholdt Røde Kors i samarbejde med Børnenes Rejsebureau en gøglerskole for områdets børn. Det blev en succes. Og det fortsatte med gøglerdage i løbet af efteråret, og derefter en vinter-cirkusskole, hvor en gruppe børn sammen med Cirkus Panik hver 14. dag har trænet cirkusnumre. Røde Kors har bidraget til hele forløbet, og vinterskolen gennemføres sammen med en gruppe forældre til cirkusbørnene. De 9 har fået kr. fra Socialministeriet til en aktiverende indsats over for ældre. Pengene er brugt dels i forbindelse med instruktøruddannelser til BS Seniormotion samt undervisning i Motion og Trivsel og kursus til bestyrelsen. BS Seniormotion blev startet som forening i efteråret 2004 og tilbyder stolemotion, gymnastik og stavgang, mens foreningen Motion og Trivsel driver et motionscenter i T13, primært for ældre. Samarbejdet i De 9 har selvfølgelig også handlet om boligdrift og forskellige andre forhold i vores afdelinger. Det skal nævnes, at De 9 har fået udarbejdet et sæt fælles regler for paraboler og antenner. Arbejdet er udført af Lejerbos og Tranemosegårds administrationer. På det seneste har T13 fået meget opmuntring fra De 9 i forbindelse med kommunens indgreb over for vores muligheder for at lave P-pladser i 8

9 Afdeling 13 afdelingen. Det har blandt andet resulteret i, at De 9 har afleveret en fælles indsigelse over for det såkaldte lokalplanforslag 307A. Brøndby Fjernvarme Der er fortsat ingen udsigt til enighed mellem Brøndby Fjernvarme og boligselskaberne. Skriverierne mellem fjernvarmen og boligselskaberne er en længere føljeton, hvor sidste afsnit lader vente på sig. Boligselskaberne forventede, at fjernvarmens bestyrelse havde de krævede vedtægtsændringer klar til generalforsamlingen i september. Dette var ikke tilfældet, og bestyrelsen meddelte, at det ikke var en sag for generalforsamlingen, og at kommunalbestyrelsen alene kunne diktere ændringer i vedtægterne. Efterfølgende er fjernvarmens bestyrelse meddelt, at det alene er krav fra energitilsynet, som kommunalbestyrelsen kan diktere hvilket vil sige bestyrelsessammensætningen. Vedtægtsændringer omfattende stemmebegrænsninger skal forelægges til godkendelse på en generalforsamling. Efter et fællesmøde afholdt i april 2005 er boligselskaberne enige om at afvente forslagene til vedtægtsændringer fra fjernvarmens bestyrelse. Og såfremt disse forslag ikke imødekommer boligselskabernes ønsker, vil selskaberne stille ændringsforslag. Der er fortsat enighed boligselskaberne imellem om at stå sammen i denne sag. Nybyggeri Tranemosegård på banen som bygherre for nybyggeri er et mangeårigt ønske, som der fortsat arbejdes med. Men vilkår og betingelser skal være i orden, før Tranemosegård bygger nyt. Brøndby Kommune kontaktede Tranemosegård omkring opførelse af 20 seniorboliger på et areal beliggende i den sydlige del af Strandesplanaden, hvor vejbanen skal fjernes. Tranemosegård takkede nej. Der var ikke afklarede forhold omkring jordkøb, betingelser for bortgravning af vejbanen, herunder resultater af jordprøver m.v. Alle disse usikkerheder var grundlaget for at takke nej. Hertil kommer usikkerhed omkring efterspørg- 9

10 Kvarterløft i afdeling 3 selen på de relativt dyre seniorboliger. I overslag er den månedlige ydelse for en tre-værelses bolig på 70 m 2 beregnet til kr. Og det er uden udgifter til vand, varme og antennebidrag på kr. i alt boligudgifter på kr ,00 pr. måned Med de aktuelle muligheder på lånemarkedet kan en ejerbolig være billigere at bo i og med 40 andels-/ejerbolig som nærmeste nabo, er der risiko for udlejningsvanskeligheder, og dermed tab for seniorboligafdelingen. Markisesagen En altan uden markise begrænser brugen af altanen. Det har været et entydigt ønske fra beboerne at få tilladelse til opsætning af markiser. Indtil udgangen af året var der opsat og bestilt altaner og flere er på vej. Brøndby Kommune har ikke ønsket at udarbejde et sæt generelle retningslinier, men har alene ønsket at behandle konkrete ansøgninger, hvor de enkelte afdelinger skulle søge individuelt. Det har naturligt skabt stor utilfredshed hos de enkelte afdelingsbestyrelser, og i Maglelund er kommunens beslutning anket til Naturklagenævnet. Afdelingen er af den opfattelse, at kommunen ikke har ret til at bestemme valg af markise herunder stille krav til farvevalg. Efterfølgende har Maglelund forhandlet sig frem til en foreløbig løsning, hvor der er valg mellem tre farver, to slags forkanter og fri bredde (dog centreret). Maglelund har samtidig fastholdt klagen, hvor der først kan forventes en afgørelse medio Afdeling 1 Tranevænget Der blev etableret 20 nye køkkener under ordningen, hvor den enkelte beboer individuelt kan få renoveret køkken mod en huslejestigning i 10 år. Der er projekteret og udbudt et altanprojekt, som vedrører den del af afdelingen, som har en lille altan i forvejen, og i 2005 påbegyndes montagen hos de beboere, som ønsker en ny og større altan. Afdelingens varmemesterkontor og faciliteter til ejendomsfunktionærerne er flyttet til ombyggede lokaler på Brøndbyvestervej 110A i de tidligere bestyrelseslokaler. Bestyrelsen fik til gengæld lokalerne i kælderen i Tranevænget

11 Afdeling 3, Maglelund Der blev etableret seks nye køkkener under ordningen, hvor den enkelte beboer individuelt kan få renoveret køkkenet mod en huslejestigning i 10 år. Der blev opsat 136 altaner under ordningen, hvor den enkelte beboer individuelt kan få opsat en altan mod en huslejestigning i 20 år. Der er desuden projekteret og udbudt et altanprojekt, som vedrører den del af afdelingen, som har en lille altan i forvejen, og i 2005 påbegyndes montagen hos de beboere, som ønsker en ny og større altan. Der blev arbejdet videre med kvarterløftsprojektet, hvor bl.a. en del af de udendørs arealer bliver renoveret og udført nye indgangspartier samt udskiftet kældervinduer. Kvarterløftsprojektet blev endeligt vedtaget og er planlagt udført i Afdeling 4 Tranehaven Der blev etableret fire nye køkkener under ordningen, hvor den enkelte beboer individuelt kan få renoveret køkkenet mod en huslejestigning i 10 år. Afdeling 6 Moserne Der blev etableret 35 nye køkkener under ordningen, hvor den enkelte beboer individuelt kan få renoveret køkkenet mod en huslejestigning i 10 år. Der blev opsat 467 altaner under ordningen, hvor den enkelte beboer individuelt kan få opsat en altan mod en huslejestigning i 20 år. Afdelingens varmemesterkontor og faciliteter til ejendomsfunktionærerne blev flyttet til ombyggede lokaler i Høgemosen 22, hvor Brøndby Kommune tidligere havde en børneinstitution. Afdeling 12 Gillesager/Lindeager Der blev etableret ni nye køkkener under ordningen, hvor den enkelte beboer individuelt kan få renoveret køkkenet mod en huslejestigning i 10 år. Renoveringen af elevatorerne i højhuset blev afsluttet i starten af året. Bredbånd og nyt antenneanlæg samt adgangskontrol og videoovervågning blev etableret. Afdeling 13 Silergården Helhedsplan 2 er fortsat igang. Renoveringen af nordfacaderne mod Mæglergårdsstien er i fuld gang. De resterende projekter som bl.a. omhandler ombygning af nogle lejligheder, ombygning af centerbygningerne og renovering af udearealerne er blevet detailprojekteret og udbudt. På baggrund af licitationsresultaterne er der udarbejdet skema B, som blev fremsendt til Brøndby Kommune og Landsbyggefonden. (I starten af 2004 har Brøndby Kommune godkendt skema B for de resterende projekter). Der blev etableret 125 nye køkkener under ordningen, hvor den enkelte beboer individuelt kan få renoveret køkkenet mod en huslejestigning i 10 år Afdeling 15 Gurrelund/Bjerrelund Der blev etableret fem nye køkkener under ordningen, hvor den enkelte beboer individuelt kan få renoveret køkkenet mod en huslejestigning i 10 år. Kvarterløftsprojektet, hvor den udvendige belysning i afdelingen ændres og eksisterende elmaster fjernes, blev gennemført. Kurser Hørby Færgekro på Tuse Næs ved Holbæk blev afløseren for kursusstedet Årbyhus, der i mange år havde været samlingssted for Tranemosegårds beboerkurser. Hørby Færgekro viste sig at være et godt valg og gav stor tilfredshed hos deltagerne, der fra mandag den 6. til fredag den 10. september var samlet omkring emnerne beboerdemokrati, nyt fra Tranemosegård, Andelslandsbyen Nyvang (bustur), Diabetesforeningen og petanqueturnering. I 2005 gennemføres beboerkurset fra mandag den 5. til 9. september. 11

12 Personale I afdelingerne er der følgende fratrædelser og ny tilgang: Afdeling 1: Fratrådt: Erik Klysner. Tilgang: Frederik Troels-Schmidt. Afdeling 3: Fratrådt: Dennis B. Øster. Tilgang: Hasan Kalkan. Afdeling 13: Fratrådt: Benny Bregendahl, Carsten Lønberg, Iann Reagan, Giv Andersen (barselsvikar), Mustafa Anli, Klaus Henningsen. Tilgang: Jacob Schou, Gitte Valsgaard, Jan Sørensen, Hans Lind, Jan Gynther, Allan Jeppesen. Tranemosegårds Personaleklub Personaleklubbens arrangementer er af socialog kulturel karakter, hvor Tranemosegårds ansatte har mulighed for at mødes og lære hinanden at kende. I øjeblikket tæller klubben 70 medlemmer. Der arrangeres bl.a. en sommerudflugt hvert år i maj eller juni med en deltagelse på over halvdelen af klubbens medlemmer. Derudover arrangeres koncertture, fisketure, teaterture, aftentur i Zoo og lign. Klubbens største trækplaster er den årlige bowlingtur, hvor der spilles om en vandrepokal. Administrationen: Fratrådt: Gitte Mårtensson, Jeanette Lindoff. Tilgang: Marina Hasseriis, Kate Larsen, Tommy Schmidt. Afdeling 13 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 30

31 31

32 32

33 Afdeling 1 Tranevænget, Brøndbyvestervej indtil 122 og Park Alle 1. Afholder regnskabsmøde og budgetmøde sammen. 2. Afdelingsbestyrelsen består af: 7 afdelingsbestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter, hvoraf 7 afdelingsbestyrelsesmedlemmer er valgt til repræsentantskabet. 1 afdelingsbestyrelsesmedlem er hovedbestyrelsesmedlem. 3. Hvad må udføres for B-ordningen: Alle arbejder, der udføres over B-Ordningen, skal synes, før udbetaling til lejer. 4. Afdelingens varmemester: Thomas Hjulmann, Brøndbyvestervej 110A, 2605 Brøndby tlf dagl. ml. kl /tlf. kl /pers. samt tillige mandag ml. kl Individuelle forbedringer i boligen: Mulighed for modernisering af køkken mod en merhusleje i 10 år. Afdelingen giver et tilskud på kr ,00 + vådrumssikring og vvs-arbejdet, hvis badekar ønskes fjernet og erstattet af bruseniche, dog højst 10 stk./år. Udførelse af vådrumssikring skal synes af varmemester. Mulighed for opsætning af altan mod en merhusleje i 20 år. Afdeling 3 Maglelund 1. Afholder regnskabsmøde og budgetmøde hver for sig. 2. Afdelingsbestyrelsen består af: 5 afdelingsbestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant, hvoraf 5 afdelingsbestyrelsesmedlemmer er valgt til repræsentantskabet. 1 afdelingsbestyrelsesmedlem er hovedbestyrelsesmedlem. 3. Hvad må udføres for B-ordningen: Alle arbejder, der udføres over B-Ordningen, skal synes, før udbetaling til lejer. 4. Afdelingens varmemester: Johnny Persson, Maglelund 20 st.tv, 2660 Brøndby Strand tlf dagl. ml. kl /tlf. kl /pers.. samt tillige onsdag ml. kl Individuelle forbedringer i boligen: Mulighed for modernisering af køkken mod en merhusleje i 10 år. Mulighed for modernisering af badeværelse mod en merhusleje i 10 år. Mulighed for opsætning af altan mod en merhusleje i 20 år. 33

34 Afdeling 4 Tranehaven 1. Afholder regnskabsmøde og budgetmøde sammen. 2. Afdelingsbestyrelsen består af: 6 afdelingsbestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant, hvoraf 5 er valgt til repræsentantskabet. Det er på et beboermøde besluttet, at lejerforeningens bestyrelse samtidig er afdelingsbestyrelse. 3. Hvad må udføres for B-ordningen: Alle arbejder, der udføres over B-Ordningen, skal synes, før udbetaling til lejer. 4. Afdelings varmemester: Benny Petersen, Tranehaven 19, 2605 Brøndby tlf dagl. ml samt tillige onsdag ml. kl /tlf. kl /personligt. 5. Individuelle forbedringer i boligen: Mulighed for opsætning af altan mod en merhusleje i 20 år. Mulighed for modernisering af køkken mod en merhusleje i 10 år. Afdelingen giver et tilskud på kr ,00, hvis badekar ønskes fjernet og erstattet af bruseniche. Afdeling 6 Moserne Brøndbyvestervej fra 130 Falkemosen Fuglemosen Glentemosen Høgemosen Rylemosen Ørnemosen 1. Afholder regnskabsmøde og budgetmøde hver for sig. 2. Afdelingsbestyrelsen består af: 7 afdelingsbestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter, hvoraf 7 afdelingsbestyrelsesmedlemmer er valgt til repræsentantskabet. 2 afdelingsbestyrelsesmedlemmer er hovedbestyrelsesmedlemmer. 3. Hvad må udføres for B-ordningen : Alle arbejder, der udføres over B-Ordningen, skal synes, før udbetaling til lejer. 4. Afdelingens varmemester: Erik Dan, Høgemosen 22 st., 2605 Brøndby tlf dagl. ml. kl samt tillige onsdag ml. kl Individuelle forbedringer i boligen: Mulighed for modernisering af køkken mod en merhusleje i 10 år. Afdelingen giver et tilskud på kr ,00, hvis badekar ønskes fjernet og erstattet af bruseniche. Mulighed for opsætning af altan mod en merhusleje i 20 år. 34

35 Afdeling 12 Gillesager Lindeager 1. Afholder regnskabsmøde og budgetmøde hver for sig. 2. Afdelingsbestyrelsen består af: 5 afdelingsbestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter, hvoraf 5 afdelingsbestyrelsesmedlemmer valgt til repræsentantskabet. Det er på et beboermøde besluttet, at lejerforeningens bestyrelse samtidig er afdelingsbestyrelse. 3. Hvad må udføres for B-ordningen: Alle arbejder, der udføres over B-Ordningen, skal synes, før udbetaling til lejer. 4. Afdelingens varmemester: Leon Meldengaard, Gillesager 272, 2605 Brøndby tlf dagl. ml /pers. kl /tlf. samt tillige onsdag ml. kl Individuelle forbedringer i boligen: Afdelingen afholder udgiften, hvis badekar ønskes fjernet og erstattet af bruseniche. Mulighed for modernisering af køkken mod en merhusleje i 10 år. Afdeling 13 Tranumparken ulige Kisumparken og Ulsøparken lige nr. 1. Afholder regnskabsmøde og budgetmøde hver for sig. 2. Afdelingsbestyrelsen består af: 9 afdelingsbestyrelsesmedlemmer samt 4 suppleanter, hvoraf 11 afdelingsbestyrelsesmedlemmer er valgt til repræsentantskabet. Det er på et beboermøde besluttet, at lejerforeningens bestyrelse samtidig er afdelingsbestyrelse. 3. Hvad må udføres for B-ordningen: Alle arbejder, der udføres over B-Ordningen, skal synes, før udbetaling til lejer. 4. Afdelingens varmemester: Erik Steen Pedersen, Ulsøparken 4C, 2660 Brøndby Strand. tlf dagl. ml. kl , onsdag tillige ml. kl Individuelle forbedringer i boligen: Afdelingen afholder udgiften, hvis badekar ønskes fjernet og erstattet af bruseniche. Mulighed for modernisering af køkken mod en merhusleje i 10 år. 35