Den tyske sætningsanalyse

Transkript

1 Den tyske sætningsanalyse KASUS SYMBOL SPØRG MED... LATINSK (DANSK) BETEGNELSE O Jeg...? (at...) Verballed (Udsagnsled) Nominativ X Hvem eller hvad + O? Subjekt (Grundled) Akkusativ (Nominativ) Δ Hvad + O + X? (Hvis O = sein,, bleiben, heiβen, bruges i stedet for Δ Objekt (Genstandsled) Genitiv G Genitiv (Ejefald) subjektsprædikat (Omsagnsled til grundled) Dativ Til hvem + O + X + Δ? Dativobjekt (Hensynsled) Akkusativ/dativ ~Δ~ / ~ ~ Lær remserne Præpositionsled (Forholdsordsled) Eks.: Manden giver konen en blomst X O Δ Eks.: Havens blomster er smukke G X O = Der Mann gibt der Frau eine Blume = Die Blumen des Gartens sind schön Personlige pronominer personlige stedord Singularis (Ental) Pluralis (Flertal) 1. person ich (jeg) 2. person du (du) 3. person er, sie, es (han, hun, den/det) 1. person wir (vi) 2. person ihr (I) 3. person sie, Sie (de, De) Den/de der taler er: 1. person Den/de der tales til er: 2: person Den/de der tales om er: 3. person

2 ich du er, wir ihr sie, SEIN (zu sein = at være) Præsens Nutid Imperfektum Datid Hjælpeverberne Perfektum Før nutid sein, haben og Pluskvamperfektum Før datid Futurum Fremtid Imperativ Bydeform er var har været havde været vil være vær! bin bist ist sind seid sind war war st war war en war t war en bin bist ist sind seid sind gewesen war warst war waren wart waren gewesen werde wirst wird werdet sein sei! seid! seien Sie! Bemærk: har været / havde været på dansk, hedder er været / var været på tysk!! Haben kan altså ikke bruges i forbindelse med gewesen. ich du er, wir ihr sie, HABEN (zu haben = at have) Præsens Nutid Imperfektum Datid Perfektum Før nutid Pluskvamperfektum Før datid Futurum Fremtid Imperativ Bydeform har havde har haft havde haft vil have hav! hab e ha* st ha* t hab en hab t hab en hat te hat test hat te hat ten hat tet hat ten habe hast hat haben habt haben gehabt hatte hattest hatte hatten hattet hatten gehabt werde wirst wird werdet haben hab(e)! habt! haben Sie! ich du er, wir ihr sie, WERDEN (zu = at blive) (Eller at skulle/at ville (hjælpeverbum, fremtid)) Præsens Nutid Imperfektum Datid Perfektum Før nutid Pluskvamperfektum Før datid Futurum Fremtid Imperativ Bydeform bliver blev er blevet var blevet vil blive bliv! werd e wir st* wir d* werd en werd et werd en wurd e wurd est wurd e wurd en wurd et wurd en bin bist ist sind seid sind geworden war warst war waren wart waren geworden werde wirst wird werdet werde! werdet! Sie!

3 Regel og uregelmæssige verber regel og uregelmæssige udsagnsord ich du er, wir ihr sie, SVAGE / REGELMÆSSIGE VERBER (eks. zu spielen = at spille) Præsens Nutid Imperfektum Datid Perfektum Før nutid Pluskvamperfektum Før datid Futurum Fremtid spiller spillede har spillet havde spillet vil spille spil! spiel e spiel st spiel t spiel en spiel t spiel en spiel te spiel test spiel te spiel ten spiel tet spiel ten habe hast hat haben habt haben ge+spiel+t hatte hattest hatte hatten hattet hatten ge+spiel+t werde wirst wird werdet spielen Imperativ Bydeform spiel e! spiel t! spiel en Sie ich du er, wir ihr sie, STÆRKE / UREGELMÆSSIGE VERBER (eks. zu nehmen = at tage) (se bag i ordbogen eller denne grammatik) Præsens Nutid Imperfektum Datid Perfektum Før nutid Pluskvamperfektum Før datid Futurum Fremtid tager tog har taget havde taget vil tage tag! nehm e nimm st* nimm t* nehm en nehm t nehm en nahm nahm st nahm nahm en nahm t nahm en habe hast hat haben habt haben genommen hatte hattest hatte hatten hattet hatten genommen werde wirst wird werdet nehmen Imperativ Bydeform nehm e! nehm t! nehm en Sie OBS: I Præsens: uregelmæssige verber ændrer ofte vokal i 2. og 3. person ental: a ä eks. fahren* er fährt = han kører e i / ie eks. lesen* sie liest = hun læser eks. nehmen* du nimmst = du tager

4 De modale hjælpeverber Mådesudsagnsord (dürfen, können, mögen, müssen, sollen, wollen, (wissen)) MODALVERBER (+wissen) Infinitivform (navnemåde/atformen) Præsens Nutid 3. person (OBS!) eks: han må Imperfektum Datid 3. person (OBS!) eks.: han måtte Perfektum Før nutid 3. person (OBS!) eks.: han har måttet Pluskvamperfektum Før datid 3. person (OBS!) eks.: han havde måttet dürfen = at måtte (have lov til) können = at kunne mögen = at kunne lide müssen = at måtte (være nødt til) sollen = at skulle/burde wollen = at ville (wissen) = at vide er darf er kann er mag er muss er soll er will er weiβ er durfte er konnte er mochte er musste er sollte er wollte er wusste er hat gedurft er hat gekonnt er hat gemocht er hat gemusst er hat gesollt er hat gewollt er hat gewusst er hatte gedurft er hatte gekonnt er hatte gemocht er hatte gemusst er hatte gesollt er hatte gewollt er hatte gewusst I Præsens (nutid): 1. og 3. person i ental tilføjer ikke personendelse (ved ich og er, sie, es) Vokalen i ental afviger fra vokalen i flertal (gælder dog ikke sollen ) Eks. Ich darf du darfst ental: ingen endelse på 1. og 3. person er darf + vokalen afviger wir dürfen ihr dürft flertal: vokalen som i infinitiv (navnemåde) sie dürfen I Imperfektum (datid): Ingen vokalændring! Bøjes som normal imperfektum! I Perfektum (før nutid) og Pluskvamperfektum (før datid): Kun hjælpeverbet bøjes efter person!

5 Verbers placering HOVEDSÆTNING 1 verbum (udsagnsord) 2 verber (udsagnsord) Verbet placeres som på dansk ex: Ich lese ein Buch X O (OBS: ved opremsning af flere verber: Ich lese, spiele und schwimme gern )(som på dansk) Det personbøjede verbum står som på dansk Det ikkepersonbøjede verbum står sidst. Ex: Ich sollte ein Buch lesen X O O BISÆTNING/LEDSÆTNING 1 verbum (udsagnsord) Verbet placeres sidst i sætningen Ex: Sie will nicht, dass ich X das Buch lese O 2 verber (udsagnsord) Det personbøjede verbum står sidst umiddelbart efter det ikkepersonbøjede. Ex: Sie weisst, dass ich ein X neues Buch gelesen habe. O O IKKEPRØVEN : En sætning er en bisætning/ledsætning, hvis man kan indsætte ordet ikke mellem grundled(x) og udsagnsled(o) ( ikkeprøven ) Eks.: Jeg læser en bog, mens du leger med børnene (lav ikkeprøven på den danske sætning. X O Δ X O ~~~ Hvis ikke deler X fra O, er det en bisætning.) Ich lese ein Buch, während du mit den Kindern spielst. X O Δ X ~~~ O Ord som dass, weil og wenn indleder altid en bisætning. Se desuden den turkis side i grammatikmappen (konjunktioner) for flere bisætningsindledere. Sammensatte verballed: En del tyske verber består af to ord. I infinitiv (navnemåde) er de sammensat til ét ord, men når verbet står i en sætning og er bøjet, deles det ofte i to ord. Eks.: aussehen fernsehen ankommen mitkommen einladen vorbereiten ikke ikke Alles sieht anders aus. Ich sehe fern. Sie kommt an. Hans kommt auch mit. Ich lade viele Freunde ein. Ich bereite Platten vor.

6 Substantivernes bestemte og ubestemte artikel (Navneordenes bestemte og ubestemte kendeord) BESTEMT Maskulinum (m.) Femininum (f.) Neutrum (n.) Pluralis (pl.) Nominativ X, der die das die Akkusativ Δ den die das die Genitiv G des (s) der des (s) der Dativ dem der dem den (n) Eks.: Æblet = der Apfel (m.) Han køber æblet = er kauft den Apfel X O Δ X O Δ UBESTEMT Maskulinum (m.) Femininum (f.) Neutrum (n.) Pluralis (pl.) Nominativ X, ein eine ein keine Akkusativ Δ einen eine ein keine Genitiv G eines (s) einer eines (s) keiner Dativ einem einer einem keinen (n) Eks.: Et Æble = ein Apfel (m.) Jeg har et æble = Ich habe einen Apfel X O Δ X O Δ

7 Substantivernes tre køn Navneordenes tre køn Maskulinum (m.) (hankøn) Efter betydning: Efter form: 1. mandlige personer. 2. de fleste benævnelser på mennesker i almindelighed. 3. de fleste dyr. 4. overnaturlige væsner. 5. tidsangivelser. 6. vind, vejr, verdenshjørner. 7. 2/3 af alle enstavelsessubstantiver. 8. De fleste substantiver der ender på m. Femininum (f.) (hunkøn) Efter betydning: Efter form: 1. kvindelige personer 2. hundyr 3. frugter 4. navne på tallene, også når de betegner buslinier, spillekort, karakterer og lign. 5. mange ord der ender på e. 6. alle ord der ender på ei, heit, keit, schaft, ung. 7. fremmedord der ender på ie, ik, ion, nz, thek, tät, ur. Neutrum (n.) (intetkøn) Efter betydning: Efter form: 1. navne på verdensdele, lande, byer og øer. 2. bogstaver 3. mange ord der begynder med ge. 4. alle ord der ender på chen og lein. 5. mange ord der ender på tum og nis. HUSK at alle substantiver (navneord) skrives med stort på tysk, og at der til hver af reglerne ofte findes undtagelser! Der Mann Die Frau Der Junge Das Mädchen

8 Adjektivernes bøjning Tillægsordenes bøjning De tyske adjektiver bøjes afhængig af hvilken artikel (kendeord), der står foran dem. (Dog bøjes de ikke, hvis de står som Eks. Das Haus ist rot./ Die Himbeeren sind rot.) X O X O De 5 Eers bøjning (den svage bøjning): Bruges når et bestemmelsesord fra dergruppen står foran adjektivet (tillægsordet). (Det gælder også ordene: dieser, jener, aller, solcher, welcher, mancher) BESTEMT Maskulinum (m.) Femininum (f.) Neutrum (n.) Pluralis (pl.) Nominativ X, der schöne Mann die schöne Frau das schöne Kind die schönen Leute Akkusativ Δ den schönen Mann die schöne Frau das schöne Kind die schönen Leute Genitiv G des schönen Mannes der schönen Frau des schönen Kindes der schönen Leute Dativ dem schönen Mann der schönen Frau dem schönen Kind den schönen Leute Resesbøjning (svag + stærk bøjning): Bruges når et bestemmelsesord fra eingruppen står foran adjektivet (tillægsordet). Det gælder også ordene: kein + mein, dein, sein, unser, euer, ihr, Ihr. UBESTEMT Maskulinum (m.) Femininum (f.) Neutrum (n.) Pluralis (pl.) Nominativ X, ein schöner Mann eine schöne Frau ein schönes Kind keine schönen Leute Akkusativ Δ einen schönen Mann eine schöne Frau ein schönes Kind keine schönen Leute Genitiv G eines schönen Mannes einer schönen Frau eines schönen Kindes keiner schönen Leute Dativ einem schönen mann einer schönen Frau einem schönen Kind keinen schönen Leuten Stærk bøjning: Bruges når der ikke står noget bestemmelsesord foran adjektivet (tillægsordet). Maskulinum (m.) Femininum (f.) Neutrum (n.) Pluralis (pl.) Nominativ X, schöner Mann schöne Frau schönes Kind schöne Leute Akkusativ Δ schönen Mann schöne Frau schönes Kind schöne Leute Genitiv G schönen Mannes schöner Frau schönen Kindes schöner Leute Dativ schönem mann schöner Frau schönem Kind schönen Leute

9 Adjektivets komparation Tillægsordets gradbøjning Regelmæssig komparation, eks: hell (lys) Positiv (1. grad) Komparativ (2. grad) Superlativ (3. grad) heller (lysere) am hellsten (lysest) eller: der, die, das hellste (den/det lyseste) interessant (interessant) interessanter (mere interessant) am interessantesten (mest interessant) eller: der, die, das interessanteste (den/det mest interessante) Hjælpe e: Ved adjektiver, som ender på: d, t, sch, s, z Uregelmæssig komparation, eks: Positiv (1. grad) Komparativ (2. grad) Superlativ (3. grad) alt (gammel) älter (ældre) am ältesten (ældst) eller: der, die, das älteste (den/det ældste) dumm (dum) dümmer (dummere) am dümmsten (dummest) eller: der, die, das dümmste (den/det dummeste) groβ (stor) gröβer (større) am gröβten (størst) eller: der, die, das gröβte (den/det største) Helt uregelmæssig komparation, eks: Positiv (1. grad) Komparativ (2. grad) Superlativ (3. grad) gut (god) besser (bedre) am besten (bedst) eller: der, die, das beste (den/det bedste) viel (meget) mehr (mere) am meisten (mest) eller: der, die, das meiste (den/det meste)

10 Præpositioner Forholdsord De tyske præpositioner (forholdsord) styrer hver deres kasus. Det betyder, at et substantiv (navneord) eller et pronomen (stedord), der kommer efter et af disse præpositioner, skal stå i enten akkusativ eller dativ. Lær de små remser udenad! Præpositioner der styrer akkusativ Δ : durch... für... gegen... ohne... wider... um... igennem, gennem, ved (om midlet), ved hjælp af for, til, (bestemt for/til) imod, mod, hen imod uden imod om, omkring Præpositioner der styrer dativ aus... bei... mit... nach... seit... von... zu... auβer... entgegen... gegenüber... ud af, op af, fra hos, ved med efter, til (geografisk) siden, fra (om tiden) + verbum i nutid af, fra, om (angående) til foruden imod, i møde lige overfor Præpositioner der styrer akkusativ Δ og dativ an... auf... hinter... in... neben... über... unter... vor... zwischen... på (lodret flade), ved til. på (vandret flade) bag ved i, om ved siden af over, angående, lydende på under, iblandt for, foran, uden for, før, inden (ved dato), for. siden imellem (to) 1: auf og über styrer som hovedregel akkusativ Δ. Men ved forbliven på et sted (når man kan spørge med wo? ), styrer de dativ. 2: an, hinter, in, neben, unter, vor og zwischen styrer som hovedregel dativ. Men ved en retningsbestemt bevægelse mod et mål (når man kan spørge med wohin? ), styrer de akkusativ Δ.

11 Pronominers bøjning Stedords bøjning Personlige pronominer (de personlige stedord): Nom. X, Akk. Δ Dativ ENTAL FLERTAL 1. pers. 2. pers. 3. pers. 1. pers. 2. pers. 3. pers. ich (jeg) mich (mig) mir (mig) du (du) dich (dig) dir (dig) er (han) ihn (ham) ihm (ham) sie (hun) sie (hende) ihr (hende) es (det) es (det) ihm (det) wir (vi) uns (os) uns (os) ihr (I) euch (jer) euch (jer) sie (de) sie (dem) ihnen (dem) Sie (de) Sie (dem) Ihnen (dem) Possessive pronominer (ejestedord): mein (min/mit/mine), dein (din/dit/dine), sein (hans, sin/sit), ihr (hendes, sin/sit), sein (dens/dets), unser (vor/vort/vore), euer (jeres), ihr (deres), Ihr (Deres). Maskulinum (m.) Femininum (f.) Neutrum (n.) Pluralis (pl.) Nominativ X, mein meine mein meine Akkusativ Δ meinen meine mein meine Genitiv G meines (s) meiner meines (s) meiner Dativ meinem meiner meinem meinen (n) Relative pronominer (henførende stedord): På dansk hedder det relative pronomen (det henførende stedord) som eller der. På tysk retter køn og tal sig efter det ord i foregående sætning, som det relative pronomen fører hen til. Kasus retter sig efter, hvilket led ordet er i sin egen sætning (analyser!) Maskulinum (m.) Femininum (f.) Neutrum (n.) Pluralis (pl.) Nominativ X, der die das die Akkusativ Δ den die das die Genitiv G dessen deren dessen deren Dativ dem der dem denen Eks.: Wie heiβt der Mann, der dir geholfen hat? O X, X

12 Adverbier Biord udtrykker nærmere omstændigheder ved hele sætningens indhold eller dele af den, eks.: tid: bald, damals, nie, oft sted: dort, hier, links, drauβen måde: gern, irgendwie, so årsag: deshalb grad: sehr, beinahe, fast De få egentlige adverbier (biord) som kan kompareres (gradbøjes), bøjes på følgende måde: wohl oft bald gern sehr Positiv (1. grad) Komparativ (2. grad) Superlativ (3. grad) wohler öfter eher lieber mehr am wohlsten am öftesten am ehesten am liebsten am meisten Eks,: Ich fühle mich hier am wohlsten

13 Sideordnende konjunktioner: (forbinder ord, led eller sætninger af samme slags) Konjunktioner Bindeord binder ord, led eller sætninger sammen. aber... denn... oder... und... sondern... men for, thi eller og men derimod entweder oder... je desto... sowohl als (auch). weder noch... enten eller jo desto både og, såvel som hverken eller Underordnende konjunktioner: (indleder bisætninger) dass... at ob... om als... wenn... bis... bevor/ehe... indem... während... nachdem... seit/seitdem.. da, dengang da når til, indtil før idet mens efter at siden (so) dass... damit... obwohl obgleich wenn auch trotzdem (så) at for at, så at selvom, skønt da... weil... da fordi als... als ob, als wenn... end som om wenn... falls... hvis såfremt, ifald Desuden kan følgende spørgeord indlede en bisætning: wann (hvornår), warum/weshalb (hvorfor), wie (hvordan/hvor), wieso (hvorfor), wo (hvor), woher (hvorfra), wohin (hvorhen). Men: lav ikketesten! OBS: Husk i bisætninger står det finitte verbum (det personbøjede udsagnsord) altid sidst!!! Eks.: Hast du gesehen, dass er ein neues Auto gekauft hat? (har købt) X Dog: Hvis der forekommer to infinitte verber (ikke personbøjede udsagnsord) i en bisætning, står hjælpeverbet (haben/) foran de infinitte verber!!! Eks.: Es tut mir leid, dass ich nicht habe kommen können. (har kunnet komme) X

14 Numeralier Talord Mængdetal 1 eins 2 zwei 3 drei 4 vier 5 fünf 6 sechs 7 sieben 8 acht 9 neun 10 zehn 11 elf 12 zwölf 13 dreizehn 14 vierzehn 15 fünfzehn 16 sechzehn 17 siebzehn 18 achtzehn 19 neunzehn 20 zwanzig 21 einundzwanzig 22 zweiundzwanzig 30 dreizig 40 vierzig 50 fünfzig 60 sechzig 70 siebzig 80 achtzig 90 neunzig 100 hundert 1000 tausend 324 dreihundertvierundzwanzig. Ordenstal der, die, das 1. erste 2. zweite 3. dritte 4. vierte sieb(en)te ste Brøker ein ½ halb 1/3 drittel ¼ viertel 1/20 stel = 4 zwei und/plus zwei ist/macht vier. 2 1 = 1 zwei weniger/minus eins ist/macht eins. 2 x 2 = 4 zwei mal zwei ist/macht vier. 9 : 3 = 3 neun durch drei ist/macht drei.

15 Tidsangivelser Tiden hvornår wann? : Præpositionsforbindelser: An + dativ: an diesem Samstag... am Morgen... am Nachmittag... den lørdag om morgenen om eftermiddagen Ren akkusativ: diesen Sommer... letzten Winter... nächtes Jahr... vorige woche... i sommer, denne sommer sidste vinter (til) næste år (i forrige uge) OBS: in der Nacht om natten den 3. September.. den 3. September Gegen + akkusativ: gegen Abend... gegen sieben Uhr... In + dativ: in diesem Jahr... im Herbst... im November... in der kommenden Woche.. in einigen Wochen... in einer Stunde... anfang Juni... mitte Oktober... ende OBS: am Wochenende... Nach + dativ: nach dieser Stunde... nach Weinachten... Um + akkusativ: um die Jahrtausendwende.. um OBS: rund um die Uhr... Vor + dativ: vor einem Monat... Vor einiger Zeit... Zu + dativ: zu Ostern... zu Pfingsten... zu dieser Zeit... zur rechten Zeit... zur Zeit... hen imod aften omkring kl. 7 i år i efteråret i november i den kommende uge om nogle uger om en time i begyndelsen af juni midt i oktober i slutningen af 1991 i weekenden efter denne time efter jul omkring årtusindskiftet omkring1950 døgnet rundt for en måned siden for nogen tid siden til påske til pinse på denne tid i rette tid for tiden Adverbier: heute... morgen... übermorgen... gestern... vorgestern... heute früh... heute morgen... morgen früh... heute abend... gestern abend... morgen abend... Ren genitiv: eines morgens... eines Tages... eines Vormittags... eines Abends... eines Nachts... Præpositionsforbindelse am Morgen... am Sonntag... in der Nacht... Adverbier: morgens... sonntags... nachts... Ren genitiv: des Morgens... des Sonntags... des Nachts... In + dativ: im Frühling... i dag i morgen i overmorgen i går i forgårs i morges i morges i morgen tidlig i aften i (går) aftes i morgen aften en morgen en dag en formiddag en aften en nat om morgenen om søndagen om natten om morgenen om søndagen om natten om morgenen om søndagen om natten om foråret

16 Tiden hvor ofte Wie oft? : An + dativ Einmal am Tag... Zweimal am Abend... In + dativ einmal in der Woche... dreimal im Monat... einmal pro Tag, pro Woche, pro Monat, pro jahr... Tidsangivelser en gang om dagen to gange om aftenen en gang om ugen tre gange om måneden en gang pr. dag, pr. uge, pr. måned, pr. år Ren akussativ jeden Tag... jede Woche... jedes Jahr... jede zweite Stunde... alle Zwei Stunden... alle drei Jahre... Adverbier täglich... wöchentlich... monatlich... jährlich... hver dag hver uge hvert år hver anden time hver anden time hvert tredje år dagligt ugentligt månedligt årligt Tiden hvor længe Wie lange? : Seit + dativ Ich wohne seit fünf Jahren in Kopenhagen. Ren akkusativ: Ich wohne schon fünf Jahre i Kopenhagen... Jeg har boet fem år i København Jeg har boet fem år i København Ren akkusativ: Er war einen Monat verreist... Der Film dauerte zwei Stunden... Es ist einen Tag her... Adverbier: stundenlang... tagelang... wochenlang... monatelang... jahrelang... Han var bortrejst (i) en måned. Filmen varede (i) to timer. Det er en dag siden. i timevis i dagevis i ugevis i månedsvis i årevis Klokken Die Uhr: Angivelse af klokken: Es ist ein Uhr/eins... Es ist fünf vor vier... Es ist fünf nach vier... Es ist (ein) Viertel vor fünf... Es ist (ein) Viertel nach fünf.. Es ist halb sechs... Es ist fünf vor halb sechs... Den er et. Den er fem minutter i fire. Den er fem minutter over fire. Den er et kvarter/kvart i fire. Den er et kvarter/kvart over fire. Den er halv seks. Den er fem minutter i halv seks. Wie spät ist es? eller Wie viel Uhr ist es? Ved klokkeslæt anvendes præpositionen um : Das Kino beginnt um Uhr (um neunzehn Uhr) Es ist um (um zwanzig Uhr dreizig) zu Ende. eine halbe Stunde... anderthalb Stunde... En halv time. Halvanden time.