Danskhedens daglige vedligeholdelse: Danskhedsindikatorer i mediediskurser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskhedens daglige vedligeholdelse: Danskhedsindikatorer i mediediskurser"

Transkript

1 Danskhedens daglige vedligeholdelse: Danskhedsindikatorer i mediediskurser Af Kim Schrøder 1. Den banale danskhed Storebæltsfærgerne bandt landet sammen, og de blev en del af den nationale identitet. ( ) På Storebælt var vi alle sammen lige. Vi fik en fælles oplevelse, rig som fattig, jyde som københavner, ung som gammel, og med overfartens nedlæggelse er der forsvundet en fællesnævner. Sådan siger Claus Hagen Petersen et sted i dokumentarserien Danmark i 100 år, som han i 1999 lavede for TV2 i anledning af årtusindskiftet, for at skue tilbage på det 20. århundrede og tage en pejling på, hvad vi danskere egentlig er for nogen, og hvordan vi opfatter os selv. Imens raser debatten om danskheden og den nationale identitet, og har gjort det med stadig større styrke og stadig større skingerhed, både i direkte forlængelse af indvandrere og flygtninges større synlighed i det danske samfund og i forbindelse med den generelle debat om økonomisk og kulturel globalisering. Det er en meget polariseret debat, hvis deltagere enten tilhører en forskanset og nostalgisk danskhed, der er sig selv nok, eller en form for danskhed der er så åben, at den er tæt ved at se danskhedens forsvinden i det multikulturelle hav som et tiltalende fremtidsperspektiv. Der er med andre ord et stort ingenmandsland i debatten. Nikoline Werdelin udtrykte det i den første rapport fra LOs kulturelle vismandsråd på den måde, at der er ikke nogen ordentlig samtale om hele det store, komplekse, uoverskuelige land, der ligger mellem Dansk Folkeparti og de intellektuelles og nyprogressives grænseløse imødekommenhed. Spørgsmålet er så, hvordan man kan tage en pejling på den fællesnævnerdanskhed, der ligger dybt i mange danskere, og som vedligeholdes på ganske upåagtede måder overalt i dagligdagen? Den engelske medieforsker Michael Billig kalder denne hverdagens nationale identitet for banal nationalisme (Billig 1995). Det vil sige den form for nationalisme der ikke stikker snuden frem og gør højrøstet opmærksom på sig selv, men som ligger i ofte gentagne myter og sproglige talemåder, der er ganske upåfaldende netop fordi de hviler på en konsensus inden for et lands befolkning. Claus Hagen Petersens fortælling om Storebæltsfærgerne ovenfor kunne være et eksempel. Den banale nationalisme er ikke fremme i rampelyset, men fungerer som et næsten usynligt bagtæppe for alt det der foregår mellem mediecirkusets højrøstede aktører. Det er en form for selvfølgelig danskhed, der ikke slår på Gud, konge og fædreland, og som ikke bryster sig af diverse boldspillende landsholds eller Grand Prix-vinderes triumfer, men som stilfærdigt bygger danskheden ind i hver eneste sætning. Her genkender vi den så underbevidst og vedligeholder derved vores danskhed. Den banale danskhed findes overalt i hverdagen. Den findes i de samtaler vi fører med hinanden i vores familier og på vores arbejde. Og den gennemsyrer samtalerne i mediernes offentlige rum - fra nyhedsudsendelser til docusoaps, fra den seriøse presse til de royale ugeblade. Den findes i særlig koncentreret form i TV-programmer, der som Claus Hagen Petersens (CHP) skuer tilbage på Danmark i 100 år og spørger hvad Danmark egentlig er for et land, hvad danskerne egentlig er for nogen, og hvordan vi opfatter os selv. Denne artikel tegner et kulturelt portræt af fællesnævnerdanskheden som den kommer til udtryk i dette program og som den i øvrigt kan genfindes overalt i den daglige mediestrøm. 1

2 I artiklen skitserer jeg samtidig forsøgsvis, gennem analysen af det konkrete program, en enkel diskursanalytisk tilgang til medieskabte kulturelle identiteter i almindelighed. Det er her den analytiske hovedide, at man må skelne mellem forskellige typer af tekstuelle og visuelle identitetsindikatorer, der er forskellige med hensyn til måden hvorpå de bidrager til den diskursive konstruktion af læsernes (seernes, lytternes) nationale identitet. Jeg skelner således mellem for det første eksplicitte danskhedsudsagn, hvor programmet eksplicit udtaler sig om at danskerne er eller gør sådan og sådan; for det andet implicitte danskhedsudsagn, hvor læseren selv må slutte sig fra det sagte til hvad danskerne er for nogen; og for det tredje resonansskabte danskhedsudsagn, hvor det sproglige eller visuelle udsagn kun indeholder et danskhedsudsagn for den læser, der allerede tilhører det danske kulturfællesskab og som derfor så at sige læser danskhed ind i ord og udtryk, der i sig selv er neutrale med hensyn til national værdiladning. Det er de to sidste typer, der tilsammen bidrager til den form for national identitetskonstruktion som Billig kalder banal nationalisme. 2. Danmark i 100 år : portræt af et koncentreret danskhedsprogram Danmark i 100 år fulgte op på en tilsvarende programserie, Danmark i 1000 år, der året før havde fortalt Danmarks historie fra det forrige årtusindskifte, århundrede for århundrede op til år Serien bestod af fem tematiske afsnit af hver 25 minutters varighed: Land og By, Industri og Teknologi, Levemåde, Det politiske Danmark, og Lille Land i Europa. Det er min påstand, at man gennem analyse af sådan et program kan sige noget generelt om national identitet i den danske befolkning i slutningen af det 20. århundrede, fordi mainstream public-service TV-kanaler som TV2 og DR1 er tvunget til at orientere sig efter fællesnævnerne i det nationale rum: De må i deres indhold og henvendelsesform spænde over hele den heterogene seerskare foran skærmen, og det er ikke meningen andet end glimtvis - at præsentere seerne for noget kontroversielt. Fiske og Hartley udtrykker dette ræsonnement i metaforen om fjernsynet som vor tids skjald: Fjernsynet fungerer som socialt ritual, der tilsidesætter de individuelle forskelle som vores kultur rummer, for at kommunikere med kulturens kollektive bevidsthed (Fiske og Hartley 1981:73). Det er således skjaldens opgave at artikulere hovedtrækkene i den etablerede kulturelle enighed, men også, glimtvis, at blotlægge de træk ved kulturens selvforståelse, der er blevet uhensigtsmæssige som følge af ændrede vilkår i den omliggende verden, eller som følge af et indre pres for ideologisk nyorientering (ibid. 75f.). Samme forestilling om mainstream-mediernes rolle findes man i metaforen om medierne som ideologisk seismograf der følsomt registrerer bevægelser i kulturens kollektive ubevidste (Larsen 1974:302). Om og hvordan Danmark i 100 år så virkelig fungerer som skjald eller seismograf afhænger i sidste instans af (en receptionsanalytisk undersøgelse af) hvordan seernes nationale identitetskonstruktion foregår i forlængelse af programmet (Schrøder 1984). Formålet i denne artikel er derfor udelukkende at afdække det tekstlige grundlag, hvorpå en sådan identitetskonstruktion kan tænkes at finde sted. Det dominerende narrative perspektiv i Danmark i 100 år er det personlige øjenvidnes (eksemplerne i det følgende er fra afsnit tre medmindre andet er nævnt). Claus Hagen Petersen indleder hvert afsnit med at træde frem i billedet på en eller anden karakteristisk location (såsom fyrtårnet på Sprogø) og trække afsnitstemaets problemstilling op mens han vandrer rundt og fortæller. Inde i afsnittene dukker han op som vores guide på locations der rummer personlige erindringer fra hans eget liv barndomserindringer fra en nu næsten mennesketom jysk landsby, studentererindringer fra ungdomsoprørets København, eller sin egen barndoms gade : 2

3 I 50erne og 60erne boede jeg for. enden af den vej der og nu har jeg genopsøgt barndommensgade for at indsnuse det der engang var et pulserende butiksstrøg. Atmosfære - der er jo ikke nogen. der er for længst lukket og slukket men dengang lå der en grønthandler en slagter og her for øvrigt en købmand Rost. nu står der helse på døren.. så er der en farvehandler en frisør et renseri og nede for enden der holdt slikmutter til. lukket og slukket og det kunne være hvilket som helst gadehjørne i Danmark. dengang havde mor tid til at handle fordi hun var jo hjemmegående ( ) 50ernes Danmark og herovre har vi så 90ernes. med Netto på hjørnet. og det kunne jo være hvor som helst i Danmark. det er blevet mere ens og mere kedeligt og Gud hjælp mig ovre på det andet hjørne dér ligger en McDonalds. Inden for denne tilbagevendende ramme af personlig erindring fortæller CHP desuden gennem billedsekvenser, der veksler mellem arkivmateriale og nyoptagelser ledsaget af en autoritativ voiceover i tredje person, om de forandringer som Danmark og danskerne har været ude for i det 20. århundrede, her om 1950erne: ( ) livsformerne ændredes gradvist. For eksempel vores madkultur. eller mangel på samme. cafeterierne gav os et varsel om fremtidens fast-food. Det samme gjorde pølsevognen. men den havde nu været på gaderne siden starten af 1920erne. Søndagskaffen med det obligatoriske bløde wienerbrød var endnu en institution i det fleste danske familier. Programformatet er således traditionelt TV-dokumentarisk, med en blanding af første- og tredjepersons fortælling, der bygger på bogen som kommunikativ model: Umiddelbart inden første afsnit siges programserien at handle om den drastiske forvandling vores land har gennemgået bare de sidste 100 år. Claus Hagen Petersen fortæller historien i fem kapitler. Strukturen er tematisk, både med hensyn til det kronologiske stofs fordeling mellem fem afsnit, og hvad angår den interne strukturering af det enkelte afsnit. Tredje afsnit om Levemåde indeholder således temaer om madkultur, butikker og indkøb, arkitektur og bolig, transport og ferier, kønsroller og arbejde, og ungdomskultur. Hvert af disse temaer er kronologisk opbygget med tidsmæssig kontrast som det organiserende princip, verbalt mellem før / dengang og nu / i dag, visuelt gennem kontrasten mellem sort-hvide og farve-billeder. Det kronologiske snit lægges ved 1960 som den personligt motiverede men historisk afgørende udviklingsmæssige skillelinie i århundredet, gennem hyppige beretninger der netop skelner mellem det fjerne i 1950erne (vel stort set identisk med CHPs lidt tågede sort-hvide barndomserindringer) og det nærmere i perioden fra 1960erne og frem (præget af klarere farver). Markeringen af 1950erne som fjern fortid sker helt eksplicit hvor CHP kommenterer sort-hvide landbrugs- og fabriksbilleder med udsagnet Situationsbilleder af danskerne i det herrens år Gammelt og nyt brydes i det samfund der nu for alvor kunne kalde sig et velstandssamfund. Inden jeg kigger nærmere på programmets forskellige danskhedsindikatorer lige nogle ord om programmets overordnede syn på den historiske udvikling i Danmark i det 20. århundrede. Billedet er ambivalent og selvkritisk, og stemmer sikkert ganske godt over ens med hvad skjalden Claus Hagen Petersen kan vinde genklang for blandt os danskere: Hvad angår den materielle udvikling befolkningens ernæringstilstand, boligforhold, indkomster tegner der sig et klart billede af fremskridt : Meget arbejde var stadig hårdt og beskidt, men arbejdernes realløn begyndte for alvor at stige, der var nu råd til mere end det 3

4 allerhøjst nødvendige, og lidt senere: ( ) det var ikke så længe siden at det ikke var nogen selvfølge at gå mætte fra spise bordet. men nu var der mad nok. Derimod beskrives udviklingen i de mellemmenneskelige relationer som klart negativ vi kommer ikke hinanden så meget ved mere: Kvinderne gjorde i større stil deres entre på arbejdsmarkedet. ( ) Udviklingen stillede store krav til den offentlige sektor. Fritidshjem og børnehaver var forudsætningen for at mor kunne arbejde ude. Men resultatet blev at børnene efterhånden var mere sammen med lærerne i skolen og pædagogerne i børnehaven end med mor og far derhjemme. Billedsiden viser et køjerum i en børnehave, hvor børnene skal sove til middag. Gardinet trækkes ned og det bliver mørkt. Den negative vurdering rammer også indkøbskulturen i et samfund med mange varer, men meget lidt tid (billedsiden viser den moderne forbruger med indkøbsvogn på jagt efter tilbud i supermarkedet). Interessant nok ses indvandrerkulturerne som et positivt korrektiv til upersonliggørelsen af vores indkøbsvaner: Et andet aspekt af den internationalisering der har præget vores køkken i de senere år er påvirkningen fra de mange indvandrere. I de større byer holder de liv i mange mindre butikker hvor man kan stifte bekendtskab med alskens eksotiske specialiteter der efterhånden finder vej til vores køkkener og så er der personlig betjening! Som det fremgår af citatet opererer Danmark i 100 år med et helt naturliggjort nationalt vi. Resten af artiklen vil analysere de tidligere nævnte tre forskellige måder hvorpå dette vi s nationale identitet konstrueres i programmet. 3. Eksplicit konstruktion af danskhed Claus Hagen Petersen udtaler sig ganske hyppigt helt eksplicit om hvad vi danskere er for nogen, hvordan vores nationale identitet ser eller så ud. I det følgende er disse eksplicitte danskheds-træk ordnet i fem hovedtemaer: For det første har vi et familie-orienteret nationalt fællesskab, centreret om kernefamiliens bolig der siden 1960erne har undergået hvad CHP kalder en parcelhusificeringsproces : Søndagskaffen med det obligatoriske bløde wienerbrød var endnu en institution i det fleste danske familier i 1950erne, ligesom snakken over middagsmaden <var> noget helt centralt i den danske kernefamilies livsform. Om vores boligideal hedder det: Men det blev en helt anden boligtype der efterhånden blev den almindelige for danskeren: parcelhuset. Godt 60% af alle danskere bor i dag i ejerbolig. Parcelhusene skød op som paddehatte i takt med velfærdssamfundets fremmarch efter Drømmen om at få sit eget lille hus man kunne gå rundt om, godt beskyttet bag en ligusterhæk udtrykker danskerens boligideal. Faktisk er vi ikke blot familieorienterede, vi er på en måde én stor familie hvor alle er lige i hvert fald ind imellem, som på Storebæltsfærgerne hvor alle sociale skillelinier blev ophævet og vi bogstavelig talt var i samme båd (se citatet der indleder artiklen). Vi er imidlertid ikke særlig trofaste, snarere troløse over for vores kulturs kerneelementer, fx i forbindelse med familiemåltidet, hvor vores nationale traditioner er til fals for den kapitalstærke amerikanskdominerede globalisering: Gud hjælp mig ovre på det andet hjørnet der ligger en McDonalds. Her går indkøb og forbrug op i en højere enhed. uanset hvor i verden man træder ind i en McDonaldsforretning ser de ens ud. de er et eksempel på den amerikanisering af det danske samfund der med tiltagende styrke har foregået i de senere år. for tredve år siden var der nemlig ikke nogen der vidste hvad en burger var. coca-colaen er obligatorisk. her 4

5 kan man ikke får en gul citronvand. har man penge nok kan man få danskerne til at ændre spisevaner. I det hele taget mangler vi engagement og visioner. Epokegørende initiativer kommer sjældent fra os selv, vi foretrækker at kopiere andre i det store udland, som det hedder med en karakteristisk cliché, ofte endog uden rigtig at vide hvorfor. Vi er med andre ord en nation af ubeslutsomme medløbere. Her handler det om studenteroprøret i 1968, hvor CHP selv var ung studerende i det indre København. Han vandrer over Frue Plads: Det startede i Paris som så megen anden ballade og larm og store revolutioner i verdenshistorien, og det bredte sig til hele Nordeuropa og vi skulle naturligvis også være med på noderne her i byen. En eftermiddag hvor jeg gik hjemad op mod Nørregade op mod S-togsstationen så jeg at der var forsamlet en delegation på en unge studenter lige her, jeg var nysgerrig og gik over for at høre hvad der egentlig skete, jeg ku' mærke der var et eller andet i luften. Men det var der ikke rigtig nogen der vidste. Pludselig satte mængden sig i bevægelse og gik ind gennem porten og kom herind i universitetets gård. Her blev der gjort holdt, man kiggede på hinanden, der var en betydelig rådvildhed, der var ikke rigtig noget formål med det, men pludselig så var der nogle ukendte kræfter der satte mængden i bevægelse, og jeg fulgte med i slipstrømmen som det tynde øl og vi gik ind i universitetets administrationsbygning. ( ) Vi fortsatte ned ad gangen her, noget ulovligt var i gang, og målet det viste sig at være rektor Mogens Fogs kontor ( ) og her strømmede mængden så ind og satte sig ned i sofaerne og lænestolene, ja sågar på gulvet, og der sad man så og kiggede på hinanden, revolutionen var kommet til byen (en lille latter), pludselig var der én der fik en ide, han tog rektor Mogens Fogs cigarkasse og delte rundt med gavmild hånd, og så sad vi og røg og hostede lidt, og efter et kvarters tid så gik man hjem. (Afsnit 4) Når revolutionen kommer til Danmark er det altså et resultat af tilfældigheder og det har mest præg af gemytlige drengestreger. Den danske folkesjæls ubeslutsomhed har også præget vores forhold til internationale organisationer som Nato og ikke mindst EU: Holdningen til EF har splittet danskerne lige siden ( ) Med stemningsbilleder fra unionsafstemningen i 1992 kan vi konkludere, at da det politiske projekt trådte i karakter, sagde danskerne nej. Men vi tog ikke konsekvensen og meldte os ud. Det turde vi så ikke da det kom til stykket. Man kan savne konsekvens, både i forhold til Nato og atomvåben, og EU-unionen. ( ) Vi er med, men ikke i det hele. Vi vil vente og se hvordan det kommer til at gå, før vi tager stilling, og så videre og så videre. Men det er måske dybest set meget forståeligt. Folkesjælen er præget af over 100 års kamp for overhovedet at overleve som en selvstændig nation. (Afsnit 5) På den anden side er vores skepsis over for de europæiske stormagter måske berettiget, fordi vi har en fundamentalt anderledes politisk kultur. Danskerne er et folk af fredselskende sande demokrater, der formår at forhandle sig frem til en løsning af selv dybe sociale konflikter som alle samfundsgrupper kan være tilfredse med: Verdenskrisen startede i USA i 1929, bredte sig til Europa og ramte Danmark med voldsom kraft i Priserne faldt, eksporten svandt og arbejdsløsheden begyndte at 5

6 brede sig som en steppebrand. ( ) Og i det store udland banede krisen vejen for diktatorer som Franco og Hitler. Det var den socialdemokratisk-radikale regering Stauning-Munch, der skulle få landet igennem krisen på et demokratisk grundlag. ( ) Regeringen havde flertal i Folketinget men ikke i Landstinget. Folkestyret var derfor tvunget til at samarbejde udtrykt i kriseforliget i januar ( ) Inden for det selvsamme døgn blev Adolf Hitler tysk rigskansler. (Afsnit 4) Med denne kun delvist eksplicitte karakteristik af det vi plejer at kalde det samarbejdende folkestyre, som modpol til de udanske ekstremistiske og populistiske folkeforførere, er vi allerede på vej over i programmets mere implicitte tekstuelle danskehedsindikatorer. 4. Implicit konstruktion af danskhed Når vi som seere af Danmark i 100 år møder de ovennævnte beskrivelser af det typisk danske kan vi let tage stilling til deres sandhedsværdi, fordi der i en vis forstand er tale om manifeste påstande om hvad der udgør en dansk identitet. I de eksempler der skal gennemgås i dette afsnit er der tale om mere upåfaldende sproglige udtryk med fait-accompli karakter, der tager en bestemt form for danskhed for givet, og som seerne derfor formentlig giver mening i en mere ubevidst inferentiel danskheds-konstruerende proces. Det gælder for eksempel den måde hvorpå der refereres til medlemmerne af den danske befolkning: Drømmen om at få sit eget lille hus man kunne gå rundt om, godt beskyttet bag en ligusterhæk, udtrykker danskerens boligideal. Der er i programmet utallige eksempler på, at der refereres til danskerne med generiske entalsudtryk, her om 1930erne ( ) hvor danskeren var mere optaget af ferie og fritid end af sikkerhedspolitik (Afsnit 5). Rent bortset fra at betegnelsen danskeren generaliserer voldsomt om et ret sammensat og mangfoldigt nationalt kollektiv ( danskeren organiserer sig ikke længere i partipolitik, Afsnit 4), så sker der ydermere det at medlemmerne af denne kulturelle gruppe herved omtales som om de tilhørte en biologisk art ( tigeren lever i Indien ), hvorved det impliceres at den nationalkulturelle gruppe er en lige så naturgiven og lukket størrelse som en biologisk art er det. Denne biologiske implikation ville man undgå hvis flertalsformen danskerne havde været anvendt i stedet. Ental implicerer enshed, flertal åbner sig for flerhed og rummer en mulighed for forskellighed, selvom selve generaliseringen selvfølgelig også i dette tilfælde slår alle danskere over én kam. Den biologiske-kulturelle lukkethed suppleres af sociokulturel lukkethed i de talrige udtryk der implicerer, at Danmark ikke blot består af familier men er en familie. Det gælder for eksempel clichéen familien Danmark, der i sin sproglige kondensering af det nationale er næsten uoversættelig til andre sprog, i modsætning til den alternative betegnelse de danske familier : I 1960erne blev Folkevognen Danmarks mest solgte bil og vejen var i bogstaveligste forstand banet for en ny livsform. Nu kunne familien Danmark vaske, pudse og køre søndagstur ud i det grønne, altså det grønne i vejkanten. Her siges det ikke bare, at Danmark er én stor familie, det tages for givet at det er det. Og udtrykkets rodfæstethed fremgår af den naturlighed hvormed en tidligere statsminister kan nævnes i forbifarten gennem genbrugsudtrykket landsfader Stauning (Afsnit 5). Mere subtilt understøttes den nationale familieidyl af den sproglige måde, familierollerne i de danske hjem omtales på: Kartofler frikadeller og medisterpølse. kålgrød og den obligatoriske brune sovs var i bogstaveligste forstand på menuen i næsten alle danske hjem. mor i køkkenet i gang med aftensmaden. i byerne spiste man varmt til aftens når far var kommet hjem fra arbejde. og børnene de skulle spise op. Her betyder valget af navnene Mor og Far, 6

7 som traditionelt kun bruges internt i den enkelte familie blandt dens medlemmer, i stedet for appellativerne moderen og faderen, at det virkelig bliver den nationale families Mor og Far der tales om. Den lukkethed over for de andre, som ligger i arts- og familie-metaforerne, fortsættes i den konstruktion af Danmark som national landsby, som impliceres i beskrivelsen af jernbanernes vækst i 1930erne, hvor Fredericia blev et vigtigt knudepunkt for trafikken mellem Østog Vestdanmark: I Fredericia mødtes danskerne fra. nord og syd. øst og vest ( ) et situationsbillede af danskerne i slutningen af 1930erne. De fleste har bakset med kufferter på Fredericias station ( ). Måske en subtil pointe, men faktisk er det vel noget af en tilsnigelse at hævde at danskerne mødtes på Fredericia banegård. Udtrykket implicerer at vi der skiftede tog her ikke bare har del i den samme kollektive erindring, men at landet er lille nok til at vi faktisk mødtes. Danmark er altså ikke blot et fællesskab i forestillingen (Anderson 1980), men et ansigt-til-ansigt fællesskab hvor vi næsten kender hinanden alle sammen. I et sådant fællesskab kan det være svært at være fremmed. 5. Resonansskabt konstruktion af danskhed På Storebælt var vi alle sammen lige, siger CPH og tilbyder dette vi til alle os der allerede føler at vi er omfattet af det. En herboende englænder, der forstår dansk, men som ikke føler sig dansk, føler sig heller ikke omfattet af dette vi. Medierne bruger ustandselig dette nationale vi og signalerer dermed at de taler til os danskere på vores allesammens vegne. Vi bekræftes herigennem i vores tilhørsforhold til det danske fællesskab. Men vi foretager så at sige selv det identitetsmæssige vedligeholdelsesarbejde, ved hjælp af det neutrale verbale og visuelle materiale, som programmet stiller til vores rådighed. Og så er indholdet i dette programs overordnede vi / os / vores alligevel ikke udelukkende ét, vi som seere selv skaber. Den historiske konstruktion af Danmark og danskhed er jo programmets grundlæggende præmis, og denne præmis hjælper tolkningen på vej. I nogle tilfælde profileres det pronominale vi nationalt gennem den eksplicitte kontrast til de andre, som når vores køkken påvirkes af indvandrernes eksotiske specialiteter. Men programdiskursen indeholder også talrige andre vi er (fx seernes vi som i Vi er over Gudenåen i forbindelse med et luftfoto), så det i sidste instans er den enkelte seers aktivering af sine identitetsmæssige resonansrum der afgør det enkelte vi s betydning (der er adskillige eksempler i citaterne ovenfor). Denne resonansskabte konstruktion af danskhed er derimod helt overladt til seeren i forbindelse med CHPs brug af ord og vendinger der er en slags intertekstuelt ekko fra den danske kulturarv. Eksemplerne er legio: nu har jeg genopsøgt barndommens gade, så dejligt var det, derude på landet, og rorgængeren har styret skibet over sund over bælt, den ligger der endnu, den yndige danske have (billedsiden viser landskabsbilleder der som et ekko af guldaldermalerierne dokumenterer, at det virkelig er et yndigt land), en tidligere statsminister der kunne slippe af sted med at have et standpunkt til han tog et nyt, osv. Kun de seere i hvem disse udtryk vinder genklang bliver opladet som danske kulturbærere, mens udtrykkene forbliver deskriptive for alle andre. Tilsvarende skaber forekomsten af helt dagligdags udtryk, som vi danskere bruger (eller brugte), og som har en følelsesmæssig betydning ud over udtrykkets ordbogsbetydning, en resonans af danskhed i allerede danske seere. Det gælder udtryk som den lille købmand eller slikmutter, der rammer enhver dansker der var barn i 1950erne lige i hjertekulen. 7

8 Endelig vil Claus Hagen Petersens fysiske fremtoning, påklædning og sproglige henvendelsesform for mange allerede-danske seere tage sig typisk dansk ud, sprunget som han er lige ud af den grundtvigske folkehøjskoles tradition for folkeoplysning gennem det levende ord. CHP fortæller, uformelt påklædt og med vindblæst hår, med begejstring for stort og småt, på solidt fagligt grundlag i en mundret stil præget af humor og ironi. 6. Danmark i 100 år i danskhedsdebatten Det sker sjældent at et enkelt TV-program har en selvstændig indflydelse på den offentlige debat. Det gælder også for det her analyserede program, blandt andet fordi det ikke fik så mange seere som det kunne have fået. Det blev oprindelig produceret til visning i primetime på TV2, men blev i efteråret 1999 et af de første ofre for de kriseramte TV2-programlæggernes ønske om at nå ud til flere yngre seer-segmenter, hvorfor det blev programsat på hverdagsaftener mellem kl og 23. Men selv med et mere fordelagtigt sendetidspunkt ville Danmark i 100 år sine klare oplysende kvaliteter til trods formentlig altid forblive et relativt upåfaldende bagtæppeprogram. Det er netop i kraft af denne banalitet at dets bidrag til (re-)konstruk-tionen af dansk identitet kan påkalde sig en vis interesse: Programmets danskhedsindikatorer ligner til forveksling dem som vi møder hver dag i mediernes offentlige debat, og det repræsenterer netop derfor det store, komplekse, uoverskuelige land, der ligger mellem Dansk Folkeparti og de intellektuelles og nyprogressives grænseløse imødekommenhed, som Nikoline Werdelin udtrykte det. En kort konklusion på analysen kunne være, at den danskhed der taler i dette program bedst kan karakteriseres som en art selvkritisk selvtilfredshed, som andre analytikere af dansk identitet har kaldt lilleput-chauvinisme (Edwards 1997).Vi danskere er et folk der er ganske godt tilfredse med os selv fordi vi faktisk har udrettet en hel del. Men vi er udmærket klar over at vi ikke har udmærket os specielt heroisk, og at vores resultater ofte er opnået ved et tilfælde. Men det mener vi så alligevel ikke helt! Men vi indrømmer gerne at nogle ting i vores samfund har udviklet sig til det værre. Den ekstreme nationalisme er meget fjendtligt indstillet over for fremmede grupper, der kommer hertil som flygtninge og indvandrere. Danmark i 100 år formidler derimod en mere venligtsindet nationalisme der i et vist omfang har plads til de andre, fordi de på visse områder måske kan berige vores kultur med nogle værdier som vi selv har sat over styr. På den anden side er vores nationale identitet meget præget af selvtilstrækkelighed udtrykt i metaforer, der tyder på at vi er os selv nok som national familie og at vi hæger overdrevent om vores biologisk-kulturelle egenart. Måske kunne vi trænge til at se os selv med en optik der er mere beslægtet med den amerikanske smeltedigel-metafor, eller den sorte demokratiske politiker Jesse Jacksons sammenligning af det amerikanske samfund med et kludetæppe, hvor helheden netop består af små stykker stof med hver sin farve, der tilsammen danner et smukt mønster? For selv om danskerne er et relativt homogent folkefærd har vi jo i århundreder skabt et kulturmønster af sammenbragt oprindelse. Det hører også med til vurderingen af programmets fællesnævner-danskhed at selve fællesnævner-feltet ikke kan defineres entydigt, men må forstås som modsætningsfyldt, hvad der ville være fremgået ganske tydeligt, hvis denne analyse havde omfattet et andet og meget anderledes, mere kaleidoskopisk, flerstemmigt-dialogisk, fandenivoldsk fællesnævnerprogram, som også blev sendt af TV2 op til årtusindskiftet med titlen , med Jes Dorph-Petersen og Cecilie Frøkjær som værter (Schrøder 2001). Her lader vi Claus Hagen Petersen få det sidste ord, fra slutningen af afsnit 5: Danmark er et smukt land, især sådan set lidt fra oven på en flot sommerdag, men Morten 8

9 Korchs idyl og Matadors nostalgi er for længst historie. Danmark og danskerne er dybt integreret i det internationale samfund på godt og ondt, politisk, kulturelt og økonomisk. Det er kendsgerningen, men også udfordringen for det lille land med den lange historie her på tærsklen til det ny årtusinde. Bibliografi Anderson, Benedict Imagined communities, London: Verso. Billig, Michael Banal Nationalism, London: Sage. Jenkins, Richard Rethinking ethnicity. London: Sage. Fiske, John, og Hartley, John Fjernsynets sprog, København: Arnold Busck. Larsen, Peter McCloud som ideologisk og industrielt produkt. M.B. Andersen og J. Poulsen (red.), Mediesociologi, København: Rhodos. Schrøder, Kim Et måleinstruments anvendelighed. Om den ideologiske seismograf. Massekultur & Medier nr.12. Schrøder, Kim Television discourses and national identity. Forelæsning ved The College of Communication, Ball State University, IN, den 21. marts. 9

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme GRATIS GUIDE 3 simple trin til at forstå dine drømme Forstå dine drømme - og find modet til at være dig selv Introduktion Denne guide er især tiltænkt dig, som gerne enten vil gå i gang med drømmearbejde,

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse

I LÆRE PÅ VÆRFTET. Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse I LÆRE PÅ VÆRFTET Et lærestyret undervisningsforløb på Helsingør Værftsmuseum for elever i 1. til 4. klasse Helsingør Kommunes Museer 2013 Introduktion Velkommen til Helsingør Værftsmuseum. Museet handler

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Det nordiske samarbejde er vigtigt. Det har altid stået på den fælles kulturpolitiske dagsorden.

Det nordiske samarbejde er vigtigt. Det har altid stået på den fælles kulturpolitiske dagsorden. Danmark i Norden 1995 Kære nordiske venner Medier - En udfordning for os alle Børn og unge - Kultur for begyndere Multikulturer og Norden Kære nordiske venner Det nordiske samarbejde er vigtigt. Det har

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus Vi er nu trådt ind i sommerperioden 2015, og dette kan allerede mærkes. Der nærmer sig sol- og strandvejr, og vi kan allerede nu se et højt aktivitets niveau ud af huset for mange af beboerne i klynge

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 1 En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 2 Stedsidentiter Findes denne fortælling på stedet? Hvem fortæller den, hvorfor og hvordan? 3 Findes denne fortælling? 4 Opgavens indhold og begreber: Udarbejdet

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne.

HOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne. På uddannelsen Kommunikation med stil læringsstile på arbejdspladsen arbejdede kursisterne konkret med, hvordan vi kan omsætte vores viden om læringsstile til praksis. Hvordan kan vi indrette vores mødelokaler,

Læs mere

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025

Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Nutidens og fremtidens gode børneliv i Kalundborg Kommune anno 2025 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk #fremforsk Befolkningsudviklingen

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den?

Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Når tanken tændes Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Af PUK DAMSGÅRD ANDERSEN Allerede fra du læste

Læs mere

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1

DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi. Klage over skjult reklame for Fitness World vist i nyhederne på DR1 DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet 19. december 2013 Sagsnr. 2013-014871 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012

Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Heldagsseminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Statens Institut for Folkesundhed, d. 7. maj 2012 Annemette Nielsen anmn@foi.ku.dk Viden og praksis omkring småbørnsmad Centrale sundhedsfaglige

Læs mere