Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops."

Transkript

1 FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor sandsynlighed udfordret jeres vaner og antagelser. Det har bidraget til, at I nu er klar til en idefase. Ideerne kan komme mange steder fra: De kan f.eks. udspringe af en flig af et citat fra en borger, en association til et fotografi, en vandrehistorie eller et konkret forslag fra en ekspert. Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. Del 1: En ideworkshop, hvor I ideudvikler ved at bruge en eller flere af følgende øvelser: Kreativ og systematisk brainstorm Negativ brainstorm Inspiration fra en anden verden Inspiration fra andres ideer Del 2: En prioriteringsworkshop, hvor I prioriterer ideerne fra workshoppen. Når I har gennemført de to faser, - har I valgt den eller de ideer, som bedst besvarer jeres innovationsspørgsmål og som I vil gå videre med at teste. SÅDAN FORBEREDER I IDEUDVIKLINGEN Før du sætter ideudviklingen i gang, har du brug for at afklare rammer og proces. Find inspiration ovenfor i Sådan får I succes med innovationsforløbet. Samlet tidsforbrug I kan afvikle de to dele af ideworkshoppen på samlet to timer eller bruge en halv eller en hel dag, afhængig af antallet af deltagere, og antallet af øvelser I vælger at bruge. Vælger I at dele workshoppen op, skal I afsætte ca. 35 minutter til prioritering på et senere tidspunkt. Roller En mødeleder og deltagere, inddrag også gerne nogle der ikke arbejder på jeres arbejdsplads. Det giver et nyt blik på innovationsspørgsmålet, jeres opdagelser og tematisering. Rekvisitter A3-papir og skriveredskaber til alle mødedeltagere. Opgaver for mødelederen før idéudviklingen Indkald deltagerne til workshoppen. Det er en god idé at invitere deltagere med til idéworkshoppen, som ikke arbejder på jeres arbejdsplads. Det giver et nyt blik på innovationsspørgsmålet, jeres opdagelser og tematisering. Beslut hvem der skal fremlægge resultaterne fra tematiseringen i fase 3 for workshoppens deltagere. Der er fire øvelser, deltagerne kan arbejde med:kreativ og systematisk brainstorm, negativ 1

2 brainstorm, inspiration fra en anden verden og/eller inspiration fra andres ideer. Du skal sætte dig ind i øvelserne og beslutte hvordan deltagerne skal bruge dem. Lad beslutningen afhænge af, hvor meget tid I har, og antallet af deltagere. Beslut hvordan I vil dokumentere resultatet af workshoppen: Et oplæg, billeder, referat? Afklar også forinden, hvem der skal prioritere ideerne og om deltagerne selv kan vælge den idé, I vil arbejde videre med eller om det skal vendes med fx en leder. 2

3 SÅDAN GENNEMFØRER I FASENS DEL 1: IDÉWORKSHOP Idéworkshoppen giver jer nye svar på innovationsspørgsmålet. Workshoppen har tre dele, der bringer deltagernes tanker ud af de vante baner og resulterer i et væld af ideer, I senere kan prioritere imellem. Spilleregler for idéudvikling: Al kritik er forbudt Alle ideer er velkomne Vildskud kan hjælpe geniale ideer på vej Forsøg gerne at bygge videre på andres ideer Resultatet af øvelsen kan både være en komplet løsning på problemet, en liste af ideer til løsninger eller ideer, der tilsammen sætter jer i stand til at lave en plan for, hvordan I finder en løsning Måske får man ideer, der løser helt andre problemer. Det kan betyde, at I skal lave jeres innovationsspørgsmål om. Det er en naturlig del af et innovationsforløb. 1. Præsentation af innovationsspørgsmålet (5 minutter) Mødelederen præsenterer innovationsspørgsmålet for deltagerne. 2. Deltagerne får ny viden (20-30 minutter) Fremlæggeren fortæller om de indsigter, arbejdspladsen har fået gennem tematiseringen i fase 3. Fremlæggeren kan både bruge billeder, ord, tegninger eller tage deltagerne med til et sted, for eksempel et lokale. 3. Mødelederen præsenterer spillereglerne for idéudvikling (5 minutter) Alle nye ideer kan kvæles med et det har vi prøvet, eller det kan vi ikke lige præcis her hos os, fordi. Reaktionerne dræber ikke alene en konkret idé, men også den kreative proces, fordi kritikken som regel får os til at lægge bånd på os selv og optræde mere konformt. Derfor er det vigtigt, at I bliver enige om spilleregler fra start, og at mødelederen håndhæver dem undervejs. 4. I laver øvelserne (30 minutter 2 timer) Mødelederen guider nu deltagerne gennem de øvelser, der er valgt. Er I flere end seks deltagere, deler I jer i grupper med 3-4 deltagere i hver. 3

4 ØVELSE: KREATIV OG SYSTEMATISK BRAINSTORM Den kreative og systematiske brainstorm er en enkel brainstorm-øvelse, der veksler mellem individuelle tankestrømme og dialog. Øvelsen giver plads til alle umiddelbare tanker, at man bruger indsigterne fra tematiseringen og opdagelserne, og at ideer kobles til hinanden. Det er en god opstartsøvelse og et godt valg, hvis man kun har tid til en enkelt øvelse. Tidsforbrug: 45 minutter Rekvisitter: Post-it blokke og kuglepenne SÅDAN UDFØRER I EN KREATIV OG SYSTEMATISK BRAINSTORM Øvelsen gennemføres i fire faser. 1. Stille brainstorm (5 minutter) Deltagerne starter med at skrive deres umiddelbare løsninger på innovationsspørgsmålet ned på post-its, hver for sig og i stilhed. En idé per seddel. Mødelederen understreger, at kvantitet er målet, og at deltagerne ikke skal tænke for meget. 2. Koblinger (15 minutter) Deltagerne går bordet rundt. Alle har to minutter til at fortælle om deres ideer. Læg alle ideerne ind på midten af bordet, mens I fortæller. Mødelederen understreger, at det kun er den, der fremlægger, som taler. Resten lytter, reflekterer og skriver nye ideer ned, de får undervejs. Nye ideer fremlægges til sidst. 3. Systematisering (15 minutter) Nu skal deltagerne sortere ideerne under forskellige temaer eller med beslægtede ideer. Det giver et godt overblik, hvis deltagerne står op under denne fase. 4. Opsamling og flere ideer (10 minutter) Deltagerne skal nu overveje, om ideerne løser problemet. Besvarer de innovationsspørgsmålet? Er der områder, I endnu ikke har fået (mange) ideer til? Eller hvor ideerne ikke er rigtige ideer, men stikord eller hensigtserklæringer, som vi skal have bedre møder eller arbejdsmiljø? Så kan I forsøge at oversætte dem til en konkret idé. En måde at komme fra hensigtserklæring til idé er at spørge sig selv, hvad for eksempel gode møder er. Svarene på dette er en idé. 4

5 Har I kun stikord, skal de først oversættes til et mål eller en hensigtserklæring, før I kan bruge hvad-spørgsmålet til at udfolde en konkret idé. I er stadig i færd med at idéudvikle, så hvis opsamlingen kaster nye ideer af sig, er de velkomne. 5

6 ØVELSE: NEGATIV BRAINSTORM Øvelsen er en variant af en almindelig brainstorm og går ud på at producere ideer, der modarbejder løsningen af jeres problem for til sidst at vende dem til positive ideer. Øvelsen bygger på den iagttagelse, at det kan være lettere at få negative ideer end positive. Politisk ukorrekthed kan give stor energi. Opmærksomhedspunkter Deltagerne kan komme til bare at vende positive ideer til den negative variant. Mødelederen skal insistere på, at deltagerne virkelig dyrker det negative for at komme ud i afkrogene af deltagernes fantasi. Nogle kan blive stødt ved tanken om at skulle fokusere på det negative. Det kan være vigtigt at understrege, at det alene er en metode til at få positive ideer. Tidsforbrug 40 minutter Rekvisitter Post-it blokke og kuglepenne SÅDAN UDFØRER I EN NEGATIV BRAINSTORM Øvelsen gennemføres i fire faser. 1. Negativ opgaveformulering (5-10 minutter) Deltagerne formulerer sammen en negativ version af deres innovationsspørgsmål. Eksempel: Positiv formulering: Hvordan bliver overgangen fra barndom til voksen tryg og glidende for unge med sociale udfordringer? Negativ formulering: Hvordan gør vi overgangen fra barndom til voksen til en utryg og usammenhængende affære for unge med sociale udfordringer? 2. Negative ideer (15 minutter) Deltagerne producerer ideer, som besvarer den negative problemformulering. Først arbejder deltagerne hver for sig i cirka fem minutter. De skal skrive ideerne ned på post-it sedler, en idé per seddel. Så tager deltagerne en runde, hvor de hver især præsenterer deres ideer samtidig med, at post-it-sedlerne lægges ind midt på bordet. 6

7 Byg gerne videre på hinandens ideer og føj nye ideer til mængden på midten af bordet. Husk: Deltagerne må ikke kritisere hinandens ideer. Eksempel på negativ ide: Vi undgår at fortælle den unge om overgangen og frabeder os deres input. 3. Positive ideer (10 minutter) De negative ideer skal nu bruges til at få positive ideer, som løser innovationsspørgsmålet. Deltagerne gennemgår de negative ideer en for en og oversætter dem til deres positive variant. Den positive idé skrives på en post-it seddel. Deltagerne må stadig ikke vurdere eller kritisere. Eksempel på negativ til positiv idé: Negativ ide: Vi undgår at fortælle den unge om overgangen og frabeder os deres input. Positiv ide: Vi skal fortælle den unge om overgangen og sikre, at de får indflydelse. 4. Opsamling (5-10 minutter) Deltagerne sorterer ideerne under forskellige temaer eller med beslægtede ideer. Gengangere smides ud. Har I ideer, som ikke er rigtige ideer, men alene stikord eller hensigter, som vi skal have mere kompetenceudvikling, skal I forsøge at oversætte dem til en konkret idé. En måde at komme fra hensigtserklæring til idé er at spørge sig selv, hvad for eksempel gode møder er. Svarene på dette er en idé. Har I kun stikord, skal de først oversættes til et mål eller en hensigtserklæring, før I kan bruge hvad-spørgsmålet til at udfolde en konkret idé. 7

8 ØVELSE: INSPIRATION FRA EN ANDEN VERDEN Øvelsen handler om at lade sig inspirere af brancher eller begivenheder, som er helt anderledes end ens egen, men alligevel har nogle lighedspunkter. Et plejecenter kan sammenligne måltiderne med en skovtur. Et jobcenter med en tur i lufthavnen. En skole med en tur i akvariet. Deltagerne beskriver den fremmede branche eller begivenhed og overvejer, om man kan bruge nogle af deres metoder eller tilgange til at løse innovationsspørgsmålet. Øvelsen er ikke en procesgennemgang, hvor I sammenligner to brancher eller arbejdspladser skridt for skridt. Det er en detaljeret beskrivelse af en fremmed branche, som leder til en åben brainstorm om, hvordan I kan løse jeres problem. Man udnytter, at den fremmede branche typisk har helt andre måder at løse opgaver på. Eksempel: Århus Kommune brugte skovturen som inspiration til ældres måltider. Hvad hvis den ældres måltid foregik som en skovtur? Erfaringer fra skovturen kunne være: Det er hyggeligt at spise sammen med andre, det er dejligt at spise under åben himmel, det er spændende at få mange små retter i stedet for en enkelt ret. Måske kunne de ældres måltider foregå på samme måde med mange små retter, sammen med andre og udenfor når vejret byder sig? Fordele Helt anderledes ideer gennem inspiration fra meget anderledes brancher eller begivenheder I normalt ikke forbinder med arbejdet. Opmærksomhedspunkter Det kan være svært at forklare deltagerne, hvordan beskrivelsen af en fremmed branche bliver til nye ideer. Som mødeleder kan du understrege, at det normalt kommer helt af sig selv, når øvelsen er i gang. Tidsforbrug 45 minutter Rekvisitter Post-it blokke, kuglepenne 8

9 SÅDAN FÅR I INSPIRATION FRA EN ANDEN VERDEN Øvelsen gennemføres i fire dele: 1. Vælg et emne, som kan inspirere (5-10 minutter) Vælg en branche, oplevelse eller begivenhed, som I vil bruge som inspiration til ideudviklingen på jeres eget område. Emnet skal have en vis kobling til den serviceydelse, I arbejder med, uden dog at være for tæt på. Der er ingen grænser for, hvad I kan lade jer inspirere af, bare der er visse ligheder for eksempel i funktion eller metode. Emnet behøver ikke være forretnings- eller arbejdsrelateret. For eksempel kunne en børnehave, der arbejder med skilsmisseramte børn bruge familien som inspiration. Omvendt er det for tæt på at vælge en anden børnehave. Andre eksempler: Campingplads, dyreskue, festival, shopping center, Rådhuspladsen. 2. Beskriv emnet i detaljer (15 minutter) Beskriv branchen, oplevelsen eller begivenheden i detaljer. Hvad sker der for eksempel på flyrejsen eller under besøget i Tivoli? Hvad er godt, hvad er dårligt? Hvordan er stemningen? Udpeg en deltager, der skriver alt, hvad der bliver sagt ned på post-it sedler. 3. Brainstorm på eget innovationsspørgsmål (15 minutter) Den branche eller begivenhed, I har set på, giver bestemte oplevelser og løser opgaver på bestemte måder. Drøft, om I kan hente inspiration fra deres arbejdsmetoder eller deres tilgang til deres kunder/brugere/borgere/gæster. Giver gennemgangen nye ideer til, hvordan I kan løse jeres udfordring? Som altid er kritik forbudt. Er det svært at komme i gang? Så kan I starte med fem minutters stille brainstorm, hvor I hver især skriver de ideer ned, I kommer i tanke om. 4. Opsamling (5-10 minutter) Deltagerne sorterer ideerne under forskellige temaer eller med beslægtede ideer. Gengangere smides ud. Har I ideer, som ikke er rigtige ideer, men alene stikord eller hensigtserklæringer, som vi skal have bedre møder, skal I forsøge at oversætte dem til en konkret idé. En måde at komme fra hensigtserklæring til idé er at spørge jer selv, hvad for eksempel gode møder er. Svarene på dette er en idé. Har I kun stikord, skal de først oversættes til et mål eller en hensigtserklæring, før I kan bruge hvad-spørgsmålet til at udfolde en konkret idé. 9

10 ØVELSE: INSPIRATION FRA ANDRES IDEER I denne øvelse ser I på andres innovative ideer og drøfter, hvordan I kan bruge dem til at skabe innovation på jeres eget område. Andres innovative ideer kan give jer mange associationer. Mødelederen udvælger på forhånd de ideer, som deltagerne skal se på. Der er forslag til ideer på Forhandlingsfællesskabet og KL s hjemmesider eller Eksempler på ideer og hvordan de inspirerer: Akvarier på plejecentre, fodbold-drenge i SFO en Skraldespande, der giver lyde, når man smider skrald i dem Mobil have som flytter rundt i storbyen. I vil få øje på og blive inspirerede af forskellige aspekter af ideerne. Én vil hæfte sig ved at en mobil have flytter sig, en anden vil se haven som dér, hvor borgerne er. Eller tænke, at udsmykning med inspiration fra naturen er smuk og giver ro. Eller at udsmykning er vigtig. Eller noget om CO2-udslip og drivhuseffekter. Fordele Øvelsen er meget nem og hurtig at gennemføre. Og den er fleksibel: Man vælger selv, hvor længe øvelsen skal tage. Opmærksomhedspunkter Hvis øvelsen står alene, kan ideudviklingen bliver for snæver, fordi deltagerne alene forholder sig til enkle, afgrænsede ideer. Tidsforbrug minutter alt efter antallet af eksempler. Et eksempel tager 15 minutter, så tre tager cirka 45 minutter. Rekvisitter Post-it blokke, kuglepenne, computer, internet SÅDAN FÅR I INSPIRATION FRA ANDRES IDEER Øvelsen har fire faser, som gentages for hvert eksempel: 1. Mødelederen viser et eksempel fra eller dk. (2 minutter) 2. Deltagerne brainstormer hver for sig på, hvordan de kan bruge eksemplet til at besvare innovationsspørgsmålet. Skriv ideerne ned på post-its en side per idé. (3 minutter) 3. Deltagerne deler deres ideer, bygger videre på andres ideer. Saml ideerne på midten af bordet. (5 minutter) 4. Deltagerne sorterer ideerne under forskellige temaer eller med beslægtede ideer. Smid gengangere ud. (5 minutter) 10

11 SÅDAN GENNEMFØRER I FASENS DEL 2: PRIORITERING AF IDEERNE I har i ideworkshoppen udviklet ideer. Nu skal I vælge de ideer, I gerne vil arbejde videre med. Det sker i en prioriteringsøvelse, der hjælper jer til at vurdere hver enkelt idé ud fra to kriterier, I vælger. Kriterierne kunne være, hvor let ideen er at gennemføre, og hvor stor værdi den vil skabe. I skal nu suspendere reglerne fra idéudviklingen, hvor kritik var forbudt. Prioritering handler netop om at vurdere værdien af de enkelte forslag. Prioriteringen gennemføres i fem trin. Mødelederen forklarer kort workshoppens forløb og introducerer den figur, deltagerne skal placere deres ideer i. 1. Beslut to kriterier (5 minutter) Eksempler på kriterier Hvor stor værdi har ideen for brugere/borgere, når den er gennemført? Hvor let er ideen at gennemføre? Hvor meget kan arbejdspladsen lære af at gennemføre ideen? Vil ideen kunne bruges af andre end os? Vil ideen gøre hverdagen lettere for borgere og medarbejdere? Vil ideen frigive ressourcer til andet arbejde? Deltagerne skal beslutte to kriterier, som ideerne skal vurderes ud fra. I skal blive enige, også selvom I har flere grupper. Når to kriterier er valgt, tegner deltagerne et koordinatsystem med to akser på en flip-over. En akse for hvert af de to kriterier som ideerne skal vurderes ud fra. Svarende til denne figur, men med de kriterier I har besluttet. Flipoveren hænges op. 11

12 2. Vurdér ideerne ud fra det første kriterium (10 minutter) Gruppen drøfter hver idé for sig og giver dem en værdi mellem 1 og 5, hvor 1 betyder, at ideen scorer lavt og 5 højt. Har ideen for eksempel potentielt set stor værdi for borgeren, får den 5, har den ingen eller meget lille værdi får den 1. Skriv tallet på en post-it. 3. Vurdér kriteriet ud fra det andet kriterium (10 minutter) Gentag vurderingen af ideerne men nu ud fra jeres andet kriterium. Det kunne være, hvor let ideen er at gennemføre. Er den let at gennemføre, får ideen 5. Er den svær, får den 1. Skriv tallet på en post-it-sedel. 4. Placér ideerne i figuren (5 minutter) Ideerne skal placeres i figuren på flip-overen ud fra de værdier, deltagerne har tildelt ideerne. I har et felt til ideer der scorer højt på begge kriterier, to felter hvor ideen scorer højt på et kriterie men lavt på et andet, og et felt hvor ideen scorer lavt på begge kriterier. 5. Udvælg ideer (5 minutter) Det er oplagt at vælge de ideer, der lander i feltet, hvor begge værdier er høje. Så ideen for eksempel både er let at gennemføre og kan skabe stor værdi for borgerne. I skal ikke regne med at kunne gennemføre mere end en idé. Er I en stor arbejdsplads, hvor flere grupper har ideudviklet, kan arbejdspladsen sandsynligvis arbejde med to eller tre ideer. Men tag ikke munden for fuld. Får I succes med en enkelt idé til en start, kan I give jer i kast med mange flere ideer i fremtiden. Går arbejdet med at teste og implementere ideen i stå, for eksempel fordi arbejdsbyrden er for stor, er det svært at finde energien til at sætte nye innovationsforløb i gang. Er I flere grupper, runder I workshoppen af med en fælles vurdering af de ideer, hver gruppe har prioriteret. Er stillingen uafgjort mellem flere ideer? Så kan I bruge mavefornemmelsen : Hvad har I mest lyst til at gå i gang med? Hvad tror I mest på? I kan også skyde et tredje kriterium ind og vurdere finalisterne ud fra det. 12

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

INSPIRATION TIL DIALOG - KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG

INSPIRATION TIL DIALOG - KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG - KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG Generelle henvendelse om Statens personale- og ledelsespolitik kan ske til: eller Personalestyrelsen Personale- og Ledelsespolitisk

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed

Læs mere

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen.

I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. FASE 5: TEST I denne fase videreudvikler og afprøver I jeres ideer fra idéfasen. I skal udvikle en model - en såkaldt prototype eller prøvehandling som viser, hvordan I mener, jeres idé ser ud, når den

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Strategi viaart - værktøj

Strategi viaart - værktøj FORRETNINGSVÆRKTØJER Strategi viaart - værktøj Forløb i 7 trin med øvelser udviklet af Charlotte Prang, playscapes denmark Introduktion Strategi - værktøj, Side 1 af 5 De 7 trin Afklaring Opfølgning Idéudvikling

Læs mere

LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN

LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN WORKSHOP PÅ FAGLIGE FORÅRSDAGE 12. MAJ 2015 0 PROGRAM: FØRSTE DEL Dagens program og præsentation 09.10-09.30 Introduktion til læringsscrum

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer 4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens

Læs mere

Mennesker er mønstertænkere! den menneskelige natur derfor er. Hvad ser du her?

Mennesker er mønstertænkere! den menneskelige natur derfor er. Hvad ser du her? Fra ide til koncept Mennesker er mønstertænkere! At være kreativ er at yde vold på den menneskelige natur derfor er det svært! Hvad ser du her? Idéudvikling d i 5 trin 1. Identifikation af innovationsfelter

Læs mere

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

Lærervejledningen til Pumpefabrikken Formål: At styrke elevernes evne til at foretage et kvalificeret karrierevalg og give dem indblik i industrivirksomhedernes muligheder. Materialet tager udgangspunkt i det timeløse fag Uddannelse og Job

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

DesignBørnehuset SanseSlottet

DesignBørnehuset SanseSlottet DesignBørnehuset SanseSlottet Vi vil gerne byde jer velkommen i Designbørnehuset SanseSlottet. SanseSlottet er en afdeling af Børnehusene i Vonsild. Vi håber, denne skrivelse kan give jer et lille indblik

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

DIALOGMØDEMETODER A-E

DIALOGMØDEMETODER A-E DIALOGMØDEMETODER A-E Forberedelse og afholdelse af dialogmøde Dialogmødets formål Efter læsningen af rapporterne drøftes, hvad I ønsker at opnå med dialogmødet. Først når formålet med dialogmødet er klart,

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre

Læs mere

INSPIRATIONSGUIDE Iscenesæt din virksomhed og produkter, når du deltager ved messer og events.

INSPIRATIONSGUIDE Iscenesæt din virksomhed og produkter, når du deltager ved messer og events. INSPIRATIONSGUIDE Iscenesæt din virksomhed og produkter, når du deltager ved messer og events. BEST PRACTICE GUIDE Af Østjyllands Spisekammer, i samarbejde med Food Festival. KÆRE LÆSER HVAD FÅR DU UD

Læs mere

Referat fra pædagogisk tilsyn

Referat fra pædagogisk tilsyn Referat fra pædagogisk tilsyn Dato for tilsynsbesøget: 10. februar 2016 Institutionens navn: Helsingør Børneasyl Ledernes navn: Susanne Jensen, Desuden var souchef, Susanne Beligiannis og repræsentant

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Nyhedsbrev til medarbejderne i Studieadministrationen

Nyhedsbrev til medarbejderne i Studieadministrationen Juni 2015 Nyhedsbrev til medarbejderne i Studieadministrationen Campusparat Som forberedelse til NBA er gruppen, der arbejder med at gøre os campusparate, blevet bedt om at udarbejde et forslag til et

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Årsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri.

Årsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri. Årsplan til samfundsfag sporfag 15/16 Demokratisk iværksætteri. Deltagelse i et: 9.kl Samfundsfag er en af tre linjer, som elever i 9.kl. kan vælge på Glamsdalens Idrætsefterskole. Tema: Frivillighed Tid

Læs mere

Idéudviklingsworkshop MOVEDIUM. Fra atletik til bevægelsesstadion... Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense

Idéudviklingsworkshop MOVEDIUM. Fra atletik til bevægelsesstadion... Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense MOVEDIUM Fra atletik til bevægelsesstadion... Idéudviklingsworkshop Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense Velkommen til Workshoppen Velkommen stikord: Tak; Lørdag, muliggøre

Læs mere

Med Jesus i båden -2

Med Jesus i båden -2 Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

LISE - Camp Fase 3b LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus.

LISE - Camp Fase 3b LISE. Læring Innovation Science Esbjerg. Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. LISE - Camp Fase 3b LISE Læring Innovation Science Esbjerg Drejebog til Campforløb hvor innovative og naturvidenskabelige arbejdsmetoder er i fokus. 1 Dag 4 Materialer: Post - It, LISE Øvelser og - Ark

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Hvad er læringsstile?

Hvad er læringsstile? Hvad er læringsstile? En kort indføring i Building Excellence efter Dunns og Dunns læringsstilsmodel Ole Lauridsen WWW.LEARNINGSTYLES.NET - her tages BE-profileringen. Indholdsfortegnelse: Vi lærer konstant

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

SÅDAN FÅR VI ALLE TIL AT FØLE SIG VELKOMNE I UNGDOMMENS RØDE KORS

SÅDAN FÅR VI ALLE TIL AT FØLE SIG VELKOMNE I UNGDOMMENS RØDE KORS SÅDAN FÅR VI ALLE TIL AT FØLE SIG VELKOMNE I UNGDOMMENS RØDE KORS Man skal have de nye frivillige integreret i gruppen. Få sat et glad ansigt på de andre frivillige, også for at de ved, hvem de skal arbejde

Læs mere

Solrød Cup 2015. Kampprogram & Regler

Solrød Cup 2015. Kampprogram & Regler Solrød Cup 2015 Kampprogram & Regler 1 Indhold Velkommen... 3 Praktiske oplysninger... 3 Spilleregler... 4 Præmier... 5 Kampprogram... 5 De 5 forældrebud... 6 De 5 trænerbud... 8 Sponsorer... 9 2 Velkommen

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen

BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Velkommen i Troldehøj... 4 Hverdagen i Troldehøj... 5 Kort om Troldehøj... 6 Åbningstid... 7 Indkøring af nye børn...

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

børnekulturkonsulenten

børnekulturkonsulenten Bakkegården inviterer børnekulturkonsulenten En varm middagsstund fredag den 31. maj ankommer jeg til Bakkegården. (billedet dog taget ved vintertid). Her finder jeg frem til Christel som står ved sin

Læs mere

Guide til Medarbejderudviklingssamtale

Guide til Medarbejderudviklingssamtale » Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Bevægdi neor d or dkl as s er pånyemåder AfS of i ewi e s e Hans e n Mål gr uppe: 1. 3. k l as s e Undervisningsforløb 1.-3. klasse Bevæg dine ord ordklasser på nye måder Undervisningsaktiviteter til arbejdet

Læs mere

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal

Læs mere

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Børn med særlige behov i SFO Globen. Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed.

MENING; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. KORT 1:9 - INTRODUKTION ; Kortlæg i fællesskab institutionens DNA og styrk jeres kollektive faglighed. SIGTE: - orkestrerer en proces, hvor personalegruppen kortlægger institutionens særlige, faglige DNA.

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Ungdomsfodbold 2.0. Vejledning til klubstrategiproces

Ungdomsfodbold 2.0. Vejledning til klubstrategiproces Ungdomsfodbold 2.0 Vejledning til klubstrategiproces Fase 1 Praktisk Info vedr. ledelse af projektet Ungdomsfodbold 2.0 Hvis projektet skal blive en succes kræver det, at I udpeger en projektleder/projektgruppe,

Læs mere

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver

Hej skal vi lege? Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Informationsfolder til dagplejer, vuggestuer og børnehaver Hej skal vi lege? Kontaktoplysninger Har din dagpleje, vuggestue eller børnehave lyst til at lege med, eller ønsker du at vide mere om bevægelsesugen

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV... UDVIKLINGSPLAN (LÆREPLANER) 2008 OG 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. LUKKEDAGE 2009...3 2. AKTIVITETSOVERSIGT 2009...3 3. LÆREPLANER...4 4. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD...6 5. BØRNEMILJØLOV...6 8. FOKUSPUNKTER

Læs mere

Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen

Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder

Læs mere

Dagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor

Dagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Dagplejen hjem for værdier Pædagogisk sektor Redaktion: Direktør Karsten Hillestrøm, ValueCreator Konsulent Malou Eskildsen, ValueCreator Forsidelayout:

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne.

HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne. På uddannelsen Kommunikation med stil læringsstile på arbejdspladsen arbejdede kursisterne konkret med, hvordan vi kan omsætte vores viden om læringsstile til praksis. Hvordan kan vi indrette vores mødelokaler,

Læs mere

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet EKSTRA ØVELSER Bevægelsesaktiviteter i salen Bilag 1 Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet Gå rundt i salen mellem hinanden i rask gang (musik). Stop musikken og spørg om deltagerne så hinanden hvad

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

FISH! Kvik Guide. 5. De videre trin: Vi dykker ned i FISH! KULTUR facilitatorens guide. TRIN 1: Indsigt i at introducere FISH! Din første præsentation

FISH! Kvik Guide. 5. De videre trin: Vi dykker ned i FISH! KULTUR facilitatorens guide. TRIN 1: Indsigt i at introducere FISH! Din første præsentation FISH! Kvik Guide Din første præsentation FISH! CULTURE Livsvigtige samtaler, som transformerer jeres virksomhed OVERBLIK Når du præsenterer FISH! filosofien, åbner du døren til noget potentielt kraftfuldt.

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder 2 3 1. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser bygningerne? 2. Er det bygninger, som du har lyst til at komme

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)

Udspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere