Organisatorisk beretning

Transkript

1 Organisatorisk beretning Landsledelsens organisatoriske beretning - til Folkebevægelsen mod EU's landsmøde i Aalborg oktober 2013

2 Organisatorisk beretning Perioden siden landsmødet 2012 har været præget af opbygning til valgkampen til EU-parlamentet i maj Det har betydet, at vi har arbejdet med organisatorisk, politisk og økonomisk opbygning, så vi endda kan overgå den valgkamp, vi førte i Hertil kommer, at vi hele tiden har skullet være på vagt overfor muligheden for folkeafstemninger om EU-patenter eller de konstante tilbud om afstemninger om vores undtagelser. Klar har vi skullet være hele tiden og vi har skullet opfylde målsætninger fra landsmødet 2012 mht økonomi og tilgang af nye medlemmer. Folkebevægelsens organisatoriske status? A. Landsledelsen og forretningsudvalget Arbejdet er fortsat i ledelsen, hvor landsledelsen har taget de mere overordnede debatter politiske såvel som organisatoriske, mens forretningsudvalget har været den daglige ledelse og haft ansvar for at udføre beslutninger fra landsledelsen i detaljer ligesom fu har kunne træffe hurtige beslutninger i lls sted på områder, der ikke krævede, at hele ll skulle tage stilling. Landsledelsen har dermed også fortsat kunnet arbejde mere politisk. Landsledelsen har i perioden holdt 8 møder (inkl. det planlagte møde i forbindelse med landsmødet i 2013). FU har holdt 10 hertil 3 korte møder i forbindelse med 2-dages landsledelsesmøder. I forbindelse med 2-dages landsledelsesmøder har vi fortsat med åbne seminarer for de alle interesserede med særlige invitationer til de kollektive medlemmer og komiteerne. I januar hed mødet: EU's Bankunion Indhold, konsekvenser og perspektiver med Michael Hunnicke, tidligere praktikant for Søren Søndergaard, Uffe Madsen tidl. direktør for Folkesparekassen samt Søren Søndergaard som indledere. I juni var temaet: EU-patentet. Hvad skal vi med det?. Indledere var Niels Elgaard Laursen, fmd. IT-politisk forening, Peter Ussing tidl. formand for PROSA. Nina Kenborg, som havde udarbejdet en rapport til Folkebevægelsen om emnet, skulle også have deltaget, men måtte melde forfald. Vi måtte så nøjes med hendes glimrende skriftlige gennemgang. Og endelig forud for september var emnet: Den Transatlantiske Union mere velstand eller øget ulighed?. Indlederne var Kenneth Haahr, researcher ved Corporate Europe Observatory (CEO), Mads Christian Barbesgaard, AfrikaKontakt samt Dan Belusa, tidl. GMO-kampagnekoordinator for Greenpeace. Ved alle 3 møder indledte Søren Søndergaard mødet og introducerede emnerne. De åbne møder har i alle tilfælde været succes både mht interessante emner og indlæg og med stort fremmøde. De har samtidig været udtryk for hvilke aktuelle politiske temaer, som har været fremme i forhold til EU-debatten på de givne tidspunkter. B. Sekretariatet i København Sekretariatet har i hele perioden haft 3 fuldtidsansatte og en på deltid Jan Vogel, der som en del af sit job også på fremragende vis laver radiodebatprogrammer for Albertslund Nærradio, hver tirsdag. Vi har endvidere haft Nina Kenborg i en periode i virksomhedspraktik, hvor Ninas opgave var at udarbejde en rapport om problematikken i forhold til EU-patenter. Resultatet var en glimrende rapport, som bl.a. blev præsenteret på det åbne møde forud for ll-mødet i juni og som ligger som et papir, som kan rekvireres og bruges i informationen om emnet. Udover de ansatte har vi heldigvis kunnet trække på faste aktivister samt en række aktivister, som kan tilkaldes til pakning af udsendelser eller andre opgaver i spidsbelastningsperioder.

3 C. Komiteerne Siden landsmødet i 2012 har vi fortsat arbejdet med at få endnu flere komiteer oprustet, så de er klar til de kampagner, som kommer. I løbet af perioden har der løbende været uddelinger af løbesedler om arbejdsløshed, udmeldelse, SU og EU, Lærerkonflikten og EU, ved Folketingets åbning m.m. samt ikke mindst den landsdækkende uddelingsavis fra foråret. Yderligere har vi fortsat arbejdet med at dække de områder, som ikke har fungerende komiteer, så medlemmerne også i disse områder får muligheden for, som delegerede, at deltage i Landsmødet. Positivt har det været, at flere indmeldelser end tidligere er kommet direkte fra medlemmer og komiteer. Personer som i forbindelse med arrangementer og uddelinger har meldt sig ind på stedet. I den kommende tid skal så medlemshvervningen i det daglige arbejde være endnu mere nærværende i det daglige arbejde. D. Komitenyt Komitenyt er udkommet med 3 numre siden seneste landsmøde. Komitenyt bruges primært til at fortælle komiteerne om kommende aktiviteter og fortælle de gode historier fra arbejdet rundt om i landet. På den måde skal det give inspiration til arbejdet og informere om relavante beslutninger. I det seneste nummer er ligeledes udsendt udkast til opstillingsgrundlag for det kommende EUparlamentsvalg. Komitényt udsendes til komitékontakter og kontakter hos de kollektive medlemmer. Også andre kan få det tilsendt, hvis de ønsker. E. Udvalgene I den forgange periode har et nyt udvalg set dagens lys Erhvervsudvalget, som vil arbejde med, at få erhvervsfolk håndværkere, småhandlende, fiskere og bønder i tale. Arbejdet er startet med et pilotprojekt i Ringkøbing-området. F. Ungdomsarbejdet I det seneste arbejdsår er der blevet etableret et ungdomsnetværk og altså ikke en egentlig organsationsdannelse. I første omgang med udgangspunkt i København og Århus. Netværket har lavet møderækker i de 2 byer med god deltagelse og flere af netværksdeltagerne var med på en tur til Bruxelles i marts sammen med Landsledelsen. Hensigten er naturligvis at inddrage flere unge i arbejdet og derigennem se nye arbejdsmåder og i høj grad fjerne decideret organisationsarbejde, så flere med interesse for at arbejde politisk og aktivistisk kan komme med arbejdet. I forløbet op til næste EU-valg håber vi på et yderligere opsving i arbejde og at det kan blive udbredet udenfor de 2 største byer ikke mindst i forbindelse med EU-parlamentsvalgkampen. G. De kollektive medlemmer Antallet af kollektive medlemmer politiske partier, fagforeninger og faglige klubber har i det forløbne år været stabilt og et nyt medlem Demokraterne er blevet optaget. Vi har fortsat arbejde med at inddrage de kollektive medlemmer mere i arbejdet. Det har bl.a. givet sig udslag i at, vi har inviteret de kollektive medlemmer til møder om det fælles arbejde op til EUparlamentsvalget og om hvordan de kollektive medlemmer bedst muligt kan støtte Folkebevægelsen i valgkampen både ved at komme med kandidatforsalg og det konkrete valgarbejde. Samtidig har vi fortsat inviteret de kollektive medlem separat til de åbne debatmøder forud for 2-dages ledelsesmøder.

4 Udgivelser og medier Udgivelser Tingene er gået meget stærkt efter landsmødet Vi har lavet løbesedler til privat udskrivning således, at vi hurtigt og effektivt over hele landet og for få midler har haft mulighed for at uddele relevant materialer. Det gælder angående bankunionen, SU en og en løbeseddel i forbindelse med lærerkonflikten. Derudover er der to gange blevet trykt løbesedler i farver og med tryk på begge sider. En med overskriften Følg briterne ud af EU ( stk.) og en med overskriften EU forværrer krise og skaber arbejdsløshed (5.000 stk.). Der blev også lavet et lille visitkort med temaet om at følge briterne ud af EU (5.000 stk.). Derudover blev der lavet nye balloner i grøn farve og med kryds N-logo (3.200 stk.). Vi har også lavet en ny hvervefolder ( stk.). Teardropbannere (beachflag) blev lavet i to omgange først 4 stk. til lokalkomiteerne i Aalborg, Århus, Silkeborg og Esbjerg. Og dernæst yderligere 8 stk. beachflag, hvor Amager, Bornholm, Hillerød og Roskilde fik et hvert og resten bruges centralt. Der blev også lavet sorte tasker med Ud af EU-logoet i to versioner. Det første oplag på 100 blev solgt forholdsvis hurtigt, og der er derfor lavet et nyt oplag på yderligere 100 stk. I samarbejde med EUDemocrats (EUD) har vi i år lavet en uddelingsavis ( stk). Avisens tema var EU øger krisen. Ca blev uddelt af lokalkomiteerne og ca af aviserne blev uddelt af PostDanmark til f.eks. Frederikshavn (ca husstande), Kalundborg (ca husstande) samt til Læsø, Anholt, Samsø, Rømø, Fanø, Sejrø, Fejø, Søby Ærø og Gudbjerg Sydfyn Folk i Bevægelse Folkebevægelsens blad Folk i Bevægelse er udkommet seks gange siden sidste landsmøde med to måneders mellemrum. Det har afspejlet udviklingen i EU og EU-modstanden med en lang stribe artikler om bl.a. bankunion, EU-budget, Lissabon-retssag, parlamentsvalg, kommende britisk EUafstemnng, patentdomstol, SU-domme, stigende EU-modstand og forhandlingerne om en EU-USA aftale.der har været aktuelle kommentarer af bl.a. formand for DSF Jakob L. Ruggaard, tidl. bankdirektør Uffe Madsen, tdil. MEP Ib Christensen og økonomiprofessor Søren Kjeldsen-Kragh. Hjemmesiden nu også til smartphones Folkebevægelsens og vores EU-parlamentarikers hjemmesider er fortsat et godt og velbesøgt udgangspunkt for vores aktiviteter på internettet. Stort set hver dag er der aktuelle nyheder om EU og EU-modstanden, som bl.a. kan inspirere til læserbreve. 5 pct af alle danskere i alderen brugte i 2012 mobiltelefonen til at gå på nettet. Og tallet er stigende. Derfor fik Folkebevægelsen efter sidste landsmødet som en af de første politiske organisationer i Danmark lavet en særlig version af hjemmesiderne til såkaldte smartphones (mobiltelefoner der kan gå på internettet) og taget hul på brug af såkaldte QR-koder, som nemt og hurtigt fører en smartphone direkte til vores hjemmeside. Digitalt nyhedsbrev Det ugentlige digitale nyhedsbrev Nyt fra EU-fronten blev genopstartet i foråret 2012 efter en længere pause. Nyhedsbrevet sendes som udgangspunkt hver mandag via og rummer den senste uges nyheder og pressemeddelelser fra Folkebevægelsens hjemmeside, det seneste blogindlæg fra vores EU-parlamentariker samt de næste 14 dages kalenderaktiviteter. Antallet af modtagere er vokset fra omkring 450 til over 700.

5 Sociale medier Over tre millioner danskere - over halvdelen af den samlede danske befolkning - er i dag på Facebook. Det gør Facebook til det folkeligt set ubetinget mest betydningsfulde sociale medie. Folkebevægelsen har i 2013 investeret en del resurser i en vellykket kampagne på Facebook. Siden sidste landsmøde er antallet af likes blevet næsten firedoblet. Med langt over 7000 likes, begynder vi at kunne måle os med folketingspartier med langt flere resurser til den slags. Og tallet er stigende. Det bliver et vigtigt redskab i valgkampen Twitter er langt fra så folkeligt udbredt. Ved udgangen af 2012 var danskere på Twitter. Men det er hastigt voksende. Året før var tallet Twitter er mest udbredt og brugt blandt beslutningstagere, politikere, organisationer og ikke mindst journalister. Mediet har fået en nøglerolle for politisk journalistik. Folkebevægelsen og vores politikere/kandidater må derfor i langt højere grad gøre os gældende på Twitter. Indtil videre er det primært vores talsperson Rina Ronja Kari, der med stor succes er på mediet. Endeligt skal vi så vidt muligt have koncentreret og styrket vores arbejde i forhold til de mere visuelle sociale medier som Youtube og Flickr. Medieomtale Folkebevægelsen får stadig mere medieomtale. Antallet af artikler, debatindlæg og lignende, hvor vi nævnes, er igen i år steget med omkring 20 pct. set i forhold til sidste landsmødeperiode. Enhedslistens debat om eventuel solo-opstilling var en af åsagerne. En anden er den øgede indsats i forhold til avisernes debatspalter, hvor antallet af debatindlæg hvor vi nævnes er firedoblet i årets løb. Op til og under valgkampen skal indsatsen overfor medierne styrkes på alle fronter. Folkebevægelsens sekretariater, ledelse, komiteer, aktive medlemmer og venner bør øge aktiviteterne både i form af læserbreve og i form af decideret pressearbejde (pressemeddelelser, pressekontakt mv. ved møder, aktiviteter og reaktioner på EU-politiske tiltag og begivenheder). Skal EU-modstanden gøres mere synlig i medierne, så må vi alle gøre, hvad vi kan for det. Annoncer Vi har siden sidste landsmøde annonceret i flere dagblade. Annoncering sker oftest i forbindelse med en aktivitet eller en kampagne og afsenderen er enten Folkebevægelsen mod EU direkte eller nogle af de sammenslutninger som Folkebevægelsen mod EU er med i dvs. EUDemocrats eller GUE/NGL-gruppen i EU-parlamentet. Generelt kan vi se, at de annoncer som vi har, afføder positive reaktioner herunder en stigning i antallet af indmeldelser og henvendelser. Og når trykte annoncer har plads til en kupon giver det også en god effekt. Vi har to gange haft selvstændige annoncer i Altingets magasin. Sammen med GUE/NGL har vi haft annoncer i Arbejderen, Information, Kristeligt Dagblad, Politiken, Ekstra Bladet og Berlingske Tidende i forbindelse med debat- og informationsmødet om EU-patentdomstolen samt i Politikens folkemødeavis og Rytterknægten på Bornholm angående Folkemødet. I samarbejde med EUDemocrats havde vi også en annonce i Bornholmstidende i forbindelse med folkemødet på Bornholm. Vi har også haft selvstændig annoncering på Facebook, hvilket har vist sig at have meget stor effekt. Vi kan f.eks. direkte se, at vi har fået over 30 nye medlemmer fra Facebook-annoncerne og annoncerne har ført til en kraftig stigning af antallet af fans for Folkebevægelsen mod EU s Facebookside. Nu har vi over fans.

6 Større events Folkemødet på Bornholm Folkebevægelsen mod EU og EUDemocrats var igen aktive under folkemødet på Bornholm. Omdrejningspunktet var en velbesøgt bod, hvor det var muligt at få en snak med Folkebevægelsen mod EU eller materialer om os. Folkebevægelsen mod EU og Europabevægelsen spillede igen i år fodbold mod hinanden. Det lykkedes at samle et stærkt og bredt tværpolitisk fodboldhold for Folkebevægelsen mod EU bl.a. vores egen MEP er, to MF ere fra Enhedslisten, to ledelsesmedlemmer fra Konservativ Ungdom og aktive i Retsforbundet og Det Radikale Venstre samt lokale spillere. Desuden stod flere fra SF s Ungdom og heppede på Folkebevægelsen mod EU. Kampen endte også med en 4-0 sejr til Folkebevægelsen mod EU. Folkebevægelsen mod EU og EUDemocrats afholdt også et velbesøgt debatmøde under overskriften Hvem forlader EU først Danmark eller Sverige?. Oplægsholderne var MEP Søren Søndergaard og Tænketanken Nyagendas forkvinde Drude Dahlerup. MEP Søren Søndergaard deltog derudover i en del andre debatarrangementer under folkemødet. Medlemsstatus og Medlemskampagnen På landsmødet 2012 blev vedtaget en plan op til EU-parlamentsvalget. Et af målsætningerne i planen var, at der inden valget i maj næste år skulle være kommet 1000 nye medlemmer i kartotektet og inden dette landsmøde skulle vi være nået halvvejen altså 500. I skrivende stund er vi på vej til at opfylde målene. Den 2/10 har vi nået 422, så vi er godt på vej. Vi er lige nu godt 2700 betalende individuelle medlemmer. Det er igen en forøgelse af medlemstallet på ca 200. Hertil kommer ca. 25 kollektive medlemsorganisationer - fagforeninger, faglige klubber eller politiske partier. Vi mærker i høj grad medvind. Det mærker vi også i medlemstallet og det stemningsomsving, som er undervejs betyder også, at medlemspotentialet bliver større og større. Medlemshvervning skal være hele tiden være for dagsordenen for de aktiviteter, som foregår i komiteerne og organisationerne. Vi skal hele tiden have medlemsfolderen klar eller andet materiale, hvor man kan melde sig ind. Facebook har også vist sig det seneste år, at være et meget virksomt middel til at hverve nye medlemmer især når det antal, vi når ud til via facebook er blevet så størkt forøget, som tilfældet er. Men det væsentlige er, at vi hele tiden er synlige og vi hele tiden har aktiviteter i gang, hvor vi kommer ud til folk, så vi direkte kan spørge om medlemskab. Derfor også en tak til de aktivister, som også i den kolde vintertid og gået på gade med budskabet om hvordan EU blander sig uanset om der har været tale lærerkonflikt, SU, arbejdsløshed eller Folketingets åbning. 2011/ /13 Okt/november december januar februar marts april maj juni juli august 8 40 september 10 44

7 Indmeldelserne er sket på mange måder. Indsendte kuponer fra vores materialer, herunder uddelingsavis og hvervefolderen. Indsendelse af kupon fra annoncer, indmeldelse via hjemmesiden og telefonisk henvendelse. Der er flest, der har indmeldt sig via hjemmesiden, herefter kommer kuponer i forbindelse med materialer om underskriftsindsamlingen. Tak Til sidst er der god grund til at sige tak til de mange medlemmer og sympatisører, som har givet en hånd med i arbejdet for Folkebevægelsen. Det er på grund af jer, at arbejdet lykkes og der er grund til at se frem med optimisme på den kommende valgkamp, hvor vi igen mødes.