VORES BLAD ALLE HAR RET TIL EN ALMEN BOLIG BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG TEMA: BOLIGER TIL ALLE. Artikler / Reportager / Billeder / Info / Nyheder

Transkript

1 DECEMBER 2013 #08 Artikler / Reportager / Billeder / Info / Nyheder VORES BLAD BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG TEMA: BOLIGER TIL ALLE ALLE HAR RET TIL EN ALMEN BOLIG SIDE 4-11 BOLIGER TIL ALLE FRA SIDE 4: Vi bygger både til dem, der har det svært, og til dem, der kan det hele selv PORTRÆT SIDE 16-17: Mød hovedbestyrelsens nye medlem FÆDREHOTELLER SIDE 14: Hvad går det ud på og hvad gør vi ved det?

2 LEDER Vibeke Thiim Harder REDAKTØR Vi skal fortsat bygge differentierede boliger vi skal både bygge til folk, som har svært ved at bo andre steder (som f.eks. Storbylandsbyen og mødrekollegiet) og til dem, der gerne vil klare sig mest muligt selv (som f.eks. AlmenBolig+). Vi skal bygge til alle livets stadier, og vi skal lave boliger, der kan tilpasses livets aktuelle behov. BEBOERBLADET FOR ØSTJYSK BOLIG Bladet udkommer hver anden måned. Stof til næste nummer (udkommer 3. februar) skal være redaktionen i hænde senest 1. januar. REDAKTION Allan Søstrøm (ansv.), Vibeke Thiim Harder, Connie Koppel og Else Christensen. Redaktionen kan kontaktes telefonisk alle hverdage kl på tlf LAYOUT Ineo Designlab TRYK We Produce POSTADRESSE Vores Blad Mejlgade 47, baghuset, 1. sal 8000 Aarhus C Att. Nadia Bjørnson-Langen Vores Blad nadia@publico.dk OPLAG 430 eksemplarer Bladet kan også læses online på: VI SKAL BYGGE BOLIGER TIL ALLE Budskabet i citatet ovenfor er klart: Østjysk Bolig skal bygge boliger til alle slags mennesker. Ordene stammer fra Østjysk Boligs målsætningsprogram, der netop er blevet opdateret og godkendt at repræsentantskabet vores øverste myndighed. Og det er dette emne, Vores Blad denne gang har som tema. Almene boliger skal være for alle for den studerende, der lige er flyttet hjemmefra, for det unge par, der lige har fået det første job, for den lille familie, der bliver større, for familien med store børn, der kræver store værelser, for livsnyderne, der ikke længere har hjemmeboende børn, for dem, der går og nyder otiummet men også for dem, der har brug for ekstra hjælp og dem, der kan det hele selv. Inden for de senere år har vi sat gang i mange projekter, der ikke er, som almene boligprojekter er flest. Vi har for eksempel bygget AlmenBolig+huse i Mårslet til dem, der gerne vil ordne det meste selv. Vi er godt i gang med at bygge boliger til skæve eksistenser på Marienlystvangen i Aarhus N. Og vi er lige startet på byggeriet af Aarhus første mødrekollegium, som får til huse i Aarhus V. Vi skal fortsætte med at tænke ud af boksen hvordan kan vi gøre vores nuværende og nye boliger endnu mere fleksible? Og hvilke andre samfundsgrupper kan vi bygge nyt til? Heldigvis er Aarhus Kommune en rigtig god samarbejdspartner i vores forsøg på at komme hele vejen rundt i vores byggeri. Sammen med dem får vi hele tiden nye, gode ideer og heldigvis kan mange af dem også blive til virkelighed ved fælles hjælp. I næste nummer af Vores Blad bliver billedet oppe i venstre hjørne skiftet ud. Det samme gør navnet i bunden af lederen. Nadia Bjørnson-Langen er midlertidigt tilbage på redaktørposten, mens jeg holder barsel. Jeg regner med at være tilbage i slutningen af God læselyst så længe! Vibeke Thiim Harder Kommunikationsansvarlig i Østjysk Bolig og redaktør af Vores Blad 2

3 INDHOLD SIDE 6 12 SIDE KREATIV MED UNGERNE I JULEN Intet decembernummer uden lidt julerier. På bagsiden finder du kreativ inspiration til de mørke decemberdage tag børnene eller børnebørnene i hånden og kast dig ud i et par af dem. SE SIDE 24 AARHUS FØRSTE MØDREKOLLEGIUM Østjysk Boligs mødrekollegium er egentlig stadig under opførelse. Men en god håndfuld mødre og deres børn er allerede flyttet ind i en midlertidig version i en af vores andre ungdomsafdelinger. Læs om, hvad de skal få ud af deres tid på kollegiet. FREMTIDENS TV I flere af Østjysk Boligs ældre afdelinger er en kollektiv aftale med Stofa netop blevet opsagt. Det betyder, at beboerne nu selv skal til at finde ud af, hvordan de vil modtage deres tv-signal hvis de altså overhovedet vil se tv. Men hvilke muligheder er der? 3

4 VORES BLAD DECEMBER 2013 TEMA: BOLIGER TIL ALLE På Nymarks Allé i Mårslet klarer beboerne i de 65 rækkehuse det meste selv. + et betyder nemlig, at der her bor mennesker, der har det bedst med at passe sig selv så meget som muligt. BOLIGER TIL ALLE BOLIGER MED OMTANKE Vibeke Harder Nutidens boligbyggeri skal ikke bare huse mennesker det skal inkludere alle. Derfor bygger Østjysk Bolig boliger til netop alle både dem, der kan det hele selv, og dem, der har brug for ekstra hjælp. I øjeblikket ligger der fem projekter under det punkt, der hedder Nybyggeri på Østjysk Boligs hjemmeside. Tre af de projekter handler ikke bare om helt almindelige almene boliger. De handler om et mødrekollegium, startboliger til sårbare unge og en storbylandsby med plads til skæve eksistenser. Som nævnt i lederen på side 2, så befaler Østjysk Boligs målsætningsprogram, at selskabet skal bygge boliger til alle også til dem, der har svært ved at bo andre steder. Derfor tænker Østjysk Bolig ud af boksen, når nye projekter skal startes op. Som alment boligselskab har vi et socialt ansvar. Hver tredje dansker er for eksempel på et tidspunkt i deres liv i berøring med psykisk sygdom enten på egen krop eller hos en pårørende. Derfor ligger psykiske problemer os meget på sinde, når vi skal bygge nyt, fortæller Allan Søstrøm, direktør i Østjysk Bolig. Det er især i Allan Søstrøms tid som direktør og han har siddet i direktørstolen siden 2003 i først Boligselskabet Præstehaven og siden Østjysk Bolig boliger til alle-tankegangen er blomstret. kalder inklusion og derfor skal vi også inkludere alle samfundsgrupper, når vi bygger boliger, siger han. OGSÅ DEM DER KAN SELV Selvom boliger til alle-tendensen fylder rigtig meget i det nyere byggeri, så har noget af noget af Østjysk Boligs tidligere byggeri også haft fokus på nogle af de udsatte samfundsgrupper. En af selskabets afdelinger fungerer for eksempel som udslusning for tidligere beboere på et bosted for udsatte voksne. En anden afdeling tager imod psykisk syge unge, som modtager støtte, mens de bor der. Ordningerne fungerer godt, og det er en af grundene til, at Allan Søstrøm har mod på at lave flere af den slags projekter. Selvom de fleste tilbud henvender sig til personer med én eller anden grad af psykiske vanskeligheder, så tænker selskabet også i tilbud til dem, der både kan og gerne vil det meste selv. Sidste år blev AlmenBolig+ i Mårslet en realitet her bor beboere, der i princippet lige så godt kunne bo i ejerboliger. De skal nemlig selv tage sig af det meste vedrørende både indvendig og udvendig vedligeholdelse, og afdelingen har for eksempel ikke en varmemester ansat. Over de næste syv sider kan du læse om nogle af de projekter, der er på vej, og om netop AlmenBolig+afdelingen, der nu er næsten et år gammel. God fornøjelse! Det er vigtigt for mig, at selskabet hele tiden udvikler sig og følger med tiden. Og lige nu er tiden moden til det, som mange 4

5 VORES BLAD DECEMBER 2013 TEMA: BOLIGER TIL ALLE BYNÆRE UNGDOMSBOLIGER TIL SÅRBARE UNGE Vibeke Harder På Vestergade i Aarhus C er Østjysk Bolig ved at omdanne tidligere danskundervisningslokaler til hele 96 moderne ungdomsboliger. 15 af boligerne bliver såkaldte startboliger til unge med psykiske vanskeligheder, der lige er flyttet hjemmefra. At flytte hjemmefra er en stor beslutning og det kan være en svær omvæltning, pludselig at skulle stå på egne ben, med alt hvad det indebærer af tøjvask, madlavning og daglige indkøb. Hvis man oven i hatten har en psykisk diagnose, så kan den proces være endnu sværere at overskue. På Vestergade 72 i Aarhus C i de gamle LærDansk-lokaler er Østjysk Bolig i gang med at indrette 96 lækre ungdomsboliger. Boligerne kommer til at ligge helt perfekt for de studerende, der om godt et år kan flytte ind i dem. Tæt på universi tetet og mange af byens andre uddannelsesinstitutioner og kun et stenkast fra midtbyen med dens cafeer, butikker og diskoteker. LETTERE OVERGANG De 15 af boligerne i den kvadratmeter store ejendom skal være såkaldte startboliger til udsatte unge unge med en psykisk diagnose, som skal flytte hjemmefra. Projektet bliver til i et sam arbejde med Aarhus Kommune, som skal stå for at finde relevante beboere til startboligerne. til at fungere. Der bliver ansat en social vicevært på fuld tid til at hjælpe de 15 unge med at bo på egen hånd og studere samtidig. Startboligerne skal gøre overgangen fra forældrenes hjem eller en institution til egen bolig lettere. I startboligerne kommer de sårbare unge både til at møde ligesindede, som de kan spejle sig i og læne sig op ad, og de får social støtte af uddannet personale, fortæller Kim Kjærgaard, projektleder ved Østjysk Bolig. I november blev der hængt et stort 1:1-banner op på facaden af Vestergade 72. Forbipasserende kan på den måde få en idé om, hvor flot bygningen bliver udefra, når arbejdet er færdigt i begyndelsen af FOKUS PÅ SOCIALE AKTIVITETER Den sociale vicevært skal understøtte de aktiviteter, der skal foregå i afdelingen det kan for eksempel være fællesspisning eller andre sociale tiltag og være med til at give de unge de bedste forudsætninger frem mod udslusningen til en selvstændig tilværelse. Målgruppen for projektet er umiddelbart tænkt at være unge med autisme i større eller mindre grad, og derfor er det især sociale aktiviteter, vi har fokus på. En af de største udfordringer for autister handler nemlig ofte om omgangen med andre mennesker, og derfor er det et vigtigt område at få dem trænet op i, fortæller Kim Kjærgaard. Projektet er ikke endeligt godkendt ved Ministeriet for By, Bolig og Lands distrikter. Det forventes at blive godkendt ved årets udgang. At bo i en startbolig betyder, at man får ekstra støtte til at få den nye hverdag 5

6 TEMA: BOLIGER TIL ALLE ØSTJYSK BOLIG BYGGER AARHUS FØRSTE MØDREKOLLEGIUM Der er ikke nogen øvre aldersgrænse for, hvor gamle børnene på kollegiet må være, men af naturlige årsager har de fleste ikke så mange år på bagen. De må dog højst være to år på indflytningstidspunktet. Vibeke Harder På Bispehavevej i Aarhus V har Østjysk Bolig for nylig taget første spadestik til det, der omkring årsskiftet næste år bliver til Aarhus første mødrekollegium. Her skal 12 unge mødre bo med deres børn, mens de tager en uddannelse. På Bispehavevej i Aarhus V tæt på Hasle Torv har Østjysk Bolig for nylig startet et stort ungdomsboligbyggeri op. 128 boliger i fire etager skal stå færdige om godt et år og de 12 af boligerne skal danne ramme om Aarhus første mødrekollegium Ryhave Kollegiet. Ryhave Kollegiet skal huse 12 unge, studerende mødre og deres små børn, mens mødrene tager deres uddannelser. Kollegiet laves i samarbejde med Aarhus Kommune, som har ansat personale, der kan støtte mødrene i deres dagligdag. Ofte lykkes det ikke for unge mødre at gennemføre en uddannelse livet med et lille barn, der konstant kræver sin mors opmærksomhed, kan gøre det for svært at finde overskuddet til at gøre en uddannelse færdig. Formålet med mødrekollegiet er at give mødrene den støtte i hverdagen, det kræver at få en hverdag med grød og lektier til at gå op i en højere enhed. OPVÆKST MED UDFORDRINGER I Østjysk Boligs afdeling 16 på Ryhavevej har de første unge mødre faktisk tyvstartet på kollegie-projektet. Syv mødre i alderen 19 til 25 år bor allerede på kollegiet med deres i alt fire børn de tre sidste piger er stadig gravide. Børnene er små den ældste er lige fyldt to og den yngste er nyfødt. Fælles for de syv piger er, at de alle er blevet gravide i en meget ung alder, og at de alle har haft en opvækst med familiemæssige problemer med for eksempel misbrug, vold og anbringelser. Derudover har de det tilfælles, at de gerne vil bryde med den sociale arv, være en god mor for deres børn og færdiggøre en kompetencegivende uddannelse. FOKUS PÅ TILGÆNGELIGHED Charlotte Bøcher er uddannet socialrådgiver og ansat af Aarhus Kommune til at lede Ryhave Kollegiet. Sammen med fire andre ansatte en psykolog, en sundhedsplejerske, en socialrådgiver og en sekretær sørger hun for, at mødrene får hjælp og støtte i dagligdagen; både når det gælder moderskabet og uddannelsen. Vi hjælper dem med rigtig mange forskellige ting. Det kan blandt andet være at komme op om morgenen, at have et godt samarbejde med deres 6

7 VORES BLAD DECEMBER 2013 TEMA: BOLIGER TIL ALLE Den 23. oktober tog Østjysk Boligs hovedbestyrelsesformand, Else Christensen, og rådmand ved Aarhus Kommunes afdeling for sociale forhold og beskæftigelse, Hans Halvorsen, det første officielle spadestik til det store byggeri, der skal huse Aarhus første mødrekollegium. studievejledere, at få struktureret hverdagen, så børnene kommer til at opleve en fast rytme, og så videre. De skal lære at være både gode studerende og gode mødre på samme tid, fortæller Charlotte Bøcher. På kollegiet er tilgængeligheden prioriteret rigtig højt. Derfor er der forholdsvis mange ansatte i forhold til antallet af mødre og børn, og de ansatte er som udgangspunkt at træffe efter aftale alle hverdage mellem klokken 7.00 og Hvis der opstår et spørgsmål eller et problem, så skal pigerne ikke gå og vente på, at de kan komme til at tale med os. De skal opleve, at de altid kan få hjælp med det samme og at problemerne bliver taget i opløbet. Charlotte Bøcher fortæller desuden, at pigerne er blevet rigtig gode til at bruge hinanden. Efterhånden som de lærer hinanden at kende, finder de også ud af, at de har forskellige kompetencer, som de kan bruge både i forhold til skole arbejdet og omgangen med børnene. FÆLLESSPISNING OG UNDERVISNING Som en del af konceptet skal pigerne hver onsdag deltage i fællesspisning det er en god måde at sørge for, at man lige får set alle i løbet af ugen og det er også en god måde at få introduceret eventuelle nye beboere for de andre mødre, fortæller Charlotte Bøcher. Derudover er der hver måned en temaaften, hvor der undervises i forskellige relevante temaer det kan for eksempel handle om, hvordan man får den bedste tilknytning til sit barn, om rygning eller om brugen af borger.dk og denne aften er der også mødepligt. Derudover afholdes der frivillig café hver mandag eftermiddag, hvor der kun er hyggeligt samvær på programmet. På et lignende kollegie i København bor mødrene i gennemsnit to år, inden de føler sig klar til at rykke videre. De fleste flytter, når de synes, de har lært det, de skulle af at bo der, eller når de har fundet en mand, de gerne vil flytte sammen med. Og når de flytter herfra, så har vi kontakt med dem i et år, hvor vi følger dem og kommunikerer med dem om, hvordan deres nye liv går, fortæller hun. Charlotte Bøcher ser frem til, at det nye byggeri på Bispehavevej står færdigt, og hun og resten af kollegiet kan rykke ind i de nye, større og mere permanente rammer. Og så har vi faktisk sørget for, at der ikke er flere faste ting programsat, for et af vores fokusområder er netop, at det er hverdagen med barnet og de faste rutiner, der skal fungere det vil sige, at de fleste dage helst skal gå med aflevering af barn, skolegang, afhentning af barn, madlavning, badning, putning og lektier, siger Charlotte Bøcher. GLÆDER SIG TIL NYE RAMMER Mødrene skal senest fraflytte kollegiet et halvt år efter, de er færdige med deres uddannelser. Charlotte Bøcher forventer dog, at det langt fra er alle, der bliver boende så længe. 7

8 TEMA: BOLIGER TIL ALLE ET SOCIALT EKSPERIMENT PÅ EN MARK I AARHUS N Vibeke Harder På Marienlystvangen i det nordvestlige Aarhus laver Østjysk Bolig et spændende projekt, som går under navnet Storbylandsbyen. Her skal socialt udsatte og (næsten) helt almindelige beboere bo i forhåbentlig skøn forening i landlige omgivelser. FAKTA OM AFDELINGEN PÅ MARIENLYSTVANGEN: Der var første spadestik på byggeriet den 25. juni. Der blev afholdt rejsegilde den 22. oktober. Det forventes, at byggeriet står klar til indflytning til juni næste år. Til de 40 boliger opføres der et fælleshus, som skal indeholde vaskefaciliteter, kontor for den sociale vicevært, værksted, køkken og fællesrum. 40 boliger i alt 20 til socialt udsatte og 20 til almindelige almene beboere. Og så et fælleshus et fælleshus, som i andre afdelinger er meget rart at have, men som i denne afdeling er af ekstra stor betydning. Østjysk Boligs nye afdeling på Marienlystvangen i det nordvestlige Aarhus på en mark ikke mange stenkast fra Skejby Sygehus bliver nemlig en afdeling med fællesskabet i højsædet. Storbylandsbyen, som projektet hedder, er et samarbejde mellem Østjysk Bolig og Aarhus Kommune. Dens idé går kort fortalt ud på, at 20 socialt udsatte og 20 almindelige beboere skal bo dør om dør. Sammen med en social vicevært skal afdelingens beboere ressourcestærke som ressourcesvage sørge for at skabe et godt, socialt fælleskab i afdelingen, som alle kan få noget ud af. MAN SKAL VILLE FÆLLESSKABET Storbylandsbyen kommer til at stille krav til både den ene og den anden gruppe af beboere. Det allervigtigste er, at de alle sammen vil fællesskabet. Afdelingen skal fungere og den skal være et rart sted at være for alle, siger Maja Tang Tapdrup, udviklingsmedarbejder ved Center for bostøtte i eget hjem, som er en afdeling i Aarhus Kommunes socialforvaltning hun er, sammen med sine kolleger, godt i gang med at finde ud af, hvem der skal bo i de 20 boliger, der er øremærket socialt udsatte. Socialt udsat kan ifølge Maja Tang Tapdrup dække over mange ting. De personer, vi er i kontakt med, har ofte en psykisk sygdom det kan være en personlighedsforstyrrelse eller en depression. De kan desuden være misbrugere eller tidligere misbrugere. Enkelte har en historie med hjemløshed. Men overordnet set er der tale om en gruppe, der ikke hører til blandt de allermest udsatte. Vi skal tænke på, at projektet også skal kunne fungere, siger hun. I forhold til den anden gruppe af beboere dem, der kaldes de almindelige beboere så stiller den specielle afdeling også krav til dem. De skal være klar over, hvad de går ind til. De skal have mindst lige så meget lyst til at få projektet og fællesskabet op at stå og til at køre, fortæller Maja Tang Tapdrup. De 20 almindelige beboere skal findes på almindelig vis, nemlig via AARHUSbolig, hvor ventelisten til boligerne åbner i løbet af foråret. Heraf har beboerne i den nærliggende haveforening fået fortrinsret til 10 af boligerne. Men det er vigtigt, at dem, der søger boligerne, ved, at der ikke er tale om en helt almindelig afdeling, men en afdeling, der stiller krav til dem. Til gengæld får de en ny, lækker bolig i natur skønne omgivelser til en billig husleje. SOCIALT EKSPERIMENT Maja Tang Tapdrup håber på, at fællesskabet i afdelingen kan være med til at give beboerne en bedre tilværelse. På individniveau håber jeg, at de socialt udsatte får en god og meningsfyldt hverdag i den nye afdeling. En hverdag, hvor man både giver til og tager fra fællesskabet. Hvis vi har forventnin- 8

9 VORES BLAD DECEMBER 2013 TEMA: BOLIGER TIL ALLE 1 Lige ved siden af Marienlystvangen ligger der en haveforening. Haveforeningens beboere har fortrinsret til ti af de almindelige boliger i afdelingen. Kælegåsen Faster Anna og hendes ejerkvinde har deltaget i både første spadestiksarrangementet og rejsegildet, og de håber på at komme til at bo i en af boligerne. 2 Storbylandsbyen er et flot eksempel på, hvordan vi på én gang kan bygge boliger til marginaliserede mennesker og inkludere dem i samfundet. Vi skaber rammen for et naboskab, hvor man er klar til at tage ansvar for hinanden. Det kommer vi til at se mere af, tror jeg. Disse ord sagde Hans Halvorsen, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, i forbindelse med rejsegildet for Storbylandsbyen den 22. oktober. ger til, at de for eksempel deltager i fælles aktiviteter og får noget ud af det, så giver det dem mere lyst til at leve op til de forventninger og gøre en indsats, siger hun, og fortsætter: 1 På et mere overordnet niveau er der jo tale om et socialt eksperiment. Vi skaber en base, hvor de socialt udsatte er på lige fod med de andre beboere de stikker ikke ud, som de kan gøre i andre afdelinger. Målet er så, at man om et år eller to ikke kan se, hvem der er socialt udsat og hvem der ikke er, når man går en tur i afdelingen. 2 9

10 TEMA: BOLIGER TIL ALLE MÅRSLET KLARER DET MESTE SELV Vibeke Harder Sidste år byggede Østjysk Bolig Jyllands første Almen Bolig+ afdeling i Mårslet. + et betyder blandt andet, at beboerne i afdelingen har skrevet under på, at de skal klare det meste praktiske arbejde selv, for der er ikke en varmemester tilknyttet afdelingen. På Nymarks Allé i Mårslet er der efterhånden kommet græs på plænerne og gardiner i vinduerne. Det er knap et år siden, beboerne i Jyllands første AlmenBolig+afdeling fik overrakt deres nøgler og kunne flytte deres mange kasser ind i deres nye hjem. Hjem, som de i høj grad selv har været med til at præge. AlmenBolig+konceptet betyder nemlig blandt andet, at boligen, når de første lejere flytter ind, kun består af en skal med et badeværelse, et basiskøkken og to åbne etager. Vil man have lavet for eksempel børneværelser, et soveværelse eller have et større køkken med flere elementer, så skal man selv sørge for at få det lavet. Derudover betyder + et, at beboerne skal kunne sætte et stort + ved engagement på Nymarks Allé kommer man nemlig så tæt på at have en ejerbolig, som man kan, uden at skulle låne flere millioner i banken. Man skal være så engageret i sin bolig og dens omgivelser, at man ikke har noget imod at tage fat, Formand John Bojsen kan se tilbage på et år, hvor der er sket rigtig meget i den nye afdeling. når det indvendige eller udvendige trænger til en kærlig hånd. Man skal nemlig ikke kun tage sig af sin egen lille havefirkant man skal også hjælpe med vedligeholdelsen af de grønne fællesområder. Guleroden ved projektet er for beboerne, at de til gengæld for det arbejde, de selv laver, lejer de nye huse for en forholdsvis lav månedlig leje. For Østjysk Bolig er fordelen ved afdelingen, at der er meget lidt administration forbundet med driften af den både fordi, der ikke er ansat en varmemester og fordi al kommunikation med beboerne derude foregår via og der derfor ikke skal bruges tid og penge på at printe og sende fysiske breve. DU SKAL SELV SKIFTE PÆREN John Bojsen er formand for afdelingsbestyrelsen, som blev dannet på et ekstraordinært afdelingsmøde i maj. Han og hans bestyrelse har siden haft en del at se til i forhold til at få afdelingen til at fungere på den måde, det var tænkt. Der var nogle opstartsudfordringer, hvor både beboere og Østjysk Boligs administration skulle vænne sig til de anderledes arbejdsgange. Men de er heldigvis ved at være glemt nu. Vi er kommet videre og nu er de fleste herude ved at være med på, hvad det kræver at bo i en AlmenBolig+afdeling, fortæller John Bojsen, som dog stadig engang imellem må fortælle nogle af sine naboer, at de altså selv skal sørge for at få skiftet pære i badeværelseslampen eller at få hængt skraldespanden op på køkkenlågen igen, hvis den er faldet ned. KRÆVER ENGAGEMENT Da der blev afholdt ekstraordinært afdelingsmøde i maj, var der kampvalg om de syv pladser i bestyrelsen det vidnede om, at der var et stort engagement i beboergruppen, og det var netop meget vigtigt, da den daglige drift af afdelingen jo kræver et ekstra stort drive i forhold til vedligeholdelsen derude. De fleste vil heldigvis gerne lave noget, men der er lidt en tendens til, at det ofte er de samme beboere Tordenskjolds 10

11 VORES BLAD DECEMBER 2013 TEMA: BOLIGER TIL ALLE Ved indflytningen for et år siden den 14. december 2012 var hverken træer eller græsplæner vokset op endnu. Afdelingens grønne områder ser allerede nu noget mere indbydende ud. HUSLEJE: Fordi afdelingen i Mårslet er en AlmenBolig+afdeling, er huslejen her lavere end i tilsvarende afde linger. I Mårslet ser huslejen pr. 1. januar 2014 således ud: 85 m2 104 m2 125 m kr. pr. md kr. pr. md kr. pr. md. Alle betaler derudover 260 kr. pr. md. for Waoo! (TV og internet) soldater der trækker læsset. Derfor er vi i bestyrelsen engang imellem lige nødt til at minde folk om, hvad det var, de skrev under på, da de flyttede ind nemlig at vi selv skal stå for det daglige vedligehold. Det er jo derfor, vi slipper for en høj husleje, siger John Bojsen. Men det bliver bedre hen ad vejen vi bliver alle sammen hele tiden klogere. Også bestyrelsesarbejdet stiller krav til Nymarks Allés beboere. Når man sidder syv meget forskellige mennesker i en bestyrelse og beboerne i Mårslet er en god blanding af børnefamilier, enlige, unge par og ældre ægtepar så kan det godt give vanskeligheder. Vi har ikke altid været gode nok til at finde frem til en samlet holdning i bestyrelsen, inden vi er gået ud med noget til beboerne. Det skal vi blive bedre til, fortæller formanden, som ellers synes, bestyrelsesarbejdet er ved at finde et godt leje. imellem, som afdelingen i Mårslet gør, så er det vigtigt, at det hele ikke kun handler om hækklipning og snerydning. Derfor har der også allerede været afholdt en del sociale arrangementer, og tilslutningen har været god, fortæller John Bojsen. Sommerfesten var for eksempel et stort hit, og både afdelingens børn og voksne havde en rigtig god dag i hinandens selskab. Man kan mærke, at de fleste heldigvis har lyst til at lære hinanden at kende og til at lave noget sammen. Der er rigtig mange gode initiativer til sociale arrangementer vi skal nok bare alle sammen blive endnu bedre til at gøre flere af initiativerne til virkelighed, siger han. Der er selvfølgelig nogle, som har det bedst med at holde sig for sig selv, og det skal der jo også være plads til. Men det er altså nemmere at arbejde sammen om alt det praktiske, hvis man også kender hinanden fra noget sjovt. LYST TIL AT KENDE HINANDEN I en afdeling, der kræver en så stor grad af samarbejde beboerne 11

12 TV EN VERDEN AF MULIGHEDER Vibeke Harder For ikke engang en halv menneskealder siden var der kun én kanal at vælge imellem, når man tændte for sit tv. I dag er mulighederne uendelige. Få et overblik over nogle af de mest gængse valgmuligheder på tv-markedet her. På afdelingsmøderne i september stemte afdeling 1, 2, 3, 5 og 6 ja til at opsige deres kollektive aftaler med Stofa. Den gamle aftale betød, at de mange beboere var tvunget til at være Stofa-kunder og som minimum betale for den lille tvpakke. Nu er de mange beboere frie på markedet og de kan vælge at modtage tv eller lade være lige som de vil. Men hvis de gerne vil fortsætte med at se tv hvad kan de så vælge imellem? De fleste vælger en tv-pakke men der er efterhånden også mange muligheder for at se tv på nettet. Herunder er de mest gængse tv-muligheder i form af pakker og internetmuligheder skitseret bare her er der en verden af muligheder, så det kan godt betale sig at fortsætte researchen, for eksempel på internettet, når du har læst nedenstående. Navn: Antal kanaler: Oprettelsespris: Pris pr. måned: Mindstepris med seks måneders binding: Stofa med boligforeningsrabat basispakke kr. 109 kr kr. Waoo! lille pakke kr. 119 kr kr. Stofa basispakke kr. 178 kr kr. Fullrate kr. 199 kr kr. Viasat Basis (med onlinerabat) 22 0 kr. 199 kr. 994 kr. YouSee grundpakke 26 0 kr. 209 kr kr. Stofa med boligforeningsrabat DK Plus-pakke kr. 299 kr kr. Stofa DK Plus-pakke kr. 312 kr kr. YouSee mellempakke 35 0 kr. 359 kr kr. CanalDigital Local-pakken 34 0 kr. 359 kr kr. Waoo! stor pakke kr. 359 kr kr. YouSee fuld pakke 59 0 kr. 459 kr kr. CanalDigital Family-pakken 75 0 kr. 469 kr kr. Stofa med boligforeningsrabat stor pakke kr. 499 kr kr. Stofa stor pakke kr. 522 kr kr. CanalDigital Premium-pakken kr. 629 kr kr. 12

13 UNGDOMSBOLIGER VORES BLAD DECEMBER 2013 TV TV-PAKKER: Den måske letteste løsning er at vælge en tv-pakke. Med sådan én kan man vælge en forudbestemt pakke med tv-kanaler, og så betaler man efter pakkens størrelse. Når man vælger en tv-pakke, skal man se på, hvilken udbyder der har de bedste pakkesammensætninger i forhold til ens egne interesser og selvfølgelig hvem der har den laveste abonnementspris. Desuden skal man være opmærksom på, at ikke alle selskaber leverer tv-signal alle steder. Der kan være adresser, hvor for eksempel Stofa eller Waoo! ikke kan levere tv. Priserne kan variere meget nogle har lav abonnementspris og højt opstartsgebyr. Andre steder er det omvendt. Flere steder kan man desuden opnå rabat, hvis man har for eksempel internet og tv samlet samme sted. Ved Stofa har Østjysk Boligs beboere den fordel, at de får en boligforeningsrabat. Det vil sige, at det kan være en fordel for beboerne i afdeling 1, 2, 3, 5 og 6 at fortsætte med at få tv leveret af Stofa, da de kan få pakkerne dér billigere end andre kunder. Oversigten på side 12 er baseret på en oversigt fundet på hjemmesiden Den skal tages med et gran salt, for tv-pakkepriser er ikke nødvendigvis nogen fast størrelse. Der kan være forskel på priserne, alt efter hvor man bor henne. Det er heller ikke sikkert, at du skal betale en oprettelsespris. Hvis du for eksempel allerede er Stofa-abonnent og bare vil skifte pakke, så er prisen en anden. Det kan derfor betale sig at kontakte de forskellige udbydere og høre, hvad prisen præcis er for en specifik adresse. Både de almindelige Stofa-priser og Stofapriserne med boligforeningsrabat er indsat i oversigten. INTERNETBASEREDE LØSNINGER: Ser du altid kun DR1? Måske er du tilfreds, hvis du bare kan se 22-nyhederne på TV 2? Eller vil du hellere bare se film og serier? Så skal du formentlig ikke bruge 30 tv-kanaler i en samlet pakke, og så kan du selv sammensætte en løsning via internettet. På internettet er der uanede muligheder for at se tv, film og serier. Tv on demand tv på efterspørgsel kaldes det gerne. De fleste nyere tv arbejder fint sammen med (nyere) computere det vil sige, at du forholdsvis nemt ved hjælp af for eksempel et HDMI-stik eller et Apple TV-apparat kan få tv-billedet fra din computerskærm over på din tv-skærm. På dr.dk kan du kvit og frit se alle DR s kanaler live og du kan finde tidligere programmer og nyhedsudsendelser. På play.tv2.dk kan du købe adgang til TV 2 s produkter. For 39 kr. pr. måned kan du for eksempel se TV 2 s hovedkanal. For 119 kr. pr. måned kan du se alle TV 2 s kanaler live og du kan gå på opdagelse i arkiverne. Der findes forskellige streamingtjenester, hvor du kan se film og serier, når det passer ind i dit program. De største herhjemme hedder Netflix (79 kr. pr. måned), HBO Nordic (79 kr. pr. måned), YouBio (99 kr. pr. måned) og ViaPlay (79 kr. pr. måned). Find dem på internettet og se deres udvalg for at finde ud af, hvilken tjenestes udvalg der passer bedst til dig. 13

14 FÆDREHOTELLER ØSTJYSK BOLIG HJÆLPER KOMMUNEN I KAMPEN MOD FÆDREHOTELLER Vibeke Harder Aarhus Kommune har gennem nogle år forsøgt at bekæmpe en ny form for socialt bedrageri, som kaldes fædrehoteller. Et fædrehotel er en proforma-adresse, som bruges af fædre og deres familier i et forsøg på at få ekstra sociale ydelser fra kommunen. Østjysk Bolig hjælper kommunen med at optrævle dette påhit, som hvert år koster samfundet mange penge. 18 mænd i én etværelses lejlighed. Det skurrer lidt i ørene, og det stemmer heller ikke helt overens med virkeligheden der er ikke tale om, at der står 18 senge i et 25 m2 stort værelse. Tværtimod er det en opfindsom måde til at snyde det danske samfund for millioner af kroner hvert år. Et fædrehotel fungerer ved, at en lejer i en lejlighed det kan for eksempel være en etværelses lejlighed i Bispehaven tilbyder andre mænd at få adresse hos ham, formentlig mod en mindre betaling. På den måde ser det på papiret ud som om, at mændene, som har koner og børn, ikke længere bor sammen med deres familier, og familierne bliver på den måde berettiget til højere boligstøtte, flere børnepenge og fripladser i daginstitutioner. Men i virkeligheden bor fædrene stadig sammen med deres familier, og konerne er altså ikke enlige forsørgere. Et påhit, der kan give forhøjede sociale ydelser på ca kr. om året pr. familie, og som samlet set koster samfundet mange millioner hvert år. Østjysk Bolig hjælper på den måde, at udlejningsafdelingen nu holder endnu bedre øje med overbefolkede lejligheder. Og registreres det, at der bor for mange mennesker i boligerne, tages der kontakt til lejeren, og i sidste ende kan vedkommende blive opsagt. Også Brabrand Boligforening, som blandt andet administrerer Gellerupparken, har deltaget i samarbejdet, som indtil nu har betydet, at antallet af overbefolkede lejligheder er faldet med 37 procent i de tre kontrollerede områder, Gellerup, Bispehaven og Toveshøj, fra sidste år til i år. For nylig har kommunen bedt endnu syv aarhusianske boligselskaber om hjælp, så problemet fremover kan afhjælpes over hele byen. Alle skal selvfølgelig have lov til at have sit privatliv i fred, og vi kommer bestemt ikke og løfter dyner hos en mand, der bor i en etværelses sammen med sin kæreste eller hos en familie med børn, der bor i en toværelses lejlighed det er ikke en overbefolket lejlighed. Men når vi registrerer, at der bor 10 mænd i en lille lejlighed, og at vores beboere dermed bruger vores boliger til at svindle sig til penge, så reagerer vi, slutter Allan Søstrøm. Blandt andet lejligheder i Bispehaven i Aarhus V bruges som fædrehoteller LEJER KAN OPSIGES Nogle af boligerne i Østjysk Boligs største afdeling, Bispehaven i Aarhus V, har været brugt som fædrehoteller, og derfor har Østjysk Bolig gennem det seneste halvandet år samarbejdet med kommunen om at finde frem til ulovlighedernes bagmænd. Vi vil ikke finde os i, at vores lejemål bliver brugt til ulovligheder, der koster samfundet, og dermed alle vores andre beboere, masser af penge hvert år. Derfor sagde vi naturligvis ja, da kommunen spurgte os, om vi ville være med til at gøre en ekstra indsats mod fædrehoteller, siger Østjysk Boligs direktør, Allan Søstrøm. 14

15 VORES BLAD DECEMBER 2013 HYGGESIDE SUDOKU DEN LETTE DEN SVÆRE LØSNINGEN PÅ SUDOKUERNE FINDER DU PÅ OPSLAGSTAVLEN STRIBE SØRENSENABDULLAHJØRGENSEN 15

16 PORTRÆT ØSTJYSK BOLIGS ANSIGTER I hvert nummer af Vores Blad bringer vi et portræt af ét af Østjysk Boligs ansigter. Her kan du møde mennesker, der på den ene eller den anden måde er en del af Østjysk Bolig det kan både være beboere, bestyrelsesmedlemmer og ansatte. NYT MEDLEM AF HOVEDBESTYRELSEN: KATJA ELSKER UDFORDRINGER Vibeke Harder På repræsentantskabsmødet den 23. oktober blev Østjysk Boligs hovedbestyrelse igen fuldtallig, da Katja Hillers fra Skæphøj i Ry blev valgt som det 11. medlem. Der er fart over feltet hjemme hos Østjysk Boligs nyeste hovedbestyrelsesmedlem. Katja Hillers har det nemlig bedst, når der sker noget og gerne noget nyt. Jeg stillede op til hovedbestyrelsen, fordi jeg trængte til nye udfordringer. Jeg har været medlem af min egen afdelingsbestyrelse, næsten siden jeg flyttede ind for godt seks år siden. Og jeg har været formand de seneste tre-fire år. Nu glæder jeg mig til også at skulle lave bestyrelsesarbejde på et andet plan, end jeg er vant til fra det dagligdags bestyrelsesarbejde, siger hun. Katja vil stadig varetage formandsposten i afdelingsbestyrelsen i afdeling 88 Skæphøj. Hun er nemlig glad for at kunne være med til at sætte præg på de ting, der sker i hendes nærområde. SOCIAL ANSVARLIGHED Da Katja blev gjort opmærksom på, at der manglede et hovedbestyrelsesmedlem, var hun hurtig til at beslutte sig for, at hun ville række hånden i vejret til repræsentantskabsmødet. Jeg kender jo efterhånden boligselskabet ret godt, og jeg er meget positivt overrasket over, hvor meget strategiarbejde, der laves i selskabet. Der er for eksempel en stor grad af social ansvarlighed, hvilket blandt andet det nye Marienlyst-projekt vidner om. Den slags vil jeg gerne være en del af, siger Katja. HÆKLING OG ØKONOMI Katjas private arbejdsliv bærer også præg af social ansvarlighed. For et halvt år siden sagde hun sit job som business controller op og sprang sammen med en partner ud som social iværksætter. Den socialøkonomiske virksomhed Living By Heart, der producerer boliginteriør af genbrugsmaterialer, danner nu ramme om Katjas arbejdsliv. Jeg har rigtig mange forskellige sider i mig, så den arbejdsdag, jeg har i dag, passer mig rigtig godt. Den ene dag sidder jeg med vores økonomisystem, den næste dag hækler jeg, og den næste dag igen laver jeg markedsføring, fortæller Katja. Jeg tror aldrig, jeg kommer til at trives på fuld tid bag et skrivebord igen, griner hun. Katjas mange sider afspejler sig også i hendes uddannelser. Oprindeligt er hun uddannet håndarbejdslærer, og efter nogle år i faget startede hun på en ny uddannelse til cand. merc. i økonomistyring. Det er de to sider den kreative og den økonomiske hun i dag bruger i sit arbejde. At hendes arbejdsplads også er socialt ansvarlig i og med, at det er mennesker i afklarende forløb, der ansættes til at lave produkterne, der sælges via en hjemmeside, passer Katjas sociale side rigtig godt. IKKE EN RY-STEMME Nogle af Østjysk Boligs beboere i Ry har det stadig lidt svært med den fusion, der 16

17 PORTRÆT KORT OM KATJA HILLERS: Hun er 40 år gammel Hun bor i afdeling 88 Skæphøj med sine to børn en dreng på snart 17 og en pige på 12 Hun flyttede ind i sin bolig i marts 2007 og har været medlem af afdelingsbestyrelsen næsten siden da og formand for den de seneste tre-fire år Hun arbejder som iværksætter i en socialøkonomisk virksomhed Hun er håndboldtræner for sin datters håndboldklub, hvor hun også sidder i bestyrelsen Ud over bestyrelsesarbejdet i både boligselskabet og håndboldklubben bruger hun sin tid på håndarbejde og på sine børn Jeg i 2011 gjorde, at Ry Andelsboligforening ikke længere var en realitet. Jeg har ikke selv den der frygt for, at dem inde i Aarhus vil forsøge at snyde os hernede i Ry. Dem, der bor i Mårslet, har formentlig heller ikke de tanker, og de bor jo nærmest lige så langt fra Aarhus, som vi gør. Jeg er ikke skeptisk over for det samarbejde, Østjysk Bolig repræsenterer tværtimod. Derfor bliver min stemme i hovedbestyrelsen heller ikke en Ry-stemme. Sådan tænker jeg slet ikke, siger Katja. tror aldrig, jeg kommer til at trives på fuld tid bag et skrivebord igen, griner hun. Hun er vokset op i Alken, har gået i skole i Ry og har uddannet sig i Aarhus REPRÆSENTANTSKABSMØDET GAV BÅDE NYT HOVEDBESTY- RELSESMEDLEM OG NYT MÅLSÆTNINGSPROGRAM: Valget af Katja Hillers som nyt hovedbestyrelsesmedlem var ikke den eneste beslutning, repræsentantskabet tog på sit møde den 23. oktober. En revideret version af målsætningsprogrammet for Østjysk Bolig blev også vedtaget. Du kan læse hele det nye målsætningsprogram, som revideres hvert andet år, men som denne gang har gennemgået en mere omfattende revision end tidligere, på Østjysk Boligs hjemmeside ( under - For beboere/det gælder for alle afdelinger/målsætning. Katja Hillers, medlem af hovedbestyrelsen i Østjysk Bolig 17

18 VORES BLAD DECEMBER 2013 OPSLAGSTAVLE JULEFERIE Vores kontorer i Ry og Aarhus holder juleferie således i år: Fra og med den 23. december til og med den 1. januar holder kontoret i Ry lukket. Fra og med den 24. december til og med den 1. januar holder kontoret i Aarhus lukket. Vi ønsker alle vores beboere en rigtig glædelig jul. LØSNINGEN FRA SIDE 15 KRÆMMERMARKED I MOSELUNDEN I RY Søndag den 27. oktober blev der afholdt kræmmermarked i Moselundens fælleshus. Syv boder blev sat op af bebo ere, og de blev flittigt besøgt af alle naboerne. De syv boder indeholdt mange forskellige lopper blandt andet træhåndværk, malerier, smykker, strik, marmelader, legetøj og babyudstyr. Arrangementet var så stor en succes, at ideens ophavs mand, Michelle Grønborg, fortæller, at de i afdelingen er blevet enige om, at de vil gentage successen med endnu flere markeder fx et julemarked og et sommermarked. Den lette Den svære 18

19 OPSLAGSTAVLE FÅ VORES BLAD I DIN POSTKASSE Rigtig mange læser Vores Blad på nettet og det er vi rigtig glade for! Men har du lyst til at få bladet leveret i din postkasse hver anden måned i stedet, så er der altid mulighed for det. Send en mail til info@ojba.dk, hvis du vil have Vores Blad i en fysisk version. HUSK AT MELDE DIG TIL OG FRA HOS EL-SELSKABET! For nylig trådte der nye regler omkring el-selskaber i kraft. Fremover er det meget vigtigt, at du selv husker at tilmelde dig hos et el-selskab, når du flytter til en ny bolig. Glemmer du det, vil der blive lukket for strømmen, og det koster et beløb (typisk omkring kr.) at få lukket op igen. Du bestemmer selv, hvilket el-selskab, du vil vælge, og tilmeldingen skal ske senest syv dage før, du overtager boligen. Derudover skal du også huske at framelde dig ved elselskabet, når du flytter fra din gamle bolig. Glemmer du det, kan du risikere, at du kommer til at betale for den nye lejers el, hvis han glemmer at tilmelde sig på adressen. Igen skal det ske senest syv dage før, du flytter fra din bolig. Tidligere var det sådan, at til- og framelding hos el-selskabet foregik automatisk. Det gør det altså ikke længere. OBS: Dette gælder ikke for boligerne i Bispehaven eller for ungdomsboligerne i Rønnehegnet. MANGE AFDELINGER HAR FACEBOOKGRUPPER En Facebook-side kan bruges til rigtig mange ting og en del af vores afdelinger (blandt andet afdeling 3, 6, 10, 12, 15, 16, 19 og 21) har efterhånden en Facebook-side, hvor de deler stort og småt fra dagligdagen i afdelingen. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din afdeling har en Facebook-gruppe eller mangler du et link til den, så tag kontakt til din afdelingsbestyrelse. Er der nogen, der har en stige, jeg må låne om en halv time? Husk nu, at der er fælles løbetur i aften kl. 19 fra fælleshuset! Jeg har fundet et vaskekort ovre i vaskeriet er der nogen, der mangler det? 19

20 INFO KALENDER for Østjysk Bolig BISPEHAVEN-DRENGE SKAL HJÆLPE MED AT BYGGE MØDREKOLLEGIUM Vibeke Harder 2. december: Pensionistjulefrokost i afd december: Familiejulehygge i afd december: Julebanko i afd december: Julebanko i afd december: Julefrokost i afd. 2 På Bispehavevej i Aarhus V er Østjysk Bolig, som du kunne læse på side 6-7, for nylig gået i gang med et stort ungdomsboligbyggeri, der blandt andet kommer til at indeholde Aarhus første mødrekollegium. En flok unge drenge fra Bispehaven bliver ansat som hjælpere i forbindelse med byggeriet. De skal gå til hånde for de mange håndværkere, og forhåbentlig munder samarbejdet ud i lærepladser til nogle af de unge. Der er brug for rigtig mange hænder, når man skal bygge 128 ungdomsboliger i fire etager. Og nogle af hænderne kan jo lige så godt sidde på en flok arbejdsomme lokale drenge, og måske også et par piger, der gerne vil gå til hånde og tjene deres egne lommepenge. Det er i hvert fald ideen bag et samarbejde mellem Bispehavens boligsociale helhedsplan, Østjysk Bolig og JCN Byggeri, der betyder, at håndværkerne fra JCN får hjælp fra lokale Bispehaven-drenge i byggeprocessen, når de over det næste halvandet år skal have bygget det store ungdomsboligkompleks, der også skal indeholde Aarhus første mødrekollegium. I sidste ende er det håbet, at samarbejdet vil munde ud i håndværkslærepladser til de unge. 23. december: Trivselshusets Juleaften i afd. 6 Vi er meget glade for, at vi har mulighed for at inddrage vores egne beboere i dette store byggeri. Det er jo ingen hemmelighed, at nogle af de unge mennesker i Bispehaven godt kan finde på at lave ballade, hvis de ikke har noget at lave. Derfor vil vi selvfølgelig gerne hjælpe dem med at finde noget meningsfyldt at bruge deres fritid på, siger Østjysk Boligs direktør, Allan Søstrøm. HÅBER PÅ LÆREPLADSER Også JCN kan se fordele ved samarbejdet. Vi vil jo altid gerne have engagerede elever, når vi skal udvælge lærlinge og på denne måde har vi en chance for at se nogle unge fyre an, inden vi går ind i en egentlig lærepladsaftale, siger Peder Juul Olsen fra JCN Byggeri han er projektchef på det store byggeprojekt. JULEFERIE KONTORET I RY Fra og med 23. dec. til og med 1. jan JULEFERIE KONTORET I AARHUS Fra og med 24. dec. til og med 1. jan Pia Mortensen, boligsocial leder i Bispehaven, er med til at udvælge de engagerede unge drenge, som hun kender fra området og dets øvrige aktiviteter de unge kommer til at indgå i en boligsocial indsats, der kaldes job4u, på samme vilkår som indsatsens øvrige fritidsjobbere. Det betyder blandt andet også, at de hver især skriver under på en personlig kontrakt med udviklingspunkter, og at de skal passe deres skolegang ved siden af jobbet. Jeg glæder mig til at sende drengene ud i byggeprojektet. Jeg er helt sikker på, at de nok skal klare det rigtig godt og give et godt indtryk og jeg håber, at projektet giver både JCN og nogle af drengene mod på at finde en rigtig læreplads til dem på sigt, siger hun. 20