Gik fra DJØF til DM CSC-konflikten flyttede mig, side 6. dm privat

Transkript

1 dm privat NR SEPTEMBER 2011 SEKTOREN FOR PRIVATANSATTE CSC-konflikt afslører brutal virkelighed 3 DM var solidarisk 7 Udenlandsk kapital udfordrer dansk fagbevægelse 8 Hjælp en kollega 10 Er din arbejdsplads Danmarks bedste? 11 Kurser for dig 12 Gik fra DJØF til DM CSC-konflikten flyttede mig, side 6

2 2 Af Frederik Nissen, DM Privats bestyrelse STORMVARSEL? Hvad vi kan lære af CSC-konflikten Dette temanummer af DM Privat ser tilbage på CSC-konflikten, hvor PROSA satte hårdt mod hårdt i overenskomstforhandlingerne. Og tabte. DM støttede PROSA med næsten en halv million kroner og begrundede støtten således: Et nederlag til PROSA i den igangværende konflikt med it-virksomheden CSC vil have store negative konsekvenser for videreførelsen af den akademiker-overenskomst, der udløber 1. marts Kan vi lære noget af PROSAs nederlag? Hvad var udslagsgivende for, at PROSA-medlemmerne til slut måtte acceptere en HK-overenskomst på langt ringere vilkår? Der synes at være både generelle tendenser og specifikke momenter i hændelsesforløbet. Konfliktens globale/internationale islæt kan man ikke komme uden om: CSC er en udenlandsk ejet virksomhed, der ikke har rødderne plantet i den danske arbejdsmarkedsmodel. For CSC er kamppladsen hele verden, og kampmidlerne internationale: Diktater, lockout, skruebrækkeri og flytning af arbejdsopgaver til udlandet. Samt ressourcer til at føre en langstrakt kamp og en uortodoks læsning af indgåede (freds)aftaler. Itgiganten CSC har sat det danske forhandlingssystem under stort pres. Flydende fra globaliseringstendenser til de hjemlige strømninger, hvor tilliden til det arbejdsretslige system nok har været overdreven. Rettens fortolkninger af konfliktsituationen gik sjældent PROSAs vej, og især bortfaldet af en overenskomst med en fredsaftale, der endnu ikke var udløbet, må anses for at være bemærkelsesværdig. Desuden udviste Arbejdsretten sendrægtighed, når en dom hastede for PROSA. Intet i den arbejdsretslige proces må herefter tages for givet. Og det må solidariteten heller ikke. Solidariteten inden for fagbevægelsen har været stærk, men ikke stærk nok. Over for PROSA har især HK opført sig mildt sagt ejendommeligt. En indledende støtte blev trukket tilbage og efterfulgt af intens faglig tavshed (fra alle LO-forbund), indtil HK igen melder sig på banen med nye overenskomster til de slagne PROSAmedlemmer. Om disse sprækker i solidariteten handler om tidsånd, gammelt nag eller egoisme: De har været ganske udslagsgivende for konfliktens udfald. Hvordan skal vi specifikt vurdere CSC-konflikten: Et hændeligt nederlag indlejret i en unik kontekst eller et wake up call til hele fagbevægelsen? I bladet er arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen ikke i tvivl. Der kommer mere fra samme skuffe. DM bør ruste sig til en tid, hvor andedammens spilleregler ikke længere gælder, og hvor der skal ageres i en pøl uden antydning af at være i samme båd. Og hvor en kynisk arbejdsgiver-jonglering med skæbner vil være en del af tilspidsningen. DM Privat er sektorblad for privatansatte medlemmer af DM. Ansvarshavende redaktør: Frederik Nissen Redaktionssekretær: Lisbeth Ammitzbøll Næste nummer af DM Privat udkommer 18. november 2011 Forsidefoto: Henrik Petit

3 Af Lisbeth Ammitzbøll foto: Stefan Kai Nielsen 3 CSC-konflikt afslører brutal virkelighed Langvarig. Nådesløs. Tabt. PROSAs kamp for sine medlemmer på CSC Danmark sluttede i sommer. Nederlaget er erkendt. Sårene bløder stadig. Den type konflikter bliver hyppigere, spår ekspert. To års forhandlinger, fire måneders konflikt, to domme i Arbejdsretten, lockout af 120 it-specialister, bortvisning af tillidsfolk, 330 PROSA-medlemmer i strejke. Resultat? Længere arbejdstid, lavere løn, kortere opsigelsesfrister. Konflikten på CSC Danmark A/S er slut. Sådan set. Rigtig mange af os har det ad Pommern til, siger chefkonsulent Lotte Mikkelsen, PROSA-medlem og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for CSC Danmark. Vi går rundt i et tomrum. Alt det, vi som medarbejdergruppe har sloges for, er væk. Det gælder fratrædelse, seniorordning, ekstra fridage og aftalerne om uddannelse. Hidtil har vi kunnet regne med, at vores lange opsigelsesvarsler gjorde arbejdsgiverne interesserede i at opkvalificere arbejdskraften og holde arbejdet i Danmark. Nu venter vi på den nye fyringsrunde. Ikke alle venter. En håndfuld systemarkitekter har valgt at tage deres attraktive kompetencer med over i andre virksomheder. Sol i maj under demonstration for PROSA-folk på CSC Danmark A/S. Senere fulgte nederlaget.

4 4 I takt med at flere og flere danske virksomheder bliver overtaget af udenlandsk kapital, vil den type konflikter blive hyppigere. Professor Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker Psykologiske lussinger Under ledelsens lockout blev adskillige medarbejdere bortvist. De reagerede med en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse på, at de skulle oplære vikarer, der kunne overtage arbejdet. Da Arbejdsretten senere afgjorde, at kravet om oplæring var ulovligt, blev resultatet ikke, at de bortviste medarbejdere blev genansat, og vikarerne røg ud. Tværtimod. Vikarerne blev. Medarbejderne er stadig ikke genansat i fuldt omfang. Det føler mange er en uretfærdighed, siger Lotte Mikkelsen. Da Arbejdsretten i slutningen af juni lagde konflikten død ved at frigøre CSC fra to ud af tre overenskomster med PROSA, blev tilliden til rettens neutralitet endnu mindre. Vi er jo ganske almindelige lønmodtagere, der er opdraget med en vis tro på den danske model med forhandlinger og overenskomster. I dag ved vi, at en hvilken som helst arbejdsgiver kan starte en lillebitte konflikt og en begrænset lockout og slippe af med en overenskomst. Det har i sig selv været et chok for mange, tilføjer hun. Dertil kommer den psykologiske lussing for de 120 medarbejdere, der blev lockoutet. Vi har været en arbejdsplads præget af et enormt engagement og en tårnhøj ansvarsfølelse over for produktet og kunderne. Folk har ligget syge i deres seng med feber og alligevel knoklet for at overholde en deadline. De har følt sig betydningsfulde og værdsatte og haft betroede opgaver. Pludselig stod de på gaden og var dem, som ledelsen kunne undvære, forklarer Lotte Mikkelsen. Hun forudser, at en normal hverdag er langt væk. Folk prøver at udføre deres arbejde bedst muligt, men gnisten er væk. Det er mit indtryk. Udenlandsk kapital jagter profit CSC-ledelsens fremfærd vil blive mere og mere almindelig på det danske arbejdsmarked. Den har sin egen logik, mener professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. I takt med at flere og flere danske virksomheder bliver overtaget af udenlandsk kapital, vil den type konflikter blive hyppigere. CSC-konflikten er et signal om ændrede betingelser. Der er sket en udvikling af teknologi, arbejdskraft og globalisering, hvor stadig flere arbejdsopgaver vil flytte ud. Vi har ikke længere et beskyttet dansk arbejdsmarked. De nye ledelser, som bliver sat ind, når en JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL CSC s ledelse kræver CSC s ledelse og Januar CSC stil- 8. februar 24. marts 11. april forringelser af PROSA forhandler i ler nye og meget Forhandlinger i Arbejdsretten Forhandlingerne overenskomsten flere omgange, men radikale krav om Forligsinstitutionen afgør foreløbigt, at 5 bryder sammen trods mellem CSC Danmark kan ikke blive enige. forringelser af ender uden enighed. PROSA-medlemmer tilbud fra PROSA og A/S og it-fagforenin- overenskomsten. kan strejke, og CSC Akademikerklubben gen PROSA. Parterne Ifølge PROSA kræver 9. februar skal tage 4 lockout- om væsentlige bespa- udveksler generelle ledelsen nu lønned- CSC s lockout træder ede PROSA-medlem- relser for CSC. konfliktvarsler. For- gang på 10 pct. samt i kraft for 120 PROSA- mer tilbage, mens ligsmanden træder til. yderligere forringel- medlemmer. CSC og PROSA må gå 13. april ser til 20 pct. i dialog om de øvrige, En gruppe med- 11. februar som er lockoutet el- arbejdere i CSC s 24. januar PROSA varsler strejke ler varslet i strejke. kundegruppe nedlæg- CSC varsler lockout for 49 medlemmer. ger arbejdet i ulovlig af flere end 130 CSC mener, at kun et 30. marts strejke. De vil ikke PROSA-medlemmer. fåtal af disse lovligt PROSA og Akademi- længere arbejde un- kan strejke, og sender kerklubben forhand- der psykisk pres med sagen i Arbejdsretten. ler i fællesskab med at oplære nyansatte, CSC om en forringet som de oplever som tryghedsaftale. strejkebrydere april CSC svarer igen med fyringer af de ulovligt strejkende.

5 5 I CSC-konflikten var det tydeligt, at fredsaftalen var katastrofal for os. Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA Folk prøver at udføre deres arbejde bedst muligt, men gnisten er væk. Det er mit indtryk. Lotte Mikkelsen, medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen i CSC Danmark A/S dansk virksomhed bliver fusioneret eller købt op, vil have profit og øget profit, siger Henning Jørgensen. Alene i første kvartal i år blev 16 danske virksomheder overtaget af udenlandsk kapital. De nye ledelser har ikke meget til fælles med den lidt runde danske kapitalist, der respekterer spillereglerne i den danske model, og som er opvokset i en tradition for forhandling, samarbejde og konsensus. De nye ledelser vil have aftaler, som er virksomhedsbaserede, individuelle og dermed uden opbakning fra et fagretligt og politisk system. Og hvis fagforeningerne ikke snart finder en model for analyse, strategi og handling, der kan hamle op med den nye type ledelser, så vil ledelserne tage hver enkelt lille fagforening og banke dem ned én for én. Fredsaftale blev katastrofal Med til den danske tradition for forhandling hører de såkaldte fredsaftaler, som sikrer, at vitale opgaver ikke bliver ramt af arbejdskamp fra den ene dag til den anden. I CSC gælder det for eksempel opgaver for CPR-registret, SKAT og politi. I CSC-konflikten var det tydeligt, at fredsaftalen var katastrofal for os, siger næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen. Arbejdsgiverne brugte de tre måneder til at forberede en optrapning af konflikten og ansatte blandt andet vikarer, som kunne overtage konfliktramt arbejde, så snart fredsaftalen udløb. Jeg har aldrig været tilhænger af fredsaftaler, og efter CSC-konflikten er jeg det endnu mindre, siger PROSAs næstformand. MAJ JUNI 4. maj 16. maj 23. maj 30. maj 1. juni 24. juni CSC og PROSA mødes PROSA har opsagt CSC erklærer sig PROSAs medlemmer Mere end 330 PROSA- PROSAs medlem- i Arbejdsretten, fredsaftale og frigjort af overens- afviser forliget. medlemmer indleder mer må erkende at men kan ikke enes varsler mere end 330 komsten. PROSA strejke. konflikten er slut, og om fortolkningen af medlemmer i strejke protesterer, men ac- 31. maj man har tabt over- reglerne for lockout fra 1. juni. cepterer at forhandle Forligsmanden frem- 12. juni enskomsten. og strejke. om ny overenskomst sætter et mæglings- Forligsmandens 17. maj med udgangspunkt i forslag baseret på mæglingsforslag 27. juni 6. maj Arbejdsretten afgør den langt ringere HK det afviste forlig. falder ved urafstem- De strejkende og CSC og PROSA endeligt striden om it-overenskomst. ning blandt PROSAs lockoutede vender forhandler på ny om lockout og strejke medlemmer. tilbage til arbejdet. overenskomsten. under fredsaftalen. 27. maj Samme dag offentlig- CSC skal tage yder- Der opnås forlig i de 23. juni gør CSC, at man er 12. maj ligere 7 lockoutede nye forhandlinger. Arbejdsretten giver blevet enige med Forhandlingerne tilbage, og yderligere CSC medhold i, at HK og har tilsluttet bryder sammen. 4 PROSA-medlemmer man har frigjort sig sig HK s it-overens- kan strejke. fra overens komsten. komst.

6 6 Af Lisbeth Ammitzbøll foto : Henrik Petit Bjarke Friborg. Ud af DJØF. Ind i DM. Jeg stod ude blandt de lockoutede CSC-ansatte og kunne se, hvor meget det betød, siger projektleder Bjarke Friborg om støtten fra DM. Han skiftede fagforening. Bjarke valgte DM I nøden skal man kende sine venner. DM opførte sig som en rigtig fagforening under CSC-konflikten. Man støttede med ord, og man støttede med penge. Jeg stod ude blandt de lockoutede CSC-ansatte og kunne se, hvor meget det betød, fortæller Bjarke Friborg, der er projektleder og faglig konsulent i it-fagforeningen PROSA. Under den mange måneder lange konflikt var det hans opgave at organisere aktioner sammen med lockoutede CSC-medarbejdere. Derfor stod han med frost i håret foran CSC Danmarks bygninger i Valby, da CSC-ledelsen februar lockoutede 120 medarbejdere. Han stod der også i konfliktens sidste dage i sommer, indtil Arbejdsretten endegyldigt dømte konflikten død og PROSA som taber. DM opførte sig som en rigtig fagforening. Konflikt forandrer Alle mennesker forandrer sig, når de bliver berørt af en så hård konflikt. Interesser bliver mere tydelige, siger han. I konfliktens første dage måtte nogle af de lockoutede CSC-medarbejdere hjem og google lockout, før den nye virkelighed gik op for dem. Andre oplevede det afgørende øjeblik, da de afleverede deres nøglekort. Vi taler om højt betroede medarbejdere, hvoraf mange har den højeste sikkerhedsgodkendelse. De har knoklet for virksomheden og har følt sig som betroede medarbejdere. Pludselig stod de på gaden som dem, ledelsen ikke havde brug for. Mange var lammede af chok og ydmygelse i det første stykke tid. Da chokket havde lagt sig, blev de vrede over at få så ussel en behandling af deres arbejdsgiver. De begyndte at deltage i stilleaktioner foran virksomheden. De delte løbesedler ud. De voksede i styrke og fagligt engagement, fortæller Bjarke Friborg. Fra DJØF til DM Bjarke Friborg er cand.mag. i statskundskab med antropologi og sociolog fra universitetet i Bergen. I dag har han sagt farvel til DJØF uden at smække med døren. DJØF har en helt anden profil. Det er sikkert en god fagforening, hvis man er leder og ansat i det offentlige. Men DM handlede solidarisk i CSC-konflikten. DM gik ud og støttede en gruppe medarbejdere, der stod i en rigtig svær situation. Jeg føler mig mere hjemme her.

7 Af Lisbeth Ammitzbøll foto: Stefan Kai Nielsen 7 DM var solidarisk Fagbevægelsen må stå sammen, lød det fra DM s formand under den bitre strid mellem CSC og PROSA. DM s hovedbestyrelse lod penge følge på ord. Bidraget var på kroner. Konflikten mellem CSC Danmarks ledelse og it-fagforeningen PROSA blev fulgt med stigende uro blandt DM s medlemmer. Den akademiske overenskomst skal først fornys til næste år. Alligevel var mange DMmedlemmer tæt på den fire måneder lange arbejdskamp. På CSC arbejder akademikere og PROSA-folk ofte sammen på projekter. Da konflikten var på sit højeste i begyndelsen af juni, var 120 PROSA-kolleger lockoutet, 22 var bortvist, og 330 strejkede. En så hård og lang konflikt rammer hele arbejdspladsen, siger Jens Groth Andreasen, der er formand for Akademikerklubben på CSC. Også hans medlemmer blev mærket af konflikten. Nogle fik den helt ind under huden. Syg af konflikt Under konflikten rekrutterede CSC s ledelse it-specialister fra Litauen, Storbritannien og nordiske lande. De blev af mange DM-medlemmer oplevet som strejkebrydere. Jens Groth Andreasen fortæller: Et DM-medlem kom hen til mig på et tidspunkt for at få et råd. I hans afsnit havde ledelsen placeret en ny konsulent, som skulle oplæres til at overtage strejkeramt arbejde. Samtidig stod hans kolleger fra PROSA ude på gaden, fordi de var lockoutet eller bortvist. Nu havde han mest lyst til at ignorere konsulenten og kun gøre det, han var forpligtet til. Men det var ham så fremmed at opføre sig afvisende, at hele situationen gik ham voldsomt på. Han havde ondt i brystet og havde det dårligt. Frygt og vrede DM har omkring 80 medlemmer på CSC. De holdt sig fri af strejkeramt arbejde, men nogle blev pålagt oplæring af de nye konsulenter. Som tillidsrepræsentant skal jeg arbejde for gode og rolige arbejdsforhold på virksomheden. Det har sjældent været vanskeligere end under denne konflikt, siger Jens Groth Andreasen. I dag er der gået næsten tre måneder, siden lockoutede og strejkende PROSA-medarbejdere vendte tilbage til deres arbejdsplads. Stemningen er trykket. De har tabt konflikten, og vi har stadig et stort sår i forhold til de PROSA-kolleger, der blev bortvist, og hvoraf kun få er genansat. Samtidig er mange DM-medlemmer bekymrede for, at det næste år er akademikernes tur til at blive præsenteret for ultimative krav om længere arbejdstid, lavere løn og mindre tryghed i ansættelsen. CSC s ledelse har taget midler i brug, som er uhørte i dansk sammenhæng, sagde DM-formand Ingrid Stage under en demonstration i maj til støtte for PROSA.

8 8 Af Lisbeth Ammitzbøll foto: Stefan Kai Nielsen Væk med kiv og splid og intern konkurrence. Frem med national og international solidaritet. Ellers går det galt for den danske fagbevægelse. Ekspert advarer fagforeninger efter CSC-konflikt. Udenlandsk kapital udfordrer dansk fagbevægelse DM støttede trængte PROSA-folk med ord og penge under forårets fire måneder lange konflikt. Det samme gjorde andre 100 fagforeninger og lokalafdelinger. I alt fandt to millioner kroner vej til it-specialisternes konfliktkasse. Selv solen skinnede på skoven af røde faner, da PROSA indkaldte til demonstration i maj. Da var der gået tre måneder, siden CSC s ledelse lockoutede 120 PROSA-folk. Alligevel er det forståeligt, hvis det lille itforbund har følt sig lidt alene på Retortvej i Valby, hvor CSC Danmark har hovedkvarter. Ingen andre fagforeninger gik i sympatikonflikt. Tvivl om HK s rolle Officielt forholdt HK sig neutralt til konflikten. En mail fra et medlem af HK s hovedbestyrelse afslører dog, at HK i det skjulte modarbejdede de lockoutede CSC-folk. I mailen, som DM Privat er i besiddelse af, står: Hej LO-konsulenter. Vil I videreformidle dette til jeres LO-sektorformænd, så de kan videreformidle til de lokale forbund. Det handler om, at PROSA har bombarderet LOforbund om støtte i sagen mod CSC, hvor amerikanere bruger skruebrækkere og generelt bruger ufine metoder imod PROSAs medlemmer. Det har fået nogle forbund til at yde støtte, enten verbalt eller økonomisk, hvilket vi på det kraftigste skal fraråde. Altså ingen hjælp til lockoutede og bortviste PROSA-folk. Og hvorfor ikke? Ifølge HK s hovedbestyrelsesmedlem på grund af PROSAs meget ufine opførsel imod LO (HK). bortviste tillidsfolk uden forhandling. Hvis vi i fagbevægelsen skal klare os over for så brutale metoder, skal vi have meget større solidaritet internt, understreger hun. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen er enig. Han peger på, at udenlandsk kapital fører til nye ledelser og udenlandske metoder, Set udefra: Kiv og strid og at den danske fagbevæ- og gammelt nag om, hvem De nye ledelser der slog først. gelse må se Da Arbejdsretten trak respekterer ikke den at komme ud tæppet væk under PROSAs af mølposen. konflikt ved at frigøre CSC danske model. Det Hvis fagforeningerne fra to ud af tre PROSA-overenskomster, havnede medarbejderne i stedet på HK s op med de nye må fagforeningerne ikke kan hamle lære at forstå. overenskomst. ledelser, så Efterlyser solidaritet For de danske fagforeninger Henning Jørgensen, Center for Arbejdsmarkedsforskning står det danske arbejdsmarked over er den slags slagsmål begyndelsen på en- den. Det mener PROSAs næstformand, Hanne Lykke Jespersen. CSC s ledelse indledte konflikten med en masselockout. Man importerede skruebrækkere fra ind- og udland. Man tvang andre ansatte til at oplære dem, så den varslede strejke blev neutraliseret på forhånd. Man for en voldsom rystelse, siger Henning Jørgensen, der er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet. De nye ledelser er ansat til at skabe profit. De vil af med overenskomsterne. De vil have individualiserede aftaler, som er virksomhedsbaserede, individuelle og dermed uden opbakning fra et fagretligt og politisk system. Hvis der kan skabes trygge vilkår for eksport af opgaver, kan jeg ikke se, hvorfor vi skulle være imod det. Jens Groth Andreasen, Akademikerklubben på CSC Danmark A/S

9 9 De respekterer ikke den danske model. Det må fagforeningerne lære at forstå. Fagforeningerne må revidere deres analyser, strategier og handlinger. I dag spiller de på en bane, hvor rigtigt meget arbejde kan flyttes ud og væk. Attraktiv arbejdskraft De enkelte fagforeninger må finde sammen i alliancer og koalitioner mener Henning Jørgensen. Der må ske en revitalisering af solidariteten nationalt og internationalt. Om 20 år, tror jeg, har vi fælleseuropæiske rammeoverenskomster. Vi ser det allerede i dag på metal-området i Tyskland, Holland, Belgien og Luxemburg. Hvis fagbevægelsen vil forsvare lønmodtagernes rettigheder, må man arbejde for, at ILO-konventioner bliver ratificeret og overholdt. Man må holde sammen på tværs af landegrænser og selvfølgelig også internt. Ellers overlever den danske model ikke. Arbejdsmarkedsforskeren er overbevist om, at vi vil se mange flere konflikter af samme type som konflikten i CSC. Men han mener ikke, at lønmodtagerne altid vil tabe. PROSA stod meget alene af en hel masse årsager. Det er i høj grad op til fagforeningerne selv, hvordan den nye type konflikter skal håndteres. Jeg mener faktisk, at de danske lønmodtagere er en attraktiv arbejdskraft, som godt kan forsvare et højt lønniveau. Det vil være muligt at etablere en international arbejdsdeling, hvor højværdiproduktionen bliver i vestlige lande hos en veluddannet, stabil, kreativ arbejdskraft, der kan kommunikere og selvstændigt sammensætte projekter. Vi kan ikke vinde lønkonkurrencen, men vi kan vinde kompetenceslaget. Hvis vi i fagbevægelsen skal klare os over for så brutale metoder, skal vi have meget større solidaritet internt. Hanne Lykke Jespersen, PROSA Ja til tryg eksport På CSC er tanken om udflytning af arbejdsopgaver ikke fremmed for Akademikerklubbens formand, Jens Groth Andreasen. Arbejdsopgaver vil flytte ud. Man kan som fagforening forsøge at forhale det eller forhindre det, men jeg tror, at det er uklogt. Jeg kan sagtens forestille mig, at arbejdsgivere og lønmodtagere kan blive enige om nogle spilleregler for udflytning af arbejde. For os som klub vil det centrale punkt være, at vi kan være sikre på, at medarbejdere herhjemme bliver efteruddannet og får andre opgaver på et højere niveau. Hvis der kan skabes trygge vilkår for eksport af opgaver, kan jeg ikke se, hvorfor vi skulle være imod det, siger Jens Groth Andreasen. På overfladen viste mange fagforeninger solidaritet med PROSAs kamp på CSC. Men ikke alle. Fra HK s hovedbestyrelse blev konflikten modarbejdet i det skjulte.

10 10 Af Lisbeth Ammitzbøll foto: Janneke Abildskov. JA TIL OVERENSKOMST Jeg håber, at alle vil svare. Ethvert bidrag er med til at hjælpe kolleger, siger DM-konsulent Charlotte Dester. I slutningen af september begynder hun at indsamle årets oplysninger om løn, pension og goder. Hjælp en kollega fortæl om din løn Akademikerne i Folkekirkens Nødhjælp må regne med et fald i realløn på næsten 3 pct. i Alligevel har organisationens 105 overenskomstansatte akademikere valgt at sige ja til at forny deres overenskomst for to år. Det skyldes især, at: de samlede forbedringer på 3,5 pct. svarer til overenskomsten på statens område. lønnen stiger med 1,7 pct. i individuelle tillæg. der indføres frokostordning. tillægspuljen skal overvejende gives som varige tillæg. nyuddannede får delvis løn under ferie også det første år af ansættelsen. Tjener du godt? Fortæl det til DM. Tjener du skidt? Sig det alligevel. Du hjælper andre privatansatte med at forhandle. JA TIL HUSAFTALE Forhandler du selv din løn? Så kender du sikkert den snigende tvivl, når din arbejdsgiver bedyrer, at du ligger ganske højt sammenlignet med alle andre. Underforstået: Glem alt om lønstigning. Om din leder har ret eller ej, kan du heldigvis se i DM s lønstatistik. Du finder den på DM s hjemmeside. Den er guld værd. For dig og for dine kolleger. Langt de fleste privatansatte DM-medlemmer forhandler selv deres løn. De har ingen overenskomst og ingen tillidsmand. Jo mere viden man har om løn og pension og goder, jo stærkere står man i en forhandling, siger DM-konsulent Charlotte Dester. Alle oplysninger bidrager til at styrke kolleger i deres forhandling. Også dine oplysninger. Uanset om du er højtlønnet eller lavtlønnet, er du med til at skabe realisme i andre magistres forventninger. Sidste år svarede seks ud af ti privatansatte på DM s spørgsmål om løn og pension og goder. I år håber DM-konsulenten på endnu større svarprocent. Nogle tror, at de ikke behøver at åbne skemaet, fordi de føler sig uden for målgruppen. De er måske projektansatte, selvstændige, i løntilskud eller trainees. Men spørgeskemaet tager højde for alle de skæve job. Hvis ens oplysninger ikke er relevante, bliver man ret hurtigt ført ud af skemaet igen. Derfor håber jeg og krydser fingre for, at alle privatansatte DM-medlemmer vil åbne årets lønundersøgelse og forsøge at besvare spørgsmålene. Lønstatistikken er en vigtig og nem måde at hjælpe sine kolleger på. Det gælder både unge og ældre, understreger Charlotte Dester. 26 akademikere i den humanitære organisation Ibis har sagt ja til at forny en husaftale for de næste to år. Aftalen giver et fald i realløn på næsten 3 procent i På plussiden tæller: De samlede forbedringer på 3,5 pct. svarer til overenskomsten på statens område. Lønnen stiger med 1,7 pct. i individuelle tillæg. Arbejdsgiver yder tilskud til en frokostordning. Arbejdsgiver har erklæret som sin hensigt at slå nye stillinger op som fuldtidsstillinger. KAN VI FINDE DIG? DM kan kun få dine oplysninger om løn med i statistikken, hvis vi kan finde frem til dig. Så vil du ikke nok gå ind på og tjekke dine adresser i Min side? Både post og mail. På Min side skal du bruge dit CPR-nummer og dit medlemsnummer, der står sammen med din adresse bag på dit Magisterblad. DM får ingen oplysninger fra CPR-registret eller andre registre. Vi ved kun det, du selv fortæller os.

11 Af Lisbeth Ammitzbøll foto: Søren Hartvig. 11 Er din arbejdsplads Danmarks bedste? Nu går jagten ind på Danmarks bedste arbejdsplads. For dig som magister. For jer som akademikere. Er du glad for din virksomhed? Så grib fat i en kollega, og vær med i konkurrencen. Lønmodtagere og arbejdsgivere har en fælles interesse i at skabe arbejdsforhold, der genererer værdi, siger Poul Kattler fra DM Privat bestyrelse. Ingen løftede pegefingre. Ingen sure miner. Nu skal det gode eksempel vise vejen til bedre akademiske arbejdspladser. Kvaliteten af en arbejdsplads kan ikke gøres op med nogle få, slagfaste parametre. Nogle lægger mere vægt på lønnen, mens andre prioriterer indflydelse og åbenhed. Derfor har vi lagt konkurrencen så fleksibelt til rette, at DM s medlemmer gennem deres svar på vores spørgeskemaer er med til at prioritere mellem mange forskellige kriterier for en god arbejdsplads, fortæller Poul Kattler fra DM Privats bestyrelse. Kåringen af Danmarks bedste akademikerarbejdsplads er ikke en imagemåling. Den handler om virksomheden set indefra. Alligevel vil Poul Kattler godt vove et gæt på vinderens profil. Vi ved, at vore medlemmer sætter pris på virksomheder, hvor arbejdsmiljøet er udviklende, hvor løn- og ansættelsesforhold er i orden, hvor der er social ansvarlighed og også gerne et engagement i det omgivende samfund. Danmarks bedste akademikerarbejdsplads PRÆMIS I skal være to om at indstille arbejdspladsen og være mindst fem DM-medlemmer på arbejdspladsen. I skal sende jeres begrundelse. Den behøver ikke at være lang. Peg på nogle klare kvaliteter. De kan handle om a) jeres arbejdsmiljø, hvis I for eksempel har stor indflydelse på eget arbejde og på arbejdspladsen som helhed b) jeres ledelse, hvis den er særlig god til at samarbejde og til at skabe udvikling c) jeres løn- og ansættelsesvilkår. I sender jeres indstilling til DM s sekretariat att. Klaus Liebing på mail kl.@dm.dk. Sidste frist er torsdag den 8. september. PROCEDURE En bedømmelseskomite vælger de to til fem arbejdspladser, som har fået de mest overbevisende indstillinger. Alle DM s medlemmer på de udvalgte arbejdspladser får tilsendt et spørgeskema, og komiteen besøger arbejdspladserne. Begge elementer indgår i komiteens samlede vurdering. PRÆMIE Hvis jeres arbejdsplads bliver valgt som årets bedste, så vinder I, der har indstillet arbejdspladsen kr. til fælles faglige aktiviteter efter eget valg og en statuette til arbejdspladsen. Prisen for bedste arbejdsplads bliver overrakt på DM s årlige dag for tillidsrepræsentanter den 22. november. En repræsentant for ledelsen og for medarbejderne bliver indbudt til at modtage den. PRAKTISK PS Bedømmelseskomiteen består af tre medlemmer af DM Privats bestyrelse bistået af en konsulent fra DM s sekretariat. Har du spørgsmål om konkurrencen, så ring til bestyrelsens næstformand, Poul Kattler, på tlf eller til Klaus Liebing, , kl@dm.dk i DM s sekretariat.

12 12 Af Lisbeth Ammitzbøll Tegning: Claus Bigum Møder dine lønkrav modstand? Tag på kursus i DM og bliv en bedre forhandler. Kurser for dig FORHANDLINGS- TEKNIK JA, SÅDAN! FORHANDLINGS- TEKNIK FÅ RESUL- TATER PÅ BORDET! FORHANDLINGS- TEKNIK FOR KVINDER DET PRIVATE ARBEJDSMARKED ØNSKER DU AT SÆTTE NYE MÅL FOR DIN KARRIERE? Du bliver mere tryg i rol- Du har deltaget i For- Lær at bruge dig selv og På det private arbejds- I din karriere er både le- len som forhandler. Kur- handlingsteknik ja, dine styrker i forhand- marked er løn- og ansæt- delse, selvledelse, bran- set i stikord: sådan! Nu kan du få er- lingssituationer, så du telsesvilkår ikke i samme ding og balance i spil, og Kort introduktion af faring med et større for- som part i forhandlingen grad reguleret som i det du kan opleve hele tiden interessebaseret for- handlingsspil, hvor du føler dig velforberedt og offentlige. Og det kan at blive udfordret på dine handlingsteknik. lærer at styrke din egen professionel. Indhold: være svært at navigere i værdier. Gennem korte Hvordan argumenterer forhandlingsposition ved Forhandlingens former regler, kutymer, lovgiv- oplæg og små øvelser vil du bedst for din sag? at forstå de interesser og og faser. ning etc. DM Privat invi- du få inspiration til nye Hvilken forhandlings- rammer, som din mod- Valg af strategi. terer til et gå-hjem-arran- karriereovervejelser form skal du vælge part forhandler under. Gennemslagskraft, gement for privatansatte, og du får værktøjer til at hvordan opnår du gen- Indhold: styrker og barrierer. der inden for det seneste stille skarpt på disse om- nemslagskraft? To store forhandlings- At sikre den positive par år har fået job på det råder. Sådan bevarer du troværdigheden og skaber tillid i forhandlinger. Gode spørgeteknikker. forløb. Supervision af professionelle og erfarne forhandlere fra ar- dialog. Effektive spørgeteknikker. Brug af tavshed og private arbejdsmarked. Tid og sted: Onsdag 9. november 2011, Tid og sted: Mandag 28. november 2011, kl i DM s loka- Sådan møder du et bejdsgiver- og medar- timeout. kl i DM s lokaler, ler, Vesterbro Torv 1-3, 7. nej. bejdersiden. At bevare troværdighed Nimbusparken 16, Frede- sal, Aarhus C. Tid og sted: Torsdag 22. september 2011, kl i DM s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, 7. Tid og sted: Torsdag 13. oktober 2011, kl i DM s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, og skabe tillid i en forhandlingssituation. Tid og sted: 1. modul: tirsdag 4. okto- riksberg. sal, Aarhus. Aarhus C. ber kl Tirsdag 15. november Tirsdag 29. november 2. modul: torsdag 27. okto- 2011, kl i DM s lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg. 2011, kl i DM s lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg. ber kl DM s lokaler, Vesterbro Torv 1-3, 7. sal, Aarhus C. Læs mere om indhold, tidsfrister og tilmelding på