En status af evidensbasering i ergoterapeutisk hospitalspraksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En status af evidensbasering i ergoterapeutisk hospitalspraksis"

Transkript

1 Bachelorprojekt i ergoterapi En status af evidensbasering i ergoterapeutisk hospitalspraksis En kvalitativ undersøgelse af elementer der har betydning for den menige ergoterapeuts arbejde med evidens på et universitetshospital Forfatternavne: Annette Frost Heidi Bendix Nielsen Anja Boe Runge Hold: EO5B Januar 2009 Anslag: Denne opgave er udarbejdet af studerende ved UC-Lillebaelt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse. Jf. bwkendtgørelse af lov om opretslov nr. 763 af 30/06/2006og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede i uddannelser Bek.nr.766 af TILLADELSE TIL UDLÅN

2 A Discussion of the State of Evidence Based Occupational Therapy Practice, within the Framework of Hospital Practice A qualitative study of elements concerning evidence which influence the work of occupational therapists in a hospital setting

3 Resumé En status af evidensbasering i ergoterapeutisk hospitalspraksis - En kvalitativ undersøgelse af elementer der har betydning for den menige ergoterapeuts arbejde med evidens på et universitetshospital. Det foreliggende projekt har til formål, at afdække de meningsgivende elementer hos den menige ergoterapeut, som har betydning for arbejdet med evidens i praksis. Tanken bag projektet blev affødt ved, at vi som ergoterapeutstuderende i klinisk undervisning indenfor sygehusområdet erfarede, at der ikke eksisterede et tydeligt forum for diskussion af evidens. Dette trods et stigende krav om evidens fra samfundets side. Det vakte en undren hos os i forhold til, hvorledes den menige ergoterapeut forholder sig til sit fag set i lyset af kravet om at udøve evidensbaseret praksis. Projektets data er indsamlet ved to fokusgruppeinterviews på to danske universitetshospitaler. Ved hvert interview deltog tre menige ergoterapeuter. Interviewene er efterfølgende blevet transskriberet og analyseret med udgangspunkt i Giorgis analyseskema. Igennem en overvejende fænomenologisk tilgang i dataindsamlings- samt en del af databearbejdningsprocessen har intentionen været at gengive de menige ergoterapeuters eget syn på deres oplevelse af at arbejde evidensbaseret. Dog følte vi et behov for at opnå nye forståelsesrammer, hvorfor vi har indtaget en hermeneutisk position i projektets analysedel for derved at perspektivere de udfordringer, der måtte være i det daglige arbejde med evidens. Resultaterne viser, at de deltagende ergoterapeuter føler et krav, fra det omgivende samfund, om at arbejde evidensbaseret, men mangler opbakning, fra især universitetshospitalerne, i form af retningslinjer, tid og efteruddannelse. Ligeledes pointeres respekten fra andre samarbejdspartnere, som opnås ved at arbejde evidensbaseret, som eftertragtet. Slutteligt påpeger ergoterapeuterne, at en gevinst ved arbejde evidensbaseret er, at de som faggruppe står stærkere blandt andet i kraft af at troværdigheden til dem, fra omgivelserne, øges. Projektets konklusion er, at ergoterapeuternes arbejde med evidens besværliggøres af en række elementer hos den enkelte ergoterapeut og i det omgivende samfund. Ergoterapeuterne er usikre på definitionen af evidensbaseret praksis og mangler generelt kompetencer til at søge og vurdere forskningsartikler. At kravet om evidens er udefrakommende og ukonkretiseret har betydning for ergoterapeuternes motivation for arbejdet. Der er behov for, at universitetshospitalerne laver retningslinjer for evidensbaseret praksis samt stiller tid og efteruddannelse til rådighed for ergoterapeuterne. Nøgleord: Ergoterapi, evidensbaseret praksis, implementering.

4 Summary A Discussion of the State of Evidence Based Occupational Therapy Practice, within the Framework of Hospital Practice - A qualitative study of elements concerning evidence which influence the work of occupational therapists in a hospital setting The objective of the present project is to uncover the factors of import on the part of the individual occupational therapy practitioner, which are relevant to her work with evidence in practice. The idea for the project stems from the fact that we, as occupational therapy students undergoing clinical teaching within a hospital setting, found that there was no forum specifically concerned with the discussion of evidence. This being the case in spite of an increasing public demand for evidence. This caused us to consider how the individual occupational therapist relates to her profession as seen in the light of the demand for evidence based practice. The project data was gathered by means of two focus group interviews at two Danish teaching hospitals. Three occupational therapy practitioners participated in each interview. Subsequently, the interviews were transcribed and analysed using Giorgi s model of analysis. Through a mainly phenomenological approach to the process of data gathering as well as to aspects of the process of data processing, our intention has been to present the individual occupational therapy practitioners own views on their experiences with evidence based practice. However, we felt a need for acquiring new frames of understanding. We have therefore assumed a hermeneutic position for the purpose of our analysis, in order to put into perspective the possible challenges posed by evidence based daily practice. Our results show that the participating occupational therapists feel a public demand for evidence-based practice, yet they also feel a lack of support, particularly on the part of the teaching hospitals, in terms of guidelines, time, and training. Also, a desire for a heightened level of respect for evidence based practice, on the part of collaborating employee groups, is emphasized. Finally, the occupational therapists stress as a benefit of evidence-based practice that they as professionals are strengthened in terms e.g. of increased credibility in relation to the surrounding community. The project concludes that evidence based occupational therapy practice is hampered by a number of factors on the part of the individual occupational therapist as well as on the part of society/the public. The occupational therapists are unsure concerning the definition of evidence based practice, and generally lack the skills required for the acquisition and evaluation of scientific articles. The fact that the demand for evidence is external and vague affects the level of motivation amongst occupational therapists. It is necessary that teaching hospitals develop guidelines for evidence-based practice, and provide the necessary resources in terms of time and training to the practising occupational therapists. Key terms: Occupational therapy, Evidence based practice, implementation.

5 Indhold 1 Problembaggrund (Heidi) Definition af evidensbaseret praksis (Annette) Evidens i samfundet (Anja) Evidens i ergoterapeutisk praksis (Heidi) Opsummering (Annette) Litteratursøgning Søgestrategi (Anja) Databaser (Heidi) Søgeord (Annette) Problemformulering Problemformulering (Heidi, Annette, Anja) Begrebsafklaring (Anja) Formål Projektets målgruppe (Heidi) Formål (Annette) Det teoretiske rum Model of Human Occupation (Anja) Mennesket (Heidi) Vilje (Annette) Vane (Anja) Udøvelseskapacitet (Heidi) Aktivitetsforandring og udvikling (Annette) Omgivelserne (Anja) Bandura (Heidi) Helhedsmodellen En model for didaktisk relationstænkning (Annette) Wackerhausen (Anja) Lauvås og Lauvås (Heidi) Videnskabsteoretisk position Fra fænomenologi til hermeneutik (Annette) Forforståelse (Anja) Dataindsamling Metode Fokusgruppeinterview (Heidi) Interviewguide (Anette) Transskription (Anja) Udvælgelse af informanter (Heidi) Etiske overvejelser (Annette) Databearbejdning Databearbejdningsmetoder (Anja) Revidering af problemformulering (Heidi) Analyseskema (Annette) Meningskondensering (Anja) Meningsfortolkning (Heidi) Tematisering (Annette) Brug af citater (Anja) Analyse og fortolkning Definition af evidensbaseret praksis (Heidi)...29

6 Klinisk ekspertise (Annette) Patientens præferencer (Anja) Bedste forskningsviden (Heidi) Holdning til hvad evidens er (Annette) Mennesket Vaner (Anja) Rollen som evidensbaseret praktiker (Heidi) Vilje (Annette) Ønske (Anja) Anerkendelse og accept (Heidi) Faglige kompetencer (Annette) Personlige kompetencer (Anja) Kompetencer og forandring (Heidi) Omgivelserne Samfundet (Annette) Organiserede grupper (Anja) Universitetshospitalerne (Heidi) Vurdering af anvendte teorier og metoder Vurdering af anvendte teorier Bandura (Annette) Lauvås og Lauvås (Anja) Wackerhausen (Heidi) MoHO (Annette) Vurdering af anvendte metoder (Anja) Konklusion (Heidi, Annette, Anja) Diskussion og perspektivering Anden forskning på området (Heidi) Praksis på området og forankring i det omgivende samfund (Annette) Forslag til yderligere studier (Anja) Anvendelsesaspekt og formidling (Heidi)...54 Referenceliste Bilagsfortegnelse

7 1 Problembaggrund Problembaggrunden tager afsæt i national og international litteratur omhandlende evidensbaseret praksis (EBP) og hvordan ergoterapien og samfundet har udviklet sig i forhold til den. Samtidigt redegøres der for den ergoterapeutiske og samfundsmæssige relevans. 1.1 Definition af evidensbaseret praksis For at opnå et godt grundlag for at kunne arbejde med evidens i praksis, er det essentielt at dykke ned i definitionen af EBP og ikke lade sig nøje med en forsimpling af begrebet. EBP bygger på begrebet evidensbaseret medicin (EBM). Den britiske professor og epidemiolog David Sackett var den første, der ekspliciterede grundtanken om at basere praksis på forskning (Madsen et al. 2005:8). Evidence based medicine is the conscientious, explicit, and judicious use of current best evidence in making decisions about the care of individual patients. (Sackett et al. 1996:71). EBM har igennem tiden udvidet sig til at spænde over andre professioner end kun lægeprofessionen. Derfor benyttes i stedet betegnelsen EBP, som Sackett og kolleger i 2000 beskrev som the integration of best research evidence with clinical expertise and patient values (Sackett et al. 2000). Her forfølges EBP s oprindelse i begrebet EBM. Den britiske mediciner Archie Cochrane skrev i 1972 Effectiveness and Efficiency (Jensen 2004:20). Et skelsættende værk omhandlende kvalitet og dokumentation i det moderne sundhedsvæsen. Cochrane var yderst engageret i moralske og politiske aspekter i samfundet. Cochrane troede helhjertet på at randomiserede, kontrollerede undersøgelser (RCT) var et middel til at rydde op i junglen af tvivlsomme og kostbare behandlingsformer i det moderne sundhedsvæsen (Jensen 2004:20). Meningen fra Cochranes side var ikke at udråbe en absolut undersøgelsesmetode eller absolutte krav til design af videnskabelige undersøgelser til en indiskutabel trossætning for sundhedsprofessionelle (Jensen 2004:20). Dog er hans tanke om formålet med RCT efterfølgende blevet fordrejet, så der pludselig er en ofte ukritisk tro på metoden, som den, der sikrer best available evidence. Der er en opfattelse af, at ikke alle former for viden er lige gode, hvorfor forskellige forskere har anset det som værende 7

8 nødvendigt at rangordne viden i form af det såkaldte evidenshierarki (jf. bilag 1) (Rieper, Hansen 2007:15). RCT repræsenterer i dag the gold standard i forhold til at producere evidens (Tse et al. 2000:182). Ligesom Cochrane siger også Sackett, at EBM ikke kun er begrænset til RCT. Den bedste evidens er den, der kan svare på vores kliniske spørgsmål. Det gode kliniske spørgsmål kræver, at et tydeligt klinisk spørgsmål, ud fra et specifikt problem fra praksis, formuleres. Dernæst skal den bedste evidens, til besvarelse af spørgsmålet, findes og anvendes. Det gode kliniske spørgsmål bliver derved katalysator for EBP (Sackett et al. 1996:71). Det kræver en kritisk forholden sig til evidensbegrebet, som i sin naturvidenskabelige forstand ikke lader sig overføre til alle professioner. For at kunne benytte EBM som anden faggruppe end lægeprofessionen, må man forholde sig til de forskellige videnskabsteoretiske overbevisninger, som professionerne repræsenterer (Tse et al. 2000:182). Ikke alle fag afspejles lige korrekt og nuanceret i lyset af en ren medicinsk tankegang (Sudsawad 2006:657). En vigtig del af en videnskabelig holdning, er altid at være opmærksom på grænserne for ens professions formåen og ikke udnævne egne metodeprincipper til absolutte normer for al videnskabelighed og rationalitet, hvilket heller ikke var Cochranes intention (Jensen 2004:28). Dog synes denne holdning ikke altid at være gældende, da EBM i den naturvidenskabelige forstand synes at have domineret de sidste årtiers evidensbegreb. Samtidig synes den lidt bredere interesse for øget fokus på evidens at omhandle, hvorledes behandlingen af det enkelte menneske forbedres (Jensen 2004:19). Dette harmonerer med, at Sackett siger, at EBM kræver et bottom-up perspektiv, som kombinerer best external evidence, individual clinical expertise og patients choice (Sackett 1996:71). Sackett argumenterer, at external clinical evidence kan oplyse men aldrig kan erstatte individual clinical expertise. Det er netop den individuelle kliniske ekspertise, der bestemmer hvilken form for evidens, der er bedst egnet til den enkelte patient i en given situation (Sackett 1996:71) og ikke en generel hypotese om behandlingseffekt (Jensen 2004:19). 8

9 Figur 1. An updated model for evidence-based clinical decisions: Haynes et al Evidens i samfundet I midten af 1990 erne spillede medierne en stor rolle i forbindelse med at fokusere på negative historier vedrørende det danske sundhedsvæsen. På den baggrund besluttede staten at skabe et fælles nationalt kvalitetsudviklingssystem, der dækkede samtlige offentlige finansierede sundhedsydelser på tværs af sektorerne (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet b). Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) blev i 2005 organiseret under Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). DDKM for sundhedsvæsenet er et nationalt program for kvalitetsvurdering, hvis formål er at fremme kvaliteten af patientforløbene i sundhedsvæsenet (Ergoterapeutforeningen 2007). Første version af DDKM for sygehuse blev godkendt i maj Den er imidlertid sat i bero indtil august 2009 grundet de mange udsatte behandlinger og undersøgelser efter konflikten på sygehusområdet i foråret 2008 (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet a). Nutidens sundhedspersonale arbejder under et øget krav om dokumentation samt om at kunne evidensbasere deres arbejde. Kravet kommer både fra regeringens side, men der er også sket en udvikling hos den enkelte borger. Denne stiller stigende krav til de offentlige ydelser og forholder sig af og til skeptisk over for kompetencegraden hos de offentligt ansatte. Evidensbaseret arbejde kan virke som et bidrag til et kvalitetsløft indenfor sundhedsvæsenet. Yderligere kan det danne et nyt grundlag for dialog med borgeren (Hede, Andersen 2004:10). Viden, baseret på forskning, er et fortsat voksende omdrejningspunkt, som påvirker samfundet, herunder den offentlige sektor. Risikoen er dog imidlertid, at evidensbegrebet defineres smalt, som kun omhandlende RCT og andre kvantitative 9

10 undersøgelser. Denne definition efterlader ikke en anerkendende plads til den kvalitative forskning. Der er derfor behov for metodedebat for at skabe lige indsigt til alle vedrørende de forskellige metoders berettigelse (Rieper, Hansen 2007:8). 1.3 Evidens i ergoterapeutisk praksis Ergoterapifaget har udviklet sig siden dets begyndelse. Hvor det tidligere var et overvejende praktisk fag, er det nu blevet mere akademisk (McCluskey 2006:785). I 1980 erne havde Ergoterapeutforeningen (Etf) allerede fokus på forskning. Der blev blandt andet oprettet en forsknings- og udviklingsfond. I 1990 erne blev Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning (DSEF) stiftet. Desuden var det i dette årti, at flere ergoterapeuter fik master- og kandidat grader og nogle endda PhD (Kristensen, Pedersen 2007: ). For at følge med tiden blev ergoterapeutuddannelsen lavet til en professionsbachelor i 2001 (Borg, Brandt 2007:744). Ergoterapifaget er et lille samt forholdsvist ungt fag, 80 år gammelt (Kristensen, Pedersen 2007:786). Grundet dets alder har faget endnu ikke udviklet en udpræget forskertradition, hvilket udgør en væsentlig udfordring i forhold til at arbejde med EBP. En anden udfordring er, at faget befinder sig i grænselandet mellem humanistisk videnskab og naturvidenskab, hvilket betyder, at ergoterapien kæmper mod en gammel forskertradition med rødder i positivismen (Johansen 2005:23). En fordel ved at anvende EBP er, at ergoterapeuter vil stå stærkere som faggruppe. Ligeledes øges troværdigheden overfor patienterne, da der er belæg for den givne behandling (Laursen, Sørensen 2005:25; Hede, Andersen 2004:18). Helt essentielt handler ergoterapeutisk EBP dog også om at bevare og udvikle faget (Hede, Andersen 2004:19), hvorfor dét er uundgåelig at forholde sig til som ergoterapeut. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at implementeringen af EBP stemmer overens med det ergoterapeutiske fagetiske COTEC, så kernen i ergoterapien forbliver tydelig. Ergoterapeuter forpligtiger sig i forhold til det fagetiske COTEC til blandt andet at udvikle faget og sig selv som fagperson ved stadig kompetenceudvikling (McGuinn et al 1999:4; Ergoterapeutforeningen 2008 c). Etf søger at være medvirkende til at sætte et ergoterapeutisk præg på nutidens udvikling. I 2004 deltog Etf blandt andet i et bredt netværk af fagorganisationer, ministerier etc. omkring viden og evidens i velfærdssystemet (Ergoterapeutforeningen 2008 a). Kvalitet i 10

11 den ergoterapeutiske praksis handler for Etf om at evidensbasere praksis samt at registrere og dokumentere ergoterapeutiske ydelser (Ergoterapeutforeningen 2008 b). EBP har dog, både nationalt og internationalt, haft svært ved at vinde indpas i ergoterapeutisk praksis grundet en række barrierer såsom tid, økonomi, manglende kompetencer til at søge og vurdere forskning (Craik, Rappolt 2003:268; McCluskey 2006:687; Madsen et al. 2005). 1.4 Opsummering I disse år er der en livlig debat om, hvorvidt det sundhedsfaglige arbejde i højere grad kan og skal dokumenteres og evidensbaseres. Debatten er præget af store forskelligheder og meninger, som har sine rødder i forskelligartede videnskabsteoretiske strømninger, menneskesyn og kvalitetssyn. Der er dog ingen tvivl om, at evidensbølgen er over os og at det er en udvikling under udbredelse, hvorfor emnet har stor ergoterapeutisk relevans. Om man som ergoterapeut kan sige, at man er evidensbaseret praktiker, afhænger af hvorvidt, man føler et medejerskab i forhold til EBP. Desuden er det afgørende, at danne sig et reelt indblik i hvad EBP indeholder som begreb, fra dets oprindelse til nu, for at kunne deltage i evidens- og metodedebatten. 1.5 Litteratursøgning Søgestrategi For at afsøge området for relevant litteratur til projektet er der foretaget strategisk søgning i databaser samt kædesøgning. Derudover er der taget kontakt til ergoterapeut, MPH og PhD Åse Brandt for yderligere litteraturhenvisninger. Den mest benyttede hjemmeside har været Ergoterapeutforeningen.dk Databaser Til søgning af forskningsartikler er der anvendt et spektrum af internationale ergoterapeutiske og andre sundhedsfaglige databaser. Disse er: SveMed+ 11

12 Cinahl PubMed Den Danske Forskningsdatabase DefNet Indunn.no OTseeker Cochrane Library Bibliotek.dk Søgeord Til søgningen i de ovennævnte databaser er følgende søgeord anvendt: Ergoterapi / Occupational Therapy Ergoterapeut / Occupational Therapist Evidens / Evidence Evidensbaseret / Evidence based Praksis / Practice Implementering / Implementation Søgeordene er brugt til både enkeltsøgning og til kombineret søgning ved brug af booleske operatorer (jf. bilag 2). For at sikre søgeresultaternes anvendelighed og relevans blev der opsat tre limits: Alle hits skulle indeholde et abstract, litteraturen skulle være på dansk, norsk, svensk eller engelsk og være udgivet år 2000 og opefter. 12

13 2 Problemformulering 2.1 Problemformulering Hvilke elementer, oplever den menige ergoterapeut, har indflydelse på arbejdet med evidensbaseret praksis? - Hvilken betydning har denne oplevelse på udøvelsen af evidensbaseret praksis? 2.2 Begrebsafklaring Elementer: Egenskaber ved omgivelserne og/eller de intrasubjektive og intersubjektive elementer hos den enkelte menige ergoterapeut, som indvirker på hendes oplevelse af tanke- eller handlemåde. Oplever: Den enkelte menige ergoterapeuts subjektive oplevelse af noget. Menig ergoterapeut: Ergoterapeut, der arbejder på gulvplan ; en ergoterapeut uden lederfunktion på et somatisk afsnit på et dansk universitetshospital. Indflydelse: Arbejdet: Påvirkning af den måde hvorpå den menige ergoterapeut tænker og handler i forhold til evidensbaseret praksis, eller måden hvorpå den menige ergoterapeut udvikler sig i forhold til evidensbaseret praksis. En aktivitet hvor den menige ergoterapeut bruger en fysisk eller mental indsats til at opnå et resultat. Det vil sige hvorledes, den menige ergoterapeut strukturer sit arbejde for at anvende evidensbaseret praksis. 13

14 Evidensbaseret praksis: The integration of best research evidence with clinical expertise and patient values (Sackett et al. 2000). Fri oversættelse: Integrationen af den bedste forskningsviden, klinisk ekspertise og patientens præferencer. Udøvelsen: Udføre en vis aktivitet; evidensbaseret praksis. 14

15 3 Formål 3.1 Projektets målgruppe Den primære målgruppe er den menige ergoterapeut, der arbejder med evidens på et somatisk afsnit indenfor hospitalsområdet, da det i høj grad er dem, der afgør om EBP bliver ført ud i praksis. Ergoterapeuter indenfor andre områder kan også drage nytte af projektet. Den sekundære målgruppe er andre faggrupper samt beslutningstagere i hospitalsregi og Etf. 3.2 Formål Formålet med projektet er at styrke den menige ergoterapeuts potentiale til at anskue EBP ud fra nye perspektiver, som er fremkommet i projektets analysedel. De nye perspektiver skal sætte fokus på elementer, der er afgørende for at optimere den enkeltes bidrag til at arbejde evidensbaseret. Ydermere skal en øget forståelse bidrage til, at den menige ergoterapeut på hospitalsområdet kan opnå den fornødne viden til at bygge bro mellem teori og praksis i forhold til EBP. Derved bliver arbejdet med EBP nemmere. Ligeledes er projektet tænkt som et bidrag til evidensdebatten, da analysen forfølger, hvordan vi som faggruppe agerer i et samfund, hvor evidens får større betydning. 15

16 4 Det teoretiske rum 4.1 Model of Human Occupation Gary Kielhofners (2006) ergoterapeutiske begrebsmodel, Model of Human Occupation (MoHO), beskriver, hvordan aktivitet motiveres, danner mønstre og udøves. MoHO ser mennesket som skabt af tre interrelaterede komponenter; vilje, vane og udøvelseskapacitet. Disse komponenter er i konstant dynamisk samspil med hinanden og med omverdenen, som består af de fysiske og sociale omgivelser. MoHO anvendes i analysen til at få en fyldestgørende forståelse af, hvordan de menneskelige og omgivelsesmæssige komponenter i et samspil har indflydelse på informanternes arbejde med evidens i praksis. Nedenfor beskrives og begrundes de enkelte komponenters relevans i forhold til dette. Omgivelser Fysiske Sociale Vilje Vane Udøvelse Figur 2. Fri illustration af dialektikken mellem mennesket og omgivelserne Mennesket Vilje, vane og udøvelseskapacitet har en heterarkisk orden, hvilket medfører, at komponenterne interagerer med hinanden på måder, der afhænger af situationen Vilje Viljen er et mønster af tanker og følelser om én selv som aktør i sin verden. Viljemæssige tanker og følelser vedrører ens værdier, følelse af handleevne og interesser. Menneskets 16

17 følelse af handleevne indeholder elementerne; følelse af personlig kapacitet og oplevelse af egen virkekraft. Værdier er det, man finder vigtigt og meningsfuldt at foretage sig og er et resultat af ens personlige overbevisninger og det at have en følelse af forpligtelse. Interesser er det, som et menneske finder fornøjeligt eller tilfredsstillende at beskæftige sig med. Oplevelsen af nydelse og tilfredsheden ved at udrette noget skaber interessen. Nydelse kan opstå gennem fysiske, intellektuelle og sociale aktiviteter. Kielhofners teori anvendes til at vurdere, hvad der har betydning for informanternes motivation til at arbejde med evidens og i hvor høj grad, de er motiveret for det. Teorien benyttes desuden til at se på, om informanternes interesse for evidensarbejdet udspringer af en ægte interesse eller af en følelse af forpligtigelse Vane Vaner er anskaffede tendenser til automatisk at reagere og agere på bestemte, ensartede måder i velkendte situationer eller omgivelser. Dette er brugbart i forhold til at se på, i hvilken grad vaner spiller ind på informanternes daglige arbejde med evidens. Internaliserede roller er en social og personlig status, som er forbundet med en samling af handlinger og holdninger. Rollerne ændres i forhold til de miljøer, som man færdes i og rollerne giver os et sæt regler for, hvorledes vi skal agere. Dette skal bruges til at vurdere, i hvor høj grad informanterne identificerer sig med rollen som evidensbaseret praktiker og hvad der har indflydelse på denne identifikation Udøvelseskapacitet Udøvelseskapaciteten dækker over evnen til at udføre aktiviteter, som afhænger af ens objektive fysiske og mentale kapaciteter samt ens egen subjektive oplevelse. Dette anvendes til at få en forståelse af, hvordan informanternes faglige kompetencer og deres oplevelse af denne spiller ind på evidensarbejdet Aktivitetsforandring og udvikling Aktivitetsforandring forekommer sædvanligvis som et kontinuum bestående af tre stadier; udforskning, kompetens og fuldførelse. Dette udviklingskontinuum benyttes til at få en status af, hvor informanterne befinder sig i forandringsprocessen i forhold til at anvende EBP i deres arbejde. 17

18 4.1.2 Omgivelserne Omgivelserne er opdelt i fysiske og sociale og kan virke både hæmmende og fremmende på aktivitetsudøvelsen. De fysiske omgivelser består af rum, som vi færdes i og af de objekter, som vi benytter i aktiviteter. De sociale omgivelser omfatter de grupper, som man tilslutter sig og de aktivitetsformer, der hører til. Omgivelserne er dannet af kulturen, som består af værdier, tro, normer og adfærd, der deles af en gruppe mennesker. Kielhofners teori om omgivelserne anvendes i analysen til at se på hvilke muligheder og begrænsninger, som omverdenen, i form af samfundet, patienterne, universitetshospitalerne og kollegaerne, giver informanterne, i arbejdet med evidens. 4.2 Bandura Albert Banduras version af den psykologiske teori Social Cognition Theory bygger på den grundlæggende antagelse, at adfærd indlæres via de nærmeste omgivelser. Mennesket overtager dog ikke omgivelsernes adfærd uden, at der er andre faktorer tilstede. Vigtigst er det, at man har en fornemmelse af, at adfærden er tilfredsstillende og harmonerer med ens egne mål. Denne teori skal hjælpe med at belyse, hvordan omgivelserne påvirker informanternes arbejde med EBP, da ergoterapeuter har et tæt samarbejde med andre faggrupper på universitetshospitalerne (Kamper-Jørgensen, Almind 2003:184). En person med en given, indlært adfærd Ændret adfærd Resultat af den ændrede adfærd Selfefficacy : forventning til egen evne til at ændre adfærd Outcome expectations : for-ventninger til adfærdsændringens indflydelse Figur 3. Social Cognition Theory: Kamper-Jørgensen, Almind 2003:

19 4.3 Helhedsmodellen En model for didaktisk relationstænkning Hilde Hiim og Else Hippe (2003) skriver om pædagogisk teori og hvordan det er muligt, at udvikle en helhedsorienteret forståelse af hvad blandt andet god læring indebærer. Helhedsmodellen er valgt for at opnå en dybere forståelse af informanternes læringsforudsætninger, mål og selve læringsprocessen i forhold til de personlige og faglige kompetencer. Særligt for modellen er, at den kan bidrage med nye perspektiver til, hvordan det er muligt at arbejde med læring i forhold til EBP. Figur 4. Helhedsmodellen En model for didaktisk relationstænkning: Hiim, Hippe 2003: Wackerhausen Steen Wackerhausen (2002) benyttes som styrkemarkør. Han beskæftiger sig med relativisme og humanisme. Ud fra disse samfundsvidenskaber diskuterer han forskellige sundhedsbegreber, som det fundamentalistiske sundhedsbegreb og det åbne sundhedsbegreb samt deres sameksistens i det danske sundhedsvæsen. Det er den livsholdning, der er indeholdt i de to begreber og hvilken betydning den har for den kultur, som informanterne arbejder i, der er interessant i forhold til projektet. Ergoterapeuters grundsyn er baseret på den humanistiske samfundsvidenskab. Wackerhausens refleksioner skal i den henseende være 19

20 med til at belyse, hvorledes den humanistiske tænkemåde influerer på informanterne og deres omgivelser i en praksissammenhæng. Wackerhausen er et supplement til den øvrige teori, da hans indgangsvinkel kan bidrage til et holistisk perspektiv. Mere eksakt belyser den, hvorledes universitetshospitalerne, Etf og andre faggrupper, påvirker ergoterapeuters fagidentitet på et universitetshospital. Dette er relevant, da det er af afgørende betydning for de intentioner, værdier og de kulturelle og samfundsmæssige situationer i øvrigt, som danner basis for, hvordan informanterne vælger at arbejde med EBP. 4.5 Lauvås og Lauvås Per Lauvås og Kirsti Lauvås (1998) har skrevet Tværfagligt samarbejde - Perspektiv og strategi. Intentionen med bogen er at sammenfatte de sidste 30 års vigtigste viden fra samfundsvidenskaberne. Bogens udgangspunkt og grundlag er deres egne erfaringer med tværfagligt samarbejde. Bogen skal være med til at understøtte vores analyseafsnit, da Lauvås og Lauvås netop har samlet viden fra forskellige perspektiver, såsom socialpsykologi, erhvervssociologi, organisationsteori og kundskabssociologi. Med projektets hermeneutiske position søges det at udvide vores forståelsesramme, hvilket denne bog med så mange videnskabsteoretiske perspektiver muliggør. Ovenstående perspektiver knytter de på deres pragmatiske erfaringer og fremstillingen henvender sig på gulvplan. Fokus i denne opgave er netop at få indsigt i den menige ergoterapeuts oplevelser. 20

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Bachelorprojekt i Ergoterapi Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Anslag: 83.730 Anne Marie Honoré Vesten Kirstine Wildt Andersen Lene

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Forventningssamtalens betydning for fysioterapeutstuderende i klinisk undervisning

Forventningssamtalens betydning for fysioterapeutstuderende i klinisk undervisning Afgangsprojekt på sundhedsfaglig diplom, sundhedsformidling og klinisk uddannelse Af Jane Østergård Lundbæk UC Lillebælt, December 2014 Hold 462 Vejleder: Anni Johansen Anslag: 59.914 Søgeord: forventningssamtale,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Livet efter endt afhængighed

Livet efter endt afhængighed Vil du bytte hva du har i dag, for en bajer? Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer blandt erfarne sygeplejersker.

Implementering af kliniske retningslinjer blandt erfarne sygeplejersker. Lisbeth Raffnsøe Brinch Hold 325 forår Sundhedsfaglig diplomuddannelse Afgangsprojekt Juni 2013 Anslag: 60.000 Annemarie Ginnerup Toubøl University College Lillebælt Søgeord: Implementering, kliniske retningslinjer,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser

Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser Doris Overby Christensen Louise Aaholm Hansen Malene Laue Poulin Mette Møller Nielsen Januar 2010 Selvstigmatisering blandt mennesker med alvorlige sindslidelser en undersøgelse af hvordan selvstigmatisering

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Forord. Theresa Marie Moore Højer

Forord. Theresa Marie Moore Højer Helle Vinther Johansen Karina Ivalo Kleist Laila Kate Davidsen Tenna Kuhn Theresa Marie Moore Højer Køkkenhjælpemidler hvorfor bruger de dem ikke? Professionshøjskolen University College Nordjylland. Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé

Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé Et praksisforskningsprojekt om professionelle og frivilliges samarbejde i en café for borgere med demens og deres pårørende University College Lillebælt

Læs mere

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support Modular e-course with virtual coach tool support LIFELONG LEARNING PROGRAMMET LEONARDO da VINCI Koordineret af FOR.COM Version 1.1 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere