Forsikring. Tema. Vejen til et direktørjob side 6. En tillidsrepræsentants værste mareridt side 10. Det faglige system er også et karrierevalg side 12

Transkript

1 Nr. 3 - Maj 2011 Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Tema Vejen til et direktørjob side 6 En tillidsrepræsentants værste mareridt side 10 Det faglige system er også et karrierevalg side 12

2 INDHOLD -h a vet TemveR Nr. 3 - Maj 2011 TR Forsikring Medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring Mohammed El-Subaihi (til højre på foto) er ny tillidsrepræsentant i Codan, som har mange fine steder hvor man kan få en uformel snak over en kop kaffe med DFLmedlemmerne i selskabet. Fokus på tillidsrepræsentanterne Tillidsrepræsentanten er den, der kommer forbi med dette blad, men det er nok den mindste af opgaverne. I dette nummer sætter vi fokus på de tillidsvalgtes opgaver, udfordringer og muligheder. Læs side 4 14 DFL vi vil mere Vejen til et direktørjob side 6 En tillidsrepræsentants side 10 værste mareridt Det faglige system er også et karrierevalg side 12 Temasider: Tillidsrepræsentanterne: Nærværende og værdifulde 4 Vejen til et direktørjob 6 Valget at blive tillidsrepræsentant 7 HR-direktøren ser potentialet 8 PFA: En tillidsrepræsentants værste mareridt 10 Det faglige system er også et karrierevalg 12 Se muligheder ikke problemer 14 Øvrige artikler 125 år i forbrugernes tjeneste 14 Networking kan også handle om robotter 15 Fokus på ungdommen Der er gang i ungdommen i DFL medlemmer under 35 år som deltager i internationalt arbejde, har fokus på ungdomsemner og også kan snuppe en tur i biografen. Læs side Netværk og networking Hos Prosa har de meget positive erfaringer med at opbygge netværk blandt medlemmer, bl.a. om robotbygning. Også i DFL er starten gået for netværk og networking. Læs side 15 og bagsiden 2 Forsikring Nr leder Maj 2011 Infosider: DFL Ungdom som ofte er højtuddannede og erfarne specialister i det, som er en deltidsopgave for tillidsrepræsentanten. Samtidig presser selskabsledelsen på, for at tillidsrepræsentanterne er klædt endnu bedre på til samarbejdet. Det er ikke en nem situation for tillidsrepræsentanterne, som kan forvente fremover at skulle bruge flere ressourcer på at uddanne sig, holde sig orienteret og give med- og modspil til selskabets ledelse. Men større kompetencer kan også åbne nye døre for karrieremuligheder. En tillidsmand har gennem sin tætte kontakt til selskabsledelsen alle muligheder for at udvikle sig og vise, hvad hun eller han kan. Det er derfor ikke sjældent, at rollen som tillidsmand i DFL også har været starten på en spændende karriere. Mette Bergmann, Landsformand for DFL Fagligt: Afskedigelse efter orlov var usaglig 20 Nyt fra personaleforeningerne Krydsord og Sudoku Vi vil mere har været DFL s slogan gennem en del år. Det henvender sig til dig som medlem og betyder, at du kan forvente, at alle i DFL arbejder på, at din arbejdssituation bliver tryggest mulig, din løn og pension den bedste vi kan opnå og dit arbejdsmiljø så godt, at du glæder dig til at gå på arbejde hver dag. For mange medlemmer er det sådan i dag, men naturligvis er der også større eller mindre problemer omkring i selskaberne. Der sker fortsat afskedigelser, omorganiseringer og fusioner, som betyder, at vi skal i forhandlinger med selskaberne for at skaffe vores medlemmer de bedste betingelser for at komme videre i deres arbejdsliv. For en meget stor dels vedkommende er det DFL s tillidsrepræsentanter, som står for dette arbejde og det er bestemt ikke blevet mindre de seneste år. Tværtimod kræver nye regler og systemer stadig mere viden og større professionalisme fra tillidsmandskorpset. Her træder DFL s sekretariat til med flere og bedre værktøjer og ikke mindst støtte i faglige spørgsmål. Vanskelige samtaler, fortolkning af regler og love, information og støtte til medlemmerne udgør fortsat størstedelen af opgaverne, men nye opgaver omkring bl.a. det psykiske arbejdsmiljø kræver viden og praktisk indsats. Tæt dialog med selskabets ledelse, bl.a. HR-afdelingen, stiller tillidsrepræsentanten over for folk, 23 Starten er gået for DFL-netværk Bagsiden Styrk dig selv kurserne Bagsiden Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Horisont Gruppen a/s. Tilsluttet: Danske Specialmedier. Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 8 gange om året. Oplag: ISSN Sekretariat: Applebys Plads 7, 1411 København K Telefon: , Telefax: dfl@dfl.dk, Telefontid: Mandag - torsdag kl og fredag kl Landsformand: Mette Bergmann, telefon , mb@dfl.dk Næstformand: Lone Clausen, telefon , lc@dfl.dk Sekretariatschef: Søren Thorsen Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Gitte Moesgaard Jensen (gmj@dfl.dk) redaktionsassistent Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand for DFL. Emmelli Horn (emmelli-sofie.horn@nykreditforsikring.dk), bestyrelsesmedlem i Gjensidige Trine Zappe (trt@topdanmark.dk), næstformand i personaleforeningen Topdanmark og HB-medlem. Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk) næstformand i personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Rune Sixtus Bruhn (rsb@sos.eu) bestyrelsesmedlem i SOS og formand i DFL-U. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk Redaktionen af Forsikring nr er afsluttet den 15. april 2011 Vi vil mere 3

3 Tema Tema Nærværende & værdifulde En situation fra grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter, hvor Kurt Andreasen (th) evaluerer undervisningen med holdet. DFL s tillidsrepræsentanter er nerven i vores faglige organisation. De er spydspidserne i det lokale faglige arbejde og dem, der er tæt på dig i din hverdag. De er engagerede kolleger, som har valgt at være din repræsentant i forhold til din arbejdsplads. Tekst: Lone Clausen, næstformand i DFL Tillidsrepræsentanten er dit talerør i forhold til ledelsen og med til at forhandle dine lokale aftaler i forhold til selskabet. De gør det for at sikre dine rettigheder og at din arbejdsplads er god og velfungerende. Fra DFL s side sørger vi for at uddanne og træne tillidsrepræsentanterne, så de bliver bedst mulige til deres job. Alligevel opdager de ikke altid selv, hvor tingene brænder på. Derfor skal du hjælpe tillidsrepræsentanten og dig selv ved at bruge din lokale tillidsrepræsentant og fortælle om, hvordan tingene fungerer eller ikke fungerer i hverdagen. I DFL oplever vi, at kravene til tillidsrepræsentanterne skærpes og samtidig er der kommet nye områder til, ikke mindst håndteringen af det psykiske arbejdsmiljø. En balancegang Som medlem vil du gerne have en synlig og nærværende tillidsrepræsentant. Det stiller krav til den person, der påtager sig hvervet. Hun eller han har jo stadig sit almindelige arbejde at varetage typisk et normalt fuldtidsjob med krav om effektivitet. Det kan være svært at få det til at gå op i en højere enhed og få hverdagen til at hænge sammen. Så, kære medlem, giv jeres tillidsrepræsentant rum og luft til at passe deres job og opbakning til hvervet, så hun eller han ikke skal gå med dårlig samvittighed over tidsforbrug og manglende tilstedeværelse. Husk også, at din tillidsrepræsentant er der for dig, når du har brug for det som bisidder ved vanskelige samtaler, udfordringer med trivsel og arbejdsmiljø og til råd og vejledning i det daglige. Karriereudvikling DFL s medlemmer står ikke i kø for at blive tillidsrepræsentanter og det kan undre. Jo, kravene er store, men uddannelse, viden, et godt netværk og tæt kontakt til kolleger skaber udvikling og gør det attraktivt at tage en periode som tillidsrepræsentant. I DFL arbejder vi for, at det kan være en del af en velovervejet karriereudvikling at være tillidsrepræsentant og et attraktivt led i en personlig udvikling. Der skal arbejdes både individuelt og i grupper under DFL s uddannelse. Chefen tåler ikke at få kritik Overraskende lavt sygefravær Slut med dyr uddannelse Hver femte er træt af jobbet Efteruddannelse til de ældre I 2010 undersøgte vores hovedorganisation FTF ytringsfriheden i Danmark og måtte konstatere, at det ikke står godt til på chefkontorerne. Faktisk indikerede 51 pct. af lederne, at de reagerede negativt på kritik og det uanset, om det var en offentlig eller privat arbejdsplads. Undersøgelsen er foretaget blandt medlemmer i den offentlige og private sektor og det er især i private virksomheder, at kritik er upopulær hos ledelsen. 43 pct. af lederne vil her afvise kritik uden i øvrigt at undersøge forholdene. Samme tal i den offentlige sektor var trods alt kun 25 pct. Undersøgelsen viser, at mange virksomheder trods ønske om at være fremme i skoene og bruge moderne ledelsesprincipper stadig hænger fast i en forældet holdning om, at man ikke vil lytte til kritik eller for den sags skyld ideer og nytænkning omkring arbejdet. Man kan nogen gange få det indtryk, at danskerne er meget syge og hurtigt bukker under for stress, men fraværsstatistikken fra Dansk Arbejdsgiverforening viser noget helt andet. Faktisk er langt flertallet af de privatansatte danskere stort set aldrig syge. Hver anden ansat i den private sektor har nemlig ingen eller kun en enkelt sygedag om året. Årsagen skal dels søges i en generelt sund levevis herhjemme, hvor folk ofte dyrker motion og spiser sundt og dels i, at danskerne typisk tager personligt ansvar for deres arbejde og egen trivsel. Det er i øvrigt en opgave, som ledelsen oftest støtter og bakker op om på det faglige og personlige plan. Der kan dog ikke ses bort fra, at finanskrisen også har tvunget folk til at møde småsyge op på arbejdet af frygt for afskedigelse. Lederne er de mest raske, idet 68 procent har nul eller én sygedag på et år. Regeringen har besluttet, at uddannelse til ledige ikke må koste mere end kr. om ugen, hvilket udelukker rigtig mange kurser og uddannelser. Ledige må heller ikke selv betale for uddannelsen, hverken helt eller delvist, for så ophører retten til dagpenge. Så de mange gode tanker om at øge de lediges kompetencer kan hurtigt strande. Fagbevægelsen raser naturligvis mod reglen, så forhåbentlig kan den ændres. Chefen er en idiot, kollegaerne nogle brokkehoveder og arbejdet er bare kedeligt danskere går rundt og drømmer om at lave noget helt andet eller i det mindste at skifte job, hvis man skal tro på en meningsmåling, udført af YouGov for avisen MetroXpress. Det kan have store konsekvenser at blive i et job, man ikke trives i, mener Alexander Kjerulf, som er konsulent med speciale i arbejdsglæde: "Det æder stille og roligt din selvtillid, energi og motivation, så det bliver sværere og sværere at finde et nyt job. Det kan også skade dit helbred. Der er undersøgelser, der viser, at hvis man har et job, man hader, så har man en overrisiko for at få en lang række sygdomme. Blandt andre nogle kræftformer, sukkersyge, stress og depressioner. Det kan desuden ødelægge dit parforhold, fordi du kommer hjem hver dag og er frustreret," siger Alexander Kjerulf til MetroXpress. Undersøgelsen viser også, at hele 29 procent ville kvitte jobbet, hvis ikke det var for pengene. Danske virksomheder er flinke til at tilbyde deres ældre medarbejdere at efteruddanne sig, hvor man ellers kunne have frygtet, at de ældre blev sprunget over. Men faktisk viser en EU undersøgelse, at 42 procent af danske medarbejdere over 50 år i løbet af et år har deltaget på en arbejdsgiverbetalt efteruddannelse. Danmark ligger dermed på en femteplads på listen over de lande, der efteruddanner mest. "Virksomhederne sætter pris på de ældre medarbejdere, ellers havde de ikke investeret efteruddannelse i dem. Og husk på, at der er tale om relevant efteruddannelse betalt af arbejdsgiverne og ikke aftenskolekurser i fransk madlavning eller lignende," udtaler Henrik Bach Mortensen, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, til Politiken. Kun Sverige, Finland, Norge og Holland er mere flittige til at efteruddanne ældre medarbejdere end Danmark. (Kilde: Newspaq) 4 Forsikring Nr

4 Tema Tema Vejen til et direktørjob Mohammed El-Subaihi, tillidsrepræsentant i Codan, er altid klar til dialog med medlemmerne. For Rie Bramsen var det at blive valgt som tillidsrepræsentant i Alm. Brand første skridt på en karrierevej, der har ført hende frem til stillingen som underdirektør hos Sønderjyske Forsikring. Mange har en opfattelse af, at rollen som tillidsrepræsentant kan være en hindring for karrieren, men Rie Bramsen har klart bevist det modsatte: De kompetencer, jeg oparbejdede i forbindelse med mine tillidshverv i selskabet, har jeg fået ved ganske enkelt at prøve mig frem og tænke mig om. Som tillidsrepræsentant fik jeg et godt tillidsforhold til selskabets øverste ledelse og det blev endnu tættere, da jeg blev næstformand og siden formand i personaleforeningen, medlem af samarbejdsudvalget og medarbejderrepræsentant i selskabets bestyrelse, fortæller Rie. Pressede citronen Rie mener, at det ofte er en fordel at gå lidt stille med dørene, gøre sig sine erfaringer, gerne holde kortene tæt til kroppen og så ellers tage velovervejede beslutninger. Som personaleforeningsformand kendetegnede det Rie, at hun altid satte sine mål lidt højere end hun egentlig selv troede på var mulige at opnå og pressede citronen lidt ekstra, når hun lavede forhandlinger. Jeg er slet ikke i tvivl om, at de kompetencer jeg oparbejdede i forhandlingssituationer som personaleforeningsformand og den enorme viden og indsigt jeg fik som medlem af selskabets bestyrelse udgør mindst halvdelen af min lederuddannelse. Medspillere ikke modparter I dag sidder Rie som underdirektør hos Sønderjyske Forsikring og har et godt forhold til selskabets personaleforening. Det er ikke mindst, fordi hun selv har en baggrund som tillidsrepræsentant og derfor forstår, hvad tillid, kommunikation, mod og samarbejde i denne forbindelse betyder i en virksomhed. Man ser desværre ofte, at selskabsledelsen opfatter tillidsrepræsentanterne som modparter frem for medspillere. Det mærkede jeg også, da jeg selv var tillidsrepræsentant. Skal det ændres, så skal både ledelse og tillidsrepræsentanter have et ønske om det og arbejde på det. Fra elev til direktør Rie Bramsens karriere i forsikringsbranchen startede i 1979 som elev i Alm. Brand Forsikring. Umiddelbart efter blev hun medlem af personaleforeningens bestyrelse, hvor hun siden har været både næstformand og formand, medlem af det fungerende samarbejdsudvalg og siddet i selskabets bestyrelse som medarbejderrepræsentant. I første halvdel af halvfemserne blev personaleforeningen i Alm. Brand Forsikring organiseret og dermed en del af DFL. Omkring samme tidspunkt skete der også en sammenlægning af de to personaleforeninger i selskabet. Man fik dermed en stor forening, hvor arbejdet som formand ikke længere kunne klares sideløbende med et dagligt job i selskabet. Rie tog derfor efter nøje overvejelse sin afsked som personaleforeningsformand for at holde fokus på sin videre karriere i selskabet. Inden Rie i 2005 blev ansat i Sønderjyske, havde hun to lederstillinger i Alm. Brand Forsikring, dels som administrationschef og dels som salgsdirektør for erhvervsafdelingen. Ingen fortrydelse Ved siden af karrieren er der også blevet tid til familien. Rie er mor til to og familielivet har til tider været svært på baggrund af hendes karrierevalg. Men selv om hendes ægteskab ikke har kunnet klare mosten, så er der ingen fortrydelse. Det gode forhold Rie har til sine - i dag - voksne børn og børnebørn er værdifuldt og giver livsglæde i rigt mål. Mit bedste råd til andre, der, som jeg har et ønske om at gøre karriere, er at involvere sig, hvor tingene sker og her åbner jobbet som tillidsrepræsentant mange døre og skaber et værdifuldt netværk. Og så skal man have modet til at gå målrettet efter en stilling, også selv om ens omverden ikke mener, at man er klar til den. Det vigtigste er, at man selv er klar, slutter Rie Bramsen. Tekst: Emmelli Horn (redaktion@dfl.dk) Valget at blive tillidsrepræsentant Mohammed El-Subaihi: Jeg er tillidsrepræsentant, fordi jeg ønsker at hjælpe mine kolleger og har ikke overvejet, hvordan det kan påvirke mine karrieremuligheder. Det er nok de færreste tillidsrepræsentanter, der overvejer, at når de tager valget at blive tillidsrepræsentant, så tager de også et valg, som kan påvirke deres fremtidige karriere. Mohammed El-Subaihi, nyvalgt tillidsrepræsentant i Codan Forsikring: Det har på ingen måde været en tanke, jeg har haft, da jeg valgte at stille op som tillidsrepræsentant. For mig har det altid været en naturlig ting at hjælpe andre. Derfor var det ikke et svært valg for mig, da muligheden opstod. Mohammed kom til Danmark, da han var seks måneder gammel. Hans oprindelse er palæstinensisk jordaner. I 1993 fik han sit danske statsborgerskab og i 2006 startede hans karriere i forsikringsbranchen med et studiejob hos Codan Forsikring. Siden er han uddannet på Forsikringsakademiet og har i dag et fast fuldtidsjob som salgssupporter inden for privat produkter. Kulturelle forskelle Hans opvækst har været præget af et meget socialistisk livssyn, hvorimod hans liv i Danmark har budt på et liberalt livssyn. Han var i sine studieår medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.» 6 Forsikring Nr

5 Tema Tema» Mohammed mener, at det er en stor fordel som tillidsrepræsentant at kunne balancere mellem kulturelle forskelle: Så den opvækst, jeg har, er en værdifuld del af min ballast som tillidsrepræsentant. I følge Mohammed er de største udfordringer som ny tillidsrepræsentant, at han endnu ikke ved nok om de rammer en tillidsrepræsentant arbejder i og om selve overenskomsten. Han er heller ikke endnu helt på det rene med håndteringen af de svære samtaler, hvor han skal være bisidder for medlemmer. Nu er han i gang med tillidsrepræsentanternes grunduddannelse i DFL, GO-uddannelsen, som vil ruste ham langt bedre. HR-direktøren ser potentiale i tillidsrepræsentanterne Henrik Gundorph, HR-direktør i Alm. Brand, ser positivt på, at medarbejdere kaster sig ud i rollen som tillidsrepræsentanter, dog med visse forbehold. Sælge DFL til medlemmerne Som jeg ser det, er det bedste ved det at være tillidsrepræsentant den personlige udvikling, der ligger i at varetage tillidshvervet, hjælpe andre og vise omverdenen, hvem jeg er og hvad jeg står for. Og så er det også den personlige udfordring det er at være med til at hverve nye medlemmer. Mohammed har med sin karriere inden for salg og support af forsikringer en stor ballast i at kommunikere. Disse evner kommer ham bestemt til gode i hans arbejde som tillidsrepræsentant. Jeg synes, at det er ærgerligt, at nogle ikke er medlemmer og dermed støtter op om det store arbejde, foreningen gør for at varetage deres interesser, siger han selv. Karrieren Selvom Mohammed ikke bevidst på forhånd havde overvejet, hvilke påvirkninger hans valg kunne have på karrieren, så mener han, at det kun vil være positivt for ham. Det, han står for, vil gennem tillidshvervet blive synligt for både kolleger og ledelsen. Arbejdet for at styrke samarbejdet og bevare en god stemning på arbejdspladsen er dog af størst vigtighed for ham: Harmoni og balance i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er vigtigt. Man skal jo have det godt, når man er på jobbet - det er trods alt mange timer om dagen, vi tilbringer dér. Tekst: Emmelli Horn (redaktion@dfl.dk) Foto: Lars H. Knudsen Tillidsrepræsentanterne er en del af virksomhedens systemer og de kan være med til at få samarbejdet til at fungere lokalt i virksomheden, siger Henrik Gundorph om tillidshvervsarbejdet i bred forstand. Når man er en del af en fagforening, kan det være svært at se objektivt på tillidshvervsystemet. Derfor er det interessant at inddrage arbejdsgiverens vurdering for at få et mere nuanceret billede. Henrik er HR-direktør hos Alm. Brand og har gode, men dog også mindre gode erfaringer med medarbejdere, der påtager sig tillidsmandsrollen. Udvikling eller afvikling Som DFL-medlem i et forsikringsselskab kan du måske være positiv over for tanken om at påtage dig et tillidshverv. Men samtidig vil mange nok også spekulere på, om det vil være en fordel eller ulempe for karrieren. Vil du kunne håndtere dit nuværende arbejde samtidig, eller hvis du er helt eller delvist frikøbt komme tilbage til samme job. Eller kan du tilmed stige i graderne efter endt tillidshvervsperiode? Ifølge Henrik er der flere sider af denne sag. Han mener bestemt, at man kan tilegne sig nogle gode kompetencer ved at bliver tillidsrepræsentant. Det kræver især en person, Jeg ser mange fordele ved, at en medarbejder bliver tillidsrepræsentant, men det skal være lysten, der driver arbejdet og ikke blot tillidsmandsbeskyttelsen der er en god kommunikatør og som evner at se ting fra flere sider. Den dygtige tillidsrepræsentant vil uden tvivl kunne tilegne sig kompetencer, der kan føre til, at hun eller han vil være et oplagt valg til bestemte typer projektopgaver eller måske en lederstilling. Men det kræver, at tillidsrepræsentanten også holder kontakt med det daglige arbejde. Henrik ser derfor også en udfordring i de fuldtidsfrikøbte tillidsrepræsentanters muligheder for at vende tilbage til det daglige arbejde, hvis de har været frikøbt i en længere årrække. Det er ikke tillidshvervets længde i sig selv, der er et problem, men udfordringen i at holde sig ajour med det faglige indhold i sit arbejde. Hvis det glipper, så kan det blive en udfordring at skulle tilbage i den oprindelige position. Jeg kan godt forstå, at der er behov for frikøbte tillidsrepræsentanter i perioder med mange forhandlinger, men når den intensive periode er ovre, så bør tillidsrepræsentanten igen deltage i sit normale arbejde. Er man frikøbt for længe, så kan man måske ikke genplaceres, mener Henrik. Han erindrer dog ikke, at det nogensinde har været et problem i Alm. Brand og tilføjer, at der faktisk er tidligere tillidsfolk, der sidenhen er gået hen og blevet direktører i selskabet. Så potentialet i at kaste sig over tillidsarbejdet skal man bestemt ikke undervurdere. En tillidsrepræsentant skal have mandsmod og hjerte til at sige sin mening, argumentere, gå i dialog, og evne at kunne se en sag fra begge sider, Lysten driver værket Ifølge Henrik er der to typer af tillidsfolk - dem, som brænder for tillidsarbejdet og så er der dem, som enten har stillet op som tillidsmand, fordi ingen andre ville, eller fordi de gerne ville have tillidsmandsbeskyttelsen. Jeg ser mange fordele ved, at en medarbejder bliver tillidsrepræsentant, men det skal være lysten, der driver arbejdet og ikke blot tillidsmandsbeskyttelsen. Henrik mener, at et godt eksempel på en tillidsrepræsentant er en anerkendt dygtig, respekteret medarbejder, der nyder bred opbakning blandt kollegaerne. Og ikke bare lige den, der kiggede op, da der var valg. En tillidsrepræsentant skal have mandsmod og hjerte til at sige sin mening, argumentere, gå i dialog, og evne at kunne se en sag fra begge sider, understreger Henrik. En ensidig tillidsrepræsentant, der kun ser tingene fra fagforeningens side eller for den sags skyld en leder, der kun ser det fra virksomhedens side, gavner ikke samarbejdet. En god tillidsrepræsentant Henrik finder, at DFL s tillidsmandsuddannelse er god og meget omfattende. Den er et godt grundlag og her har han ikke umiddelbart forslag til ændringer. Basisviden, såsom nøje kendskab til overenskomst samt relevante love og regler skal være på plads, men for at blive en god tillidsrepræsentant skal man også ud og gøre sine erfaringer. Der er ingen idé i at forlænge tillidsrepræsentanternes uddannelse, men de skal ud og prøve tingene af, så de opnår konkrete, anvendelige færdigheder. Derfor er det også vigtigt, at antallet af tillidsrepræsentanter matcher mængden af opgaver snarere end antallet af medarbejdere. Bladuddelere alene er ikke nok, udtrykker Henrik. En tillidsrepræsentant skal have praktisk erfaring, således at de er skolet og klar til Henrik Gundorph, HR-direktør i Alm. Brand at træde til, når det virkelig brænder på. Det er en absolut fordel, at den, der stiller op som tillidsrepræsentant har en vis anciennitet, således at de har virksomheden under huden, kender kutymen, tonen og at de har eller får deres relationer til både medarbejdere og ledelse på plads, inden de stiller op til valg. Det kræver i hvert fald et par år i et givet selskab, slutter Henrik Gundorph fra Alm. Brand. Tekst: Rune Sixtus Bruhn (rsb@sos.eu) Foto: Alm. Brand 8 Forsikring Nr

6 Tema Tema En tillidsrepræsentants værste mareridt At gå i dagevis og vide, at en hel afdeling med godt tredive personer bliver opsagt, oven i købet ens egen afdeling, er rigtig hårdt. Det er besluttet, at din afdeling skal nedlægges og arbejdet centraliseres i København. Derfor vil samtlige tredive medarbejdere blive opsagt. Også dig. Sådan lød beskeden i Kim Behrendts telefon, da han mandag den 3. januar fik formanden for personaleforeningen i PFA, Lars Christoffersen, i røret. Frem til 1. august skal Kim som tillidsrepræsentant bistå med afviklingen af kontoret, hvorefter han har fået tilbudt et job som telerådgiver i PFA. Kim Behrendt er 50 år og har været tillidsrepræsentant ved PFA Pension i Århus i knap to et halvt år, men har også erfaring som tillidsrepræsentant fra tidligere jobs. Jeg stod i en rigtig svær situation. Først var jeg blevet fyret og så var jeg blevet tilbudt et nyt job. Hvordan ville mine kolleger tackle det? Ledelsen ville først på et møde den 20. januar orientere de øvrige medarbejdere om lukningen, der reelt sker den 1. august. På det tidspunkt var der længe til den 20. januar, og det var ubehageligt at vide, at mine kolleger snart ville blive orienteret om lukningen af Århus kontoret, fortæller Kim. Op- og nedture Torsdag den 20. januar fik kollegerne så den triste besked og blev opsagt med virkning fra den 1. august Det var en rigtig trist dag og folk reagerede vidt forskelligt. Nogle blev meget kede af det og andre blev naturligvis vrede. Det var begrænset, hvad der blev lavet resten af den torsdag, men det var fantastisk at se, hvordan de mødte op dagen efter og passede deres job. Nu er det nogle måneder siden, at kollegerne fik den triste meddelelse, og det er blevet hverdag igen. Der er stadig op- og nedture, som kommer meget i bølger. Heldigvis er der et fantastisk sammenhold i afdelingen og det er med til at hjælpe alle gennem en svær tid, fortæller Kim. Travlt som tillidsrepræsentant Kim har haft vanvittig travlt som tillidsrepræsentant og rent psykisk har sagen påvirket ham meget: Det har været rigtig hårdt at være Jeg stod i en rigtig svær situation. Først var jeg blevet fyret og så var jeg blevet tilbudt et nyt job tillidsrepræsentant, og uvisheden var svær - både i forhold til min egen situation, men også i forhold til kollegerne. Jeg er glad for, at mine kolleger har taget godt imod, at jeg selv har fået et nyt job. Jeg er en stærk person og selvom det til tider har været meget hårdt, prøver jeg alligevel altid at tænke på det positive. Jeg kan allerede nu se, at mine kolleger får nye jobs og kommer til jobsamtaler og det er dejligt, siger Kim. Til møde med DFL Fjorten dage efter opsigelserne havde DFL inviteret til medlemsmøde hos FTF-A i Århus. Ole Bilde, faglig sekretær i DFL, orienterede om, hvordan man skal forholde sig i forhold til a-kasse og jobmuligheder, herunder uddannelse og kurser. Alle var glade for mødet med DFL og fandt det meget informativt. Dog var der generel enighed om, at møderne skulle have været Kim Behrendt er med til at sikre, at medlemmerne i den nedlagte afdeling støttes bedst muligt. afholdt noget før. Fjorten dage var for lang tid at vente. Generelt har medlemmerne været positive og følt, at de har fået støtte fra både personaleforeningen i PFA, deres lokale tillidsrepræsentant Kim og ikke mindst DFL. Mange tiltag Der er sket en række tiltag for at hjælpe de opsagte tilbage i arbejde. PFA har lavet en aftale med Right Management, som blandt andet beskæftiger sig med karriereudvikling. Deres konsulenter coacher og hjælper med at lave cv, jobansøgninger og giver i det hele taget råd og vejledning om deres fremtidige karriere. Konsulenterne er til stede to gange om ugen frem til maj, hvor de taler med de opsagte samlet og individuelt. Herudover er der et tæt samarbejde med Jobcenter Århus, idet kommunen stiller uddannelsespenge til rådighed, når der afskediges et vist antal personer samtidig. PFA har også sat penge af til uddannelse af de opsagte, som dermed kan søge om midler til en ajourføring af kompetencer, som vil forbedre deres jobmuligheder. Konkurrenter Da alle i kundeservice er opsagt, er de derfor konkurrenter til de ledige jobs, der er i Århus området. Der er stor åbenhed blandt kollegerne om, hvilke job den enkelte søger, samt hvor og hvornår man skal til samtale. På den måde hjælper og støtter man hinanden. Der er allerede tre, som har fået nyt job, mens fem andre skal til samtale. Herudover er der to, som går på efterløn, forklarer Kim. Rent mentalt er de fleste på vej videre, og så har alle en stor gensidig respekt for hinanden, som i sidste ende kommer alle til hjælp. Hvad fremtiden bringer, er der ingen der ved, men jeg glæder mig til at starte i det nye job og håber det bedste for mine kolleger, slutter Kim Behrendt. Tekst og foto: Trine Zappe (trt@topdanmark.dk) 10 Forsikring Nr

7 Tema Tema Det faglige system er også et karrierevalg At være og forblive tillidsrepræsentant kræver engagement og kan blive en livsstil, men det kan også være et karrierevalg som alternativ til en karriere i selskabet. Efter et halvt år måtte jeg tage en beslutning og blev enig med ledelsen om at blive formand på fuld tid. Ingen vej tilbage? Karrierevejen som fagforeningspolitiker sker i ryk på de to år, der er mellem valgene. Dog med det sikkerhedsnet, at jeg kunne vende tilbage til et normalt arbejde i selskabet, hvis jeg ikke blev genvalgt. Som tillidsvalgt har man mange muligheder, får nyttige kompetencer og en mængde gode kontakter på begge sider af bordet. For nogle kan det blive starten på en fin erhvervskarriere i selskabet. Jeg valgte bevidst at lægge min karriere i den faglige organisation. Og hvorfor så det? Efter en del år som formand i personaleforeningen, havde jeg ganske enkelt svært ved at se mig selv tilbage i et kundebetjener- eller policemedarbejderjob, hvor jeg ville være langt væk fra beslutningerne. Fanger bordet? Når man som jeg har siddet som formand i godt 12 år i Alm. Brand og aldersmæssigt har rundet et skarpt hjørne, så tænker man sig ekstra godt om: Hvad vej skal jeg gå? Kan det fungere at komme tilbage til et almindeligt forsikringsjob efter så mange år i det faglige system og hvilke muligheder var der for et job som jeg kunne se mig selv i? Med den tidligere landsformands afgang i 2009 skulle der vælges nyt formandskab i DFL og jeg var nu afklaret med, at det var den vej, jeg havde lyst til at gå. Det sværeste for mig var at skulle sige farvel til Alm. Brand som fysisk arbejdsplads og den nære kontakt til medlemmerne. Jeg blev valgt som næstformand i DFL i foråret 2009 og det er et job, jeg skal gøre mig fortjent til ved et valg hvert andet år. Bliver jeg ikke genvalgt, så kan jeg i princippet komme tilbage til Alm. Brand men til hvad? Kan der blive et job til mig, hvor jeg kan udnytte de kompetencer, som jeg har opbygget i det faglige system? I mange tilfælde kan dem, som har opbygget solide kompetencer omkring ledelse, forhandling, planlægning, projekthåndtering etc. bruge dem i funktioner inden for HR og ledelse i eget eller andre selskaber. Fremtiden vil vise, om det bliver aktuelt for mig. Men hånden på hjertet jeg har ikke et øjeblik fortrudt, at jeg valgte karrieren i det faglige system. Tekst: Lone Clausen (lc@dfl.dk) Et foto fra tiden, hvor Lone Clausen var formand for personaleforeningen i Alm. Brand her sammen med Henrik Gundorph, HR-direktør. Det var interessen for min arbejdsplads og vores medarbejdernes - vilkår, der vakte interessen for det faglige arbejde. Jeg ville sikre, at vi alle havde en god og glad arbejdsplads og tænkte på det tidspunkt ikke så meget på karrieren. Og så var der den dag i oktober måned i starten af 80 erne, hvor mine kolleger opfordrede mig til at stille op til bestyrelsen i personaleforeningen. Dengang var personaleforeningen i Alm. Brand ikke en del af DFL, men vi forhandlede de lokale overenskomster. Jeg sagde ja og det gav mig også mulighed for at bruge sider af mig selv, som jobbet som policemedarbejder i erhvervsafdelingen ikke gav. Men samtidig varetog jeg stadig fuldtidsjobbet som policemedarbejder. En faglig karriere En tillidsrepræsentant skal kunne acceptere, at folk er forskellige og kan have andre holdninger og meninger end en selv. Jeg selv trives med de udfordringer, det er at finde løsninger og forhandling er en vigtig ingrediens i tillidsarbejdet. Jeg er ikke en oprører, men har en udtalt retfærdighedssans og en opfattelse af, at tingene skal foregå på en sober og ordentlig måde. Jeg startede som bestyrelsesmedlem og så kasserer men fandt dog ud af, at jeg er bedre til ord end til tal. I bestyrelsen gik jeg bevidst efter at blive næstformand for at komme tættere på beslutningerne og deltage i forhandlinger med ledelsen. Som næstformand blev jeg medlem af Koordineringsudvalget i Alm. Brand, som var det lokale Samarbejdsudvalg. Kort efter blev jeg også valgt ind som medarbejderrepræsentant i Alm. Brands bestyrelse. Nye tider Der skete nu en fusion af to personaleforeninger i Alm. Brand og snart efter meldte selskabet sig i FA. Personaleforeningen tog derfor beslutningen om at melde sig ind i DFL, hvilket blev godkendt ved DFL s landsmøde i Samtidig med optagelsen i DFL blev jeg valgt som formand. Beslutningen om at stille op skete efter svære overvejelser: Skulle jeg vælge en relativ sikker karriere som medarbejder i selskabet til fordel for en langt mere usikker karriere i fagforeningen? Af samme årsag blev jeg ikke fuldtidsformand fra starten, men passede mit forsikringsjob ved siden af. Det var noget af en mundfuld ikke mindst, da jeg som formand også kom ind i DFL s hovedbestyrelse og blev næstformand for Samarbejdsudvalget i selskabet. Ny hjemmeside med nye funktioner Vi har opdateret og finpudset vores hjemmeside, så du nu kan få endnu flere praktiske oplysninger og samtidig bevare overblikket. Det nye design afspejler, at vi er en uddannelsesinstitution, der er åben, professionel og dynamisk. På forsiden er der f.eks. en animeret barre, hvor du altid kan finde det nyeste og vigtigste indhold. Overblik over din uddannelsesvej. Nu kan du ud fra dit nuværende job - eller det job, du gerne vil have se, hvilke moduler der hører til en bestemt jobfunktion og hvilke kurser, du skal supplere med for at holde dig opdateret eller specialisere dig yderligere. Kig ind på og se dig omkring. Der sker hele tiden noget nyt. Tilmeld dig vores månedlige nyhedsbrev og få aktuelle nyheder direkte i din mailboks. Forsikringsakademiet A/S n Rungsted Strandvej 107 n 2960 Rungsted Kyst n Telefon n 12 Forsikring Nr _FOAK_web annonce.indd 1 20/09/

8 Tema Se muligheder! Kirsten tager sin opsigelse som signal om, at der nu åbner sig nye muligheder for hende. I det hele taget handler det om at være positiv og se muligheder frem for problemer. Vi kan alle lære nye ting og jeg er hele tiden nysgerrig efter at udvikle mig, og lære noget nyt. Networking kan også handle om robotter Den 20. januar var en rigtig grim og ubehagelig dag for Kirsten og hendes kolleger i afdelingen. Her fik de at vide, at deres afdeling skulle flyttes til København og at alle blev afskediget. Kirsten Koch Sørensen er 56 år og ansat ved PFA Pension i Århus. Desværre fik Kirsten i januar besked om, at hun var opsagt pr. 1. august i år, da den afdeling hun er ansat i flyttes til hovedkontoret i København. Folk havde godt på fornemmelsen, at der skulle ske noget, men hvad det var, vidste ingen. PFA er en af de bedste arbejdspladser, Kirsten har været ansat på. Hun kan lide arbejdsopgaverne og trives godt med sine kolleger. Til tider kan hun godt blive gal på afmagten over, at der ikke kan gøres noget ved flytningen af afdelingen. Samtidig har hun dog forståelse for, at PFA er en forretning ligesom alle 125 år i forbrugernes tjeneste 198 millioner kroner! Så meget fik medlemmerne af Forbrugsforeningen udbetalt i bonus af deres indkøb i Der er tilknyttet ca forretninger, så der er rigeligt med muligheder for at finde et sted, hvor man kan bruge sit Forbrugsforeningskort, der i øvrigt typisk giver omkring 9 procent i rabat. Ikke alle og enhver kan blive medlem af Forbrugsforeningen og få del i de 198 millioner, men DFL har som forbund en aftale om, at alle DFL-medlemmer kan optages som medlem af Forbrugsforeningen. Det er der over af DFL s medlemmer, andre, at den skal være konkurrencedygtig og at det derfor gælder om at drive forretningen så effektivt som muligt. Men man er nødt til at komme videre i sit liv og den bedste måde at gøre det på, er ifølge Kirsten ved at være åben og se muligheder. Vi kan alle lære nye ting og jeg er hele tiden nysgerrig efter at udvikle mig, og lære noget nyt, forklarer Kirsten. Derfor søger hun også bredt, når hun søger andet arbejde. Hun har været ansat i PFA i fem år men har mange års erfaring fra forsikringsbranchen. Kirsten søger primært kontorjob og søger også et job, selv om hun måtte mangle nogle kompetencer: Man skal ikke være så bange for at prøve noget nyt, for hvis man har en positiv indstilling, så skal man nok lære det, mener hun. Kirsten har kun rosende ord til Kim Behrendt, Forbrugsforeningen fylder 125 år og bonuskortet er i de butikker, hvor det kan bruges, nummer to efter Dankortet. som har benyttet sig af og de har brugt kortet til køb for lige over 32 mio. kr. i Det har givet gennemsnitlig bonus på omkring kr. til hver. Eneste omkostning er årskontingentet til Forbrugsforeningen på 132 kroner, så det er ikke svært at se fordelen. Hvis vi fortsætter regnestykket, så ville det give en samlet bonus på over 11 mio. kr., hvis alle DFL s medlemmer benyttede sig af tilbuddet om også at melde sig ind i Forbrugsforeningen. I forbindelse med Forbrugsforeningens 125 års jubilæum vil der gennem 2011 der er hendes lokale tillidsrepræsentant, til Lars Christoffersen, som er formand for personaleforeningen i PFA Pension og til DFL. Uden fagforeningen ville Kirsten have følt sig helt alene. Hun synes, at hun har fået al den hjælp, hun kunne ønske sig. Udover fagforeningen har der også været stor hjælp at hente fra eksterne konsulenter. Til tider hænger man med hovedet, men der er stor hjælp at hente fra alle kanter. Stemningen blandt kollegerne er heldigvis stadig god, så alle er gode til at opmuntre hinanden. På den måde bliver der holdt fokus på det positive. Der er en fælles tro på, at der også er en god fremtid i vente efter den 1. august, hvor PFA lukker kundeserviceafdelingen i Århus, slutter Kirsten Koch Sørensen. Tekst: Trine Zappe (trt@topdanmark.dk) være en lang række specialtilbud fra de tilknyttede butikker, og der ligger også en masse spændende information herunder videoer under www. forbrugsforeningen.dk på jubilæumssiderne. Her kan man bl.a. høre om den historiske baggrund for, at foreningen blev dannet tilbage i Tekst: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk) Hos it-fagforeningen Prosa har man gennem flere år arbejdet med opbygning af netværk blandt medlemmer, og erfaringerne er meget positive ikke mindst med robotbygger netværket. DFL tilbyder i dag at hjælpe medlemmer med at opbygge netværk såvel med fagligt fokus som med udgangspunkt i andre interesser, hvilket man bl.a. kan læse mere om på hjemmesiden under Medlemskab/ Netværk og networking. Som inspiration til DFL s netværksaktiviteter havde vi kontakt til Bo Sune Christensen, som er kommunikationskonsulent i PROSA og har ansvar for deres netværksaktiviteter. Prosa er fagforening for it-sektoren og har den udfordring, at man ikke som DFL generelt har overenskomster med de virksomheder, hvor deres medlemmer arbejder. Derfor har man i Prosa behov for at tilbyde medlemmerne fordele ud over at varetage overenskomstforhandlinger og her har netværk med succes været inde i billedet de seneste år. Vores erfaringer med at danne netværk og med den værdi, de giver deltagerne, er meget positive. Ved at skabe kontakt mellem medlemmer med sammenfaldende interesser får deltagerne yderligere udviklet deres egne kompetencer og får hjælp til løsning af konkrete problemer. Samtidig opstår der en social kontakt, som er med til at holde på nuværende medlemmer og få nye ind i foreningen. Bo Sune Christensen, kommunikationskonsulent i PROSA Bo Sune fremhæver Prosas robotnetværk som et godt eksempel - her mødes man for at bygge og programmere robotter i Lego Mindstorm og elektronik. Deltagerne har her lov til at tage venner med, som ikke er Prosa-medlemmer. Bo Sune fremhæver Prosas robotnetværk som et godt eksempel. Her har deltagerne lov til at tage venner med, som ikke er Prosamedlemmer. Prosa giver kaffe og sandwich til alle og der er ingen tvivl om, at åbenheden giver et positivt indtryk af foreningen, som også fører til nye medlemmer. Prosa arbejder med flere forskellige netværkstyper, hvor nogle kører helt selv, mens der støttes op om andre fra centralt hold. Ud over robotnetværket er der også stor interesse for karrierenetværket, hvor medlemmer kan networke omkring karriereudvikling, jobmuligheder og ikke mindst bruges det også, når nogen har kendskab til aktuelle jobmuligheder. Afgørende for om et netværk kommer til at køre eller ej, er meningsdannerne, ildsjælene eller hvad man nu vil kalde dem. Selv om vi som forening kan give starthjælp, så er det i høj grad dem, der driver netværket. Vi har dog også positive erfaringer med, at Prosa udstikker rammer om, at der skal afholdes et bestemt antal møder inden for et halvt år, slutter Bo Sune Christensen. Tekst og foto: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk) 14 Forsikring Nr

9 Infoside Infoside Sådan får du bonus på pensionen Sejr til amerikansk fagbevægelse Assurandørerne i Tryg indgik overenskomst Efter meget lange og seje forhandlinger indgik assurandørerne i Tryg den 4. april en overenskomst med selskabet om en ny overenskomst. Overenskomsten har derefter været til urafstemning blandt Assurandør og Kundechefforeningen i Tryg (AKF), som omfatter 305 assurandører i selskabet. Her sagde et stort flertal på 83 pct. ja til den nye overenskomst, som dermed er godkendt. Det betyder, at den konflikt, som Finansforbundet havde varslet på vegne af AKF blev aflyst. Den nye overenskomst betyder, at de markante lønnedsættelser, som selskabet havde ønsket, er afværget og erstattet af en aftale om en gennemsnitlig lønnedgang på 4,79 pct. for selskabets assurandører hen over de kommende tre år. Samtidig kan assurandørerne få del i en lønsomhedsbonus på 1,5 procent. "Forhandlingerne har været det muliges kunst", siger Finansforbundets formand Kent Petersen om fornyelsen af overenskomsten. Det er aldrig tilfredsstillende at komme ud fra en forhandling, hvor resultatet indebærer lønreduktion. Men samlet set kan Finansforbundet stå inde for den nye overenskomst. Hos DFL har formandskabet og hovedbestyrelsen fulgt situationen nøje og løbende vurderet, hvad betydning assurandørernes potentielle konflikt med selskabet kunne få for DFL s medlemmer i Tryg. Tekst: Lars H. Knudsen (lhk@dfl.dk) Hvis du ser muligheder, som kan opstå for dig i fremtiden, så er du én af kun ca. 20 procent danskere, som er i stand til at se frem. Resten af danskerne er enten ligeglade med fremtiden eller frygter den lige frem. Sådan er fordelingen ifølge Institut for fremtidsforskning. Det forklarer i høj grad, hvorfor det er meget vanskeligt for politikerne at tale om fremtidens situation for de ældre på arbejdsmarkedet, på det at blive længere i arbejde, efterløn, pension osv. De fleste af os ser ganske enkelt ikke så langt frem eller vil ikke. Når det handler om pension, så kan fremtiden gøres meget nærværende ved at fortælle, at du faktisk kan give din pension en ordentlig vitaminindsprøjtning ved at blive et par år længere på arbejdsmarkedet. Det viser beregninger, som Danica Pension har foretaget for Børsen Lørdag. Beregningen viser også, at hvis man bliver på arbejdsmarkedet, til man er 70 år frem for 62 år, så behøver man blot at lægge halvt så meget til side hver måned til pensionen. Eksempelvis hvis man ønsker at få udbetalt kr. årligt resten af livet, så skal man som midt i fyrrerne indbetale næsten kr. af sin løn, til man går på pension som 62-årig. Hvis man i stedet venter med pensionen til man er 70 år, så behøver man kun indbetale ca om måneden for at få det samme udbetalt. Regnestykket viser, at det kan have meget store økonomiske konsekvenser i hverdagen her og nu, hvis man allerede som 45-årig kalkulerer med at arbejde til man er 70. Men på den anden side er det godt nok mange år at kigge frem i tiden og de færreste kan nok gætte på, hvordan man har det med sit job om 25 år. Så man kan jo også bare bruge alle pengene nu og så håbe på, at regeringen om 25 år har fundet en anstændig løsning. Men tør du det? Jobklubber/netværk for arbejdsledige Undgå stress - bliv efterlønner Det er ikke karrierefolkene men ledige og førtidspensionister, der stresser mest, viser en undersøgelse af danskernes sundhed, udført af Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen. De mindst stressede er efterlønnerne. "Hvis man går på selvvalgt efterløn, har råd til det og stadig har et godt helbred, så man kan nyde tilværelsen, så giver det god mening, at efterlønnerne er mindst stressede," siger Thomas Milsted, leder af Center for Stress. Mens hver fjerde arbejdsløse og hver tredje førtidspensionist har oplevet stressede og belastende situationer inden for den sidste måned, gælder det kun hver 17. efterlønner, hvilket svarer til seks procent. Heller ikke karrierefolket døjer specielt med stress, men det gør derimod de ledige. "Ledige er jaget vildt. Der bliver stillet meget store krav til dem om at drøne rundt med ansøgninger. De er økonomisk presset, og samtidig føler folk, at de mister sig selv, når de mister jobbet. Så de ledige er ramt af tre meget belastende stressfaktorer på en gang," siger han. Af alle danskere er førtidspensionisterne dog de mest stressramte, hvilket skulle skyldes deres generelt dårlige helbred. Der er jo en årsag til, at man går på førtidspension, og den er alt for ofte psykisk nedslidning. Det vakte international opsigt, da den amerikanske delstat Wisconsin tidligere vedtog en lov, som forbød offentligt ansatte al faglig aktivitet, herunder protester, arbejdsnedlæggelser og blokader. Beslutningen blev nærmest kuppet igennem, og det er ikke svært at forestille sig de faglige organisationers voldsomme negative reaktioner. Men nu er der lys forude, for en dommer har netop afsagt dom om, at man ikke kan fratage de offentlige ansatte disse rettigheder, herunder retten til at forhandle overenskomst i fællesskab. Dommen blokerer for den kontroversielle lov, som dramatisk ville indskrænke offentligt ansattes faglige rettigheder, skriver Washington Post. Wisconsin har gennem nogen tid været plaget af protester, arbejdsnedlæggelser, blokader og politisk uro, fordi det republikanske styre vil skære dybt i de offentligt ansattes løn og ansættelsesvilkår. Dommen betyder, at politikerne ikke umiddelbart kan vedtage loven, som ville betyde, at de ansatte kunne miste retten til at forhandle samlet med delstaten om deres ansættelsesvilkår. Frygt ikke LED-lamperne Vi er blevet fattigere Ifølge en ny undersøgelse er de fleste danskere helt galt afmarcheret omkring Danmarks økonomiske situation. Mange tror eksempelvis, at Danmark er blandt de ti rigeste lande, men det er ikke rigtigt længere for vi er nu på en 17. plads. Verdens fire rigeste lande er Qatar, Luxembourg, Singapore og Norge. FTF-A har sammen med DFL taget skridt til at oprette en række jobklubber for arbejdsledige, som samtidig kan ses som led i DFL s arbejde med at skabe et værdifuldt netværk for arbejdsledige DFL medlemmer, der bor i Storkøbenhavn. I jobklubben kan du få sparring, inspiration og viden som hjælp til at finde nyt job. Der tilbydes 4 temadage, hvor du kan lære noget og kan networke med andre. De 4 temadage har emnerne (4. maj) Introduktion/snak om jobklubberne, (12. maj) CV-tjek/skil dig ud, (19. maj) Uopfordrede ansøgninger/synliggør dine kompetencer samt (26. maj) Digitale medier/jobformidling sidstnævnte står Centrum Personale for. Alle dage er fra 9.30 til 12 hos FTF-A i Snorresgade 15. Tilmelding skal ske til Lars Nielsen Kaae på lk@ftf-a.dk eller telefon Få 14 % i bankrente Hvis du er konfirmand, så tilbyder Spar Nord banken nu en rekordrente på 14 procent, men kun til årets ca konfirmander, der forventes at indsætte i alt ca. 1 mia. kroner i deres banker efter den milde gaveregn. Gennemsnitligt får konfirmanderne ca kr. i pengegaver og de op til 14 procent i rente er tilmed uden gebyrer eller opsigelsesvarsel. Det er jo også en måde at score fremtidige forhåbentlig gode og stabile kunder på! Franske forskere har undersøgt lyset fra de nye lavenergi LED-lamper og konkluderer, at de hvide LED-pærer udsender en del blåt lys også og at det blå lys kan påvirke øjet og virke stressende på mennesker. Kenneth Munck, direktør i Dansk Center for Lys kommenterer de nye informationer således: Det er vigtigt at understrege, at undersøgelsen kun peger på skader inden for en afstand på 20 cm. Det betyder, at man for eksempel skal være særlig opmærksom på børn, der sidder tæt på legetøj med kraftig LED-belysning. Han påpeger desuden, at ansatte i særlige brancher, f.eks. scenearbejdere eller lysteknikere, skal passe på ikke at komme for tæt på. Konklusionen er, at under normale forhold, hvor afstanden til lamper typisk er over 20 cm og der er en form for afskærmning, vil der ikke opstå problemer med LED-lyset. 16 Forsikring Nr

10 Infoside Infoside Gaver under 1000 kr. er bagateller Et politisk flertal er blevet enigt om at indføre en skattefri bagatelgrænse på 1000 kroner for personalegoder. Det betyder, at de mange små personalegoder ikke længere skal opgives til beskatning f.eks. firma t-shirten, den pæne kuglepen eller påskeægget. Fra og med DFL Ungdom Faglig fokus på ungdommen Det handlede om ungdommen, da den internationale faglige organisation UNI mødtes i Bruxelles i marts for at tale om ungdommens faglige udfordringer og hvad man kan gøre. DFL Ungdom har nu et mandat i UNI Europa Youth s styregruppe, hvor formand Rune Sixtus Bruhn sidder de næste to år. Første dag mødtes styregruppen med unge europaparlamentarikere - under 35 år hvilket var en stor succes. Én i styregruppen nåede faktisk at mødes med ti parlamentarikere for at diskutere ungdomsproblemer. Jeg var overvældet af den energi, der hersker i styregruppen. Tilsammen repræsenterer vi alle sektorer under UNI Europa, det vil sige alt fra finans-, medie-, gaming- og frisørbranchen og med en overvægt af vesteuropæiske lande. Gruppeformand Martina Hartung fra Tyskland lagde ud med en brainstorming over gruppens opgaver. Det resulterede i arbejdsgrupper, der de to næste år skal arbejde med ungdomsarbejdsløshed, studenterprotester, liberaliseringen af postsektoren i Europa samt kommunikation af styregruppens arbejde. Som formand for DFL Ungdom gik jeg med i arbejdsgruppen for ungdomsarbejdsløshed og skal fremlægge de første resultater på næste styregruppemøde i maj. Aktuelt stiger ungdomsarbejdsløsheden nu i Europa, men omfang og årsager er vidt forskellige fra land til land. Det ønsker arbejdsgruppen at belyse og vil - forhåbentlig kunne præsentere et udspil til hvordan det kan bremses. Sidste dag i Bruxelles gik med at planlægge aktiviteterne i resten af året, herunder den sommerskole, som UNI Europa Youth holder for tillidsrepræsentanter. En støtteerklæring til Japan UNI Europa Youth har siden mødet besluttet at sende en støtteerklæring til vores asiatiske modpart, UNI Apro Youth, der arbejder på dette indkomstår vil ansatte kun blive beskattet af firmagoder, hvis værdien samlet set overstiger kroner om året. Hidtil har det været virksomhedernes pligt at indberette værdien af personalegoderne, men fremover skal de alene indberette værdien af gaver, der overstiger bagatelgrænsen på 1000 kroner. Øget ungdomsfokus, europaparlamentarikere, ungdomsarbejdsløshed og international solidaritet. DFL Ungdom var til UNI Europe Youth møde i Bruxelles. at få kontakt til deres medlemmer i områder, der blev ramt af det japanske jordskælv og tsunami den 11. marts. I den situation virker en simpel støtteerklæring som ufattelig lidt, men UNI Europa Youth har fået høflige og taknemmelige svar tilbage fra flere af de japanske fagforeninger. Tekst: Rune Sixtus Bruhn, Formand i DFL Ungdom DFL Ungdom Danske unge trives sådan da Firs procent, af danske unge vurderer selv, at de har det godt eller meget godt. De resterende tyve procent vurderer sig selv til at have det dårligt eller meget dårligt. Det er Center for Ungdomsforskning, som netop har fremlagt deres seneste resultater om danske unges trivsel. Der er ikke direkte sammenhæng mellem det at have høj selvtillid og at føle, at man har det godt, forklarer forsker Niels Ulrik Sørensen fra centeret. Knap halvfjerds procent unge siger, at de har høj eller meget høj selvtillid. Kvinder scorer dog markant lavere her, idet ni procent af kvinderne svarer, at de har dårlig selvtillid. Kun tre procent af mændene svarer, at de har dårlig selvtillid. Ser man på gruppen af unge uden arbejde, er de negative svar markant øget. Med andre ord er det af en vis betydning for unge at være i arbejde. Skærer i sig selv Undersøgelsen viser, at ni procent af alle unge har skåret i sig selv, også kaldet cutting, og at disse unge angiver mistrivsel som årsag. Men hvad der kan virke paradoksalt er, at 32,9 procent af de unge, der har skåret i sig selv indenfor det seneste halve år, angiver, at de har høj selvtillid. Dette paradoks understøttes af, at flere unge i undersøgelsen angiver andre skadelige handlinger som selvtillidsunderstøttende. Især unge mænd mener, at det øger populariteten at kunne fortælle, at man har haft ubeskyttet sex, er fuld flere gange om ugen, mobber andre eller har haft en kønssygdom. Center for Ungdomsforskning har valgt at bruge 33 af de unge til at grave dybere i sammenhængene mellem adfærd og trivsel, da man trods det enorme kvantitative materiale ikke kan forklare årsagerne til de fremlagte paradokser. Hver femte unge mistrives Trivsel og dialog har været en mærkesag hos DFL i en årrække og behovet for fokus på trivsel understreges af den nye undersøgelse. Om tallene er de samme i forsikringsbranchen fremgår dog ikke, men det at trives handler i høj grad om at kunne kommunikere om sin trivsel og ikke mindst mistrivsel. Centerets råd, hvis man konstaterer, at unge mistrives er, at man skal tale med dem om det - det bliver ikke bedre eller forsvinder ved at man ignorere problemet. Tekst: Rune Sixtus Bruhn Bøfferne smagte men det gjorde filmen ikke DFL Ungdom havde den 10. marts arrangeret Bøf & Bio arrangement i Århus. Aftenen startede med en god bøf på Jensens Bøfhus, og den var der stor tilfredshed med. Herefter fulgtes alle over i biografen. Desværre faldt valget af film ikke lige i de fremmødte medlemmers smag, men det var alligevel en rigtig hyggelig aften. Ikke mindst nød medlemmerne, at der endelig skete noget udenfor København. Filmen var i øvrigt Rango, en 3D-animationsfilm om en western-kamelæon med Johnny Depps stemme, og den har nu ellers fået okay anmeldelser. Men måske var det manglende faglige indhold for sejt at sluge Langtidsledighed truer unge På tre år er antallet af unge under 30 år, der får kontanthjælp, mere end tredoblet til nu Mange af dem vil sikkert ryge helt ud af arbejdsstyrken, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tallene er nu lige så høje, at vi er tilbage på et niveau for ungdomsarbejdsløshed, som før opsvinget i nullerne. Som oftest er det de svageste og dårligst uddannede unge, som først bliver ledige og som også har sværest ved igen at finde et job. Derfor har de en reel risiko for at ende på kontanthjælp som langtidsledige. Det er især unge mænd mellem 20 og 24 år, som nu i stadig højere grad ender på kontanthjælp. 18 Forsikring Nr

11 Infoside Infoside Fedtafgift truer bagernes levebrød De selvstændige bagere er kede af den nye fedtafgift, som folketinget har vedtaget for nylig. Det vil gøre det endnu dyrere for kunderne at hente lækkert friskt wienerbrød. Prisstigningerne vil uden tvivl virke efter politikernes hensigt, nemlig at få danskerne til at leve sundere. Men de vil samtidig ramme bagerne på levebrødet og i særdeleshed de mindre bagere, hvor prisstigningerne vil slå stærkt igennem, da der ikke er andre varegrupper at tjene pengene på. Der er i dag 700 selvstændige bagerier i Danmark. For nogle år siden var tallet Fedtafgiften betyder, at der fra 1. juli skal betales 16 kroner pr. kilo af det mættede fedt, der måtte findes i vores fødevarer. Omregnet til wienerbrød betyder det en prisstigning på omkring to kroner for et stykke. Regionale arrangementer Karen-Marie Lillelund: Kommunikation med humoren som forløser Kom og hør Karen-Marie Lillelund, som er kendt for at få sine tilhørere til at more sig så godt at tårerne triller, samtidigt med at de får brugbar viden med hjem om hvordan vi kommunikerer med hinanden. På sin helt egen jordbundne og fantastisk morsomme facon går Karen-Marie Lillelund lige i hjertet på sine tilhører. Karen-Marie Lillelund er kommunikationskonsulent, Bakkesangerinde og forfatter. Arrangementet starter med spisning kl , DFL indlæg kl og foredrag kl Tid & Sted: 10. maj 2011 kl , Octavia Uddannelsescentret, Maglegårdsvej 10 i Roskilde. Tilmelding: senest 3. maj Nyt fra personaleforeningerne Gjensidige Jubilæer 1. april 2011 Knud Riis 25 år Den blev Lotte Kronholm Frænde, formand for personaleforeningen i Gjensidige Forsikring, mor til en dejlig og stor pige på gram og 56 cm. engagement - erfaring - ekspertise Er du en af de tunge profiler på bygnings- og maskinskade? Vi søger en dygtig eksamineret skadekonsulent på bygning/løsøre- og maskinskadeområdet, gerne med lederpotentiale, til en international claimshandlingsvirksomhed en forretning i hastig vækst. Der er tale om en stilling med udviklingsmuligheder i en langsigtet ansættelse, hvor trivsel og tryghed i ansættelsen vægtes højt. Fagligt Afskedigelse efter orlov var usaglig På trods af efterdønninger fra finanskrisen og fald i ordretilgangen skal der nogle gange mere til for at godtgøre, at en opsigelse ikke er begrundet i en medarbejders forældreorlov. Det viser denne sag fra Ligebehandlingsnævnet. En teknisk sekretær med 21 måneders anciennitet fødte en søn. Hun var først på barselsorlov og siden hen på forældreorlov og skulle nu tilbage til jobbet. Så langt nåede hun dog aldrig. Kort tid inden hun skulle vende tilbage, valgte virksomheden nemlig at nedlægge hendes stilling og afskedige hende. Sekretærens arbejde var under orloven blevet varetaget af en salgssekretær sideløbende med, at hun passede sit eget arbejde. Sekretæren mente, at hendes fravær på grund af barsel var den sande begrundelse for afskedigelsen, så hun klagede til Ligebehandlingsnævnet. Virksomheden forsvarede sig med, at den fortsat var hårdt ramt af finanskrisen og at der ikke var arbejde nok til medarbejderen. Salgssekretæren, der havde vikarieret for hende, brugte nemlig kun ti timer om ugen på de opgaver. Ligebehandlingsnævnet slog først fast, at virksomheden ikke havde bevist, at afskedigelsen ikke skyldtes forældreorloven. Nævnet fandt heller ikke, at virksomheden havde godtgjort, at det ikke var muligt at finde andre eller supplerende opgaver til sekretæren. Nævnet kom derfor frem til, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingsloven og sekretæren blev tilkendt en godtgørelse på ca. ni måneders løn. Nyt fra personaleforeningerne Købstæderne Charlotte Andersen er ny næstformand for personaleforeningen Købstædernes Forsikring. Bornholms Brand Taksatorjubilæum og pensionering Autotaksator Mogens Ipsen går på pension, men nåede at holde 25 års jubilæum fredag den 1.april. Jubilæet blev afholdt på Rønne Teater. Ny taksator Keld Andersen er ny autotaksator Cirkusrevy Bornholms Brand har inviteret sine medarbejdere til cirkusrevyen på Dyrehavsbakken ved København lørdag den 27. august. Cirkusrevyens deltagere Fotograf Henrik Petit. Atradius Ane-Mette Kofoed er ny formand for personaleforeningen Atradius. SOS SOS som TV Serie Svensk TV3 lancerede i uge 11 deres nye tv-serie, der omhandler arbejdet på alarmcentralen på SOS samt hvordan forsikringstagerne oplever det at komme galt af sted i udlandet. Der er indtil videre planlagt 8 afsnit af denne nye tv-serie, som også kan ses via TV3 s hjemmeside. SOS fylder 50 SOS International har 50 års jubilæum og har inviteret alle fastansatte til stor gallafest på Radisson Blu Scandinavian Hotel i København den 29. april. Ny i personaleforeningens bestyrelse Kaj Pieter Heimland er ny i bestyrelsen. Kaj kom ind ved fredsvalg og har en baggrund som tillidsmand og sikkerhedsrepræsentant. Tryg Tillidsrepræsentant Tove Foged går på pension efter 33 år i Tryg og over 20 år som tillidsrepræsentant. Personaleforeningen ønsker Tove held og lykke med den tredje alder og et stort og rungende tak for alle de år som tillidsrepræsentant og kollega. Tove holder afskedsreception d. 24. maj 2011, kl. 14:00 til 16:00 i bygning 8, i den store rambla. Du kommer til at indgå i et team af dygtige medarbejdere, der servicerer et bredt udsnit af forsikringskunder på såvel erhvervs- som privatområdet. Hovedparten af skaderne ligger dog på erhvervssiden. Virksomheden er centralt beliggende i København, og dit arbejdsområde vil dække hele Danmark. Lyder det som en stilling for dig? Så læs mere på under Ledige Stillinger. Eller kontakt Tine Nissen Kornum på telefon Centrum Personale har mere end 20 års erfaring med rekruttering til forsikringsbranchen både i form af vikariater og fastansættelser. Vi har således et stort netværk i branchen, og vores konsulenter har solid erfaring med forsikringsspecialet. Vi har erfaring med rekruttering på alle trin af karrierestigen: fra kundeservicemedarbejderen, til sagsbehandleren og underwriteren samt stillinger på ledelsesniveau. Løsninger Sudoko løsning fra side 23...den lette og den svære SUDCL_ 6 SUDCL_ 9 20 Forsikring Nr

12 Infoside Vil du tjene penge på at have penge i banken? Så skal du vælge en lønkonto med 5% i rente Sjov Krydsord 277 nr.277 årstid /BGH medfølelse digt alf. række stænger stress årbog aftager landsby madvare " asede fruer bud tæret mate- gudriale inde 3 gud afdød 4 svip- diva seren 500 kødret passage forsta- passer velse nor- holdsnylte male bare drengenavn 6 lever ikke tal staden vægt blomst tov 7 småkager fase gammel metal strømpen kammertonen antagelse men pigenavn stedord? tøve dvale ordtrøm cocktails drik intern værelse forbund 2 lavvande 5 bindeord natrium forsagt 2 ens strøm pattedyr vokaler ide ilt kendeord 8 drengenavn? Krydsord nr. 277 Krydsordsgevinsten for korrekt løst krydsord er et gavekort på 500 kr. og der trækkes 2 vindere. (Der trækkes ingen Sudoku vindere). Sidste frist for indsendelse af løsningen er den 9. august Send kodeordet til gmj@dfl.dk og husk i mailen at skrive: Løsning (kodeordet), navn, medlemsnr., selskab, adresse og den , en evt. gevinst skal sendes til. Du kan også sende din løsning med brev ved at udfylde kuponen nederst på siden og indsende til: DFL Applebys Plads København K Att.: Gitte Moesgaard Mange mener, at man ikke får ret meget ud af at have penge i banken. Men sådan behøver det ikke at være. Hos Lån & Spar kan du som medlem af DFL få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på kontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. Ring: Ring til en rådgiver på Online: Gå på dflbanken.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO For at få den høje rente skal du være medlem af DFL og du skal samle din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gælder pr. 8. november Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto. Sudoku...en let Indsendt af: Krydsord 277 Navn: Medlems- eller Cpr.nr.: Selskab: Adresse, Postnummer og By: SUDCL_ 6...og en svær Din mailadresse: kodeord: SUDCL_ 9 Kodeord krydsord nr stafosfor hud- tions- belæglidelse by ning 1 talmæssig virket sportsstjerne flod forsker hunden Krydsordsvindere opgave 275 Anita Petersen, TRYG Charlotte Houmøller da Silva, LB Koncernen XXXXXX Kodeordet var: DEJFADET 23

13 Afsender: DFL Applebys Plads København K Ændringer vedr. abonnementet ring venligst Magasinpost MMP Id nr: Så er starten gået på DFL s netværk! Det har været nævnt i DFL-Info, på hjemmesiden, ved møder og også i Forsikring. Men nu er det ganske vist: De første DFL netværk er oprettet. Tanken om at oprette netværk blandt medlemmerne i DFL har været mødt med skepsis, for var det noget vores medlemmer overhovedet var interesseret i? Svaret foreligger nu: Ja, det er de! Der er oprettet et afsnit om Netværk og networking under Medlemskab på DFL s hjemmeside, hvor der nu ligger en masse information om, hvad medlemmerne har foreslået af netværk og hvordan man i praksis kommer med i et DFL netværk. Blandt de rigtig mange gode forslag til netværk er de mest efterspurgte nu oprettet på den måde, at der er lavet et klubhus til hver netværksgruppe. Klubhuset er et lukket område i STYRK DIG SELV KURSER FORÅR 2011 Google Grupper systemet, hvor medlemmerne af et DFL netværk kan kommunikere med hinanden, enten ved brug af web, gennem eller en blanding af begge dele. De mest søgte netværk lige nu er DFL netværket for seniormedarbejdere og efterlønnere, netværket for arbejdssøgende og netværket for alle, der interesserer sig for arbejdsmiljø, konflikthåndtering og stress. Medlemmerne af disse netværk er først lige kommet ind i klubhuset og er ved at finde ud af, hvordan man kommunikerer. Første skridt er, at man skriver en kort præsentation af sig selv og hvorfor man har ønsket at deltage i netværket og den lægger man i gruppens klubhus (læs mere på hjemmesiden). For networking at netværke handler om selv at være aktiv. Det gode netværk summer af spørgsmål, svar, diskussioner, informationer osv., som udveksles via klubhuset, mail og ved netværksmøder. Det vil kun ske, hvis hvert enkelt medlem støtter aktiviteten gennem selv at deltage i snakken, hvad enten den er elektronisk eller foregår ved møderne. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig en DFL netværksgruppe, så gå ind på hjemmesiden og se, hvad der er af muligheder. Skriv så til networking@dfl.dk og fortæl, hvad du vil være med i. Så bliver du tilmeldt og vil modtage information om, hvad du videre gør. Tekst: Lars H. Knudsen, redaktionen Styrk dig selv kursuskatalog åbner 3. maj Der er stor interesse for DFL s tilbud til medlemmerne om at komme med på Styrk dig selv kurserne, der udbydes i samarbejde med Finansforbundet. Næste kursusprogram er nu på trapperne, og fra og med denne gang bliver det en rent webbaseret løsning. Det vil sige, at der ikke længere vil udkomme et kursuskatalog, men at man skal klikke sig ind på DFL s hjemmeside under Medlemskurser og så følge vejledningen dér. Der åbnes for tilmelding til kurserne den 3. maj og sidste dag for tilmelding er 1. juni. Som tidligere er det DFL, der fordeler kursuspladserne blandt dem, der har meldt sig.