Forskningskortlægninger og synteser Viden, resultater og eksempler til inspiration for Skoletjenesten Temadag, Skoletjenesten, 22.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningskortlægninger og synteser Viden, resultater og eksempler til inspiration for Skoletjenesten Temadag, Skoletjenesten, 22."

Transkript

1 Forskningskortlægninger og synteser Viden, resultater og eksempler til inspiration for Skoletjenesten Temadag, Skoletjenesten, 22. oktober

2 INDHOLD 01 INTRODUKTION 02 KORT OM TILGANGEN 03 ALSIDIG UDVIKLING 04 VARIERET LÆRING 05 SPØRGSMÅL OG DIALOG

3 INTRODUKTION Kort om mig selv De seks forskningskortlægninger (2014) Opdrag for dagens oplæg: Generelt: Hvordan kan den indsamlede viden inspirere jer undervisere i eksterne læringsmiljøer? Begrebsanvendelse Konkrete eksempler De virkningsfulde mekanismer Løbende dialog og refleksion 3

4 MEN Jeg kommer ikke med en færdig opskrift I skal selv oversætte den viden, jeg fremlægger, til jeres egen praksis. RAMBOLL MANAGEMENT 4

5 INTRODUKTION - DE SEKS TEMAER 1. Trivsel & undervisningsmiljø 2. Pædagogisk ledelse 3. Læsning 4. Matematik 5. Varieret læring mv. 6. Alsidig udvikling 5

6 INTRODUKTION - FORMÅL (OPDRAGET FRA UNDERVISNINGSMINISTERIET) ANVENDELSE 1: At udvikle seks værktøjskasser om centrale emner på folkeskoleområdet ANVENDELSE 2: At danne grundlag for praksisrettede publikationer, som kan anvendes af skolens aktører ANVENDELSE 3: At understøtte læringskonsulentkorpsets arbejde med at rådgive kommuner og skoler 6

7 KORT OM FORSKNINGSKORTLÆGNING - HVAD ER EN SYSTEMATISK FORSKNINGSKORTLÆGNING? Forskningsprotokol med søgespørgsmål, begrebsmæssig, tidsmæssig og geografisk afgrænsning samt definitioner. Litteratursøgning i relevante forskningsdatabaser ud fra en række søgetermer (sparring fra reviewgruppe) Screening ud fra titel/abstract med afsæt i inklusions- og eksklusionskriterier fx tidsperiode, målgruppe, indsats, land, forskningsdesign (Alsidig udvikling fra studier til 75. Varieret læring fra studier til 52 afrapporterede) Vurdering (og genbeskrivelse) af henholdsvis 75 og 52 inkluderede studier (fuldtekstlæsning) tildeling af evidensvægt (høj, medium eller lav) Afrapportering af henholdsvis 62 og 42 studier i form af narrativ syntese (udforske og finde mønstre i den opnåede viden) 7

8 KORT OM FORSKNINGSKORTLÆGNING - HVAD KAN EN SYSTEMATISK FORSKNINGSKORTLÆGNING? Anerkendt metode internationalt Systematik og transparens afgørende Fokus på at indsamle eksempler med (1) en indsats, (2) effekt Studierne i kortlægningen taler for sig selv, og derfor skal den indsamlede viden anvendes til at inspirere og udvikle de enkelte læreres og pædagogers praksis eller eksterne undervisers praksis. 8

9 HVAD TÆNKER I? 2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 9

10 ALSIDIG UDVIKLING - DEFINITION AF ET OMDISKUTERET BEGREB Forståelse Definition Alsidig udvikling er noget der kommer til udtryk gennem elevernes: Kreativitet Initiativ Motivation Selvstændighed Nysgerrighed Engagement Ansvarlighed Vedholdenhed Selvbevidsthed Deltagelse Empati Følelser. Alsidig udvikling omfatter også elevernes sociale kompetencer: Kunne indgå i relationer Evne til at samarbejde Regulere egne følelser og adfærd Elevernes demokratiske dannelse Evne til aktivt at kunne indgå i demokratiske processer. 10

11 ALSIDIG UDVIKLING - STUDIERNES FOKUS 11

12 ALSIDIG UDVIKLING - HVAD TALER VI OM, NÅR VI TALER OM EFFEKT? 2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 12

13 TEMATISKE INDSATSER - HVILKE TEMAER HAR VI FUNDET ALSIDIG UDVIKLING 1. Skolebaserede indsatser 2. Elevernes dannelse - afgrænsede indsatser på skolen 3. Elevernes dannelse afgrænsede indsatser uden for skolen 4. Tidlige indsatser med fokus på udvikling af sociale kompetencer (skoleparathed) 5. Udvikling af sociale kompetencer på mellemtrinnet og i udskolingen (styrkelse af social og emotionel kompetencer og mindske problemadfærd) 6. Supplerende tilbud (tilbud målrettet børn med særlig behov)

14 SKOLEBASEREDE INDSATSER Indsatser med fokus på sociale og emotionelle kompetencer Fastlagte undervisningsforløb af længere varighed Forældreinddragelse Typiske temaer: Selvopfattelse Fysik og tanker (kreativitet og beslutningskompetencer) Opføre sig ansvarligt Komme godt ud af det med andre Være ærlig overfor sig selv og andre (integritet) Indsatser med fokus på klare forventninger fokus på adfærd 2013/08/13 Much anger in him, like RAMBOLL his MANAGEMENT father 15

15 ELEVERNES DANNELSE UNDERVISNINGSPROGRAMMER I ALSIDIG UDVIKLING PÅ SKOLEN Typiske temaer: Engagement, Aktivt medborgerskab Empati Samarbejde og tillid Kritisk tænkning og diskussion. Forløbene understøttes af: Konkrete opgaver Cases Fortællinger på skrift og film. Eleverne arbejder og reflekterer i fællesskab. 2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 16

16 ELEVERNES DANNELSE UNDERVISNING DER TILGODESER ALSIDIG UDVIKLING UDEN FOR SKOLEN Antagelse: Forløb uden for skolen fremmer elevernes alsidige udvikling gennem varieret undervisning, der giver mulighed for fordybelse og for at bringe andre kompetencer i spil. Konkrete aktiviteter Samarbejdsøvelser Stillingtagen og handling Forløb uden for skolen har størst effekt sammenholdt med forløb på skolen (engagement, motivation og dannelse) Men: Der skal være et fagligt fokus Grundig forberedelse (især ved korte forløb) Klar arbejdsdeling mellem klassens lærer og ekstern underviser. 2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 17

17 Hvad tænker I umiddelbart om resultatet af denne forskningskortlægning? Hvordan og på hvilken måde kan alsidig udvikling og sociale kompetencer generelt spille en rolle i jeres arbejde? Hvad fremmer og hæmmer undervisning og aktiviteter inden for dette felt i jeres praksis? Kan I komme med eksempler på, hvordan I kan inddrage en eller flere af de virkningsfulde mekanismer fra de tre eksempler?

18 KONKRETE EKSEMPLER PÅ INDSATSER - DANNELSE Beskrivelse af projekt Projektets indsats Studiet undersøger effekten af indsatsen LifeStories for Kids på klasses elevers sociale adfærd. Studiet indikerer, at der er små positive effekter på elevernes adfærd Virkningsfulde mekanismer At gøre komplekse sociale kompetencer, valg og dilemmaer håndgribelige og genkendelige for børn gennem fortællingen som medie. Først ser klassen en af ni fortællinger (om a) mod, b) god dømmekraft, c) integritet, d) venlighed, e) vedholdenhed, f) respekt, g) ansvarlighed, h) selvdisciplin og i) fællesskab) på video. Elever i klasse har også mulighed for at genopfriske hukommelsen ved hjælp af tilhørende bøger. Derefter deltager klassen i en fælles, lærerstyret diskussion af fortællingen. I sidste fase forstærkes elevernes forståelse af fortællingens indhold gennem klassebaserede aktiviteter og hjemmeopgaver. I undervisningsprogrammet målrettet de yngste elever kan læreren vælge mellem fem aktiviteter: a) Flipbøger, som udgangspunkt for gruppebaseret genfortælling og diskussion. b) Kreativ historiefortælling, hvor flere elever i fællesskab digter videre c) Rollespil, mhb. på at udforske betydningen og konsekvenserne af moralen d) Billedkunstaktiviteter, hvor eleverne på kreativ vis udforsker fortællingen e) Opgaveark, som forbinder fortællingens indhold til andre fagområder. I undervisningsprogrammet målrettet de ældre elever kan læreren ligeledes vælge mellem fem aktiviteter: a) Kortlægning af fortællingens indhold og elementer b) Kreativ historiefortælling c) Skriftsproglige øvelser med henblik på at analysere fortællingen, d) Mundtlige og skriftsproglige øvelser med henblik på at relatere fortællingen til elevernes personlige erfaring og oplevelser e) Opgaveark, som forbinder fortællingens indhold til andre fagområder. DeRosier, Melissa E. & Sterett H. Mercer (2007): Improving student social behavior: The effectiveness of a story telling-based character education program

19 KONKRETE EKSEMPLER PÅ INDSATSER - NATURSKOLE (ELEVERNES DANNELSE UDEN FOR SKOLEN) Beskrivelse af projekt Projektets indsats Studiet undersøger effekten af et naturundervisningsprogram på blandt andet elevers holdning til skolen samt elevernes dannelse og lederegenskaber. Studiet indikerer, at eleverne får forbedret deres dannelse og lederegenskaber. Virkningsfulde mekanismer Brug af multidisciplinær tilgang Fysiske udfordringer Kobling af aktiviteter med elevernes egne udfordringer Indsatsen består af et 5-dages naturundervisningsprogram, hvor elever på mellemtrinnet i en skoleuge bor i et naturområde. Programmet fokuserer på at fremme elevernes dannelse og lederegenskaber samt deres holdning til skolen og ansvar for miljøet. Hver dag undersøger eleverne miljø- og naturrelaterede problematikker via en multidisciplinær tilgang, hvor de identificerer, undersøger og overvejer udfordringer fra forskellige vinkler og drøfter forskellige handlemuligheder. Undervisningsprogrammet indeholder ligeledes fysiske udfordringer, som samtidig sigter mod at styrke elevernes selvtillid, teamwork og lederegenskaber. Endvidere indeholder programmet aftenaktiviteter, bestående af kortfilm og liveoptrædener, der adresserer relevante udfordringer i elevernes liv såkaldte fremtidsdræbere (future killers) fx at droppe ud af skolen eller at have et stofmisbrug. Undervisningsprogrammet kobler eksplicit aktiviteter med de udfordringer, som eleverne står over for derhjemme. Eksempelvis sammenlignes forståelsen af vådområder som naturens filtre mod forurening med rollemodeller som filtre for negativ indflydelse på elevernes liv. Lignende analogier drages mellem miljøfænomener som invasive arter og førnævnte fremtidsdræbere samt mellem biodiversitet og kulturel diversitet. Stern et al. (2011): Evaluating a Constructivist and Culturally Responsive Approach to Environmental Education for Diverse Audiences

20 KONKRETE EKSEMPLER PÅ INDSATSER -MADLEJR (ELEVERNES DANNELSE UDEN FOR SKOLEN) Beskrivelse af projekt Projektets indsats Studiet undersøger hvorvidt en madlejr (5 dage) kan bidrage til at styrke elevernes alsidige og personlige udvikling herunder handlekompetence. Studiet indikerer at madlejren kan bidrage til at styrke elevernes alsidige udvikling. Virkningsfulde mekanismer Møde sin grænse og overvinde den Følge en sammenhængende proces fra start til slut At være en del af et ligeværdigt fællesskab styrker samarbejdsevne og dannelse At få ansvar for praktiske ting Madlejren har to mål. For det første har den til formål at lære eleverne færdigheder i et køkken, For det andet har den til formål at indgyde eleverne mod til at prøve nye ting, skabe engagement og eftertænksomhed i en bredere sammenhæng. Antagelsen er, at nye rammer og nye læringsmetoder kan fremmende dette. Konkret anvender madlejren en skemaløs struktur, som giver mulighed for fordybelse i længerevarende og sammenhængende processer, og innovationsdidaktik, som i højere grad end traditionel undervisning aktiverer og engagerer eleverne. Madlejren er inddelt i tre faser og inkluderer undervisningsmateriale til før, under og efter lejrskoleopholdet: I første fase (førliv) er det hensigten, at læreren og eleverne skal forberede sig på opholdet på madlejren gennem forskellige opgaver (hvilke opgaver fremgår ikke). Anden fase er selve opholdet, som varer fem dage. Under opholdet står klassens lærer, madlejrens kokke og naturvejleder for aktiviteterne. Eleverne samler krydderurter, fileterer fisk, slagter høns, laver bål og tilbereder fælles måltider. Det er hensigten, at den skemafri ramme og innovationsdidaktikken motiverer eleverne til at deltage, smage ny mad, arbejde sammen på nye måder og til at være undersøgende og lære. I den afsluttende fase (efterliv) er det hensigten, at læreren og eleverne efter lejrskolen skal arbejde videre med påbegyndte opgaver og processer. Danmarks Evalueringsinstitut: Madlejr. Evaluering af et Pilotprojekt

21 ALSIDIG UDVIKLING - VIRKNINGSFULDE INDSATSER OPSUMMERENDE POINTER Indsatser, hvor eleverne undervises uden for skolens matrikel, giver muligheden for fælles fordybelse gennem oplevelser i utraditionelle rammer, og bidrager i særlig grad til at øge engagement og motivation hos eleverne Strukturerede undervisningsforløb (eksplicit/manualbaseret undervisning)har generelt positive effekter på elevernes sociale og emotionelle kompetencer, men mere blandede og begrænsede effekter på sociale og emotionelle vanskeligheder. De korte og intensive forløb stiller store krav til grundig forberedelse og opfølgning, hvis der skal skabes et optimalt og blivende udbytte for eleverne. Langt størstedelen af de virkningsfulde indsatser til at fremme elevernes alsidige udvikling er universelle. Det betyder, at der er tale om brede indsatser, der omfatter alle elever uanset sociale kompetencer og vanskeligheder, fagligt niveau, socioøkonomisk baggrund og lign. 22

22 VARIERET LÆRING - DEFINITION Forståelse Varieret læring: bredt begreb, der dækker over en vifte af tilgange, der har til formål at supplere den traditionelle fagdelte klasserumsundervisning gennem praktisk orienterede læringsaktiviteter. Intentionen er at binde teori og praksisanvendelse tættere sammen samt at aktivere elever på alternative måder og derigennem styrke deres læring. Det kan ske både i klasserumsunder-visningen og uden for denne kontekst. Definition Udeskole: undervisning, der regelmæssigt og over længere tid gennemføres uden for klasseværelset og skolens mure, fx i de nære omgivelser til skolen og i naturen. Kan ske periodevis eller i et helt skoleår. Bevægelse: aktiviteter, hvor eleverne er fysisk aktive. Det kan både dække over bevægelse, der finder sted i den fagopdelte idrætsundervisning, samt bevægelse som en integreret fysisk aktivitet i de øvrige fag samt skoledagen i øvrigt. 23

23 VARIERET LÆRING - STUDIERNES FOKUS OG EFFEKT 24

24 TEMATISKE INDSATSER INDENFOR VARIERET LÆRING - HVILKE TEMAER HAR VI FUNDET? VARIERET LÆRING 1.Anvendelsesorienteret undervisning 2.Teknologi i undervisningen 3.Udendørs undervisning 4.Fysisk aktivitet og læring 5.Udvidet skoledag (lektiehjælp)

25 ANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING Viden skal ind på mange måder (høre og gøre) Man lærer ting, ved at gøre dem Eksperimentere på egen hånd (forsøg og fejl) Konkrete materialer koblet til virkelighedsnære oplevelser. Men Det virker især, når de praktiske og konkrete læremidler anvendes systematisk, vedvarende og intensivt. 2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 27

26 TEKNOLOGI I UNDERVISNINGEN Computerspil, sangprogrammer eller robotteknologi Kan ikke stå alene virker bedst som supplement til øvrige metoder, forløb og redskaber. Understøtter differentiering Mulighed for umiddelbar feedback fra e-læringsmidler Tilføjer et legende element i undervisningen (styrker motivation, koncentration og glæde) Men Der skal være en klar sammenhæng til læringsmål et klart didaktisk sigte. Eleverne skal hjælpes til at koble deres egen læring til et givent undervisningsforløb. 2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 28

27 UDENDØRS UNDERVISNING Eleverne skaber egne praktiske erfaringer i virkelighedsnære/autentiske miljøer (ikke kun i det fri) Skaber et pusterum fra almindelig tavleundervisning Styrker de sociale kompetencer og klassens sammenhold fx ved teambuilding, gruppearbejde og elev-til-elev-læring Men Der skal være et klart fagligt fokus, og aktiviteterne skal kobles til den daglige undervisning i klasserummet men samtidig afspejle uderummets muligheder. Undervisningen/aktiviteterne skal være elevaktiverende og interagerende. 2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 29

28 FYSISK AKTIVITET OG LÆRING SKOLEN I BEVÆGELSE Øget fysisk aktivitet har en effekt! (ikke mindst for drengene) Aerobics, sansemotorisk træning og specificerede idrætsprogrammer. Længerevarende kontinuerlige forløb eller små korte sekvenser. Skaber variation i skoledagen. Men Der er størst effekt, når der er tale om mindre grupper af elever (maks 10 personer) 2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 30

29 UDVIDET SKOLEDAG - LEKTIEHJÆLP Flerstrengede indsatser lektiehjælpsdelen kombineres med kunst, musik og andre kulturelle oplevelser. Eleverne får som supplement til den traditionelle lektiehjælp nogle positive og bevidsthedsudvidende oplevelser Men: Aktiviteterne foregår efter den ordinere skoletid 2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 31

30 KONKRETE EKSEMPLER PÅ INDSATSER - UNDERSØGELSESORIENTERET UNDERVISNINGSMODEL Beskrivelse af projekt Projektets indsats Studiet undersøger effekten af en undersøgelsesorienteret undervisningsmodel koblet med anvendelsen af et interaktivt TV på elevers faglige læring i naturfag og motivation for skolearbejdet. Studiet indikerer, at den undersøgelsesorienterede undervisningstilgang har en positiv effekt på elevers faglige læring og deres motivation for skolearbejdet. Virkningsfulde mekanismer Bygge oven på elevers forhåndsviden om emnet Aktivere elevers ressourcer til selv at undersøge Feedback og evaluering Lærerens undervisning i naturfag tager afsæt i en undervisningsmodel, som er bygget op om følgende fem faser: Engagement her er der fokus på at engagere eleverne via aktivering af deres forhåndsviden på et givent område. En teknik til at aktivere elevernes viden er eksempelvis at stille spørgsmål. Eks: Læreren spørger eleverne, hvad de ved om flyvemaskiner og fænomenet flyvning. Undersøgelse her skal eleverne gennemføre forskellige praksisorienterede opgaver, hvorved de får mulighed for på egen hånd at undersøge fænomener. Læreren indtager en rolle som vejleder frem for underviser med henblik på at aktivere elevernes ressourcer til selv at undersøge at givent fænomen. Eks: Eleverne bliver bedt om at bygge en flyvemaskine. Forklaring indledningsvis giver læreren eleverne mulighed for at komme med en forklaring på det observerede/undersøgte fænomen. Derefter giver læreren den formelle videnskabelige forklaring på pågældende fænomen. Herved får eleverne mulighed for at opklare eventuelle misforståelser. Eks: Eleverne skal fortælle om deres refleksioner i forbindelse med bygningen af flyvemaskinen. Uddybning her får eleverne mulighed for at få uddybet pågældende fænomen, som lige er blevet forklaret til dem af læreren. Der lægges op til gruppediskussioner og feedback fra både lærer og elever. Eks: Læreren uddyber elevernes tanker og relaterer den praktiske bygning af flyvemaskiner til Newtons anden lov. Evaluering her får eleverne mulighed for at evaluere sig selv i forhold til, hvorvidt de behersker den nye tilegnede viden. Her giver læren igen eleverne feedback. Cherry, Gamaliel R. (2011): Analysis of Attitude and Achievement Using the 5E Instructional Model in an Interactive Television Environment

31 KONKRETE EKSEMPLER PÅ INDSATSER - HJERNEGYMNASTIK Beskrivelse af projekt Projektets indsats Studiet undersøger effekten af regelmæssig anvendelse af Brain Gym i undervisningen på elevers færdigheder i matematik og læsning Studiet indikerer, at øvelserne har en positiv effekt på færdigheder hos elever, der er i risikogruppen for ikke at kunne leve op til de faglige krav. Virkningsfulde mekanismer Uddanne en gruppe af elever til undervisere Gøre øvelser til en del af den daglige undervisning Inden indsatsen implementeres, undervises en gruppe elever fra hver indsatsklasse i øvelserne af en Brain Gym-konsulent. Eleverne bliver efterfølgende ansvarlige for at vise deres klassekammerater øvelserne og bliver samtidig tovholdere på de daglige sessioner med øvelserne i indsatsklasserne. I løbet af indsatsperioden anvender eleverne et bredt udsnit af de 26 forskellige Brain Gym-øvelser. Det drejer sig eksempelvis om: Øvelsen Cross Crawl, der stimulerer koordinationen mellem højre og venstre hjernehalvdel og blandt andet sigter mod at forbedre elevernes evner til at stave, lytte, læse og skrive. Eleverne placerer skiftevis højre albue på venstre knæ hhv. venstre albue på højre knæ og gentager øvelsen i to til tre minutter. Øvelsen kan både gennemføres stående og siddende. Øvelsen Lazy 8s, der stimulerer elevernes visuelle mobilitet og sigter mod at forbedre elevernes læsefærdigheder. Eleverne tegner ottetal i luften og starter ved midten af ottetallet. Eleverne tegner først ottetallet mod urets retning og derefter med urets retning. Eleverne gentager øvelsen tre gange med hver arm og tre gange med begge arme. Øvelsen The Elephant, der aktiverer elevernes koncentrationsevne. Eleverne placerer deres venstre øre mod venstre skulder, slapper af i knæene og strækker venstre arm foran sig. Med venstre arm tegner eleverne et uendelighedstegn( ) i luften foran sig mellem tre og fem gange. Herefter gentages øvelsen med højre side af kroppen. Øvelserne kan integreres i løbet af skoledagen, eksempelvis 10 minutter om morgenen og 10 minutter om eftermiddagen. Desuden dekoreres klasseværelserne med plancher, der illustrerer og forklarer de forskellige Brain Gym-øvelser. Nussbaum, Sherri S. (2010): The Effects of "Brain Gym" as a General Education Intervention: Improving Academic Performance and Behaviors

32 KONKRETE EKSEMPLER PÅ INDSATSER - UDENDØRS UNDERVISNING Beskrivelse af projekt Projektets indsats Studiet undersøger effekten af udendørs undervisning på elevers matematiske færdigheder samt motivation for og tiltro til egne evner i matematik. Studiet indikerer, at der er større progression i de matematiske færdigheder hos de elever, der har deltaget i undervisningen, end dem, der ikke har deltaget. Der kan ikke påvises nogen effekt på elevernes motivation for og tiltro til deres matematiske færdigheder. Virkningsfulde mekanismer Deltagelses- og samarbejdsorienteret undervisning Brug af naturens redskaber til at synliggøre matematiske problemstillinger Udendørs undervisning anvendes i denne indsats med afsæt i en idé om, at udendørs omgivelser fremmer refleksiv og erfaringsbaseret læring, der opfordrer til samarbejde blandt eleverne og samtidig tilbyder en mere motiverende og kreativ tilgang til uddannelse. Eleverne modtager undervisning i matematik én lektion ugentligt over et skoleår. Udendørs undervisningen i denne indsats er kendetegnet ved følgende: Udendørs undervisningen er typisk organiseret således, at eleverne i grupper løser matematiske problemstillinger. Der er fokus på kommunikation og samarbejde blandt eleverne, i og med at eleverne må forhandle og diskutere med hinanden, når opgaverne skal løses. Der anvendes primært opgaver fra matematikbøgerne i en form, der er tilpasset udendørs undervisning. Der anvendes ikke bøger i udendørs undervisningen. Opgaverne fra matematikbøgerne anvendes typisk som en del af en leg, som samtidig er en gruppeaktivitet, hvor flere elevgrupper konkurrerer om at løse opgaverne hurtigst. Der anvendes, i enkelte tilfælde, objekter fra omgivelserne (grene, træer, sten) som et led i opgaveløsningen Aktiviteterne udføres med henblik på at fremme læring, der er aktiv, praktisk orienteret samt deltagende. Fägerstam et al. (2012): Learning arithmetic outdoors in junior high school influence on perfomance and self-regulating skills

33 Hvad tænker I umiddelbart om resultatet af denne forskningskortlægning? Hvordan og på hvilken måde spiller varieret læring, bevægelse og udeskole en rolle i jeres arbejde? Hvad fremmer og hæmmer undervisning og aktiviteter inden for dette felt i jeres praksis? Kan I komme med eksempler på, hvordan I kan inddrage en eller flere af de virkningsfulde mekanismer fra de tre eksempler? Hvordan kan I bruge forskningsresultaterne til at få en endnu større/tydeligere rolle i folkeskolen?

34 VARIERET LÆRING - VIRKNINGSFULDE INDSATSER PÅ TVÆRS OPSUMMERENDE POINTER Anvendelsesorienteret undervisning Undersøgende og eksperimenterende undervisning Teknologi under de rette omstændigheder Fysisk aktivitet Udendørs undervisning 36

35 DEN NYESTE FORSKNING OM SKOLEN - ET TVÆRGÅENDE PERSPEKTIV PÅ RESULTATERNE

36 SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER

37 LINK TIL ALLE SEKS RAPPORTER /08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 39

38 UDBYTTE AF I DAG: Yes! Det er jeg glad for skete i dag! A-ha! En god pointe jeg kan tage med mig er Hmm Et vigtigt spørgsmål eller dilemma er stadig Hjem og gøre! Hvad vil jeg selv gøre anderledes allerede fra i morgen? 40

2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1

2013/08/13 RAMBOLL MANAGEMENT 1 Der foreligger faktisk en masse forskningsbaseret viden om, hvordan personer med pædagoguddannelse kan bidrage til at berige skoledagen Og den er gratis tilgængelig og udarbejdet af Rambøll og Dansk Clearinghuse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er:

Anmodning til Aalborg Kommune. Leverandørens navn er: Børnenes Akademi. Strubjerg 163. 9400 Nørresundby. Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Anmodning til Aalborg Kommune Leverandørens navn er: Børnenes Akademi Strubjerg 163. 9400 Nørresundby Kontaktpersoner i overgangsbestyrelsen er: Jane Dons Lindholmsvej 99. 9400 Nørresundby Therkildsen9000@hotmail.com

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP FORSKNINGSBASERET VIDEN OM VARIERET LÆRING, UDESKOLE, BEVÆGELSE OG LEKTIEHJÆLP DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Varieret undervisning, der virker... side 3 2. Andendelsesorienteret

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Fagene i Haver til Maver

Fagene i Haver til Maver Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur. Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder

Læs mere

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Understøttende undervisning 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Indhold SIDE 3 FORORD Understøttende undervisning på dagsordenen SIDE 4 KORT FORTALT De vigtigste diskussioner

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Effektmål for projekt Færre stressede

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum:

Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Artikel vedr. Ipad og computer som pædagogisk redskab til arbejdet med ressourcebørn. Artiklen er publiceret i: Pædagogisk tidsskrift 0-14 nr. 3/2012 Dansk Pædagogisk Forum: Oliver spiller et af sine ynglings

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Virksomhedsplan for 2014

Virksomhedsplan for 2014 Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2016 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune Vi i naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Mathematical literacy... side 3 2. Systematiske tilgange til matematisk problembehandling... side 5 3. Bevidsthed om egen

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Tilsynserklæring for Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Skoleåret 2014-15 Tilsynserklæring vedrørende det forældrevalgte, eksterne tilsyn.

Tilsynserklæring for Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Skoleåret 2014-15 Tilsynserklæring vedrørende det forældrevalgte, eksterne tilsyn. Tilsynserklæring for Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Skoleåret 2014-15 Tilsynserklæring vedrørende det forældrevalgte, eksterne tilsyn. Tilsynet er foretaget på: Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Strandvejen

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet

Afrapportering af læreplan 2010 Børnehaven Smørhullet Afrapportering af læreplan 2010 Evaluering af nuværende læreplan Værdier og pædagogiske principper Læringsforståelse Pædagogiske læringsmål - pædagogiske metoder og børn med særlige behov Pædagogiske aktiviteter

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET

DANS, BEVÆGELSE OG KOREOGRAFI PÅ MELLEMTRINET DE 7 K ER: Læringsdimensioner i, OG PÅ MELLEMTRINET En uge sammen med en professionel danser fra teatret Aaben Dans, hvor fokus er på at skabe og medskabe og finde glæde i den man er. Danseforløbet trækker

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Målgruppen for materialet 4 Hjælp til materialet 4 Grundlæggende læringsprincipper for President for a Day 5 Sådan kommer

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde. Indledning: I forbindelse med Espebo Børnecenters ansøgning om at blive privatiseret under De Frie Børnehaver og Fritidshjem, ønsker vi at benytte lejligheden til at orientere om de forhold, som vi finder

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen

Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere