Danskhedens daglige vedligeholdelse: Danskhedsindikatorer i mediediskurser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskhedens daglige vedligeholdelse: Danskhedsindikatorer i mediediskurser"

Transkript

1 Danskhedens daglige vedligeholdelse: Danskhedsindikatorer i mediediskurser Af Kim Schrøder 1. Den banale danskhed Storebæltsfærgerne bandt landet sammen, og de blev en del af den nationale identitet. ( ) På Storebælt var vi alle sammen lige. Vi fik en fælles oplevelse, rig som fattig, jyde som københavner, ung som gammel, og med overfartens nedlæggelse er der forsvundet en fællesnævner. Sådan siger Claus Hagen Petersen et sted i dokumentarserien Danmark i 100 år, som han i 1999 lavede for TV2 i anledning af årtusindskiftet, for at skue tilbage på det 20. århundrede og tage en pejling på, hvad vi danskere egentlig er for nogen, og hvordan vi opfatter os selv. Imens raser debatten om danskheden og den nationale identitet, og har gjort det med stadig større styrke og stadig større skingerhed, både i direkte forlængelse af indvandrere og flygtninges større synlighed i det danske samfund og i forbindelse med den generelle debat om økonomisk og kulturel globalisering. Det er en meget polariseret debat, hvis deltagere enten tilhører en forskanset og nostalgisk danskhed, der er sig selv nok, eller en form for danskhed der er så åben, at den er tæt ved at se danskhedens forsvinden i det multikulturelle hav som et tiltalende fremtidsperspektiv. Der er med andre ord et stort ingenmandsland i debatten. Nikoline Werdelin udtrykte det i den første rapport fra LOs kulturelle vismandsråd på den måde, at der er ikke nogen ordentlig samtale om hele det store, komplekse, uoverskuelige land, der ligger mellem Dansk Folkeparti og de intellektuelles og nyprogressives grænseløse imødekommenhed. Spørgsmålet er så, hvordan man kan tage en pejling på den fællesnævnerdanskhed, der ligger dybt i mange danskere, og som vedligeholdes på ganske upåagtede måder overalt i dagligdagen? Den engelske medieforsker Michael Billig kalder denne hverdagens nationale identitet for banal nationalisme (Billig 1995). Det vil sige den form for nationalisme der ikke stikker snuden frem og gør højrøstet opmærksom på sig selv, men som ligger i ofte gentagne myter og sproglige talemåder, der er ganske upåfaldende netop fordi de hviler på en konsensus inden for et lands befolkning. Claus Hagen Petersens fortælling om Storebæltsfærgerne ovenfor kunne være et eksempel. Den banale nationalisme er ikke fremme i rampelyset, men fungerer som et næsten usynligt bagtæppe for alt det der foregår mellem mediecirkusets højrøstede aktører. Det er en form for selvfølgelig danskhed, der ikke slår på Gud, konge og fædreland, og som ikke bryster sig af diverse boldspillende landsholds eller Grand Prix-vinderes triumfer, men som stilfærdigt bygger danskheden ind i hver eneste sætning. Her genkender vi den så underbevidst og vedligeholder derved vores danskhed. Den banale danskhed findes overalt i hverdagen. Den findes i de samtaler vi fører med hinanden i vores familier og på vores arbejde. Og den gennemsyrer samtalerne i mediernes offentlige rum - fra nyhedsudsendelser til docusoaps, fra den seriøse presse til de royale ugeblade. Den findes i særlig koncentreret form i TV-programmer, der som Claus Hagen Petersens (CHP) skuer tilbage på Danmark i 100 år og spørger hvad Danmark egentlig er for et land, hvad danskerne egentlig er for nogen, og hvordan vi opfatter os selv. Denne artikel tegner et kulturelt portræt af fællesnævnerdanskheden som den kommer til udtryk i dette program og som den i øvrigt kan genfindes overalt i den daglige mediestrøm. 1

2 I artiklen skitserer jeg samtidig forsøgsvis, gennem analysen af det konkrete program, en enkel diskursanalytisk tilgang til medieskabte kulturelle identiteter i almindelighed. Det er her den analytiske hovedide, at man må skelne mellem forskellige typer af tekstuelle og visuelle identitetsindikatorer, der er forskellige med hensyn til måden hvorpå de bidrager til den diskursive konstruktion af læsernes (seernes, lytternes) nationale identitet. Jeg skelner således mellem for det første eksplicitte danskhedsudsagn, hvor programmet eksplicit udtaler sig om at danskerne er eller gør sådan og sådan; for det andet implicitte danskhedsudsagn, hvor læseren selv må slutte sig fra det sagte til hvad danskerne er for nogen; og for det tredje resonansskabte danskhedsudsagn, hvor det sproglige eller visuelle udsagn kun indeholder et danskhedsudsagn for den læser, der allerede tilhører det danske kulturfællesskab og som derfor så at sige læser danskhed ind i ord og udtryk, der i sig selv er neutrale med hensyn til national værdiladning. Det er de to sidste typer, der tilsammen bidrager til den form for national identitetskonstruktion som Billig kalder banal nationalisme. 2. Danmark i 100 år : portræt af et koncentreret danskhedsprogram Danmark i 100 år fulgte op på en tilsvarende programserie, Danmark i 1000 år, der året før havde fortalt Danmarks historie fra det forrige årtusindskifte, århundrede for århundrede op til år Serien bestod af fem tematiske afsnit af hver 25 minutters varighed: Land og By, Industri og Teknologi, Levemåde, Det politiske Danmark, og Lille Land i Europa. Det er min påstand, at man gennem analyse af sådan et program kan sige noget generelt om national identitet i den danske befolkning i slutningen af det 20. århundrede, fordi mainstream public-service TV-kanaler som TV2 og DR1 er tvunget til at orientere sig efter fællesnævnerne i det nationale rum: De må i deres indhold og henvendelsesform spænde over hele den heterogene seerskare foran skærmen, og det er ikke meningen andet end glimtvis - at præsentere seerne for noget kontroversielt. Fiske og Hartley udtrykker dette ræsonnement i metaforen om fjernsynet som vor tids skjald: Fjernsynet fungerer som socialt ritual, der tilsidesætter de individuelle forskelle som vores kultur rummer, for at kommunikere med kulturens kollektive bevidsthed (Fiske og Hartley 1981:73). Det er således skjaldens opgave at artikulere hovedtrækkene i den etablerede kulturelle enighed, men også, glimtvis, at blotlægge de træk ved kulturens selvforståelse, der er blevet uhensigtsmæssige som følge af ændrede vilkår i den omliggende verden, eller som følge af et indre pres for ideologisk nyorientering (ibid. 75f.). Samme forestilling om mainstream-mediernes rolle findes man i metaforen om medierne som ideologisk seismograf der følsomt registrerer bevægelser i kulturens kollektive ubevidste (Larsen 1974:302). Om og hvordan Danmark i 100 år så virkelig fungerer som skjald eller seismograf afhænger i sidste instans af (en receptionsanalytisk undersøgelse af) hvordan seernes nationale identitetskonstruktion foregår i forlængelse af programmet (Schrøder 1984). Formålet i denne artikel er derfor udelukkende at afdække det tekstlige grundlag, hvorpå en sådan identitetskonstruktion kan tænkes at finde sted. Det dominerende narrative perspektiv i Danmark i 100 år er det personlige øjenvidnes (eksemplerne i det følgende er fra afsnit tre medmindre andet er nævnt). Claus Hagen Petersen indleder hvert afsnit med at træde frem i billedet på en eller anden karakteristisk location (såsom fyrtårnet på Sprogø) og trække afsnitstemaets problemstilling op mens han vandrer rundt og fortæller. Inde i afsnittene dukker han op som vores guide på locations der rummer personlige erindringer fra hans eget liv barndomserindringer fra en nu næsten mennesketom jysk landsby, studentererindringer fra ungdomsoprørets København, eller sin egen barndoms gade : 2

3 I 50erne og 60erne boede jeg for. enden af den vej der og nu har jeg genopsøgt barndommensgade for at indsnuse det der engang var et pulserende butiksstrøg. Atmosfære - der er jo ikke nogen. der er for længst lukket og slukket men dengang lå der en grønthandler en slagter og her for øvrigt en købmand Rost. nu står der helse på døren.. så er der en farvehandler en frisør et renseri og nede for enden der holdt slikmutter til. lukket og slukket og det kunne være hvilket som helst gadehjørne i Danmark. dengang havde mor tid til at handle fordi hun var jo hjemmegående ( ) 50ernes Danmark og herovre har vi så 90ernes. med Netto på hjørnet. og det kunne jo være hvor som helst i Danmark. det er blevet mere ens og mere kedeligt og Gud hjælp mig ovre på det andet hjørne dér ligger en McDonalds. Inden for denne tilbagevendende ramme af personlig erindring fortæller CHP desuden gennem billedsekvenser, der veksler mellem arkivmateriale og nyoptagelser ledsaget af en autoritativ voiceover i tredje person, om de forandringer som Danmark og danskerne har været ude for i det 20. århundrede, her om 1950erne: ( ) livsformerne ændredes gradvist. For eksempel vores madkultur. eller mangel på samme. cafeterierne gav os et varsel om fremtidens fast-food. Det samme gjorde pølsevognen. men den havde nu været på gaderne siden starten af 1920erne. Søndagskaffen med det obligatoriske bløde wienerbrød var endnu en institution i det fleste danske familier. Programformatet er således traditionelt TV-dokumentarisk, med en blanding af første- og tredjepersons fortælling, der bygger på bogen som kommunikativ model: Umiddelbart inden første afsnit siges programserien at handle om den drastiske forvandling vores land har gennemgået bare de sidste 100 år. Claus Hagen Petersen fortæller historien i fem kapitler. Strukturen er tematisk, både med hensyn til det kronologiske stofs fordeling mellem fem afsnit, og hvad angår den interne strukturering af det enkelte afsnit. Tredje afsnit om Levemåde indeholder således temaer om madkultur, butikker og indkøb, arkitektur og bolig, transport og ferier, kønsroller og arbejde, og ungdomskultur. Hvert af disse temaer er kronologisk opbygget med tidsmæssig kontrast som det organiserende princip, verbalt mellem før / dengang og nu / i dag, visuelt gennem kontrasten mellem sort-hvide og farve-billeder. Det kronologiske snit lægges ved 1960 som den personligt motiverede men historisk afgørende udviklingsmæssige skillelinie i århundredet, gennem hyppige beretninger der netop skelner mellem det fjerne i 1950erne (vel stort set identisk med CHPs lidt tågede sort-hvide barndomserindringer) og det nærmere i perioden fra 1960erne og frem (præget af klarere farver). Markeringen af 1950erne som fjern fortid sker helt eksplicit hvor CHP kommenterer sort-hvide landbrugs- og fabriksbilleder med udsagnet Situationsbilleder af danskerne i det herrens år Gammelt og nyt brydes i det samfund der nu for alvor kunne kalde sig et velstandssamfund. Inden jeg kigger nærmere på programmets forskellige danskhedsindikatorer lige nogle ord om programmets overordnede syn på den historiske udvikling i Danmark i det 20. århundrede. Billedet er ambivalent og selvkritisk, og stemmer sikkert ganske godt over ens med hvad skjalden Claus Hagen Petersen kan vinde genklang for blandt os danskere: Hvad angår den materielle udvikling befolkningens ernæringstilstand, boligforhold, indkomster tegner der sig et klart billede af fremskridt : Meget arbejde var stadig hårdt og beskidt, men arbejdernes realløn begyndte for alvor at stige, der var nu råd til mere end det 3

4 allerhøjst nødvendige, og lidt senere: ( ) det var ikke så længe siden at det ikke var nogen selvfølge at gå mætte fra spise bordet. men nu var der mad nok. Derimod beskrives udviklingen i de mellemmenneskelige relationer som klart negativ vi kommer ikke hinanden så meget ved mere: Kvinderne gjorde i større stil deres entre på arbejdsmarkedet. ( ) Udviklingen stillede store krav til den offentlige sektor. Fritidshjem og børnehaver var forudsætningen for at mor kunne arbejde ude. Men resultatet blev at børnene efterhånden var mere sammen med lærerne i skolen og pædagogerne i børnehaven end med mor og far derhjemme. Billedsiden viser et køjerum i en børnehave, hvor børnene skal sove til middag. Gardinet trækkes ned og det bliver mørkt. Den negative vurdering rammer også indkøbskulturen i et samfund med mange varer, men meget lidt tid (billedsiden viser den moderne forbruger med indkøbsvogn på jagt efter tilbud i supermarkedet). Interessant nok ses indvandrerkulturerne som et positivt korrektiv til upersonliggørelsen af vores indkøbsvaner: Et andet aspekt af den internationalisering der har præget vores køkken i de senere år er påvirkningen fra de mange indvandrere. I de større byer holder de liv i mange mindre butikker hvor man kan stifte bekendtskab med alskens eksotiske specialiteter der efterhånden finder vej til vores køkkener og så er der personlig betjening! Som det fremgår af citatet opererer Danmark i 100 år med et helt naturliggjort nationalt vi. Resten af artiklen vil analysere de tidligere nævnte tre forskellige måder hvorpå dette vi s nationale identitet konstrueres i programmet. 3. Eksplicit konstruktion af danskhed Claus Hagen Petersen udtaler sig ganske hyppigt helt eksplicit om hvad vi danskere er for nogen, hvordan vores nationale identitet ser eller så ud. I det følgende er disse eksplicitte danskheds-træk ordnet i fem hovedtemaer: For det første har vi et familie-orienteret nationalt fællesskab, centreret om kernefamiliens bolig der siden 1960erne har undergået hvad CHP kalder en parcelhusificeringsproces : Søndagskaffen med det obligatoriske bløde wienerbrød var endnu en institution i det fleste danske familier i 1950erne, ligesom snakken over middagsmaden <var> noget helt centralt i den danske kernefamilies livsform. Om vores boligideal hedder det: Men det blev en helt anden boligtype der efterhånden blev den almindelige for danskeren: parcelhuset. Godt 60% af alle danskere bor i dag i ejerbolig. Parcelhusene skød op som paddehatte i takt med velfærdssamfundets fremmarch efter Drømmen om at få sit eget lille hus man kunne gå rundt om, godt beskyttet bag en ligusterhæk udtrykker danskerens boligideal. Faktisk er vi ikke blot familieorienterede, vi er på en måde én stor familie hvor alle er lige i hvert fald ind imellem, som på Storebæltsfærgerne hvor alle sociale skillelinier blev ophævet og vi bogstavelig talt var i samme båd (se citatet der indleder artiklen). Vi er imidlertid ikke særlig trofaste, snarere troløse over for vores kulturs kerneelementer, fx i forbindelse med familiemåltidet, hvor vores nationale traditioner er til fals for den kapitalstærke amerikanskdominerede globalisering: Gud hjælp mig ovre på det andet hjørnet der ligger en McDonalds. Her går indkøb og forbrug op i en højere enhed. uanset hvor i verden man træder ind i en McDonaldsforretning ser de ens ud. de er et eksempel på den amerikanisering af det danske samfund der med tiltagende styrke har foregået i de senere år. for tredve år siden var der nemlig ikke nogen der vidste hvad en burger var. coca-colaen er obligatorisk. her 4

5 kan man ikke får en gul citronvand. har man penge nok kan man få danskerne til at ændre spisevaner. I det hele taget mangler vi engagement og visioner. Epokegørende initiativer kommer sjældent fra os selv, vi foretrækker at kopiere andre i det store udland, som det hedder med en karakteristisk cliché, ofte endog uden rigtig at vide hvorfor. Vi er med andre ord en nation af ubeslutsomme medløbere. Her handler det om studenteroprøret i 1968, hvor CHP selv var ung studerende i det indre København. Han vandrer over Frue Plads: Det startede i Paris som så megen anden ballade og larm og store revolutioner i verdenshistorien, og det bredte sig til hele Nordeuropa og vi skulle naturligvis også være med på noderne her i byen. En eftermiddag hvor jeg gik hjemad op mod Nørregade op mod S-togsstationen så jeg at der var forsamlet en delegation på en unge studenter lige her, jeg var nysgerrig og gik over for at høre hvad der egentlig skete, jeg ku' mærke der var et eller andet i luften. Men det var der ikke rigtig nogen der vidste. Pludselig satte mængden sig i bevægelse og gik ind gennem porten og kom herind i universitetets gård. Her blev der gjort holdt, man kiggede på hinanden, der var en betydelig rådvildhed, der var ikke rigtig noget formål med det, men pludselig så var der nogle ukendte kræfter der satte mængden i bevægelse, og jeg fulgte med i slipstrømmen som det tynde øl og vi gik ind i universitetets administrationsbygning. ( ) Vi fortsatte ned ad gangen her, noget ulovligt var i gang, og målet det viste sig at være rektor Mogens Fogs kontor ( ) og her strømmede mængden så ind og satte sig ned i sofaerne og lænestolene, ja sågar på gulvet, og der sad man så og kiggede på hinanden, revolutionen var kommet til byen (en lille latter), pludselig var der én der fik en ide, han tog rektor Mogens Fogs cigarkasse og delte rundt med gavmild hånd, og så sad vi og røg og hostede lidt, og efter et kvarters tid så gik man hjem. (Afsnit 4) Når revolutionen kommer til Danmark er det altså et resultat af tilfældigheder og det har mest præg af gemytlige drengestreger. Den danske folkesjæls ubeslutsomhed har også præget vores forhold til internationale organisationer som Nato og ikke mindst EU: Holdningen til EF har splittet danskerne lige siden ( ) Med stemningsbilleder fra unionsafstemningen i 1992 kan vi konkludere, at da det politiske projekt trådte i karakter, sagde danskerne nej. Men vi tog ikke konsekvensen og meldte os ud. Det turde vi så ikke da det kom til stykket. Man kan savne konsekvens, både i forhold til Nato og atomvåben, og EU-unionen. ( ) Vi er med, men ikke i det hele. Vi vil vente og se hvordan det kommer til at gå, før vi tager stilling, og så videre og så videre. Men det er måske dybest set meget forståeligt. Folkesjælen er præget af over 100 års kamp for overhovedet at overleve som en selvstændig nation. (Afsnit 5) På den anden side er vores skepsis over for de europæiske stormagter måske berettiget, fordi vi har en fundamentalt anderledes politisk kultur. Danskerne er et folk af fredselskende sande demokrater, der formår at forhandle sig frem til en løsning af selv dybe sociale konflikter som alle samfundsgrupper kan være tilfredse med: Verdenskrisen startede i USA i 1929, bredte sig til Europa og ramte Danmark med voldsom kraft i Priserne faldt, eksporten svandt og arbejdsløsheden begyndte at 5

6 brede sig som en steppebrand. ( ) Og i det store udland banede krisen vejen for diktatorer som Franco og Hitler. Det var den socialdemokratisk-radikale regering Stauning-Munch, der skulle få landet igennem krisen på et demokratisk grundlag. ( ) Regeringen havde flertal i Folketinget men ikke i Landstinget. Folkestyret var derfor tvunget til at samarbejde udtrykt i kriseforliget i januar ( ) Inden for det selvsamme døgn blev Adolf Hitler tysk rigskansler. (Afsnit 4) Med denne kun delvist eksplicitte karakteristik af det vi plejer at kalde det samarbejdende folkestyre, som modpol til de udanske ekstremistiske og populistiske folkeforførere, er vi allerede på vej over i programmets mere implicitte tekstuelle danskehedsindikatorer. 4. Implicit konstruktion af danskhed Når vi som seere af Danmark i 100 år møder de ovennævnte beskrivelser af det typisk danske kan vi let tage stilling til deres sandhedsværdi, fordi der i en vis forstand er tale om manifeste påstande om hvad der udgør en dansk identitet. I de eksempler der skal gennemgås i dette afsnit er der tale om mere upåfaldende sproglige udtryk med fait-accompli karakter, der tager en bestemt form for danskhed for givet, og som seerne derfor formentlig giver mening i en mere ubevidst inferentiel danskheds-konstruerende proces. Det gælder for eksempel den måde hvorpå der refereres til medlemmerne af den danske befolkning: Drømmen om at få sit eget lille hus man kunne gå rundt om, godt beskyttet bag en ligusterhæk, udtrykker danskerens boligideal. Der er i programmet utallige eksempler på, at der refereres til danskerne med generiske entalsudtryk, her om 1930erne ( ) hvor danskeren var mere optaget af ferie og fritid end af sikkerhedspolitik (Afsnit 5). Rent bortset fra at betegnelsen danskeren generaliserer voldsomt om et ret sammensat og mangfoldigt nationalt kollektiv ( danskeren organiserer sig ikke længere i partipolitik, Afsnit 4), så sker der ydermere det at medlemmerne af denne kulturelle gruppe herved omtales som om de tilhørte en biologisk art ( tigeren lever i Indien ), hvorved det impliceres at den nationalkulturelle gruppe er en lige så naturgiven og lukket størrelse som en biologisk art er det. Denne biologiske implikation ville man undgå hvis flertalsformen danskerne havde været anvendt i stedet. Ental implicerer enshed, flertal åbner sig for flerhed og rummer en mulighed for forskellighed, selvom selve generaliseringen selvfølgelig også i dette tilfælde slår alle danskere over én kam. Den biologiske-kulturelle lukkethed suppleres af sociokulturel lukkethed i de talrige udtryk der implicerer, at Danmark ikke blot består af familier men er en familie. Det gælder for eksempel clichéen familien Danmark, der i sin sproglige kondensering af det nationale er næsten uoversættelig til andre sprog, i modsætning til den alternative betegnelse de danske familier : I 1960erne blev Folkevognen Danmarks mest solgte bil og vejen var i bogstaveligste forstand banet for en ny livsform. Nu kunne familien Danmark vaske, pudse og køre søndagstur ud i det grønne, altså det grønne i vejkanten. Her siges det ikke bare, at Danmark er én stor familie, det tages for givet at det er det. Og udtrykkets rodfæstethed fremgår af den naturlighed hvormed en tidligere statsminister kan nævnes i forbifarten gennem genbrugsudtrykket landsfader Stauning (Afsnit 5). Mere subtilt understøttes den nationale familieidyl af den sproglige måde, familierollerne i de danske hjem omtales på: Kartofler frikadeller og medisterpølse. kålgrød og den obligatoriske brune sovs var i bogstaveligste forstand på menuen i næsten alle danske hjem. mor i køkkenet i gang med aftensmaden. i byerne spiste man varmt til aftens når far var kommet hjem fra arbejde. og børnene de skulle spise op. Her betyder valget af navnene Mor og Far, 6

7 som traditionelt kun bruges internt i den enkelte familie blandt dens medlemmer, i stedet for appellativerne moderen og faderen, at det virkelig bliver den nationale families Mor og Far der tales om. Den lukkethed over for de andre, som ligger i arts- og familie-metaforerne, fortsættes i den konstruktion af Danmark som national landsby, som impliceres i beskrivelsen af jernbanernes vækst i 1930erne, hvor Fredericia blev et vigtigt knudepunkt for trafikken mellem Østog Vestdanmark: I Fredericia mødtes danskerne fra. nord og syd. øst og vest ( ) et situationsbillede af danskerne i slutningen af 1930erne. De fleste har bakset med kufferter på Fredericias station ( ). Måske en subtil pointe, men faktisk er det vel noget af en tilsnigelse at hævde at danskerne mødtes på Fredericia banegård. Udtrykket implicerer at vi der skiftede tog her ikke bare har del i den samme kollektive erindring, men at landet er lille nok til at vi faktisk mødtes. Danmark er altså ikke blot et fællesskab i forestillingen (Anderson 1980), men et ansigt-til-ansigt fællesskab hvor vi næsten kender hinanden alle sammen. I et sådant fællesskab kan det være svært at være fremmed. 5. Resonansskabt konstruktion af danskhed På Storebælt var vi alle sammen lige, siger CPH og tilbyder dette vi til alle os der allerede føler at vi er omfattet af det. En herboende englænder, der forstår dansk, men som ikke føler sig dansk, føler sig heller ikke omfattet af dette vi. Medierne bruger ustandselig dette nationale vi og signalerer dermed at de taler til os danskere på vores allesammens vegne. Vi bekræftes herigennem i vores tilhørsforhold til det danske fællesskab. Men vi foretager så at sige selv det identitetsmæssige vedligeholdelsesarbejde, ved hjælp af det neutrale verbale og visuelle materiale, som programmet stiller til vores rådighed. Og så er indholdet i dette programs overordnede vi / os / vores alligevel ikke udelukkende ét, vi som seere selv skaber. Den historiske konstruktion af Danmark og danskhed er jo programmets grundlæggende præmis, og denne præmis hjælper tolkningen på vej. I nogle tilfælde profileres det pronominale vi nationalt gennem den eksplicitte kontrast til de andre, som når vores køkken påvirkes af indvandrernes eksotiske specialiteter. Men programdiskursen indeholder også talrige andre vi er (fx seernes vi som i Vi er over Gudenåen i forbindelse med et luftfoto), så det i sidste instans er den enkelte seers aktivering af sine identitetsmæssige resonansrum der afgør det enkelte vi s betydning (der er adskillige eksempler i citaterne ovenfor). Denne resonansskabte konstruktion af danskhed er derimod helt overladt til seeren i forbindelse med CHPs brug af ord og vendinger der er en slags intertekstuelt ekko fra den danske kulturarv. Eksemplerne er legio: nu har jeg genopsøgt barndommens gade, så dejligt var det, derude på landet, og rorgængeren har styret skibet over sund over bælt, den ligger der endnu, den yndige danske have (billedsiden viser landskabsbilleder der som et ekko af guldaldermalerierne dokumenterer, at det virkelig er et yndigt land), en tidligere statsminister der kunne slippe af sted med at have et standpunkt til han tog et nyt, osv. Kun de seere i hvem disse udtryk vinder genklang bliver opladet som danske kulturbærere, mens udtrykkene forbliver deskriptive for alle andre. Tilsvarende skaber forekomsten af helt dagligdags udtryk, som vi danskere bruger (eller brugte), og som har en følelsesmæssig betydning ud over udtrykkets ordbogsbetydning, en resonans af danskhed i allerede danske seere. Det gælder udtryk som den lille købmand eller slikmutter, der rammer enhver dansker der var barn i 1950erne lige i hjertekulen. 7

8 Endelig vil Claus Hagen Petersens fysiske fremtoning, påklædning og sproglige henvendelsesform for mange allerede-danske seere tage sig typisk dansk ud, sprunget som han er lige ud af den grundtvigske folkehøjskoles tradition for folkeoplysning gennem det levende ord. CHP fortæller, uformelt påklædt og med vindblæst hår, med begejstring for stort og småt, på solidt fagligt grundlag i en mundret stil præget af humor og ironi. 6. Danmark i 100 år i danskhedsdebatten Det sker sjældent at et enkelt TV-program har en selvstændig indflydelse på den offentlige debat. Det gælder også for det her analyserede program, blandt andet fordi det ikke fik så mange seere som det kunne have fået. Det blev oprindelig produceret til visning i primetime på TV2, men blev i efteråret 1999 et af de første ofre for de kriseramte TV2-programlæggernes ønske om at nå ud til flere yngre seer-segmenter, hvorfor det blev programsat på hverdagsaftener mellem kl og 23. Men selv med et mere fordelagtigt sendetidspunkt ville Danmark i 100 år sine klare oplysende kvaliteter til trods formentlig altid forblive et relativt upåfaldende bagtæppeprogram. Det er netop i kraft af denne banalitet at dets bidrag til (re-)konstruk-tionen af dansk identitet kan påkalde sig en vis interesse: Programmets danskhedsindikatorer ligner til forveksling dem som vi møder hver dag i mediernes offentlige debat, og det repræsenterer netop derfor det store, komplekse, uoverskuelige land, der ligger mellem Dansk Folkeparti og de intellektuelles og nyprogressives grænseløse imødekommenhed, som Nikoline Werdelin udtrykte det. En kort konklusion på analysen kunne være, at den danskhed der taler i dette program bedst kan karakteriseres som en art selvkritisk selvtilfredshed, som andre analytikere af dansk identitet har kaldt lilleput-chauvinisme (Edwards 1997).Vi danskere er et folk der er ganske godt tilfredse med os selv fordi vi faktisk har udrettet en hel del. Men vi er udmærket klar over at vi ikke har udmærket os specielt heroisk, og at vores resultater ofte er opnået ved et tilfælde. Men det mener vi så alligevel ikke helt! Men vi indrømmer gerne at nogle ting i vores samfund har udviklet sig til det værre. Den ekstreme nationalisme er meget fjendtligt indstillet over for fremmede grupper, der kommer hertil som flygtninge og indvandrere. Danmark i 100 år formidler derimod en mere venligtsindet nationalisme der i et vist omfang har plads til de andre, fordi de på visse områder måske kan berige vores kultur med nogle værdier som vi selv har sat over styr. På den anden side er vores nationale identitet meget præget af selvtilstrækkelighed udtrykt i metaforer, der tyder på at vi er os selv nok som national familie og at vi hæger overdrevent om vores biologisk-kulturelle egenart. Måske kunne vi trænge til at se os selv med en optik der er mere beslægtet med den amerikanske smeltedigel-metafor, eller den sorte demokratiske politiker Jesse Jacksons sammenligning af det amerikanske samfund med et kludetæppe, hvor helheden netop består af små stykker stof med hver sin farve, der tilsammen danner et smukt mønster? For selv om danskerne er et relativt homogent folkefærd har vi jo i århundreder skabt et kulturmønster af sammenbragt oprindelse. Det hører også med til vurderingen af programmets fællesnævner-danskhed at selve fællesnævner-feltet ikke kan defineres entydigt, men må forstås som modsætningsfyldt, hvad der ville være fremgået ganske tydeligt, hvis denne analyse havde omfattet et andet og meget anderledes, mere kaleidoskopisk, flerstemmigt-dialogisk, fandenivoldsk fællesnævnerprogram, som også blev sendt af TV2 op til årtusindskiftet med titlen , med Jes Dorph-Petersen og Cecilie Frøkjær som værter (Schrøder 2001). Her lader vi Claus Hagen Petersen få det sidste ord, fra slutningen af afsnit 5: Danmark er et smukt land, især sådan set lidt fra oven på en flot sommerdag, men Morten 8

9 Korchs idyl og Matadors nostalgi er for længst historie. Danmark og danskerne er dybt integreret i det internationale samfund på godt og ondt, politisk, kulturelt og økonomisk. Det er kendsgerningen, men også udfordringen for det lille land med den lange historie her på tærsklen til det ny årtusinde. Bibliografi Anderson, Benedict Imagined communities, London: Verso. Billig, Michael Banal Nationalism, London: Sage. Jenkins, Richard Rethinking ethnicity. London: Sage. Fiske, John, og Hartley, John Fjernsynets sprog, København: Arnold Busck. Larsen, Peter McCloud som ideologisk og industrielt produkt. M.B. Andersen og J. Poulsen (red.), Mediesociologi, København: Rhodos. Schrøder, Kim Et måleinstruments anvendelighed. Om den ideologiske seismograf. Massekultur & Medier nr.12. Schrøder, Kim Television discourses and national identity. Forelæsning ved The College of Communication, Ball State University, IN, den 21. marts. 9

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

http://www.ddc.dk/designviden/artikler?pop1=&pop2=&query=mechlenborg

http://www.ddc.dk/designviden/artikler?pop1=&pop2=&query=mechlenborg HJEM KÆRE HJEM Mette Mechlenborg, projektansat Center for Bolig og Velfærd Se også net-version på Dansk Designcenters hjemmeside: http://www.ddc.dk/designviden/artikler?pop1=&pop2=&query=mechlenborg Engang

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 1 En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 2 Stedsidentiter Findes denne fortælling på stedet? Hvem fortæller den, hvorfor og hvordan? 3 Findes denne fortælling? 4 Opgavens indhold og begreber: Udarbejdet

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

28. maj 2015. TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro. Att.: Mikael Justesen

28. maj 2015. TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro. Att.: Mikael Justesen 28. maj 2015 TV 2/Nord Søparken 4 9440 Aabybro Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Mikael Justesen Klage over den fortsatte

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Innovation afhænger af vaner

Innovation afhænger af vaner Innovation afhænger af vaner - Bryd vanen og nå dine mål! 21. 22. september 2005 Det er ikke den stærkeste eller mest intelligente der overlever, men den der er mest forandringsvillig Charles Darwin Program

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Muligheder for det frivillige arbejde

Muligheder for det frivillige arbejde Køb bøger i dag. 180 kr. Muligheder for det frivillige arbejde V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer.

Vi formoder, at I ikke er klar over, hvordan hverdagen - allerede nu - ser ud for vore børn. Og derfor vælger vi at skrive til jer. Fra Dorthe Kern Mette Zeuthen Jes Aarre Dorte Simonsen Anne Kjeld Pedersen Medlemmer af Birkebakkens forældreforenings bestyrelse -og forældre til Emilie, Helene, Jens, Maia og Andreas Århus den 2. November

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: International Virksomhedskommunikation Engelsk og Fransk Navn på universitet i udlandet: Université Paris Nord 13 Land: Frankrig Periode: Fra:15.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

At give erindringen form igennem smykker

At give erindringen form igennem smykker At give erindringen form igennem smykker Smykker gemmer på følelser og vigtige erindringer. Vi bærer dem tæt på kroppen, og dermed har de potentialet til at være identitetsdannende. Det tager lang tid

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. december 2014 Kirkedag: Juleaften/A Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: SK & LL: 94 * 119 * 120 * 104 * 121 Koen gumler på sit hø, æslet holder sin skingre skryden

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere