SOMMERMAGASIN DE STUDERENDE FOKUS PÅ DE STUDERENDES VIGTIGE ROLLE I ALLE LED AF AKKREDITERING

Transkript

1 DE STUDERENDE FOKUS PÅ DE STUDERENDES VIGTIGE ROLLE I ALLE LED AF AKKREDITERING AFTAGERDIALOG FOKUS PÅ DIALOGEN MELLEM UDDANNELSESINSTITUTIONER OG AFTAGERE - OG HVORDAN DEN KAN STYRKES Danmarks Akkrediteringsinstitutions SOMMERMAGASIN 2014

2 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat tilladt ved kildeangivelse Danmarks Akkrediteringsinstitution har rettighederne til billederne på side 5, 6, 7, 9, 12, 13, 14, 16, 17, 20, 22, 23, 24, 25, 26, 28 og 31. Hel eller delvis gengivelse af disse må ikke ske uden Danmarks Akkrediteringsinstitutions samtykke. Version: 1 Sprog: Dansk Redaktør: Daniel Sebastian Larsen Redaktion: Daniel Sebastian Larsen og Signe Gross Havsager Layout: Conduce Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag:

3 Sommer 2014 INDHOLD 4 Sommermagasin 2014 Forord: Studerende, aftagere og på vej mod de første institutionsakkrediteringer TEMA: DE STUDERENDE 6 Oversigt: Sådan indgår studerende i akkreditering Se, hvilken rolle de studerende spiller i akkreditering af uddannelser og uddannelsesinstitutioner. 7 Enormt fascinerende at møde andre uddannelser STUDERENDE I PANELER: Interview med en studerende, der snart har været studenterrepræsentant i akkrediteringspaneler på 11 uddannelser og en hel institution. 12 Dobbelt op på studerende i Akkrediteringsrådet FRA EN TIL TO: I det nye Akkrediteringsråd har de studerende to repræsentanter, hvor de tidligere kun havde en enkelt. 14 STAR De Studerendes Akkrediteringsråd NYT INITIATIV: Vi er gået sammen med en lang række studenterorganisationer om at oprette STAR De Studerendes Akkrediteringsråd. Rådet skal styrke studenterinddragelsen i akkreditering og skabe rum for tværgående debat om uddannelseskvalitet. 18 Ny minister: Sammenlignelig kvalitet med plads til forskellighed Sofie Carsten Nielsen har store forventninger til de kommende institutionsakkrediteringer. Læs, hvordan de spiller sammen med dimensionering og uddannelseslukninger, flere samlede oplysninger til de studiesøgende og problemer med relevanssikring og aftagerdialog. TEMA: AFTAGERDIALOG 20 Brug for styrket aftagerdialog på universitetsområdet AFTAGERDIALOG OG RELEVANS: En analyse viser, at universiteternes dialog med aftagere på mange uddannelser er mangelfuld, og at de derfor har vanskeligt ved at leve op til den del af kvalitetssikringen, som kriteriet om relevans omhandler. 21 Anbefalinger til styrket aftagerdialog Læs anbefalinger til en styrket dialog med uddannelsesrepræsentanter og aftagere. 22 Det er ikke så svært gå tættere på erhvervet STÆRK AFTAGERDIALOG: En uddannelse på Københavns Universitet har succes med stærk aftagerdialog. Det er ikke så svært, siger de. Læs mere om uddannelsen, hvordan de griber aftagerdialogen an, og hvad det betyder for deres studerende. 24 Det nye Akkrediteringsråd Fra nytår tiltrådte et nyt Akkrediteringsråd til at træffe afgørelse i alle sager om akkreditering. Se medlemmerne her. 26 Ny rådsformand: Kvalitetsudvikling gennem dialog og ordentlighed NYT RÅD: Den nye formand for Akkrediteringsrådet præsenterer kursen for rådets kommende opgaver og afgørelser. 27 Overblik: Institutionsakkreditering Se status for alle igangværende institutionsakkrediteringer, og læs mere om de mulige afgørelsesudfald afgørelser og deres konsekvenser for institutionerne. 28 Publikationer Se, hvilke publikationer, opsamlende analyser og inspirationspjecer vi har udgivet i årets løb. 29 Statistik over akkrediteringsafgørelser Se statistik over Akkrediteringsrådets afgørelser fordelt på uddannelsestyper, områder og nye/eksisterende uddannelser og udbud. 31 Værdier for Danmarks Akkrediteringsinstitution Som ny organisation har vi i Danmarks Akkrediteringsinstitution formuleret nye værdier for vores arbejde. Se dem her, og læs direktørens bud på, hvordan de vil komme til udtryk for omverdenen.

4 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 4 SOMMERMAGASIN 2014 STUDERENDE, AFTAGERE OG PÅ VEJ MOD DE FØRSTE INSTITUTIONSAKKREDITERINGER Kære læser De videregående uddannelser og deres kvalitet er et emne, som berører rigtigt mange interessentgrupper. Kvalitet og kvalitetssikring har stor betydning for uddannelsesinstitutionerne og det arbejdsmarked, som skal drage nytte af deres dimittender. Og der ligger en samlet interesse i at sikre, at samfundsudgiften til det videregående uddannelsessystem også resulterer i høj kvalitet og relevans hele vejen rundt på alle universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og kunstneriske og maritime uddannelsesinstitutioner. Men én gruppe har uddannelsesforløbene særligt tæt på, nem lig de studerende. Det er de studerende, der via uddannelsesforløbene skal bygge et fundament for deres fremtid, og deres stemme er essentiel i sikringen og udviklingen af uddannelseskvaliteten. Derfor har vi i dette sommermagasin fokus på de studerende og deres vigtige roller i forbindelse med akkreditering. FOKUS PÅ DE STUDERENDE I dag indgår de studerende i alle faser af en akkreditering, uanset om den gælder en enkelt uddannelse eller en hel uddannelsesinstitution. Der er altid en studenterrepræsentant i det akkrediteringspanel, der bliver nedsat i forbindelse med en akkreditering. Når panelet så er ude at besøge den uddannelse eller institution, der skal akkrediteres, mødes de altid med en gruppe studerende derfra for at høre om deres erfaringer med uddannelseskvaliteten og sikringen af den. Og når akkrediteringsrapporten er skrevet, og den går videre til afgørelse i Akkrediteringsrådet, er de studerende også repræsenteret med to studentermedlemmer i rådet. Fakta, erfaringer og synspunkter om alt dette kan du læse meget mere om her i magasinet. TÆTTE BÅND MED INSTITUTIONSAKKREDITERING Den tætte studenterinddragelse er en styrke for akkrediteringsarbejdet. Men der er behov for at styrke båndet yderligere, når vi kigger fremad. I vores institution har vi i de seneste år haft stort fokus på overgangen fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering. Nu er startskuddet fyret af, arbejdet er godt i gang, og de første akkrediteringer af hele uddannelsesinstitutioner vil blive afgjort til december. Overgangen til institutionsakkreditering medfører et behov for øget dialog mellem Akkrediteringsinstitutionen og de studerende og deres organisationer. Med overgangen fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering har vi brug for at være mindre specifikke på den enkelte uddannelse og i stedet anlægge et bredere perspektiv. Det gælder også for vores dialog med de studerende. Fremover vil vi søge en mere tværgående studenterdialog, som formår at krydse grænserne for den enkelte uddannelse, og som ikke er forankret ud fra den enkelte uddannelsesinstitution. Derfor har vi iværksat arbejdet med at etablere STAR en form for akkrediteringsudvalg for studenterorganisationerne. Herfra vil de studerende og deres organisationer få større tilknytning til akkrediteringsarbejdet og samtidig få et rum for tværgående drøftelser om uddannelseskvalitet. Det initiativ kan du også læse mere om senere i magasinet.

5 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 5 Anette Dørge, Direktør, Danmarks Akkrediteringsinstitution AFTAGERE OG AFTAGERDIALOG Vi fokuserer ikke kun på de studerende, men også på aftagersiden. Ja, man kan sige, at vi både ser på input og output i uddannelsessystemet. Vi udgav i februar et meget omtalt notat, der afdækkede væsentlige mangler i universitetsuddannelsernes dialog med aftagerne af dimittender et væsentligt problem i forhold til at sikre uddannelsernes fremadrettede relevans og overensstemmelse mellem uddannelsens indhold og aftagernes kompetenceforventninger til dimittenderne. Notatet var et resultat af et af vores analyse- og formidlingsprojekter, hvor vi opsamler den tværgående viden om kvalitet og kvalitetssikring, som de enkelte akkrediteringer giver os, og stiller disse opsamlende analyser til rådighed for uddannelsesinstitutionerne og den uddannelsespolitiske debat. En del af den heftige omtale af notatet skyldes, at der i medierne blev præsenteret flere fejltolkninger og misforståelser, som der ikke var dækning for i notatets analyse. Derfor kan du senere i magasinet her læse en præcisering af, hvad notatet egentlig konkluderede. Samtidig gives anbefalinger til og et godt eksempel på, hvordan man på uddannelsesinstitutionerne kan arbejde med en stærk, udviklende og kontinuerlig dialog med de aftagere, som i sidste ende skal drage nytte af dimittendernes kompetencer og arbejdskraft. Det er den diskussion, notatet lægger op til, og som vi meget gerne tager med alle interessenter. NY ORGANISATION, NYE VÆRDIER Endelig er vi på mange måder en ny organisation. Danmarks Akkrediteringsinstitution har blot eksisteret i et års tid som en sammenlægning af det tidligere ACE Denmark og en del af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Hvem er vi egentlig som sammenbragt flok, hvordan løser vi vores opgave og funktion, og hvilke træk vil vi gerne kendes for i vores omverden? Det har vi arbejdet for at finde svarene på. Den proces kigger på en gang indad og er samtidig også en projektør ud i verden omkring os, når vi fokuserer på, hvordan vores nye værdier konkret kommer til udtryk i vores arbejdsopgaver, og hvilke konsekvenser de har for vores samarbejdspartnere, interessenter og dem, vi ellers møder på vejen. Vi ser frem til at udmønte værdierne for omverdenen i takt med indfasningen af det nye akkrediteringssystem. God læselyst Anette Dørge

6 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 6 SÅDAN INDGÅR STUDERENDE I AKKREDITERING BESØG PÅ INSTITUTIONER Når en uddannelse eller uddannelsesinstitution skal akkrediteres, besøger akkrediteringspanelet institutionen. Her møder panelet altid udvalgte studerende fra den pågældende uddannelse/ institution og drøfter de studerendes syn på kvaliteten og kvalitetssikringen på uddannelsen/institutionen. DE STUDERENDE SPILLER EN VIGTIG ROLLE I AKKREDITERING. DE INDGÅR I: AKKREDITERINGSPANELER Der indgår altid en studerende i det akkrediteringspanel, der nedsættes, når en uddannelse eller uddannelsesinstitution skal akkrediteres. Ud over studerende består akkrediteringspanelerne ved uddannelsesakkreditering af en typisk aftager af dimittenderne samt kernefaglige eksperter. Ved institutionsakkreditering er der også en studenterrepræsentant i akkrediteringspanelet. Her består akkrediteringspanelet af 4-6 personer, der samlet besidder stor indsigt, ekspertise og ledelsesmæssig erfaring inden for kvalitetssikring af den pågældende institutionstype, den videregående uddannelsessektor generelt, relevante arbejdsmarkedsforhold, nationale såvel som internationale faglige eksperter samt af en studenterrepræsentant. AKKREDITERINGSRÅDET De studerende har to repræsentanter i Akkrediteringsrådet. Det er Akkrediteringsrådet, der træffer afgørelser i alle sager om akkreditering af uddannelser eller hele uddannelsesinstitutioner. I det tidligere Akkrediteringsråd var der én studenterrepræsentant, men i det nye Akkrediteringsråd, der trådte i kraft i starten af 2014, har de studerende to repræsentanter. De nuværende studenterrepræsentanter er Melanie Clivaz-Nielsen (sygeplejerskestuderende, Professionshøjskolen Metropol) og Andreas Moesgaard Christiansen (stud. polyt., DTU).

7 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 7 AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN ENORMT FASCINERENDE AT MØDE ANDRE UDDANNELSER STUDERENDE I PANELER: DE STUDERENDE SPILLER EN VIGTIG ROLLE, NÅR EN AKKREDITERING BLIVER GENNEM FØRT. DANIEL NEUPART HANSEN HAR VÆRET STUDENTERREPRÆSENTANT I AKKREDITERINGSPANELER FOR SNART 11 UDDANNELSER OG EN HEL INSTITUTION. HAN FORTÆLLER HER, HVORFOR HAN ER MED, HVORDAN DET ER, OG HVORFOR DER ER BRUG FOR STUDENTERREPRÆSENTANTER I AKKREDITERINGSPANELERNE. Jeg syntes egentlig bare, at det virkede superspændende. Sådan siger Daniel Neupart Hansen, da han som noget af det første bliver bedt om at forklare, hvorfor han i starten af 2013 besluttede sig for, at han gerne ville være med i et akkrediteringspanel som studenterrepræsentant. Det tiltaler mig nok at få lov til at komme ind at fokusere fuldt ud på en uddannelse og se, hvor den har udfordringer, og hvor den faktisk klarer sig rigtigt godt. Det er en spændende og lærerig opgave, uddyber han lidt efter. Daniel Neupart Hansen læser til daglig informatik på Institut for Datalogi på Aalborg Universitet. Han føler sig tilsyneladende så hjemme på sit studie, at han går rundt på strømpesokker, da han tager imod til interviewet. Skoene har han vist stillet fra sig i et fællesrum et sted på instituttet, fortæller han. Lejligheden er opsagt og byttet ud med en autocamper, fordi det gik op for ham, at han alligevel brugte al sin tid på studiet så var der ingen grund til at bruge kr. om måneden på en lejlighed, hvor han alligevel aldrig var. Han er også godt hjemme i de akkrediteringspaneler, der bliver nedsat, når en uddannelse eller uddannelsesinstitution skal vurderes i forbindelse med en akkreditering. Her har Daniel Neupart Hansen været med som studenterrepræsentant i snart ni akkrediterings paneler, der kommer til at have dækket 11 uddannelser og en enkelt institutionsakkreditering. Jeg syntes egentlig bare, at det virkede superspændende. GIVER ET KICK Det er især mødet med de studerende på andre uddannelsesinstitutioner, der tiltaler den nordjyske informatikstuderende. Der er noget enormt fascinerende ved at komme ud på andre uddannelser og opleve nogle studerende, der er ekstremt engagerede omkring deres studie, siger Daniel Neupart Hansen. Han husker tydeligt et eksempel, hvor han sammen med resten af akkrediteringspanelet var på rundvisning på en uddannelse. De blev vist ind i et laboratorium, hvor en gruppe studerende var i fuld gang med nogle biologiske forsøg. En af de studerende blev trukket til side og bedt om at forklare, hvad de var i gang med. De står der i hvide kitler midt i deres forsøg, og man kan bare se, at hendes tanker flyver afsted og hun lige skal omstille sig til at snakke menneskesprog igen. Så giver hun en begejstret forklaring og skynder sig tilbage til forsøget. Det var megafedt, og man kommer hjem med et kick over at have mødt nogle mennesker, som brænder så meget for det, de gør, fortæller Daniel Neupart Hansen. Daniel Neupart Hansen, informatikstuderende på Aalborg Universitet og flittig studenterrepræsentant i akkrediteringspaneler Akkrediteringspaneler udgøres af: Ved uddannelsesakkreditering: - En studenterrepræsentant: en studerende fra en beslægtet uddannelse - En aftager: en repræsentant fra en virksomhed eller organisation, som typisk ville ansætte dimittender med den profil, som den pågældende uddannelse giver sine studerende. - Kernefaglige eksperter: eksperter med fagligt kendskab til uddannelsens fagfelt, typisk fra udenlandske uddannelsesinstitutioner. Ved institutionsakkreditering: Typisk fire-seks medlemmer, der samlet besidder stor indsigt, ekspertise og ledelsesmæssig erfaring inden for kvalitetssikring af den pågældende institutionstype, den videregående uddannelsessektor generelt, relevante arbejdsmarkedsforhold, nationale såvel som internationale faglige eksperter samt studenterrepræsentation.

8 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 8 De studerende, som her på Aalborg Universitet, er generelt svære at få til at engagere sig i uddannelseskvaliteten, mener Daniel Neupart. Pressefoto, AAU Kommunikation. EN UDFORDRENDE OPGAVE Når en uddannelse skal akkrediteres, nedsættes der altid et akkrediteringspanel, der sammen med en akkrediteringsmedarbejder fra Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder en vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. I den proces tager panelet altid på besøg på den pågældende uddannelsesinstitution, hvor det blandt andet holder møder med uddannelsesledelsen og udvalgte undervisere. Et andet fast element i besøget er et møde med en gruppe af uddannelsens studerende med særlig indsigt i uddannelsens forhold for eksempel studienævnsrepræsentanter. Det gælder ved akkreditering af både eksisterende uddannelser og hele uddannelsesinstitutioner. Da Daniel Neupart Hansens egen uddannelse skulle akkrediteres, mødte han som studienævnsrepræsentant akkrediteringspanelet. Her opstod lysten til selv at deltage i akkrediteringsarbejdet på andre uddannelser, så i begyndelsen af 2013 kom Daniel Neupart Hansen med i sine første akkrediteringspaneler. En spændende og personligt udviklende opgave, fortæller han. Men også med visse udfordringer. Det var mere skræmmende, end jeg havde troet, det ville være. De andre panelmedlemmer kommer med stor indsigt i kvalitetsarbejde, og det er nogle skarpe folk, du bliver sat sammen med. Jeg føler da også, at jeg er kommet med meget indsigt i, hvordan de studerende organiserer sig, og hvilke udfordringer et universitet står over for. Alligevel var det lidt overvældende i starten. Men jeg har ikke noget behov for at sidde og gemme mig så vil jeg hellere stille spørgsmål og sige: Det er du nødt til at uddybe for mig. Jeg havde det egentlig ret godt med at være der, og jeg har heller ikke noget problem med at stille uddannelsernes ledelse de spørgsmål, der lå mig på sinde. Det synes jeg egentlig, faldt mig meget naturligt, fortæller Daniel Neupart Hansen om deltagelsen i de første akkrediteringspaneler.

9 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 9 BRUG FOR STUDERENDE I PANELER Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt med studenterrepræsentanter i akkrediteringspanelerne? Er der virkelig behov for studenterdeltagelse, når akkrediteringspanelets medlemmer i øvrigt udgøres af kernefaglige eksperter og typiske aftagere af uddannelsens dimittender? Klart ja, mener Daniel Neupart Hansen. Det er altid i mødet med uddannelsens studerende, at kortene kommer på bordet. Det er der, man finder ud af, hvordan deres hverdag er på uddannelsen, og hvor godt den rent faktisk fungerer. Men det får man kun løsnet op for, fordi der også er studerende med i panelet. Hvis uddannelsens studerende bare bliver sat over for en finsk professor, der spørger: Nå, hvordan går det så på uddannelsen?, jamen, så vil det jo nærmest føles som en eksamen for dem. De løsner anderledes op, fordi der også sidder en studerende i panelet over for dem. Jeg tror, man ville få meget mindre ud af mødet med uddannelsens studerende, hvis man ikke havde studenterrepræsentanter med i akkrediteringspanelet, vurderer Daniel Neupart Hansen. ANDET FOKUS END KERNE- FAGLIGE OG AFTAGERE Der er også en afgørende forskel i det fokus, de forskellige roller i panelet bidrager med. Det er endnu en grund til, at det er vigtigt, at studerende bidrager til akkrediteringerne som medlemmer af panelerne, mener Daniel Neupart Hansen. Aftagere og kernefaglige eksperter kan være enormt gode til det faglige og kvalitetssikringen, men forståelsen af, hvordan den studerende rent faktisk udvikler sig fra start til slut i sit uddannelsesforløb, den mangler de måske lidt, siger Daniel Neupart Hansen. Også i mødet med uddannelsens ledelse kan det være godt at have en studenterrepræsentant med i akkrediteringspanelet. For en ting er, hvordan kvalitetssikringen er skruet sammen, noget andet er, hvordan de studerende er tænkt ind i det, mener Daniel Neupart Hansen. Når de sidder med deres figurer og kvalitetsprocedurer, kan det nogle gange være godt lige at stoppe op og spørge, hvor den studerende er i de systemer. Ingen tvivl om, at alle uddannelser og institutioner vil deres studerende det allerbedste, men det er ikke alle steder, man har været så god til også at tænke de studerende ind i planerne og de formelle systemer og skemaer. Det er noget af det, jeg har fokus på og gerne spørger ind til, siger han, før vi rejser os fra den sofagruppe, hvor interviewet indtil videre har fundet sted. SVÆRT AT ENGAGERE STUDERENDE I KVALITETEN Resten af interviewet fortsætter som en rundtur på universitetet. Skoene bliver fundet i et fællesrum, hvor en gruppe af hans medstuderende sidder og spiller konsolspil. De er meget optagede af spillet. Engagementet i kvalitet og kvalitetssikringen af uddannelserne er til gengæld ikke noget, de studerende generelt bruger mange kræfter på, mener Daniel Neupart Hansen. Som studerende er vi nok generelt Generation Ligeglad. Jeg ved, både fra akkrediteringspaneler og fra arbejdet i studienævnet, at det kan være enormt svært at engagere de studerende. Ledelsen kan måske høre, at der er noget brok rundt omkring på gangene, men når de forsøger at undersøge det, er svarprocenten fra de studerende meget lav. Hvordan hulen skal man så gribe det her an? Den forståelse for, hvor svært det kan være at engagere de studerende i kvalitetsudviklingen, er noget, jeg tager med til arbejdet med akkrediteringerne, fortæller Daniel Neupart Hansen. Daniel Neupart Hansen 27 år Stud.scient. i informatik, Aalborg Universitet Nuværende/tidligere poster gennem studietiden: Næstformand i Studienævnet for Datalogi (omfatter uddannelserne i informatik, datalogi, software og informationsteknologi) Studenterrepræsentant i studierådet ved School of Information and Communication Technology (SICT) Medlem af dekanens rådgivende uddannelseskomite (DRU). Bestyrelsesmedlem i PROSA/STUD Studenterpolitisk koordinator for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet i Studentersamfundet Stifter af og formand for Aalborg Datalogiske Studenterlaug (ADSL) Han viser vej over til en anden bygning, hvor en større gruppe studerende er i gang med at stille op til et såkaldt LANparty et arrangement, hvor op imod 100 studerende, primært fra Institut for Datalogi, mødes og spiller computerspil mod hinanden hele aftenen. Hey Daniel, skal du være med i aften? spørger en studerende, der har travlt med at trække forlængerledninger og stikdåser frem til de mange computere, der skal spilles på.

10 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 10 Nej, jeg har desværre ikke tid, svarer Daniel Neupart Hansen, der er travlt optaget som arrangør af et andet større socialt arrangement på studiet samme aften. Han har i det hele taget nok at se til ved siden af studiet. Det har han haft det meste af tiden, siden han begyndte på Aalborg Universitet i Studienævnsmedlem, bestyrelsesmedlem i PROSA/ STUD (fagforening for IT-studerende), stifter af og formand for Aalborg Datalogiske Studenterlaug (ADSL) og en række yderligere faglige, sociale, studenterpolitiske og -organisatoriske engagementer. Engagementer, som han mener, han kan drage fordel af, når han er med i akkrediteringspanelerne. Jeg føler, at jeg samler viden ind fra alle de steder, jeg er med. Så arbejdet i panelerne styrker de andre ting, jeg laver. Og omvendt. Jo mere viden jeg kan samle om uddannelse og studenterforhold fra alle de forskellige steder, jeg er med, jo mere kan jeg også bidrage med de forskellige steder, fortæller Daniel Neupart Hansen. HAR VÆRET MED HELE VEJEN RUNDT Kort efter ringer hans telefon og afbryder for en kort stund interviewet. Det er tilfældigvis en akkrediteringsmedarbejder fra Danmarks Akkrediteringsinstitution, der har ringet ham op. Akkrediteringsmedarbejderen ringer for at aftale nogle logistiske detaljer omkring den kommende institutionsakkreditering af DTU, hvor Daniel Neupart Hansen nok en gang sidder med som studenterrepræsentant i akkrediteringspanelet. Jeg føler, at jeg samler viden ind fra alle de steder, jeg er med. Så arbejdet i panelerne styrker de andre ting, jeg laver. Og omvendt. deres uddannelser. Det er rigtigt fedt at se, at de ting, man har problematiseret og kommet med anbefalinger til på, nu er blevet fulgt op og bliver brugt til at arbejde med kvaliteten. Det er det fede ved at have været med så mange gange og nu have været med hele vejen rundt fra uddannelsesakkreditering til nu akkreditering af en hel uddannelsesinstitution, siger Daniel Neupart Hansen. Den kommentar kommer, nogenlunde samtidig med at vi har været hele vejen rundt på Aalborg Universitet. Tilbage ved udgangspunktet i bygningen for informatikuddannelsen kommer Daniel Neupart Hansen med en sidste kommentar om arbejdet som studenterrepræsentant i akkrediteringspanelerne: Det kan godt være en lidt speciel oplevelse, men jeg tror meget, det handler om, at man skal turde stå frem. I sidste ende handler det hele jo om kvalitet, så man skal også tro på, at man som studerende selv har noget kvalitet at komme med til panelet og så også turde lægge det frem i arbejdet med uddannelsen eller institutionen. Det er det vigtigste. Det er meget interessant at være med på institutionsakkrediteringen af DTU. Det er jo noget helt nyt. Og så har jeg jo været med på akkrediteringen af flere af deres uddannelser, og nu kan jeg så se, at de er gået videre med nogle af de forslag, vi i panelet kom med i forbindelse med akkrediteringen af nogle af

11 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 11 Daniel Neupart Hansen har været med i akkrediteringspanelerne for: 2013 Fødevareteknologi (kandidat) DTU Vindenergi (kandidat) DTU Bygningsdesign (kandidat) DTU Softwareudvikling (bachelor) IT-Universitetet Datalogi (bachelor og kandidat) Roskilde Universitet It og kognition (kandidat) Københavns Universitet Daniel Neupart har haft en lang række studenterpolitiske og organisatoriske poster siden han begyndte på Aalborg Universitet i Pressefoto, Tor Bagger, AAU Institutionsakkreditering af DTU Datalogi (bachelor og kandidat) Københavns Universitet Datalogi (bachelor og kandidat) Aarhus Universitet

12 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 12 AF SIGNE GROSS HAVSAGER OG DANIEL SEBASTIAN LARSEN DOBBELT OP PÅ STUDERENDE I AKKREDITERINGSRÅDET FRA EN TIL TO: I DET NYE AKKREDITERINGSRÅD HAR DE STUDERENDE TO REPRÆSENTANTER, HVOR DE TIDLIGERE KUN HAVDE EN ENKELT. Melanie Clivaz-Nielsen 25 år Medlem af Akkrediteringsrådet siden januar 2014 Studerer til sygeplejerske på Professionshøjskolen Metropol Se fyldigere cv på side 25 MELANIE CLIVAZ-NIELSEN, DU ER NY STUDENTERREPRÆ- SENTANT I AKKREDITERINGS- RÅDET. HVORFOR VALGTE DU AT STILLE OP? Fordi jeg synes, det er vigtigt at få indflydelse der, hvor man kan. Og så synes jeg, det er en rigtig spændende opgave, Akkrediteringsrådet sidder med. Især nu, hvor vi er ved at gå i gang med institutionsakkrediteringerne. HVORFOR ER DET VIGTIGT AT HAVE STUDERENDE MED I AKKREDITERINGSRÅDET? Man har brug for de studerendes perspektiv. De ved, hvordan det faktisk er at gå på uddannelserne, og hvordan ændringer vil påvirke dem. Og så synes jeg, at det er vigtigt, at valget af studenterrepræsentanterne foregår demokratisk, og at det ikke bare er ledelsen, der prikker dem på skulderen. ANDREAS MOESGAARD CHRI- STIANSEN VAR OGSÅ MED I DET TIDLIGERE AKKREDITE- RINGSRÅD SOM STUDENTER- REPRÆSENTANT, MENS DU ER ET AF DE MANGE HELT NYE MEDLEMMER. HAR DU OG AN- DREAS FORSKELLIGE ROLLER I AKKREDITERINGSRÅDET? Ja, Andreas har klart mere erfaring fra de lange videregående uddannelser. Der er en del ting, der er meget anderledes på professionshøjskolerne, som jeg har en bred viden om, fordi jeg sidder som næstformand i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, hvor vi blandt andet samarbejder med elev- og studenterbevægelsen. HVORDAN ER DET SOM STUDERENDE AT SIDDE OVER FOR DIREKTØRER OG ANERKENDTE EKSPERTER I AKKREDITERINGSRÅDET? Det kan da godt være lidt svært. Nu har jeg kun deltaget i et enkelt møde, og jeg har en hovedregel, der hedder, at det er ok at sidde til første møde og fornemme, hvad der er relevant at sige, og hvilke argumenter der bliver brugt. Det handler selvfølgelig også om lige at få sat sig ind i tingene. Derfor håber jeg også, at jeg kan sidde i rådet så lang tid som muligt, fordi der er så meget at sætte sig ind i. Og der er kun rådsmøde fire til fem gange årligt, så der går lang tid imellem. Men jeg føler da, at min stemme bliver hørt, selvom der er en ret stram dagsorden. BETYDER DET NOGET, AT I NU SIDDER TO STUDENTER- REPRÆSENTANTER I RÅDET? Ja, helt sikkert, for man kan sparre med hinanden. Jeg har haft meget gavn af, at Andreas kommer med en masse erfaring fra sin tid i det tidligere Akkrediteringsråd. At vi nu er to studenterrepræsentanter betyder også, at vi kan stå sammen om at tage de ting, der bliver sagt til formøderne i Studenterbevægelsens Udvalg for Akkreditering, med videre til Akkrediteringsrådet og sørge for, at de bliver drøftet der.

13 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 13 STUDENTERREPRÆSENTANTER I AKKREDITERINGSRÅDET Som følge af den nye akkrediteringslov fra juli 2013 blev et nyt Akkrediteringsråd udpeget i december 2013 med funktion fra starten af I det nye Akkrediteringsråd er der to studenterrepræsentanter, hvor der tidligere kun var en enkel. Studenterrepræsentanterne udpeges for et år ad gangen og kan højst sidde i rådet i to år. Studenterbevægelsens Udvalg for Akkreditering (AKU) samler repræsentanter fra studenterorganisationer fra alle typer videregående uddannelser. Andreas Moesgaard Christiansen og Melanie Clivaz-Nielsen er som de studerendes repræsentanter i Akkrediteringsrådet også medlemmer af Studenterbevægelsens Udvalg for Akkreditering. Via udvalget kan studenterorganisationerne byde ind med temaer, spørgsmål og erfaringer, som studenter - repræsen tanterne i Akkrediteringsrådet kan bringe videre til drøftelse i rådet. Andreas Moesgaard Christiansen 25 år Medlem af Akkrediteringsrådet siden oktober 2012 Studerer anvendt kemi (kandidat) på DTU Se fyldigere cv på side 24 ANDREAS MOESGAARD CHRI- STIANSEN, DU BLEV ENGAGE- RET I STUDENTERARBEJDE, BARE 14 DAGE EFTER AT DU STARTEDE PÅ DIT STUDIE. DU HAR SIDDET I DET TIDLIGERE AKKREDITERINGSRÅD OG ER OGSÅ MED I DET NYE. HVOR- FOR DET? Jeg synes, det er vigtigt at engagere sig og involvere sig i sin omverden og i sit studie. Vores vigtigste opgave som studenterrepræsentanter i Akkrediteringsrådet er at fortælle, hvordan det er at være bruger af systemet. Den eneste måde, vi kan forbedre forholdene på, er jo at forklare, hvad der er galt, eller fokusere på de gode ting eller komme med nye ideer til udvikling. HVORFOR SKAL STUDERENDE VÆRE REPRÆSENTERET I AK- KREDITERINGSRÅDET? Nogle gange fokuserer vi på det helt jordnære, og det er også vigtigt. Vi kan forbinde uddannelseskvaliteten til praksis. Der sidder folk i Akkrediteringsrådet, der har arbejdet med kvalitetssikring og uddannelse i længere tid end mig og ved mere om mekanismerne, men der er ikke nogen, der ved lige så meget som mig og Melanie om, hvordan forholdene for de studerende egentlig er. Hvis man ikke havde de studerende med i rådet, ville man mangle hele den vinkel på, hvordan kvalitetsarbejdet bliver opfattet i virkeligheden. NU ER I GÅET FRA EN TIL TO STUDENTERREPRÆSEN- TANTER I RÅDET, BETYDER DET NOGET? Nu har vi to stemmer, så nu kan vi kan sige dobbelt så meget, før man begynder at holde enetale. Det er rart, at vi nu kan komme med en større baggrundsviden fra de studerende. Vi repræsenterer den største gruppe af brugere i uddannelsessystemet, og tidligere har vi måske været underrepræsenteret i Akkrediteringsrådet. Jeg tror, det kommer til at give en bedre dynamik til rådet, fordi vi kommer med hver vores baggrund jeg kender universitetsverdenen, og Melanie har stort kendskab til professionshøjskolerne og de mellemlange uddannelser. NU ER DET JO ET NYT RÅD OG EN NY OPGAVE MED SÆRLIGT FOKUS PÅ INSTITUTIONSAK- KREDITERINGER. BETYDER DET NOGET FOR DE STUDE- RENDES ROLLE I RÅDET? Jeg tror, vi kommer til at kigge meget mere på studenterinddragelse. Vi kommer til at se på, at kvalitetsarbejdet ikke kun er tænkt top-down på institutionerne, men også bottom-up, så de studerende også kan gøre sig gældende i kvalitetsarbejdet. Om de bare bliver informeret om processerne, eller om der er reel medinddragelse af de studerende. Så det er en stor ændring. SE HELE DET NYE AKKREDITERINGSRÅD OG LÆS INTERVIEW MED FORMANDEN PÅ SIDE

14 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 14 AF SIGNE GROSS HAVSAGER OG DANIEL SEBASTIAN LARSEN Repræsentanter fra studenterorganisationerne på det indledende dialogmøde om STAR.

15 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 15 STAR DE STUDERENDES AKKREDITERINGSRÅD NYT INITIATIV: DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION ER GÅET SAMMEN MED EN LANG RÆKKE STUDENTERORGANISATIONER FOR AT OPRETTE STAR DE STUDERENDES AKKREDITERINGSRÅD. RÅDET SKAL STYRKE STUDENTERINDDRAGELSEN I AKKREDITERING OG SKABE RUM FOR TVÆRGÅENDE DEBAT OM UDDANNELSESKVALITET. Hvordan kan Danmarks Akkrediteringsinstitution og de studerende på landets videregående uddannelser rykke tættere på hinanden? Det spørgsmål var helt centralt, da Danmarks Akkrediteringsinstitution i februar holdt dialogmøde med en bred vifte af studenterorganisationer, der samlet repræsenterer et bredt udsnit af de studerende på landets videregående uddannelsesinstitutioner. Som et led i ambitionen om tættere bånd blev parterne enige om at gå videre med planerne om at oprette STAR De Studerendes Akkrediteringsråd. Overgangen til institutionsakkreditering medfører et behov for tættere dialog mellem Akkrediteringsinstitutionen og de studerende og deres organisationer. Det gælder blandt andet i forhold til at rekruttere studerende med en passende stærk og alsidig profil til at indgå i de enkelte institutionsakkrediteringers akkrediteringspaneler. Tæt dialog om denne opgave er et af de aspekter, som STAR vil fokusere på. MÅLET MED STAR Det overordnede mål med STAR er at sikre en løbende dialog med de studerende og deres organisationer om akkreditering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Samtidig danner STAR rum for de studerendes videndeling og dialog om uddannelseskvalitet på tværs af landets studenterorganisationer, fagområder og forskellige typer af videregående uddannelsesinstitutioner. De studerende oplever et behov for at indgå på mere lige fod med de øvrige interessenter i dialogen om sikring og udvikling af kvalitet på uddannelsesområdet. Det ønske blev udtrykt af repræsentanterne fra flere af de studenterorganisationer, der deltog på dialogmødet. De udtrykte også et behov for, at akkrediteringsafgørelserne fra Akkrediteringsrådet blev gjort mere tilgængelige for studerende og særligt studiesøgende. Efter konstruktiv dialog og grundig drøftelse nikkede studenterorganisationernes repræsentanter bekræftende til hovedelementerne i forslaget omkring STAR, herunder behovet for kontakt til studenterrepræsentanter på de enkelte institutioner, men også den fortsatte inkludering af de nationale studenterorganisationer. Danmarks Akkrediteringsinstitution og de involverede studenterorganisationer vil nu arbejde videre for at adressere de ønsker og behov, som studenterrepræsentanterne har givet udtryk for i forbindelse med etableringen af et akkrediteringsråd for studerende.

16 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 16 Personligt tror jeg ikke, at STAR kommer til at gøre en forskel på den studerendes niveau. Det kræver arbejde både af institutionen og af de lokale kontaktpersoner, som ønsker at sprede budskabet om kvalitetsarbejdet. Jeg tror dog, at det især kan have nogle fordele for de studenterorganisationer, som hører under UNIK (universiteterne og de kunstneriske institutioner, red.), da de kan bruge STAR til vidensdeling. Det kan være svært at sige, om STAR vil komme til at øge de studerendes kendskab til eller interesse for akkreditering af deres uddannelser, men det er i hvert fald et tiltag, der burde skubbe lidt til den studerendes kvalitetsniveau. Michael Johnsen, De Studerendes Landsråd under Maskinmestrenes Forening Jeg tror, et initiativ som STAR kan være med til at opkvalificere vores studerende til at blive mere bevidste om kvaliteten af deres uddannelse og være medvirkende til, at de får en faglig stolthed. I FTF Stud har vi især de faglige briller på, hvorimod vi holder os fra det mere politiske. Der er en styrke i, at de andre organisationer i STAR kommer med nogle andre briller på, så vi kan bidrage med en masse forskelligt. Jeg tænker, at vi har brug for hinanden. Det vigtige ved STAR er, at det er for de studerende. Det er os, der er de rigtige til at fortælle, om uddannelserne er gode nok, for det er os og ikke politikerne der gennemgår dem. Lærke Falster, styregruppemedlem, FTF s studiepolitiske netværk Et centralt studenterorgan med fokus på kvalitet vil være et godt redskab til at sikre, at de studerendes stemmer bliver hørt i kvalitetsdiskussionen. Det kan være svært i dag at få de studerendes synspunkter op til beslutningstagerne på ledelsesniveau. Og når de endelig kommer derop, sidder ledelsesniveauet dem gerne overhørig. Institutionsakkreditering bliver et vigtigt fokus i ledelserne og bestyrelserne på institutionerne, så det er en god anledning at tænke kvalitet ud fra også fra de studerendes side. Via STAR kan vi blive koblet på den proces om kvalitet, der er i gang omkring institutionsakkrediteringerne. Det er de studerende, der er eksperterne. Det er os, der helt konkret mærker og kan vurdere kvaliteten i undervisningen. Vi ved, hvad der foregår ude i lokalerne, og vi kan se, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Der ligger en stærk, udviklende kraft i det. Ledelsen på institutionerne har ikke samme mulighed for at have føling med alle fagområder, for de har ikke hands-on-oplevelsen, som de studerende har. Jakob Ruggaard, formand, Danske Studerendes Fællesråd MEDVIRKENDE I STAR Danske Studerendes Fællesråd Lærerstuderendes Landskreds De Pædagogstuderendes Landssammenslutning Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Sygeplejestuderendes Landssammenslutning De Studerendes Landsråd under Maskinmestrenes Forening FTF s studiepolitiske netværk De Fysioterapeutstuderende De Bygningskonstruktørstuderende De IT-studerende i PROSA/STUD De Studerendes Råd ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium De Radiografstuderende

17 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 17 Rundbordssamtale mellem (fra venstre) Rasmus Markussen (Danske Studerendes Fællesråd), Anne Hegelund (Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende), Katja Milling Knudsen (De Fysioterapeutstuderende) og Anders Grunth (De Studerendes Råd v. DKDM). Udformningen af STAR drøftes af (fra venstre) Lærke Falster (FTF - Studiepolitiske Netværk), Sara Rosendal (De Studerendes Råd v. DKDM), Daniel Neupart (PROSA/STUD) og Kamilla Kristensen (De Bygningskonstruktørstuderende). Møder i STAR 6. februar Opstart og dialog omkring format og struktur for rådet. 28. maj Tema: De studerendes udfordringer og muligheder i institutionsak - kre di tering, før, under og efter at institutionen akkrediteres. MØDETEMAER I STAR De studerendes deltagelse i uddannelses- og institutionsakkreditering, blandt andet rekruttering af studerende til at medvirke i de akkrediteringspaneler, der oprettes i forbindelse med akkreditering af den enkelte uddannelse eller uddannelsesinstitution Hvordan Danmarks Akkrediteringsinstitutions arbejde kan bruges og gøres tilgængeligt for studiesøgende og i studenterrepræsentanters arbejde med kvalitetssikring og -udvikling Forslag til Danmarks Akkrediteringsinstitutions analyse- og formidlingsprojekter. For mere information om STAR eller hvis I som studenterorganisation ønsker at deltage Kontakt: Rune Heiberg Hansen, sekretariatschef i Danmarks Akkrediteringsinstitution. Tlf.: Mobil: rhh@akkr.dk.

18 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 18 AF DANIEL SEBASTIAN LARSEN NY MINISTER: SAMMENLIGNELIG KVALITET MED PLADS TIL FORSKELLIGHED SOM NY UDDANNELSESMINISTER HAR SOFIE CARSTEN NIELSEN STORE FORVENTNINGER TIL DE KOMMENDE INSTITUTIONSAKKREDITERINGER. MEN HVORDAN SPILLER DE SAMMEN MED DIMENSIO NERING OG UDDANNELSESLUKNINGER, FLERE SAMLEDE OPLYSNINGER TIL DE STUDIESØGENDE OG PROBLEMER MED RELEVANSSIKRING OG AFTAGERDIALOG? LÆS MINISTERENS SVAR HER. Til december falder de første afgørelser om institutionsakkrediteringer. Og som ny minister ser Sofie Carsten Nielsen frem til, at de første uddannelsesinstitutioner har været hele vejen igennem proceduren og står med en afgørelse i hånden. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (RV). Pressefoto, Uddannelsesministeriet, Kim Vadskær. Jeg må sige, at jeg er ret spændt det er jo noget helt nyt for os alle sammen. Mine ambitioner for det nye system fejler i hvert fald ikke noget, og det tror jeg heller ikke de gør ude på institutionerne, siger den nye uddannelsesminister og uddyber sine forventninger: Sofie Carsten Nielsen (RV) Uddannelsesminister siden 3. februar Folketingsmedlem siden 15. september Cand.scient.pol. og master i europæisk politik og administration. Tidligere finansordfører, EU-ordfører, ligestillingsordfører og ordfører for forskning, innovation og videregående uddannelser samt tidligere formand for Finansudvalget og næstformand for Ligestillingsudvalget. Tidligere politisk chef i Ingeniørforeningen IDA, souschef i Ligestillingsministeriet og politisk konsulent i Europa-Parlamentet. Institutionsakkrediteringerne skal være grundige og granske kvalitetssikringssystemerne på institutionerne ganske nøje. Men institutionsakkrediteringerne skal også kunne tage hensyn til institutionernes særpræg. Der skal være plads til forskelligheder, også mellem lignende institutioner, så længe vi på de mest overordnede parametre kan drage sammenligning på tværs af institutioner og institutionstyper. Hvad er det for parametre, der skal kunne sammenlignes? Det er parametre inden for kvaliteten, det er på forskningen, og det er også meget gerne på de studerendes oplevelser af deres uddannelse og ledelsens tilrettelæggelse af undervisningen. Men det handler samtidig om at holde det på et niveau, hvor man ser mere på institutionens kvalitet og resultater end på, hvordan den er kommet frem til det, siger Sofie Carsten Nielsen. Efter mange år med uddannelsesakkrediteringer af nye og eksisterende uddannelser står institutionerne nu over for en helt anden opgave, fremhæver Sofie Carsten Nielsen, der i sin tid som Radikale Venstres ordfører på området var med i de indledende forhandlinger om den nye akkrediteringslov, der trådte i kraft 1. juli Der bliver brug for et meget bredere perspektiv på ens egen institution. Det stiller ret store krav til ledelsen på alle niveauer. For man skal levere samlet som institution. Det nytter ikke noget, at man har én supergod uddannelse, der virkelig leverer kvalitet, hvis der er fire andre, der halter efter. Man skal levere på hele spektret, siger Sofie Carsten Nielsen. OVERDRAGER TRYGT ANSVAR FOR SIKRING AF RELEVANS Med det nye akkrediteringssystem får de enkelte institutioner og deres ledelser et mere entydigt ansvar for at sikre og udvikle deres uddannelsers kvalitet og relevans. Men et notat fra Danmarks Akkrediteringsinstitution viste i starten af året, at det på mange universitetsuddannelser halter gevaldigt med den del af kvalitetssikringen, der handler om at sikre uddannelsernes fremadrettede relevans ved hjælp af udviklende dialog med relevante aftagere. Som nytiltrådt uddannelsesminister kritiserede Sofie Carsten Nielsen tingenes tilstand på universiteterne og gav en klar opfordring til øget dialog med aftagerne. Alligevel er hun ikke utryg ved udsigten til, at institutionerne nu får større ansvar for selv at etablere kvalitetssystemer, der sikrer deres uddannelsers relevans:

19 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 19 Vi ville i hvert fald ikke få mere relevans ved bare at fortsætte med uddannelsesakkrediteringer alene. Nej, jeg vil hellere vende det om og sige, at vi i hvert fald ikke ville få mere relevans ved bare at fortsætte med uddannelsesakkrediteringer alene, siger hun. Men jeg vil blive ved med at holde et meget klart fokus nogle vil måske sige pres på, at uddannelsesinstitutionerne leverer uddannelser, der kan få deres kandidater i job. Det kræver altså, at de har en løbende dialog med arbejdsmarkedet, så de ved, hvad der foregår de steder, de sender deres kandidater ud. Men jeg oplever også, at der blandt institutionerne er en meget stor erkendelse af, at der mange steder er behov for en større indsats for tæt dialog med arbejdsmarkedet. Det er i alles interesse også de studerendes. Jeg har endnu til gode at møde en studerende, som ikke ønsker, at uddannelsen gør alt for, at der venter dem et job efter sidste eksamen, fortsætter Sofie Carsten Nielsen. SAT MANGE SKIBE I SØEN Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser udkom i april med en rapport, der præsenterede en række forslag til vidtgående ændringer, blandt andet initiativer til grundlæggende omstrukturering af bachelor- og kandidatforløbene samt tiltag i retning af uddannelse af færre kandidater fra universiteterne. Sofie Carsten Nielsen har også selv markeret sig med en række forslag til væsentlige ændringer på uddannelsesområdet: dimensionering af optag ud fra beskæftigelsestal og oprydning i antallet af særligt små uddannelser. Men samtidig er mange af institutionerne på de indre linjer i gang med store omstruktureringer af deres kvalitetssystem i forbindelse med de kommende institutionsakkrediteringer. Spørgsmålet er så, om institutionerne trygt kan gå videre med at udvikle kvalitetssystemer til en fremtid, der på grund af de mange forslag kan synes uvis. Det kan de godt, mener ministeren. Arbejdet med kvalitetssikring skal foregå helt uafhængigt af diskussionerne om, hvordan vi så ellers indretter vores uddannelsessystem i fremtiden. Jeg kan også berolige med at sige, at selvom noget af det måske kan lyde drastisk, så kommer det til at ske i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne både når vi taler om dimensionering og måske oprydning i antallet af uddannelsesudbud, siger Sofie Carsten Nielsen og tilføjer: Jeg kan jo ikke lukke alle diskussioner om, hvordan vi bedst indretter uddannelsessystemet, fordi vi er ved at lave institutionsakkrediteringer. Det arbejde skal fortsætte, for det handler om netop at få udviklet kvalitetssikringssystemer, som kan sikre kvalitet i alle led. Jeg har svært ved at se, at det arbejde skulle stå i modsætning til de øvrige initiativer. Tværtimod synes jeg faktisk, at det spiller fint sammen med hinanden. AKKREDITERINGSDATA TIL STUDIESØGENDE MÅSKE Et tredje forslag fra Sofie Carsten Nielsens korte ministertid er initiativet til, at studiesøgende i langt højere grad skal have samlet adgang til en række oplysninger om uddannelserne. Ledighedstal, lønstatistik, antal undervisningstimer, forskerdækning samt evalueringer fra nuværende og tidligere studerende skal alt sammen være tilgængeligt for de unge, der skal træffe deres valg af uddannelse. Forestiller du dig også, at akkrediteringsdata skal indgå som oplysningsgrundlag for de studiesøgende i den forbindelse? Jeg kunne sagtens forestille mig, at fakta om institutionens kvalitet, og hvordan den er akkrediteret, kunne blive tænkt ind i den sammenhæng. Det er helt oplagt. Jeg tror, at det ville kunne åbne øjnene hos mange. På den anden side skal det også være ret overskueligt. Det er hele pointen. Selv ude på institutionerne erkender de, at det er helt uoverskueligt for de studiesøgende i dag. Det er det, vi skal væk fra, lyder det fra uddannelsesministeren. FULDT EJERSKAB FOR KVALITET I FREMTIDEN Godt uddannelser er indtil videre blevet akkrediteret af Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringsrapporter fra Danmarks Akkrediteringsinstitution og tidligere fra ACE Denmark og Danmarks Evalueringsinstitut. Nu er det planen, at alle videregående uddannelsesinstitutioner skal have været igennem akkrediteringsprocessen inden udgangen af Sofie Carsten Nielsen er ikke tvivl om sine forhåbninger om processens resultater. Først og fremmest håber jeg, at alle institutioner til den tid er kommet godt igennem institutionsakkrediteringen. Og også at den proces har været med til at sikre en kvalitetskultur, som gennemsyrer alt fra de nederste ledelsesled til institutionens øverste ledelse, og som man også tager ejerskab for hos alle undervisere og i drømmescenariet også de studerende. Så tror jeg, at jeg vil være godt tilfreds, slutter uddannelsesministeren.

20 Danmarks Akkrediteringsinstitutions Sommermagasin 2014 / side 20 BRUG FOR STYRKET AFTAGERDIALOG PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET AFTAGERDIALOG OG RELEVANS: EN ANALYSE FRA DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION HAR VIST, AT UNIVERSITETERNES DIALOG MED AFTAGERNE PÅ MANGE UDDANNELSER ER MANGELFULD, OG AT DE DERFOR HAR VANSKELIGT VED AT LEVE OP TIL DEN DEL AF KVALITETSSIKRINGEN, SOM KRITERIET OM RELEVANS OMHANDLER. Danmarks Akkrediteringsinstitution offentliggjorde i februar notatet Universitetsuddannelser udfordret på relevansen. Mangelfuld relevans og aftagerdialog på universitetsuddannelser notat om massive udfordringer og gode løsninger. Notatet er baseret på akkrediteringsrapporter for over 400 uddannelser, der havde ansøgt om akkreditering inden udgangen af 2012, hvoraf de seneste blev afgjort af Akkrediteringsrådet i april Akkrediteringsdata blev suppleret med enkelte kvalitative interviews (blandt andet med personer tilknyttet bachelor- og kandidatuddannelsen i husdyrvidenskab på Københavns Universitet læs case herfra på side 22-23). Analysen viser, at knap halvdelen af alle nye såvel som eksisterende universitetsuddannelser ikke er i stand til at opfylde akkrediteringskriteriet om kvalitetssikring af uddannelsernes relevans på tilfredsstillende vis. Det er særligt den del af relevanssikringen, der handler om aftagerdialog, som udfordrer universiteterne og er årsag til de mange `ikke-tilfredsstilende og kun `delvist tilfredsstillende vurderinger af relevanskriteriet. Når relevanskriteriet vurderes i forbindelse med en akkreditering af en uddannelse, er der tale om en helhedsvurdering baseret på ledighedstal, dialog med relevante aftagere og dimittender samt udvikling af uddannelsen på denne baggrund (dog indgår dimittenddialog naturligt nok ikke ved behandling af en ansøgning om at oprette en ny uddannelse). På baggrund af analysen præsenterer notatet en række anbefalinger til styrket aftagerdialog. Uddrag heraf præsenteres på næste side.